PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 6
Offentligt

HVAD ER DER

SKET MED DEM,

SOM RØG UD?

Undersøgelse blandt medlemmer,

der har mistet dagpengeretten fra

januar 2013 til september 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORORD

Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger?

Det spørgsmål har mange af HK’s medlemmer stillet de sidste

par år.

For at kunne svare på det, har vi har spurgt et stort antal HK-

medlemmer, som har mistet dagpengeretten.

Det korte svar er desværre: ”Du er stillet rigtig dårligt”.

Din økonomi bliver dårligere – både på den korte og på den lange

bane

Du får vanskeligere ved at få et nyt job

Det bliver svært at komme med i forsikringsordningen igen

Du må skære ned på både dine egne og dine børns sociale

aktiviteter

At være forsikret mod arbejdsløshed er et grundlæggende og

menneskeligt ønske om at føle sig rustet mod økonomiske op- og

nedture i samfundet. At føle at man har en tryg tilværelse, som ikke

bliver væltet, når ens arbejdsplads lukker eller omorganiserer. At

verden ikke bryder sammen, når man pludselig står uden løn.

Når forsikringen så er røget, og man har mistet retten til dagpenge,

gælder det om at komme tilbage i ordningen snarest mulig, så de

trygge rammer kan blive genskabt.

Med et genoptjeningskrav på 1.924 timer, er dette næsten en

umulighed. Rigtig mange af de ledige job er på nedsat tid og af

kortere varighed. Det er ikke nemt at få samlet de 1.924 timer.

Her og nu er der brug for, at genoptjeningskravet bliver halveret.

At det bliver ført tilbage til det tidligere niveau. Det vil give vores

medlemmer, som har mistet dagpengeretten, et lille håb om at

kunne komme tilbage i forsikringssystemets trygge rammer igen.

Mette Kindberg, næstformand for HK Danmark og formand for HK’s

a-kasse, oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDLEDNING

Flere end 5.000 HK-medlemmer har mistet retten til dagpenge

ved ledighed siden januar 2013. HK har set nærmere på, hvad det

egentligt betyder for den enkelte:

Hver fjerde af HK’s ledige har en indkomstnedgang på 15.000 kr.

eller mere før skat hver måned

En lige så stor gruppe har en indkomstnedgang 10.000 – 15.000

kr. pr. måned

83 % af medlemmerne har måttet låne og skære ned på sociale

aktiviteter, maden og ikke mindst boligforholdene

2 ud af 3 børnefamilier må skære ned på børnenes

fritidsaktiviteter

Seniorer presses mod deres vilje over på efterløn, frem for fortsat

at være på arbejdsmarkedet

HK graver med denne undersøgelse et spadestik dybere, når det

gælder diskussionen om de mange, hvis dagpengeret ophører og ser

på nogle af de økonomiske og sociale ændringer, dagpengeophøret

medfører.

Undersøgelsen viser, at mister man retten til dagpenge medfører

det stor usikkerhed om, hvordan tilværelsen fremover kommer til at

se ud. Det giver den enkelte mange problemer med at få økonomien

og tilværelsen til at hænge sammen.

Det store indkomsttab medfører store ændringer både socialt og

økonomisk. Mange må optage nye lån, hvorved de økonomiske

trængsler vil følge familierne mange år frem. Desuden skærer folk

ned for de sociale aktiviteter for både en selv og børnene. Værst

ser de ud for de 5 familier i undersøgelsen, hvis hus er gået på

tvangsauktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HVOR BEVÆGER HK’S MEDLEMMER SIG HEN EFTER, AT

DAGPENGERETTEN OPHØRER?

Undersøgelsen beskriver den aktuelle situation for 728 HK

medlemmer, som i løbet af perioden januar 2013 til september

2014, har mistet retten til dagpenge.

Den største gruppe på 35 % modtager den midlertidige

arbejdsmarkedsydelse. Næststørste gruppe på 13 % er helt uden

indkomst. 13 % er kommet i arbejde. (Fig. 1)

Fig. 1. Hvad er din status

efter, at du har mistet

retten til dagpenge?

Midlertidig

arbejdsmarkedsydelse

Uden indkomst

I job

Kontanthjælp/

uddannelseshjælp

Efterløn/pension

Seniorjob

Sygedagpenge

Jobrotation

Særlig uddannelsesydelse

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %

35 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ØKONOMISKE OG SOCIALE KONSEKVENSER AF TABET

AF DAGPENGERETTEN

De økonomiske og sociale konsekvenser af at miste sit arbejde

er store. Først med overgangen til dagpenge og derefter til andre

lavere ydelser eller helt ingen indkomst.

For medlemmerne i undersøgelsen har det for de flestes

vedkommende (53 %) medført, at den månedlige indkomst er faldet

med 5.000 – 15.000 kr. om måneden.

Op mod hver fjerde (23 %) får 15.000 kr. pr. måned mindre, end før

de blev ledige. (Fig. 2)

Fig. 2. Hvor meget er du

gået ned i indtægt før skat

pr. måned sammenlignet

med lønnen i dit

seneste job?

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

0-5.000 kr.

5.000-10.000 kr.

10.000-15.000 kr.

Over 15.000 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For et stort flertals vedkommende (82 %) har nedgangen i indkomst

en ført til væsentlige ændringer i måden at leve på. (Fig. 3)

Fig. 3. Har tabet af

dagpengeretten ført til

ændringer i din måde at

leve på (optaget lån, solgt

hus, droppet ferier osv.)?

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Nej

Ved ikke

Indtægtsnedgangen går for langt de fleste (85 %) ud over deres

sociale aktiviteter såsom rejser, deltagelse i sportsaktiviteter og

foreningsliv. Bland børnefamilierne går det også ud over børnenes

fritidsaktiviteter.

For at klare de økonomiske problemer som dagpengeophøret har

medført, har mange medlemmer været nødsaget til at optage nyt

lån i bank eller hos familie og venner.

Nogle har måttet sælge bilen, andre har været nødsaget til at sælge

hus eller lejlighed, og enkelte har oplevet at deres bolig er gået

på tvangsauktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For alles vedkommende betyder indkomstnedgangen, at de har

fået nye økonomiske belastninger, som varer mange år frem, enten

i form at afdrag på lån eller i en mindre privat pensionsudbetaling.

(Tabel 1)

Tabel 1. Hvilke ændringer

er der sket efter, at du

ikke længere modtager

dagpenge? (Sæt evt.

flere krydser)

Procent

Skåret ned på sociale aktiviteter (rejser, sport, foreningsliv osv.)

Skåret ned på madbudgettet

Lånt penge af familie/venner

Skåret ned børnenes fritidsaktiviteter (sport, spejder,

fødselsdage osv.)

Lånt penge i banken

Pension udbetalt

Bil er sat til salg/solgt

Omlagt lånene i vores hus

Flyttet til en billigere bolig

Hus sat til salg/solgt

Sommerhus er sat til salg/solgt

Hus er sat på/solgt på tvangsauktion

85 %

75 %

33 %

22 %

15 %

11 %

Antal svar

509

450

199

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MIDLERTIDIG ARBEJDSMARKEDSYDELSE OG KONTANTHJÆLP

Næsten halvdelen af medlemmerne i undersøgelsen modtager den

midlertidige arbejdsmarkedsydelse eller er på kontanthjælp.

For begge gruppers vedkommende skal jobcentrene igangsætte

aktiviteter, som kan bringe de ledige tilbage til arbejdsmarkedet. De

fleste har deltaget i virksomhedspraktik og løntilskud. (Fig. 4)

Fig. 4. Hvilke aktiviteter

deltager du eller har du

deltaget i?

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Nyttejob

Uddannelse

Andet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktiviteterne, som jobcentret igangsætter, virker kun i begrænset

omfang, hvis man spørger de deltagende HK-medlemmer. Tre ud af

fire (76 %) mener således ikke, at aktiviteterne førte dem tættere på

et job. Kun 7 % har oplevet, at aktiviteterne dem tættere på et job.

(Fig. 5)

Fig. 5. Mener du, at

aktiviteterne har ført dig

tættere på job?

Nej

Ved ikke

Arbejdsmarkedsydelsen er midlertidig. Finder HK’s ledige på

ydelsen ikke arbejde, forventer 39 % at stå uden indkomst, mens

2 % vil overgå til kontanthjælp. 12 % får seniorjob eller går på

efterløn. (Fig. 6)

Fig. 6. Hvad er din

situation, hvis du ikke

finder arbejde,inden

arbejdsmarkedsydelsen

stopper?

45 %

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

Ingen indtægt

Kontanthjælp

Efterløn

Seniorjob

Andet/ved ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDEN INDTÆGT

Den næststørste gruppe i undersøgelsen (13 %) er helt uden

indtægt. De modtager altså hverken overførselsindtægter eller løn,

men forsørges af ægtefælle, samlever eller ved at tære på formue

(friværdi i huset, opsparing m.v.).

Halvdelen af dem har været uden indkomst i mere end 6 måneder.

(Fig. 7)

Fig. 7. Hvor længe har du

været uden indtægt?

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0 - 3 måneder

3 - 6 måneder

over 6 måneder

61 % vurderer, at de ikke har udsigt til et nyt arbejde, mens 9 % er

optimistiske. (Fig. 8)

Fig. 8. Har du udsigt

til arbejde eller

anden indtægt fx som

selvstændig?

Nej

Ved ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I JOB IGEN

13 % af medlemmerne i undersøgelsen er kommet i job igen efter

ophøret af deres dagpengeret. 62 % af dem er ansat på fuld tid,

mens 34 % er på deltid og 4 % overgået til selvstændig. (Fig. 9)

Godt halvdelen er overgået til nyt fagområde, mens resten har fået

job i deres gamle fag.

Fig. 9. I job igen

Fuld tid

Deltid

Selvstændig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GENOPTJENING AF DAGPENGERETTEN

For at kunne generhverve retten til dagpenge – dvs. leve op til

genoptjeningskravet på 1 års beskæftigelse inden for 3 år - er det vigtigt,

at man har arbejde på fuld tid samt, at jobbet er af længerevarende

karakter. Hver anden har opnået fast ansættelse, mens øvrige er ansat

på tidsbegrænsede vilkår (Fig. 10). Af denne lille gruppe siger 2 ud af 3, at

de ikke når at genoptjene retten til dagpenge, inden jobbet slutter igen.

Fig. 10. Hvad er varigheden

af dit job?

Fast ansættelse

Tidsbegrænset

Ved ikke

64 % af den medlemmer, som er kommet i arbejde, regner med at

have genoptjent dagpengeretten, når og hvis jobbet slutter igen

(Fig. 11).

Desværre udgør denne gruppe bare 8,1 % samtlige de HK’ere, der

mistede dagpengeretten mellem januar 2013 og september 2014.

Fig 11. Andel som har

fået job og regner

med at genoptjene

dagpengeretten

Nej

Ved ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SENIORJOB OG EFTERLØN

14 % af medlemmerne i undersøgelsen er omfattet af

seniorordningen, og er gået på efterløn eller pension.

Når perioden for seniorordningen udløber, overgår de til efterløn,

hvis man ikke kommer i ordinær beskæftigelse forinden.

Overgang til efterløn er imidlertid ikke et ønske for alles

vedkommende. Op mod halvdelen ville gerne fortsætte på

arbejdsmarkedet, hvis det var muligt. (Fig. 12)

Fig. 12. Ønsker du at gå på

efterløn, når seniorjobbet

ophører, eller vil du helst

kunne fortsætte på

arbejdsmarkedet?

Fuld tid

Deltid

Selvstændig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Blandt de medlemmer, som nu er omfattet af efterlønsordningen, er

det meget tydeligt, at overgang til efterløn ikke har været efter eget

ønske. Overgang til efterløn er sket, fordi dagpengeretten er ophørt.

85 % havde foretrukket at blive på arbejdsmarkedet, mens kun 10

% gerne ville på efterløn. (Fig. 13)

Fig. 13. Ønskede du at gå

på efterløn?

Ønskede at gå på

efterløn

Ønskede at blive i

arbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen er udført af HK’s a-kasse i september

2014. 728 af 4.468 medlemmer har besvaret

spørgeskemaet. For alles vedkommende er retten til

dagpenge ophørt fra januar 2013 til september 2014.

HVAD ER DER SKET MED DEM, SOM RØG UD?

Undersøgelse bland medlemmer, der har mistet

dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Udgivet af HK Danmark i oktober 2014

Redaktion: socialpolitisk konsulent Carsten Riis,

HK Danmark

HK DANMARK

Weidekampsgade 8

Postboks 470

DK 0900 København C

[email protected]

TELEFON +45

7011 4545