Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 55
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
17. december 2014
Kære beskæftigelsesudvalg
Udvalget har i år stillet flere spørgsmål vedr. medlemmer af danske a-kasser, der
medtager dagpengene i op til 3 måneder under jobsøgning i et andet EU/EØS-land.
Som udvalget tidligere er blevet oplyst, er medlemmet under arbejdssøgning i et
andet EU/EØS-land underlagt de kontrolforanstaltninger, som gælder i det pågæl-
dende land. Hvis en a-kasse får en underretning fra en udenlandsk myndighed om
et medlems manglende overholdelse af det pågældende lands kontrolforanstaltnin-
ger, skal den danske a-kasse foretage en rådighedsvurdering med henblik på at af-
gøre, hvorvidt medlemmet fortsat har ret til dagpenge.
Som udvalget også tidligere er blevet oplyst, har a-kasserne ikke pligt til særskilt at
registrere hverken underretninger fra udenlandske myndigheder eller de rådigheds-
vurderinger, der følger heraf. Det skønnes dog, som det også tidligere er oplyst, at
antallet af underretninger er relativt lavt.
Udvalget er på den baggrund ydermere blevet oplyst om, at Beskæftigelsesministe-
riet vil understøtte, at der i de andre EU/EØS-lande bliver sat fokus på vigtigheden
af, at der sker underretning fra opholdslandet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på den baggrund sat fokus på om-
rådet i de EU-fora, hvor styrelsen er repræsenteret – bl.a. National Contact Point og
Work Group European Fraud and Error.
Det er samtidig blevet tilkendegivet over for udvalget, at der er behov for at følge
området tæt og fremadrettet få mere præcise oplysninger. Jeg kan på den baggrund
oplyse udvalget om, at der vil blive gennemført to initiativer, som styrker kontrol-
len og registreringen.
For det første vil a-kasserne fra og med januar 2015 få pligt til særskilt at registrere
alle underretninger fra udenlandske myndigheder, resultatet af eventuelle efterføl-
gende rådighedsvurderinger, samt hvilke lande underretningerne kommer fra.
For det andet vil a-kasserne fra og med januar 2015 få pligt til at anmode den kom-
petente myndighed i opholdslandet om månedlig opfølgning for at sikre sig, at
medlemmet af den danske a-kasse lever op til gældende kontrolforanstaltninger i
opholdslandet. Dette kan lade sig gøre via et eksisterende system til udveksling af
oplysninger, som allerede i dag benyttes i en række andre EU/EØS-lande.
J.nr. 2014-5754