Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 103
Offentligt
1502214_0001.png
Debatindlæg bragt i Politiken 30.01.15
Af: Bente Guldbrandsen
Gymnasielærer i fysik og samfundsfag
Medlem af Fysiklærerforeningens Styrelse
Baunegårdsvej 42
2820 Gentofte
Tlf. 50245767
mail:
[email protected]
Sådan styrker man ikke naturvidenskab
I DISSE DAGE forhandler Folketingets partier reformer på gymnasieområdet. I medierne
diskuteres karakterkrav og studieretninger, mens planerne om at reducere naturfagstimerne
ikke fylder meget. Men den planlagte niveausænkning i de naturvidenskabelige fag er
betydelig, og det bør få alarmklokkerne til at ringe hos aftagerinstitutioner og industri, når en
femtedel af den obligatoriske science-undervisning i det almene gymnasium skæres væk.
Regeringens forslag er at skære 60 timers undervisning fra de tre naturvidenskabelige C-
niveau fag samt det naturvidenskabelige grundforløb for at få plads til et nyt valgfag. Vi skal
altså til at operere med et nyt slags C-niveau i gymnasiet med lavere timetal end normalt – et
C-niveau-minus om man vil. Det er ikke planen, at reduktionen i timetallet skal medføre en
tilsvarende reduktion i faglige mål. Men det er naivt at tro, at det er muligt at undervise på
samme niveau med en 21 procents reduktion af timetallet.
Regeringen mener, at naturvidenskaben skam bliver styrket ved reformforslaget, da eleverne
jo får mere matematikundervisning og har mulighed for at vælge naturvidenskab i deres nye
valgfrie blok. Vel at mærke den valgfrie blok, der er skabt ved timereduktionen i de
naturvidenskabelige fag.
Denne argumentation viser en afsporet debat om naturvidenskab: Der sættes lighedstegn
mellem matematikundervisning og tilegnelse af naturvidenskabelige kompetencer. Den
samme tankegang så vi i forrige reform af gymnasiet, hvor matematik nu skulle indgå i den
naturvidenskabelige fagrække, som eleverne skal løfte til B-niveau. Mange studieretninger
har i forvejen matematik på B-niveau, og resultatet blev som forudsagt af de faglige foreninger
en lille vækst i antallet af studenter med matematik på B-niveau sammen med et voldsomt
fald i studenter med fysik, kemi, biologi eller naturgeografi på B-niveau.
Matematikundervisning handler ikke om naturen og giver ikke eleverne eksperimentelle
kompetencer. Derfor kan matematikundervisning ikke erstatte naturfagsundervisning. Men
de naturvidenskabelige fag anvender i høj grad matematiske modeller til beskrivelse af
naturen, så der er en synergieffekt mellem fagene. Dette er netop kernen i mit indlæg: Måske
er mere matematikundervisning ikke den eneste vej til at styrke elevernes matematiske
kompetencer. Hvis vi i stedet styrker de naturvidenskabelige fag (særligt de fag, der anvender
mange matematiske modeller, sagde fysiklæreren), kan vi slå to fluer med et smæk: Vi styrker
elevernes matematiske
og
naturvidenskabelige kompetencer.