Manuskript til debatindlæg i Politiken 2/1 2015
af
Anne Marie Heltoft,
cand. mag i dansk, engelsk og italiensk
tidligere lektor og kursusleder på Ordrup Gymnasium,
nu årsvikar sammesteds og ekstern lektor ved Roskilde Universitet
Holmevej 11
2950 Vedbæk
tlf 31484141
Matematikforstoppelse/ Gymnasier bør oprette fakulteter
Regeringens forslag om mere matematik i studeretningerne og mere på A-niveau møder kritik fra
Ingeniørforeningen, flere rektorer, fra gymnasielærerens og elevernes foreninger. Der er for få, der
vælger de naturvidenskabelige fag. Det vil regeringen råde bod på ved at stoppe mere matematik
ned i halsen på gymnasieeleverne. Men det vil næppe virke efter hensigten.
Gymnasierne har brug for kunder i butikken. Derfor tilbyder de et sort antal spændende
studieretninger og fag. For eleverne kan det være lidt af en jungle at finde rundt i. Få unge i 15-16
årsalderen har en sikker fornemmelse af, hvor deres faglige interesseområder ligger, og hvilken
uddannelse de vil have. Det får de først hen ad vejen i gymnasiet. Way back før gymnasiereformen
af 2005 skulle eleverne vælge mellem matematisk og sproglig linje. Det var et ret overskueligt valg.
Dengang var der masser af elever, der valgte naturvidenskaberne til. Efter reformen gik det præcist,
som lærerne havde forudset. Den førte til massivt fravalg af naturvidenskab.
Hvordan er det nu, man bliver interesseret i et fag? Det gør man ved at få praktiske erfaringer med
et fag i et forløb, hvor fagene støtter hinanden. Mange elever opdager i 1g, at deres interesser og
evner ligger et andet sted, end de troede i folkeskolen. Hvad med at indføre fakultetsgymnasiet,
hvor eleverne skal vælge mellem naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora? Det er et mere
overkommeligt valg end at skulle vælge mellem gymnasiernes mange studieretninger. Her kunne
hver retning (fakultet) have fælles grundforløb i 1g. På et kvalificeret grundlag kan eleverne i 2. og
3.g derefter vælge den af fakultets studieretninger, der har deres interesse, og som peger mod et
senere uddannelsesvalg.
En organisering omkring fakulteter genskaber den gode synergi, der var mellem de
naturvidenskabelige fag i det gamle gymnasium, samtidig med at man kunne bevare fleksibiliteten
gennem valg af fag på forskellige niveauer og i kombination med tilvalgsfag. Dansk Industri har
efterlyst undervisning i flere sprog og bedre fremmedsprogskompetencer. I en humanistisk retning
kunne man genindføre tre fremmedsprog, som kombineret med tilvalgsfag som fx kulturstudier,
erhvervsøkonomi, samfundsfag, lingvistik mv. kunne forberede til eksporterhverv, internationalt
arbejde, kulturformidling, studier der kræver kendskab til filolog. Tysk og fransk kunne igen blive
centrale sprogfag sammen med engelsk. Og mange andre sprog end de traditionelle kunne tilbydes
som tredje fremmedsprog på udvalgte gymnasier: fx kinesisk, arabisk, russisk, grønlandsk, japansk.
De mange gode sider af gymnasiereformen (herunder naturvidenskab og samfundsfag til alle) skal
naturligvis bevares, men de fundamentale svagheder bør håndteres med andet end dårlige
lappeløsninger.