Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 97
Offentligt
1498711_0001.png
2013
Tale for Beskæftigelsesudvalget
Foreningen Far
Pasteurvej 2
1799 København V.
01-01-2012
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498711_0002.png
2013
Folketinget
FOLKETINGET
TALE FOR BESKÆFTIGELSESUDVALGET
Tak fordi vi måtte komme.
Foreningen Far deltager i dag med undertegnede Jesper Lohse, som formand for Foreningen Far og
Carsten Løffmann, som er medlem af hovedbestyrelsen og deltager i vores ligestillingsarbejde.
HVEM ER VI?
Foreningen Far har ca. 40 års erfaring på familieområdet, som frivillig forening. Vi støtter hele familien
og alle familier i Danmark. Vi respekterer det frie valg og respektere alle menneskers ret til et familieliv.
Vi vejleder aktuelt ca. 125.000 forældre af begge køn fra 300 danske byer og 50 lande om hvert år. En
fordobling de seneste 12 måneder. Vi oplever hver eneste dag familierne i Danmark og hører de positive
ting og de mest alvorlige historier fra hverdagen.
Vi taler med kernefamilier såvel som familier i moderne familieformer og ser ofte mønstre i den
offentlige sagsbehandling, mønstre hos forældrene og de samme 20-30 tekniske lovhindringer, fordi vi
følger processen fra start til slut og ser sags dokumenterne.
HVAD VIL VI?
Foreningen Far har som følge af den passive reaktion på barselsudvalgets arbejde - aktuelt et
ekstraordinært ryk ind af - håndværkere, erhvervsledere, gymnasielærer og vuggestue pædagoger, som
henvender sig og ofte græder, fordi de ikke kan få lov til at være en del af deres barns liv.
Fædre der ønsker generelle råd og vejledning som førstegangsforældre
Fædre der skal have barn, men ikke bor sammen med mor
Fædre der skal skilles kort tid efter fødslen og derfor ikke får den aftalte barsel
Fædre som ikke får lov til, at se deres barn mere end få timer om ugen af mor eller
Statsforvaltningen
Fædre, hvor barnets mor har en livslang socialhistorik og uro, som ofte bryder frem ved fødslen,
hvor faren er nødsaget til at beskytte barnet. Men barnet og far står helt uden rettigheder i
praksis. Det mest oversete og ignorerede problem i dag i alvorlige børnesager, hvor den sociale
arv går igen og sagerne ender som kommunale socialsager.
Fædre som skal have lavet en faderskabstest, der tager 6-12 måneder for det offentlige system,
selvom det kan ske hurtigt - og de i perioden slet ikke får lov til at se barnet.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498711_0003.png
2013
Folketinget
Fædre der pludselig opdager, at de har et barn på 10, 14 eller 18 år, fordi mor aldrig gav dem
besked – men hvor livsløgnen altid dukker op på et tidspunkt.
For forældre der er enige handler barsel og forældreorlov om familiernes frie valg, familieøkonomien og
incitamentsstrukturer hos arbejdsgiverne.
Det handler om skrivelser til begge forældre – også i kernefamilierne – samt mulighed for at begge
forældre kan deltage i familiegrupper som et frit valg. Det handler om barsel til begge forældre for, at
sikre mors karrieremuligheder og begge forældres positive tilknytning til barnet i ligeværdige familier.
For forældre der er uenige handler barsel og forældreorlov om sagsbehandlingstid hos
Statsforvaltningen, manglende rettigheder og markant forskelsbehandling af barnets ret til begge sine
forældre.
Det handler om barselsbekendtgørelsen § 8 stk. 2, som giver mor ret til alle barselsdagspengene, blot
der foreligger uenighed. Det handler om, at forældreansvarsloven intet siger om barsel og det handler
om at Statsforvaltningen ikke tildeler fædre hverken barsel eller øget samvær i barselsperioden f.eks.
hver fredag.
§8 og de øvrige problemstillinger er nu i flere revisioner af barselsloven blevet overset og må derfor
fremstå, som helt centrale elementer for politikerne.
Foreningen Far oplever, at det ofte er de børn, som har allermest behov - til tider et livsnødvendigt
behov - for barsel med begge forældre eller deres far, som ikke får barslen. Foreningen Far oplever, at
det ofte er de fædre, der allerhelst vil have barsel med barnet der ikke får det, men bliver skilt.
Børnefamilierne er økonomisk pressede, hvorfor økonomien en vigtig faktor
På en række områder har mor særlige rettigheder som ikke er betinget af barnets psykiske eller
fysiske velfærd.
Det offentlige Danmark ser stadig mor som primær ansvarlig for barnet i de fleste
sammenhænge.
Far mødes til tider af en forventning fra sin arbejdsgiver, om at han minimerer sin barsel mest
muligt.
Mange arbejdsgivere tænker sig om en ekstra gang, førend de ansætter en kvinde i den
fødedygtige alder.
De mange mødre, som ser fars ansvar, indflydelse og medvirken som positiv og vigtig, bliver
ramt af alle de forhindringer far møder på sin vej.
Forholdene ER alvorlige på barselsområdet.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498711_0004.png
2013
Folketinget
HVAD GØR VI?
Vi kan ikke skabe vækst og beskæftigelse i Danmark, hvis det offentlige Danmark af strukturelle årsager
tager trygge børn fra gode, ordentlige, ærlige og kærlige forældre, der elsker deres børn som det
højeste af alt. Det er hverken bedst for barnet, samfundet eller erhvervslivet.
Omkostningerne ved skilsmisse Danmark er langt højere end vi tror og de ting Foreningen Far oplever,
kan ske for alle borgere i Danmark. Kernefamilierne ved det først når det er for sent.
Foreningen Far anbefaler Folketingets politikere, at respektere forældrenes frie valg på et reelt
grundlag og respektere familielivet for alle mennesker i Danmark og sikre basal retssikkerhed.
Foreningen Far anbefaler:
At der sikres skrivelser og informering om barnet til begge forældre
At der indføres familiegrupper for bedre samarbejde og lavere skilsmisserater med frit valg for
deltagelse af forældrene
At der indføres 3 måneders barsel til begge forældre med mulighed for, at familierne kan
overføre perioden til den anden forælder – så der også her er et frit valg
At forældre som ikke selv er enige ved samlivets ophør eller har gentagne sager gennemgår et
lovpligtig kursus med fokus på børnene og positivt samarbejde.
Foreningen Far vil, som de praktikkere vi er, til Folketingets politikere om kort tid sende en række
forslag til forebyggelse, modernisering og kvalitetssikring af familieområdet i Danmark.
Det handler om at se familielovgivningen og praksis med nye briller for ligeværdige familier og skabe et
godt, stabilt og trygt offentligt Danmark. Det er 8 forskellige ministerier og derfor flere politikere, love,
udvalg og embedsfolk, som hver især sidder med en lille nøgle, men der er faktisk 20-30 forskellige ting
der kan gøre en stor forskel.
Foreningen Far anbefaler nedsættelse af et tværgående kontaktudvalg for koordination med deltagelse
af de forskellige ministerier og en række interesseorganisationer. Så vi sikre et sagligt og helt syn på det
bedste for barnet.
Vi skal have alle børn og forældre med i fremtidens velfærdssamfund.
Tak for Deres tid.
Med venlig hilsen
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far
Pasteurvej 2
1799 København V
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Side 3