Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 58
Offentligt
NOTAT
15. december 2014
Status på sygefravær blandt lærere
Indeværende notat indeholder en opsamling på den tilgængelige viden om lærernes sygefravær. Talle-
ne for de enkelte kommuner baserer sig i altovervejende grad på data fra kommunernes egne lønsy-
stemer.
Tallene viser et stærkt stigende sygefravær blandt lærerne. Ifølge Kommunernes og Regionernes Løn-
datakontor (KRL) har folkeskolelærerne tidligere været en af de grupper af offentligt ansatte med det
laveste sygefravær.
Et stigende sygefravær er yderst uhensigtsmæssigt af flere grunde, bl.a. fordi det direkte påvirker kva-
liteten af undervisningen i negativ retning og belaster skolerne med udgifter til vikarer.
Til tallene bemærkes det at:
Sygefraværet er stærkt stigende i næsten alle kommuner, og noget tyder på at langtidssygefra-
været stiger mest.
Det stigende sygefravær vurderes i høj grad at skyldes den øgede arbejdsbelastning
Det stigende sygefravær betyder, at kvaliteten af undervisningen falder, og at skolerne udsæt-
tes for et yderligere pres.
Side 1 af 6