Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 98
Offentligt
UDKAST
Fremsat den xx. marts 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.fl.
(Delvis harmonisering med lov om finansiel virksomhed som følge af Solvens II, undtagelse af investerings-
del fra lov om offentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.)
§1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 2 a, stk. 5,
ændres ”§§ 42 og 43” til: ”§§ 42, 43 og 66a”.
2.
§ 9 a, stk. 2,
ophæves.
3.
§§ 17 j
og
17 o
ophæves.
4.
I § 23, stk. 4, ændres »§ 26 b, stk. 3, 5, 6 og 11« til: »§ 26 b, stk. 1 og 2«
5.
I § 23, stk. 5, ændres »§ 26 b, stk. 7« til: »§ 26 b, stk. 4 og 8«
6.
I
§ 23 a
indsættes efter stk. 1:
Stk. 2.
Bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal som led i selskabets virksomhedsstyring, jf. §
23 b, stk. 1, identificere selskabets nøglepersoner og underrette Finanstilsynet herom.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
7.
I
§ 23 a
indsættes efter stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4:
»Stk.
5.
Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der er udpeget som nøglepersoner ifølge regler
udstedt i medfør af § 23 b, stk. 2.«
8.
§ 26
affattes således:
Ȥ 26.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal investere sine aktiver således, at medlemmernes interesser
varetages bedst muligt. Ved investering af aktiverne skal der tilstræbes en opretholdelse af aktivernes re-
alværdi.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Stk. 2.
Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om,
hvorledes medlemmernes interesser varetages bedst muligt.«
9.
§ 26 a
ophæves.
10.
§ 26 b
affattes således:
Ȥ 26 b.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i øvrigt investere sine aktiver i helejede dattervirksomhe-
der, som har til formål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra formueforvaltning, til
1) pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om finansiel
virksomhed,
2) virksomheder etableret i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, som driver virksomhed enten som arbejdsmarkedspensi-
onsordning eller som arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, og som har opnået tilladelse til sådan
virksomhed efter nationale bestemmelser fastsat efter fælles europæisk regulering,
3) pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring, efterløn og lignende med
henblik på information til medlemmer, kunder m.v.,
4) pensions-, opsparings- og sikringsordninger etableret af et land inden for Den Europæiske Union eller
af et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller,
5) sammenslutninger af de under nr. 1-3 nævnte virksomheder eller administrationsvirksomheder for af-
tagere omfattet af nr. 1-4.
Stk. 2.
Aktiverne kan ligeledes investeres i helejede dattervirksomheder, som har til formål at levere admi-
nistrative ydelser til
1) ordninger om udligning af arbejdsgivernes udgifter i forbindelse med barsel, eller
2) overenskomstbaserede kompetenceudviklings- og uddannelsesfonde og sammenslutninger af sådanne
eller levere tilsvarende ydelser til administrationsvirksomheder for sådanne aftagere.
Stk. 3.
Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til dattervirksomheder omfattet af
stk. 1 og 2, skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
Stk. 4.
Aktiverne kan også investeres i helt eller delvist ejede dattervirksomheder, som har til formål at
drive finansiel virksomhed bortset fra forsikringsvirksomhed, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 5.
Investering af aktiver direkte eller indirekte i en eller flere virksomheder inden for penge- og real-
kreditinstitutvirksomhed, omfattet af stk. 4, må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension derved
opnår en markedsandel, der overstiger 5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden for
penge- og realkreditinstitutvirksomhed, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Ved investering af aktiver i penge- og realkreditinstitutvirksomhed, omfattet af stk. 4, må summen
af erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån højst udgøre 7,5 pct. af det pågældende lands samlede udlåns-
marked inden for erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån.
Stk. 7.
Et penge- eller realkreditinstitut, hvori Arbejdsmarkedets Tillægspension direkte eller indirekte har
investeret aktiver, jf. stk. 4, må ikke anvende Arbejdsmarkedets Tillægspensions navn og logo i sin mar-
kedsføring.
Stk. 8.
Aktiverne kan tillige investeres i helt eller delvist ejede dattervirksomheder, som har til formål
1) at drive forvaltning af alternative investeringsfonde, jf. lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., og
2) at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og
bygningsanlæg.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
11.
I
§ 26 c, stk. 2,
ændres
»§ 26 b, stk. 3, 5, 6, 7 og 11«
til:
»§ 26 b, stk. 1, 2, 4, og 8«
12.
§§ 26 d - i
ophæves.
13.
§ 27, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren eller en ansat,
der er udpeget som nøgleperson ifølge regler udstedt i medfør af § 23 b, stk. 2, inden for en af Finanstilsy-
net fastsat frist, hvis den pågældende efter § 23 a, stk. 2-5, ikke kan bestride stillingen.«
14.
I
§ 27, stk. 5,
indsættes efter »direktøren«: »eller en ansat, der er udpeget som nøgleperson ifølge regler
udstedt i medfør af § 23 b, stk. 2« og »denne« ændres til: »den pågældende« og »direktøren« ændres
til: »den pågældende« og »§ 23 a, stk. 2, nr. 1« ændres til: »§ 23 a, stk. 3, nr. 1. jf. § 23 a, stk. 5«.
15.
I
§ 27, stk. 8,
ændres »stk. 2« til: »stk. 1 og 4«.
16.
I
§ 27 b
indsættes som stk. 6:
»Stk.
6.
Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for den
information om Arbejdsmarkedets Tillægspensions finansielle situation, som Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension skal indsende til Finanstilsynet, samt for den information, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
skal offentliggøre.«
17.
Som
§ 31
indsættes:
”Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke anvendelse for investeringsvirksomhed, som udøves af
Arbejdsmarkedets Tillægspension.”
18.
I
§ 32, stk. 1,
ændres ”hæfte” til ”fængsel”.
20.
I
§ 33, stk. 2,
udgår "hæfte eller".
§2
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 4
indsættes efter stk. 1:
"Stk.
2.
Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Når der
skal indstilles medlemmer efter stk. 1, skal hver organisation indstille både en mand og en kvinde. Orga-
nisationerne kan i deres indstillinger angive, hvem de foretrækker. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem
af de indstillede, der skal udpeges som medlem af bestyrelsen.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan en organisation fravige bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. Organi-
sationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.”
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
2.
I
§ 4 a
indsættes efter stk. 1:
Stk. 2.
Bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal som led i selskabets virksomhedsstyring, jf. § 4 c,
stk. 1, identificere selskabets nøglepersoner og underrette Finanstilsynet herom.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3.
I §
4 a
indsættes efter stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4:
"Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter stk.
2."
4.
§ 6
affattes således:
"§ 6.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de midler, der omfattes af denne lov, således at de beret-
tigede lønmodtageres interesser varetages bedst muligt. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en be-
tryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om,
hvorledes kravene i stk. 1 opfyldes."
5.
§ 6 a og § 6 b
ophæves.
6.
§ 6 c
affattes således:
"§ 6 c.
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med dattervirksomheder kan udøve bestemmende ind-
flydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2, jf. stk. 3-5 eller stk. 6.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan midlerne placeres i dattervirksomheder, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer
helt eller delvis, og som har til formål at
1) drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed, bortset fra forsikringsvirksom-
hed,
2) drive forvaltning af alternative investeringsfonde, jf. lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v.,
3) opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og byg-
ningsanlæg, eller
4) foretage og forvalte investeringer for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 3. Placering af midler direkte eller indirekte i en eller flere virksomheder inden for penge- og real-
kreditinstitutvirksomhed omfattet af stk. 2, nr. 1, må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond der-
ved opnår en markedsandel, der overstiger 5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden
for penge- og realkreditinstitutvirksomhed, jf. dog stk. 4.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Stk. 4. Ved placering af midler i penge- og realkreditinstitutvirksomhed omfattet af stk. 2, nr.1, må
summen af erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån højst udgøre 7,5 pct. af det pågældende lands samle-
de udlånsmarked inden for erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån.
Stk. 5. Et penge- eller realkreditinstitut, hvori Lønmodtagernes Dyrtidsfond direkte eller indirekte har
placeret midler, jf. stk. 2, nr. 1, må ikke anvende Lønmodtagernes Dyrtidsfonds navn og logo i sin mar-
kedsføring.
Stk. 6. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling
af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirk-
somheder. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal underrette Finanstilsynet herom.
7.
§ 6 d affattes således:
"§ 6 d.
Bestyrelsen kan oprette investeringspuljer og tilbyde lønmodtagere, at indeståender på den en-
kelte lønmodtagers konto kan placeres heri. Finanstilsynet kan fastsætte regler om investeringspuljer
omfattet af 1. pkt.
Stk. 2. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat for den foregående måned tilskrives de enkelte berettige-
de lønmodtageres konti i forhold til deres andel i formuen hensat til medlemmerne, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Resultat fra investeringspuljer tilskrives ved hvert puljevalg, og desuden tilskrives resultatet for
den foregående måned de enkelte berettigede lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respekti-
ve investeringspuljers formue hensat til medlemmerne.
Stk. 4. Ved udbetalinger til de berettigede lønmodtageres konti tilskrives resultater fra tidspunktet for
seneste tilskrivning.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for investeringspuljer. "
8.
§§ 6 e-j
ophæves.
9.
§ 7
ophæves.
10.
§ 10, stk. 4,
affattes således:
"Stk.
4.
Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren eller en ansat, der
er udpeget som nøgleperson efter § 4 a, stk. 2, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis den pågæl-
dende efter § 4 a, stk. 3, ikke kan bestride stillingen."
11.
I
§ 10, stk. 5,
indsættes efter "direktøren": "eller en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter § 4 a,
stk. 2," og "§ 4 a, stk. 2, nr. 1" ændres til: "§ 4 a, stk. 3, nr. 1, jf. § 4 a, stk. 5".
12.
I
§ 10, stk. 8, 1. pkt.,
ændres "stk. 2" til: "stk. 1 og 5" og "henholdsvis finansministeren, afhængigt af
hvem det pågældende bestyrelsesmedlem er udpeget af" udgår, og i 2. pkt. udgår "henholdsvis finansmini-
steren".
13.
I
§ 10 b
indsættes som stk. 6:
"Stk.
6.
Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for
den information om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation, som Lønmodtagernes Dyrtids-
fond skal indsende til Finanstilsynet, samt for den information, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
offentliggøre."
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
14.
Efter
§ 10 l
indsættes:
"§ 10 m. Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke anvendelse for investeringsvirksomhed, som ud-
øves af Lønmodtagernes Dyrtidsfond."
15.
I
§ 14 a, stk. 1,
ændres "§ 4 a, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2" til "§ 4 a, stk. 4, jf. stk. 3, nr. 1 og 2".
§3
I lov om tinglysningsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som senest ændret ved § 7 i lov nr.
1637 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 6 a
indsættes som nyt
stk. 2:
”Stk.
2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Løn-
modtagernes Dyrtidsfond ved tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab. Såfremt Arbejdsmar-
kedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond efterfølgende afstår aktier i det datterselskab, der har
fået tilført ejendommene eller selskabet overdrager disse ejendomme til tredjemand, skal der betales variabel
tinglysningsafgift på 0,6 pct. beregnet efter § 4. Der skal ved anmeldelsen afgives en erklæring om, at æn-
dringen er omfattet af 1. pkt. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om udformningen af erklærin-
gen.”
§4
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, som ændret ved § 5 i
lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, § 2 i lov nr. 1486 af 23. december 2014, og lov
nr. (L 101), foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 52 p, stk. 7,
ændres »§ 85 c, stk. 8-22« til: »§ 85 c, stk. 8-23«.
2.
I
§ 85 c, stk. 10,
ændres »og 13« til: »og 14«.
3.
I
§ 85 c
indsættes efter stk. 12 som nyt stykke:
»Stk.
13.
Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum mv. og som alene er
registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) som følge af køb af varer inden for EU, som er omfattet
af § 46, stk. 1, nr. 8-10 i lov om merværdiafgift (momsloven), kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 12. Beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter 1. pkt., herunder om dokumentation, tilbagebetaling af
bidrag m.v.«
Stk. 13-22 bliver herefter stk. 14-23.
4.
I
§ 85 c, stk. 14
og
stk. 15, 1. pkt.,
som bliver stk. 15 og stk. 16, 1. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 14«.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
5.
I
§ 85 c, stk. 15, 2. pkt.,
som bliver stk. 16, 2. pkt., ændres »stk. 14« til: »stk. 15«.
§5
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 27. juni 2014, som ændret ved lov nr. 720 af 25. juni
2014, og § 5 i lov nr. 1486 af 23. december 2014 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 66
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum mv. og som alene er regi-
streret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) som følge af køb af varer inden for EU, som er omfattet af §
46, stk. 1, nr. 8-10 i lov om merværdiafgift (momsloven), kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter 1. pkt., herunder om dokumentation, tilbagebetaling af bi-
drag m.v.«
Stk. 4-13 bliver herefter stk. 5-14.
2.
I
§ 66, stk. 5
og
stk. 6, 1. pkt.,
som bliver stk. 6 og stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
3.
I
§ 66, stk. 6, 2. pkt.,
som bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
§6
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014, som senest ændret ved lov
nr. 1522 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 80 a
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum mv. og som alene er regi-
streret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) som følge af køb af varer inden for EU, som er omfattet af §
46, stk. 1, nr. 8-10 i lov om merværdiafgift (momsloven), kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter 1. pkt., herunder om dokumentation, tilbagebetaling af bi-
drag m.v.«
Stk. 4-13 bliver herefter stk. 5-14.
2.
I
§ 80 a, stk. 5
og
stk. 6, 1. pkt.,
som bliver stk. 6 og stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
3.
I
§ 80 a, stk. 6, 2. pkt.,
som bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
§7
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 9
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum mv. og som alene er regi-
streret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) som følge af køb af varer inden for EU, som er omfattet af §
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
46, stk. 1, nr. 8-10 i lov om merværdiafgift (momsloven), kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter 1. pkt., herunder om dokumentation, tilbagebetaling af bi-
drag m.v.«
Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.
2.
I
§ 9, stk. 4, 1. pkt.,
som bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
3.
I
§ 9, stk. 4, 2. pkt.,
som bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
§8
I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 860 af 24. august 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 13
indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:
»Stk.
12.
Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum mv. og som alene er
registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) som følge af køb af varer inden for EU, som er omfattet
af § 46, stk. 1, nr. 8-10 i lov om merværdiafgift (momsloven), kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter 1. pkt., herunder om dokumentation, tilbagebetaling af
bidrag m.v.«
Stk. 12-21 bliver herefter stk. 13-22.
2.
I
§ 13, stk. 14, 1. pkt.,
som bliver stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 13«.
3.
I
§ 13, stk. 14, 2. pkt.,
som bliver stk. 15, 2. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 14«.
§9
I lov om barseludligning for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. lov nr. 596 af 12. juni 2013, foretages følgen-
de ændringer:
1.
I
§
1, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter ”jf. ligningslovens § 8 P,”: ”og som alene af denne grund er registreret
som udøvere af selvstændig virksomhed,”.
2.
I
§ 2
ændres ”indbetalt” til ”indberettet” alle steder.
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 11 og § 2, nr. 7.
Stk. 3.
§ 1, nr. 18 og § 2, nr. 1 og nr. 14, træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 4.
§ 3 træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 5.
§§ 4-8 træder i kraft den 1. april 2015, jf. dog stk. 6 og 7.
Stk. 6.
§ 9 træder i kraft den
1. juli 2015.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Stk. 7.
Loven har virkning for pligt til betaling af finansiering, der er indtrådt den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 8.
Det er en betingelse for, at der kan gives fritagelse for pligt til at betale finansieringsbidrag for peri-
oden fra den 1. juli 2014 til og med den 31. marts 2015, at der er indgivet ansøgning herom til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension inden den 30. september 2015. Indbetalte bidrag tilbagebetales med det indbetalte
beløb.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en harmonisering af investeringsreglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med de foreslåede ændringer for alle pensionsvirksomheder omfat-
tet af lov om finansiel virksomhed som følge af implementeringen heri af Solvens II-direktivet, som dækker
over gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) samt de ændringer heri,
der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013 (QuickFix 2) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 (Omnibus II). Det indebærer et krav om, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere sine aktiver ud fra et prudent person-princip,
således at medlemmernes interesser varetages bedst muligt.
Med henblik på at opnå dette skal investeringernes løbetid være tilpasset Arbejdsmarkedets Tillægspensions
forpligtelser og for Lønmodtagernes Dyrtidsfond den forventede løbetid af fondens forvaltning af de opspa-
rede midler, og Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal være i stand til at
identificere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere om risiciene ved investeringerne samt tage hensyn
til disse i den samlede vurdering af selskabets egen risiko. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en passende forståelse for de aktiver, som man investerer i og til
enhver tid være opmærksom på de risici, som man påtager sig ved investeringerne. Forslaget ændrer væsent-
ligt på de nuværende investeringsregler, der i høj grad er baseret på kvantitative begrænsninger i form af en
række placerings- og spredningsregler. Med forslaget foreslås de kvantitative begrænsninger ophævet som en
konsekvens af indførelsen af prudent person-princippet.
Kravet om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal tilstræbe en opretholdelse af aktivernes realværdi, bi-
beholdes. Dog tilpasses ordlyden til den øvrige del af bestemmelsen, uden at der hermed er tilsigtet en æn-
dring af bestemmelsens indhold i forhold til den gældende bestemmelse.
Kravet om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de opsparede midler, således at de bliver til størst
mulig gavn for de berettigede lønmodtagere, bibeholdes ligeledes.
Lovforslaget indeholder desuden en udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds mulighed for at investere i og drive infrastruktur i lighed med et forslag for forsikringsselskaber
samt mulighed for at investere i dattervirksomheder, der har til formål at forvalte alternative investeringsfon-
de efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.
Lovforslaget udvider endvidere den personkreds i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, som skal leve op til egnetheds- og hæderlighedskrav, til også at omfatte ansatte udpeget som
nøglepersoner.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Det foreslås ligeledes, at det i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond bestemmes, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke skal finde anvendelse på Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed. Formålet hermed er at sikre for-
trolighed omkring Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsaktivite-
ter, hvorved Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i øvrigt bliver ligestillet med
en række andre institutioner og virksomheder, der udøver lignende investeringsvirksomhed, og som allerede
er undtaget fra offentlighed.
Lovforslaget indeholder et forslag om, at der i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond - i lighed med lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension - indføres regler om, at der skal være en afbalanceret kønsmæssig sam-
mensætning af bestyrelsen.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke omfattet af tinglysningsafgiftslo-
vens § 6 a og skal i modsætning til den øvrige pensionssektor også betale den variable tinglysningsafgift på
0,6 pct. af ejerskiftesummen ved f.eks. samling af ejendomme i et ejendomsdatterselskab med henblik på
driftsoptimeringer. Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, på
samme måde som den øvrige pensionssektor, får mulighed for at flytte ejendomme internt i koncernen uden
at skulle betale den variable tinglysningsafgift.
Det foreslås, at de tilbageværende bestemmelser om Særlig Pensionsopsparing ophæves, da disse ikke læn-
gere har nogen reel funktion.
Et element i lovforslaget har til formål at sikre, at private virksomheder, der driver virksomhed, som ikke
medfører registrering efter lov om merværdiafgift (momsloven) eller lov om lønsumsafgift m.v., ikke utilsig-
tet bliver forpligtet til at betale bidrag til finansieringen af ATP-bidrag af blandt andet arbejdsløshedsdag-
penge, sygedagpenge og barseldagpenge, når virksomheden bliver omfattet af momsloven i forbindelse med
indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger (computerchips), spillekonsoller, tablet-pc'er og
bærbare computere.
Ved lov nr. 1637 af 26. december 2013 blev lov om merværdiafgift (momsloven) ændret, således, at der med
virkning fra 1. juli 2014 blev indført omvendt betalingspligt af moms for virksomheder ved køb af mobiltele-
foner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere. Baggrunden for
ændringen af momsloven var "at forebygge og mindske statens risiko for tab ved den type af organiseret svig
med moms, som kendes som MTIC-svig (Missing Trader Intra-Community fraud), dvs. momskarruselsvig,
hvor svindlere søger at udnytte momssystemets regler ved at kombinere indenlandske transaktioner, der på-
lægges moms, med EU-transaktioner, der er fritaget for moms. Lovforslaget omfatter erhvervsmæssige hand-
ler med fem specifikke kategorier af varer – mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsol-
ler, tablet-pc’er og bærbare computere – som i stigende grad i Danmark er blevet genstand for MTIC-svig,
og som indtil videre har medført et konstateret tab for den danske stat på 121 mio. kr.", jf. afsnit 2.2 om
”Omvendt
betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner, bærbare computere m.v.” i de almindeli-
ge bemærkninger til forslag til Lov om ændring af ligningsloven, momsloven, lov om anvendelse af Det
Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at
krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer,
der krænker sådanne rettigheder, selskabsskatteloven og forskellige andre love (LF 47 2013/1).
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Ændringen betyder med andre ord, at det er den virksomhed, som køber de nævnte objekter, som bliver
momspligtig. Ændringen indebærer også som afledt konsekvens, at virksomheder, der ikke er omfattet af
momsloven eller lønsumsafgiftsloven på grund af deres aktiviteter, og som derfor ikke hidtil har været for-
pligtet til at betale finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Garantifond,
får pligt til betaling af finansieringsbidrag, når de omfattes af momsloven ved indkøb af mobiltelefoner, bær-
bare computere m.v.
Dette gør sig gældende for f.eks. private grundskoler, friskoler og private museer. For ikke utilsigtet at bela-
ste disse institutioner økonomisk, foreslås det, at der indføres en mulighed for at undtage disse fra pligten til
at betale finansieringsbidraget.
Forslaget vedrørende finansieringsbidraget indebærer en række mindre ændringer i de love, der omhandler
de ydelser og ordninger, som finansieringsbidraget vedrører. Derfor foreslås der ændringer i lov om arbejds-
løshedsforsikring, lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om Lønmodtagernes Garantifond og
lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Derudover foreslås enkelte ændringer af teknisk karakter.
Endelig indeholder lovforslaget en præcisering af lov nr. 596 af 12. juni 2013 om barseludligning for selv-
stændigt erhvervsdrivende. Med etableringen af en obligatorisk barseludligningsordning for selvstændigt
erhvervsdrivende blev selvstændigt erhvervsdrivende sikret mulighed for økonomisk kompensation i forbin-
delse med barselsorlov ud over det, der allerede dækkes af de almindelige barselsdagpenge. I forbindelse
med fastsættelse af de nærmere regler om beregning af bidrag og opkrævningen heraf, er det fundet nødven-
digt at præcisere loven på to punkter i relation til afgrænsningen af lovens anvendelsesområde og beregnin-
gen af bidragets størrelse.
2.
Lovforslagets baggrund og indhold
2.1. Investeringsregler
2.1.1. Gældende ret
De gældende investeringsregler i kapitel VIII i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension sikrer, at Arbejds-
markedets Tillægspension anbringer sin kapital til gavn for medlemmerne. De gældende investeringsregler i
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond kapitel IV sikrer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvalter de indbetal-
te midler således, at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere.
Reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter både kvalitative og kvantitative begrænsnin-
ger. Af de kvalitative begrænsninger fremgår, at kapitalen skal anbringes på en hensigtsmæssig og for med-
lemmerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til
enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Ligeledes skal der ved midlernes anbringelse tilstræbes en opret-
holdelse af midlernes realværdi.
Af de kvantitative begrænsninger fremgår, at aktiverne skal investeres i bestemte aktivkategorier og efter
nogle nærmere fastsatte procentuelle grænser for spredning på aktivkategorier og enkelte virksomheder.
Det er bestyrelsens ansvar, at midlerne anbringes i overensstemmelse med reglerne og med betryggende
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine forpligtelser. Bestyrelsen skal fastsætte
konkrete grænser for den daglige ledelses adgang til at placere midlerne.
Reglerne i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond fastsætter både kvalitative og kvantitative begrænsninger.
Af de kvalitative begrænsninger fremgår, at midlerne skal forvaltes således, at de bliver til størst mulig gavn
for de berettigede lønmodtagere. Ved midlernes placering skal der endvidere tilstræbes en betryggende sik-
kerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.
De kvantitative begrænsninger medfører, at midlerne skal investeres i bestemte aktivkategorier og efter nogle
nærmere fastsatte procentuelle grænser for spredning på aktivkategorier og enkelte virksomheder.
Det er bestyrelsens ansvar, at midlerne anbringes i overensstemmelse med reglerne og med betryggende
sikkerhed. Bestyrelsen skal fastsætte konkrete grænser for den daglige ledelses adgang til at placere midler-
ne, jf. bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
2.1.2. Baggrunden for forslaget
Med Solvens II-direktivet ændres investeringsreglerne for forsikringsselskaber. Placerings- og sprednings-
reglerne udgår og i stedet indføres prudent person-princippet fra Solvens II-direktivets artikel 132, som er et
overordnet princip for forsikringsselskabernes forvaltning af aktiver.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke direkte underlagt reglerne i Sol-
vens II-direktivet. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond har imidlertid i mere
end ti år investeret ud fra investeringsregler svarende til dem, som gælder for forsikringsselskaber.
2.1.3. Forslagets indhold
Det overordnede formål med de foreslåede investeringsregler er fortsat at sikre medlemmernes interesser
bedst muligt. Dette skal dog efter forslaget ikke ske inden for de kvantitative grænser, som de gældende in-
vesteringsregler opstiller. Det foreslås i stedet, at reglerne udformes således, at Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere deres aktiver, så medlemmernes interesser varetages
bedst muligt, idet der samtidig og som efter de gældende regler skal tilstræbes en opretholdelse af aktivernes
realværdi.
Med forslaget foreslås de nuværende kvantitative begrænsninger ophævet. Med ophævelsen heraf vil der
blive et øget fokus på Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringspoli-
tik. Finanstilsynet vil fortsat skulle føre tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensions- og investe-
ringsvirksomhed og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed, herunder nu også vedrørende
spørgsmålet om, hvorvidt aktiverne investeres i overensstemmelse med prudent person-princippet.
I tilknytning hertil foreslås det at bemyndige Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelsesministe-
ren at fastsætte nærmere regler om, hvordan medlemmernes interesser varetages bedst muligt, under samtidig
hensyntagen til kravet om, at der skal tilstræbes en opretholdelse af aktivernes realværdi.
2.2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds drift af anden virksomhed
2.2.1. Gældende ret
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
De gældende regler giver Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond mulighed for
også at investere sine aktiver i dattervirksomheder, der driver anden virksomhed.
De gældende regler omfatter blandt andet mulighed for at investere i dattervirksomheder, der driver finansiel
virksomhed bortset fra forsikringsvirksomhed, og svarer med visse konkrete begrænsninger til de mulighe-
der, som forsikringsselskaber har.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond har også mulighed for at investere deres
aktiver i ejendomme, herunder via dattervirksomheder, og drive den virksomhed, der er forbundet med ejen-
domsinvesteringer.
2.2.2. Baggrunden for forslaget
Forbedringer af infrastrukturen fremhæves ofte som en måde at fremme den økonomiske udvikling på i et
land, en region, kommune eller by. Hertil skal lægges gevinsten ved, at landets borgere og samfundet som
helhed opnår en ikke uvæsentlig tidsbesparelse ved en velfungerende infrastruktur. Der er derfor et politisk
ønske for pensionsvirksomhederne om at kunne fremme investeringer i infrastruktur. Det foreslås derfor, at
Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i lighed med et tilsvarende forslag for
forsikringsselskaber får mulighed for at kunne foretage investeringer i og drive infrastruktur.
Ved implementering af direktivet for forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFM-direktivet) i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde, er der opstået en ny type virksomhed, som skal have tilladelse af
og er under tilsyn af Finanstilsynet, de såkaldte FAIF’ere. Med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan organisere deres investeringer mest hensigtsmæssigt, er
der behov for, at begge via dattervirksomheder – etableret som en FAIF – kan forvalte alternative investe-
ringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel virksomhed. Herved sikres, at en
række af Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksisterende investeringer
samt fremtidige investeringer kan ske som investeringer i alternative investeringsfonde.
2.2.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond får mulighed for at inve-
stere i dattervirksomheder, der har til formål at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende
tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg. Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds muligheder for at investere i fast ejendom og infrastruktur vil dermed betyde, at begge lovbase-
rede ordninger får samme rammevilkår som forsikringsselskaber.
Det foreslås derudover, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond får mulighed
for via en dattervirksomhed at etablere sig som forvalter af alternative investeringsfonde i lighed med mulig-
heden for i øvrigt at kunne drive finansiel virksomhed.
2.3. Indberetning og offentliggørelse
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond give Fi-
nanstilsynet de oplysninger, som skønnes nødvendige for tilsynets virksomhed.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal ligeledes efter de gældende regler
offentliggøre finansiel information efter reglerne for regnskabsaflæggelse.
2.3.2. Baggrunden for forslaget
Det fremgår af Solvens II-direktivet, at tilsynsmyndighederne skal kunne indhente de oplysninger fra forsik-
ringsselskaber, der er nødvendige med henblik på tilsynet. Endvidere fremgår det, at forsikringsselskaber af
hensyn til gennemsigtigheden mindst én gang årligt skal offentliggøre væsentlige oplysninger om deres sol-
vens og finansielle situation.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er som nævnt ovenfor ikke direkte under-
lagt reglerne i Solvens II-direktivet. Som en del af Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pensions- og investeringsvirksomhed vil det imidlertid være naturligt
og hensigtsmæssigt, at der stilles lignende krav til Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds rapportering og offentliggørelse om deres finansielle situation, dog tilpasset deres særlige for-
hold, herunder at de ikke er underlagt de kapital- og solvenskrav, som gælder for kommercielle forsikrings-
selskaber.
2.3.3. Forslagets indhold
Med forslaget bemyndiges Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte
nærmere regler for den information om Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
finansielle situation, som skal indsendes til Finanstilsynet og for den information, Arbejdsmarkedets Til-
lægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøre.
Ved udnyttelse af bemyndigelsen skal der tages højde for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodta-
gernes Dyrtidsfonds særlige forhold, og kravene vil blandt andet afspejle, at Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke er underlagt kapitalkrav eller rapporteringskrav til EU, ligesom der
vil skulle tages hensyn til allerede gældende forpligtelser om rapportering og offentliggørelse.
Om bekendtgørelsens nærmere indhold henvises til lovforslagets specielle bemærkninger.
2.4. Egnethed og hæderlighed
2.4.1. Gældende ret
Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond indeholder i dag regler,
som stiller krav til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i relation til egnethed og hæderlighed.
Ifølge de gældende regler skal medlemmer af bestyrelsen og direktionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond til enhver tid have fyldestgørende erfaring til at udøve deres hverv eller
varetage deres stillinger. Hertil kommer, at ledelsesmedlemmer ikke må være straffet for overtrædelse af lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, straffeloven eller
den finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at stillingen eller hvervet ikke kan vare-
tages på betryggende vis. Ledelsesmedlemmer må heller ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbe-
handling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller
gældssanering. Endvidere må ledelsesmedlemmer ikke have påført Arbejdsmarkedets Tillægspension hen-
holdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond tab eller risiko for tab eller have udvist en adfærd, der giver grundlag
for at antage, at den pågældende ikke kan varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig vis. Endelig indebæ-
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
rer de gældende regler, at der også kan gribes ind over for personer, der ikke længere lever op til kravene og
dermed medvirker til at forringe tilliden til den finansielle sektor.
Der findes endvidere regler om, at Finanstilsynet med underretning af beskæftigelsesministeren kan påbyde
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, hvis den pågæl-
dende ikke længere lever op til hæderlighedskravene, herunder regler der sikrer, at direktøren har adgang til
at få en domstolsprøvelse af, om indgrebet er berettiget og proportionalt.
Som følge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige regler for udpeg-
ning af medlemmer til bestyrelsen kan Finanstilsynet underrette beskæftigelsesministeren, hvis et bestyrel-
sesmedlem ikke lever op til hæderlighedskravene. Derefter træffer beskæftigelsesministeren afgørelse om,
hvorvidt bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv.
2.4.2 Baggrunden for forslaget
I første halvår af 2014 vedtog Folketinget at skærpe og ensrette kravene til egnethed for ledelsesmedlemmer
i alle finansielle virksomheder, blandt andet som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kredit-
institutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv
2006/48/EF og 2006/49/EF (herefter benævnt »CRD IV«). Herved sikredes, at ledelsesmedlemmer i danske
finansielle virksomheder underlægges tilsvarende krav som ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder i
andre EU-lande.
Efter de gældende regler er det alene medlemmer af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension hen-
holdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond og disses direktører, der skal vurderes af Finanstilsynet. Dette skyl-
des, at det er ledelsen i form af bestyrelsen og direktøren, der har ansvaret for strategien og ledelsen af virk-
somheden. Det er derfor afgørende, at denne personkreds er egnet og hæderlig. Med implementeringen af
Solvens II-direktivet i lov om finansiel virksomhed udvides den personkreds i større pensionsvirksomheder,
der skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet, til også at omfatte nøglepersoner i virksom-
heden, herunder til personer, der faktisk driver virksomheden. Herved sikres det også formelt, at disse perso-
ner er hæderlige og egnede til at varetage deres stillinger, samt at der kan gribes ind over for dem, som ikke
længere lever op til kravene.
2.4.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond udvides til at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner.
De personer, som vil skulle udpeges og registreres som nøglepersoner, vil dels være ansatte, der er en del af
den faktiske ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, dels ansatte, der er
øverst ansvarlige for en nøglefunktion i pensions- og investeringsvirksomheden.
Nøglefunktioner er funktioner, som er vigtige og afgørende for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Løn-
modtagernes Dyrtidsfonds drift. I Gruppe 1-forsikringsselskaber vil de ansvarlige for risikostyringsfunktio-
nen, compliancefunktionen, intern auditfunktionen og aktuarfunktionen blive anset for nøglepersoner, når
Solvens II-direktivet er implementeret. Som nøglefunktioner i Arbejdsmarkedets Tillægspension anses altid
risikostyringsfunktion, compliancefunktion, intern auditfunktion og aktuarfunktion. Derudover vil også an-
dre funktioner i Arbejdsmarkedets Tillægspension kunne anses for nøglefunktioner.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Lønmodtagernes Dyrtidsfond har ikke en aktuarfunktion, da Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har forsik-
ringsmæssige forpligtelser. Der er efter de gældende regler heller ikke krav om, at Lønmodtagernes Dyrtids-
fond skal oprette en risikostyringsfunktion, compliancefunktion eller intern auditfunktion.
Da der allerede findes regler om risikostyring og compliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, anses det på denne baggrund ikke for nødvendigt at oprette særskilte funktioner til
varetagelse af risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen og intern auditfunktionen. De gældende regler
om risikostyring og compliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil
derfor blive opretholdt, svarende til de regler, der forventes at komme til at gælde for forsikringsselskaber,
der ikke er Gruppe 1-forsikringsselskaber (Gruppe 2-forsikringsselskaber), idet Lønmodtagernes Dyrtidsfond
ikke ville opfylde kriterierne for at være et Gruppe 1-forsikringsselskab, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond
var et forsikringsselskab. Andre funktioner i Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil kunne anses for nøglefunktio-
ner.
Samtidig med udvidelse af personkredsen, får Finanstilsynet hjemmel til at påbyde Arbejdsmarkedets Til-
lægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson, hvis personen ikke længere lever
op til kravene om egnethed og hæderlighed.
2.5. Offentlighed om investeringsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond
2.5.1.
Gældende ret
Efter såvel den tidligere som den gældende lov om offentlighed i forvaltningen er alle dele af Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds virksomhed omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det indebærer, at der kan anmodes om aktindsigt i medfør af offentlighedslovens regler i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsaktiviteter – i modsætning til lignende aktivi-
teter i private og visse offentlige virksomheder. Der skal således meddeles aktindsigt, medmindre det efter en
konkret vurdering er muligt at undtage dokumenter eller oplysninger med henvisning til de hensyn, der
fremgår af lovens §§ 19-35.
I praksis har Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forbindelse med konkrete
sager fundet grundlag for at undtage oplysninger fra aktindsigt i investeringsvirksomheden med henvisning
til undtagelsesbestemmelser i den dagældende offentlighedslov, som svarer til § 30, stk. 1, nr. 2 og § 33, stk.
1, nr. 3, i den gældende offentlighedslov, med den begrundelse, at der er tale om oplysninger af væsentlig
økonomisk betydning for en bestemt virksomhed, samt at det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hen-
syn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske interesser, herun-
der udførelsen af forretningsvirksomhed.
Det er fastsat i § 35 i offentlighedsloven, at pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige be-
stemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjene-
ste eller hverv. Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 32, stk. 2, og lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond § 14, stk. 2, fastsætter en sådan særlig tavshedspligt, og bestemmelsen indgår i den konkrete vurdering,
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
som Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i dag foretager efter offentligheds-
lovens bestemmelser i navnlig §§ 30, stk. 1, nr. 2, og 33, stk. 1, nr. 3.
Uanset, at der efter gældende regler i betydeligt omfang kan undtages oplysninger om investeringsvirksom-
heden, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke give deres samarbejds-
partnere en garanti for, at deres oplysninger ikke vil blive udleveret til eksterne parter i forbindelse med en
konkret aktindsigtsanmodning. Dermed er Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtids-
fond stillet væsentligt anderledes end virksomheder, der på lignende vis driver investeringsvirksomhed. En
række offentlige virksomheder, som f.eks. Eksportkreditfonden, Vækstfonden og Finansiel Stabilitet, er så-
ledes undtaget fra offentlighedslovens anvendelsesområde, og andre pensionskasser, der er oprettet på privat-
retligt grundlag, er slet ikke omfattet af offentlighedsloven.
2.5.2.
Baggrunden for forslaget
Uanset, at der efter gældende regler i betydeligt omfang kan undtages oplysninger om investeringsvirksom-
heden, har Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samarbejdspartnere på dette
område et væsentligt behov for at kunne indrette sig i tiltro til, at oplysninger, som videregives til og fra Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond behandles fortroligt og uden risiko for
offentliggørelse, og Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond mødes oftere – sær-
ligt af internationale samarbejdspartnere – med spørgsmål og indsigelser omkring offentlighed i forbindelse
med konkrete investeringssager.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er investorer og aktionærer i en lang
række danske og udenlandske virksomheder, og både i forbindelse med overvejelser om fremtidige investe-
ringer, og som led i plejen af den eksisterende investeringsportefølje, er Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond i dialog med danske og udenlandske virksomheder, finansieringsinstitutioner,
investeringsrådgivere, pengeinstitutter m.v. Som et naturligt led i denne dialog kommer Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i besiddelse af forretnings- og børsfølsom information, her-
under information, som kan skade virksomheder økonomisk i forhold til forretningsforbindelser eller kon-
kurrenter, hvis de kommer til offentlighedens kundskab.
Muligheden for at kunne udveksle fortrolige oplysninger mellem danske og udenlandske virksomheder m.fl.
er nødvendig for at kunne varetage af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds – og dermed medlemmernes – økonomiske interesser som investorer bedst muligt. Såfremt
denne mulighed de facto begrænses, afskæres Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond samtidig fra dels at modtage vigtige informationer til brug for bedømmelsen af selskabers
forhold, dels fra aktivt at påvirke selskaberne, herunder f.eks. til at fastholde fokus på at sikre en kompe-
tent bestyrelse.
Det er således af betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i lighed
med andre professionelle investorer, at sådan information kan stilles til rådighed for og til samarbejdspartne-
re i fuld tillid til, at materialet bevarer sin fortrolige karakter. Såfremt samarbejdspartnere ikke kan forvente,
at dialogen er og forbliver fortrolig, vil det kunne resultere i, at dialogen ophører eller i sit indhold begræn-
ses. Det vil have negativ betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
muligheder for at varetage deres opgaver på investeringsområdet på en hensigtsmæssig måde – og på lige
vilkår med andre professionelle investorer.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Hensynet til fortrolighed er endvidere afgørende af markedsmæssige hensyn. Såfremt offentligheden opnår
indseende med grundlaget for Arbejdsmarkedets Tillægspensions påtænkte markedsmæssige ageren, er der
en væsentlig risiko for, at andre markedsdeltagere - i lyset af Arbejdsmarkedets Tillægspensions betydelige
markedsmæssige størrelse - vil korrigere sin prissætning af relevante værdipapirer. Herved afskæres Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension fra at opnå de bedst mulige markedsmæssige forhold i forbindelse med sine
investeringer.
Endelig vil en situation, hvor offentligheden har indseende med Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds dialog med selskaber, indebære risiko for, at selskaberne vil foretrække kapi-
tal og dermed dialog med investorer, der ikke er underlagt krav om offentlighed i forvaltningen. Arbejds-
markedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond risikerer dermed som investorer at blive stillet
markedsmæssigt væsentligt ringere end andre professionelle investorer.
2.5.3.
Forslagets indhold
Det foreslås, at det i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond be-
stemmes, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke gælder for den virksomhed, der udøves af investerings-
virksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Formålet hermed er at sikre, at investeringsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond kan varetages fortroligt og uden risiko for offentliggørelse. Herved ligestilles Arbejds-
markedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i øvrigt med andre pensionsselskaber, der ikke er
omfattet af offentlighedsloven, og med en række offentlige virksomheder, herunder f.eks. Eksportkreditfon-
den, Vækstfonden og Finansiel Stabilitet, der udøver sammenlignelig virksomhed, og som er undtaget fra
reglerne i offentlighedsloven.
Det foreslås, at undtagelsen fra offentlighedsloven begrænses til alene at omfatte investeringsvirksomheden i
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der varetager al virksomhed relateret til
Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds fondsanbringelser, herunder forbere-
delse af investeringer, udarbejdelse og løbende revision af investeringsstrategi samt beslutning om at foreta-
ge konkrete investeringer. Endvidere varetager investeringsvirksomheden al pleje af den eksisterende porte-
følje, herunder overvågning af investeringer samt vedligeholdelse og afvikling af investeringer.
Tilsvarende hensyn gør sig gældende for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds dattervirksomheder, som er oprettet på privatretligt grundlag. Dattervirksomhederne er dog ikke om-
fattet af forslaget, idet de i dag ikke er omfattet af offentlighedslovens regler.
De væsentlige hensyn, der gør sig gældende i relation til Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodta-
gernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed, har således en helt særlig karakter på et specifikt område, og
forslaget kan derfor gennemføres uden, at der derved brydes med væsentlige principper bag offentligheds-
ordningen. Ved den foreslåede ændring vil der således ikke ske en indskrænkning af offentlighedslovens
anvendelse i relation til øvrige områder, der fortsat vil være omfattet af offentlighedsloven.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil endvidere fortsat i fuldt omfang være
underlagt Beskæftigelsesministeriets og Finanstilsynets tilsyn, som tilfældet er i dag.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Det er ikke et egentligt formål med lovforslaget at begrænse offentlighedens generelle indsigt i Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiviteter. Derimod skal det sikres, at Arbejds-
markedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan garantere sine investeringssamarbejdspartne-
re samme fortrolighed som andre professionelle investorer, herunder pensionskasser, og andre sammenligne-
lige offentlige selskaber.
2.6 Tinglysningsafgiftsloven
2.6.1. Gældende ret
Ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal der som udgangspunkt betales en fast afgift på 1.660 kr. og
en variabel afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen. I henhold til tinglysningsafgiftslovens § 6 a udgør afgiften
dog 1.660 kr. for tinglysning af adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller til-
førsel af aktiver til sådanne selskaber. Efter gældende ret er Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond ikke omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal derfor i forhold til sådanne adkomstændringer også betale den variable
tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen.
2.6.2. Baggrunden for forslaget
Da Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke er omfattet af tinglysningsaf-
giftslovens § 6 a, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i modsætning til
den øvrige pensionssektor også betale den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen ved
f.eks. samling af ejendomme i et ejendomsdatterselskab med henblik på driftsoptimeringer. Arbejdsmarke-
dets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond har som følge heraf afholdt sig fra at foretage sådanne
transaktioner.
Ved at ændre tinglysningsafgiftsloven vil Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
kun skulle betale den faste afgift på 1.660 kr. ved omstruktureringer ved tilførsel af ejendomme til et 100 pct.
ejet datterselskab. Dermed vil Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kunne
tilrettelægge deres investeringer på den administrativt mest enkle og hensigtsmæssige måde – på tilsvarende
vis som øvrige pensionskasser og selskaber m.v. – uden at skulle betale variabel tinglysningsafgift.
2.6.3.
Forslagets indhold
For at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond får mulighed for at lave koncern-
interne omstruktureringer på samme vis som øvrige pensionskasser m.v. foreslås det, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kun skal betale den faste afgift på 1.660 kr. ved tinglysning
af adkomstændringer ved tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab. Med forslaget bliver Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke generelt fritaget for den variable afgift
ved ejerskifte af fast ejendom, men alene i de tilfælde, hvor de tilfører ejendomme fra moderselskabet til et
100 pct. ejet datterselskab.
Såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond efterfølgende afstår aktier i det
modtagne datterselskab eller selskabet overdrager disse ejendomme til tredjemand, skal der betales variabel
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
tinglysningsafgift på 0,6 pct. beregnet efter § 4. Dermed bliver Arbejdsmarkedets Tillægspension og Løn-
modtagernes Dyrtidsfond alene fritaget for den variable tinglysningsafgift i de tilfælde, hvor de tilfører ejen-
domme fra moderselskabet til et 100 pct. ejet datterselskab.
Ændringen foreslås gennemført ved at tilføje et stk. 2 til § 6 a. Indholdet af den nugældende § 6 a er uændret
- nu benævnt § 6 a, stk. 1.
2.7. Ophævelse af bestemmelser om Særlig Pensionsopsparing
2.7.1. Gældende ret
Ved lov nr. 387 af 25. maj 2009 blev der givet adgang til, at personer med en konto i Særlig Pensionsopspa-
ring kunne anmode om at få sit indestående udbetalt. Ved lov nr. 1263 af 16. december 2009 blev udbeta-
lingsperioden udvidet, således at alle med en konto i Særlig Pensionsopsparing inden den 1. maj 2010 kunne
vælge mellem at få indeståendet udbetalt eller flyttet til en ratepensionsordning eller en pensionsordning med
løbende udbetalinger. Beløb, som kontohaver ikke havde anmodet om at få udbetalt, eller som et modtagen-
de pensionsinstitut ikke havde anmodet om at få flyttet inden den 1. maj 2010, blev automatisk udbetalt til
den berettigede kontohaver.
Indeståender i Særlig Pensionsopsparing, som det ikke havde været muligt at udbetale, blev den 1. oktober
2010 overført til Arbejdsmarkedets Tillægspension til forvaltning. Arbejdsmarkedets Tillægspension indestår
herefter for Særlig Pensionsopsparings forpligtelser og foretager den nødvendige administration.
2.7.2. Baggrunden for forslaget
Da krav på de til Arbejdsmarkedets Tillægspension overførte indeståender i Særlig Pensionsopsparing foræl-
des efter 5 år, regnet fra den 30. april 2010, vil krav på indeståender, som kontohaver ikke senest den 30.
april 2015 har anmodet om at få udbetalt, blive forældet og tilfalde Arbejdsmarkedets Tillægspension. Heref-
ter anses Særlig Pensionsopsparing for endelig ophørt, og §§ 17 j og 17 o vil ikke længere have nogen funk-
tion.
2.7.3. Forslagets indhold
På baggrund af Særlig Pensionsopsparings endelige ophør, jf. pkt. 2.7.2, foreslås det, at §§ 17 j og 17 o op-
hæves.
2.8. Kønsmæssig sammensætning af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
2.8.1.
Gældende ret
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse består af 7 personer. Der er aktuelt ingen regler i lov om Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond om den kønsmæssige sammensætning. Derfor finder ligestillingslovens regler direkte
anvendelse. Efter ligestillingsloven skal der være lige mange mænd og kvinder i bestyrelsen.
2.8.2. Baggrunden for forslaget
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse har siden etableringen af Lønmodtagernes Dyrtidsfond i 1980 be-
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
stået af de til enhver tid udpegede 15 lønmodtagerrepræsentanter i Arbejdsmarkedets Tillægspensions repræ-
sentantskab samt 6 personer udpeget af finansministeren. Af de 15 lønmodtagerrepræsentanter er 10 repræ-
sentanter indstillet af LO, 3 indstillet af FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd), 1 indstillet
af Lederne og 1 indstillet af AC (Akademikernes Centralorganisation). Lov om Arbejdsmarkedet Tillægs-
pension indeholder regler om bestyrelsens og repræsentantskabets kønsmæssige sammensætning.
Ved lov nr. 472 af 13. maj 2013 fik Lønmodtagernes Dyrtidsfond en af Arbejdsmarkedets Tillægspension
uafhængig bestyrelse bestående af 7 personer. Der blev imidlertid ikke vedtaget regler om den kønsmæssige
sammensætning af bestyrelsen i den forbindelse. Derfor gælder ligestillingslovens almindelige regler herom.
Da bestyrelsen består af 7 personer, og da bestyrelsen blandt andet har demokratisk valgte repræsentanter fra
de faglige organisationer, er der et behov for at kunne tage særlige hensyn ved indstilling og udpegning af
bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
2.8.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at der i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond - i lighed med lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension - indføres regler om, at der skal være en afbalanceret kønsmæssig sammensætning af bestyrelsen.
Dette giver mulighed for, at der i særlige tilfælde kan forekomme mindre forskydninger i balancen mellem
mænd og kvinder såfremt dette skønnes sagligt.
2.9. Finansieringsbidrag
2.9.1. Gældende regler
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgifts-
loven, betale bidrag til finansiering af udgiften til Lønmodtagernes Garantifond og til ATP-bidrag af følgen-
de ydelser:
Arbejdsløshedsdagpenge
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Sygedagpenge
Barseldagpenge
Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
Godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse)
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private
arbejdsgivere.
Finansieringsbidraget fastsættes en gang årligt på grundlag af et forventet finansieringsbehov til ATP-bidrag
af de enkelte ydelser. I finansieringsbidraget indgår også beløb til dækning af Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions administrationsudgifter i forbindelse med beregning og opkrævning af finansieringsbidrag. På bag-
grund af finansieringsbehovet fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det
samlede antal af fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.
2.9.2. Baggrunden for forslaget
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Indtil 1. juli 2014 skulle virksomheder, der indkøbte mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spil-
lekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere fra leverandører her i landet ikke afregne moms af købet, idet
momsafgiften blev afregnet af sælgeren. I de tilfælde, hvor virksomheden købte varerne af en leverandør
inden for EU, var det dog virksomheden, som købte varerne, som skulle afregne moms, såkaldt omvendt
momspligt.
Det betød, at en privat virksomhed, som ikke var registreret efter momsloven og som ikke var lønsumsaf-
giftspligtig, ikke ville blive forpligtet til at betale finansieringsbidrag i forbindelse med køb af mobiltelefo-
ner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere fra leverandører
her i landet. Hvis virksomheden derimod købte varerne af en leverandør inden for EU, ville virksomheden
blive forpligtet til at betale finansieringsbidrag, fordi virksomheden ved købet blive registreret efter momslo-
ven.
Ved lov nr. 1637 af 26. december 2013 blev lov om merværdiafgift (momsloven) ændret således, at der med
virkning fra 1. juli 2014 blev indført omvendt betalingspligt af moms for virksomheder ved køb af mobiltele-
foner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere også fra leve-
randører her i landet.
Dette gælder dog ikke, hvis købet sker fra en leverandør, hvis afsætning af de pågældende produkter udeluk-
kende eller overvejende sker til private forbrugere. I de tilfælde er det fortsat sælgeren, der afregner moms.
Virksomheder, der køber de nævnte varer bliver for fremtiden registreret som momspligtige. En afledt kon-
sekvens af denne momsregistrering, er, at virksomhederne forpligtes til at betale et finansieringsbidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Garantifond. Denne utilsigtede udvidelse af kredsen
af finansieringsbidragspligtige virksomheder og institutioner omfatter blandet andet en række private grund-
skoler, friskoler og private museer.
2.9.3. Forslagets indhold
Som nævnt ovenfor indebærer ændringen af momsloven, at der er virksomheder, der i deres virksomhed ikke
er omfattet af momsloven eller lønsumsafgiftsloven, og som derfor ikke hidtil har været forpligtet til at betale
finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Garantifond, der får pligt til
betaling af finansieringsbidrag, når de omfattes af momsloven ved indkøb af mobiltelefoner, bærbare compu-
tere m.v.
Det foreslås, at der indsættes en mulighed for efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension at blive
fritaget for at betale finansieringsbidrag. Formålet er så vidt muligt at bringe kredsen af finansieringsbidrags-
pligtige virksomheder tilbage til den, der var gældende før 1. juli 2014. Målgruppen for fritagelsesmulighe-
den er de virksomheder, der alene registreres efter merværdiafgiftsloven (momsloven) som følge af omvendt
momspligt ved indkøb af varer, som er omfattet af momslovens § 46, stk. 1, nr. 8-10, (mobiltelefoner, inte-
grerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er eller bærbare computere), og som ikke er registre-
ret efter lov om afgift af lønsum m.v. Det foreslås, at det ikke er en betingelse, at varerne er indkøbt fra en
leverandør i Danmark, men at muligheden for fritagelse også omfatter tilfælde, hvor varerne er indkøbt fra
en leverandør inden for det øvrige EU.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Hvis virksomheden af andre årsager bliver registreret efter momsloven, bortfalder muligheden for fritagelse
fra at betale finansieringsbidrag.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ansøgning om
fritagelse fra finansieringsbidragspligt, herunder om dokumentation, tilbagebetaling af bidrag m.v.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at dokumentation for, at man er
omfattet af muligheden for dispensation, vil ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor. I erklærin-
gen skal det attesteres, at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner,
bærbare computere m.v.
Som følge af, at reglerne om momspligt ved indkøb af mobiltelefoner, bærbare computere m.v. er trådt i
kraft den 1. juli 2014, vil virksomheder, der i øvrigt er undtaget fra momspligt og lønsumsafgiftspligt, inden
de ovenstående forslags ikrafttræden den 1. april 2015, blive omfattet af reglerne om betaling af finansie-
ringsbidrag. Som følge af den tidsmæssige placering af beregningsperioderne, jf. bekendtgørelse om bereg-
ning af finansieringsbidrag, vedrører perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 31. marts 2015 således 2.,
3. og 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015.
Det foreslås, at de berørte virksomheder som er blevet opkrævet og har betalt bidrag for 2., 3. og 4. kvartal
2014 og 1. kvartal 2015 alene som følge af, at de er blevet omfattet af reglerne om momspligt ved indkøb af
mobiltelefoner, bærbare computere m.v., kan få tilbagebetalt bidragene efter ansøgning, hvis Arbejdsmarke-
dets Tillægspension imødekommer deres anmodning om dispensation. Det foreslås i den forbindelse, at det
er en betingelse for tilbagebetaling af bidragene for disse perioder, at anmodning om dispensation er modta-
get af Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 30. september 2015. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 10, stk. 7.
2.10 Barseludligning for selvstændigt erhvervsdrivende
2.10.1 Gældende regler
Efter § 1, stk. 3, 1. pkt., i lov om barseludligning for selvstændigt erhvervsdrivende, er fysiske personer, der
ejer et vedvarende energi-anlæg, jf. ligningslovens § 8 P, undtaget fra lovens anvendelsesområde. Baggrun-
den herfor var et ønske om at begrænse anvendelsesområdet til personer, der udøver erhvervsmæssig virk-
somhed som selvstændigt erhvervsdrivende.
Af samme grund er udøvere af ikke-erhvervsmæssig virksomhed, herunder hobbyvirksomhed, ikke omfattet
af loven.
I lov om barseludligning for selvstændigt erhvervsdrivende fastsættes beregningen af bidrag til barseludlig-
ningsordningen forholdsmæssigt efter, hvor stort et ATP-bidrag, der er indbetalt for den pågældende som
lønmodtager. På denne måde tages der højde for den pågældendes eventuelle beskæftigelse som lønmodta-
ger, og bidragets størrelse afspejler således den pågældendes reelle beskæftigelse som selvstændigt erhvervs-
drivende.
2.10.2 Baggrunden for forslaget
Der er fundet behov for at præcisere dels lovens anvendelsesområde, dels grundlaget for beregningen af bi-
draget til barseludligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende.
2.10.3 Forslagets indhold
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Det foreslås at præcisere lov om barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende således, at und-
tagelsen fra lovens anvendelsesområde gælder fysiske personer, der ejer et vedvarende energi-anlæg og som
alene af denne grund er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende, er undtaget fra lovens anvendelses-
område.
Samme afgrænsning er anvendt i relation til personer, der alene som følge af, at de i en forældrekøbssituation
er udlejer af en bolig, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende.
Det foreslås endvidere, at beregningen af en selvstændigt erhvervsdrivende bidrag til barseludligningsord-
ningen skal ske på baggrund af indberettet ATP-bidrag for den pågældende som lønmodtager i stedet for på
baggrund af indbetalt ATP-bidrag.
Indførelsen af eindkomst har gjort det muligt at hente oplysninger om indberettet ATP-bidrag, hvilket giver
et mere nøjagtigt grundlag for beregning af bidraget til barseludligningsordningen, idet beregningen ikke
forudsætter, at arbejdsgiveren faktisk indbetaler ATP-bidraget.
Lovforslaget er en præcisering af de gældende regler, hvorfor forslaget ikke vurderes at have ligestillings-
mæssige konsekvenser.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Den del af lovforslaget, der omhandler finansieringsbidraget, vil medføre en mindre forøgelse af Arbejds-
markedets Tillægspensions administration i forbindelse med opkrævning af finansieringsbidrag. Det vurde-
res, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions forøgelse af de administrative opgaver ved behandling af ansøg-
ning om fritagelse for betaling af finansieringsbidrag vil betyde en forøgelse af administrationsomkostnin-
gerne på under 1 mio. kr. årligt. Denne forøgelse vil blive dækket gennem en forhøjelse af finansieringsbi-
draget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vil, som følge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forøgede administrative opgaver, medføre
en mindre forøgelse af det finansieringsbidrag, som arbejdsgiverne skal betale. Forhøjelsen skønnes at an-
drage under 2 kr. pr. lønmodtager.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1500001_0026.png
UDKAST
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Arbejdsmarkedets Tillægspension, FSR - Danske Revisorer, Dansk Friskoleforening osv.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindre udgifter
Ingen
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Negative konsekvenser /
merudgifter
Begrænsede økonomiske
konsekvenser
Ændring af finansieringsbi-
draget medfører en admini-
strativ udgift på under 1 mio.
kr. pr. år.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
Ingen
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen
Mindre stigning i finansie-
ringsbidraget på mindre end 2
kr. pr. lønmodtager.
Ingen
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Til nr. 1
Det foreslås at indsætte en henvisning i § 2 a, stk. 5, til § 66 a i lov om social service, som regulerer indbeta-
ling af ATP-bidrag, når der udbetales tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier. Der er hidtil blevet
indbetalt ATP-bidrag for disse personer, men i forbindelse med lov nr. 1442 af 22. december 2004 om æn-
dring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration blev der ikke indsat en henvisning i
ATP-loven. Det findes derfor mest korrekt at indsætte en sådan henvisning – i lighed med de øvrige henvis-
ninger til lov om social service.
Til nr. 2
Det foreslås, at § 9 a, stk. 2, ophæves. Bestemmelsen, som vedrører forhøjelse af pensionen i forbindelse
med udskydelse af tidspunktet for udbetaling, er en overgangsbestemmelse, som ikke længere har betydning.
Til nr. 3
Det foreslås, at §§ 17 j og 17 o, som omhandler SP-ordningen, ophæves. I forbindelse med afviklingen af
Særlig Pensionsopsparing blev indeståender, der ikke havde været mulighed for at udbetale, overført til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension den 1. oktober 2010 til forvaltning. Krav på overførte indeståender forældes
efter 5 år, regnet fra den 30. april 2010. Herefter vil indeståender, som kontohaver ikke senest den 30. april
2015 har anmodet om at få udbetalt, tilfalde Arbejdsmarkedets Tillægspension, og Særlig Pensionsopsparing
vil være endelig ophørt. §§ 17 j og 17 o vil således ikke længere vil have nogen funktion, og foreslås derfor
ophævet.
Til nr. 4 (§ 23, stk. 4)
Bestemmelsen er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvor visse bestemmelser ophæ-
ves, rækkefølgen af bestemmelserne ændres og mulighederne for investering i dattervirksomheder udvides.
Til nr. 5 (§ 23, stk. 5)
Bestemmelsen er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvor visse bestemmelser ophæ-
ves, rækkefølgen af bestemmelserne ændres og mulighederne for investering i dattervirksomheder udvides.
Til nr. 6-7 (§ 23 a, stk. 5)
Det foreslås at udvide den personkreds, som skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes i henhold til § 23 a, til
også at omfatte nøglepersoner i Arbejdsmarkedets Tillægspension, og ikke som hidtil alene bestyrelsesmed-
lemmer og direktøren. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke i kravene til Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions bestyrelse og direktør.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions nøglepersoner til enhver tid
har tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kunne varetage deres stillinger, og at disse per-
soner i øvrigt opfylder kravene om tilstrækkeligt godt omdømme, hæderlighed, integritet og uafhængighed.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er udpeget som nøglepersoner ifølge regler udstedt i medfør af § 23 b,
stk. 2. Ifølge § 23 b, stk. 1, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension have effektive former for virksomhedssty-
ring, herunder en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfor-
deling. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om de
foranstaltninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have effektive former for virksom-
hedsstyring, jf. § 23 b, stk. 2. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet med den gældende bekendtgørelse nr.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
1578 af 15. december 2010 om ledelse og styring af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ledelsesbekendtgø-
relsen).
Ledelsesbekendtgørelsen vil blive revideret inden lovforslaget træder i kraft, svarende til den revision, som
er eller vil blive foretaget af ledelsesbekendtgørelsen for forsikringsvirksomheder, med de ændringer som
følger af Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold. Den reviderede ledelsesbekendtgørelse forven-
tes at indeholde krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal identificere sine nøglepersoner og foran-
ledige de pågældende personer registeret hos Finanstilsynet.
De personer, som vil skulle udpeges og registreres som nøglepersoner, vil for det første være de af Arbejds-
markedets Tillægspensions ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af pensionsvirksomhe-
den i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil være op til Arbejdsmarkedets Tillægspension at identificere
og udpege ansatte, der udgør den faktiske ledelse af pensionsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion. Hvilke ledende ansatte, som vil skulle anses for nøglepersoner, vil afhænge af pensionsvirksomhedens
organisation og aktiviteter, for eksempel personer med særligt ansvar for specifikke investeringsområder.
Dernæst vil ansatte, der er øverst ansvarlige for en nøglefunktion i Arbejdsmarkedets Tillægspension, skulle
udpeges og registreres som nøglepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og afgøren-
de for driften af pensionsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Organisationen af større pensi-
onsvirksomheder, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed, vil, udover en bestyrelse og en direktion,
skulle omfatte en risikostyringsfunktion, en compliancefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunkti-
on, og disse funktioner vil altid blive anset for nøglefunktioner, der er afgørende for selskabernes drift.
Risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, aktuarfunktionen og den interne auditfunktion og de opga-
ver, som de øverst ansvarlige for disse funktioner skal udføre, vil ligeledes blive reguleret i forbindelse med
revisionen af ledelsesbekendtgørelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive taget hensyn til
Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold i den forbindelse, ligesom der vil blive taget hensyn til
den øvrige regulering, som omkranser implementeringen af Solvens II-direktivet for de finansielle virksom-
heder.
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen for nøglepersoner vil også blive foretaget af Finanstilsynet og vil
ske med udgangspunkt i de krav, som stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og det område
eller den funktion, som nøglepersonen er ansvarlig for.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal
opfylde. Dette vil afhænge af, hvilken stilling, nøglepersonen skal varetage, og Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions pensionsvirksomheds særlige forhold og opgaver. I praksis vil Finanstilsynet foretage en vurdering
af, om den pågældende har praktisk erfaring med det relevante område, herunder særligt om vedkommende i
øvrigt har haft ansættelse inden for pensionsområdet, og hvilken viden og erfaring, den pågældende har op-
nået på baggrund heraf.
Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den pågældende nøgleperson skal kunne varetage sin
stilling på forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på samme tid kan være øverst ansvarlig for
flere nøglefunktioner, skal Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold, organisation og kompleksitet,
samt det tidsforbrug, som må antages at være forbundet med stillingen, inddrages. Derudover skal det sikres,
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
at nøglepersonen ikke som den øverst ansvarlige for en nøglefunktion er involveret i udførelsen af opgaver,
som denne som den øverst ansvarlige for en anden nøglefunktion skal kontrollere.
Hvis den øverst ansvarlige for risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen eller aktuarfunktionen har
andre opgaver, end hvad der følger af den funktion, som den pågældende er ansvarlig for, skal Arbejdsmar-
kedets Tillægspension foretage betryggende kompenserende foranstaltninger, som kan sikre, at mulige inte-
ressekonflikter mellem opgaver knyttet til funktionen, og øvrige opgaver håndteres betryggende og på for-
svarlig vis. For så vidt angår den interne auditfunktion skal denne være objektiv og uafhængig af selskabets
daglige ledelse og de funktioner og aktiviteter, som revideres, og også her vil der i reguleringen blive taget
hensyn til den øvrige regulering, som omkranser implementeringen af solvens II for de finansielle virksom-
heder.
Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at de nøglepersoner, som Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on skal udpege i medfør af ledelsesbekendtgørelsen, skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsy-
net i forbindelse med deres tiltræden og løbende i forbindelse med varetagelsen af stillingen, jf. § 23 a, stk. 5,
jf. stk. 4.
Ansatte, der varetager en stilling som nøgleperson i Arbejdsmarkedets Tillægspension ved lovens ikrafttræ-
den den 1. januar 2016, vil ikke skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af § 23 a, stk. 5, jf. stk.
2. På denne måde sikres det, at disse personer kan fortsætte i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for
lovens ikrafttræden ikke opfylder betingelserne. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en nøgleperson
kunne miste sin stilling i de tilfælde, hvor denne før lovens ikrafttræden er dømt for en strafbar overtrædelse
eller gået konkurs, jf. forslagets § 23 a, stk. 3, nr. 1 og 2. Efter lovens ikrafttræden vil Finanstilsynet kunne
påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte en nøgleperson, såfremt vedkommende herefter bliver
pålagt strafansvar, går konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i forslagets § 23 a, stk. 3. Nøglepersoner
er desuden omfattet af oplysningspligten efter § 23 a, stk. 4, efter lovens ikrafttræden.
Finanstilsynet har efter § 27, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets
Tillægspension at afsætte en nøgleperson omfattet af den foreslåede § 23 a, stk. 5.
Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver
Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om at afsætte den pågældende nøgleperson, skal der samtidig ske
en vurdering af, om de lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen, også medfører, at der skal
foretages en fornyet vurdering af, om Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør eller medlemmer af besty-
relsen opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet vil ligeledes skulle vurdere, om påbud-
dene giver anledning til, at Finanstilsynet skal give meddelelse til beskæftigelsesministeren om vurderingen
af et eller flere medlemmer af bestyrelsen, jf. § 27, stk. 8, eller om Arbejdsmarkedets Tillægspension i givet
fald også skal påbydes at afsætte direktøren.
Til nr. 8 (§ 26)
Det foreslås, at § 26 nyaffattes.
For alle pensionsvirksomheder er der fremsat lovforslag om at overgå til ”prudent person-princippet” på
baggrund af implementering af Solvens II-direktivet. Det indebærer, at de kvantitative investeringsregler
bortfalder, og at pensionsvirksomheder skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de be-
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
gunstigedes interesser varetages bedst muligt. Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger for en nærmere beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremtidige regulering.
Formålet med prudent person-princippet er at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsstrate-
gi afspejler det, som medlemmerne er stillet i udsigt. Indførelsen af prudent person-princippet vil indebære et
ændret fokus på Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer og vil indebære, at Finanstilsynet i højere
grad end tidligere vil sammenholde Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsstrategi med de konkrete
produkttyper, som virksomheden har, da dette bliver centralt for Finanstilsynets vurdering af, om Arbejds-
markedets Tillægspension via sine investeringer varetager medlemmernes interesser bedst muligt. Blandt
andet vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om Arbejdsmarkedets Tillægspension har fastlagt en hen-
sigtsmæssig investeringsstrategi, der opsætter klare rammer for risikopåtagelsen i de enkelte produkter, sik-
rer en tilpas grad af risikospredning og forhindrer risici, eksempelvis koncentrationsrisici og likviditetsrisici,
der er i modstrid med medlemmernes interesser. Finanstilsynet vil endvidere vurdere om investeringsstrate-
gien er robust, altså om investeringerne er sammensat således, at investeringsporteføljens forventede værdi er
robust over for udsving på de finansielle markeder og fortsat sikre, at medlemmerne får det, de er stillet i
udsigt. Finanstilsynet vil ligeledes se på, om investeringsstrategien og de faktiske investeringer understøtter
langsigtede mål frem for mere kortsigtede mål, herunder sikrer det bedst mulige afkast. Endvidere vil de nye
regler medføre et øget fokus på den ledelsesmæssige indblanding i og forståelse af Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions investeringer.
Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke underlagt EU-regulering, herunder Solvens II-direktivet. Det fore-
slås imidlertid, som det er tilfældet efter de gældende regler, at harmonisere investeringsreglerne i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension med de nye foreslåede investeringsregler for alle pensionsvirksomheder,
med de tilpasninger der følger af Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold.
Det foreslås således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal investere sine aktiver ud fra et prudent person-
princip, således at medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal
være i stand til at identificere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere om risiciene ved investeringerne
samt tage hensyn til disse i den samlede vurdering af selskabets egen risiko og solvens. Det betyder, at Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension skal have en passende forståelse for de aktiver, der investeres i og til enhver
tid være opmærksom på de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension påtager sig ved investeringerne.
Prudent person-princippet indebærer endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have fokus på den
samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet, ved investering af sine aktiver.
Aktiverne skal investeres på en måde, der passer til arten og varigheden af forpligtelserne, således at investe-
ringerne tjener medlemmernes interesser bedst muligt. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal uændret til-
stræbe en opretholdelse af aktivernes realværdi.
Prudent person-princippet indebærer ikke, at der stilles krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension inve-
sterer i bestemte kategorier af aktiver.
Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke underlagt kapitalkrav, givet at Arbejdsmarkedets Tillægspension
ikke har nogen egenkapital, og at alle aktiver tilhører medlemmerne. Som følge heraf fastholdes det, at der
ikke indføres kapitalkrav for Arbejdsmarkedets Tillægspension uanset harmoniseringen af investeringsreg-
lerne.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Solvens II-direktivet indeholder ikke en nærmere beskrivelse af, hvordan forsikringsselskaberne skal vareta-
ge forsikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst muligt, og for at sikre, at vurderingen heraf fore-
tages ud fra klare ensartede kriterier, bliver Finanstilsynet bemyndiget til at fastsætte regler for forsikrings-
selskaberne om, hvorledes forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.
Det foreslås også for Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Finanstilsynet bemyndiges til efter forhandling
med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler om, hvorledes medlemmernes interesser varetages
bedst muligt. Herved sikres, at en tilsvarende vurdering i Arbejdsmarkedets Tillægspension foretages ud fra
kriterier svarende til, hvad der foreslås fastsat for større pensionsvirksomheder – dog tilpasset Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions særlige forhold, herunder kravet om at tilstræbe en opretholdelse af aktivernes real-
værdi.
Til nr. 9 (§ 26 a)
Det foreslås, at § 26 a ophæves som konsekvens af overgangen til et prudent person-princip. Den tilsvarende
bestemmelse i lov om finansiel virksomhed er også foreslået ophævet. Der er tale om regler for opgørelsen af
aktiverne.
Til nr. 10 (§ 26 b)
Det foreslås, at de begrænsninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions muligheder for at investere, som
fremgår af den gældende § 26 b, stk. 1, 2 og 11, ophæves. Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions muligheder for at drive anden virksomhed udvides til også at omfatte forvaltning af alternative
investeringsfonde og drift af infrastruktur, og at der foretages konsekvensrettelser som følge af ophævelse af
stk. 1 og 2.
Som konsekvens af forslaget om indførelse af prudent person-princippet, vil der ikke længere være krav om,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at § 26 b,
stk. 1 og 11, ophæves. Stk. 1 omfatter den gældende udtømmende liste af aktiver, hvori Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan investere sine midler. Stk. 11 indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved inve-
stering i en dattervirksomhed, der har investeret i aktiver omfattet af det gældende stk. 1, ved kvalificeringen
af aktiverne kan vælge at indregne de underliggende aktiver i datterselskabet. Uanset forslaget om ophævelse
af stk. 11 som en konsekvens af forslaget om at ophæve stk. 1, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension imidler-
tid fortsat kunne indrette sig, som det vurderes mest hensigtsmæssigt, og herunder foretage investeringer
gennem dattervirksomheder. Er dattervirksomheden ikke helejet, kan dets aktiver indgå til en forholdsmæs-
sig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
Det foreslås endvidere at ophæve § 26 b, stk. 2, idet bestemmelsen om lån til arbejdsgivere har mistet sin
betydning og ikke er anvendt det seneste tiår.
Det foreslås, at opretholde Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende muligheder for at investere i og
drive anden virksomhed, jf. stk. 3-10, idet det dog foreslås at affatte dem på en mere enkel måde, jf. den fo-
reslåede formulering af stk. 3-8. Med omskrivningen sker der ikke ændringer i forhold til de gældende be-
stemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions adgang til at investere i og drive anden virksomhed.
Endelig forslås det i de nye bestemmelser i stk. 8, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for at in-
vestere i og drive anden virksomhed udvides.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Det foreslås således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension i stk. 8, nr.1, får mulighed for via en dattervirk-
somhed at kunne etablere sig som forvalter af alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i
øvrigt at kunne drive finansiel virksomhed.
Ved implementering af direktivet for forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFM-direktivet) i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde, er der opstået en ny type virksomhed, som skal have tilladelse af
og er under tilsyn af Finanstilsynet, de såkaldte FAIF’ere. Eftersom nogle af Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions eksisterende investeringer, eller investeringer som Arbejdsmarkedets Tillægspension fremadrettet øn-
sker at foretage, vil kunne være investeringer i alternative investeringsfonde, er der behov for, at Arbejds-
markedets Tillægspension kan organisere sig mest hensigtsmæssigt, og derved via en dattervirksomhed –
etableret som en FAIF – kan forvalte disse alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt
at kunne drive finansiel virksomhed.
Det foreslås derudover, at Arbejdsmarkedets Tillægspension i stk. 8, nr. 2, får mulighed for at investere i
dattervirksomheder, som har til formål at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekni-
ske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg. Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for at investere i
fast ejendom og infrastruktur vil dermed blive harmoniseret med tilsvarende mulighed og forslag for forsik-
ringsselskaber.
Arbejdsmarkedets Tillægspension får således mulighed for at opføre, eje og drive infrastruktur udover fast
ejendom. Infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg forstås som opførelse,
ejerskab og drift af de fysiske anlæg, der er nødvendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg
kan eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tunneller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet,
telefonforbindelser, vandrør, elkabler, fjernvarme m.v.
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tidshorisont, og såvel konstruktion som drift kan out-
sources. Investeringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte kendetegnet ved obligationslignende ka-
rakteristika, hvilket gør investeringerne interessante for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har langsigte-
de forpligtelser over for medlemmerne.
Til nr. 11 (§ 26 c, stk. 2)
Bestemmelsen er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvor visse bestemmelser ophæ-
ves, rækkefølgen af bestemmelserne ændres og mulighederne for investering i dattervirksomheder udvides.
Til nr. 12 (§§ 26 d-i)
Som følge af overgang til et prudent person-princip foreslås de øvrige investeringsregler ophævet. De be-
stemmelser, som foreslås ophævet, regulerer de kvantitative rammer for Arbejdsmarkedets Tillægspensions
investeringer samt Finanstilsynets mulighed for at give dispensation. Prudent person-princippet indebærer
ikke, at der stilles krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i bestemte kategorier af aktiver,
jf. ovenfor om den foreslåede ændring af § 26 b.
Til nr. 13 (§ 27, stk. 4)
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så Finanstilsynet også får mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets
Tillægspension at afsætte en ansat, der er udpeget som nøgleperson ifølge regler udstedt i medfør af § 23 b,
stk. 2, hvis den pågældende ikke kan leve op til kravene i § 23 a, stk. 2-5, og dermed ikke kan bestride stil-
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
lingen. Bestemmelsen indsættes på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 7, der udvider anvendelsesområdet for
egnetheds- og hæderlighedsreglerne til også at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner ifølge reg-
ler udstedt i medfør af § 23 b, stk. 2, og er en konsekvens af, at nøglepersonerne alene kan afsættes af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension selv. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.
Med forslaget sikres det, at det er den samme reaktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afsættelse
af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren.
Til nr. 14 (§ 27, stk. 5)
Efter den gældende bestemmelse har Finanstilsynet alene mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension at afsætte direktøren i forbindelse med, at der rejses tiltale mod denne i en straffesag. Den foreslåede
nyaffattelse indebærer en udvidelse af den gældende bestemmelse, idet Finanstilsynet med forslaget gives
mulighed for herudover at påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte en nøgleperson, når der er
rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære,
at den pågældende ikke opfylder kravene i forslagets § 23 a, stk. 3, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng
med, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at omfatte ansatte, der er udpeget som nøgle-
personer ifølge regler udstedt i medfør af § 23 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 23 a, stk. 5.
Til nr. 15 (§ 27, stk. 8)
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.
Til nr. 16 (§27 b)
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 27 b, som bemyndiger Finanstilsynet til efter forhandling med
beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler for den information om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions finansielle situation, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsende til Finanstilsynet og/eller
eventuelt skal offentliggøre.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at udstede en ny bekendtgørelse om indberetning og offentliggørelse
af oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspensions finansielle situation.
Ved udnyttelse af bemyndigelsen skal der tages højde for Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold,
og kravene vil blandt andet afspejle, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke er underlagt kapitalkrav eller
rapporteringskrav til EU, ligesom der vil skulle tages hensyn til allerede gældende forpligtelser om rapporte-
ring og offentliggørelse.
I bekendtgørelsen kan Finanstilsynet blandt andet fastsætte, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ind-
sende oplysninger om sin finansielle situation, hvilket i givet fald vil omfatte de oplysninger, der er nødven-
dige for, at Finanstilsynet kan bistå beskæftigelsesministeren med at føre tilsyn med Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions investeringsvirksomhed, relevante risici og risikostyring.
Det vil ligeledes kunne fremgå af bekendtgørelsen, at Arbejdsmarkedets Tillægspension årligt skal offentlig-
gøre en rapport om sin finansielle situation. Kravene til rapportens overordnede indhold vil blive nærmere
uddybet i bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen vil desuden kunne angive, hvornår Arbejdsmarkedets Tillægspension kan undlade at offent-
liggøre oplysninger om sin finansielle situation.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Til nr. 17 (§ 31)
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 31, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions investerings-
virksomhed undtages fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen. Investeringsvirksomhed omfatter al
virksomhed, som vedrører aktiviteter som forvalter af de midler, der henlægges til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension.
Investeringsvirksomheden dækker alle aktiviteter i forbindelse med investeringsbeslutninger, herunder - men
ikke begrænset til - overvejelser om potentielle investeringer, konkrete vurderinger af investeringsforslag,
udarbejdelse og løbende revision af investeringsstrategier og beslutninger om konkrete investeringer.
Virksomheden dækker endvidere alle aktiviteter relateret til eksisterende investeringer/fondsanbringelser i
form af porteføljepleje, herunder overvågning, deltagelse i porteføljeselskabers bestyrelser og øvrig vareta-
gelse af ejerinteresser eller andre interesser i virksomheder i ind- og udland samt vedligehold og afvikling af
investeringer.
Forslaget omfatter ikke Arbejdsmarkedets Tillægspensions dattervirksomheder oprettet på privatretligt
grundlag. Tilsvarende hensyn gør sig gældende for disse dattervirksomheder, men disse virksomheder er i
dag ikke omfattet af den gældende offentlighedslov, jf. dennes § 3, stk. 1, nr. 1, modsætningsvist.
Der henvises i øvrigt lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.5.
Til nr. 18
Det foreslås, at ordet ”hæfte” ændres til ”fængsel” i § 32, stk. 1. Straffeformen ”hæfte” blev afskaffet i 2001,
og formuleringen af bestemmelsen bør konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.
Til nr. 19
Det foreslås, at ordene "hæfte eller" udgår, idet straffeformen "hæfte" blev afskaffet i 2001.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 4, stk. 2 og 3)
Det foreslås i § 4, stk. 2, at når der indstilles medlemmer til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, skal
der indstilles både en mand og en kvinde. Bestemmelserne svarer til bestemmelsen i § 25 i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension.
Der er ikke fundet behov for at indsætte de øvrige regler om antallet af indstillede, der fremgår af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, da kun en enkelt organisation kan indstille 2 personer til Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds bestyrelse, og de øvrige kun indstiller en person.
Foreligger der særlige grunde, kan organisationen fravige kravet om indstilling af både en mand og en kvin-
de. Organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.
Til nr. 2 (§ 4 a, stk. 2-4)
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Det foreslås i stk. 2 sammenholdt med stk. 5 at udvide den personkreds, som skal egnetheds- og hæderlig-
hedsvurderes i henhold til lovens § 4 a, til også at omfatte nøglepersoner i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
ikke som hidtil alene bestyrelsesmedlemmer og direktøren. Bestyrelsen pålægges således som led i virksom-
hedsstyring i henhold til § 4 c, stk. 1, at identificere Lønmodtagernes Dyrtidsfonds nøglepersoner og under-
rette Finanstilsynet herom.
Ifølge § 4 c, stk. 1, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond have effektive former for virksomhedsstyring, herun-
der en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Fi-
nanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om de foranstalt-
ninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf.
§ 4 c, stk. 2. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet med den gældende bekendtgørelse om ledelse og styring af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
De personer, som vil skulle udpeges og registreres som nøglepersoner, vil for det første være de af Lønmod-
tagernes Dyrtidsfonds ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af Lønmodtagernes Dyrtids-
fond. Det vil være op til Lønmodtagernes Dyrtidsfond at identificere og udpege ansatte, der udgør den fakti-
ske ledelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Hvilke ledende ansatte, som vil skulle anses for nøglepersoner,
vil afhænge af en konkret vurdering af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds organisering. jf. nedenfor.
Dernæst vil ansatte, der er øverst ansvarlige for en nøglefunktion i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, skulle ud-
peges og registreres som nøglepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og afgørende
for driften af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Gruppe 1-forsikringsselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed vil, ud over en bestyrelse og en di-
rektion, skulle have en risikostyringsfunktion, en compliancefunktion, en aktuarfunktion og en intern audit-
funktion, og disse funktioner vil altid blive anset for nøglefunktioner, der er afgørende for selskabernes drift.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond har ikke en aktuarfunktion, da Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har forsik-
ringsmæssige forpligtelser. Der er efter de gældende regler heller ikke krav om, at Lønmodtagernes Dyrtids-
fond skal oprette en risikostyringsfunktion, compliancefunktion eller intern auditfunktion.
Da der allerede findes regler om risikostyring og compliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, anses det på denne baggrund ikke for nødvendigt at oprette særskilte funktioner til
varetagelse af risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen eller intern auditfunktion. De gældende regler
om risikostyring og compliance i bekendtgørelsen om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil
derfor blive opretholdt, svarende til de regler, der forventes at komme til at gælde for forsikringsselskaber,
der ikke er Gruppe 1-forsikringsselskaber (Gruppe 2-forsikringsselskaber), idet Lønmodtagernes Dyrtidsfond
ikke ville opfylde kriterierne for at være et Gruppe 1-forsikringsselskab, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond
var et forsikringsselskab.
§ 4 a, stk. 2, som bliver stk. 3, angiver uændret de forhold, som kan medføre, at en person ikke anses for at
have et tilstrækkeligt godt omdømme og dermed den fornødne hæderlighed. Det kan f.eks. være vanskeligt at
have tillid til, at en direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan varetage Lønmodtagernes Dyrtidsfonds og de
berettigede lønmodtageres interesser på betryggende vis, hvis f.eks. vedkommende via et selskab, som ved-
kommende ejer, har påført Lønmodtagernes Dyrtidsfond et tab, eller hvis Finanstilsynet gentagne gange må
give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud, fordi lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond på væsentlige områder
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
ikke er overholdt, og der dermed er grund til at antage, at direktøren ikke vil varetage sin stilling på forsvar-
lig måde.
Kravene til egnethed og hæderlighed skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal op-
fyldes fra det tidspunkt, hvor direktøren tiltræder stillingen, og i hele den periode hvori den pågældende be-
strider stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling som direktør for
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, påser Finanstilsynet, om den pågældende opfylder kravene i de relevante be-
stemmelser.
Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om direktøren har et tilstrækkeligt godt omdømme og
udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed, kunne inddrage eventuelle retningslinjer på området fra
såvel the European Banking Authority (EBA), European Insurance and Occupational Pensions Authority
(EIOPA) og the European Securities and Markets Authority (ESMA), hvor det nærmere beskrives, hvad der
forstås ved hæderlighed, integritet og uafhængighed, i det omfang sådanne retningslinjer foreligger, og i det
omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds virksomheds-
type.
Et medlem af bestyrelsen og direktøren er som hidtil efter § 4 a, stk. 3, der bliver stk. 4, forpligtet til at med-
dele Finanstilsynet oplysninger om relevante forhold i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens
ledelse og efterfølgende, hvis forholdene ændres.
Til nr. 3 (§ 4 a, stk. 5)
Det foreslås at udvide den personkreds, som skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes efter lovens § 4 a, til
også at omfatte nøglepersoner i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og ikke som hidtil alene bestyrelsesmedlem-
mer og direktøren.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds nøglepersoner til enhver tid har
tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kunne varetage deres stillinger, og at disse personer
i øvrigt opfylder kravene om tilstrækkeligt godt omdømme, hæderlighed, integritet og uafhængighed.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter stk. 2.
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen for nøglepersoner vil - ligesom efter de gældende regler for direktø-
ren og bestyrelsen - blive foretaget af Finanstilsynet og vil ske med udgangspunkt i de krav, som stilles til de
opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og det område eller den funktion, som nøglepersonen er ansvarlig
for.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal
opfylde. Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen skal varetage og Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds pensionsvirksomheds særlige forhold og opgaver. I praksis vil Finanstilsynet foretage en vurdering af,
om den pågældende har praktisk erfaring med det relevante område, herunder særligt om vedkommende i
øvrigt har haft ansættelse inden for pensionsområdet, og hvilken viden og erfaring, den pågældende har op-
nået på baggrund heraf.
Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den pågældende nøgleperson skal kunne varetage sin
stilling på forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på samme tid kan være øverst ansvarlig for
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
flere nøglefunktioner, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfonds organisering og kompleksitet samt det tidsforbrug,
som må antages at være forbundet med stillingen, inddrages.
Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at de nøglepersoner, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond
skal udpege efter stk. 2, skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet i forbindelse med deres
tiltrædelse og løbende i forbindelse med varetagelsen af stillingen, jf. § 4 a, stk. 5.
Ansatte, der varetager en stilling som nøgleperson i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved lovens ikrafttræden
den 1. januar 2016, vil ikke skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af § 4 a, stk. 5, jf. stk. 3. På
denne måde sikres det, at disse personer kan fortsætte i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for lovens
ikrafttræden ikke opfylder betingelserne. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en nøgleperson kunne
miste sin stilling i de tilfælde, hvor denne før lovens ikrafttræden er dømt for en strafbar overtrædelse eller
gået konkurs, jf. § 4 a, stk. 2, nr. 1 og 2, efter forslaget stk. 3, nr. 1 og 2. Efter lovens ikrafttræden vil Finans-
tilsynet kunne påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson, såfremt vedkommende heref-
ter bliver pålagt strafansvar, går konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, efter forslaget stk.
3. Nøglepersoner er desuden omfattet af oplysningspligten efter § 4 a, stk. 4, efter lovens ikrafttræden.
Finanstilsynet har efter § 10, stk. 4, jf. forslagets § 2, nr. 10, mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond at afsætte en nøgleperson omfattet af den foreslåede § 4 a, stk. 2.
Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver
Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om at afsætte den pågældende nøgleperson, skal der samtidig ske en
vurdering af, om de lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen, også medfører, at der skal
foretages en fornyet vurdering af, om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds direktør eller medlemmer af bestyrelsen
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet vil ligeledes skulle vurdere, om påbuddene
giver anledning til, at Finanstilsynet skal give meddelelse til beskæftigelsesministeren om vurderingen af et
eller flere medlemmer af bestyrelsen, jf. § 10, stk. 8, eller om Lønmodtagernes Dyrtidsfond i givet fald også
skal påbydes at afsætte direktøren.
Til nr. 4 (§ 6)
Det foreslås, at § 6 nyaffattes.
For alle pensionsvirksomheder er der fremsat lovforslag om at overgå til ”prudent person-princippet” på
baggrund af implementering af Solvens II-direktivet. Det indebærer, at de kvantitative investeringsregler
bortfalder, og at pensionsvirksomheder skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de be-
gunstigedes interesser varetages bedst muligt. Der henvises til afsnit 2.1. i forslagets almindelige bemærk-
ninger for en nærmere beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremtidige regulering.
Formålet med prudent person-princippet er at sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsstrategi
afspejler det, som de berettigede lønmodtagere er stillet i udsigt. Indførelsen af prudent person-princippet vil
indebære et ændret fokus på virksomhedens investeringer og vil indebære, at Finanstilsynet i højere grad end
tidligere vil sammenholde virksomhedens investeringsstrategi med de konkrete produkttyper, som virksom-
heden har, da dette bliver centralt for Finanstilsynets vurdering af, om virksomheden via dens investeringer
varetager lønmodtagernes interesser bedst muligt. Blandt andet vil Finanstilsynet foretage en vurdering af,
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond har fastlagt en hensigtsmæssig investeringsstrategi, der opsætter klare
rammer for risikopåtagelsen i de enkelte produkter, sikrer en tilpas grad af risikospredning og forhindrer
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
risici, eksempelvis koncentrationsrisici og likviditetsrisici, der er i modstrid med lønmodtagernes interesser.
Finanstilsynet vil endvidere vurdere, om investeringsstrategien er robust, altså om investeringerne er sam-
mensat således, at investeringsporteføljens forventede værdi er robust over for udsving på de finansielle
markeder og fortsat sikrer, at lønmodtagerne får det, de med rimelighed må forvente. Finanstilsynet vil lige-
ledes se på, om investe-ringsstrategien og de faktiske investeringer understøtter langsigtede mål frem for
mere kortsigtede mål, herunder sikrer det bedst mulige afkast. Endvidere vil de nye regler medføre et øget
fokus på den ledelsesmæssige indblanding i og forståelse af virksomhedens investeringer.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke underlagt EU-regulering, herunder Solvens II-direktivet. Det foreslås
imidlertid, som det er tilfældet efter de gældende regler, at harmonisere investeringsreglerne i lov om Løn-
modtagernes Dyrtidsfond med de nye foreslåede investeringsregler for alle pensionsvirksomheder, med de
tilpasninger der følger af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold.
Det foreslås således, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere sine midler ud fra et prudent person-
princip, således at lønmodtagernes interesser varetages bedst muligt. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal være
i stand til at identificere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere om risiciene ved investeringerne. Det
betyder, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en passende forståelse for de aktiver, som Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond investerer i, og til enhver tid være opmærksom på de risici, som Lønmodtagernes Dyrtids-
fond påtager sig ved investeringerne.
Prudent person-princippet indebærer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have fokus på den samlede porte-
føljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet, ved investering af sine aktiver.
Midlerne skal investeres på en måde, der passer til den forventede løbetid af fondens forvaltning af de opspa-
rede midler. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal uændret tilstræbe betryggende sikkerhed, en opretholdelse af
midlernes realværdi samt højest muligt afkast.
Prudent person-princippet indebærer ikke, at der stilles krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i
bestemte kategorier af aktiver.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke underlagt kapitalkrav, givet at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har
nogen egenkapital, og at alle aktiver tilhører de berettigede lønmodtagere. Som følge heraf fastholdes det, at
der ikke indføres kapitalkrav for Lønmodtagernes Dyrtidsfond uanset harmoniseringen af investeringsregler-
ne.
Solvens II-direktivet indeholder ikke en nærmere beskrivelse af, hvordan pensionsvirksomhederne skal vare-
tage forsikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst muligt, og for at sikre, at vurderingen heraf
foretages ud fra klare ensartede kriterier, bliver Finanstilsynet bemyndiget til at fastsætte regler for pensions-
virksomhederne om, hvorledes forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.
Det foreslås også for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at Finanstilsynet bemyndiges til efter forhandling med
beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler om, hvorledes lønmodtagernes interesser varetages
bedst muligt. Herved sikres, at en tilsvarende vurdering i Lønmodtagernes Dyrtidsfond foretages ud fra krite-
rier svarende til, hvad der foreslås fastsat for større pensionsvirksomheder – dog tilpasset Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds særlige forhold, herunder kravet om at tilstræbe en opretholdelse af midlernes realværdi.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Kravet i den gældende § 6, stk. 2, om, at bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond fastsætter nærmere be-
stemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering, foreslås ophævet, da
eventuelle regler herom kan medtages i den reviderede bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond. Herved sikres en samlet beskrivelse af de risici, som bestyrelsen skal fastsætte nærmere
bestemmelser om, idet der er andre risici end valutakurs- og renterisici, der kan påvirke værdien af de midler,
som Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvalter, herunder aktierisici, kreditrisici og operationelle risici.
Til nr. 5 (§ 6 a og § 6 b)
Det foreslås, at § 6 a ophæves som konsekvens af overgangen til prudent person-princippet.
Som konsekvens af forslaget om indførelse af prudent person-princippet, vil der ikke længere være krav om,
at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at § 6 b op-
hæves.
Bestemmelserne i den gældende § 6 b stk. 2-5 om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds muligheder for at drive
anden virksomhed, foreslås indsat som en undtagelse til kravet i § 6 c, stk. 1, om, at Lønmodtagernes Dyr-
tidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed ikke må medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond
alene eller sammen med dattervirksomheder kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til den nyaffattede § 6 c, jf. forslagets § 2, nr. 6.
Til nr. 6 (§ 6 c)
Den foreslåede § 6 c regulerer Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at drive virksomhed. Forslaget
om indførelsen af prudent person-princippet indebærer, at der ikke længere stilles krav om, at Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at reglerne om Lønmodtager-
nes Dyrtidsfonds mulighed for at drive anden virksomhed end hovedvirksomheden indsættes som undtagel-
ser til denne bestemmelse.
Bestemmelsen i den foreslåede § 6, stk. 1 svarer til den gældende § 6 c, stk. 1, idet dette er en konsekvens af
den foreslåede ændring af bestemmelsen og de udvidede muligheder for at udøve anden virksomhed, som
fremgår af stk. 2.
Det foreslås i § 6 c, stk. 2, nr. 1 og stk. 3 - 5, at de gældende bestemmelser i § 6 b, stk. 2- 5, der foreslås op-
hævet, indsættes som en undtagelse til forbuddet mod at drive anden virksomhed i § 6 c, stk. 1. Forslaget
medfører ikke materielle ændringer.
I § 6 c, stk. 2, nr. 2 og 3, foreslås det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at investere i og drive
anden virksomhed udvides.
Det foreslås i § 6 c, stk. 2, nr. 2, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond får mulighed for via en dattervirksomhed at
kunne etablere sig som forvalter af alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kun-
ne drive finansiel virksomhed, jf. den gældende § 6 b, stk. 2.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Ved implementering af AIFMD-direktivet er der i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
indført krav om, at forvaltere af alternative investeringsfonde skal have tilladelse fra Finanstilsynet og være
undergivet tilsyn af Finanstilsynet. Eftersom nogle af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksisterende investerin-
ger, eller investeringer som Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremadrettet ønsker at foretage, vil kunne være
investeringer i alternative investeringsfonde, er der behov for at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan organisere
sig mest hensigtsmæssigt, og derved via en dattervirksomhed - etableret som en forvalter af alternative inve-
steringsfonde – kan forvalte disse alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne
drive finansiel virksomhed.
Det foreslås derudover, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond i § 6 c, stk. 2, nr. 3, får mulighed for at investere i
dattervirksomheder, som har til formål at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekni-
ske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at investere i fast
ejendom og infrastruktur vil dermed blive harmoniseret med den tilsvarende mulighed i et forslag for forsik-
ringsselskaber.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond får således mulighed for at opføre, eje og drive infrastruktur udover fast ejen-
dom. Infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg forstås som opførelse, ejer-
skab og drift af de fysiske anlæg, der er nødvendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg kan
eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tunneller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet, telefon-
forbindelser, vandrør, elkabler, fjernvarme m.v.
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tidshorisont, og såvel konstruktion som drift kan out-
sources. Investeringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte kendetegnet ved obligationslignende ka-
rakteristika, hvilket gør investeringerne interessante for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
I § 6 c, nr. 4, foreslås det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond som hidtil kan investere i dattervirksomheder, som
har til formål at foretage og forvalte investeringer, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv kunne foretage,
uden at Lønmodtagernes Dyrtidsfond derved får bestemmende indflydelse på de virksomheder, som datter-
virksomheden investerer i. Herved videreføres reglen i den gældende lovs § 6 b, stk. 6, i en tilpasset form
som følge af indførelsen af prudent person-princippet. Bestemmelsen giver bl.a. Lønmodtagernes Dyrtids-
fond mulighed for at fortsat at eje eller investere i helejede eller delejede kapitalforeninger.
I § 6 c, stk. 6, foreslås det, at den gældende regel i lovens § 6 c, stk. 3, videreføres uændret.
Til nr. 7 (§ 6 d, stk. 1-4)
Den foreslåede § 6 d er en delvis videreførelse af den gældende § 6 f og § 6 g.
Den foreslåede § 6 d, stk. 1, er en videreførelse af den gældende § 6 f, stk. 1. Den gældende § 6 f, stk. 2,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, da de bestemmelser, bestemmelsen henviser til, foreslås ophævet.
Det foreslås i § 6 d, stk. 2, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat minimum én gang månedligt tilskrives
de enkelte berettigede lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue, jf. dog stk. 3 for
den del af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat, der hidrører fra investeringspuljer. Endvidere tilpasses
bestemmelsen til de begreber, der anvendes i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport. Den månedlige til-
skrivning er i overensstemmelse med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds praksis.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 6 g, stk. 1, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat tilskrives ved hvert pul-
jevalg minimum én gang årligt til de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede for-
mue.
I forslaget til § 6 d, stk. 3, foreslås, at resultat fra investeringspuljer tilskrives ved hvert puljevalg og mini-
mum én gang månedligt til de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive investe-
ringspuljers formue. Den månedlige tilskrivning er i overensstemmelse med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
praksis.
Den foreslåede § 6 d, stk. 4, svarer til den gældende § 6 g, stk. 3, men ordlyden er præciseret.
Til nr. 8 (§§ 6 e-j)
Som følge af overgang til et prudent person-princip foreslås det, at de øvrige specifikke investeringsregler
ophæves. De bestemmelser, som foreslås ophævet, regulerer de kvantitative rammer for Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds investeringer samt Finanstilsynets mulighed for at give dispensation. Prudent person-princippet
indebærer, at der ikke stilles krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af
aktiver, jf. ovenfor om ophævelse af § 6 a og § 6 b.
Til nr. 9 (§ 7)
Den gældende § 7, nr. 1, vedrører de kvantitative investeringsregler, der foreslås ophævet. Den gældende §
7, nr. 2, der vedrører hjemmel til at udstede regler om puljeinvestering, foreslås indsat i den foreslåede § 6 d.
Det foreslås derfor, at § 7 ophæves.
Til nr. 10 (§ 10, stk. 4)
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så Finanstilsynet også får mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond at afsætte en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter den foreslåede § 4 a, stk. 2, hvis den på-
gældende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 3, og dermed ikke kan bestride stillingen. Bestemmelsen indsæt-
tes på baggrund af forslagets § 2, nr. 3, der udvider anvendelsesområdet for egnetheds- og hæderlighedsreg-
lerne til også at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til forslagets § 2, nr. 3.
Med forslaget sikres det, at det er den samme reaktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afsættelse
af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren.
Til nr. 11 (§ 10, stk. 5)
Efter den gældende bestemmelse har Finanstilsynet alene mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtids-
fond at afsætte direktøren i forbindelse med, at der rejses tiltale mod de pågældende i en straffesag. Den fo-
reslåede nyaffattelse indebærer en udvidelse af den gældende bestemmelse. Finanstilsynet gives således med
forslaget mulighed for herudover at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson, når der
er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil inde-
bære, at den pågældende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, nr. 1, som efter forslaget bliver stk. 3, nr. 1.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at omfat-
te ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter den foreslåede § 4 a, stk. 2.
Til nr. 12 (§ 10, stk. 8)
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Det foreslås at konsekvensrette bestemmelsen, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med
udpegningsreglerne vedtaget ved lov nr. 472 af 13. maj 2013, hvorefter det alene er beskæftigelsesministe-
ren, der udpeger bestyrelsesmedlemmer.
Til nr. 13 (§ 10 b, stk. 6)
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 10 b, som bemyndiger Finanstilsynet til efter forhandling med
beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler for den information om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
finansielle situation, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indsende til Finanstilsynet og/eller eventuelt skal
offentliggøre.
Bemyndigelsen vil kunne blive anvendt til at udstede en ny bekendtgørelse om indberetning og offentliggø-
relse af oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation. Ved vurderingen af, i hvilket
omfang bemyndigelsen skal udnyttes, vil Finanstilsynet bl.a. vurdere, om der er behov for offentliggørelse af
yderligere oplysninger ud over de oplysninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggør i årsrapporten
henhold til lovens kapitel 5.
Ved en eventuel udnyttelse af bemyndigelsen skal der tages højde for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige
forhold, og kravene vil blandt andet afspejle, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke er underlagt kapitalkrav
eller rapporteringskrav til EU, ligesom der vil skulle tages hensyn til allerede gældende forpligtelser om rap-
portering og offentliggørelse.
I bekendtgørelsen vil Finanstilsynet blandt andet kunne fastsætte, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal ind-
sende oplysninger om sin finansielle situation, hvilket i givet fald vil omfatte de oplysninger, der er nødven-
dige for, at Finanstilsynet kan bistå beskæftigelsesministeren med at føre tilsyn med Lønmodtagernes Dyr-
tidsfonds investeringsvirksomhed, relevante risici og risikostyring.
Det vil ligeledes kunne fremgå af bekendtgørelsen, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond årligt skal offentliggøre
en rapport om sin finansielle situation. Kravene til rapportens overordnede indhold vil blive nærmere uddy-
bet i bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen vil desuden kunne angive, hvornår Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan undlade at offentlig-
gøre oplysninger om sin finansielle situation.
Til nr. 14 (§ 10 m)
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 10 m fastsættes det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investerings-
virksomhed er undtaget fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen. Investeringsvirksomhed omfatter
al virksomhed, som vedrører aktiviteter som forvalter af de midler, der er henlagt til Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond.
Virksomheden dækker alle aktiviteter i forbindelse med investeringsbeslutninger, herunder, men ikke be-
grænset til, overvejelser om potentielle investeringer, konkrete vurderinger af investeringsforslag, udarbej-
delse og løbende revision af investeringsstrategier og beslutninger om konkrete investeringer.
Virksomheden dækker endvidere alle aktiviteter relateret til eksisterende investeringer/fondsanbringelser i
form af porteføljepleje, herunder overvågning, deltagelse i porteføljeselskabers bestyrelser og øvrig vareta-
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
gelse af ejerinteresser eller andre interesser i virksomheder i ind- og udland samt vedligehold og afvikling af
investeringer.
Virksomheden dækker også valg af investeringsrådgivere, aftaler med investeringsrådgivere samt instrukser
til disse. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed omfatter ikke virksomhedens interne admi-
nistration, herunder personaleforhold, administrative forhold og udbetalingsvirksomhed.
Forslaget omfatter endvidere ikke Lønmodtagernes Dyrtidsfonds dattervirksomheder oprettet på privatretligt
grundlag. Tilsvarende hensyn gør sig gældende for disse dattervirksomheder, men disse selskaber er i dag
ikke omfattet af den gældende offentlighedslov, jf. dennes § 3, stk. 1, nr. 1, modsætningsvist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.
Til nr. 15 (§ 14 a, stk. 1)
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen i forslagets § 2, nr. 2.
Til § 3
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtids-
fond afgiftsmæssigt omfattes af den type af juridiske personer (selskaber mv.), som efter tinglysningsafgifts-
lovens § 6 a kan gennemføre adkomstændringer som følge af omstruktureringer i form af overførsel af akti-
ver til et andet selskab, uden at der skal betales variabel afgift på 0,6 procent af ejerskiftesummen, men alene
en fast afgift på 1.660 kr.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.6.
Når der tinglyses en adkomstændring med brug af § 6 a (alene betaling af afgift på 1.660 kr.) skal der afgives
en erklæring i det digitale tinglysningssystem om, at tinglysningen opfylder betingelserne i § 6 a. Det fore-
slås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ATP og LD skal afgive en særlig erklæring ved-
rørende benyttelsen af § 6 a, stk. 2.
Til § 4
Til nr. 1, 2, 4 og 5 (§52 p, stk. 7 og § 85 c, stk. 13-15)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets nr. 3.
Til nr. 3 (§ 85 c, stk. 13)
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgifts-
loven, bidrage til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse.
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private
arbejdsgivere.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal af fuld-
tidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.
Som følge af ændringen af momsloven af 1. juli 2014, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af
mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere m.v.
skal private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansierings-
bidrag, når de køber sådanne genstande.
Virksomheder som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbi-
drag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed som i maj måned indkøber mobil-
telefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere m.v. vil blive
opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.
Det foreslås, at der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter merværdiafgiftsloven
(momsloven) som følge af omvendt momspligt ved indkøb sådanne genstande her i landet eller inden for det
øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension kan fritages for pligten til at betale finansieringsbidrag.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøg-
ning om fritagelse for finansieringsbidragspligt, herunder om dokumentation, tilbagebetaling af finansie-
ringsbidrag m.v.
Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden
anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation for betalingen af bidraget.
Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation for betalingen af finansie-
ringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning
for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets
almindelige forældelsesfrister.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede stk. 13, 2. pkt., vil blive anvendt til at fastsætte regler om,
hvilken dokumentation der kræves for, at virksomheden er omfattet af mulighed for dispensation. Dette for-
ventes at kunne ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden
alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spille-
konsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har
fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som attesterer, at virksomhedens alene er
momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig, vil Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions afgørelse om dispensation for indbetaling finansieringsbidrag bortfalde.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 66, stk. 4-6)
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgifts-
loven, bidrage til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af sygedagpenge.
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private
arbejdsgivere.
På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af sygedagpenge fastsættes et beløb, som private ar-
bejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal af fuldtidsbidrag til ATP for lønmodtagere i virk-
somheden.
Som følge af ændringen af momsloven af 1. juli 2014, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af
mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere, skal
private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbi-
drag, når de køber sådanne genstande.
Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbi-
drag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed som i maj måned indkøber mobil-
telefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere vil blive op-
krævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.
Det foreslås, at der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter merværdiafgiftsloven
(momsloven) som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande her i landet eller inden for
det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension kan fritages for pligten til at betale finansieringsbidrag.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøg-
ning om fritagelse fra finansieringsbidragspligt, herunder om dokumentation, tilbagebetaling af finansie-
ringsbidrag m.v.
Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, at virksomheden
anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra betaling af bidraget.
Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betaling af finansie-
ringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning
for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets
almindelige forældelsesfrister.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede stk. 4, 2. pkt., vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvil-
ken dokumentation der kræves for, at virksomheden er omfattet af mulighed for dispensation. Dette forven-
tes at kunne ske i form af en erklæring fra
virksomhedens
revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene
er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsol-
ler, tablet-pc'er og bærbare computere.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har
fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som attesterer, at virksomhedens alene er
momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig vil Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions afgørelse om dispensationen for indbetaling finansieringsbidrag bortfalde.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets nr. 1.
Til § 6
Til nr. 1
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgifts-
loven, bidrage til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsfor-
løb.
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private
arbejdsgivere.
På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.
Som følge af ændringen af momsloven af 1. juli 2014, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af
mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere skal
private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbi-
drag, når de køber disse genstande.
Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbi-
drag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed som i maj måned indkøber sådan-
ne genstande vil blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling
senest den 14. oktober.
Det foreslås, at der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter merværdiafgiftsloven
(momsloven) som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande her i landet eller inden for
det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension kan fritages for pligten til at betale finansieringsbidrag.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøg-
ning om fritagelse fra finansieringsbidragspligt, herunder om dokumentation, tilbagebetaling af finansie-
ringsbidrag m.v.
Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden
anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation for betalingen af bidraget.
Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betaling af finansie-
ringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets
almindelige forældelsesfrister.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede stk. 4, 2. pkt., vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvil-
ken dokumentation der kræves for, at virksomheden er omfattet af mulighed for dispensation. Dette forven-
tes at ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er
blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc'er og bærbare computere.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har
fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor, som attesterer, at virksomheden alene er
momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig vil Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions afgørelse om dispensation fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets nr. 1.
Til § 7
Til nr. 1
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgifts-
loven, bidrage til finansieringen af Lønmodtagernes Garantifond.
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private
arbejdsgivere.
På baggrund af finansieringsbehovet til Lønmodtagernes Garantifond fastsættes et beløb, som private ar-
bejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal af fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on for lønmodtagere i virksomheden.
Som følge af ændringen af momsloven af 1. juli 2014, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af
mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere skal
private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbi-
drag, når de køber sådanne genstande.
Virksomheder som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbi-
drag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed som i maj måned indkøber sådan-
ne genstande, vil blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling
senest den 14. oktober.
Det foreslås, at der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter merværdiafgiftsloven
(momsloven) som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande her i landet eller inden for
det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension kan fritages for pligten til at betale finansieringsbidrag.
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøg-
ning om fritagelse for finansieringsbidragspligt, herunder om dokumentation, tilbagebetaling af finansie-
ringsbidrag m.v.
Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden
anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation for betalingen af bidraget.
Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betaling af finansie-
ringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning
for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets
almindelige forældelsesfrister.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede stk. 2, 2. pkt., vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvil-
ken dokumentation der kræves for, at virksomheden er omfattet af mulighed for dispensation. Dette forven-
tes at ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er
blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc'er og bærbare computere.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har
fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som attesterer, at virksomheden alene er
momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig, vil Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions afgørelse om dispensationen fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets nr. 1.
Til § 8
Til nr. 1
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgifts-
loven, bidrage til finansieringen af ATP-bidrag af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private
arbejdsgivere.
På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse, fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede
antal af fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.
Som følge af ændringen af momsloven af 1. juli 2014, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af
mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere skal
private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbi-
drag, når de køber sådanne genstande.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbi-
drag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed som i maj måned indkøber sådan-
ne genstande vil blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling
senest den 14. oktober.
Det foreslås, at der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter merværdiafgiftsloven
(momsloven) som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande her i landet eller inden for
det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension kan fritages fra pligten til at betale finansieringsbidrag.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøg-
ning om fritagelse for finansieringsbidragspligt, herunder om dokumentation, tilbagebetaling af finansie-
ringsbidrag m.v.
Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, at virksomheden
anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra betalingen af bidraget.
Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betaling af finansie-
ringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning
for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets
gældende forældelsesfrister.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede stk. 12, 2. pkt., vil blive anvendt til at fastsætte regler om,
hvilken dokumentation der kræves for, at man er omfattet af mulighed for dispensation. Dette forventes at
ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er blevet
momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tab-
let-pc'er og bærbare computere.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har
fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som attesterer, at virksomhedens alene er
momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig vil Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions afgørelse om dispensationen fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets nr. 1.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 1, stk. 3, 1. pkt.)
Det foreslås, at undtagelsen fra lovens anvendelsesområde præciseres således, at fysiske personer, der ejer et
vedvarende energi-anlæg og som alene af denne grund er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende,
undtages fra lovens anvendelsesområde.
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST
I de specielle bemærkninger til lov om barseludligning for selvstændigt erhvervsdrivende er der taget stilling
til afgrænsningen af lovens anvendelsesområde. Baggrunden herfor var et ønske om at begrænse anvendel-
sesområdet til personer, der udøver erhvervsmæssig virksomhed som selvstændigt erhvervsdrivende. Føl-
gende fremgår således af bemærkningerne:
”Ikke alle udøvere af erhvervsmæssig virksomhed i henhold til skattelovgivningen er imidlertid i målgruppen
for en barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende. Det foreslås derfor i stk. 3, at fysiske per-
soner, der ejer et vedvarende energi-anlæg, jf. ligningslovens § 8 P, er undtaget fra lovens anvendelsesom-
råde.
Det foreslås endvidere, at personer, der i en forældrekøbssituation er udlejer af en bolig, og derfor af skatte-
tekniske årsager er registreret som udøvere af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, undtages fra lovens
anvendelsesområde. Ved forældrekøb forstås udlejning, hvor udlejer/ejer og lejer er nærtstående, dvs. at
selvstændig erhvervsvirksomhed i form af udlejning af fast ejendom til nærtstående er undtaget fra lovens
anvendelsesområde.
Baggrunden er, at de to persongrupper falder uden for lovens målgruppe. Personer, som er registeret som
udøvere af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed både som følge af de aktiviteter, der er beskrevet oven-
for, og fordi de driver erhvervsmæssig virksomhed, er ikke undtaget fra lovens anvendelsesområde.”
Med lovforslaget sikres det således, at lovens målgruppe afgrænses i overensstemmelse med lovens hensigt.
Til nr. 2 (§ 2)
Det foreslås, at beregningen af en selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag til barseludligningsordningen skal
ske på baggrund af indberettet ATP-bidrag for den pågældende som lønmodtager, i stedet for på baggrund af
indbetalt ATP-bidrag.
Indførelsen af eindkomst har gjort det muligt at hente oplysninger om indberettet ATP-bidrag, hvilket giver
et mere nøjagtigt grundlag for beregning af bidraget til barseludligningsordningen, idet beregningen ikke
forudsætter, at arbejdsgiveren faktisk indbetaler ATP-bidraget. Ved at ændre beregningsgrundlaget til indbe-
rettet ATP-bidrag sikres det, at det ikke kommer den selvstændigt erhvervsdrivende til skade, hvis arbejdsgi-
veren forsømmer sin pligt til at indbetale ATP-bidrag for den pågældende som lønmodtager.
Til § 10
Lovens ikrafttræden
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Det foreslås i stk. 2, at Erhvervs- og Vækstministeren kan fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 11
og § 2, nr. 7, der omfatter henholdsvis § 26 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensions og § 6 c i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds, om mulighederne for at investere deres aktiver.
Det foreslås i stk. 3, at forslagets § 1, nr. 18 og § 2, nr. 1 og nr. 14, om henholdsvis undtagelse af investe-
ringsforretningen i forhold til lov om offentlighed i forvaltningen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt regler om den kønsmæssige sammensætning i bestyrelsen for Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond træder i kraft den 1. juli 2015.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1500001_0051.png
UDKAST
Det foreslås i stk. 4, at den del af loven, der er omfattet af § 3, træder i kraft den 1. oktober 2015.
Det foreslås i stk. 5, at den del af loven, der omfattes af §§ 4-8, træder i kraft den 1. april 2015.
Det foreslås i stk. 6, at den del af loven, der er omfattet af § 9, træder i kraft den
1. juli 2015.
Det foreslås i stk. 7, at loven har virkning for pligten til at betale finansieringsbidrag, der er indtrådt den 1.
juli 2014 eller senere.
Forslaget indebærer, at virksomheder, der den 1. juli 2014 eller senere bliver omfattet af pligten til at betale
moms ved indkøb af mobiltelefoner og bærbære computer m.v., vil få mulighed for at få dispensation fra
indbetaling af finansieringsbidrag til ATP efter anmodning hertil, fra det tidspunkt, hvor de tidligst er blevet
omfattet af momsloven.
Hvis virksomheden inden ikrafttræden af lovforslagets §§ 4-8 er blevet opkrævet finansieringsbidrag, som er
betalt, vil virksomheden få bidraget tilbage, jf. stk. 8.
Det foreslås i stk. 8, at det er en betingelse for, at der kan gives fritagelse fra pligt til at betale finansierings-
bidrag for perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 31. marts 2015, at der er indgivet ansøgning herom til
Arbejdsmarkedets Tillægspension inden den 30. september 2015.
Efter bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag er beregningsperioderne for finansieringsbidrag
følgende:
Beregningsperioder
2. marts - 1. juni
2. juni - 1. september
2. september - 1. december
2. december - 1. marts
Kvartal
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
Forfaldsdag
1. juli
1. oktober
1. januar
1. april
Som følge af den tidsmæssige placering af beregningsperioderne vedrører perioden fra den 1. juli 2014 til og
med den 31. marts 2015 således 2., 3. og 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015.
Det foreslås endvidere, at det indbetalte bidrag tilbagebetales med det indbetalte beløb.
51