Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 78
Offentligt
16/12/1
4
Susanne Wærling
Kære Erik Steen –
Teknik- og Miljøforvaltningens Center for Parkering har modtaget din mail af 30. november, hvor
du spørger til om arbejdsforholdene er rimelige i af- og pålæsningssituationer.
Jeg mener bestemt godt at du kan såvel overholde parkeringsreglerne som have
ordentlige arbejdsbetingelser – det forudsætter blot at du kender de regler der er på området og
dermed også de regler som parkeringsvagterne arbejder efter, nemlig færdselsloven.
Som udgangspunkt, så er det sådan, at der
ikke
er tale om en parkering når man
foretager af- og pålæsning. Det betyder, at man må holde på steder med skiltet eller afmærket
parkeringsforbud, lige som man må holde i 2. position. Man skal i øvrigt ikke købe en p-billet, da
der jo netop
ikke
er tale om en parkering.
Til gengæld, så må man ikke holde i strid med standsningsforbud, som eksempelvis
for tæt på vejkryds, delvis på cykelsti/fortov m.v. – Der kan parkeringsvagten ikke give nogen
tilladelse til at holde, uanset situationen.
Der er følgende hovedregler for, om der foreligger af- og pålæsning:
Der skal være tale om tungt eller omfangsrigt gods, eller
varer, der selvom de ikke er tunge eller omfangsrige, udgør et led i en større udbringning, og
af- og pålæsning skal foregå kontinuerligt.
Selv om af- og pålæsning skal foregå kontinuerligt, kan der ikke stilles krav om, at der ikke må
ventes på modtagelsen af en kvittering for de afleverede genstande, såfremt dette sker uden unødigt
ophold. Det kan således f.eks. ikke kræves, at en transportør af en dyr og tung sofa skal efterlade
denne hos kunden, uden at modtage en kvittering for, at sofaen er afleveret.
Parkeringsvagten kan dog ofte i situationen ikke vide, om der rent faktisk er tale om
en af- og pålæsningssituation, hvis der ikke er aktivitet ved bilen. Finder parkeringsvagten ikke
behov for andet end, at køretøjet holdes under observation, må enhver rimelig tvivl imødegås ved,
at køretøjet observeres i længere tid end fire minutter. I denne observationsperiode kan der
formentlig med fordel tages flere fotos, der tidsbestemmes, og som viser, at der ikke er nogen
aktivitet ved køretøjet på de tidspunkter, hvor de enkelte fotos er taget.
Dette ændrer ikke på, at en observationstid på fire minutter i en række situationer
vil være tilstrækkeligt som dokumentation for, at der ikke er tale om en igangværende af- og
pålæsning.
Skulle man blive pålagt en p-afgift, så betyder det blot at man må indsende en klage til
Center for Parkering og dokumentation for,
at betingelserne for af- og pålæsning var opfyldt. Det
kan f.eks. være en faktura.
Der er således ingen krav om, at du både skal kunne bære varer/kasser op til 5. sal og
være tilbage ved bilen på få minutter. Der er alene krav om, at du i den enkelte situation lever op til
de retningslinjer som er beskrevet ovenfor – er de opfyldt, så kan af- og pålæsningen dog tage al
den tid der er nødvendig.
Jeg håber ovenstående besvarer dine spørgsmål.
Med venlig hilsen
Susanne Wærling
Klagechef
P-Klager
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Anvendelse
Islands Brygge 37 Vær. 562
Postboks 446
2300 København S
Direkte
Mobil
Fax
Email
web
EAN
4081 1900
4081 1900
3366 7034
www.parkering.dk
5798009493149