Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 61
Offentligt
Forslag
til
Lov om kontantydelse
Målgruppe og periode med ret til kontantydelse
§ 1.
En person, som fra den 5. januar 2015 har opbrugt den samlede ret til arbejdsløshedsdagpenge og
perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k, stk. 4, og § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., samt perioder med ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse, jf. § 2, stk.
1, og § 18, stk. 1, i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, har ret til
kontantydelse efter denne lov, hvis personen er ledig og har søgt om tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og i øvrigt opfylder betingelserne i denne lov.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at modtage kontantydelse, jf. stk. 1, at personen ikke samtidig er omfattet
af en anden ordning med ret til offentlig forsørgelsesydelse efter Beskæftigelsesministeriets lovgivning eller
modtager førtids- eller folkepension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. Personer, der på ansøgningstidspunktet alene har ret til delvis
uddannelses- eller kontanthjælp, er omfattet af stk. 1, medmindre den delvise uddannelses- eller
kontanthjælp skyldes en sanktion efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3.
Retten efter stk. 1 indtræder på det tidspunkt, hvor dagpengeretten eller retten til perioder med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt.
§ 2.
En person, der er omfattet af § 1, har ret til at modtage kontantydelse, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode på højst 3
år. Den samlede periode udgør:
1) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 5. januar 2015 til og med den 5. juli 2015.
2) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 6. juli 2015 til og med den 3. januar 2016.
3) 2 3/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 4. januar 2016 til og med den 3. juli 2016.
4) 2 �½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 4. juli 2016 til og med den 1. januar 2017.
5) 2 1/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 2. juli 2017.
Stk. 2.
Længden af den samlede periode efter stk. 1 opgøres på grundlag af, hvornår den 2-årige
dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er opbrugt.
Stk. 3.
Perioden med ret til kontantydelse beregnes på baggrund af den samlede ydelsesperiode, jf. stk. 1,
fratrukket perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., perioder med ret til særlig uddannelsesydelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 55, stk.
3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioden opgøres i uger og løber fra tidspunktet for rettighedens
indtræden, jf. § 1, stk. 3.
Stk. 4.
Perioden med ret til kontantydelse efter stk. 3, kan forlænges med op til 13 uger som følge af
perioder med arbejde, som kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet efter principperne i § 53 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Grundlaget for forlængelsen er det antal løntimer, som indgår i
opgørelsen efter 1. pkt. Foreligger der ikke oplysninger om antal løntimer, beregnes timetallet ud fra
indtægten fra arbejdet divideret med en omregningsfaktor, jf. § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De
opgjorte timer omregnes til uger ved at dividere med 37 timer. Der rundes op til nærmeste hele antal uger.
1