Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 41
Offentligt
1428355_0001.png
Sendt:
24. november 2014
Emne:
Foretræde om ressourceforløb
Kære Katja Andersen
Tak for telefonsamtalen. Som aftalt anmoder FOA hermed om foretræde for Folketingets
Beskæftigelsesudvalg.
Vi vil gerne tale om kommunernes brug af ressourceforløb som indsats for at bringe de mest udsatte
grupper ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet. For det første er det FOAs opfattelse, at der stadig ikke
tildeles tilstrækkeligt mange ressourceforløb i forhold til intentionerne med indsatsen. For det andet
oplever vi, at der i nogle tilfælde tilkendes ressourceforløb uden noget reelt indhold; den
helhedsorienterede, tværfaglige indsats tilsidesættes, og borgerne slæbes igennem langvarige forløb på en
lav ydelse, uden at der fra kommunens side investeres i at give tilbud, der kan bringe dem tættere på
beskæftigelse.
Før foretrædet fremsender vi et kort notat, der beskriver problematikken mere indgående.
De venligste hilsner
Malene Haarder
FOA Fag og Arbejde
Socialpolitisk konsulent - FOA Faglig
Staunings Plads 1-3 | DK-1790 København V
Web: www.foa.dk