PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 65
Offentligt

j.nr. 2014-0034708

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(Midlertidig genindførelse af fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter m.v.)

§1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014, som bl.a. ændret

ved lov nr. 1367 af 16. december 2014 og senest ved lov nr. 1522 af 27. december 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 30, stk. 1

indsættes som

2. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b.«

§ 30

affattes således:

»Stk.

Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33. 1. pkt.

Stk. 2.

Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 2, trækker kommunen kun den del af

den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 10.245 kr. eller 7.711 kr. afhængigt

af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.«

§ 69 j, stk. 1, 2. pkt.

indsættes efter »ægtefælles«: »eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

§ 69 j, stk. 1, 2. pkt.

affattes således:

»Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles

indtægts- og formueforhold.«

§ 98 a

indsættes efter »kapitel«: »1 a og«.

§ 98 a

affattes således:

»Kommunen skal, når den træffer afgørelser efter kapitel 4, i videst muligt omfang indhente de

nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til.«

Stk. 1.

Lovens § 1, nr. 1, 3 og 5 træder i kraft den 1. februar 2015.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 2, 4, og 6 træder i kraft den 1. januar 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Folketinget vedtog den 19. december 2014 lov nr. 1522 af 27. december 2014 om ændring af lov

om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig

forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge

par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen

bolig m.v.), der bl.a. udmønter den del af finanslovsaftalen for 2015 mellem Regeringen,

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i

kontanthjælpssystemet ophæves.

Aftalen indebærer, at initiativet med afskaffelse af kravet om gensidig forsørgelsespligt for

samlevende skal være fuldt indfaset i 2016, mens 2015 skal være et overgangsår, hvor afskaffelsen

af den gensidige forsørgelsespligt har halv virkning. Den halve virkning betyder, at når kommunen

skal beregne hjælpen til en samlevende, så skal kommunen først beregne, hvad den samlevende er

berettiget til, hvis pågældende ikke var samlevende, og derefter skal kommunen beregne det, som

personen vil være berettiget til efter reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Disse

beløb lægges sammen og deles med to, og herved fremkommer det beløb, der bliver udbetalt i

hjælp.

Efter aftalens indhold betyder dette, at den gensidige forsørgelsespligt skal være gældende i hele

2015, dog med halv virkning svarende til 2014.

Der er desværre en fejl i den vedtagne lovs bestemmelse om ikrafttræden. Denne fejl betyder, at

reglen om fradrag for en samlevers indtægter i lov om aktiv socialpolitik allerede blev ophævet den

1. januar 2015, hvor resten af lovforslaget trådte i kraft. Kommunerne har derfor ikke hjemmel til at

foretage fradrag i hjælpen for en samlevers indtægter, uanset at det var en del af den politiske aftale,

at samleverreglen skulle have halv virkning i hele 2015. Dette betyder, at der reelt set ikke er halv

virkning af den gensidige forsørgelsespligt i 2015.

Nærværende lovforslag bringer lovgivningen i overensstemmelse med den politiske aftale.

2. Lovforslagets indhold

2.1.1. Gældende ret

De gældende regler om gensidig forsørgelsespligt i kontanthjælpssystemet er indeholdt i den

lovgivningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen (lov nr. 894 af 4. juli 2013), der pr. 1.

januar 2014 indførte gensidig forsørgelsespligt for samlevende, således at samlevende, der begge er

fyldt 25 år, har forsørgelsespligt overfor hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller

modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

2014 var et overgangsår, hvor den gensidige forsørgelsespligt havde halv virkning. Det betød, at

uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen til en samlevende beroede på to beregninger. Først skulle

der beregnes, hvad den samlevende var berettiget til, hvis pågældende ikke var samlevende, og

derefter skulle kommunen beregne det, som personen ville være berettiget til efter reglerne om

gensidig forsørgelsespligt for samlevende (dvs. en beregning hvor samleverens eventuelle indtægter

trækkes fra). Disse beløb blev lagt sammen og delt med to, og herved fremkom det beløb, der skulle

udbetales i uddannelseshjælp eller kontanthjælp i 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med lov nr. 1522 af 27. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel

boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse

af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30

år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.) ophæves den gensidige

forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet med virkning fra den 1. januar 2016, dog

således at 2015 skal være et overgangsår med halv virkning ligesom 2014.

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov nr. 1522 af 27. december 2014 at den gensidige forsørgelsespligt for

samlevende skal have halv virkning i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 ved

beregning af hjælpen.

§ 1, nr. 36, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 1522 af 27. december 2014 ophævede ved en fejl § 30, stk. 1, 2.

pkt., og § 30, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik den 1. januar 2015 i stedet for den 1. januar

2016, således at der ikke er hjemmel til at foretage fradrag for en samlevers indtægter i

uddannelses- eller kontanthjælpen i 2015.

Det fremgår af lovens § 30 hvordan indtægter, som ansøgeren eller en eventuel ægtefælle har,

fratrækkes i uddannelses- eller kontanthjælpen. Dette sker som hovedregel krone for krone. Dette

gælder som udgangspunkt uanset, hvor indtægten hidrører fra.

Ophævelsen af § 30, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 2, 2. pkt. har den virkning, at der reelt set ikke er

halv virkning af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i 2015, idet der ikke er hjemmel til

at fradrage samlevers indtægter fra 1. januar 2015.

Samtidig ophævede § 1, nr. 47 og 50, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 1522 af 27. december 2014 også ved

samme fejl henvisningerne i § 69 j, stk. 1, 2. pkt. og § 98 a i lov om aktiv socialpolitik til den

gensidige forsørgelsespligt for samlevende den 1. januar 2015 i stedet for den 1. januar 2016.

En ændring af § 69 j, stk. 1, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, fremgik af § 1, nr. 47, i lov nr. 1522

af 27. december 2014. Retten til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb gælder uden hensyn til

egen formue og en evt. ægtefælles og samlevers indtægts- og formueforhold, men på grund af fejlen

i ikrafttrædelsesbestemmelsen udgår samlever af bestemmelsen allerede fra den 1. januar 2015 og

ikke som tilsigtet den 1. januar 2016. Dette har dog ikke reel betydning for udmåling af

ressourceforløbsydelsen, idet retten til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb alene udmåles

på grundlag af egne indtægter.

Efter den gældende § 98 a i loven skal kommunerne i videst muligt omfang indenfor rammerne af

forvaltningsloven, persondataloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område m.v. anvende de elektroniske registerbaserede oplysninger, som kommunerne har adgang

til, når der træffes afgørelser om uddannelses- eller kontanthjælp efter lovens kapitel 4.

Med ændringen af § 98 a om registerbaseret sagsbehandling, som fremgik af lov nr. 1522 af 27.

december 2014, blev denne pligt, når kommunerne skal træffe afgørelse om gensidig

forsørgelsespligt for samlevende efter kapitel 1 a, ophævet som konsekvens af, at kapitel 1 a om

gensidig forsørgelsespligt for samlevende ophæves pr. 1. januar 2016.

Denne ændring blev dog heller ikke nævnt i den særlige ikrafttrædelsesbestemmelse i lov nr. 1522

af 27. december 2014, og blev derfor ophævet 1 år for tidligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 30, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 2, 2. pkt., genindføres i lov om aktiv socialpolitik i

perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015.

Forslaget betyder, at indtægter, som en samlever har, igen skal fratrækkes i uddannelses- eller

kontanthjælpen i forbindelse med, at hjælpen beregnes med halv virkning af den gensidige

forsørgelsespligt for samlevende i 2015.

Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende vil herefter kunne beregnes med halv virkning fra

den 1. februar 2015. Da der i januar 2015 ikke er hjemmel til at foretage fradrag for en samlevers

indtægter i uddannelses- eller kontanthjælpen, betyder det, at der ikke er halv virkning af den

gensidige forsørgelsespligt i denne måned.

Det foreslåede betyder, at hjemlen alene har virkning til den 31. december 2015, således at der fra

den 1. januar 2016 ikke længere skal ske fradrag for samlevers indtægter ved beregning af

uddannelses- eller kontanthjælp, idet den gensidige forsørgelsespligt ophæves med fuld virkning fra

den 1. januar 2016, jf. lov nr. 1522 af 27. december 2014.

Det foreslås endvidere, at henvisningen til samlevers indtægts- og formueforhold genindsættes i

lovens § 69 j, stk. 1, i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015. Bestemmelsen

anfører, at ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb udmåles uden hensyn til ægtefælles eller

samlevers indtægts- og formueforhold, genindsættelsen af henvisningen til samlevers indtægts- og

formueforhold sker alene for at undgå tvivl om bestemmelsens rækkevidde.

Det foreslås tillige, at der i lovens § 98 a i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december

2015 genindføres hjemmel til, at kommunerne i videst muligt omfang skal lave registerbaseret

sagsbehandling, når de træffer afgørelser efter lovens kap. 1 a, idet dette kapitel først ophæves den

1. januar 2016.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre samlede offentlige mindreudgifter på 245,4 mio. kr. i 2015 efter skat,

tilbageløb og adfærdsmæssige konsekvenser, jf. tabel 1.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser som følge af lovforslaget, direkte økonomi

og efter skat, tilbageløb og adfærdsmæssige konsekvenser

Mio. kr. 2015 priser

2015

2016

2017

Samlede direkte konsekvenser

Heraf stat

Heraf kommuner

- heraf budgetgaranti

- heraf DUT

Efter skat, tilbageløb og

adfærdsmæssige konsekvenser

Der er foretaget afrundinger

-283,9

-99,5

-184,4

-205,4

21,0

-245,4

0,0

2018

0,0

Hvis reglerne i lov nr. 1522 af 27. december 2014 om afskaffelse reglen om fradrag for samlevers

indtægter fra 1. januar 2015 ikke ændres, ville det medføre en merudgift i 2015 på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på 309,7 mio. kr. i forhold til det forudsatte på finansloven for 2015 svarende til 25,8 mio. kr. pr.

måned i direkte økonomi. Efter skat, tilbageløb og adfærdsmæssige konsekvenser ville det medføre

en merudgift på 267,7 mio. kr. svarende til 22,3 mio. kr. pr. måned efter skat, tilbageløb og

adfærdsmæssige konsekvenser.

Med dette lovforslag ikrafttræden fra 1. februar 2015 reduceres merudgiften i 2015 med 283,9 mio.

kr. eller 245,4 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærdsmæssige konsekvenser.

Af tabel 2 fremgår de direkte økonomiske konsekvenser af forslaget, svarende til i alt 283,9 mio. kr.

fordelt på ydelser på hhv. stat og kommune. Forslaget medfører mindreudgifter til uddannelses- og

kontanthjælp samt løntilskud. Forslaget medfører endvidere merudgifter til boligstøtte,

daginstitutionsbetaling og administration.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af den halve virkning for den gensidige forsørgelsespligt i 2015

Mio. kr. 2015-priser

Stat

- uddannelses- og kontanthjælp

- boligstøtte

- løntilskud

Kommuner

- uddannelses- og kontanthjælp (budgetgaranti)

- boligstøtte (DUT)

- daginstitutionsbetaling (DUT)

- løntilskud (budgetgaranti)

- administration (DUT)

I alt

Der er foretaget afrundinger.

2015

-99,5

-99,9

4,4

-3,9

-184,4

-201,5

4,4

5,7

-3,9

10,9

-283,9

2016

0,0

2017

0,0

2018

0,0

Af de skønnede direkte mindreudgifter på 283,9 mio. kr. i 2015 skønnes mindreudgiften til staten at

udgøre 99,5 mio. kr., mens kommunernes mindreudgift skønnes til 184,4 mio. kr.

Forslaget skønnes at berøre ca. 7.000 helårspersoner.

Kommunernes udgifter til kontanthjælp og uddannelseshjælp samt løntilskud er omfattet af

budgetgarantien.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for kommunerne skal forhandles med de kommunale

parter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. januar 2015 til den 8. januar 2015 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet, Danske

Advokater, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening,

Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, FOA- Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af

kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frivilligrådet, Institut for

Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunernes Revision,

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Produktionsskoleforeningen,

Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte og Udbetaling Danmark.

9. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Stat:

2015: 99,5 mio. kr.

2016: 0,0 mio. kr.

2017: 0,0 mio. kr.

2018: 0,0 mio. kr.

Kommuner:

2015: 195,3 mio. kr.

2016: 0,0 mio. kr.

2017: 0,0 mio. kr.

2018: 0,0 mio. kr.

Negative konsekvenser/merudgifter

Stat:

Ingen

Kommuner:

ingen.

Regioner:

Ingen

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Regioner:

Ingen

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

2015:10,9 mio. kr.

2016: 0,0 mio. kr.

2017: 0,0 mio. kr.

2018: 0,0 mio. kr.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter de gældende regler i § 30 trækkes de indtægter, som en ansøger og en ægtefælle har, fra i

hjælpen, jf. dog §§ 31-33. Bestemmelsen har også været gældende for samlevende par, således at de

indtægter, som en ansøger og en samlever havde, blev trukket fra i hjælpen.

Reglen blev fejlagtigt ophævet fra den 1. januar 2015 i stedet for den 1. januar 2016 med den

virkning, at der i forbindelse med beregningen af den halve virkning af den gensidige

forsørgelsespligt for samlevende ikke kan foretages fradrag for en samlevers indtægter, så der reelt

ikke er halv virkning af den gensidige forsørgelsespligt i 2015.

Det foreslås at genindføre hjemlen i § 30 til at foretage fradrag for en samlevers indtægter i

perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015, så den gensidige forsørgelsespligt for

samlevende får halv virkning i 2015 i overensstemmelse med den politiske intention i

finanslovsaftalen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og 4

Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 1, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, gælder retten til

ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb uden hensyn til egen formue og en evt. ægtefælles

indtægts- og formueforhold, idet samlever ved en fejl udgik af bestemmelsen allerede fra den 1.

januar 2015 og ikke som tilsigtet den 1. januar 2016.

Dette har dog ikke reel betydning for udmåling af ressourceforløbsydelsen, idet retten til

ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb alene udmåles på grundlag af egne indtægter.

Det foreslås, at henvisningen til samlevers indtægts- og formueforhold genindsættes i lovens § 69 j,

stk. 1, i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015. Således at det udtrykkeligt

fremgår, at ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb udmåles uden hensyn til ægtefælles eller

samlevers indtægts- og formueforhold. Genindsættelsen af henvisningen til samlevers indtægts- og

formueforhold sker alene for at undgå tvivl om bestemmelsens rækkevidde.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 og 6

Efter de gældende regler i § 98 a i loven skal kommunerne i videst muligt omfang indenfor

rammerne af forvaltningsloven, persondataloven og lov om retssikkerhed og administration på det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sociale område m.v. anvende de elektroniske registerbaserede oplysninger, som kommunerne har

adgang til, når der træffes afgørelser om uddannelses- eller kontanthjælp efter lovens kapitel 4.

Ændringen af § 98 a om registerbaseret sagsbehandling fremgik af lov nr. 1522 af 27. december

2014. Ændringen betyder, at kravet om registerbaseret sagsbehandling, når kommunerne skal træffe

afgørelser om gensidig forsørgelsespligt for samlevende efter kapitel 1 a, blev ophævet som

konsekvens af, at kapitel 1 a om gensidig forsørgelsespligt for samlevende ophæves pr. 1. januar

2016.

Ved en fejl blev kravet om registerbaseret sagsbehandling i forbindelse med afgørelser efter lovens

kapitel 1 a om gensidig forsørgelsespligt for samlevende ophævet pr. 1. januar 2015 i stedet for pr.

1. januar 2016, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende ophæves.

Det foreslås, at der i lovens § 98 a i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015

genindføres hjemmel til, at kommunerne i videst muligt omfang skal lave registerbaseret

sagsbehandling, når de træffer afgørelser efter lovens kap. 1 a om gensidig forsørgelsespligt for

samlevende, idet dette kapitel først ophæves den 1. januar 2016.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at lovens § 1, nr. 1, 3 og 5 træder i kraft den 1. februar 2015.

Det foreslås, at lovens § 1, nr. 2, 4 og 6 træder i kraft den 1. januar 2016.

Det indebærer, at den gensidige forsørgelsespligt for samlevende kan have halv virkning i perioden

fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om aktiv socialpolitik, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november

2014, som bl.a. ændret ved lov nr. 1367 af 16.

december 2014 og senest ved lov nr. 1522 af 27.

december 2014, foretages følgende ændringer:

§ 30.

Har ansøgeren og ægtefællen indtægter,

trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33.

Stk. 2.

Når hjælpen til en gift person beregnes

§ 30, stk. 1

indsættes som

2. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for

samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter § 26, stk. 2, trækker kommunen kun den

del af den anden ægtefælles indtægt fra, som

overstiger henholdsvis 10.245 kr. eller 7.711 kr.

afhængigt af, om den pågældende har

forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

§ 30

affattes således:

»Stk.

Har ansøgeren og ægtefællen indtægter,

trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33. 1.

pkt.

Stk. 2.

Når hjælpen til en gift person beregnes

efter § 26, stk. 2, trækker kommunen kun den

del af den anden ægtefælles indtægt fra, som

overstiger henholdsvis 10.245 kr. eller 7.711 kr.

afhængigt af, om den pågældende har

forsørgelsespligt over for børn eller ikke.«

§ 69 j.

Personer, der har ret til et

jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager

ressourceforløbsydelse. Retten til

ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til

egen formue og en eventuel ægtefælles eller

samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b, indtægts- og

formueforhold.

Stk. 2…

§ 98 a.

Kommunen skal, når den træffer

afgørelser efter kapitel 4, i videst muligt omfang

indhente de nødvendige oplysninger fra

elektroniske registre, som kommunen har

adgang til.

§ 69 j, stk. 1, 2. pkt.

indsættes efter

»ægtefælles«: »eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2

b,«.

§ 69 j, stk. 1, 2. pkt.

affattes således:

»Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden

hensyn til egen formue og en eventuel

ægtefælles indtægts- og formueforhold.«

§ 98 a

indsættes efter »kapitel«: »1 a og«.

§ 98 a

affattes således:

»Kommunen skal, når den træffer afgørelser

efter kapitel 4, i videst muligt omfang indhente

de nødvendige oplysninger fra elektroniske

registre, som kommunen har adgang til.«

§2

Stk. 1.

Lovens § 1, nr. 1, 3 og 5 træder i kraft

den 1. februar 2015.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 2, 4, og 6 træder i kraft

den 1. januar 2016.