PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 100
Offentligt

Dagtilbudsområdet

EMNE:

Private aktører på dagtilbudsområdet i Danmark

Indledning

Dagtilbudsloven er en rammelov. Kommunerne har ansvaret for dagtilbuddene i

den enkelte kommune – herunder for ansvaret for at fastsætte mål og rammer

for området. Kommunerne har en forsyningsforpligtelse og skal inden for

rammerne af pasningsgarantien sikre en plads til alle børn indtil skolestart i

kommunen. Med hjemmel i dagtilbudsloven kan der etableres følgende

forskellige private dagtilbud:



Selvejende daginstitutioner (privat efter aftale) (§ 19, stk. 3)

Udliciterede daginstitutioner (privat efter aftale) (§19, stk. 4)

Privatinstitutioner (privat efter godkendelse) (§ 19, stk. 5)

Privat dagpleje (privat efter aftale) (§ 21, stk. 3)

Dato: 16.02.2015

Kontor: Dagtilbud

Ansvarlig: THOR

I tillæg hertil kan der etableres private pasningsordninger (§§ 78-79), som ikke

er dagtilbud i lovens forstand og ikke skal leve op til de samme

indholdsmæssige krav. Forældre kan som et alternativ til en plads i et dagtilbud

søge om tilskud fra kommunen til brug for pasningen (§§ 80-85).

I nærværende papir gennemgås følgende elementer:

1. Overordnede regler for private tilbud – herunder regler om tilskud og

forældrebetaling samt mulighed for at trække overskud ud af driften

2. Beskrivelse af de private leverandører

3. Statistisk udvikling i antal institutioner og indskrevne børn

1. Overordnede regler for private tilbud – herunder regler om tilskud og

forældrebetaling samt mulighed for at trække overskud ud af driften

Private dagtilbud

Private leverandører kan på baggrund af en aftale med kommunalbestyrelsen

etablere og drive henholdsvis

selvejende

udliciterede daginstitutioner

samt

privat dagpleje.

Disse tilbud indgår i den kommunale forsyning, og det er som

udgangspunkt kommunalbestyrelsen, som anviser pladser i tilbuddene.

Herudover kan private leverandører efter en godkendelsesmodel etablere og

drive

privatinstitutioner.

Privatinstitutioner indgår ikke i den kommunale

forsyning og anviser selv børn til institutionen.

Tilskud og forældrebetaling

Selvejende

udliciterede daginstitutioner

har gennem de indgåede driftsaftaler

ret til et tilskud til at dække institutionens drift. For disse tilbud gælder –

ligesom for kommunale daginstitutioner - at kommunens tilskud pr. barn mindst

skal udgøre 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de

budgetterede bruttodriftsudgifter, eksklusive ejendomsudgifter, herunder

husleje og vedligeholdelse. Tilskud og egenbetaling beregnes enten på grundlag

Side 1 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte daginstitution eller som

et gennemsnit for daginstitutioner af samme type i kommunen. Selvejende

daginstitutioner har ligeledes ret til et administrationstilskud, hvis de selv ønsker

at stå for administrationen.

For

privat dagpleje

gælder, at kommunalbestyrelsen fastsætter niveauet for det

kommunale tilskud pr. barn. Forældrenes egenbetaling kan højst udgøre 25 pct.

af den enkelte private dagplejes budgetterede bruttodriftsudgifter.

Privatinstitutioner

er berettiget til at modetage et tilskud pr. barn, der er optaget

i institutionen. Tilskuddet består af et drifts-, bygnings- og

administrationstilskud. Driftstilskuddet beregnes på baggrund af kommunens

gennemsnitlige udgifter til alderssvarende dagtilbud i kommunen. Bygnings- og

administrationstilskud beregnes på baggrund af kommunens

ejendomsrelaterede udgifter og udgifter til administration i selvejende og

udliciterede daginstitutioner i kommunen. Privatinstitutioner kan selv fastsætte

forældrebetalingen.

I alle dagtilbud kan forældrenes egenbetaling nedsættes yderligere gennem

økonomisk fripladstilskud, søskendetilskud samt behandlingsmæssigt- og

socialpædagogisk fripladstilskud.

Mulighed for at trække overskud ud af driften

Selvejende daginstitutioner

er karakteriseret ved at være non-profit institutioner,

og de kan kun anvende overskud fra institutionen til institutionens drift eller et

andet formål fastsat i institutionens vedtægter.

Udliciterede daginstitutioner,

privatinstitutioner

privat dagpleje

kan derimod vælge at udtrække et

eventuelt overskud af driften og anvende dette til andet end driften af tilbuddet.

Private pasningsordninger

Private leverandører kan også vælge at etablere

private pasningsordninger,

som

skal godkendes af kommunen, hvis der modtages mere end to børn til pasning

mod betaling. Ordningerne kan etableres som enten dagpleje- eller

institutionslignende ordninger.

Pasningen er baseret på en aftale mellem forældrene og den enkelte private

passer. Private pasningsordninger indgår derfor ikke i den kommunale forsyning

og skal selv finde børn til ordningerne.

Tilskud og forældrebetaling

Kommunalbestyrelsens tilskud til privat pasning skal udgøre mindst 75 pct. af

den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til

støtte i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog

højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private

pasningsordning. Tilskuddet skal sammen med forældrenes egenbetaling

anvendes til betaling af den private passer. Der gælder ikke noget loft for

forældrenes egenbetaling.

Side 2 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forældre har ret til et eventuelt søskendetilskud, men det er ikke muligt at få

fripladstilskud til nedsættelse af forældrebetalingen.

Mulighed for at trække overskud ud af driften

Forældrenes betaling til de private pasningsordninger udgør den enkelte private

passers løn. Der gælder ikke begrænsninger for, til hvilke formål betalingen kan

anvendes.

2. Beskrivelse af de private leverandører

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ligger ikke inde

med detaljerede oplysninger om de forskellige private leverandører, som driver

private tilbud i Danmark.

I forbindelse med behandlingen af B 64 om at ophæve private leverandørers

adgang til at trække overskud ud af drift af daginstitutioner, fritidshjem og

klubtilbud, blev følgende oplyst til Folketinget om de nuværende

privatinstitutioners ejerforhold:

”Ministeriet har forelagt spørgsmålet for Daginstitutionernes Landsorganisation

(DLO), som er interesseorganisation for bestyrelser i bl.a. selvejende

daginstitutioner og privatinstitutioner.

DLO oplyser, at de heller ikke ligger inde med et samlet overblik over

privatinstitutionernes ejerforhold. De oplyser endvidere, at de ikke har kendskab

til institutioner, som trækker ressourcer ud og anvender disse til andet end

institutionsdrift, løn, ejendomsrelaterede udgifter m.v.

DLO skønner, at godt 60 pct. af de nuværende privatinstitutioner er tidligere

eller nyetablerede selvejende institutioner, ”foreningsdannelser” eller tidligere

puljeordninger, der alle pr. definition er non-profit aktører.

Herudover skønner de, at ca. 20 pct. er knyttet til privat- og friskoler, hvor et

eventuelt overskud alene kan tilføres skolen og anvendes til skoleformål i

henhold til dens vedtægt.

Endelig oplyser DLO, at de ca. 10 pct. drives som enkeltmandsvirksomheder,

mens enkelte institutioner er konstrueret som IS´er og ApS´er.”

3. Statistisk udvikling i antal institutioner og indskrevne børn

I nedenstående tabeller findes en oversigt over udviklingen i antal og andel af

indskrevne børn i de forskellige driftsformer. Da ministeriet ikke er bekendt

med, at der er etableret udliciterede daginstitutioner, fremgår disse ikke.

Side 3 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Antal indskrevne 0-5 årige i dagtilbud

Antal

indskrevne

efter

2008

2009

ejerform

Kommunal dagpleje

Privat dagpleje

Kommunal daginstitution

Selvejende daginstitution

Privat daginstitution

I alt

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 2. Andel af indskrevne efter ejerform

Andel af indskrevne efter

2008

2009

ejerform

Kommunal dagpleje

Privat dagpleje

Kommunal daginstitution

Selvejende daginstitution

Privat daginstitution

I alt

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 3. Tilskud til privat pasning

Antal tilskud til

privat

2008

pasning

Tilskud til privat pasning

Kilde: Danmarks Statistik

4.116

20,5%

0,1%

61,3%

15,9%

2,1%

100,0%

20,3%

0,1%

61,7%

15,6%

2,4%

100,0%

63.336

226

189.132

49.130

6.596

308.420

62.160

234

189.165

47.797

7.220

306.576

2010

59.850

195

193.366

47.105

9.203

309.719

2011

55.944

195.795

45.025

11.440

308.298

2012

51.275

196.087

41.799

14.124

303.367

2013

46.657

101

194.397

39.940

16.244

297.339

2010

19,3%

0,1%

62,4%

15,2%

3,0%

100,0%

2011

18,1%

0,0%

63,5%

14,6%

3,7%

100,0%

2012

16,9%

0,0%

64,6%

13,8%

4,7%

100,0%

2013

15,7%

0,0%

65,4%

13,4%

5,5%

100,0%

2009

4.963

2010

5.227

2011

6.378

2012

6.893

2013

7.618

Side 4 af 4