Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 20
Offentligt
UDKAST
26. september 2014
Forslag
til
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Afsnit I
Lovens formål
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Loven fastlægger ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven).
Stk. 2.
Loven fastlægger endvidere rammerne for den statslige it-understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Afsnit II
Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Kapitel 2
Kommunerne
Ansvaret for indsatsen
§ 2.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, jf. dog § 23.
Stk. 2.
Kommunen kan samarbejde med andre kommuner om en tværkommunal
beskæftigelsesindsats og skal drøfte tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i
Kommunekontaktrådene (KKR) under KL.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 3.
Kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. §§ 5-8 og i
rehabiliteringsteam, jf. §§ 9-12, og har ansvaret for og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen
skal tilrettelægges.
Stk. 2.
Beskæftigelsesindsatsen omfatter:
1) Kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
2) beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
integrationsloven og
3) opgaverne efter stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for at inddrage virksomhederne i
indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven der er omfattet af den
kommunale beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesplan og resultatrevision
§ 4.
Kommunalbestyrelsen vedtager senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende
beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 20, en plan for det
kommende års beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesplan).
Stk. 2.
I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser
resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år.
Stk. 3.
Kommunen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til det regionale
arbejdsmarkedsråd til orientering.
Jobcentre
§ 5.
Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning
(jobcenteret) udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. §§ 6 og 7.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at jobcenteret også varetager andre opgaver.
§ 6.
Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk. 2-5 og §§ 9-12. I
indsatsen skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden
uddannelse, uanset hvilken ydelse de modtager, kan varetages af en særskilt enhed.
Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte at etablere den særskilte enhed som en tværgående
ungeforvaltning.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om opfølgningen over for sygedagpengemodtagere i
sager, hvor der er en dato for forventet raskmelding, som ligger inden for otte uger fra første
fraværsdag, skal varetages af jobcenteret eller ydelsescentret.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende
sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan
overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter
beskæftigelseslovgivningen.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. §
18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i
samme lov, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende
sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe afgørelser efter
beskæftigelseslovgivningen.
§ 7.
Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne. I indsatsen skal der
være fokus på virksomhedsservice, herunder rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering
af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.
Stk. 2.
Jobcentret varetager virksomhedskontakten, som sker i samarbejde mellem kommuner på
tværs af kommunegrænser.
§ 8.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL fastsætte regler om anvendelse af
fælles logo, grafisk design m.v. i kommunikationen med borgere, virksomheder og andre
samarbejdsparter.
Stk. 2.
Kommunen er forpligtet til at udarbejde en hjemmeside for jobcenteret og skal i den
forbindelse bruge de retningslinjer for design og logo, som er fælles for alle jobcentre.
Rehabiliteringsteam m.v.
Opgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam
§ 9.
Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et
dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træffes beslutning
om og tilkendes ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og
førtidspension. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til
borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig. Herudover afgiver
rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2, og i sygedagpengesager, hvor personen er visiteret til kategori
3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for sager om jobafklaringsforløb, når borgeren har fået en
tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 e i lov om sygedagpenge, og borgeren overgår fra
sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene efter § 24, stk. 1, i lov om
sygedagpenge.
Stk. 3.
Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede
situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af
forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger
så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet.
§ 10.
Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra
relevante forvaltningsområder, herunder
1) beskæftigelsesområdet,
2) sundhedsområdet,
3) socialområdet,
4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 14, og
5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende
uddannelse og i øvrige sager efter behov.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 2.
Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens
sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst
at udvikle borgerens arbejdsevne.
§ 11.
Rehabiliteringsteamet skal drøfte og give indstilling om,
1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, anden
beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog stk. 3,
2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige for, at
den enkelte borger opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og
3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så borgeren
støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang
der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Stk. 2.
Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.
Hvis kommunen ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for
rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse. Når rehabiliteringsteamet har revurderet
sagen, træffer kommunen afgørelse.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager, hvor en borger får ret til at overgå til et
jobafklaringsforløb, jf. § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller i sygedagpengesager, jf.
§ 9, stk. 1, sidste pkt.
§ 12.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om indhold af og procedure for
rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende og førtidspension.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for
rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb.
Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
§ 13.
Kommuner og regioner skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og
vurdering, som varetages af en klinisk funktion i regionen. Aftalen skal indgås med den region,
hvor den enkelte kommune er beliggende. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den
kliniske funktion skal yde rådgivning og afgive vurdering til afklaring af sager på
beskæftigelsesområdet.
Stk. 2.
Det skal fremgå af samarbejdsaftalen, hvorledes kommunens rehabiliteringsteam får
adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen, herunder til en
sundhedskoordinator.
Stk. 3.
Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, kan kommunen vælge at opsige
samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med
en anden region.
§ 14.
Sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, og skal
efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet
bidrage til vurdering af den konkrete sag, herunder om der er behov for yderligere rådgivning eller
vurdering fra den kliniske funktion. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af
teamets indstilling i den enkelte sag.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 15.
Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og
i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende alene
1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende
læge og
2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.
Stk. 2.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunen
benytte regionens kliniske funktion til vurderingen af, om der kan anbefales en anden behandling,
når
1) en person, der modtager sygedagpenge, afviser at modtage lægebehandling,
2) en person i forbindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. § 70
a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, eller
3) en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv
socialpolitik, afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
§ 16.
Kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen,
herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.
§ 17.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse fastsætte regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen,
fastsættelse af pris for den kliniske funktions ydelser og om krav til lægeattesters udformning og
indhold.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold nærmere regler om
krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som
kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i
rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob og i sager, hvor
regionens kliniske funktion skal vurdere, om der kan anbefales anden behandling, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med ministeren for
sundhed og forebyggelse regler om krav til tilrettelæggelse af og indhold i den sundhedsfaglige
rådgivning på det øvrige beskæftigelsesområde.
Andre aktører
§ 18.
Kommunen kan inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen.
§ 19.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte landsdækkende krav til udbud og kontrakter med
andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven.
Kapitel 3
Staten
§ 20.
Beskæftigelsesministeren udmelder årligt vejledende beskæftigelsespolitiske mål for
kommunernes indsats.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 21.
Beskæftigelsesministeriet varetager som led i den statslige styring af
beskæftigelsesindsatsen følgende opgaver:
1) Understøtter implementeringen i kommunerne af reformer,
2) understøtter udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af
kommunerne,
3) varetager sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet, jf. kapitel 4, og de regionale
arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5, og
4) opretter et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder samt for
virksomheder med stort rekrutteringsbehov.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det nationale kontaktpunkt.
§ 22.
Staten overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger
op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
§ 23.
Staten ved Workindenmarkcentrene varetager opgaver i medfør af artikel 64, stk. 1, litra b, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning
(EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Afsnit III
Kollegiale organer og samspillet med myndighederne om den aktive beskæftigelsesindsats
Kapitel 4
Beskæftigelsesrådet
Formål
§ 24.
Til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken, jf. §§ 25
og 26, nedsætter beskæftigelsesministeren Beskæftigelsesrådet.
Sammensætning
§ 25.
Beskæftigelsesrådet består af en formand og 26 andre medlemmer.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af
Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder
således:
1) 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 8 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra FTF,
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 4 fra KL,
7) 1 fra Danske Regioner og
8) 1 fra Danske Handicaporganisationer.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hver af de i rådet
repræsenterede organisationer og myndigheder, dog to suppleanter for organisationer med flere end
tre pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I
perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets
møder uden stemmeret.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter
indstilling fra rådets medlemmer.
Stk. 5.
Der tilforordnes rådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for
Finansministeriet, 1 repræsentant for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold og 1 repræsentant for Undervisningsministeriet.
Stk. 6.
Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede, udpeges for 4 år
ad gangen. Beskæftigelsesrådets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale
og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 7.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion, jf. § 21.
Opgaver
Samspillet på centralt plan
§ 26.
Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af
beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om
1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser,
2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,
3) beskæftigelsesministerens udmelding af mål for beskæftigelsesindsatsen,
4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for international
rekruttering og
6) forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.
Stk. 2.
Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen
på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
§ 27.
Med henblik på en særlig indsats kan der afsættes en mindre del af bevillingen til
beskæftigelsesindsatsen til en central pulje. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den
centrale pulje efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v.
for tilskud, der ydes efter stk. 1.
Kapitel 5
De regionale arbejdsmarkedsråd
Formål
§ 28.
Beskæftigelsesministeren nedsætter et antal regionale arbejdsmarkedsråd, der har til opgave
at sikre koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem
kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene skal endvidere understøtte samarbejde med
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
uddannelsesinstitutioner og vækstfora samt understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig
arbejdskraft på tværs af kommunegrænser.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om oprettelse af et regionalt
arbejdsmarkedsråd på Bornholm, herunder rådets sammensætning og opgaver.
Sammensætning
§ 29.
Det regionale arbejdsmarkedsråd består af en formand og 20 andre medlemmer.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af rådet efter
indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således:
1) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 5 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra FTF,
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 5 fra kommunerne beliggende i regionen i forening,
7) 1 fra Danske Handicaporganisationer og
8) 1 fra regionsrådet
Stk. 3.
Samtidig udpeger beskæftigelsesministeren på samme måde en suppleant for hvert
medlem.
Stk. 4.
Rådet udpeger som tilforordnede
1 repræsentant fra Vækstfora, 1 repræsentant fra VEU-
området og 1 repræsentant fra enten erhvervsakademier og professionshøjskoler
i fællesskab
eller 1
repræsentant fra universiteterne
i det regionale område.
Det eller de VEU-Centerråd, der er
i
området,
indstiller
i fællesskab 1 repræsentant.
Stk. 5.
Medlemmer, suppleanter og tilforordnede udpeges for 4 år ad gangen, bortset fra
formanden og dennes suppleant. Det regionale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den
1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode,
gælder den til periodens udløb.
Stk. 6.
Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådet blandt
rådets medlemmer.
Stk. 7.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion, jf. § 21.
Opgaver
§ 30.
Det regionale arbejdsmarkedsråd varetager følgende opgaver:
1) Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af
kommuner,
2) rådgiver og går i dialog med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen,
3) samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige
aktører, herunder VEU-centre og vækstfora, samt koordinerer uddannelses- og
erhvervsvejledningen,
4) koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på
arbejdskraft og områder med høj ledighed,
5) godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6) varetager opgaver, som efter andre love eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt til
rådene.
§ 31.
Det regionale arbejdsmarkedsråd kan inden for rammerne af en statslig bevilling
(varslingspuljen) iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større
virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering udfører rådets beslutning om anvendelse af bevillingen og
varetager administration og regnskab m.v.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn mv.
for tilskud, der ydes efter stk. 1.
§ 32.
Kommunen skal løbende underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af
virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, og ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og 12 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via det landsdækkende system, som
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommunerne
skal løbende sende de regionale arbejdsmarkedsråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik,
herunder nytteindsats, og pladser med løntilskud.
Stk. 2.
Det regionale arbejdsmarkedsråd skal sammen med kommunerne én gang årligt drøfte en
strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel
11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunernes underretninger
efter stk. 1.
Afsnit IV
Generelle bestemmelser
Kapitel 6
De statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet
Det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet og Jobnet
§ 33.
Beskæftigelsesministeren etablerer et fælles it-baseret datagrundlag til brug for
administrationen af arbejdsmarkedslovgivningen, til kontrol og til statistisk opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen. Det fælles it-baserede datagrundlag skal sikre en koordineret indsats i
forhold til borgere og virksomheder på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et
landsdækkende register omfattende tilmeldinger i jobcentret, afmeldinger, fraværsperioder,
forskellige grupperinger i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen samt oplysninger registreret i
Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger, jf. § 37.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et
landsdækkende register over jobordrer.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et
register for medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser. Arbejdsløshedskasserne kan for egne
medlemmer anvende registeret ved administrationen af ordninger, det ved lov er pålagt
arbejdsløshedskasserne at administrere. Andre myndigheder kan anvende registeret ved
administration, tilsyn og kontrol af ordninger, det ved lov er pålagt myndigheden at administrere
eller føre tilsyn eller kontrol med.
Stk. 5.
Jobcentrene har adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-
baserede datagrundlag, herunder på tværs af kommunegrænser. Det samme gælder
arbejdsløshedskasserne for egne medlemmer.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke love på beskæftigelsesområdet der er
omfattet af stk. 1, 1. pkt., og hvilke registre m.v. der indgår i det fælles datagrundlag, herunder om
anvendelse af oplysningerne i det fælles it-baserede datagrundlag samt om jobcentrenes og
arbejdsløshedskassernes registrering af jobordrer, der modtages fra offentlige og private
virksomheder, således at de er tilgængelige i det fælles it-baserede datagrundlag.
§ 34.
Beskæftigelsesministeren etablerer og driver et landsdækkende system, Jobnet, som en
fælles selvbetjeningsindgang til alle jobcentre og arbejdsløshedskasser for borgere og
virksomheder.
Stk. 2.
Borgere benytter Jobnet til at indlægge cv, føre en joblog, søge i jobannoncer og til andre
selvbetjeningsmuligheder på beskæftigelsesområdet.
Stk. 3.
Virksomheder benytter Jobnet til at registrere jobannoncer, søge i cv’er, registrere ønsker
om jobcentrets bistand til formidling og til andre selvbetjeningsmuligheder på
beskæftigelsesområdet.
§ 35.
Jobcentrene har adgang til nødvendige oplysninger registreret på Jobnet om egne borgere, jf.
dog stk. 3.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige oplysninger registreret på Jobnet om
egne medlemmer.
Stk. 3.
Jobcentrene og andre aktører kan søge i cv’er på Jobnet, herunder på tværs af kommuner
og arbejdsløshedskasser, i forbindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats, jf. § 5
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne har adgang til
nødvendige formidlingsrelevante oplysninger, herunder på tværs af kommunegrænser.
§ 36.
De enkelte jobcentre skal indlægge alle stillingsopslag, der modtages fra arbejdsgiverne, i
Jobnet.
Stk. 2.
Offentlige arbejdsgivere skal indlægge alle ledige stillinger i Jobnet.
§ 37.
Oplysninger, som er registreret i Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger, herunder
tilmelding, cv-oplysninger for personer, der efter § 13, stk. 1, og § 73 d, stk. 2, i lov om en aktiv
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et cv i Jobnet, joblog, fraværsperioder, bekræftelse af
jobsøgning, afklaring og andre oplysninger til brug for sagsbehandling i kommunerne og
arbejdsløshedskasserne vedrørende beskæftigelsesindsatsen, indgår i det fælles it-baserede
datagrundlag.
Stk. 2.
Oplysninger om enkeltpersoner, herunder oplysninger registreret i det fælles it-baserede
datagrundlag og i selvbetjeningsløsninger, vises ved opslag på den pågældendes side på Jobnet
(Min side) eller ved opslag i anden landsdækkende portal.
Stk. 3.
Cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet, herunder registrering i
joblog, kan bruges til opfølgning på de lediges opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, herunder til
kontrol i medfør af bestemmelserne i §§ 53 og 54.
§ 38.
De kommunale systemer og arbejdsløshedskassernes systemer skal indrettes på en sådan
måde, at systemerne og Jobnet med tilhørende faciliteter til selvbetjening og opslag på Min side, jf.
§ 37, stk. 2, via det fælles it-baserede datagrundlag kan udveksle data og funktionaliteter ved brug
af fællesoffentlige standarder.
Jobindsats og det statistiske datavarehus
§ 39.
Beskæftigelsesministeren etablerer et landsdækkende it-baseret målesystem, Jobindsats.dk,
til at måle resultater og effekter og til at opgøre, om lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen
er opfyldt.
Stk. 2.
Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt
styring og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Andre systemer
§ 40.
Beskæftigelsesministeren kan etablere og drive andre it-systemer, herunder landsdækkende
it-systemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, kommunerne og arbejdsløshedskasserne.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og behandling af oplysninger
til brug for it-systemerne.
Kapitel 7
Dataansvar, indberetning, udveksling og videregivelse af oplysninger
Dataansvar
§ 41.
Den enkelte offentlige myndighed og arbejdsløshedskasse, der indberetter data til det fælles
it-baserede datagrundlag, er dataansvarlig, jf. lov om behandling af personoplysninger, for
indberetningen, brug af data lokalt samt for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles
it-baserede datagrundlag.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale
behandlingsaktiviteter.
Stk. 3.
Den enkelte kommune er dataansvarlig i relation til andre aktører som databehandlere, jf. §
42.
§ 42.
Kommunen kan i henhold til en databehandleraftale, jf. § 42 i lov om behandling af
personoplysninger, overlade oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigelsesprofil og
forløb, den hidtidige indsats og øvrige forhold, som er nødvendige for, at anden aktør kan
gennemføre den aftalte beskæftigelsesindsats efter arbejdsmarkedslovgivningen, jf. § 33.
Stk. 2.
Den anden aktør må ikke benytte eller udveksle de modtagne oplysninger til formål ud
over det aftalte eller tilføje oplysninger, der er begrundet i andre formål.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om at overlade oplysninger til
anden aktør.
Indberetning
§ 43.
Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i
forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger, har pligt til at indberette nødvendige oplysninger til det
fælles it-baserede datagrundlag og til det statistiske datavarehus til brug for:
1) Forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, herunder tilsyn og kontrol,
2) udstilling af selvbetjeningsmuligheder på Jobnet, jf. § 34, eller andre landsdækkende løsninger,
3) borgernes indsigt i egne oplysninger, jf. § 37, stk. 2, og
4) statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Stk. 2.
Data på individniveau om højeste fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb for personer
under 30 år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse
og erhverv, anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 33.
Stk. 3.
Data på individniveau om uddannelsesplaner, jf. lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-baserede
datagrundlag.
Stk. 4.
Oplysninger, jf. stk. 1-3, indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske
datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Stk. 5.
Der kan ikke kræves betaling for tilvejebringelse og indberetning af de oplysninger, der er
nævnt i stk. 1.
§ 44.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus modtager og anvender
oplysninger på individniveau om:
1) Uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.,
2) test, kurser og beståede trin for ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder,
3) uddannelse fra Danmarks Statistik,
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4) aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på
beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og
fra kommunerne, og
5) aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på
beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommunerne og
regionerne.
Stk. 2.
Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, anvendes i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.
Stk. 3.
Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, anvendes til løsning af statistiske opgaver på
beskæftigelsesområdet, herunder statistisk opfølgning på kommunernes og arbejdsløshedskassernes
beskæftigelsesindsats.
Brug af oplysninger fra indkomstregisteret
§ 45.
Nødvendige oplysninger om indkomst og beskæftigelse til brug for varetagelsen af
beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang indhentes fra indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister.
Stk. 2.
Statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret for at varetage
beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister § 7, herunder oplysninger om, hvem der har
foretaget indberetningen, og identiteten af den oplysningerne vedrører. Tilsvarende gælder for
arbejdsløshedskasserne, men kun for egne medlemmer. Arbejdsløshedskasserne har tavshedspligt
om oplysningerne.
Stk. 3.
Reglerne i §§ 43, 46 og 50-54 finder anvendelse, i det omfang oplysningerne ikke kan
indhentes fra indkomstregisteret.
Stk. 4.
Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret anvendes i det fælles it-
baserede datagrundlag til at opgøre beskæftigelseskravet, indplacere i dagpengeperiode og opgøre
forbrug af dagpengeperiode mv. og til at opgøre beskæftigelseseffekten af indsatsen m.v.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for brug af indkomstregisteret i det
datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget
for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse mv. i varetagelsen af
kontaktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt
statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Udveksling og videregivelse
§ 46.
Der kan udveksles nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om relevante
uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra
sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberø velse og løsladelse fra
afsoningsinstitution, til brug for:
1) Varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen,
2) den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren,
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3) opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den
landsdækkende formidling, og
4) opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
Stk. 2.
Oplysninger, jf. stk. 1, kan udveksles mellem relevante offentlige myndigheder,
uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP og Udbetaling Danmark.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om hvilke offentlige myndigheder, jf. 1. pkt., der kan
udveksle oplysninger.
Stk. 3.
Data fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 33, om beskæftigelsesforanstaltninger
over for personer under 18 år videregives til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag med
henblik på forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.
§ 47.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan samkøre oplysninger i det fælles it-
baserede datagrundlag med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber mv. om, hvilke
personer der er kunder eller medlemmer i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., for at
orientere de pågældende personer om muligheder og rettigheder efter den enkelte forsikrings- eller
pensionsordning.
§ 48.
Som led i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-medlemslande kan staten videregive
oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft med angivelse af arbejdsgiverens
navn og adresse samt arbejdets karakter mv. til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.
Oplysningerne kan videregives digitalt.
Pålæg om genopretning af data mv.
§ 49. Hvis en kommune eller en arbejdsløshedskasse ikke overholder de regler, der er fastsat om
indberetning af data m.v. efter stk. 2, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering iværksætte
foranstaltninger til genopretning af data. Udgifterne til genopretningen afholdes af kommunen eller
arbejdsløshedskassen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den i stk. 1 nævnte
datagenopretning, herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre
aktører skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og
personer, som er omfattet af arbejdsmarkedslovgivningen.
Digital kommunikation, fælles standarder mv.
§ 50.
For at sikre at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør et
sammenhængende system, kan beskæftigelsesministeren pålægge offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles offentlige it-
standarder, at etablere elektronisk kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles it-
servicer samt at bruge de landsdækkende systemer som nævnt i §§ 33, 34, 39 og 40.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 2.
For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser kan
beskæftigelsesministeren fastlægge landsdækkende krav til ibrugtagning, opbygning, indretning og
brug af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører
anvender i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om anvendelse af fælles standarder og it-servicer.
§ 51.
Kommuner, arbejdsløshedskasser, regioner og Ankestyrelsen har pligt til at tilvejebringe og
indsende statistiske oplysninger mv., som beskæftigelsesministeren anmoder om, herunder til at
skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder.
Stk. 2.
Kommuner har pligt til at give Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens
beslutninger og forventninger til udviklingen om de mål, den har sat for udviklingen.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysningerne, jf. stk. 1-2, og
om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.
Fastsættelse af nærmere regler
§ 52.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om:
1) Omfanget og brugen af de systemer, der er nævnt i §§ 33-34 og 39-40, herunder regler om
dataansvar, registrering af cv'er og jobannoncer i Jobnet samt om vilkår for anvendelsen af
systemerne, og
2) den i §§ 43, 46 og 48 nævnte indberetning og udveksling af data og den i § 44 nævnte
indberetning af data.
Kapitel 8
Kontrol
Samkøring i kontroløjemed
§ 53.
Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i kommunernes, andre
myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere,
om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser, herunder manglende
opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.
Stk. 2.
Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i indkomstregisteret,
jf. § 7 i lov om et indkomstregister, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller
misbrug ved udbetaling af ydelser.
Kommunernes kontrol
§ 54.
Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af § 11 a og § 11 c i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve
oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik,
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes
ægtefælle eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til
brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve oplysninger om løn-
og beskæftigelsesperioder m.v. fra arbejdsgivere samt oplysninger om pensionsforhold m.v. fra
pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne indhentes med henblik
på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.
Stk. 3.
Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til
brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end
oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkonto-registeret
og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra
myndighedens egne, andre myndigheders, ATP’s, Nemkonto-registerets og arbejdsløshedskassernes
it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er
opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i
forbindelse med udbetaling af ydelser.
Stk. 4.
Oplysningerne i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne
vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.
Stk. 5.
Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3
i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt i
stk. 2 og 3 findes i indkomstregisteret, skal kommunen indhente oplysningerne herfra.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den i stk. 2 og 3 nævnte
indberetning og udveksling af data.
Kapitel 9
Forsøg
§ 55.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og
udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen efter § 1, stk. 1, der fraviger bestemmelserne
i denne lov.
Afsnit V
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 10
§ 56.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. xx af yy 2014, ophæves.
§ 57.
Funktionsperioden for Beskæftigelsesrådets formand, medlemmer, suppleanter samt
tilforordnede, jf. § 25 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lovbekendtgørelse nr. xx af yy 2014, der er udpeget med virkning fra den 1. juni 2014, løber til den
1. juni 2018.
Stk. 2.
Medlemmer af de nye regionale arbejdsmarkedsråd, jf. § 29, suppleanter og tilforordnede
udpeges første gang med virkning fra den 1. januar 2015. Udpegningen gælder indtil den 1. juni
2018. Formanden og suppleanten for denne udpeges første gang med virkning fra den 1. januar
2015 og med funktionsperiode indtil den 16. september 2016. Herefter udpeges en formand og en
suppleant med virkning fra den 16. september 2016 og med funktionsperiode indtil den 1. juni
2018.
Stk. 3.
Det regionale arbejdsmarkedsråd godkender, jf. § 30, nr. 5, første gang senest den 1. april
2015 de regionale positivlister over korte erhvervsrettede uddannelsesforløb, jf. § 33 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 58.
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 27. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 13 d, stk. 3,
ændres "kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats" til: "§§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v."
2.
I
§ 13 d, stk. 6,
ændres "§ 15, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats" til: "§ 6, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v."
3.
I
§ 21, nr. 1
ændres "lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 25 a"
til: "§ 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v."
4.
I
§ 21 a, stk.1,
ændres "§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats" til: "§§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v."
5.
I
§ 79
ændres "§ 33 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats " til: "§
24 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v."
§ 59.
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli
2007 som ændret ved § 5 i lov nr. 431 af 28. april 2010, § 4 i lov nr. 153 af 28. februar 2012 og § 15
i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 17, stk. 1,
affattes således:
"Stk.
1.
Beskæftigelsesministeriet udarbejder årligt en analyse om den arbejdsmarkedspolitiske
situation for personer med handicap."
§ 60.
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012 som ændret bl.a.
ved § 3 i lov nr. 1380 af 23. december 2013 og senest ved § 3 i lov nr. 720 af 24. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
I
§ 75, stk. 1, nr. 2,
ændres "§ 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats" til: "§ 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v."
2.
I
§ 109 b
ændres "§ 33 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats" til:
"§ 24 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v."
3.
I
§ 110 a
ændres "§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats" til: "§§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v."
§ 61.
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 23. september 2013 som senest
ændret ved § 8 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 18 a, stk. 1
og
§ 19, stk. 3,
ændres "§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats" til: "§§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v."
2.
I
§ 19, stk. 4,
ændres "§ 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats" til: "§ 17, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v."
3. I
§ 43 b, stk. 1,
ændres "§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats" til: "§§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v."
§ 62.
I lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, jf. lovbekendtgørelse
nr. 291 af 22. marts 2010 som ændret ved § 5 i lov nr. 1612 af 26. december 2013, foretages
følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres "beskæftigelsesråd" til: "arbejdsmarkedsråd".
2.
I
§ 9
ændres "beskæftigelsesråds" til: "arbejdsmarkedsråds".
§ 63.
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 25. august 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 92
ændres "lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats " til: "lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v."
§ 64.
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 25. august 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 36 a
ændres "§ 33 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats " til:
"§ 24 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v."
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 65.
I lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 23. september
2013, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
§ 27 a, stk. 3, 2. pkt.
ophæves.
§ 66.
I Lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, jf. lov nr. 87 af 30. januar 2007, som
ændret ved lov nr. 1381 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I § 24 a ændres "lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats " til: "lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v."
§ 67.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lovens titel og formål
2.1.1. Titel og formål
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Lovforslagets indhold
2.2. Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
2.2.1. Kommunerne
2.2.1.1. Ansvaret for indsatsen
2.2.1.1.1. Gældende ret
2.2.1.1.2. Lovforslagets indhold
2.2.1.2. Beskæftigelsesplan og resultatrevision
2.2.1.2.1. Gældende ret
2.2.1.2.2. Lovforslagets indhold
2.2.1.3. Jobcentre
2.2.1.3.1 Gældende ret
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.1.3.2 Lovforslagets indhold
2.2.1.4. Rehabiliteringsteam
2.2.1.4.1. Gældende ret
2.2.1.4.2. Lovforslagets indhold
2.2.1.4.2.1. Formål m.v.
2.2.1.4.2.2. Tværfaglig sammensætning
2.2.1.4.2.3. Opgaver og behandling af sager
2.2.1.4.2.4. Kommunen træffer afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling
2.2.1.4.2.5. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler
2.2.1.5. Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
2.2.1.5.1. Gældende ret
2.2.1.5.2. Lovforslagets indhold
2.2.1.5.2.1. Samarbejdsaftalen mellem regionen og kommunen om ydelser fra klinisk funktion
2.2.1.5.2.2. Ydelser fra klinisk funktion til kommunen
2.2.1.5.2.3. Sundhedskoordinatorfunktionen
2.2.1.5.2.4. Lægeattester rekvireres fra praktiserende læge eller fra klinisk funktion
2.2.1.5.2.5. Sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen kan kun rekvireres fra klinisk funktion i
sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og
førtidspension
2.2.2. Andre aktører
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Lovforslagets indhold
2.2.3. Staten
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Lovforslagets indhold
2.3. Kollegiale organer og samspillet med myndighederne om den aktive beskæftigelsesindsats
2.3.1. Beskæftigelsesrådet
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Lovforslagets indhold
2.3.2. De regionale beskæftigelsesråd
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Lovforslagets indhold
2.4. Regler om it-understøttelse, registrering, indberetning og udveksling af oplysninger
2.4.1. Ansvar for it-understøttelse og statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.1.1. Det fælles it-baserede grundlag
2.4.1.1.2. Jobnet
2.4.1.1.3. Jobindsats og det statistiske datavarehus
2.4.1.1.4. Andre systemer
2.4.1.2. Lovforslagets indhold
2.4.2. Regler om indberetning og udveksling af oplysninger og om regulering af it-systemer
2.4.2.1. Gældende regler
2.4.2.2. Lovforslagets indhold
2.4.3. Forholdet til persondataloven
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.4.3.1. Gældende regler
2.4.3.2. Den foreslåede ordning
2.4.4. Kontrol
2.4.4.1. Gældende ret
2.4.4.2. Lovforslagets indhold
2.4.5. Forsøg
2.4.5.1. Gældende ret
2.4.5.2. Lovforslagets indhold
2.4.6. Øvrige bestemmelser i den eksisterende styringslov, som ikke videreføres.
2.5. Forholdet til frikommuneforsøgene
2.6. Konsekvensændringer i andre love
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.2.1.2.
Beskæftigelsesplan og resultatrevision
3.2.3. Staten
3.2.4
Virksomhedsservice og jobformidling
3.3.2.
De regionale arbejdsmarkedsråd
3.4.
Samlede økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Indledning
1.1. Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti indgik den 18. juni 2014 "Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen".
Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen til enhver tid skal understøtte, at Danmark har et
velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæftigelse.
For både den enkelte og for samfundet er der store omkostninger forbundet med arbejdsløshed. Det
er derfor centralt, at tiden som ledig ikke bliver langvarig, og at den bruges på at ruste den enkelte
til varig beskæftigelse.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at ressourcerne skal bruges på en bedre og mere effektiv
måde, så flere ledige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal reformen sikre, at
beskæftigelsessystemet har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling,
og at kommunerne og a-kasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset
indsats for ledige.
Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret. Det vil sige,
at jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og at a-kasserne fortsat
afholder den indledende CV samtale samt foretager den løbende rådighedsvurdering.
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af forliget og skal ses i
sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love.
Som en del af forliget er det aftalt, at den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats (styringsloven) skal erstattes af en ny lov, og at dette skal ske ved at
gennemskrive, sanere og forenkle den nuværende lov.
Lovforslaget udmønter de aftalte elementer i forliget om:
Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder og koordineret virksomhedskontakt på
tværs af kommuner,
oprettelse af nationalt kontaktpunkt for virksomheder,
flere frihedsgrader til kommunerne og færre regler,
bedre organisering og styrket partsinddragelse,
afbureaukratisering af arbejdsprocesser i kommunerne for så vidt angår
beskæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner, afskaffelse af organisatoriske
bindinger,
afskaffelse af muligheden for at pålægge et jobcenter at bruge anden aktør, pligten for
kommunen til at offentliggøre enhedsomkostninger og statens mulighed for at gennemføre
statslige rammeudbud og
afskaffelse af kvote- og sanktionssystemet for offentlige løntilskudspladser.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med lovforslaget ophæves den gældende styringslov (lovbekendtgørelse nr... om.......)
Lovforslaget er opbygget således, at kommunernes rolle - de udøvende aktørers - i forhold til
beskæftigelsesindsatsen står først i loven. Herefter følger regler om statens rolle og de rådgivende
råd henholdsvis Beskæftigelsesrådet og de regionale arbejdsmarkedsråd. Herefter følger reglerne
om den statslige it-understøttelse på beskæftigelsesområdet og endelig sidst i loven en hjemmel til,
at ministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer.
En del af de gældende regler i styringsloven vil ikke blive videreført. Det er anført nedenfor under
de enkelte elementer i lovforslaget, hvilke bestemmelser det drejer sig om. Herudover er der under
punkt 2.4.6. anført hvilke øvrige bestemmelser i styringsloven, som ikke er videreført.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lovens titel og formål
2.1.1. Formål
2.1.1.1. Gældende ret
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (styringsloven) fastlægger
ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven).
2.1.1.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at lovens titel er: Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
Lovens titel afspejler, at lovens formål er at fastlægge ansvaret for organiseringen og styringen af
beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov
om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt lov om integration af
udlændinge i Danmark (integrationsloven). Endvidere fastlægger loven rammerne for den statslige
it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning samt videregivelse af
oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.2. Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
2.2.1. Kommunerne
2.2.1.1. Ansvaret for indsatsen
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.1.1.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, som varetages af jobcentrene. Efter
gældende regler er beskæftigelsesindsatsen i jobcentret adskilt fra udbetalingen af ydelser og andre
tilbud fra kommunen.
2.2.1.1.2. Lovforslagets indhold
Aftalepartierne er enige om, at arbejdsprocesserne i kommunerne skal afbureaukratiseres. For at
bidrage til at understøtte mere hensigtsmæssige og smidige arbejdsgange i kommunerne og forbedre
mulighederne for at yde en helhedsorienteret indsats over for borgerne foreslås det, at gældende
regler om jobcentrets organisering og opgaveplacering afskaffes, således at de kommunale
forvaltninger i højere grad selv får mulighed for at tilpasse deres administration til de lokale
forhold, herunder udvalgsstruktur i kommunalbestyrelsen eller andre konkrete hensyn.
Det foreslås, at det eneste krav fremover er, at der skal være et jobcenter i kommunen, hvor
beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages. Jobcentrene kan således
fremover varetage andre opgaver end dem, der hører under beskæftigelsesindsatsen.
Der henvises til § 5 i lovforslaget med tilhørende bemærkninger.
2.2.1.2. Beskæftigelsesplan og resultatrevision
2.2.1.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal kommunerne under inddragelse af det lokale beskæftigelsesråd
udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen skal drøftes
med beskæftigelsesregionen forud for planens forelæggelse for kommunalbestyrelsen. Forud for
vedtagelsen af budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen
beskæftigelsesplanen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i
et møde.
Efter de gældende regler skal kommunen årligt udarbejde en særskilt resultatrevision, som viser
resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen skal drøftes med
beskæftigelsesregionen forud for forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af
budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen resultatrevisionen med det lokale
beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde. Resultatrevisionen skal
forelægges kommunalbestyrelsen med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger forud for
vedtagelsen af budgettet for det kommende år.
Beskæftigelsesministeren kan efter de gældende regler fastsætte regler om, hvilke oplysninger
beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal indeholde, samt form og frister for udarbejdelsen.
Kommunen sender efter de gældende regler beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det
regionale beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.
2.2.1.2.2. Lovforslagets indhold
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Aftalepartierne er enige om, at en række elementer i beskæftigelsesindsatsen skal
afbureaukratiseres, så arbejdsprocesser i kommunerne forenkles, og der sikres mere effektive
arbejdsgange.
Det foreslås, at processen for udarbejdelse af de kommunale beskæftigelsesplaner og
resultatrevisioner afbureaukratiseres for at give kommunerne et større råderum til at bruge
ressourcerne på at tilrettelægge en indsats med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål. Det
foreslås derfor, at alle form- og proceskrav til udformningen af beskæftigelsesplanen og
resultatrevisionen afskaffes, ligesom der ikke længere stilles formkrav til fastsættelse af kvantitative
mål i de kommunale beskæftigelsesplaner med udgangspunkt i landsdækkende kvantitative
målsætninger.
Forslaget betyder, at kommunen skal udarbejde en plan for det kommende års
beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål,
som beskæftigelsesministeren årligt udmelder. De beskæftigelsespolitiske mål angiver alene retning
for tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan lade sig inspirere af i
beskæftigelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til at efterleve. Kommunens årlige
beskæftigelsesplan kan have et flerårigt sigte.
Kommunerne får således selv mulighed for at tilrettelægge processen med udarbejdelse af
beskæftigelsesplanen, så den i højere grad kan tilpasses de lokale forhold.
Kommunerne skal ikke længere udarbejde en særskilt resultatrevision. I grundlaget for
udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen skal dog indgå en resultatrevision, som viser resultater og
effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret for det forudgående år.
Kommunernes beskæftigelsesplaner skal ikke sendes i høring i de regionale arbejdsmarkedsråd,
som erstatter de lokale og regionale beskæftigelsesråd, ligesom beskæftigelsesplanerne heller ikke
skal til høring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås, at kommunen skal sende beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til
orientering, således at det regionale arbejdsmarkedsråd kan få et overblik over kommunernes planer
for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år. Rådet får de kommunale
beskæftigelsesplaner til orientering og kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger til de
af kommunerne fremsendte beskæftigelsesplaner.
Der henvises til § 4 i lovforslaget med tilhørende bemærkninger.
2.2.1.3. Jobcentre
2.2.1.3.1 Gældende ret
Beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages i dag i jobcentrene, der som
udgangspunkt alene varetager beskæftigelsesindsatsen.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I indsatsen over for borgerne er der fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed, hvor
jobcentret understøtter, at den enkelte borger kommer hurtigst muligt direkte i job. For unge
ydelsesmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse går vejen til beskæftigelse via
uddannelsespålæg.
Jobcentret har også fokus på beskæftigelse i forhold til borgere, der ud over at mangle et arbejde,
kan have sociale og helbredsmæssige problemer. Udgangspunktet for jobcenterets indsats er, at
beskæftigelsesmæssige og sociale problemer skal kunne løses parallelt.
Beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne omfatter opgaver i henhold til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.
Virksomhederne kan frit vælge, hvilket jobcenter de henvender sig til, hvis de har behov for
arbejdskraft til ordinær ansættelse eller ansættelse med løntilskud. Hvis virksomhederne ikke selv
kan finde kvalificeret arbejdskraft, kan de altid henvende sig i et jobcenter. Alle jobcentre kan
formidle arbejdskraft til virksomhederne, uanset hvor i landet virksomheden er beliggende, og
uanset hvor de ledige bor.
2.2.1.3.2 Lovforslagets indhold
Jobcentrets opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder foreslås
videreført, men aftalepartierne er enige om, at der i beskæftigelsesindsatsen fremover i langt højere
grad skal være fokus på landets virksomheder. Mange virksomheder oplever i dag ikke i
tilstrækkelig grad, at jobcentrene har en systematisk og professionel tilgang til samarbejdet med
virksomheder, og at der er stor forskel på jobcentrenes service fra kommune til kommune.
Virksomhederne efterspørger en lettere og mere smidig adgang og kontakt til ét samlet
beskæftigelsessystem – også på tværs af kommunegrænser. Virksomhederne efterspørger, at
jobcentrene har et bedre branchekendskab, en bedre forståelse af virksomhedernes behov for
arbejdskraft og at der er færre administrative byrder i samarbejdet med beskæftigelsessystemet.
Mange virksomheder kender ikke jobcentrenes tilbud i forbindelse med rekruttering og fastholdelse
og jobcentrene henvender sig i dag hovedsageligt til virksomhederne vedrørende støttet
beskæftigelse.
Virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerneopgave for jobcentrene, så
virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Jobcentrene skal i langt højere grad have
fokus på at hjælpe virksomhederne med rekruttering. Indsatsen skal tage udgangspunkt i
virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Det foreslås derfor, at alle jobcentre skal servicere virksomhederne med fokus på tre områder:
rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af
sygemeldte medarbejdere.
Jobcentrenes service indenfor området rekruttering af ledige: Det skal være en kerneopgave for
jobcentrene at opsøge relevante virksomheder og tilbyde dem hjælp til at matche ledige ved at
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hjælpe med at udsøge, matche, screene og formidle relevante ledige til konkrete stillinger i
virksomhederne. Formidling på tværs af kommunegrænser understøttes af et landsdækkende IT-
system.
Jobcentrenes service indenfor uddannelse og opkvalificering af ledige: Jobcentrene skal tilbyde
virksomhederne information om og hjælp til at oprette målrettede opkvalificerings- og
uddannelsesforløb, herunder jobrotationsforløb, voksenlærlingeforløb, fagpilot og
opkvalificeringsjobs til nyansatte medarbejdere, der kommer fra arbejdsløshed.
Jobcentrenes service indenfor området hjælp til at fastholde sygemeldte og skadelidte
medarbejdere: Jobcentrene skal informere virksomhederne om mulighederne for hjælp til
fastholdelse i konkrete situationer, herunder om mulighederne for personlig assistent, hjælpemidler,
fleksjob, delvis raskmelding og § 56 aftale, en ordning der nedsætter arbejdsgiverens udgifter i
forbindelse med sygefravær, hvis medarbejderen lider af en kronisk eller langvarig sygdom, der kan
medføre et sygefravær på mindst 10 dage om året.
Jobformidlingen skal ske på tværs af jobcentre og kommunegrænser, og den skal være koordineret,
hurtig og ubureaukratisk. Virksomhederne skal også tilbydes hjælp til etablering af støttet
beskæftigelse, hvor det er relevant.
Det foreslås, at jobcentrene skal samarbejde på tværs af kommunegrænserne om
virksomhedskontakten. Samarbejde på tværs skal understøtte, at jobcentrene hurtigt følger op på
virksomhedernes behov for hjælp til rekruttering. Det betyder blandt andet, at jobcentrene skal se ud
over egen kommunegrænse og samarbejde med øvrige kommuner, når de får kendskab til
virksomheder med behov for arbejdskraft.
Der henvises til §§ 5-8 i lovforslaget med tilhørende bemærkninger.
2.2.1.4. Rehabiliteringsteam
2.2.1.4.1. Gældende ret
I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen indgår ingen forslag til ændringer i de gældende
regler om rehabiliteringsteam m.v. De gældende regler er en udmøntning af aftale om en reform af
førtidspension og fleksjob fra 30. juni 2012 og forlig om en reform af sygedagpengesystemet fra 18.
december 2013.
Som følge af reformen af førtidspension og fleksjob har hver kommune siden den 1. januar 2013
skullet etablere et eller flere rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og
koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træffes beslutning om
ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Indstillingen
skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå
beskæftigelse eller uddanne sig.
Som følge af forlig om en reform af sygedagpengesystemet har rehabiliteringsteamet fra den 1. juli
2014 afgivet indstilling i sager om jobafklaringsforløb, og fra den 5. januar 2015 skal
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rehabiliteringsteamet også afgive indstilling i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter
sygedagpengelovens § 12.
2.2.1.4.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at de gældende regler om rehabiliteringsteamet, herunder teamets sammensætning,
opgaver, behandling af sager m.v. videreføres. Forslaget til bestemmelser om rehabiliteringsteam
m.v. indeholder alene redaktionelle ændringer.
2.2.1.4.2.1. Formål m.v.
Det foreslås, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der med udgangspunkt i den
enkelte borgers samlede situation sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sager om
jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, og at den enkelte borger får en
helhedsorienteret indsats med relevante tværfaglige indsatser fra beskæftigelsesområdet,
sundhedsområdet, det sociale område og fra uddannelsesområdet, så den enkelte borger så vidt
muligt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet.
Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en parallel afklaring af den enkelte
borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus
på uddannelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn
for den enkelte borger.
Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabiliteringsteamets arbejde har et beskæftigelses- og
uddannelsesfokus, og at indsatsen i videst mulige omfang medvirker til, at den enkelte borger får
eller bevarer fodfæste på arbejdsmarkedet.
2.2.1.4.2.2. Tværfaglig sammensætning
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter
fra relevante forvaltningsområder, herunder:
1) Beskæftigelsesområdet,
2) sundhedsområdet,
3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet,
4) regionen ved en ”sundhedskoordinator” og
5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende
uddannelse og i øvrige sager efter behov.
Det er afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats for
den enkelte borger, at det enkelte medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og
viden inden for sit fagområde til at kunne bidrage til en indstilling, der efterfølgende kan omsættes i
praksis inden for kommunens økonomiske rammer. Det skal blandt andet sikres, at repræsentanten
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fra undervisningsområdet har viden og kompetencer på uddannelsesområdet, som understøtter, at
den enkelte borger får den nødvendige hjælp i forhold til uddannelse og arbejde.
Kommunen kan efter behov inddrage kommunale eller eksterne eksperter til støtte for
rehabiliteringsteamets arbejde og indstilling. Kommunen kan f.eks. i de sager, hvor
bopælskommunen ikke er handlekommune på det sociale område, inddrage en repræsentant fra
handlekommunen.
Det foreslås, at borgeren skal deltage i rehabiliteringsteamets møde, når sagen behandles. Hvis der
er tale om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, kan
sagen dog behandles i rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse. Desuden foreslås det, at
sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets behandling af sagen og bidrager til teamets
indstilling med sin faglige viden, herunder med en faglig vurdering af sagen.
Der henvises til lovforslagets § 10 med tilhørende bemærkninger.
2.2.1.4.2.3. Rehabiliteringsteamets opgaver og behandling af sager
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om
ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Herudover foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal
behandle sager om jobafklaringsforløb og sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter §
12 i lov om sygedagpenge.
Behandlingen af sager sker på møder, hvor sagsbehandleren og borgeren deltager for at sikre, at
borgeren har ejerskab til indsatsen.
Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, som er
udarbejdet i samarbejde med borgeren og med inddragelse af den praktiserende læge.
I sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, eller førtidspension
forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, uden at det er tilkendegivet, hvilken indsats,
sagsbehandleren har vurderet, er den rigtige for den enkelte borger.
I sygedagpengesager oplyses rehabiliteringsteamet om, at der er tale om en sygedagpengesag, og
teamet anmodes alene om at afgive en indstilling om hvilken tværfaglig indsats, der kan fremme
den enkelte sygemeldtes tilbagevenden og fastholdelse på arbejdsmarkedet.
I sager om jobafklaringsforløb oplyses rehabiliteringsteamet ved forelæggelsen af sagen om, at der
er tale om en sag om jobafklaring. Rehabiliteringsteamet anmodes alene om at afgive en indstilling
om den tværfaglige indsats, hvis der er tale om det første jobafklaringsforløb. Har personen som
sygedagpengemodtager fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter indstilling fra
rehabiliteringsteamet inden revurderingstidspunktet ved 22. uge, videreføres denne indsats dog som
et jobafklaringsforløb uden en ny forelæggelse af sagen for rehabiliteringsteamet. Er der tale om
endnu et jobafklaringsforløb, anmodes teamet om også at afgive indstilling om, hvorvidt personen
skal have et nyt jobafklaringsforløb, samt om hvilken tværfaglig indsats der skal indgå i et nyt
forløb.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om,
1) hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende,
anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, eller om borgeren ved ophør af et
jobafklaringsforløb skal have endnu et jobafklaringsforløb,
2) hvorvidt borgeren skal gives endnu et jobafklaringsforløb, herunder om borgeren fortsat vurderes
at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. I sager om det første jobafklaringsforløb skal
rehabiliteringsteamet ikke afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal have et jobafklaringsforløb.
3) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der i et
jobafklaringsforløb, et ressourceforløb eller et sygedagpengeforløb er nødvendige for, at den
enkelte borger kan opnå eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser
koordineres,
4) hvordan opfølgningen på jobafklaringsforløbet, ressourceforløbet eller sygedagpengeforløbet
tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder
hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Hvis teamet skønner, at en mindre indgribende indsats i sagen er tilstrækkelig, indstiller teamet
denne indsats.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet også skal behandle sager, der vedrører personer, der er så
syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at
udvikle arbejdsevnen. I disse sager skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan forelægges
uden personlig kontakt og uden borgerens deltagelse i mødet. Disse personer skal kunne tilkendes
førtidspension uden et forudgående ressourceforløb. Det kan f.eks. være personer med en betydelig
nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller
en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller
udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller sygdommen er hastigt accelererende.
Af hensyn til den enkelte borger er målet, at sagsbehandlingstiden i forhold til
rehabiliteringsteamets behandling af sagen skal være så kort som muligt. Det er afgørende, at der i
de kommunale forvaltninger fastlægges effektive procedurer for den samlede koordinering og
styring af sager.
Der henvises til lovforslagets § 11 med tilhørende bemærkninger.
2.2.1.4.2.4. Kommunen træffer afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet i den enkelte sag afgiver en indstilling, som indeholder
rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at arbejde eller uddanne
sig. Det betyder eksempelvis, at i sager om førtidspension skal indstillingen indeholde en faglig
forklaring på, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for varigt nedsat, og at arbejdsevnen ikke giver
mulighed for selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden
lovgivning.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at kommunen i sager om endnu et jobafklaringsforløb på baggrund af
rehabiliteringsteamets indstilling træffer afgørelse om, hvorvidt personen skal have et nyt
jobafklaringsforløb eller anden hjælp.
Det er helt afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats
for den enkelte borger, at det enkelte kommunale medlem af teamet har den nødvendige
kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde til at kunne bidrage til en indstilling, der
efterfølgende kan omsættes i praksis inden for kommunens økonomiske rammer. Det skal bl.a.
sikres, at repræsentanten fra undervisningsområdet har viden og kompetencer på
uddannelsesområdet, som understøtter, at den enkelte borger får den nødvendige hjælp i forhold til
uddannelse og arbejde.
De kommunale forvaltningers myndighedskompetence, herunder finansielle
disponeringsmuligheder, er ikke ændret med etablering af rehabiliteringsteam. Kommunen træffer
afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Det er udgangspunktet, at
kommunen følger rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke kan følge
rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny med
oplysninger om, hvorfor kommunen ikke kan følge indstillingen. Når rehabiliteringsteamet har
revurderet sagen på baggrund af kommunens oplysninger, sendes sagen retur til kommunen, der
herefter træffer afgørelse i sagen.
Kommunen afholder de administrative udgifter til rehabiliteringsteamets behandling af sager.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for
rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende og førtidspension. Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om
jobafklaringsforløb.
Der henvises til lovforslagets § 11 og 12 med tilhørende bemærkninger.
2.2.1.4.2.5. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler
Det foreslås, at borgere i et jobafklaringsforløb eller et ressourceforløb samt
sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3 efter sygedagpengelovens § 12 får en gennemgående
og koordinerende sagsbehandler. Det foreslås endvidere, at kommunen kan udpege en
gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret. Dette kan være
relevant i sager, hvor karakteren af personens komplekse problemer tilsiger det. Det kan f.eks. være
en sag, hvor hovedvægten af indsatsen i en længere periode vil ligge på et andet område end
beskæftigelsesområdet. Fokus på hovedmålet, at personen får fodfæste på arbejdsmarkedet, må dog
aldrig træde i baggrunden. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan ikke træffe
afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
Der henvises til lovforslagets § 10 med tilhørende bemærkninger.
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.1.5. Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
2.2.1.5.1. Gældende ret
Med forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås ingen ændringer i de gældende regler om
samarbejdet mellem regioner og kommuner om ydelser fra regionens kliniske funktion, herunder
sundhedskoordinatorfunktionen. De gældende regler er en udmøntning af aftale om en reform af
førtidspension og fleksjob fra 30. juni 2012 og forlig om en reform af sygedagpengesystemet fra 18.
december 2013.
2.2.1.5.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at de gældende regler om samarbejdet mellem regioner og kommuner om ydelser fra
regionens kliniske funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen videreføres. Forslaget om
samarbejdet mellem regioner og kommuner om ydelser fra regionens kliniske funktion indeholder
alene redaktionelle ændringer.
2.2.1.5.2.1. Samarbejdsaftalen mellem regionen og kommunen om ydelser fra klinisk funktion
Det foreslås således, at kommunen og den region, hvori kommunen ligger, skal indgå en
samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i
regionen, herunder om en sundhedskoordinatorfunktion. I aftalen fastlægges de lokale rammer for,
hvordan den kliniske funktion skal levere rådgivning og vurdering til afklaring af sager på
beskæftigelsesområdet.
Det foreslås, at den enkelte region i samarbejde med kommunerne fleksibelt tilrettelægger de
organisatoriske rammer for den kliniske funktion under hensyntagen til regionens organisation. Den
faglige ekspertise i funktionen vil typisk være arbejds-, samfunds- og/eller socialmedicinsk,
psykiatrisk/psykologisk, neurologisk eller reumatologisk. Regionen og kommunen kan fleksibelt
aftale, at sundhedskoordinatorfunktionen i rehabiliteringsteamet varetages af én eller flere
fagpersoner med forskellig ekspertise.
Det skal fremgå nærmere af samarbejdsaftalerne, hvordan den kliniske funktion skal levere sin
rådgivning og vurdering, herunder pris og afregning, samt hvordan og med hvilke faglige
kompetencer sundhedskoordinatorfunktionen bemandes.
Kommunerne finansierer trækket på sundhedsvæsenets ressourcer i form af
sundhedskoordinatorfunktionen samt rådgivning og vurdering i øvrigt fra klinisk funktion.
Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, foreslås det, at kommunen kan vælge at
opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og
vurdering med en anden region. Opsigelse af samarbejdsaftalen skal ske inden for de rammer, der er
fastsat i aftalen, herunder om opsigelsesvarsel. En region er dog alene forpligtet til at indgå
samarbejdsaftale med de kommuner, der ligger i regionen.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen,
herunder om samarbejdet, om fastsættelse af pris m.v. samt om, at kommunen har krav på at få en
ny sundhedskoordinator, hvis kommunen vurderer, at der er væsentlige samarbejdsproblemer med
den sundhedskoordinator, som regionen har stillet til rådighed for kommunen.
Beskæftigelsesministeren inddrager ministeren for sundhed og forebyggelse i udarbejdelsen af
reglerne.
Efter aftale om en reform af førtidspension og fleksjob evalueres samarbejdet mellem kommunerne
og regionerne inden udgangen af 2014.
2.2.1.5.2.2. Ydelser fra klinisk funktion til kommunen
Det foreslås, at klinisk funktion skal levere følgende ydelser til kommunen:
1) sundhedskoordinatorfunktion som repræsentant i rehabiliteringsteamet og til sundhedsfaglig
rådgivning i løbende sager om sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3 efter § 12 i
sygedagpengeloven, sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende og førtidspension,
2) vurdering i klinisk funktion i sager, der skal behandles eller er under behandling i
rehabiliteringsteamet, samt vurdering i løbende sager om sygedagpengemodtagere visiteret til
kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven, sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob,
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension og
3) vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling i sager om sygedagpenge,
jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob, hvor en person afviser at modtage lægebehandling
i forsøgsordningen i perioden fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2016.
Herudover foreslås det, at den sundhedsfaglige behandling af borgeren, herunder i almen praksis,
som hidtil sker efter reglerne i sundhedslovgivningen. Borgerens praktiserende læge fungerer som
indgangen til behandling i sundhedsvæsnet. Den praktiserende læge inddrages som udgangspunkt,
inden sagen forelægges for temaet. Det sker ved, at lægen udarbejder lægeattesten, som indgår i
rehabiliteringsplanens forberedende del. Herudover forudsættes den praktiserende læge også
fremover løbende orienteret om sagens forløb. Den praktiserende læge skal således bl.a. orienteres,
når den kliniske funktion efter afsluttet forløb afgiver sin rådgivning og vurdering til kommunen.
Det forudsættes endvidere, at den kliniske funktion/sundhedskoordinatoren og den praktiserende
læge efter behov kan være i dialog med henblik på at fremme, at personen kan fastholdes på
arbejdsmarkedet.
Med reglerne om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion ændres der ikke ved tilsynet med
sundhedspersoners faglige virksomhed. Afgørende for, om sundhedspersoner i den kliniske
funktion er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersoners faglige virksomhed, og
om Patientombuddet og Disciplinærnævnet kan behandle klager over disse, er, om der har bestået et
sundhedsperson/patientforhold.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den rådgivning, der ydes fra sundhedskoordinatorfunktionen indebærer ikke et
sundhedsperson/patientforhold. Derimod indebærer den vurdering, der ydes fra klinisk funktion i
form af lægeattester, et sundhedsperson/patientforhold.
2.2.1.5.2.3. Sundhedskoordinatorfunktionen
Det foreslås, at sundhedskoordinatoren er regionens repræsentant i rehabiliteringsteamet. Den
kliniske funktion er sundhedskoordinatorens ”bagland” af viden på højt fagligt niveau, og
sundhedskoordinatoren kan trække på denne viden i behandlingen af sager.
Sundhedskoordinatorens opgave er at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning i forhold til
mulighederne for arbejde og uddannelse i den konkrete sag. Sundhedskoordinatoren kan i særligt
helbredsmæssigt komplekse sager anbefale, at sagen henvises til vurdering i klinisk funktion.
Sundhedskoordinatorens anbefaling skal indgå som en del af teamets indstilling i den enkelte sag.
Kommunen beslutter blandt andet på baggrund af teamets indstilling, om en sag skal henvises til
vurdering i regionens kliniske funktion.
Det foreslås, at kommunen i øvrigt efter behov kan rekvirere lægefaglig rådgivning fra klinisk
funktion som led i sagsbehandlingen i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob,
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Det kan ske inden en sag forelægges
teamet, efter indstilling fra teamet eller under et jobafklaringsforløb, et ressourceforløb et fleksjob
m.v.
For personer, der vurderes at være i risiko for at skulle have et nyt jobafklaringsforløb 4 år efter
ophøret af sygedagpengene, skal der et halvt år inden, der er gået 4 år fra ophør af sygedagpengene,
ske en styrkelse af indsatsen for at få borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal bl.a. bestå
i en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle
arbejdsevnen.
2.2.1.5.2.4. Lægeattester rekvireres fra praktiserende læge eller fra klinisk funktion
Det foreslås, at kommunen alene kan rekvirere lægeattester hos den praktiserende læge og
speciallægeattester fra regionens kliniske funktion i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet
og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Klinisk funktion kan
efter behov rekvirere en eller flere speciallægeattester som grundlag for klinisk funktions vurdering
til kommunen.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
fastsætte nærmere regler om krav til lægeattesters udformning og indhold m.v.
2.2.1.5.2.5. Sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen kan kun rekvireres fra klinisk funktion i
sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og
førtidspension
Det foreslås, at kommunerne ved behov for sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen i sager
om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension kun kan
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rekvirere denne rådgivning fra klinisk funktion. Herved er der skabt en klar og entydig indgang til
sundhedsvæsenet, da kommunerne herefter ikke kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra
kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter, men alene kan rekvirere
sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion ved behandlingen af sager på disse områder.
Herudover foreslås det, at kommunen heller ikke kan anvende en kommunal lægekonsulent i sager
om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3 efter § 12 i
sygedagpengeloven. Kommunen kan alene anmode om en sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk
funktion i regionen.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere
regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning.
Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse kan fastsætte regler om krav til tilrettelæggelse og indhold af den sundhedsfaglige
rådgivning på det øvrige beskæftigelsesområde.
Der henvises til lovforslagets §§ 13-17 med tilhørende bemærkninger.
2.2.2. Andre aktører
2.2.2.1. Gældende ret
Kommunen kan inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, således at det overlades til anden
aktør at træffe afgørelser i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Der er regler om brug af anden aktør
i beskæftigelsesindsatsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, og lov
om sygedagpenge.
Efter gældende regler i styringsloven kan beskæftigelsesministeren fastsætte fælles landsdækkende
krav til udbud og kontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven.
Staten har i dag mulighed for at gennemføre statslige rammeudbud, som kommunerne har pligt til at
anvende.
Kommunen skal offentliggøre egne enhedsomkostninger i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen
med henblik på at konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennemskuelige.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge en kommune at benytte
andre aktører i indsatsen, i helt særlige situationer, hvor et jobcenters resultater afviger væsentligt
fra andre jobcentres.
2.2.2.2. Lovforslagets indhold
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter
med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven videreføres i den nye lov.
Bemyndigelsen anvendes i dag blandt andet til at fastsætte regler om rammeaftaler, som andre
aktører og jobcentret indgår om beskæftigelsesindsatsen efter styringsloven, sygedagpengeloven og
lov om en aktiv socialpolitik. Det er regler om, hvilke betingelser der skal indsættes i en
rammeaftale herunder regler om gyldighedsperiode, opsigelsesregler m.v.
Det foreslås, som en konsekvens af forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at statens
mulighed for at gennemføre statslige rammeudbud, som kommunerne har pligt til at anvende,
ophæves.
De obligatoriske statslige rammeudbud anvendes ikke i dag. Kommunerne gennemfører i dag egne
udbud, hvilket ikke har haft konsekvenser for kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne
har selv udviklet kapacitet til at gennemføre udbud og aftaler med andre aktører, og der er derfor
ikke længere begrundelse for at opretholde muligheden for at gennemføre statslige rammeudbud.
Initiativet vil mindske den centrale styring af kommunerne.
Det foreslås endvidere, at kommunernes pligt til at offentliggøre enhedsomkostninger ophæves.
Kravet bidrager ikke i praksis til mere gennemskuelige konkurrencevilkår og vurderes dermed at
påføre kommunerne unødig meradministration.
Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren ikke længere kan pålægge en kommune at
benytte andre aktører i indsatsen. Forslaget hænger sammen med, at det foreslås, at det ikke længere
skal være muligt at foretage indgreb over for jobcentre, hvis resultater afviger væsentligt fra andre
sammenlignelige jobcentres.
Der henvises til lovforslagets § 18 og § 19 med tilhørende bemærkninger.
2.2.3. Staten
2.2.3.1. Gældende ret
Beskæftigelsesministeren har det overordnede ansvar for den nationale beskæftigelsespolitik.
Efter gældende regler har beskæftigelsesministeren oprettet fire statslige beskæftigelsesregioner,
som omfatter Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region
Hovedstaden og Region Sjælland.
Beskæftigelsesregionerne har efter gældende regler til opgave at overvåge og analysere udviklingen
på det regionale arbejdsmarked og stiller sin viden til rådighed for jobcentrene og andre relevante
interessenter. Herudover overvåger og tilvejebringer beskæftigelsesregionen dokumentation for
resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, herunder dokumentation for
resultatproblemer i enkelte jobcentre.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beskæftigelsesregionen har ligeledes efter gældende regler etableret en rådgiverfunktion, som kan
bistå de enkelte jobcentre med at analysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge
arbejdsgange og håndtere indsatsen for særlige målgrupper m.v. Beskæftigelsesre gionerne skal
løbende orientere det regionale beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens arbejde og resultater.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan efter gældende regler pålægge
beskæftigelsesregionen at varetage andre opgaver, herunder administrative opgaver, der vedrører
beskæftigelsesindsatsen.
Efter gældende regler varetager regionsdirektøren sekretariatsbistanden for det regionale
beskæftigelsesråd.
Regionsdirektøren kan efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med ministerens
godkendelse indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller kommunen om at stille
specialistviden om særlige indsatsområder til rådighed for jobcentrene. Hvis regionsdirektøren
konstaterer, at resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter afviger væsentligt fra resultater
i sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med kommunen om at
forbedre indsatsen, og hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale eller beskæftigelsesindsatsen
ikke forbedres som aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren
pålægge kommunen at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og rådgivningsfunktionen.
Efter gældende regler udmelder beskæftigelsesministeren årligt mål for beskæftigelsesindsatsen.
Udmeldingen af de beskæftigelsespolitiske mål sker efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet jf. §
35.
Der er i dag ikke regler i styringsloven om, at staten skal varetage virksomhedsrettede opgaver
under et nationalt kontaktpunkt.
2.2.3.2. Lovforslagets indhold
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for en mere entydig og effektiv organisering af
beskæftigelsesindsatsen. Det foreslås, at beskæftigelsesregionerne nedlægges og den statslige
styring af beskæftigelsesindsatsen samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. For at
sikre en lokal forankring foreslås det, at der etableres tre decentrale arbejdsmarkedskontorer under
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der placeres i Aalborg, Odense og Roskilde, der
blandt andet får til opgave at understøtte implementeringen af reformer på beskæftigelsesområdet,
yde sekretariatsstøtte til de regionale arbejdsmarkedsråd, understøtte en sammenhængende
virksomhedsindsats og varetage forvaltningsmæssige opgaver.
Det foreslås, at opgaver i forbindelse med overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet og
analyseopgaver af beskæftigelsesindsatsen, som hidtil er blevet udført i beskæftigelsesregionerne
centraliseres i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder årligt udarbejder en beretning
om administrationen af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Den generelle
opfølgning og monitorering af større programområder og ydelsesområder, samt opfølgning på
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
jobcentrenes indsats og resultater af beskæftigelsesindsatsen vil ligeledes blive foretaget af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fortsat årligt udmelder beskæftigelsespolitiske mål, der
dog fremover alene angiver retningen i tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som
kommunerne kan lade sig inspirere af i beskæftigelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har
pligt til at efterleve. Kommunerne udarbejder med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål
en beskæftigelsesplan tilpasset de lokale forhold og udfordringer, jf. § 20.
Aftalepartierne er enige om, at store og landsdækkende virksomheder skal kunne henvende sig til et
nationalt kontaktpunkt, så de har én central indgang til beskæftigelsessystemet.
Det foreslås derfor, at staten opretter et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende
virksomheder samt virksomheder med et stort rekrutteringsbehov.
Kontaktpunktet placeres i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og vil fungere som et
ubureaukratisk bindeled mellem virksomheder og jobcentre. Kontaktpunktet giver virksomhederne
én indgang til beskæftigelsessystemet og skal sikre, at virksomhedernes ønsker til services fra
beskæftigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentrene. Desuden skal kontaktpunktet
tilbyde virksomheder, der har et stort rekrutteringsbehov over en længere periode, mulighed for at
indgå partnerskabsaftaler. Partnerskabsaftalerne skal indgås i samarbejde med relevante jobcentre
og kan blandt andet indeholde bistand i forbindelse med større rekrutteringsbehov, målrettet
uddannelse og opkvalificering af arbejdsløse til virksomhedens ledige jobs, fastholdelse af
medarbejdere og ansættelse af flere personer i støttet beskæftigelse. I partnerskabsaftalen aftales
også, hvordan kontakten til virksomheden skal varetages. Indholdet af en partnerskabsaftale
fastlægges af det nationale kontaktpunkt i samarbejde med relevante jobcentre og virksomheden.
Kontaktpunktet skal bygge videre på de service- og paradoksberedskaber, der blev etableret som led
i kontanthjælpsreformen. Kontaktpunktet skal hjælpe virksomhederne med rekruttering, uddannelse
og opkvalificering af nye medarbejdere, der kommer fra arbejdsløshed samt fastholdelse af
sygemeldte medarbejdere. Kontaktpunktet skal også hjælpe virksomhederne med rekruttering til
støttet beskæftigelse ved behov. Når kontaktpunktet kontaktes af en virksomhed, vil det nationale
kontaktpunkt stå for koordinering og formidling af en rammeaftale med virksomheden til de
relevante jobcentre. Jobcentrene vil herefter stå for kontakt til virksomheden.
Der henvises til lovforslagets §§ 20-23 med tilhørende bemærkninger.
2.3. Kollegiale organer og samspillet med myndighederne om den aktive beskæftigelsesindsats
Aftalepartierne er enige om at forenkle partsinddragelsen, og at arbejdsmarkedets parter skal
inddrages i beskæftigelsesindsatsen på en bedre måde. Arbejdsmarkedets parter skal være med til at
sikre, at der sker større tværgående koordination og samarbejde på tværs af kommuner og a-kasser
med f.eks. VEU-centre og de regionale vækstfora. Der er enighed om at oprette nye regionale
arbejdsmarkedsråd, som erstatter de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og de fire regionale
beskæftigelsesråd, som dækker hver sit arbejdskraftopland.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende regler er arbejdsmarkedets parter repræsenteret i de lokale beskæftigelsesråd (LBR),
de regionale beskæftigelsesråd (RBR) og i Beskæftigelsesrådet (BER). På lokalt niveau har parterne
i dag en rådgivende funktion i forhold til kommunen, hvor fokus først og fremmest er rettet mod
resultaterne af indsatsen i det enkelte jobcenter. På regionalt niveau har parterne først og fremmest
haft fokus på overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet og på opfølgning på resultaterne af
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
Med forliget om en reformen af beskæftigelsesindsatsen lægges der op til en ny og forenklet
styringsmodel, ligesom der lægges op til at etablere et refusionssystem med klarere fokus på
resultater. Det betyder, at der ikke længere er behov for den samme regionale opfølgning på indsats
og resultater i kommunerne. Forligskredsen er enig om at drøfte refusionsomlægningen og
udligningsændringer med henblik på fremsættelse af lovforslag i samlingen 2014/15.
Som led i reformen af beskæftigelsesindsatsen lægges der op til at gentænke inddragelsen af
arbejdsmarkedets parter på beskæftigelsesområdet, så parternes involvering i
beskæftigelsesindsatsen får et nyt fokus: Væk fra opfølgning på indsats og resultater og i stedet
fokus på konkret understøtning, en større tværgående koordination og samarbejde på tværs af
kommuner og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og de regionale vækstfora.
2.3.1. Beskæftigelsesrådet
2.3.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal Beskæftigelsesrådet rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om
beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesrådet skal afgive indstilling om forslag til love og regler på
det beskæftigelsespolitiske område, rådgive om større beskæftigelsespolitiske udspil og
forsøgsaktiviteter samt om beskæftigelsesministerens kontakt med de regionale beskæftigelsesråd,
herunder om ministerens udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål og om opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen. Herudover rådgiver rådet om opfølgning på udviklingen af udenlandsk
arbejdskraft i Danmark og rammer for international rekruttering. Rådet afgiver hvert år en
beskæftigelsespolitisk redegørelse.
Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 25 medlemmer, heraf 8 fra LO, 9 fra DA, 4 fra KL og 1
fra henholdsvis, FTF, AC, Ledernes Hovedorganisation og Danske Handicaporganisationer.
2.3.1.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at beskæftigelsesrådets opgaver videreføres med den undtagelse, at
Beskæftigelsesrådet ikke skal rådgive om beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale
beskæftigelsesråd, da de regionale beskæftigelsesråd nedlægges, og da de regionale
arbejdsmarkedsråd ikke skal indgå en kontrakt med ministeren.
Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om:
1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af
analyser,
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,
3) udmelding af årlige beskæftigelsespolitiske mål for beskæftigelsesindsatsen,
4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og
5) forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.
Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på
arbejdsmarkedet med fokus på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås endvidere, at sammensætningen af beskæftigelsesrådet ændres, således at Danske
Regioner som noget nyt får 1 repræsentant i beskæftigelsesrådet.
Der henvises til lovforslagets § 24 og § 25 med tilhørende bemærkninger.
2.3.2. De regionale arbejdsmarkedsråd
2.3.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler nedsætter beskæftigelsesministeren et regionalt beskæftigelsesråd i hver af de
fire beskæftigelsesregioner med det formål at overvåge og analysere udviklingen på
arbejdsmarkedet og medvirke til at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
Kommunalbestyrelsen nedsætter et lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive kommunen og til at
samordne og udvikle den lokale forbyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på
arbejdsmarkedet.
2.3.2.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren nedsætter et antal regionale arbejdsmarkedsråd, som
erstatter de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd (LBR) og de fire regionale beskæftigelsesråd
(RBR), og som dækker hvert sit arbejdskraftopland.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til, at fastsætte nærmere regler om
oprettelsen af et regionalt arbejdsmarkedsråd på Bornholm, herunder om sammensætning af rådet,
og hvilke opgaver rådet skal varetage.
Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd består af 1 formand og 20 andre medlemmer. Der
udpeges 5 medlemmer fra LO, 6 fra DA, 5 fra kommunerne i regionen i fællesskab, 1fra FTF, 1 fra
AC, 1 fra Ledernes Hovedorganisation, 1 fra Danske Handicaporganisationer, og 1 fra regionsrådet.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren på samme måde udpeger en suppleant for hvert medlem.
Derudover foreslås, at rådet
selv udpeger tilforordnede. Der skal være
1 repræsentant fra Vækstfora
og 1 repræsentant fra VEU-området. Rådet skal herudover vælge, om det vil have 1 repræsentant
fra enten erhvervsakademier og professionshøjskoler
i fællesskab
eller 1 repræsentant fra
universiteterne
i det regionale område. I forhold til VEU-området er det
VEU-centerrådet eller
VEU-Centerrådene
i
området, der i fællesskab
indstiller
1 repræsentant som tilforordnet.
Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal understøtte, at der sker en større tværgående
koordination og samarbejde på tværs af kommuner og a-kasser med f.eks. VEU-centre og regionale
vækstfora. Der vil dermed ske et fokusskifte i parternes involvering i beskæftigelsesindsatsen væk
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fra opfølgning på indsats og resultater til konkret understøtning af samarbejde og koordinering på
tværs af de enkelte kommuners indsatser. De regionale arbejdsmarkedsråd vil fortsat have en
proaktiv rolle i forhold til at understøtte beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.
Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal varetage følgende opgaver:
1. Indgå i et samspil med kommunerne og understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs af
kommunerne: Rådet skal understøtte en effektiv og sammenhængende beskæftigelsesindsats
på tværs af kommunegrænser, fagområder og arbejdsløshedskasser.
2. Rådgive og gå i dialog med kommunerne om udviklingen af beskæftigelsesindsatsen: Rådet
skal understøtte og rådgive kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med udvikling
af beskæftigelsesindsatsen. Rådet orienteres om de kommunale beskæftigelsesplaner og kan
henvende sig til kommunerne med bemærkninger til de af kommunerne fremsendte
beskæftigelsesplaner. Rådet har en rådgivende funktion i forhold til blandt andet at bidrage
med parternes viden om arbejdsmarkedet.
3. Samarbejde og koordinere beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige
aktører, herunder VEU-centre og de regionale Vækstfora: Rådet skal indgå i en koordination
af beskæftigelses- uddannelses- og erhvervsområdet via et samarbejde med VEU-centrene
og regionerne/de regionale vækstfora, herunder sikre en drøftelse af, hvordan man bedst
muligt kan understøtte og koordinere en regional udvikling i retning af, at flest muligt ledige
kan komme i beskæftigelse, f.eks. i forbindelse med infrastrukturinvesteringerne i den
enkelte region, eller hvordan den regionale indsats – som varetages af de lokale jobcentre,
uddannelsesinstitutioner og væksthuse - kan bidrage til en koordineret opkvalificering af de
ledige f.eks. via midler fra Socialfonden. Rådet kan indgå en partnerskabsaftale med de
regionale vækstfora jf. regeringens vækstpartnerskabsaftale med de regionale vækstfora.
Rådet koordinerer endvidere uddannelses- og erhvervsvejledningen.
4. Koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på
arbejdskraft og områder med høj ledighed: Rådet skal understøtte, at kommunerne
samarbejder i forhold til virksomhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelsesindsatsen
har fokus på områder med mangel på arbejdskraft og på områder med høj ledighed.
5. Godkende den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje: Rådet drøfter og
godkender positivlisten for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
6. Udmønte en særskilt statslig bevilling til en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe problemer
i forbindelse med større afskedigelser eller virksomhedslukninger af stor betydning for et
lokalområde, jf. § 31.
7. Årligt drøfte kommunernes strategier for nytteindsats, jf. § 32.
8. Varetage opgaver, som efter anden lovgivning er henlagt til rådene: Rådet overtager
opgaver, som det nuværende regionale beskæftigelsesråd og det lokale beskæftigelsesråd har
efter styringsloven og andre love:
-
Modtager underretninger om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven.
-
Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt ved
ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv
overenskomst, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
-
Træffer afgørelse om dispensation fra rimelighedskravet for personer, der er i
virksomhedspraktik og nytteindsats, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med virksomheder, som i en
periode har nedsat produktion, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
-
Afgiver efter praksis udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af pladser til
samfundstjeneste.
-
Afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sager om
meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere.
Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal modtage underretninger om varsling af større
afskedigelser efter varslingsloven.
Det foreslås endvidere, at kommunerne løbende skal underrette de regionale arbejdsmarkedsråd om
anvendelsen af virksomhedspraktik, herunder nytteindsatsen og ansættelse med løntilskud. Det
regionale arbejdsmarkedsråd skal sammen med kommunerne en gang årligt drøfte en strategi for
kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsats. Efter gældende regler er
det de lokale beskæftigelsesråd, der modtager underretningen og drøfter strategi med kommunerne.
Det regionale arbejdsmarkedsråd kan udarbejde en flerårig strategi og udviklingsplan for, hvordan
det enkelte råd vil understøtte beskæftigelsesindsatsen.
Det regionale arbejdsmarkedsråd kan afholde en årlig konference for at drøfte udviklingen af den
regionale beskæftigelsesindsats med kommuner, arbejdsløshedskasser og andre relevante
interessenter på beskæftigelsesområdet, herunder vækstfora og uddannelsesinstitutionerne. Den
årlige konference kan give input til kommunernes beskæftigelsesplaner.
For at sikre en sammenhængende national arbejdsmarkedspolitik kan der afholdes et årligt møde
mellem beskæftigelsesministeren, formandskaberne i de regionale arbejdsmarkedsråd og
beskæftigelsesrådets forretningsudvalg.
Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
varetager sekretariatsbetjeningen af de regionale arbejdsmarkedsråd.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afholder driftsudgifter til rådets virksomhed. Der kan
herunder ydes vederlag til rådsmedlemmer i henhold til statens regler herom.
Der henvises til lovforslagets §§ 28-32 med tilhørende bemærkninger.
2.4. Regler om it-understøttelse, registrering, indberetning og udveksling af oplysninger
Reglerne om it-understøttelse og om registrering, indberetning og udveksling af blandt andet
personoplysninger m.v. fremgår af § 32 og kapitel 10-12 i den gældende lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. De gældende regler i § 32 og kapitel 11 og 12 om
behandling af personoplysninger supplerer de alment gældende regler i persondataloven.
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De gældende regler bærer præg af, at der siden hovedlovens vedtagelse har været en række reformer
på beskæftigelsesområdet, der har givet anledning til knopskydning i disse regler. Reglerne er
herved blevet komplicerede og uoverskuelige. I lovforslaget er der derfor foretaget en samlet
redaktionel gennemskrivning af de gældende bestemmelser i § 32 og kapitel 10-12 i lov om
ansvaret for og styringen den aktive beskæftigelsesindsats for at forenkle og tydeliggøre lovteksten
og for at sikre, at den bliver mere dækkende i relation til videreudvikling og drift af en moderne
digital forvaltning i beskæftigelsesindsatsen.
2.4.1. Ansvar for it-understøttelse og statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet
2.4.1.1. Gældende ret
Efter den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er
udgangspunktet, at kommunerne har ansvaret for at it-understøtte sagsbehandlingen i
beskæftigelsesindsatsen.
For at sikre en sammenhængende national beskæftigelsespolitik er det endvidere muligt at pålægge
kommunerne at bruge bestemte it-værktøjer.
For at sikre et sammenhængende nationalt beskæftigelsessystem, uanset at den enkelte kommune
har det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen, er der i de gældende regler fastsat regler om
etablering og brug af følgende landsdækkende it-systemer i statsligt regi:
-
-
-
-
-
Jobnet.dk
Det fælles it-baserede datagrundlag
Jobindsats.dk
Det statistiske datavarehus
Andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer på områder af særlig
betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af
beskæftigelsesindsatsen.
Det aktuelle systemlandskab og datastrømmene mellem it-systemerne på beskæftigelsesområdet
kan overordnet skitseres således:
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418225_0047.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ansvaret for udvikling, vedligeholdelse og drift af
it-systemerne markeret med grå baggrund (Jobnet, Jobindsats, det it-baserede fælles datagrundlag
og det statistiske datavarehus) og enkelte af ”Andre systemer”.
2.4.1.1.1 Det fælles it-baserede grundlag
Det fælles it-baserede datagrundlag er et landsdækkende it-system, der bruges på tværs af staten,
kommunerne, arbejdsløshedskasserne og andre aktører, og det anvendes i dag i forvaltningen af
arbejdsmarkedslovgivningen, herunder til kontrol, statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
samt nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med tilmelding som jobsøgende, afmelding,
fraværsregistreringer, joblog, bekræftelse af jobsøgning m.v., som grundlag for en koordineret og
effektiv indsats over for den ledige og den enkelte virksomhed på tværs af kommuner og
arbejdsløshedskasser.
Det fælles it-baserede datagrundlag anvendes bl.a. også til at opgøre perioder med udbetaling af
offentlige forsørgelsesydelser, som bestemmer, hvornår cv-samtaler, jobsamtaler,
opfølgningssamtaler og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal finde sted.
Det fælles it-baserede datagrundlag omfatter ligeledes oplysninger om den kommunale
beskæftigelsesindsats efter integrationsloven.
Datagrundlaget omfatter personoplysninger, som er nødvendige for at gennemføre lovgivningen,
herunder for fastlæggelse af retskrav i form af rettigheder og pligter for de forskellige målgrupper
og andre grupperinger i beskæftigelsesindsatsen. Det gælder f.eks. matchkategoriseringer,
visitationsgrupper og sygedagpengekategorier og andre tværgående grupperinger i
arbejdsmarkedslovgivningen, der er nødvendige for at gennemføre beskæftigelsesindsatsen,
selvbetjeningsløsninger på f.eks. Jobnet og identifikation af personer.
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Datagrundlaget omfatter såvel almindelige fortrolige oplysninger efter § 6 i persondataloven som
følsomme persondata efter § 8. Efter forudgående samtykke indgår endvidere oplysninger om
helbredsmæssige forhold, jf. § 7.
Det fælles datagrundlag indeholder et register med alle forsikringsrelaterede data og anvendes til at
opgøre ledighedsstatistikken og til anden arbejdsmarkedsrettet statistik. Registret er derudover
stamregister for alle it-systemer i beskæftigelsesindsatsen i forhold til medlemskab af en
arbejdsløshedskasse. Oplysningerne anvendes herudover til identifikation af medlemskab i den
løbende sagsbehandling, opgørelse af borgernes rettigheder og forpligtelser m.v. og ved kontrol.
For at opretholde formidling på tværs af jobcentre har de statslige myndigheder, kommunerne og
arbejdsløshedskasserne hver især adgang til at identificere og verificere, hvilken
arbejdsløshedskasse en person er medlem af. Som udgangspunkt er adgangen til data i registret
begrænset ved organisatoriske kriterier, således at en konkret arbejdsløshedskasse f.eks. kun har
adgang til data om egne medlemmer, og en kommune har kun adgang til oplysninger om egne
borgere. Der kan dog, f.eks. ved førstegangstilmelding og virksomhedsrettet service, herunder
formidling eller for at afslutte sagsbehandlingen i forbindelse med overflytning til en anden
arbejdsløshedskasse være behov for videregående adgang for det enkelte jobcenter og den enkelte
arbejdsløshedskasse.
Der henvises til lovforslagets §§ 33-38 med tilhørende bemærkninger.
2.4.1.1.2 Jobnet
Jobnet.dk er et landsdækkende system og en fælles selvbetjeningsindgang for alle jobcentre,
borgere og virksomheder vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Jobnet omfatter i dag en cv-bank,
hvor alle jobsøgere kan lægge deres cv, samt en jobbank til annoncering og udsøgning af ledige job.
På ”Min side” på Jobnet kan nogle af jobcentrets målgrupper endvidere foretage selvbetjening i
forhold til blandt andet syge- og raskmelding, ferieregistrering, til- og afmelding, kommunikation
om jobplan, uddannelsesplaner, føre joblog, m.v. "Min side" er betegnelsen for de sider på Jobnet,
hvor en person, der er logget på Jobnet, kan foretage selvbetjening eller se de oplysninger, som
personen selv eller en jobkonsulent har registreret.
Virksomheder kan på Jobnet oprette stillingsopslag, søge i cv’er og kontakte personer, der har
oprettet et cv på Jobnet.
Der henvises til lovforslagets §§ 35-38 med tilhørende bemærkninger.
2.4.1.1.3 Jobindsats og det statistiske datavarehus
Jobindsats.dk er et landsdækkende it-baseret målesystem til måling af resultater og effekter samt til
opgørelse af opfyldelse af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen. Jobindsats.dk indeholder
centrale data om arbejdsmarkedsforhold, målgrupper og indsats samt måleresultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Målesystemet er et styringsredskab, hvis hovedsigte er at tilvejebringe grundlaget for
sammenligning af indsatsen på tværs af jobcentre samt at synliggøre de økonomiske konsekvenser
af de enkelte jobcentres prioriteringer, indsats og resultater. Systemet anvendes desuden til
opgørelse af, om de lediges rettigheder og pligter i beskæftigelsesindsatsen er opfyldt.
Målesystemet medvirker til at:
-
Give lokale og centrale myndigheder og råd m.v. viden om det lokale, regionale og
landsdækkende arbejdsmarked, målgrupperne for indsatsen og effekterne af tiltagene
for derved at styrke styrings- og beslutningsgrundlaget hos dem, der tilrettelægger
beskæftigelsesindsatsen,
sikre fuld gennemsigtighed i styringsgrundlaget således, at det er klart for alle
beslutningstagere på lokalt, regionalt og statsligt niveau, hvilke resultater der
præsteres,
skabe grundlag for etableringen af et sammenhængende ledelsesinformationssystem,
så viden kan nyttiggøres på nationalt og lokalt niveau, samt
skabe grundlag for at gennemføre analyser og evalueringer af beskæftigelsesindsatsen
som led i politikudviklingen af beskæftigelsesindsatsen.
-
-
-
Målesystemet er offentligt tilgængeligt på www.jobindsats.dk og giver derfor ikke mulighed for
opslag i oplysninger på individniveau. Data i målesystemet opdateres løbende og gøres så aktuelle
som muligt.
Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske
datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring og
opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Det statistiske datavarehus indeholder oplysninger om beskæftigelse, erhvervsdeltagelse,
arbejdstagere fra andre lande, jobåbninger, arbejdskraftbalancer, målgrupper i indsatsen,
forsørgelsesforløb, ydelser, indsatser, økonomi, rettidighed og andre arbejdsmarkedsrelaterede data.
Ansvaret for udvikling, vedligeholdelse og drift af målesystemet og det statistiske datavarehus er
forankret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der henvises til lovforslagets § 39 med tilhørende bemærkninger.
2.4.1.1.4 Andre systemer
Efter reglerne i § 61 i den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren etablere og drive andre it-systemer, herunder
landsdækkende it-systemer, på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-
understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. I medfør af de gældende regler driver
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i dag blandt andet Jobcenter Planner og de
borgerrettede portaler Jobbing.dk, MitJobkompas.dk og Ijob.dk.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller, jf. § 28 i bekendtgørelse om det fælles
datagrundlag og statistiske datavarehus, således et fælles system til selvbooking til rådighed for
jobcentrene, som de har pligt til at bruge og til at understøtte, således at borgere via Min Side på
Jobnet selv kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og ombooke samtaler, som
jobcentrene har indkaldt til.
Jobbing.dk og Mitjobkompas.dk er udviklet som opfølgning på Langtidsledighedspakken (Aftalen
”Stærkere ud af krisen – Bekæmpelse af langtidsledighed” fra maj 2010). Ijob.dk er udviklet som
opfølgning på Ungepakken (Aftalen ”En styrket indsats over for unge ledige” fra 2011).
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er endvidere ved at udvikle en selvbetjeningsløsning,
VITAS, til brug for virksomhedernes ansøgning om oprettelse af løntilskudspladser,
virksomhedspraktikpladser m.v. VITAS udvikles som opfølgning på kontanthjælpsreformen.
Løsningen vil, jf. bemyndigelsen i den gældende § 10 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
blive obligatorisk for jobcentrene og virksomhederne. Løsningen vil blive udvidet til også at
omfatte virksomhedernes ansøgning om oprettelse af voksenlærlingepladser.
Der henvises til lovforslagets § 40 med tilhørende bemærkninger.
2.4.1.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at indholdet af de gældende regler videreføres med enkelte præciseringer og tilføjelser
først og fremmest for at sikre præcise og klare rammevilkår for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, den enkelte kommune, den enkelte arbejdsløshedskasse og den ledige m.fl. samt for
den dataudveksling, som er nødvendig på tværs af myndighederne for at gennemføre en effektiv,
tværfaglig, helhedsorienteret og koordineret beskæftigelsesindsats.
Det foreslås således, at kommunerne fortsat skal have ansvaret for at it-understøtte
sagsbehandlingen i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, og at
arbejdsløshedskasserne fortsat skal have ansvaret for at it-understøtte arbejdsløshedskassernes
sagsbehandling i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen og sagsbehandlingen i forhold til
administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, herunder de ydelser arbejdsløshedskasserne
administrerer.
Det foreslås, at det fortsat skal være muligt at pålægge kommunerne og arbejdsløshedskasserne at
bruge bestemte it-værktøjer og it-servicer, når det er nødvendigt i forhold til at understøtte en
national sammenhængende beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at det præciseres, at arbejdsløshedskassernes it-systemer skal indrettes på en sådan
måde, at systemerne og Jobnet kan udveksle data og funktionaliteter via det fælles it-baserede
datagrundlag. De pågældende regler har hidtil ikke været udtrykkeligt gældende i forhold til
arbejdsløshedskasserne.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås endvidere som noget nyt, at reglerne om datagenopretning også skal finde anvendelse i
forhold til arbejdsløshedskasserne.
2.4.2. Regler om indberetning og udveksling af oplysninger og om regulering af it-systemer
2.4.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætte regler om dataindberetning og
om anvendelsen af it-systemer på tværs af staten, kommunerne og arbejdsløshedskasser i
gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen.
Formålene med reglerne er dels at sikre aktuelle, pålidelige, præcise og dækkende data til de
landsdækkende resultat- og ledelsesinformationssystemer, dels at beskæftigelsessystemet kan
fungere som et sammenhængende nationalt system.
2.4.2.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at indholdet i de gældende regler videreføres.
Det foreslås som noget nyt, at enkelte elementer i den gældende lov fremover reguleres på
bekendtgørelsesniveau via bemyndigelser til beskæftigelsesministeren. Det gælder
-
-
-
-
listen af love, der regnes som arbejdsmarkedslovgivning,
detaljeret beskrivelse af anvendelsen af oplysninger i det fælles it-baserede
datagrundlag,
listen af delelementer i det fælles it-baserede datagrundlag,
listen med angivelse af pligt til registrering og indberetning af oplysninger for så vidt
angår myndigheder m.fl., der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger
m.v., og
listen over de myndigheder m.fl., der kan udveksle nødvendige oplysninger i
forbindelse med forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger.
-
Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i §§ 33, 46 og 52.
Det fremgår af forliget, at jobcentrene som kerneopgave skal tilbyde virksomhederne hjælp til at
udsøge, screene og formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhederne. Det fremgår
videre, at jobformidlingen skal ske på tværs af jobcentre og kommunegrænser, og den skal være
koordineret, hurtig og ubureaukratisk. Virksomhederne skal også tilbydes hjælp til etablering af
støttet beskæftigelse, hvor det er relevant. Jobformidlingen skal - også på tværs af kommunegrænser
- understøttes af en national it-løsning, som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhedernes
behov for arbejdskraft.
Det foreslås derfor som noget nyt, at beskæftigelsesministeren - for at sikre en koordineret indsats i
forhold til virksomhederne på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører - etablerer
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
et landsdækkende register omfattende jobordrer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag.
Formålet er, at jobordrer skal være tilgængelige på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og
andre aktører. Det foreslås endvidere som noget nyt, at jobcentre og arbejdsløshedskasser skal
kunne udsøge ledige på tværs jobcentre og kommunegrænser, samt at jobcentre og
arbejdsløshedskasser ved jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats skal have adgang til
nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag og Jobnet,
herunder på tværs af kommunegrænser.
Det er kun myndigheder, der varetager opgaver på arbejdsmarkedsområdet, der kan anvende
oplysningerne i registeret i det fælles it-baserede datagrundlag med oplysninger om medlemskab af
arbejdsløshedskasser. Efter gældende regler kan Undervisningsministeriet derfor ikke anvende
registeret i forbindelse med tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration af VEU-godtgørelse,
jf. lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse. Det foreslås derfor som noget nyt, at andre myndigheder kan anvende registeret
ved administration, tilsyn og kontrol af ordninger, det ved lov er pålagt myndigheden at
administrere eller føre tilsyn eller kontrol med.
2.4.3. Forholdet til persondataloven
2.4.3.1. Gældende regler
De gældende regler om det fælles it-baserede datagrundlag, det statistiske datavarehus, Jobnet og
øvrige systemer som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed, er gennemført
inden for rammerne af persondataloven med tilhørende bestemmelser.
Der er i det it-baserede fælles datagrundlag f.eks. adgang til oplysningerne til brug for en aktuel sag,
hvor de professionelle aktører i kommunerne på socialområdet, beskæftigelsesområdet (f.eks.
jobcentre, ydelseskontorer og socialforvaltningen), uddannelsesområdet (f.eks. UU-centrene) har
behov for at indhente nødvendige oplysninger, dels for at kunne udarbejde en systematisk
beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i
borgerens samlede situation indgår, dels for at kunne lave en helhedsorienteret, tværfaglig og
koordineret plan for beskæftigelsesindsatsen på tværs af de kommunale forvaltninger og andre
myndigheder, der er nødvendige og hensigtsmæssige for den enkelte borger. Der kan efter
samtykke fra borgeren også indhentes nødvendige oplysninger på sundhedsområdet til brug for
tilrettelæggelsen af en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret indsats. Planen kan indeholde
tilbud og indsatser fra de forskellige myndigheder og sektorer, der er nødvendige og
hensigtsmæssige for den enkelte borger.
Adgangen til det fælles it-baserede datagrundlag er begrænset ud fra myndighedsmæssige,
geografiske, tidsmæssige og opgavemæssige hensyn. F.eks. har en konkret anden aktør kun adgang
til oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag for den periode, hvor en konkret person er
henvist til anden aktør, samt til funktionaliteter og oplysninger, som opgavemæssigt er nødvendige
for at gennemføre den beskæftigelsesindsats, som er aftalt med den henvisende myndighed. Også
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
inden for et enkelt myndighedsområde er der i dag begrænsninger i adgangen til data, f.eks. efter
geografiske kriterier eller målgrupper i lovgivningen.
Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indhentelse af oplysningerne skal være saglige og skal
ske til udtrykkeligt angivne formål, anses således for at være opfyldt med lovforslaget.
Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne skal ske inden for rammerne af
persondataloven i øvrigt. Det vil blandt andet sige, at myndighederne på nationalt og kommunalt
niveau skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysningerne
ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.
De nævnte myndigheder m.fl. kan endvidere kun få adgang til oplysninger, der er nødvendige,
relevante og tilstrækkelige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til
opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.
Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger
om blandt andet helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold
kan dog efter forudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Behandling
af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan endvidere ske, hvis det er nødvendigt for, at et
retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4. Det
vil f.eks. være tilfældet i forhold til kommunernes behandling af helbredsoplysninger i forbindelse
med mentorer, der skal fungere som udskrivningskoordinatorer.
Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må der som udgangspunkt heller ikke behandles oplysninger om
strafbare forhold. Behandling af oplysninger om frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse
og løsladelse fra afsoningsinstitution kan dog finde sted, hvis den registrerede har givet sit
samtykke, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 1. Behandling og videregivelse af oplysninger om
frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse kan endvidere ske, hvis
videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller for en afgørelse,
som myndigheden skal træffe, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.
Oplysninger om strafbare forhold kan indgå i det fælles it-baserede datagrundlag uden forudgående
samtykke, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, idet blandt andet oplysninger om løsladelse fra
afsoningsinstitution er nødvendige for kommunens afgørelse om mentorer, der skal fungere som
udslusningskoordinatorer.
Der gælder restriktive bestemmelser i persondatalovens § 8, stk. 3, for videregivelse af følsomme
oplysninger på det sociale område. For sociale myndigheders registrering og indberetninger af
oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er
persondatalovens § 8, stk. 3, imidlertid fraveget i de gældende regler i styringsloven. Det foreslås, at
denne fravigelse opretholdes uændret.
§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, når
forvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skal videregive følsomme
oplysninger om f.eks. væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold. Fravigelsen af
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional, fordi oplysningerne ikke
kan indhentes på anden måde, hvis personen ikke giver samtykke til, at kommunen kan videregive
oplysningerne.
Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet, og en fravigelse af
denne bestemmelse vil derfor ikke være i strid med direktivet.
I øvrigt skal det fælles it-baserede datagrundlag forvaltes inden for rammerne af persondataloven.
Endvidere kan der kun udveksles oplysninger mellem forskellige myndigheder, når dette er
nødvendigt og under varetagelse af de hensyn, der følger af persondatalovens §§ 6-8.
Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal endvidere iagttage
persondatalovens § 29, hvorefter den dataansvarlige har oplysningspligt over for den registrerede,
når oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede.
I det omfang registrering eller videregivelse af oplysninger er fastlagt ved lov, har de nævnte
myndigheder ikke pligt til at underrette de berørte personer om indhentelsen eller videregivelse af
oplysninger, idet oplysningspligten ikke gælder, når registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt
er fastlagt ved lov, jf. persondatalovens § 29, stk. 2.
Forvaltningslovens § 29 om videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed vil blive
overholdt. Ifølge denne må oplysninger – i sager der rejses ved ansøgning – om ansøgerens rent
private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden
forvaltningsmyndighed, med mindre 1) ansøgeren har givet sit samtykke hertil, 2) andet følger af
lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller
tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.
De digitale løsninger er indrettet således, at de ved etableringen og fremover skal opfylde kravene
om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven med tilhørende
bestemmelser. Ligesom anden kommunikation - via Jobnet - mellem borgerne og det fælles it-
baserede datagrundlag og mellem det fælles it-baserede datagrundlag og jobcentres hhv.
arbejdsløshedskasserne it-systemer er f.eks. kommunikationslinjerne krypterede. Borgerne kan
alene få adgang til egne oplysninger med anvendelse af NemId eller med anden sikker loginløsning.
Den digitale kommunikation er kun til rådighed og tilgængelig for autentificerede brugere.
2.4.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at disse regler videreføres. Med forslaget sker der således ingen ændringer i
jobcentrets status som en del af den kommunale enhedsforvaltning, selvom jobcentret efter loven er
tillagt en række myndighedsopgaver. Jobcentret er fortsat et tjenestested og således ikke en
selvstændig forvaltningsmyndighed.
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.4.4. Kontrol
2.4.4.1. Gældende ret
Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og
samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de
personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen,
jf. persondatalovens § 5, stk. 1.
Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis, som
var gældende før persondatalovens ikrafttræden, og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra
flertallet i Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om
offentlige myndigheders registre (L50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med
samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at
myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, med mindre særlige
forhold gør sig gældende.
Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed
gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden
kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der
omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til
myndigheden.
I forhold til information til berørte om kontrolordningen gælder det, at kommunerne og
arbejdsløshedskasserne er ansvarlige for administrationen af forsørgelsesydelser, og de skal derfor
orientere om kontrolordningen, når de berørte personer søger om f.eks. uddannelseshjælp,
kontanthjælp, sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge. Dette kan i forhold til f.eks. ansøgning
om uddannelseshjælp eller kontanthjælp ske på den blanket eller formular eller evt.
selvbetjeningsløsning, hvorpå der søges om uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af
oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være
uforenelig med disse formål (finalité-princippet).
Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og
oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som
oplysningerne er indsamlet til.
Myndighederne og arbejdsløshedskasserne skal endvidere forud for iværksættelsen af
sammenstilling og samkøring anmelde denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43, og de skal
indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1.
2.4.4.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at de gældende regler videreføres.
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslåede regler lever op til Datatilsynets
forudsætninger.
2.4.5. Forsøg
2.4.5.1. Gældende ret
Efter styringsloven kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og
udviklingsinitiativer, der fraviger lovens regler.
Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler om forsøg på beskæftigelses- og
sygdagpengeområdet. På styringslovens område anvendes bemyndigelsen for tiden i forbindelse
med frikommuneforsøg og forsøg i henhold til udfordringsretten.
2.4.5.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at forsøgsbestemmelsen videreføres.
2.4.6. Øvrige bestemmelser i den eksisterende styringslov, som ikke videreføres.
Ud over de bestemmelser, der som beskrevet i det foregående foreslås ophævet, er der en række
yderligere bestemmelser i den gældende styringslov, som ikke foreslås videreført. Det drejer sig om
følgende:
Den gældende styringslovs § 10 indeholder bemyndigelse til regionsdirektøren om, at denne efter
inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse kan indgå aftaler
med institutioner, andre aktører eller kommunen om at stille specialistviden om særlige
indsatsområder til rådighed for jobcentrene. Bestemmelsen ophæves, idet beskæftigelsesregionerne
nedlægges pr. 1. januar 2015.
Den gældende styringslovs § 69 indeholder regler om finansiering af de opgaver i
beskæftigelsesindsatsen, der hidtil er blevet varetaget af fire statslige beskæftigelsesregioner.
Bestemmelsen ophæves, idet beskæftigelsesregionerne nedlægges pr. 1. januar 2015.
I § 70 i styringsloven er der fastsat bestemmelser, der giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse
til at fastsætte nærmere retningslinjer for fordeling, anvendelse og administration af de statslige
bevillinger til beskæftigelsesindsatsen, herunder bevillingerne til driften af
beskæftigelsesregionerne og til indsatsen i forbindelse med større virksomhedslukninger m.v.
Bestemmelsen ophæves, idet beskæftigelsesregionerne nedlægges pr. 1. januar 2015.
Lovforslagets § 27, stk. 3, og § 31, stk. 2, giver beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte
nærmere regler for regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes af bevillingen til
en central pulje henholdsvis indsatsen ved større virksomhedslukninger (varslingspuljen).
Administrationen og udbetalingen af dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel er
med virkning fra 1. december 2012 overgået til Udbetaling Danmark. Der er efter gældende regler
ikke nogen form for beskæftigelsesindsats overfor personer, som modtager dagpenge efter lov om
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ret til orlov og dagpenge ved barsel. Henvisningerne i styringsloven til lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel indgår derfor ikke i lovforslaget.
Den gældende styringslovs kapitel 9 indeholder bestemmelser om kvote for ansættelse med
lønstilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det følger af forliget om reform
af beskæftigelsesindsatsen, at for at gøre det lettere at anvende løntilskudsordningen afskaffes det
gældende kvote- og sanktionssystem for løntilskudsordningen, så offentlige arbejdsgivere selv kan
vælge, om de ønsker at ansætte en person i løntilskud.
2. 5. Forholdet til frikommuneforsøgene
Med hjemmel i § 4 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats har
beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og
sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse til følgende forsøg på beskæftigelsesområdet i følgende
kommuner: Gladsaxe, Gentofte, Fredensborg, Fredericia, Odense, Odsherred, Vejle,
Vesthimmerland og Viborg (frikommunerne):
-
Forsøget indebærer, at frikommunerne kan beslutte, at en anden enhed i kommunen
end jobcenteret kan udføre opgaver og træffe afgørelser om beskæftigelsesindsatsen, og at
jobcenteret kan udføre opgaver og træffe afgørelser, der ligger ud over de områder, der er
undtaget fra reglerne.
-
Forsøget indebærer, at frikommunerne kan holde virtuelle møder i
rehabiliteringsteamet.
Forsøgsperioden løber til den 31. december 2015.
Med dette lovforslag får kommunerne mulighed for at lægge andre opgaver i jobcentrene end dem,
der vedrører beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrene skal fortsat varetage beskæftigelsesindsatsen
ifølge lovforslaget. Reglerne om rehabiliteringsteamene er også videreført i dette lovforslag. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til punkt. 2.2.1.3.2, 2.2.1.4.2. og 2.2.1.4.2.3.
De ovennævnte frikommuneforsøg kan videreføres under hensyn til de rammer, der fastsættes i
nærværende lovforslag.
2.6. Konsekvensændringer i andre love
Der foreslås desuden konsekvensændringer i følgende love: Lov om sygedagpenge
(sygedagpengeloven), lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om aktiv
socialpolitik, lov om social pension (pensionsloven), lov om varsling m.v. i forbindelse med
afskedigelser af større omfang (varslingsloven), lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
fleksydelse (fleksydelsesloven), lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven),
lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
Konsekvensændringerne er en følge af, at loven har ændret titel, lovens opbygning er ændret,
således, at bestemmelserne har fået nye numre, samt at der er bestemmelser, der er ophævet som
følge af nedlæggelsen af regionerne, de regionale beskæftigelsesråd og de lokale beskæftigelsesråd,
og oprettelsen af nye regionale arbejdsmarkedsråd med ændrede arbejdsopgaver.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418225_0058.png
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2015-2018
for hhv. staten og kommunerne.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2015-priser
Lovforslaget i alt
Stat
Kommune
2015
-247
-206
-41
0
0
2016
-232
-191
-41
0
0
2017
-214
-173
-41
0
0
2018
-210
-169
-41
0
0
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
Der er foretaget afrundinger.
-41
-41
-41
-41
Der henvises til afsnit 3.4. for en oversigt over de samlede økonomiske konsekvenser af reformen.
3.2.1.2. Beskæftigelsesplan og resultatrevision
Kommunerne skal fortsat udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats, men processen for
udarbejdelse af de kommunale beskæftigelsesplaner afbureaukratiseres således, at form- og proceskrav til
udformningen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen afskaffes, ligesom der ikke længere stilles krav
til fastsættelse af kvantitative mål i de kommunale beskæftigelsesplaner med udgangspunkt i landsdækkende
kvantitative målsætninger.
Kommunerne får således mulighed for selv at tilrettelægge processen med udarbejdelse af
beskæftigelsesplanen, så den i højere grad kan tilpasses lokale behov.
Endvidere afskaffes høringsprocessen, således at de kommunale beskæftigelsesplaner ikke skal sendes til
høring i de regionale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de regionale beskæftigelsesråd, ligesom
beskæftigelsesplanerne heller ikke skal til høring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen skal indgå en opgørelse af resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen i det forudgående år, men kommunerne skal ikke længere udarbejde en særskilt
resultatrevision.
Samlet medfører afskaffelsen af form- og proceskrav til udarbejdelsen af beskæftigelsesplaner og
resultatrevision kommunale mindreudgifter på 13 mio. kr. årligt fra 2015 og frem.
Tabel 2. Afbureaukratisering af beskæftigelsesplan og resultatrevision
Mio. kr. 2015-priser
I alt
Stat
Kommune
2015
-13
0
-13
0
0
2016
-13
0
-13
0
0
2017
-13
0
-13
0
0
2018
-13
0
-13
0
0
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418225_0059.png
Heraf DUT
Der er foretaget afrundinger.
-13
-13
-13
-13
3.2.3. Staten
En ny organisering af den statslige beskæftigelsesindsats indebærer, at de fire nuværende
beskæftigelsesregioner nedlægges, og den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen samles i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
For at sikre en lokal forankring etableres der tre decentrale arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, der placeres i Aalborg, Odense og Roskilde. Arbejdsmarkedskontorerne får
bl.a. til opgave at understøtte reformer på beskæftigelsesområdet, understøtte en sammenhængende
virksomhedsindsats samt varetage forvaltningsmæssige opgaver og sekretariatsbetjeningen af de regionale
arbejdsmarkedsråd. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan herunder yde vederlag til
rådsmedlemmer i henhold til statens regler herom.
Den ændrede organisering indebærer, at opgaver i forbindelse med overvågning af udviklingen på
arbejdsmarkedet og analyser vedr. beskæftigelsesindsatsen, som hidtil er blevet udført i
beskæftigelsesregionerne, centraliseres i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Den generelle
opfølgning og monitorering af større programområder og ydelsesområder samt opfølgning på jobcentrenes
indsats og resultater af beskæftigelsesindsatsen vil ligeledes blive varetaget af Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering.
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering etableres et nationalt kontaktpunkt for store og
landsdækkende virksomheder samt virksomheder med et stort rekrutteringsbehov. Kontaktpunktet giver
virksomhederne én indgang til beskæftigelsessystemet og skal sikre, at virksomhedernes ønsker til services
fra beskæftigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentrene, herunder skal virksomheder med et
stort rekrutteringsbehov have mulighed for at indgå partnerskabsaftaler. Der etableres samtidig en national it-
løsning, der understøtter virksomhedsservice og jobformidling, jf. pkt. 3.2.4.
Den ændrede organisering af beskæftigelsesindsatsen og ændring af partsstrukturen, jf. pkt. 3.3.2, medfører
offentlige mindreudgifter på i alt 96 mio. kr. årligt fra 2015 og frem, heraf statslige mindreudgifter på 68
mio. kr. årligt og kommunale mindreudgifter på 28 mio. kr. årligt.
Som led i finansieringen af den samlede reform af beskæftigelsesindsatsen omprioriteres den statslige
puljebevilling til de lokale beskæftigelsesråd og puljen til jobrettet opkvalificering af langtidsledige, hvilket
medfører statslige mindreudgifter på 146 mio. kr. i 2015, 128 mio. kr. i 2016 og 107 mio. kr. årligt i 2017 og
frem.
Samlet skønnes den ændrede organisering af den statslige beskæftigelsesindsats at medføre statslige
mindreudgifter på 214 mio. kr. i 2015, 196 mio. kr. i 2016 og 175 mio. kr. årligt fra 2017 og frem, jf. tabel 3.
Tabel 3. Ændret organisering af den statslige beskæftigelsesindsats
Mio. kr. 2015-priser
I alt
Stat
Kommune
2015
-214
-214
0
2016
-196
-196
0
2017
-175
-175
0
2018
-175
-175
0
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418225_0060.png
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
Der er foretaget afrundinger.
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3.2.4. Virksomhedsservice og jobformidling
For at styrke virksomhedskontakten skal alle jobcentre fremadrettet have et tæt samarbejde med
virksomhederne inden for tre servicespor: Rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af
medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.
Jobcentrene skal fremadrettet have jobformidling som en del af deres kerneopgaver. Det kan dreje sig om
hjælp til at rekruttere arbejdskraft, informere og hjælpe virksomhederne med at oprette relevante
uddannelses- og opkvalificeringsforløb til nyansatte medarbejdere herunder opkvalificeringsjob. Derudover
skal jobcentrene tilbyde virksomhederne hjælp til at fastholde sygemeldte og skadelidte medarbejdere.
Kommunerne skal fremover samarbejde på tværs af kommunegrænserne om virksomhedskontakten, så
virksomheder hurtigere kan få bedre hjælp til at rekruttere arbejdskraft. Samarbejdet på tværs af
kommunegrænser skal understøtte, at hvert jobcenter hurtigt følger op, når en virksomhed henvender sig med
et konkret behov for arbejdskraft.
Store og landsdækkende virksomheder skal kunne henvende sig til et nationalt kontaktpunkt, så de har én
central indgang til beskæftigelsessystemet. Det nationale kontaktpunkt skal have dialog med store
landsdækkende virksomheder om de overordnede rammer for service og sikre, at virksomhedernes ønsker til
beskæftigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentre.
Fase 1, der skal være klar 1. juli 2015, omfatter en national it-løsning, som sikrer, at der hurtigt bliver fuldt
op på virksomhedernes behov for arbejdskraft, og der skal være en bedre it-understøttelse af udsøgning af
cv’er på tværs af kommuner. Herefter implementeres initiativet trinvist, og sidste trin vil være fuldt indfaset
primo 2017.
Der forventes således statslige it-udgifter til den nationale it-løsning for 8 mio. kr. i 2015, 5 mio. kr. i 2016, 2
mio. kr. i 2017 og 6 mio. kr. i 2018.
Tabel 4. Virksomhedsservice og jobformidling
Mio. kr. 2015-priser
Stat
IT-udgifter
Kommune
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
8
8
0
8
2016
5
5
0
5
2017
2
2
0
2
2018
6
6
0
6
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418225_0061.png
3.3.2. De regionale arbejdsmarkedsråd
Arbejdsmarkedets parter er i dag repræsenteret i de lokale beskæftigelsesråd (LBR), de regionale
beskæftigelsesråd (RBR) og i Beskæftigelsesrådet (BER). Den nuværende partsstruktur forenkles ved, at der
nedsættes et antal regionale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og
de 4 regionale beskæftigelsesråd.
Efter gældende regler varetager kommunerne sekretariatsbetjeningen af de lokale beskæftigelsesråd, mens
beskæftigelsesregionerne varetager sekretariatsbetjeningen af de regionale beskæftigelsesråd.
Med den ændrede partsstruktur vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetage
sekretariatsbetjeningen af de regionale arbejdsmarkedsråd og afholde driftsudgifter til rådets virksomhed, jf.
pkt. 2.2.3.
Samlet medfører forenklingen af partsstrukturen kommunale mindreudgifter på 28 mio. kr. årligt fra 2015 og
frem som følge af, at opgaver vedr. sekretariatsbetjeningen af de lokale beskæftigelsesråd bortfalder.
Tabel 5. Forenklet partsstruktur
Mio. kr. 2015-priser
I alt
Stat
Kommune
2015
-28
0
-28
0
0
2016
-28
0
-28
0
0
2017
-28
0
-28
0
0
2018
-28
0
-28
0
0
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
Der er foretaget afrundinger.
-28
-28
-28
-28
3.4 Samlede økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen
Den samlede beskæftigelsesreform inklusiv det samtidigt fremsatte lovforslag om lov om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love
vurderes fuldt indfaset at betyde en beskæftigelseseffekt på 800 fuldtidspersoner og en styrkelse af de
offentlige finanser med 78 mio. kr. i 2020, jf. tabel 6. Den samlede beskæftigelsesreform vurderes at have
positive struktureffekter, jf. nedenstående tabel.
Tabel 6. Samlede økonomiske konsekvenser som følge af beskæftigelsesreformen, direkte økonomi og
efter skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter
Mio. kr. 2015-priser
Samlede direkte konsekvenser
Efter skat, tilbageløb og
beskæftigelseseffekter
2015
-147
-167
2016
-24
-18
2017
13
-1
2018
13
-8
Fuldt indfaset
-43
-78
På langt sigt styrker reformen den strukturelle beskæftigelse med 3.000 personer og forbedrer BNP med 2,7
mia. kr.
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indfører et nyt og styrket servicekoncept for virksomheder, koordineret
virksomhedskontakt på tværs af kommuner og oprettelse af et nationalt kontaktpunkt for
virksomheder. Dette vil formentlig mindske de oplevede byrder for virksomhederne, hvis de søger
om hjælp til rekruttering hos kommunernes jobcentre.
De administrative lettelser forbundet med dette vil ikke blive kvantificeret yderligere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har i perioden fra xx til yy været sendt i høring hos følgende myndigheder,
organisationer mv.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt
erhvervsdrivende (ASE), AK-Samvirke, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Bedre Psykiatri,
Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske
Handicaporganisationer, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner,
Danske SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den
Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus,
Den Uvildige konsulentforening på Handicapområdet, Erhvervsstyrelsen, Feriekonto, Finansrådet,
Finanstilsynet, Frivilligrådet, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, Foreningen af
kommunale social-, sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fredensborg kommune, Fredericia kommune, Frie Funktionærer,
FSR - danske revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte kommune, Gladsaxe
kommune, Gymnasieskolernes Rektorforening, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes
Brancheforening, Kooperationen, KL, Kommunernes revision, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, KTO, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen Af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere (LAP), LAFS- Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lægeforeningen,
Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Lederforeningen for VUC, Odense kommune,
Odsherred kommune, Pension Danmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Producentforeningen,
Produktionsskoleforeningen, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418225_0063.png
Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Socialt
Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
SIND, Sundhedskartellet, Vejle kommune, Vesthimmerland kommune, Viborg kommune.
9. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Stat:
2015: -146 mio. kr.
2016: -128 mio. kr.
2017: -107 mio. kr.
2018: -107 mio. kr.
Stat:
2015: -68 mio. kr.
2016: -68 mio. kr.
2017: -68 mio. kr.
2018: -68 mio. kr.
Kommuner:
2015: -41 mio.
2016: -41 mio.
2017: -41 mio.
2018: -41 mio.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
kr.
kr.
kr.
kr.
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Stat:
2015: 8 mio. kr.
2016: 5 mio. kr.
2017: 2 mio. kr.
2018: 6 mio. kr.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Styrket servicekoncept for
virksomheder, koordineret
virksomhedskontakt på tværs af
kommuner og oprettelse af et
nationalt kontaktpunkt for
virksomheder.
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ingen
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
§ 1 i den gældende styringslov afgrænser lovens område. Formålet med loven er at fastlægge
organiseringen af og ansvaret for styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt lov om integration
af udlændinge i Danmark.
Det foreslås, at bestemmelsen med redaktionelle ændringer videreføres. Det foreslås videre, at det
som noget nyt fremgår af bestemmelsen, at loven også regulerer registrering, indberetning og
videregivelse af oplysninger, som er indeholdt i statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet, jf.
afsnit IV i lovforslaget.
Til § 2
Det foreslåede
stk. 1
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 2, stk. 1, i
styringsloven.
Det foreslås således, at ansvaret for beskæftigelsesindsatsen påhviler kommunalbestyrelsen. De
opgaver, som de statslige Workindenmarkcentre varetager, er kommunalbestyrelsen dog ikke
ansvarlig for. Der henvises til lovforslagets § 23 og bemærkningerne hertil.
Som noget nyt foreslås i
stk. 2,
at kommunen kan samarbejde med andre kommuner om en
tværkommunal beskæftigelsesindsats, og at kommunerne forpligtes til at drøfte tværkommunalt
samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i Kommunekontaktrådene (KKR) under KL. Der er 5
Kommunekontaktråd, ét i hver region. De er sammensat af alle borgmestre i den enkelte region og
et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, så sammensætningen afspejler stemmefordelingen ved
kommunalvalget.
Det er op til kommunerne at fastlægge, hvilke emner de vil samarbejde om. Det kan eksempelvis
være en øget koordinering af virksomhedssamarbejdet eller indsatser, som kræver specialiseret
viden, som eksempelvis AC-indsatsen eller opkvalificering af særlige grupper af ledige,
eksempelvis i offshore-industrien.
Til § 3
Det foreslåede
stk. 1
er en sammenskrivning af den gældende § 3, stk. 1, og § 13, stk. 1, i
styringsloven.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesindsatsen i jobcentre og i
rehabiliteringsteam og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen i jobcentre skal tilrettelægges.
Det foreslåede
stk. 2
er videreførelse af den gældende § 13, stk. 2, i styringsloven.
Efter den gældende § 13, stk. 2, omfatter beskæftigelsesindsatsen kommunens opgaver efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder
efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., integrationsloven og opgaverne efter stk. 3.
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende § 13, stk. 3, tilrettelægger kommunalbestyrelsen formidlingen af
virksomhedsrettede sociale tilbud m.v. Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for at
inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder
revalidering og andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i
lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.
I forhold til gældende § 13, stk. 3, i styringsloven foreslås det, at "tilrettelæggelsen af formidlingen
af virksomhedsrettede sociale tilbud m.v." ikke indgår særskilt i forslaget til stk. 3. Den gældende
bestemmelse om virksomhedsrettede sociale tilbud stammer fra 2000. Formidling af
virksomhedsrettede sociale tilbud mv. omfattede på det tidspunkt jobtræning, individuel jobtræning,
virksomhedsrevalidering, fleks- og skånejob samt kommunal formidling af ordinære job. Disse
opgaver er i dag en del af opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor i
stk. 3,
at kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for at inddrage
virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås endvidere, at formuleringen om lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov
ikke medtages, da det vurderes, at den er overflødig.
Det foreslåede
stk. 4
er en videreførelse af den gældende § 13, stk. 4, i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke
beskæftigelsesrettede opgaver efter lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel og integrationsloven der er omfattet af beskæftigelsesindsatsen.
Til § 4
Efter reglerne i § 23, i styringsloven skal kommunerne under inddragelse af det lokale
beskæftigelsesråd udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesplanen skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for planens forelæggelse for
kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år behandler
kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen med det lokale beskæftigelsesråds og
beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.
Kommunen skal efter styringslovens § 24 udarbejde en særskilt resultatrevision, som viser
resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen skal drøftes med
beskæftigelsesregionen forud for forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af
budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen resultatrevisionen med det lokale
beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.
Resultatrevisionen skal forelægges kommunalbestyrelsen med det lokale beskæftigelsesråds
bemærkninger forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år. Beskæftigelsesministeren
kan efter de gældende regler fastsætte regler om, hvilke oplysninger beskæftigelsesplanen og
resultatrevisionen skal indeholde, samt form og frister for udarbejdelsen.
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommunen sender efter styringslovens § 25 beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det
regionale beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 1,
at kommunen skal udarbejde en plan for det kommende års
beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen skal tage udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske
mål, som beskæftigelsesministeren årligt udmelder, tilpasset de lokale forhold og udfordringer. Der
henvises til den foreslåede § 20 og bemærkningerne hertil. Planen skal behandles af kommunen
forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år.
Alle øvrige form- og proceskrav til udformningen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen
foreslås afskaffet.
Der stilles således ikke længere formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i de kommunale
beskæftigelsesplaner med udgangspunkt i landsdækkende kvantitative målsætninger.
Kommunen skal heller ikke længere udarbejde en særskilt resultatrevision. I forslaget til
stk. 2
indgår dog, at der i grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision,
som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret for det forudgående år.
Kommunens årlige beskæftigelsesplan kan have et flere årigt sigte. Kommunens beskæftigelsesplan
skal ikke sendes i høring i de regionale arbejdsmarkedsråd eller i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
Det foreslås i
stk. 3,
at kommunen skal fremsende den årlige beskæftigelsesplan til det regionale
arbejdsmarkedsråd til orientering, således at det regionale arbejdsmarkedsråd kan få et overblik
over kommunernes planer for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år.
Rådet behandler de kommunale beskæftigelsesplaner og kan henvende sig til kommunerne med
bemærkninger til de af kommunerne fremsendte beskæftigelsesplaner.
Til § 5
Efter styringslovens § 14 skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at en særskilt del af
kommunens forvaltning (jobcentret) alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats.
Formålet med bestemmelsen er at sikre fokus på den beskæftigelsesrettede indsats og adskille den
jobrettede indsats fra afgørelser om berettigelse til og udmåling af forsørgelsesydelser, f.eks.
kontanthjælp, sygedagpenge, hjælp til enkeltydelser og boligstøtte.
Efter styringslovens § 14 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at jobcentret også varetager
kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v. og visse opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning
efter kapitel 2 i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
Det foreslås, at beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder fortsat varetages af
jobcentret. Det foreslås dog, at jobcentret ikke længere skal være bundet af, at varetagelse af
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
beskæftigelsesindsatsen er eneste opgave, der udføres her. Kommunalbestyrelsen kan således
beslutte, at opgaver fra andre dele af forvaltningen kan varetages i jobcentret. Det vil således f.eks.
være muligt at lægge kommunens ydelsescenter i jobcenteret. Med den foreslåede ændring vil det
fremover i højere grad være muligt for de kommunale forvaltninger at tilpasse deres administration
til lokale forhold.
Forslaget betyder, at det ikke er nødvendigt at videreføre bestemmelsen om, at jobcenteret kan
varetage opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v. og visse opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning
m.v., da kommunalbestyrelsen har valgfrihed i forhold til, hvor opgaven skal placeres.
Til § 6
Det foreslåede
stk. 1
er en delvis sammenskrivning af styringslovens § 15, stk. 1 og 2.
Efter disse bestemmelser varetager jobcentret beskæftigelsesindsatsen over for borgere og
virksomheder, og der skal i indsatsen over for disse være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og
rådighed.
Det foreslås, at bestemmelserne om jobcentrets grundlæggende opgaver over for borgere
videreføres uændret. Indsatsen over for virksomhederne foreslås dog flyttet til forslagets § 7.
Målet for jobcenterets indsats er således at understøtte, at den enkelte borger kommer hurtigst
muligt direkte i job. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og i, hvor tæt den
enkelte er på arbejdsmarkedet. For unge ydelsesmodtagere uden erhvervskompetencegivende
uddannelse går vejen til beskæftigelse via uddannelsespålæg.
Jobcenteret understøtter den enkeltes jobsøgning, herunder ved brug af selvbetjeningsværktøjer, og
synliggør relevante jobåbninger over for den enkelte.
I forhold til borgere, der udover at mangle et arbejde kan have sociale og helbredsmæssige
problemer, er udgangspunktet for jobcenterets indsats, at beskæftigelsesmæssige og sociale
problemer skal kunne løses parallelt.
Det foreslåede
stk. 2
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 15, stk. 3, i
styringsloven.
Det foreslås således, at kommunerne fortsat har mulighed for at bestemme, at
beskæftigelsesindsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse kan varetages af en særskilt
enhed, adskilt fra jobcenteret.
Målet er, at indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum.
Det kan f.eks. være i et UU-center eller på en erhvervsskole.
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommuner, der vælger denne model, har også mulighed for at udskille indsatsen over for unge
uden uddannelse uanset ydelse – på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen – og varetage
denne i en særlig enhed. Dette betyder, at kommunens fulde indsats over for denne gruppe unge,
dvs. også på f.eks. social- og sundhedsområdet, varetages og koordineres i denne enhed. Unge uden
uddannelse er unge under 30 år, som modtager enten uddannelseshjælp, arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse.
Det foreslåede
stk. 3
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den fra 5. januar 2015
gældende § 15, stk. 4, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, om opfølgningen over for
sygedagpengemodtagere, hvor der er en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger inden for 8
uger regnet fra første fraværsdag, skal varetages af jobcentret eller ydelsescentret. Dermed kan den
enkelte kommune tilrettelægge en hensigtsmæssig og fleksibel administration i de korterevarende
sygedagpengesager.
Det foreslåede
stk. 4
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af § 15, stk. 5, i styringsloven,
som træder i kraft den fra 5. januar 2015.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og
koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb, borgere i jobafklaringsforløb, jf. den
gældende § 68 c og 68 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og funktionen som gennemgående
og koordinerende sagsbehandler for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i sygedagpengeloven, kan
overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret. Det foreslås endvidere, at den
gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret ikke kan træffe
afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
Det indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan være gennemgående og
koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk
forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks. være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel,
foretage opfølgning og understøtte, at borgeren følger rehabiliteringsplanens indsatsdel og når målet
i planen.
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får adgang til alle nødvendige oplysninger.
Der vil i denne forbindelse kunne være tale om, at den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler får terminaladgang til oplysningerne.
Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at
have den nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og
sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller
samt uddannelse og vejledning af medarbejderne.
Det foreslåede
stk. 5
er en videreførelse af den gældende § 15, stk. 6, i styringsloven.
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende
sagsbehandler for personer, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og som vurderes
aktivitetsparate, jf. § 2, nr. 3 og 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan overdrages til en
anden enhed i kommunen end jobcentret. Den koordinerende sagsbehandler kan ikke træffe
afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen, hvis pågældende er fra en anden enhed end jobcentret.
Til § 7
Efter gældende § 13, stk. 2, i styringsloven, omfatter beskæftigelsesindsatsen over for
virksomhederne opgaver i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.
Det foreslås i
stk. 1,
at jobcentrets opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen videreføres, og at
der i beskæftigelsesindsatsen skal være fokus på landets virksomheder. Virksomhedsservice og
jobformidling skal være en kerneopgave for jobcentrene, så virksomhederne kan få den
arbejdskraft, de har brug for, og så der sker et hurtigt og præcist match mellem virksomhed og den
ledige.
Efter forslaget til
stk. 1
skal kommunerne have fokus på de tre virksomhedsrettede indsatsområder;
rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af
sygemeldte medarbejdere. Kommunerne har til gengæld frihed til selv at fastlægge udmøntning og
håndtering af den virksomhedsrettede indsats lokalt. Indsatsen skal være kontinuerlig og
sammenhængende, og der skal være fokus på den opsøgende virksomhedskontakt, også på tværs af
kommuner.
De tre servicespor skal understøttes af digitale løsninger. Med it-understøttelse af initiativerne
sikres færre administrative byrder i forbindelse med blandt andet oprettelse af løntilskud.
Rekrutteringsindsatsen vil blive understøttet af et nyt, nationalt it-system udviklet af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder jobordrer fra virksomheder. Dermed sikres det, at
der er gennemsigtighed i virksomheders jobordrer og rekrutteringsbehov på tværs af
kommunegrænser, og at det bliver lettere for jobcentre at servicere virksomheder inden for
rekruttering.
I
stk. 2
foreslås, at jobcenteret varetager virksomhedskontakten, og at jobcentrene skal samarbejde
herom på tværs af kommunegrænserne. Samarbejde på tværs skal understøtte, at jobcentrene hurtigt
følger op på virksomhedernes behov for hjælp til rekruttering. Det betyder blandt andet, at
virksomhederne skal se ud over egen kommunegrænse og samarbejde med øvrige kommuner, når
de får kendskab til virksomheder med behov for arbejdskraft.
Til § 8
Den foreslåede bestemmelse er en sammenskrivning af den gældende § 17 og § 60, stk. 4, i
styringsloven.
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås således i
stk. 1,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL kan fastsætte
regler om anvendelse af fælles logo og grafisk design m.v. i kommunikationen med borgere,
virksomheder og andre samarbejdsparter. Således vil jobcentrene også fremover skulle følge den
designmanual, som er udarbejdet i samarbejde med KL, og som er offentliggjort på Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.
I
stk. 2
foreslås, at jobcentrenes hjemmesider skal udarbejdes ved hjælp af Jobnet, samt at
jobcentrene, som det er tilfældet i dag, skal følge de af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
og KL fastsatte krav til logo og hjemmeside-design.
Til § 9
Det foreslåede
stk. 1
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 24 a, stk. 1,
i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen skal etablere rehabiliteringsteam i alle kommuner.
Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i sager, der
behandles i teamet. Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om
ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Det gælder
også sager, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne. I disse
sager skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan forelægges uden personlig kontakt til
borgeren. Der vil være tale om borgere, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser,
at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. De er derfor undtaget fra
ressourceforløb og skal kunne tilkendes førtidspension. Det kan f.eks. være borgere med en
betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, med en alvorlig hjerneskade eller
med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse,
hvor prognosen er kort levetid, eller hvor sygdommen er hastigt accelererende.
Desuden foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om indsatsen i sager om
jobafklaringsforløb til borgere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Formålet med forslaget
er at sikre den samme tværfaglige vurdering i disse sager, som efter de gældende regler foretages i
sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Herudover foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling i sygedagpengesager om
syge, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven.
Kommunen er ansvarlig for at få sagen forelagt teamet. Behandlingen af sagen sker på grundlag af
rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet af borgeren og sagsbehandleren i
fællesskab og blandt andet med inddragelse af den praktiserende læge samt de øvrige forvaltninger,
som deltager i teamet, jf. § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Teamets indstilling indgår i beslutningsgrundlaget, når den enkelte forvaltning efterfølgende træffer
afgørelse i sagen. Det er således fortsat den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træffe
afgørelse i den enkelte sag.
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Teamets indstilling danner udgangspunkt for udarbejdelse af rehabiliteringsplanens indsatsdel, hvor
den samlede rehabiliteringsindsats fastsættes på baggrund af de enkelte forvaltningers afgørelser om
den konkrete indsats til den enkelte borger. Teamet kan indstille, at teamet inddrages i den løbende
opfølgning på sagen.
Kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led
i sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges, eller at sagen ikke
forelægges for teamet, ligesom der heller ikke kan klages over teamets indstilling i en sag.
Der sker med bestemmelsen ikke en fravigelse af persondatalovens § 35, hvorefter den registrerede
har adgang til at gøre indsigelse mod en behandling af oplysninger om vedkommende selv.
Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling
må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princippet), jf. persondatalovens § 5, stk. 2. Det
vurderes, at behandlingen ikke vil være i strid med finalité-princippet.
De forskellige myndigheder kan kun få adgang til oplysninger, der er nødvendige, og de forskellige
myndigheder kan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfatte mere, end
hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens §
5, stk. 3.
De dataansvarlige myndigheder - kommuner, regioner og staten - skal ved digital kommunikation
sikre, at kommunikationen sker i overensstemmelse med persondatalovens § 41, stk. 3, og
sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller
og uddannelse og vejledning af medarbejderne samt kryptering ved transmission af følsomme eller
fortrolige oplysninger over internettet.
§ 8, stk. 3, i persondataloven er – for sociale myndigheders videregivelse af oplysninger som er
nødvendige for at gennemføre indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen - fraveget i den gældende
styringslov. Denne fravigelse opretholdes, jf. forslag til § 50 og bemærkningerne hertil.
Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger
om blandt andet helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold
kan dog efter forudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Denne
bestemmelse fraviges ikke i det foreliggende lovforslag.
Det foreslåede
stk. 2,
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 24 a, stk.
2, i styringsloven.
Det foreslås således, at en sag ikke behandles i rehabiliteringsteamet, når en
sygedagpengemodtager, som har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 e i
sygedagpengeloven, overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpenge
efter § 24 i lov om sygedagpenge. Overgår en sygedagpengemodtager til jobafklaringsforløb efter
ophør af en af forlængelsesreglerne, skal sagen altid behandles i rehabiliteringsteamet, uanset den
indsats, sygedagpengemodtageren har fået under sygedagpengeforløbet.
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslåede
stk. 3
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 24 a, stk. 3,
i styringsloven.
Det foreslås således, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre den enkelte borger en
helhedsorienteret, tværfaglig, koordineret indsats med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den
enkelte borger så vidt muligt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdet i rehabiliteringsteamet
skal medvirke til, at den enkelte borger kommer i centrum i egen sag, at der sker en parallel
afklaring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og
udfordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer
anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger.
Til § 10
Det foreslåede
stk. 1
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 24 a, stk. 6,
i styringsloven.
Det foreslås således, at rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med
repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder:
Beskæftigelsesområdet
sundhedsområdet
socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet
regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 13, og
undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende
uddannelse og i øvrige sager efter behov.
Det foreslåede
stk. 2
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 24 a, stk. 7,
i styringsloven.
Det foreslås således, at borgeren og sagsbehandleren deltager i møder, hvor rehabiliteringsteamet
behandler borgerens sag. Borgeren skal deltage i møderne både af hensyn til sagens afklaring og for
at sikre, at borgeren inddrages i og får ejerskab til egen sag. Sagsbehandleren deltager på møderne i
teamets behandling af sagen og bidrager til teamets indstilling til kommunen.
Hvis der er tale om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens
arbejdsevne, skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan derfor behandles i teamet uden, at
borgeren deltager.
Kommunen skal gøre opmærksom på, at borgeren har mulighed for at inddrage en bisidder i sagen,
f.eks. en pårørende.
Til § 11
Det foreslåede
stk. 1
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 24 a, stk. 4,
i styringsloven.
Det foreslås således, at rehabiliteringsteamet altid skal afgive indstilling om følgende:
1) Hvorvidt borgeren skal gives et ressourceforløb, et fleksjob, tilbud
erhvervsdrivende, en anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension,
til selvstændigt
1)
2)
3)
4)
5)
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2) hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger eller fra det regionale sundhedsvæsen, der er
nødvendige for at bidrage til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på
arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og
3) hvordan opfølgningen på ressourceforløbet tilrettelægges, så personer støttes i at fastholde
uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang, der er brug for
mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Det foreslåede
stk. 2
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 24 a, stk.
8, i styringsloven.
Det foreslås således, at sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse
i sagen, hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling. Når rehabiliteringsteamet
har revurderet sagen på baggrund af kommunens oplysninger, sendes sagen retur til kommunen, der
herefter træffer afgørelse i sagen.
Det foreslåede
stk. 3
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 24 a, stk. 5,
i styringsloven.
Det foreslås således, at rehabiliteringsteamet ikke skal drøfte og give indstilling om, hvorvidt
borgeren skal have et jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller selvstændigt
erhvervsdrivende i sygedagpengesager om syge som er visiteret til kategori 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 3,
og i sager om jobafklaringsforløb enten, hvor borgeren får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb,
eller hvor borgeren på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis
ikke borgeren var omfattet af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24, stk. 1, jf.
sygedagpengelovens § 24 a. Det foreslå, at rehabiliteringsteamet i disse sager alene skal give
indstilling om hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er
nødvendige for, at den enkelte borger opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Desuden skal
rehabiliteringsteamet give indstilling om, hvordan opfølgningen på indsatsen tilrettelægges.
Til § 12
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en videreførelse af § 25 a, stk. 9, i
styringsloven, der er gældende fra den 5. januar 2015.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til efter forhandling med
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold at fastsætte nærmere regler om
indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling. Der kan i den forbindelse fastsættes
nærmere regler om krav til indholdet i rehabiliteringsteamets indstilling alt efter, om der indstilles
til ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.
Beskæftigelsesministeren er på tilsvarende vis bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i
sygedagpengesager for syge, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.
Bemyndigelsen er givet med henblik på, at der kan fastsættes nærmere regler alt efter, om der
indstilles til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Bestemmelsen er i dag udmøntet ved
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling
om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Til § 13
Det foreslåede
stk. 1
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 25 b, stk. 1,
i styringsloven.
Det foreslås således, at kommuner og regioner skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering til kommunen. Aftalen skal indgås med den region, hvori den enkelte
kommune er beliggende. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion
skal levere rådgivningen og vurderingen til beskæftigelsesområdet, herunder hvordan og med hvilke
faglige kompetencer sundhedskoordinatorfunktionen bemandes.
Det foreslåede
stk. 2
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 25 b, stk. 2,
i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunen og regionen skal aftale, hvorledes kommunens
rehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regionen,
herunder adgang til en sundhedskoordinatorfunktion, som repræsenterer regionen i
rehabiliteringsteamet.
Det foreslåede
stk. 3
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 25 b, stk. 3,
i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunen, hvis den ikke er tilfreds med regionens ydelser, kan vælge at
opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og
vurdering med en anden region.
Til § 14
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 25
c, stk. 1, i styringsloven.
Det foreslås således, at sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, og
sundhedskoordinatoren skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager til
forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag, herunder om der er
behov for yderligere rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion. Sundhedskoordinatorens
vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den enkelte sag.
Til § 15
Det foreslåede
stk. 1
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 25 c, stk. 2,
i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunen i sagsbehandlingen af sager, som skal behandles i
rehabiliteringsteamet, samt i sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende alene kan benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske
funktion og den praktiserende læge. Det indebærer, at kommunen i det omfang, der er brug for
lægefaglig bistand i sagsbehandlingen i sager, der forberedes til forelæggelse i
rehabiliteringsteamet, kun kan benytte lægefaglig bistand fra klinisk funktion og den praktiserende
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
læge. Det indebærer endvidere, at hvis der er behov for lægefaglig bistand under et ressourceforløb
i forbindelse med tilkendelse af fleksjob eller under et fleksjob kan kommunen kun benytte
lægefaglig bistand fra klinisk funktion og den praktiserende læge. Forslaget betyder, at det alene er
klinisk funktion eller den praktiserende læge, der yder lægefaglig bistand i sagsbehandlingen i de
mest udsatte borgeres sager.
Herudover foreslås det, at kommunen i disse sager alene kan rekvirere almene lægeattester fra den
praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion. Klinisk funktion kan efter
behov rekvirere en eller flere speciallægeattester som grundlag for klinisk funktions vurdering til
kommunen. Det kan f.eks. være i tilfælde med sjældne sygdomme, hvor der er ganske få med
specialviden.
I sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge til borgere visiteret til kategori 3, jf.
sygedagpengelovens § 12, kan kommunen på tilsvarende vis alene benytte sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge samt alene rekvirere
lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion om
borgerens muligheder for at arbejde.
Det foreslåede
stk. 2
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 25 c, stk. 3,
i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunen i en forsøgsperiode på to år skal indhente en vurdering af, om
der kan anbefales en anden behandling, når en sygemeldt, der modtager sygedagpenge, ikke ønsker
at modtage lægebehandling.
Herudover skal kommunen i en forsøgsperiode på to år indhente en vurdering af, om der kan
anbefales en anden behandling, når en borger, der skal visiteres til fleksjob i forbindelse med en
afgørelse om førtidspension, eller i forbindelse med modtagelse af førtidspension eller
ressourceforløbsydelse, ikke ønsker at deltage i lægebehandling.
Derfor skal kommunen i en forsøgsperiode på to år anvende klinisk funktion til vurdering af, om
der kan anbefales en anden behandling, når borgeren over for kommunen oplyser, at borgeren ikke
ønsker at modtage lægebehandling.
Formålet med at indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion er at give borgeren de bedste
muligheder for at bidrage til egen helbredelse ved at gøre en indsats for at finde en anden
behandlingsmulighed, når den sygemeldte ikke ønsker at deltage i den behandling, pågældende er
blevet tilbudt.
Anbefaler klinisk funktion en anden behandling, foregår den sundhedsfaglige behandling af
borgeren som hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er således ikke klinisk funktion, der
skal tilbyde borgeren den behandling, som klinisk funktion anbefaler.
Reglerne i forslaget til § 17, stk. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med
ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om blandt andet pris for klinisk
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
funktions ydelser og lægeattester, gælder også for sager, der skal forelægges klinisk funktion efter
den foreslåede § 15, stk. 2.
Til § 16
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 25
d, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i
regionen, herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.
Til § 17
Det foreslåede
stk. 1
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 25 e, stk. 1,
i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse kan fastsætte regler om samarbejdsaftalen, herunder om
sundhedskoordinatorfunktionen og om fastsættelse af pris m.v., samt om krav til lægeattesters
udformning og indhold. Reglerne vil blive fastsat med henblik på at tilvejebringe attester, som kan
bidrage til udvikling af borgerens arbejdsevne m.v.
Det foreslåede
stk. 2
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 25 e, stk. 2,
i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse og social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om krav til
organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen
indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i
sager om ressourceforløb og fleksjob.
Med hjemmel i bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse nr. 815 af 27. juni 2014 om kommuner og
regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb,
fleksjob, førtidspension m.v. Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
blive fastsat tilsvarende regler.
Herudover foreslås i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for
sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i sager
efter forslagets § 15, stk. 2, fastsætter regler om blandt andet organiseringen og indholdet i den
sundhedsfaglige rådgivning. Der fastsættes blandt andet nærmere regler vedrørende de tilfælde,
hvor den kliniske funktion ikke kan pege på en anden behandlingsmulighed som følge af, at den
relevante faglige ekspertise ikke er repræsenteret i klinisk funktion. I disse tilfælde sikres borgerens
ret til en ekstra lægefaglig vurdering af behandlingsmulighederne ved, at klinisk funktion sørger for,
at sagen vurderes af en sundhedsfaglig person med relevant faglig ekspertise.
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslåede
stk. 3
er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 25 e, stk. 3,
i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse fastsætter regler om krav til tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige
rådgivning i sager på det øvrige beskæftigelsesområde, herunder sager om kontanthjælp,
sygedagpenge og revalidering. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte
bindende regler på området.
Til § 18
Det foreslås, at det nævnes i loven, at kommunen kan inddrage andre aktører i
beskæftigelsesindsatsen.
Efter gældende regler er der i dag mulighed for at overlade det til andre aktører at udføre opgaver
og træffe afgørelser i forhold til beskæftigelsesindsatsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven.
Til § 19
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 28
i styringsloven.
Efter denne bestemmelse kan beskæftigelsesministeren fastsætte fælles landsdækkende krav til
udbud og kontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Med hjemmel i bemyndigelsen er der i bekendtgørelse nr. 1128 af 4. december 2012 til blandt andet
at fastsat regler om rammeaftaler, som andre aktører og jobcentret indgår om
beskæftigelsesindsatsen efter styringsloven, sygedagpengeloven og lov om en aktiv socialpolitik.
Det er regler om, hvilke betingelser, der skal indsættes i en rammeaftale herunder regler om
gyldighedsperiode, opsigelsesregler m.v. Der vil med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat tilsvarende regler.
Til § 20
Efter den gældende § 35, stk.1, nr. 3, i styringsloven udmelder beskæftigelsesministeren årligt mål
for beskæftigelsesindsatsen. Udmeldingen af de beskæftigelsespolitiske mål sker efter indstilling fra
Beskæftigelsesrådet og er bindende for kommunerne.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren forsat årligt udmelder beskæftigelsespolitiske mål, men at
de alene angiver retningen for tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan
lade sig inspirere af, men som de ikke har pligt til at efterleve.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4 og til afsnit 2.2.2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til § 21
Efter styringslovens § 5 stk. 1, opretter beskæftigelsesministeren fire statslige
beskæftigelsesregioner, som omfatter Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region
Syddanmark og Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Efter styringslovens § 8, stk. 1 og 2, overvåger og analyserer beskæftigelsesregionen udviklingen på
det regionale arbejdsmarked og stiller sin viden til rådighed for jobcentrene og andre relevante
interessenter. Herudover overvåger og tilvejebringer beskæftigelsesregionen dokumentation for
resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, herunder dokumentation for
resultatproblemer i enkelte jobcentre.
Efter styringslovens § 8, stk. 3, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pålægge
beskæftigelsesregionen at varetage andre opgaver, herunder administrative opgaver, der vedrører
beskæftigelsesindsatsen.
Efter styringslovens § 8, stk. 4, etablerer beskæftigelsesregionen en rådgiverfunktion, som kan bistå
de enkelte jobcentre med at analysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge arbejdsgange
og håndtere indsatsen for særlige målgrupper mv. Beskæftigelsesregionerne orienterer løbende det
regionale beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens arbejde og resultater.
Efter styringslovens § 8, stk. 5, varetager regionsdirektøren sekretariatsbistanden for det regionale
beskæftigelsesråd og sikrer, at rådets beslutninger er lovlige.
Efter § 17, stk. 2, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. udarbejder
beskæftigelsesregionen årligt en analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for
handicappede personer i regionen.
Det foreslås i
stk. 1,
at Beskæftigelsesministeriet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)
som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen fremover varetager en række opgaver,
herunder årligt udarbejder en analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer med
handicap, som fremgår af forslagets § 59, nr. 1, om ændring af lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal således understøtte
kommunerne i implementeringen af reformer på beskæftigelsesområdet og understøtter udviklingen
af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering skal desuden oprette decentrale arbejdsmarkedskontorer, som
bidrager til at sikre lokal forankring af beskæftigelsesindsatsen, og Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering varetager sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet som hidtil og vil fremover
også varetage sekretariatsfunktionen for de regionale arbejdsmarkedsråd.
Som led i varetagelsen af sekretariatsfunktionen for det regionale arbejdsmarkedsråd afholder
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blandt andet udgifter til tolkebistand, personlig
assistance, eventuelle rejseudgifter mv. til medlemmer af rådet, der har behov herfor, i det omfang
vedkommende ikke kompenseres som følge af, at vedkommende deltager som et led i sit
ansættelsesforhold.
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås endvidere, at der oprettes et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende
virksomheder, samt for virksomheder med stort rekrutteringsbehov. Kontaktpunktet vil blive
placeret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om det nationale
kontaktpunkt.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte regler for, hvilke
virksomheder der kan få hjælp af det nationale kontaktpunkt så det sikres, at alle virksomheder, der
har et større rekrutteringsbehov, kan blive serviceret af det nationale kontaktpunkt. Bemyndigelsen
skal sikre, at det nationale kontaktpunkt er i kontakt med relevante, strategisk udvalgte
virksomheder. Kontaktpunktet skal have dialog med virksomheder, så virksomhedernes ønsker til
service fra beskæftigelsessystemet drøftes.
Med bemyndigelsen vil beskæftigelsesministeren endvidere fastsætte regler, der kan sikre, at
indholdet i det nationale kontaktpunkts partnerskabsaftaler er mest hensigtsmæssigt for
virksomhederne. Rammerne for partnerskabsaftaler vil blive fastsat af det nationale kontaktpunkt i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering mens det nærmere indhold af en aftale vil blive
fastlagt i et samarbejde mellem det nationale kontaktpunkt, virksomheden og de relevante jobcentre.
Det kan f.eks. være bistand i forbindelse med større rekrutteringsrunder, herunder målrettet
opkvalificering og uddannelse af ledige, fastholdelse af medarbejdere, og ansættelse af et større
antal personer i støttet beskæftigelse. Intensiteten i samarbejdet, kontakt og formidling af ledige til
virksomheden fastsættes også i samarbejde med virksomhed og jobcentre.
For at understøtte en hensigtsmæssig etablering og opfølgning på anvendelsen af det nationale
kontaktpunkt foreslås det, at der løbende skal følges op på virksomhedernes brug af kontaktpunktet,
deres tilfredshed med kontaktpunktets tilbud og kvaliteten af de aftaler, der indgås.
Til § 22
Efter den gældende § 6 i styringsloven overvåger og analyserer staten i beskæftigelsesregionerne
udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i
jobcentrene med henblik på at sikre resultater og effekter af indsatsen.
Det foreslås, at overvågnings- og analyseopgaverne centraliseres, således at overvågning og analyse
ikke længere er en opgave på regionalt niveau, men en ren statslig opgave, som er forankret i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De statslige opgaver omfatter generel
opfølgning/monitorering af større opgaveområder og ydelsesordninger, samt opfølgning på
jobcentrenes indsats og resultater.
Til § 23
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 2, stk. 3, i styringsloven.
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås således, at de statslige Workindenmark-centre varetager sagsbehandlingen efter artikel
64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004
om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse
af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger for jobsøgere fra
EU-lande, der får dagpenge fra hjemlandet.
Forslaget indebærer, at Workindenmark varetager dialogen med den udenlandske jobsøger, dialog
med myndigheder i jobsøgerens hjemland, administration af relevante EU blanketter samt tilser, at
jobsøgerne lægger deres CV i Workindenmark.dk´s CV-bank.
Udenlandske jobsøgere med dagpenge fra hjemlandet, der tilmelder sig hos Workindenmark, kan
stadig få hjælp hos jobcentrene i samme omfang som andre udenlandske jobsøgende. Forslaget
ændrer ikke ved, at jobcentrene fortsat skal have en grundlæggende viden om udlandsrekruttering
og skal kunne bistå virksomheder med at rekruttere arbejdskraft fra udlandet og hjælpe udenlandske
arbejdstagere, der søger job i Danmark.
Til § 24
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 33,
stk. 1, i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren nedsætter Beskæftigelsesrådet til at rådgive
beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken.
Til § 25
Efter den gældende § 34, stk. 1, i styringsloven består Beskæftigelsesrådet af en formand og 25
andre medlemmer.
Efter § 34, stk. 2, udpeger Beskæftigelsesministeren, bortset fra formanden, medlemmerne af
Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder
således:
1) 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 8 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra FTF
4) 1 fra Akademikernes Centralorganisation,
5) 1 fra Lederne,
6) 4 fra KL og
7) 1 fra Danske Handicaporganisationer.
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter § 34, stk. 3, udpeger Beskæftigelsesministeren på samme måde en suppleant for hver af de i
rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog således, at der udpeges to suppleanter for
organisationer med flere end tre pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en
suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan
suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.
Efter § 34, stk. 4, udpeger Beskæftigelsesministeren rådets formand og en suppleant for denne efter
indstilling fra rådets medlemmer.
Efter § 34, stk.
5,
tilforordnes rådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant
fra Finansministeriet, 1 repræsentant fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold og 1 repræsentant fra Undervisningsministeriet.
Efter § 34, stk. 6, udpeges medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede
for 4 år ad gangen. Beskæftigelsesrådets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det
kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til
periodens udløb.
Efter § 34, stk. 7, fastsætter Rådet selv sin forretningsorden.
Efter § 34, stk. 8, drager beskæftigelsesministeren omsorg for at varetage rådets
sekretariatsforretninger.
Det foreslås i
stk. 1,
at sammensætningen af Beskæftigelsesrådet ændres, således at det består af en
formand og 26 andre medlemmer.
Det foreslås i
stk. 2,
at sammensætningen af Beskæftigelsesrådet bibeholdes, men at Danske
Regioner også bliver repræsenteret i Beskæftigelsesrådet.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren som hidtil skal udpege formanden, samt udpeger
medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer
og myndigheder. Beskæftigelsesrådet vil således bestå af:
1) 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 8 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra FTF,
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 4 fra KL
7) 1 fra Danske Regioner,
7) 1 fra Danske Handicaporganisationer.
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås i
stk. 3,
at de gældende regler om udpegning af suppleanter og deres deltagelse i møder
videreføres.
Det foreslås i
stk. 4,
at den gældende § 34, stk. 4, videreføres.
Det foreslås i
stk. 5,
at der tilforordnes rådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1
repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold og 1 repræsentant for Undervisningsministeriet.
Det foreslås i
stk. 6,
at den gældende § 34, stk. 6, videreføres.
Det foreslås i
stk. 7,
at den gældende § 34, stk. 7, videreføres.
Det foreslås i
stk. 8,
at den gældende § 34, stk. 8, ændres, således at det er beskæftigelsesministeriet,
som varetager sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet. Se bemærkninger til § 20.
Til § 26
Efter den gældende § 35 stk. 1, i styringsloven medvirker Beskæftigelsesrådet i styringen af
beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om
1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser,
2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,
3) beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale beskæftigelsesråd, herunder om ministerens
udmelding af mål for beskæftigelsesindsatsen,
4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
5) opfølgning på udviklingen for udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for international
rekruttering og
6) forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.
Efter den gældende § 35, stk. 2, afgiver Beskæftigelsesrådet hvert år en beskæftigelsespolitisk
redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås i
stk. 1,
at Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen
gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om
1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser,
2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,
3) beskæftigelsesministerens udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for beskæftigelsesindsatsen,
4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for international
rekruttering og
6) forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.
Den forslåede ændring betyder, at Beskæftigelsesrådet alene afgiver indstilling om
beskæftigelsesministerens udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for beskæftigelsesindsatsen og
dermed fremover ikke afgiver indstilling om beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale
arbejdsmarkedsråd, da der ikke skal indgås kontrakter mellem beskæftigelsesministeren og de nye
regionale arbejdsmarkedsråd.
Det foreslås i
stk. 2,
at det videreføres, at Beskæftigelsesrådet hvert år afgiver en
beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og
effekter af beskæftigelsesindsatsen.
Til § 27
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 36,
i styringsloven.
Det foreslås således i
stk. 1,
at der som hidtil af en central pulje vil kunne tilføres ekstra midler,
hvor der måtte være behov for en særlig indsats.
I
stk. 2
foreslås, at der som hidtil kan udarbejdes en bekendtgørelse, der regulerer bevillingens
anvendelse.
Den gældende bemyndigelse er anvendt i bekendtgørelse nr. 58 af 2. februar 2006 om styring og
administration af den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats.
Bevillingen til den centrale pulje fastsættes på de årlige finanslove. Der kan af bevillingen afholdes
udgifter til en særlig beskæftigelsesindsats, herunder udgifter til analyse-, forsøgs- og
udviklingsaktiviteter m.v., der supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats.
Det foreslås i
stk. 3,
at beskæftigelsesministeren får mulighed for at fastsætte nærmere regler for
regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn mv. for statslige tilskud, der ydes af bevillingen.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere retningslinjer for regnskab, revision m.v. fremgår i
gældende lov af § 70, stk. 3.
Med hjemmel i bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse nr. 1173 af 8. oktober 2013 om
administration af tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings område. Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive
fastsat tilsvarende regler.
Til § 28
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter den gældende § 37, stk. 1, i styringsloven nedsætter beskæftigelsesministeren et regionalt
beskæftigelsesråd i hver beskæftigelsesregion med det formål at overvåge og analysere udviklingen
på arbejdsmarkedet og medvirke til at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
Efter den gældende § 44, stk. 1, i styringsloven nedsætter kommunalbestyrelsen endvidere et lokalt
beskæftigelsesråd med det formål at rådgive kommunen og at samordne og udvikle den lokale
forbyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig.
Det foreslås i
stk. 1,
at beskæftigelsesministeren som erstatning for de fire regionale
beskæftigelsesråd og 94 lokale beskæftigelsesråd nedsætter et antal regionale arbejdsmarkedsråd.
De regionale arbejdsmarkedsråd har til formål at sikre tværgående koordination og samarbejde om
beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner, arbejdsløshedskasser og
uddannelsesinstitutioner m.v., herunder indgå samarbejde med VEU-centre og vækstfora.
Rådene har endvidere til formål at understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på
tværs af kommunegrænser.
Det foreslås i stk.
2,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om oprettelsen af et regionalt
arbejdsmarkedsråd på Bornholm, herunder rådets sammensætning, og hvilke opgaver rådet skal
varetage. Oprettelsen af et særligt råd på Bornholm er begrundet i de særlige udfordringer, der
knytter sig til arbejdsmarkedet på Bornholm og det forhold, at rådet alene vil dække Bornholms
regionskommune.
Til § 29
Efter reglerne i gældende lovs § 38 består det regionale beskæftigelsesråd af en formand og 21
andre medlemmer, dog 42 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland.
Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af rådet efter indstilling fra
de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således: 6 fra Dansk
Arbejdsgiverforening, dog 12 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, 5 fra
Landsorganisationen i Danmark, dog 10 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, 1
fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, dog 2 i beskæftigelsesregionen for
Hovedstaden og Sjælland, 1 fra Akademikernes Centralorganisation, dog 2 i beskæftigelsesregionen
for Hovedstaden og Sjælland, 1 fra Ledernes Hovedorganisation, dog 2 i beskæftigelsesregionen for
Hovedstaden og Sjælland, 5 fra kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen i forening, dog
10 fra kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland i forening, 1
fra Danske Handicaporganisationer, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,
og 1 fra regionsrådet, dog 1 fra hver af de to regionsråd i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden
og Sjælland.
Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hvert medlem.
Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gangen bortset fra formanden og dennes
suppleant. Det regionale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det
kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til
periodens udløb.
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådets medlemmer.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd, jf. § 8, stk.3,
i styringsloven.
Efter reglerne i styringslovens § 45 består det lokale beskæftigelsesråd af følgende medlemmer, der
udpeges af kommunalbestyrelsen: op til 3 efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, op til 3
efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark, 1 efter indstilling fra Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, 1 efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation, op til 2
efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, 1 efter indstilling fra Praktiserende Lægers
Organisation i egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende læger, 1 efter indstilling fra det
lokale integrationsråd i de kommuner, hvor et sådant er nedsat, og op til 2 fra relevante lokale
foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af rådet i forening.
Samtidig udpeger kommunalbestyrelsen på samme måde en suppleant for hvert medlem.
Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gangen, bortset fra formanden og dennes
suppleant. Det lokale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det
kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til
periodens udløb.
Borgmesteren er formand for rådet. Varetages beskæftigelsesindsatsen i kommunen af et stående
udvalg, kan borgmesteren beslutte, at formanden for det stående udvalg er formand for rådet.
Formandens suppleant er henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden i det stående udvalg.
Formandens funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Kommunen varetager sekretariatsbistanden for det lokale beskæftigelsesråd.
Det foreslås i
stk. 1,
at det regionale arbejdsmarkedsråd består af 1 formand og 20 andre
medlemmer.
Det foreslås i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet, bortset fra
formanden, efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således: 6
fra Dansk Arbejdsgiverforening, 5 fra Landorganisationen i Danmark, 1 fra FTF, 1 fra
Akademikerne, 1 fra Lederne, 5 fra kommunerne i regionen i forening, 1 fra Danske
Handicaporganisationer og 1 fra regionsrådet.
Det foreslås videreført i
stk. 3,
at beskæftigelsesministeren udpeger en suppleant for hvert medlem.
Derudover foreslås i
stk. 4,
at rådet
selv udpeger tilforordnede. Der skal være
1 repræsentant fra
Vækstfora og 1 repræsentant fra VEU-området. Rådet skal herudover vælge, om det vil have 1
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
repræsentant fra enten erhvervsakademier og professionshøjskoler
i fællesskab
eller 1 repræsentant
fra universiteterne
i det regionale område. I forhold til VEU-området er det
VEU-centerrådet eller
VEU-Centerrådene
i
området, der i fællesskab
indstiller
1 repræsentant som tilforordnet.
Det foreslås videreført i
stk. 5,
at medlemmer, suppleanter og tilforordnede udpeges for 4 år ad
gangen, bortset fra formanden og dennes suppleant. Det regionale beskæftigelsesråds
funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder
udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Det foreslås videreført i
stk. 6,
at rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig
periode af og blandt rådets medlemmer og i
stk. 7,
at rådet selv fastsætter sin forretningsorden.
Til § 30
Efter den gældende § 39, stk. 1, i styringsloven, overvåger det regionale beskæftigelsesråd
arbejdsmarkedet og kan iværksætte undersøgelser af beskæftigelsespolitiske problemstillinger.
Rådet overvåger endvidere beskæftigelsesindsatsen i jobcentre og udarbejder årligt en
analyserapport om resultater og effekter af indsatsen i jobcentrene.
Efter styringslovens § 46, stk. 1, overvåger det lokale beskæftigelsesråd det kommunale jobcenters
resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Det lokale beskæftigelsesråd rådgiver endvidere
om tiltag til forbedring af indsatsen i den enkelte kommune.
Opgaver i forbindelse med overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet og analyseopgaver af
beskæftigelsesindsatsen foreslås, jf. forslaget til § 19, centraliseret i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, herunder den generelle opfølgning og monitorering af større programområder og
ydelsesområder samt opfølgning på jobcentrenes indsats og resultater af beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd varetager følgende opgaver:
1. Indgå i et samspil med kommunerne og understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs
af kommunerne: Rådet skal understøtte en effektiv og sammenhængende
beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænser, fagområder og
arbejdsløshedskasser.
2. Rådgive og gå i dialog med kommunerne om udviklingen af
beskæftigelsesindsatsen: Understøtte og rådgive kommuner og arbejdsløshedskasser
i forbindelse med udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Rådet skal understøtte og
rådgive kommuner og a-kasser i forbindelse med udvikling af
beskæftigelsesindsatsen. Rådet orienteres om de kommunale beskæftigelsesplaner og
kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger til de af kommunerne
fremsendte beskæftigelsesplaner. Rådet har en rådgivende funktion i forhold til
blandt andet at bidrage med parternes viden om arbejdsmarkedet.
3. Samarbejde og koordinere beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og
andre aktører, herunder VEU-centre og de regionale Vækstfora: Rådet skal indgå i
en koordination af beskæftigelses- uddannelses- og erhvervsområdet via et
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samarbejde med VEU-centrene og regionerne/de regionale vækstfora, herunder sikre
en drøftelse af, hvordan man bedst muligt kan understøtte og koordinere en regional
udvikling i retning af, at flest mulige ledige kan komme i beskæftigelse, f.eks. i
forbindelse med infrastrukturinvesteringerne i den enkelte region, eller hvordan den
regionale indsats – som varetages af de lokale jobcentre, uddannelsesinstitutioner og
væksthuse - kan bidrage til en koordineret opkvalificering af de ledige f.eks. via
midler fra Socialfonden. Rådet kan indgå en partnerskabsaftale med de regionale
vækstfora jf. Regeringens vækstpartnerskabsaftale med de regionale vækstfora.
Rådet koordinerer endvidere uddannelses- og erhvervsvejledningen.
4. Koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på
arbejdskraft og områder med høj ledighed: Rådet skal understøtte, at kommunerne
samarbejder i forhold til virksomhedsindsatsen, og at kommunerne i
beskæftigelsesindsatsen har fokus på områder med mangel på arbejdskraft og på
områder med høj ledighed.
5. Godkende den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje: Rådet
drøfter og godkender positivlisten for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
6. Varetage opgaver, som efter anden lovgivning er henlagt til rådene: Rådet overtager
opgaver, som det nuværende regionale beskæftigelsesråd og det lokale
beskæftigelsesråd har efter denne og andre love:
o
o
o
o
o
o
Modtager underretninger om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven.
Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt ved
ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en
kollektiv overenskomst, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Træffer afgørelse om dispensation fra rimelighedskravet for personer, der er i
virksomhedspraktik og nytteindsats jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med virksomheder, som i en
periode har nedsat produktion, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sager om
meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til
tredjelandsstatsborgere.
Afgiver efter praksis udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af pladser til
samfundstjeneste.
Til § 31
Efter den gældende § 43 i styringsloven kan det regionale beskæftigelsesråd inden for rammerne af
en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse
med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.
Regionsdirektøren udfører rådets beslutning om anvendelsen af bevillingen og varetager
administration og regnskab m.v.
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at det regionale beskæftigelsesråds opgaver fremover varetages af det regionale
arbejdsmarkedsråd, således at arbejdsmarkedsrådet inden for rammerne af en særlig statslig
bevilling (varslingspuljen) kan iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i
forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et
lokalområde.
Det foreslås endvidere, at det fremover er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som i
stedet for regionsdirektøren udfører rådets beslutning om anvendelsen af bevillingen og varetager
administration og regnskab m.v.
Det betyder, at Rådet modtager underretninger om varsling af større afskedigelser efter
varslingsloven og udmønter en særskilt statslig bevilling til en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe
problemer i forbindelse med større afskedigelser eller virksomhedslukninger af stor betydning for et
lokalområde.
Bevillingen fastsættes på de årlige finanslove.
Bemyndigelsen i
stk. 2
giver beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for
regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn mv. for statslige tilskud, der ydes af bevillingen.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere retningslinjer for regnskab, revision m.v. fremgår af
styringslovens § 70, stk. 3.
Med hjemmel i bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse nr. 1173 af 8. oktober 2013 om
administration af tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings område. Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive
fastsat tilsvarende regler.
Til § 32
Efter den gældende § 46 a i styringsloven skal kommunerne løbende underrette det lokale
beskæftigelsesråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, og om ansættelse
med løntilskud. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunernes
underretning til rådene.
Efter styringslovens § 46, stk. 5, skal det lokale beskæftigelsesråd sammen med kommunen en gang
årligt drøfte en strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsats.
Det foreslås i
stk. 1,
at kommunerne løbende skal underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om
anvendelsen af virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, og om ansættelse med løntilskud, jf.
kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Underretningen skal ske via det landsdækkende system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommunerne sender løbende oversigter over
pladser i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, og pladser med løntilskud til de regionale
arbejdsmarkedsråd.
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås i
stk. 2,
at det regionale arbejdsmarkedsråd sammen med kommunerne en gang årligt
drøfter en overordnet strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelsen af
nytteindsatsen.
Det foreslås i
stk. 3,
at beskæftigelsesministeren fortsat kan fastsætte nærmere regler om
kommunernes underretning til de regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af
virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskudsansættelser. Regler herom er i dag fastsat i kapitel 5
i den gældende bekendtgørelse nr. 1541 af 16. december 2013 om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats.
Til § 33
Forslaget til stk. 1.
Efter § 58, stk. 1 og 2, i styringsloven etablerer beskæftigelsesministeren et fælles it-baseret
datagrundlag til brug for forvaltningen af arbejdsmarkedslovgivningen, herunder til kontrol og til
statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle ændringer videreføres.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til stk. 6.
Forslaget til stk. 2
Efter § 58, stk. 4, og § 60, stk. 6, i styringsloven etablerer beskæftigelsesministeren - for at sikre en
koordineret indsats i forhold til borgeren på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre
aktører - som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende register, der omfatter
tilmeldinger i jobcentrene som jobsøgende, afmeldinger, fraværsperioder, forskellige grupperinger i
arbejdsmarkedslovgivningen og oplysninger om registreringer i selvbetjeningsløsninger.
Det foreslås, at reglerne med redaktionelle ændringer videreføres. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til forslaget til stk. 6.
Forslaget til stk. 3
Der er i den gældende styringslov ingen regler om jobformidling inden for eller på tværs af
kommunegrænser.
Det fremgår af forliget, at jobcentrene som kerneopgave skal tilbyde virksomhederne hjælp til at
udsøge, screene og formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhederne. Det fremgår
videre, at jobformidlingen skal ske på tværs af jobcentre og kommunegrænser, og at den skal være
koordineret, hurtig og ubureaukratisk. Virksomhederne skal også tilbydes hjælp til etablering af
støttet beskæftigelse, hvor det er relevant. Jobformidlingen - også på tværs af kommunegrænser -
skal understøttes af en national it-løsning, som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på
virksomhedernes behov for arbejdskraft.
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås derfor som noget nyt, at beskæftigelsesministeren - for at sikre en koordineret indsats i
forhold til virksomhederne på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører - etablerer
et landsdækkende register omfattende jobordrer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag.
Formålet er, at jobordrer skal være tilgængelige på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og
andre aktører.
Forslaget til stk. 4
Efter § 58, stk. 3, i styringsloven etablerer beskæftigelsesministeren som en del af det fælles it-
baserede datagrundlag et landsdækkende register for medlemskab af anerkendte
arbejdsløshedskasser.
Det foreslås i
1. pkt.,
at reglerne med redaktionelle ændringer videreføres.
Det er hidtil alene fremgået af bemærkningerne til lovforslaget om de gældende regler, at
arbejdsløshedskasserne kun kan anvende registeret i forhold til egne medlemmer. Det foreslås i
2.
pkt.,
at det tydeliggøres i lovteksten, at arbejdsløshedskasserne for så vidt angår egne medlemmer
kan anvende registeret ved administrationen af ordninger, det ved lov er pålagt
arbejdsløshedskasserne at administrere.
Myndigheder, der ikke varetager opgaver på arbejdsmarkedsområdet, men hvor kendskab til
personens medlemskab af en arbejdsløshedskasse er nødvendigt, kan efter gældende regler ikke
anvende registeret. Det gælder f.eks. Undervisningsministeriet i forhold til tilsyn med
arbejdsløshedskassernes administration af VEU-godtgørelse, jf. lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Det foreslås derfor i
3. pkt.
som noget nyt, at andre myndigheder kan anvende registeret ved
administration, tilsyn og kontrol af ordninger, det ved lov er pålagt myndigheden at administrere
eller føre tilsyn eller kontrol med.
Forslaget til stk. 5
Der er i den gældende styringslov ingen regler om udsøgning af ledige på tværs af organisatoriske
grænser.
Det foreslås som noget nyt, at jobcentre og arbejdsløshedskasser skal kunne udsøge ledige på tværs
jobcentre og kommunegrænser. Det kan f.eks. være ledige af en bestemt stillingskategori til en
konkret formidling til en virksomhed, der har bedt om jobcentrets bistand til rekrutteringen.
Det foreslås videre, at jobcentre og arbejdsløshedskasser ved jobformidling og anden
virksomhedsrettet indsats skal have adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det
fælles it-baserede datagrundlag, herunder på tværs af kommunegrænser. For arbejdsløshedskasserne
gælder det dog kun for så vidt angår egne medlemmer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 35 om tilsvarende adgang til
nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i Jobnet.
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget til stk. 6
I § 58, stk. 1, i styringsloven fremgår en ikke udtømmende oplistning af arbejdsmarkedslovgivning
omfattet af styringsloven.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren som noget nyt får en bemyndigelse til at fastsætte hvilke
love, der i relation til denne lov er omfattet af begrebet arbejdsmarkedslovgivning, jf. forslaget til
stk. 1.
Forslaget om en bemyndigelsesbestemmelse vil gøre det enklere at opdatere definitionen af
arbejdsmarkedslovgivningen i forbindelse med fremtidige lovændringer. Der er ikke herudover
tilsigtet ændringer med forslaget. Det er således hensigten, at det med hjemmel i den foreslåede §
33, stk. 6, fastsættes, at forvaltningen af aktuelt følgende love kan ske på grundlag af oplysninger i
det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet.:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om sygedagpenge,
lov om aktiv socialpolitik,
lov om fleksydelse,
lov om seniorjob,
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere,
lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig
ledighed m.v.,
-
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
-
lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang og
-
anden lovgivning, hvor det fremgår, at der anvendes oplysninger i det fælles it-baserede
datagrundlag.
Det foreslås endvidere som noget nyt, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om,
hvilke landsdækkende registre der indgår i det fælles it-baserede datagrundlag og om anvendelse af
oplysningerne.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Det er således hensigten, at det med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse fastsættes, at der for at
sikre en koordineret indsats i forhold til borgeren på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og
andre aktører som en del af det fælles it-baserede datagrundlag etableres et landsdækkende register,
som i første omgang omfatter:
-
-
-
-
Tilmeldinger i jobcentrene som jobsøgende,
afmeldinger,
matchkategoriseringer, visitationsgrupper og sygedagpengekategorier,
fraværsperioder og
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
andre tværgående grupperinger i arbejdsmarkedslovgivningen, der er nødvendige for
at gennemføre beskæftigelsesindsatsen, selvbetjeningsløsninger på f.eks. Jobnet og
identifikation af personer.
Forslaget vil gøre det enklere at opdatere reglerne om dataelementer i det fælles it-baserede
datagrundlag i forbindelse med fremtidige lovændringer.
De nærmere regler om indholdet og anvendelsen af oplysningerne skal fastsættes inden for
rammerne af persondataloven. Datatilsynet vil blive hørt i forbindelse med fastsættelsen heraf, jf.
persondatalovens § 57.
Det foreslås endvidere som noget nyt, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes registrering af jobordrer, der modtages fra offentlige og
private virksomheder således, at de er tilgængelige i det fælles it-baserede datagrundlag. Det
foreslås, at beskæftigelsesministeren herunder kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de enkelte
jobcentre og arbejdsløshedskasser skal registrere jobordrer, der modtages fra offentlige og private
virksomheder.
Det er hensigten med bestemmelsen, at sikre, at de registreringer af jobordrer som jobcentrets og
arbejdsløshedskassen som led i en dokumenteret og oplyst sagsbehandling registrerer i egne
fagsystemer skal være tilgængelige i det fælles it-baserede datagrundlag for at sikre en koordineret
indsats og en god service i forhold til virksomhederne på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser
og andre aktører og for at sikre gennemsigtighed for de ledige, kommunerne,
arbejdsløshedskasserne og andre aktører.
Til § 34
Efter § 60, stk. 1 og 5, i den gældende styringslov etablerer og driver beskæftigelsesministeren
Jobnet.dk som et landsdækkende system og som en fælles selvbetjeningsindgang for alle jobcentre,
borgere og virksomheder.
Det foreslås, at reglerne med redaktionelle ændringer videreføres. Det foreslås endvidere som noget
nyt, at Jobnet også er selvbetjeningsindgang for arbejdsløshedskasserne, og at virksomhederne på
Jobnet skal kunne bede om jobcentrets bistand til formidling af arbejdskraft.
Til § 35
Der er i den gældende styringslov ingen regler om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes
virksomhedsrettede service eller om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes adgang til
oplysningerne registreret i Jobnet om egne borgere henholdsvis egne medlemmer i forbindelse med
den virksomhedsrettede indsats.
Jobcentrene udgør et landsdækkende offentligt servicesystem, der skal sikre størst mulig
gennemsigtighed på jobmarkedet og understøtte rekruttering, jobsøgning og formidling af
arbejdskraft på tværs af faggrænser og kommunegrænser. De digitale redskaber, herunder Jobnet, er
et centralt element i denne tværgående rekruttering og formidling.
92
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis virksomhederne ønsker bistand fra jobcentret til at rekruttere, eller hvis virksomhederne ikke
selv kan finde kvalificeret arbejdskraft, kan de altid henvende sig i et jobcenter. Alle jobcentre kan
formidle arbejdskraft til virksomhederne, uanset hvor i landet virksomheden er beliggende og
uanset hvor de ledige bor. Virksomhederne kan frit vælge, hvilket jobcenter de vil have service fra.
Arbejdsløshedskasserne kan tilsvarende formidle arbejdskraft til virksomhederne, dog alene for
egne medlemmer.
Det foreslås derfor i
stk.1
som noget nyt, at det fastsættes i loven, at jobcentrene generelt har adgang
til oplysninger registreret på Jobnet om egne borgere, og i
stk. 2
at arbejdsløshedskasserne generelt
har adgang til oplysninger om egne medlemmer, jf. også hidtil gældende organisatoriske
begrænsninger i adgangen til oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag og i Jobnet.
Det foreslås i
stk. 3,
at der skal være mulighed for at udsøge ledige på tværs af kommuner og
arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats. Det kan
f.eks. være ledige af en bestemt stillingskategori til en konkret formidling til en virksomhed, der har
bedt om jobcentrets bistand til rekrutteringen. Det foreslås videre, at jobcentre og
arbejdsløshedskasser ved jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats skal have adgang til
nødvendige formidlingsrelevante oplysninger som f.eks. cv-oplysninger, beskæftigelsesmål og
andre nødvendige oplysninger i Jobnet. Arbejdsløshedskasserne dog kun få adgang for så vidt angår
egne medlemmer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 33, stk. 5, om tilsvarende adgang til
nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag.
Til § 36
Efter § 60, stk. 2, i styringsloven skal jobcentrene sørge for, at alle stillingsopslag - fra offentlige og
private arbejdsgivere – der tilgår jobcenteret, bliver lagt på Jobnet. Efter § 57 i den gældende lov
skal offentlige arbejdsgivere indlægge alle ledige stillinger i Jobnet.
Formålet med bestemmelserne er at understøtte gennemsigtighed og høj omsætningshastighed på
jobmarkedet.
Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle ændringer videreføres.
I medfør af tjenestemandsloven er der i bekendtgørelse om opslag af tjenestemandsstillinger i
staten, jf. bekendtgørelse nr. 302 af 26. marts 2010, fastsat regler om, at tjenestemandsstillinger med
visse undtagelser skal opslås offentligt. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på disse
undtagelser.
Det er i § 34 i den gældende bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats fastsat, at der ved offentlige arbejdsgivere forstås kommuner, kommunale
fællesskaber og regioner, statsinstitutioner, og organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og
lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud. Denne bestemmelse
foreslås videreført ved revision af bekendtgørelsen.
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til § 37
Forslaget til stk. 1
Efter § 60, stk. 6, i styringsloven indgår oplysninger, der er registreret i selvbetjeningsløsninger, og
andre oplysninger til brug for sagsbehandling i kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen i
det fælles it-baserede datagrundlag. Det gælder blandt andet:
Cv-oplysninger for personer, der efter § 13, stk. 1, og § 73 d, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge og løbende vedligeholde et cv i Jobnet,
-
joblog,
-
fravær i form af f.eks. ferie, sygdomsperioder, midlertidigt arbejde,
-
tilmelding og afmelding som jobsøgende,
-
bekræftelse af aktiv jobsøgning,
-
afklaring,
-
selvbooking og ombooking af samtaler i jobcentret,
-
aftaler med personen om næste skridt i indsatsen, og
-
seneste rettidige dato for samtaler og indsats.
Det foreslås, at bestemmelsen med redaktionelle ændringer videreføres, herunder med opdatering af
eksemplerne på oplysninger registreret i selvbetjeningsløsninger. Det foreslås endvidere, at det
præciseres, at oplysningerne også kan bruges til sagsbehandling i arbejdsløshedskasserne
vedrørende beskæftigelsesindsatsen.
-
Forslaget til stk. 2
Efter § 60, stk. 2, i styringsloven vises oplysninger om enkeltpersoner, herunder oplysninger
registreret i det fælles it-baserede datagrundlag og i selvbetjeningsløsninger, ved opslag på den
pågældendes side på Jobnet (Min side) eller ved opslag i anden landsdækkende portal. Andre
landsdækkende portaler er f.eks. Styrelsen for Arbejdsmarkeds og Rekrutterings portaler
MitJobkompas.dk og Jobbing.dk og den fællesoffentlige portal Borger.dk. Formålet er, at give
borgeren bedre muligheder for at få overblik over egen sag og indblik i de oplysninger, som
jobcentrene og arbejdsløshedskasserne registrerer i deres fagsystemer.
Det foreslås, at bestemmelsen med redaktionelle ændringer videreføres.
Forslaget til stk. 3
Efter § 60, stk. 3, i styringsloven kan cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet,
herunder jobloggen, bruges til opfølgning på de lediges opfyldelse af rådighedsforpligtelsen,
herunder til kontrol i medfør af bestemmelserne i de gældende §§ 68 og 68 b. Formålet er at
overvåge, at den ledige ikke anvender Jobnet til f.eks. at udarbejde proforma-cv eller til at registrere
proforma-ansøgninger til arbejdsgiverne f.eks. ved brug af automatiske jobsøgningsprogrammer
eller registrering af fiktive jobsøgninger. Oplysninger om den lediges brug af Jobnet er blandt andet
de spor, som brugeren efterlader ved brug af internetapplikationen. I Jobnet er det f.eks. IP-
94
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
adressen, der logges på fra, og data, der fremkommer ved logning af personens brug af Jobnet
applikationen.
I det omfang hjemlen benyttes, kan det kun ske på begrænsede områder og med forudgående og
klar information til brugere af Jobnet. Bestemmelsen omfatter kun personer, der har pligt til at
anvende Jobnet.
Det foreslås, at bestemmelsen med redaktionelle ændringer videreføres i forslaget til nærværende
bestemmelse.
Med forslaget om, at dagpengemodtagere skal registrere jobsøgning i en joblog og selvbooke
samtaler i jobcentret, jf. det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af ændring af lov ome en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love, vil
oplysninger i jobloggen og manglende registrering i jobloggen eller undladelse af selvbooking af
samtaler fremover også kunne bruges til opfølgning på de lediges opfyldelse af
rådighedsforpligtelsen, herunder til kontrol i medfør af bestemmelserne i de foreslåede §§ 53 og 54.
Til § 38
Efter § 60, stk. 8, i styringsloven skal de kommunale it-systemer indrettes på en sådan måde, at
systemerne og Jobnet med tilhørende faciliteter til selvbetjening og opslag på Min side, kan
udveksle data og funktionaliteter ved brug af fællesoffentlige standarder.
Efter § 65 i styringsloven kan beskæftigelsesministeren - for at sikre at de it-systemer, der anvendes
i beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende system - pålægge offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles offentlige it-
standarder, at etablere elektronisk kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles it-
servicer
.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 60, stk. 8, med redaktionelle ændringer videreføres og at det
tydeliggøres, jf. dele af den gældende § 65, at arbejdsløshedskassernes it-systemer skal indrettes på
tilsvarende måde.
Til § 39
Efter § 59, stk. 1, i styringsloven etablerer beskæftigelsesministeren et landsdækkende it-baseret
målesystem, Jobindsats.dk, til måling af resultater og effekter samt til opgørelse af opfyldelse af
lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen. Og efter styringslovens § 59, stk. 2, indsamler
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering datagrundlaget for Jobindsats.dk i det statistiske
datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring og
opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Det foreslås, at bestemmelsen med redaktionelle ændringer videreføres.
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til § 40
Efter § 61 i styringsloven kan beskæftigelsesministeren etablere og drive andre it-systemer,
herunder landsdækkende it-systemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og
dækningen af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Efter 61, stk. 2, i den
gældende lov kan beskæftigelsesministeren endvidere fastsætte regler for indhentning og
behandling af oplysninger til brug for systemerne.
Det foreslås, at bestemmelsen med redaktionelle ændringer videreføres. Det foreslås videre som
noget nyt, at bestemmelsen også skal gælde for kommunerne og arbejdsløshedskasserne.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller, jf. § 28 i bekendtgørelse om det fælles
datagrundlag og statistiske datavarehus, i dag et fælles system til selvbooking til rådighed for
jobcentrene, som de har pligt til at bruge og til at understøtte, således at borgere via Min Side på
Jobnet selv kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og ombooke samtaler, som
jobcentrene har indkaldt til.
Den foreslåede bemyndigelse i § 50 vil også kunne anvendes til ved revision af bekendtgørelsen at
fastsætte regler om, at ledige skal kunne booke samtaler hos jobcentrets eventuelle andre aktører og
rådighedssamtaler i arbejdsløshedskasserne
Det fremgår af forliget, at jobcentrene som kerneopgave skal tilbyde virksomhederne hjælp til at
udsøge, screene og formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhederne. Det fremgår
videre, at jobformidlingen skal ske på tværs af jobcentre og kommunegrænser, og den skal være
koordineret, hurtig og ubureaukratisk. Virksomhederne skal også tilbydes hjælp til etablering af
støttet beskæftigelse, hvor det er relevant. Jobformidlingen - også på tværs af kommunegrænser -
skal inden for rammerne af den foreslåede bestemmelse understøttes af en national it-løsning, som
sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Til § 41
Efter § 58, stk. 5, i styringsloven er der fastsat regler om, at den enkelte offentlige myndighed og
arbejdsløshedskasse, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, er dataansvarlig, jf.
persondataloven, for indberetningen, brug af data lokalt samt for at orientere de registrerede om
registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag. Der er endvidere i stk. 6 fastsat regler om, at
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter,
og i stk. 7 om, at de enkelte kommuner er dataansvarlige i relation til andre aktører som
databehandlere.
De centrale behandlingsaktiviteter vedrører f.eks. adgangssystem, selvbetjeningsløsninger,
regelbaserede opgørelser på baggrund af indberettede data, opgørelse af dagpengeanciennitet og
andre beregninger, som er nødvendige for at tilrettelægge indsatsen i form af cv-samtaler,
jobsamtaler, opfølgningssamtaler og tilbud over for den ledige, sletning af data m.v.
96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommunernes dataansvar i relation til andre aktører som databehandler for kommunen omfatter ud
over en tilsynsforpligtelse i forhold til anden aktør også ansvar for, at data fra anden aktør
registreres og indberettes, som om opgaven var udført af kommunen.
Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle ændringer videreføres.
Til § 42
Efter reglerne i § 32, stk. 1, i styringsloven kan kommunen i henhold til en indgået
databehandleraftale, jf. § 42 i persondataloven, overlade oplysninger til en anden aktør om en
persons beskæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats samt øvrige forhold, som er
nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte beskæftigelsesindsats efter
arbejdsmarkedslovgivningen. Den anden aktør må efter stk. 2 ikke benytte eller udveksle
oplysningerne til formål ud over det aftalte eller tilføje oplysninger, der er begrundet i andre formål,
jf. også reglerne i persondataloven. Beskæftigelsesministeren kan efter stk. 3 fastsætte regler om at
overlade oplysninger til anden aktør.
Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle ændringer videreføres.
Til § 43
Efter reglerne i dele af § 58, stk. 2, og §§ 62, stk. 1, og 68 a, stk. 9, i styringsloven har offentlige
myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af
arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at registrere og indberette oplysninger om:
Arbejdsmarkedsforhold,
virksomheders og borgeres deltagelse i arbejdsmarkedsrettede ordninger,
beskæftigelsesindsatsen over for borgere, herunder relevante, tværfaglige og helhedsorienterede
aktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område,
-
borgeres overgang til job, uddannelse og andre forsørgelsesordninger samt
-
ydelsesforløb og andre data.
Den gældende § 62, stk. 1, i styringsloven indeholder en detaljeret oplistning af oplysningstyper,
der skal indberettes.
-
-
-
Der kan efter gældende regler, jf. § 62, stk. 2, i styringsloven ikke kræves betaling for
tilvejebringelse og indberetning af oplysningerne.
Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle ændringer videreføres. Det foreslås dog som
noget nyt, at den detaljerede oplistning af oplysningstyper, der skal indberettes, fremover reguleres
på bekendtgørelsesniveau.
Forslaget til stk. 1
Det foreslås således i
stk. 1,
at offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der
medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger, har pligt til at indberette nødvendige
oplysninger til brug for:
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
-
-
-
Forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, herunder tilsyn og kontrol
statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
udstilling af selvbetjeningsmuligheder på Jobnet eller en anden landsdækkende løsning og
borgernes indsigt i egne oplysninger.
Det nærmere indhold og omfang af kommunernes, arbejdsløshedskassernes og andre aktørers
forpligtelser til at indberette oplysninger forventes som hidtil fastlagt i bekendtgørelse om det fælles
datagrundlag og statistiske datavarehus (i medfør af bemyndigelserne i den foreslåede § 52) efter
forudgående høring af Datatilsynet, KL m.fl. - således som det sker allerede i dag på centrale
områder. Indberetningen omfatter også oplysninger efter integrationsloven.
Det vil herunder f.eks. også kunne fastsættes, at arbejdsløshedskasserne digitalt skal indberette
indkaldelser til cv-samtaler og rådighedssamtaler tillige med aftalefeltet, der indeholder en kort
opsummering af aftalen mellem personen og arbejdsløshedskassen om det videre aftalte fra afholdte
cv-samtaler og rådighedssamtaler. Hermed kan den ledige se indkaldelser og afholdte samtaler fra
både jobcenter og arbejdsløshedskassen på Jobnet sammen med de samtaler, den ledige selv booker
med jobcentret og arbejdsløshedskassen. Den ledige kan også se de aftaler, som vedkommende
indgår under de forskellige samtaler i jobcentret og i arbejdsløshedskassen.
Kommunerne er hver især ansvarlige for, at andre aktører overholder de fastlagte regler for
anvendelse, registrering og indberetning af oplysninger.
Det foreslås endvidere, at oplysningerne registreres og indberettes til det fælles it-baserede
datagrundlag og det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Forslaget til stk. 2
Det foreslås i
stk. 2,
at data på individniveau om højeste fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb
for personer under 30 år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning
om uddannelse og erhverv, anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag på
beskæftigelsesområdet. Baggrunden herfor er, at unge under 30 år har kontakt til mange
institutioner og myndigheder, blandt andet Ungdommens Uddannelsesvejledning,
uddannelsessteder og forskellige kommunale forvaltninger. Imidlertid har de enkelte myndigheder
og institutioner ikke et samlet overblik over den unges situation, hvilket gør det vanskeligt at
tilbyde en målrettet indsats.
Det drejer sig om oplysninger om de unges uddannelsesforløb (start-, sluttidspunkt,
uddannelsestype, uddannelseskode til identifikation af uddannelsen samt statuskode for
uddannelsen, herunder om der er risiko for afbrydelse af uddannelsen, om den unge er tilmeldt
uddannelsen eller om uddannelsen er afbrudt, igangværende eller afsluttet) og højeste fuldførte
uddannelse. De pågældende data anvendes af jobcentrene blandt andet ved forberedelse til
jobsamtaler og ved udarbejdelse af planer for beskæftigelsesindsatsen idet lovgivningens krav til
aktivering og uddannelse af unge er forskellige afhængig af de unges uddannelsesstatus. Ved
udarbejdelse af uddannelsespålæg, jobplaner og personlige planer for og med ledige er det
98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nødvendigt, at jobcentrene har et samlet overblik over de lediges uddannelsesforløb, blandt andet
fordi jobcentrene kan pålægge unge dagpengemodtagere under 25 år og unge
uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år at deltage i ordinær uddannelse.
Forslaget til stk. 3
Det foreslås i stk. 3, at uddannelsesplaner udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning efter
reglerne i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v., som i dag indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag, således at kommunen for unge,
der anmoder om uddannelseshjælp, og som efter gældende regler skal have et uddannelsespålæg, i
arbejdet med uddannelsespålægget eventuelt kan bygge videre på den unges eventuelle
uddannelsesplan fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Forslaget til stk. 4
Det foreslås i
stk. 4,
at oplysningerne som i dag registreres og indberettes til det fælles it-baserede
datagrundlag og det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Forslaget til stk. 5
Endelig foreslås det i
stk. 5,
at der som i dag ikke skal kunne opkræves betaling fra staten for
tilvejebringelse, registrering og indberetning af de nævnte oplysningstyper.
Til § 44
Efter § 68 a, stk. 4 og 10-13, i styringsloven indberettes oplysninger på individniveau (cpr.-
nummerniveau) til brug i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus,
herunder som datakilde for Jobindsats.dk. Det drejer sig om oplysninger om:
Uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.,
-
test, kurser og beståede trin for ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder,
-
uddannelse fra Danmarks Statistik,
-
aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på
beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og
fra kommunerne og
-
aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på
beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommunerne og
regionerne.
Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle ændringer videreføres.
-
Kravene til indberetning vil blive nærmere udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag
og statistiske datavarehus (med hjemmel i bemyndigelserne i den foreslåede § 52).
Til § 45
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter reglerne i § 68 a, stk. 1-3 og 5-6, i styringsloven
skal oplysninger om indkomst- og beskæftigelse til brug for varetagelsen af
beskæftigelsesindsatsen i videst mulige omfang indhentes fra indkomstregisteret,
-
kan statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for varetagelsen af
beskæftigelsesindsatsen, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om hvem der
har foretaget indberetningen og identiteten af den, oplysningerne vedrører,
-
kan arbejdsløshedskasserne, men kun for så vidt angår oplysninger om arbejdsløshedskassernes
egne medlemmer, tilsvarende få terminaladgang til indkomstregisteret,
-
er oplysningerne undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne,
-
finder reglerne i §§ 62-68 anvendelse i det omfang, oplysningerne ikke kan indhentes fra
indkomstregisteret,
-
anvendes data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret i det fælles it-baserede
datagrundlag til opgørelse af beskæftigelseskravet, indplacering i og forbrug af
dagpengeperiode m.v., opgørelse af beskæftigelseseffekten af indsatsen m.v., og
-
kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for brug af indkomstregisteret i det
datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder
datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i
varetagelsen af kontaktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på
arbejdsmarkedet samt statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle ændringer videreføres. De hidtil gældende regler
i § 68 a, stk. 4 og 7, foreslås videreført i de foreslåede §§ 44, stk. 2, og 54, stk. 2.
-
Kommunerne og arbejdsløshedskasserne kan alene få adgang til forud definerede data i
indkomstregistret, jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørelse om et indkomstregister, jf. bekendtgørelse nr.
1256 af 9. november 2010.
Herved er persondatalovens bestemmelser om, at der alene må behandles nødvendige relevante og
tilstrækkelige oplysninger til udtrykkeligt angivne og klare formål, opfyldt.
Til § 46
Efter §§ 63, stk. 1, og 68 a, stk. 8, i styringsloven kan der indberettes, udveksles og videregives
nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og
sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse,
unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, til brug for:
-
-
-
-
Varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen,
den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren,
opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den
landsdækkende formidling, og
opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
100
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter disse regler kan oplysninger om væsentlige sociale problemer, sociale aktiviteter og indsatser
registreres og indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag uden borgernes samtykke.
Af styringslovens § 63, stk. 1, fremgår en oplistning af hvilke myndigheder, der kan udveksle
oplysninger.
Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle ændringer videreføres i forslaget til nærværende
bestemmelse.
Det foreslås dog som noget nyt, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om hvilke myndigheder m.fl., der ud over de i forslaget til § 46, stk. 2, anførte, kan udveksle
nødvendige oplysninger i forbindelse med forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger. Hensigten er
at lette vedligeholdelsen af oplistningen af myndigheder m.fl. i forbindelse med ressortændringer
m.v.
Det er således hensigten, at det med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 46, stk. 2, i første
omgang fastsættes, at der mellem uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP og
Udbetaling Danmark og følgende ministerier med tilhørende styrelser m.fl. udveksles nødvendige
oplysninger: Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse, Justitsministeriet, regionerne, kommunerne, SKAT, Det Centrale Personregister,
Det Centrale Virksomhedsregister og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
Forslaget til stk. 1
Det foreslås således, at der skal kunne udveksles nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om
relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra
sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra
afsoningsinstitution, til brug for:
Varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen,
den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren,
opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den
landsdækkende formidling, samt
-
opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
Det foreslås videre, at oplysninger om væsentlige sociale problemer, sociale aktiviteter og indsatser
som hidtil skal kunne registreres og indberettes uden borgernes samtykke. I det kommunale
beskæftigelsessystem er hele beskæftigelsesindsatsen i kommunerne efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats omfattet af lov om retssikkerhed på det sociale område. For videregivelse af
følsomme oplysninger på det sociale område er der fastlagt mere restriktive bestemmelser i
persondatalovens § 8, stk. 3.
-
-
-
I det omfang denne bestemmelse i persondataloven omfatter
101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
oplysninger, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder data, som videregives af sociale
myndigheder til gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen, samt
-
videregivelse af data mellem beskæftigelsesmyndighederne,
kan de strengere bestemmelser for videregivelse af data efter § 8, stk. 3, være til hinder for
gennemførelse af en effektiv og rettidig forvaltning af lovpligtig indsats herunder især
tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de indsatser, som borgerne er forpligtet til at deltage i for at
kunne oppebære offentlige ydelser.
-
For flere af jobcentrets målgrupper kan der være usikkerhed hos borgere og kommunerne om,
hvorvidt de nævnte data (data, som skabes som led i beskæftigelsesindsatsen, f.eks. sociale
aktiviteter og indsatser, oplysninger i planer for indsatsen, oplysninger fra samtaler,
integrationskontrakter, tilmeldeoplysninger, visitationsgruppe-grupperinger, m.v.) er omfattet af
videregivelsesreglerne i § 8, stk. 3.
Det foreslås derfor, at fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, opretholdes således, at sociale
myndigheder kan registrere og videregive oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre
indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen, samt registrere og videregive data om
beskæftigelsesindsatsen.
Oplysninger, som borgerne har givet til kommunerne i ansøgningssager, er som hidtil ikke omfattet
af fravigelsen.
Den anførte fravigelse vedrører alene følsomme oplysninger efter § 8 i persondataloven. De nævnte
data anvendes blandt andet i beskæftigelsesindsatsen til opgørelse af borgernes ret- og pligt forhold
eller er nødvendige for, at beskæftigelsesmyndigheder kan udføre de i lovgivningen fastlagte
forpligtelser over for målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen. Den anførte fravigelse foreslås at
omfatte enhver videregivelse af data efter arbejdsmarkedslovgivningen, jf. § 33, stk. 1.
Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet, og en fravigelse af
denne bestemmelse er således ikke i strid med direktivet.
Forslaget til stk. 2
Det har hidtil været reguleret i styringslovens § 63, stk. 1, hvilke myndigheder der kan udveksle
oplysninger.
Det foreslås, at oplysningerne skal kunne udveksles mellem relevante offentlige myndigheder,
uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP og Udbetaling Danmark.
Det foreslås som noget nyt, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om hvilke myndigheder m.fl., der ud over de i forslaget til § 46, stk. 2, anførte, kan udveksle
nødvendige oplysninger i forbindelse med forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger.
Forslaget til stk. 3
102
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at data på individniveau fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 33, om
beskæftigelsesforanstaltninger over for personer under 18 år videregives til
Undervisningsministeriets fælles datagrundlag til brug for kommunens forvaltning af lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Det drejer sig som i dag om oplysninger på individniveau om start- og sluttidspunkt og typen af
beskæftigelsesforanstaltninger i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herved forbedres
kommunernes datagrundlag for ungeindsatsen, idet
-
kommunen kan sikre, at unge under 18 år er i uddannelse, beskæftigelse,
beskæftigelsesforanstaltning eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en
uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan,
kommunen kan identificere unge under 18 år, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse,
beskæftigelsesforanstaltning eller anden aktivitet, og
kommunen kan effektivisere arbejdet med at opstille en uddannelsesplan for den unge, herunder
ikke mindst koordinere indsatsen mellem kommunens jobcenter og Ungdommens
Uddannelsesvejledning.
Til § 47
Efter § 63, stk. 2, i styringsloven kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkøre
oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. - om hvilke personer, der er kunde eller
medlem i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v. - med nødvendige oplysninger i det
fælles it-baserede datagrundlag med henblik på, at styrelsen kan informere kunderne og
medlemmerne om de rettigheder mv., der er indeholdt i den enkelte pensions- eller
forsikringsordnings tilbud om f.eks. adgang til hurtig diagnose eller behandlingsmuligheder under
dennes eventuelle sundhedsordning. De samkørte oplysninger vil alene blive anvendt til dette
formål.
Det er frivilligt for det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., om de ønsker at anvende denne
mulighed.
Det foreslås, at bestemmelsen med redaktionelle ændringer videreføres.
Med forslaget forventes flere personer at gøre brug af de rettigheder og muligheder, der er tilknyttet
den enkelte persons eventuelle forsikrings- eller pensionsordning mv. i forbindelse med f.eks.
sygdom eller overgang til fleksjob eller førtidspension. Det forventes, at dette f.eks. kan bidrage til,
at sygemeldte hurtigere kan vende tilbage til arbejde - til gavn for den sygemeldte, dennes
arbejdsgiver og samfundet.
Forsikrings- og pensionsselskabet mv. modtager ikke oplysninger om, hvilke personer, Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering sender breve til.
-
-
103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det forudsættes, at behandlingen af oplysningen i forbindelse med samkøringen kan ske inden for
persondatalovens rammer.
Det vurderes, at forslaget lever op til persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, idet
formålet med samkøringen er at sikre at forsikrings- og pensionsselskabets mv. kunder og
medlemmer får mulighed for at gøre brug af de muligheder og rettigheder, der er tilknyttet den
enkelte pensions- eller forsikringsordning – og det vurderes, at mange pensions- og
forsikringskunder i dag går glip af disse muligheder.
Vurderingen er endvidere begrundet i, at forsikrings- og pensionsselskaberne alene videregiver
personnummer på de af kundernes/medlemmerne, der har en relevant dækning i en pensions- eller
forsikringsordning.
Oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag, der anvendes til samkøringen, er omfattet af §§ 6-
8 og 11 i persondataloven. Oplysninger om, hvilket forsikrings- eller pensionsselskab en person er
medlem af, er en oplysning omfattet af persondatalovens § 6, mens oplysninger om personnummer
er reguleret i lovens § 11.
Der er tale om en behandling af følsomme personoplysninger, da Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings samkøring omfatter personnummer fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. og
oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om f.eks. sygefravær og personer på
førtidspension (helbredsoplysninger er omfattet af persondatalovens § 7). Behandlingen skal derfor
have hjemmel i persondatalovens § 7.
I forhold til oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om sygdom (at der eksisterer en
sygedagpengesag og sygefraværsperioder) vurderes, at samkøringen kan ske i medfør af
persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, hvorefter der kan ske behandling af personoplysninger, hvis
behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Bestemmelsen omhandler såvel behandling, der sker i den dataansvarliges interesse, som
behandling, der sker i den registreredes interesse. Behandling af oplysninger om personer på
førtidspension vil ligeledes skulle behandles efter denne bestemmelse.
Behandling af oplysninger om, at personer er visiteret til fleksjob (ansat i fleksjob eller visiteret til
fleksjob, men endnu ikke ansat i et fleksjob) skal ske med hjemmel i persondatalovens § 8, idet
godkendelse til fleksjob bl.a. er betinget af en varigt nedsat erhvervsevne grundet fysiske, psykiske
eller sociale forhold.
Med den foreslåede bestemmelse vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne varetage
den beskrevne opgave som et led i styrelsens myndighedsopgaver og dermed i overensstemmelse
med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6.
Det vurderes, at forsikrings- eller pensionsselskabernes videregivelse af kundeoplysninger
(personnummer) kan ske i overensstemmelse med § 117 i lov om finansiel virksomhed.
104
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil ved den konkrete udmøntning af forslaget være
opmærksom på, at der udelukkende behandles de nødvendige oplysninger, og at de forskellige
involverede alene har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at løfte opgaven.
Til § 48
Efter i § 64 i styringsloven kan staten som led i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-
medlemslande videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft med
angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse samt arbejdets karakter mv. til disse landes
arbejdsmarkedsmyndigheder. Oplysningerne kan videregives digitalt.
Det foreslås, at bestemmelsen med redaktionelle ændringer videreføres.
Til § 49
Efter § 67 a, stk. 1, i styringsloven kan de statslige beskæftigelsesmyndigheder iværksætte
foranstaltninger til datagenopretning, hvis de fastlagte krav til dataindberetning m.v. ikke
overholdes. Efter dele af bemyndigelsen i § 66 i styringsloven kan beskæftigelsesministeren
fastsætte nærmere regler om datagenopretningen, herunder om, hvordan offentlige myndigheder
arbejdsløshedskasser og andre aktører skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-
systemer om virksomheder og personer, der er omfattet af arbejdsmarkedslovgivningen.
Efter § 67 a, stk. 2, i styringsloven kan de statslige beskæftigelsesmyndigheder stille krav om, at
kommunen inden for en fastlagt frist udarbejder en konkret handlingsplan for genopretning af data.
Efter § 67 a, stk. 3, i styringsloven kan de statslige beskæftigelsesmyndigheder pålægge kommunen
at medvirke til, at handlingsplanen udbygges ved inddragelse af ekstern bistand, kommunens
revision eller anden bistand. De statslige beskæftigelsesmyndigheder kan efter forudgående høring
af kommunen eller arbejdsløshedskassen træffe beslutning om indhold og frister i handlingsplanen
for datagenopretningen. Det kan herunder pålægges en kommune at anvende et it-system, der
opfylder de krav, som de statslige beskæftigelsesmyndigheder stiller til kvalitet, form, indhold og
hyppighed af indberetningen m.v.
Det foreslås, at styringslovens § 67 a, stk. 1, med redaktionelle ændringer videreføres i forslaget til
nærværende bestemmelse. Det foreslås videre som noget nyt, at reglerne skal gælde tilsvarende for
arbejdsløshedskasserne, og at den relevante kommune eller arbejdsløshedskasse skal afholde
udgifterne til datagenopretningen.
Det foreslås endvidere som noget nyt, at de nærmere regler for rammerne for datagenopretning, jf. §
67 a, stk. 2 og 3, i styringsloven, fastsættes på bekendtgørelsesniveau, jf. den foreslåede
bemyndigelse i § 49, stk. 2.
Hvis en kommune ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v., vil der
fortsat være tale om en klar overtrædelse af lovgivningen, som de kommunale tilsynsmyndigheder
kan behandle.
105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis en arbejdsløshedskasse ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v.,
vil der være tale om en klar overtrædelse af lovgivningen, som tilsynsmyndigheden i
Beskæftigelsesministeriet kan behandle.
Til § 50
Efter i § 65 i den gældende styringslov kan beskæftigelsesministeren
efter stk. 1 pålægge offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører i
beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles offentlige it-standarder, at etablere elektronisk
kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles it-servicer samt at bruge de
landsdækkende systemer som nævnt i styringslovens §§ 58-61, og
-
efter stk. 2 - for at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og
arbejdsløshedskasser - fastlægge landsdækkende krav til ibrugtagning, opbygning, indretning og
brug af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører
anvender i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen.
Beskæftigelsesministeren kan endvidere efter dele af bemyndigelsen i § 66, stk. 2, i styringsloven
fastsætte nærmere regler om anvendelse af fælles standarder og it-servicer.
-
Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle ændringer videreføres.
Med forslaget bemyndiges ministeren til at fastlægge en række elementer i it-understøttelsen af
beskæftigelsesindsatsen, således at borgere, virksomheder og jobkonsulenter i kommuner og
arbejdsløshedskasser oplever beskæftigelsessystemet som en sammenhængende helhed.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelser gør det muligt for Beskæftigelsesministeriet at kræve
relevante it-baserede oplysninger fra kommunerne og arbejdsløshedskasserne på en måde, så de kan
anvendes i Beskæftigelsesministeriets forskellige it-systemer.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse omfatter som i den gældende lov blandt andet
fastlæggelse af fælles standarder af såvel formel it-teknisk karakter, f.eks. grænseflader,
dataformater og kommunikationsstandarder m.v., som standarder vedrørende dataindholdet, f.eks.
opgørelsesmetoder, fastlæggelse af indholdet af centrale begreber m.v.
Sådanne standarder er f.eks. forudsætningen for etablering og opretholdelse af kommunikation
mellem arbejdsløshedskasserne, de kommunale systemer og det fælles it-baserede datagrundlag.
Fælles it-standarder omfatter især de åbne standarder, som er fastlagt for dataudveksling og
kommunikation i den offentlige sektor. Sådanne standarder gør det muligt at anvende it-services til
etablering af digital forvaltning ved sammenkobling af systemer ved at anvende fælles standarder
for webbaserede services.
It-services kan blandt andet anvendes ved indberetning og anden dataudveksling vedrørende det
fælles it-baserede datagrundlag, jf. den foreslåede § 33. It-services anvendes også til at gøre data
online tilgængelige for kommuner, statslige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører og
borgerne på tværs af specifikke it-systemer. Derved kan data genbruges til sagsbehandling i de
106
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
aktørspecifikke systemer, så det undgås at genindtaste data flere gange til gene for virksomheder,
borgere og jobkonsulenter.
Desuden anvendes it-services til at stille funktionalitet til rådighed på tværs af it-systemer på
særlige områder, hvor der skal anvendes fælles redskaber og metoder i opgaveløsningen, f.eks.
omkring tilmelding som jobsøgende, fraværsregistrering og visitation.
Bestemmelsen omfatter ikke egentlige sagsbehandlingssystemer, økonomisystemer mv.
Bestemmelsen omfatter dog sammenkobling af myndighedernes og andres systemer som en
nødvendighed for at udføre indsatsen, f.eks. etablering og opretholdelse af kommunikation mellem
arbejdsløshedskassernes og kommunernes systemer, herunder både jobcentersystemer og
ydelsessystemer.
Formålet med reglerne er at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør
et sammenhængende system således, at borgeren ikke skal være informationsbærer mellem
myndigheder m.fl., og således at aktørerne på beskæftigelsesområdet kan udføre en koordineret og
helhedsorienteret indsats.
Det drejer sig blandt andet om myndighedskrav til de systemer, der anvendes i
beskæftigelsesindsatsen, og som har til formål dels at sikre aktuelle, pålidelige, præcise og
dækkende data til de landsdækkende resultat- og ledelsesinformationssystemer,
selvbetjeningsløsninger, dels at det kommunale beskæftigelsessystem fungerer som et nationalt
system.
Behovet for fastsættelse af myndighedskrav vedrører såvel systemer, som bruges til udbetaling af
ydelser, som til systemer, hvor beskæftigelsesfremmende foranstaltninger registreres. Systemer, der
bruges i forvaltning af økonomi og refusion, er også omfattet.
Myndighedskravene vedrører blandt andet:
-
Krav til registrering (såvel hvad der skal registreres sammen i den enkelte registrering som
måden, dette skal gøres på f.eks. i relation til dataintegritet og sporing af registreringen af et
dataelement), periodisering og validering af data mv. i de it-systemer, der anvendes både i
relation til sagsbehandling, økonomiforvaltning og refusion,
fastlæggelse af den overordnede registreringsramme på områder af central betydning for
beskæftigelsespolitikken,
fastlæggelse af landsdækkende klassifikationer af indsatsen,
fastlæggelse af landsdækkende identifikationsnøgler for et indsatsområde, således at et
sammenhængende forløb for en borger kan registreres som en helhed uanset borgerens ændring
af bopælskommune,
fastlæggelse af indholdet af de dataelementer, som anvendes i systemer, så den fornødne grad af
præcision af data kan tilvejebringes,
fastlæggelse af landsdækkende regler for validering og kvalitetssikring af data, som skal
indberettes, og
-
-
-
-
-
107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fastlæggelse af sikkerheds- og adgangsforhold ved udveksling af personoplysninger og
håndtering af sikkerhedskravene i persondatalovgivningen i forbindelse med dataudveksling.
Udmøntning af myndighedskrav vil som hidtil ske i samarbejde med arbejdsløshedskasser,
Arbejdsløshedskassernes Samvirke, kommuner og KL.
-
Til § 51
Efter reglerne i § 67, stk. 1, i styringsloven har kommunen, regionen og Ankestyrelsen pligt til, at
tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som beskæftigelsesministeren anmoder
om,
-
give Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens beslutninger og forventninger
vedrørende udviklingen på det beskæftigelsesmæssige område, som kommunen har ansvaret for,
herunder om de mål den har sat for udviklingen, og
-
medvirke til temaplanlægning i kommunepaneler samt til at skaffe uddybende oplysninger om
udviklingen på særlige områder.
Beskæftigelsesministeren kan efter styringslovens § 67, stk. 2, fastsætte regler om omfanget af
oplysningerne og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.
-
Det foreslås, at bestemmelserne - bortset fra bestemmelsen om temaplanlægning - med
redaktionelle ændringer videreføres. Bestemmelsen om temaplanlægning har ikke været anvendt.
Det foreslås som noget nyt, at der skal gælde tilsvarende for arbejdsløshedskasserne med hensyn til
tilvejebringelse og indsendelse af statistiske oplysninger m.v., som beskæftigelsesministeren
anmoder om.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 63 i lov om kommunernes styrelse, hvorefter
kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele vedkommende minister de oplysninger, som
denne måtte forlange om forhold i kommunen.
Til § 52
Efter § 61, stk. 2, og § 66 i styringsloven kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om
omfanget og brugen af de systemer, der er nævnt i styringslovens §§ 58-61, herunder regler om
dataansvar, registrering af cv'er og jobannoncer i Jobnet, den i styringslovens §§ 62-64 nævnte
indberetning og udveksling af data, den i styringslovens § 68 a, stk. 8-13, nævnte indberetning af
data, den i styringslovens § 65 nævnte anvendelse af fælles standarder og it-servicer, den i
styringslovens § 67 a nævnte datagenopretning, herunder om, hvordan offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser og andre aktører skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-
systemer om virksomheder og personer, som er omfattet den arbejdsmarkedsrettede lovgivning, og
den i styringslovens § 61, stk. 2, nævnte indberetning og behandling af oplysninger til brug for it-
systemerne.
Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle ændringer videreføres i forslaget til nærværende
bestemmelse og i de foreslåede bemyndigelser i §§ 40, 49, stk. 2 og 50, stk. 2.
108
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemyndigelsen til at fastlægge nærmere regler om dataansvar omfatter også bemyndigelse til at
regulere forholdene for databehandlere på områder, hvor dette måtte være nødvendigt for at
opretholde et effektivt samarbejde om it-løsninger med kommuner og arbejdsløshedskasser.
For at tydeliggøre retsgrundlaget for f.eks. fastsættelse af regler om, at virksomheder og personer,
der opretter sig som brugere af Jobnet, skal anvende NemId eller Digital medarbejdersignatur,
foreslås det, at det præciseres, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte vilkår for anvendelsen af
systemerne. Reglerne om anvendelse af NemId i forbindelse med brugeroprettelse på Jobnet
fremgår i dag af §§ 32 og 33 i bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Disse bestemmelser er i dag fastsat med hjemmel i § 66 i styringsloven og
med hjemmel i anstaltsforhold, der ud over fysiske institutioner også antages at gælde for digitale
løsninger som er oprettet ved lov.
Til § 53
Efter reglerne i 68 i styringsloven kan data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer samkøres med
data i kommunernes, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er
nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser,
herunder manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.
Og efter § 68 a, stk. 7, i styringsloven, kan data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer samkøres
med data i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, hvor dette er nødvendigt for at
kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.
Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle ændringer videreføres.
Samkøring i kontroløjemed skal ske under hensyntagen til de særlige regler i
persondatalovgivningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.4.2.
bemærkninger om kontrol.
Til § 54
Efter § 68 b i den gældende styringslov kan kommunerne:
-
efter stk. 1 ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve oplysninger om den, der
ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle eller
sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3,
efter stk. 2 uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for
kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve oplysninger fra
arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. og oplysninger om pensionsforhold mv.
fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne indhentes med
henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser,
-
109
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
efter stk. 3 uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for
kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end
oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkonto-
registeret og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med
data fra myndighedens egne, andre myndigheders, ATP’s, Nemkonto-registerets og
arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne
for at modtage ydelser er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er
sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.
Beskæftigelsesministeren kan efter dele af bemyndigelsen i § 66, stk. 2, i styringsloven fastsætte
nærmere regler om samkøringen.
Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle ændringer videreføres.
Til § 55
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 4, i styringsloven.
Beskæftigelsesrådet vil som rådgivende for ministeren blive hørt om iværksættelsen af forsøgs- og
udviklingsinitiativer.
For at sikre, at velbegrundede forsøgs- og udviklingsinitiativer vil kunne iværksættes, omfatter
muligheden for forsøg alle regler i loven.
Til § 56
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015. Det foreslås videre at lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af yy. 2014, samtidig
ophæves, da den erstattes af nærværende lov.
Til § 57
Efter § 34 i den gældende styringslov, er det siddende beskæftigelsesråds formand, medlemmer,
suppleanter og tilforordnede udpeget med virkning fra den 1. juni 2014 (året efter det kommunale
valgår) med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018.
Efter § 38 i den gældende styringslov er de siddende regionale beskæftigelsesråds medlemmer og
suppleanter udpeget for 4 år med virkning fra den 1. juni 2014 (året efter det kommunale og
regionale valgår) indtil den 1. juni 2018. Formanden og dennes suppleant er udpeget for 2 år med
virkning fra den 1. juni 2014.
Efter § 45 i gældende lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats er de lokale
beskæftigelsesråds formænd, medlemmer og suppleanter udpeget for en fireårig periode med
virkning fra den 1. juni 2014.
110
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter forslaget til en ny § 33 b i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love afsættes der en
regional uddannelsespulje for at understøtte, at flere ledige kan få korte erhvervsrettede
uddannelsesforløb fra første ledighedsdag. Ifølge forslaget udarbejder Beskæftigelsesministeriet
regionale positivlister over de uddannelser, der kan tilbydes. Positivlisterne skal godkendes af de
regionale beskæftigelsesråd, jf. forslaget til § 30, nr. 5, i nærværende lovforslag.
Det foreslås i
stk. 1,
at det siddende beskæftigelsesråd fortsætter deres nuværende funktionsperiode
ud, da der, bortset fra at Danske Regioner får en plads i rådet, ikke er foreslået ændringer i rådets
sammensætning og funktionsperiode.
Det foreslås i
stk. 2,
at de nye regionale arbejdsmarkedsråd udpeges med virkning fra den 1. januar
2015.
Det foreslås, at rådets funktionsperiode løber indtil den 1. juni 2018. Det vil sige 3 år og 5 måneder.
Det foreslås videre, at funktionen som formand og suppleant deles lige i den resterende
funktionsperiode frem til den 1. juni 2018, således at der udpeges en formand og en suppleant for
denne med virkning fra den 1. januar og med funktionsperiode frem til den 16. september 2016 og
herefter en ny formand og formandssuppleant med virkning fra den 16. september 2016 og indtil
den 1. juni 2018.
Efter forslaget til § 30, nr. 5, skal det regionale arbejdsmarkedsråd godkende de regionale
positivlister over korte erhvervsrettede uddannelsesforløb, jf. § 33 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som Beskæftigelsesministeriet udarbejder.
Da positivlisterne skal kunne anvendes fra den1. januar 2015, og da de regionale arbejdsmarkedsråd
først kan udpeges med virkning fra denne dato, foreslås det i stk.
3,
at de regionale puljer indtil den
1. april administreres efter positivlister, som Beskæftigelsesministeriet har udmeldt. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 38, i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love.
Rådene får således første gang en periode på tre måneder til at behandle og godkende
positivlisterne.
Til § 58
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at den gældende lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats erstattes af forslaget til lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Som konsekvens heraf foreslås det at ændre
henvisningerne i bestemmelserne til bestemmelserne i den foreslåede lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslagene medfører ingen materielle ændringer.
Til § 59
111
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter § 17 i lov om kompensation til handicappede i er hverv m.v. holder det regionale
beskæftigelsesråd mindst en gang årligt møde med repræsentanter for Danske
Handicaporganisationer. Beskæftigelsesregionen udarbejder årligt en analyse om den
arbejdsmarkedspolitiske situation for handicappede personer i beskæftigelsesregionen.
Den foreslåede ændring i nr. 1 er en konsekvensændring som følge af, at det regionale
beskæftigelsesråd ændrer navn til det regionale arbejdsmarkedsråd.
Den foreslåede ændring i nr. 2 er en følge af, at beskæftigelsesregionerne bliver nedlagt. Opgaven
med årligt at udarbejde en analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer med
handicap foreslås varetaget af beskæftigelsesministeriet.
Til §§ 60-64
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at den gældende lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats erstattes af ny lovgivning. Det foreslås at ændre titlen
i de bestemmelser, hvor der er henvist til den gældende lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats. Derudover foreslås som konsekvens af gennemskrivningen af loven at
ændre henvisningerne i bestemmelserne til den foreslåede nye lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslagene medfører ingen materielle ændringer.
Til § 65
Efter gældende regler kan en person henvises til anden aktør, hvis pågældende er omfattet af
målgruppen for et statsligt rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, eller hvor kommunen er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i
samme lov.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da statens mulighed for at gennemføre statslige
rammeudbud, hvor kommunerne har pligt til at anvende andre aktører i udførelsen af den aktive
beskæftigelsesindsats, foreslås afskaffet.
Til § 66
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at den gældende lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats erstattes af ny lovgivning.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningerne i bestemmelserne til den foreslåede lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslagene medfører ingen
materielle ændringer.
Til § 67
Det foreslås, at loven lige som den gældende styringslov, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
112
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 58.
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 833 af 27. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 13 d
Stk. 3.
Inden kommunen iværksætter indsatsen
som nævnt i stk. 1, skal sagen forelægges
rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 3 a i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Sagen skal behandles i
rehabiliteringsteamet senest inden 4 uger fra
visitationen, jf. § 12. Til brug for
rehabiliteringsteamets behandling af sagen
udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens
forberedende del i samarbejde med den
sygemeldte, jf. § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
1.
I
§ 13 d, stk. 3,
ændres "kapitel 3 a i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats" til: "§§ 9-12 i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v."
§ 13 d
Stk. 6.
Funktionen som gennemgående og
koordinerende sagsbehandler kan overdrages til
en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf.
§ 15, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats.
2.
I
§ 13 d, stk. 6,
ændres "§ 15, stk. 4, i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats" til: "§ 6, stk. 4, i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v."
§ 21
1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund
undlader at medvirke ved kommunens
opfølgning, jf. kapitel 6 med undtagelse af § 11
b, herunder indsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og så længe den
sygemeldte uden rimelig grund undlader at
medvirke til kommunens udarbejdelse af
rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a, eller
undlader at deltage i møde i
3.
I
§ 21, nr. 1
ændres "lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats §
25 a" til: "§ 9 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v."
113
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rehabiliteringsteamet, jf. lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats §
25 a,
§ 21 a.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014
til og med den 30. juni 2016 skal kommunen,
hvis den sygemeldte afviser at modtage
lægebehandling, indhente en vurdering fra
regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, af, om en anden
behandling kan anbefales.
4.
I
§ 21 a, stk.1,
ændres "§§ 25 b og 25 c i lov
om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats" til: "§§ 13-15 i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v."
§ 79.
Beskæftigelsesrådet, jf. § 33 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, er rådgivende for
beskæftigelsesministeren i spørgsmål om
ydelser efter denne lov.
5.
I
§ 79
ændres "§ 33 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats"
til: "§ 24 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v."
§ 59.
I lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7.
juli 2007 som ændret ved § 5 i lov nr. 431 af 28.
april 2010, § 4 i lov nr. 153 af 28. februar 2012
og § 15 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages
følgende ændringer:
§ 17.
Beskæftigelsesregionen udarbejder årligt
en analyse om den arbejdsmarkedspolitiske
situation for handicappede personer i
beskæftigelsesregionen.
1.
I
§ 17, stk. 1,
affattes således:
"Stk.
1.
Beskæftigelsesministeriet udarbejder
årligt en analyse om den
arbejdsmarkedspolitiske situation for personer
med handicap."
§ 60.
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012
som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1380 af 23.
december 2013 og senest ved § 3 i lov nr. 720 af
24. juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 75.
En person, der modtager
ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine
arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob.
1.
I
§ 75, stk. 1, nr. 2,
ændres "§ 25 a i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats" til: "§ 9 i lov om
organisering og understøttelse af
114
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Personen skal
...
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i
denne lov, samtaler om
rådighedsvurderinger, individuelle
kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
møder i rehabiliteringsteamet efter § 25 a i
lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats,
beskæftigelsesindsatsen m.v."
§ 109 b.
Beskæftigelsesrådet, jf. § 33 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, er rådgivende for
beskæftigelsesministeren i spørgsmål om
ydelser efter denne lov.
2.
I
§ 109 b
ændres "§ 33 i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats" til: "§ 24 i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v."
§ 110 a.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014
til og med den 30. juni 2016 skal kommunen,
hvis en person, der modtager hjælp efter kapitel
6 a og 6 b, afviser at modtage lægebehandling,
jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, indhente
en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf.
§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
af, om en anden behandling kan anbefales.
3.
I
§ 110 a
ændres "§§ 25 b og 25 c i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats" til: "§§ 13-15 i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v."
§ 61.
I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1116 af 23. september
2013 som senest ændret ved § 8 i lov nr. 720 af
25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 18 a.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014
til og med den 30. juni 2016 skal
kommunalbestyrelsen, når en borger afviser at
deltage i lægebehandling, der ud fra en
sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne
forbedre den pågældendes arbejdsevne, indhente
en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf.
§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
af, om en anden behandling kan anbefales.
1.
I
§ 18 a, stk. 1
og
§ 19, stk. 3,
ændres "§§ 25
b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats" til: "§§ 13-15
i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v."
115
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 19
Stk. 3.
Kommunen kan ved behandlingen af
sager om førtidspension kun benytte
sundhedsfaglig rådgivning fra regionens
kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.
§ 19
Stk.4.
De nærmere regler om krav til
organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i
den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk
funktion, som fastsættes i medfør af
bestemmelsen i § 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende
anvendelse i sager om førtidspension.
2.
I
§ 19, stk.4,
ændres "§ 25 e, stk. 2, i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats" til: "§ 17, stk. 2, i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v."
§ 43 b.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014
til og med den 30. juni 2016 skal
kommunalbestyrelsen, når pensionisten afviser
at deltage i lægebehandling, der ud fra en
sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne
forbedre den pågældendes arbejdsevne, indhente
en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf.
§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
af, om en anden behandling kan anbefales.
3.
I
§ 43 b, stk. 1,
ændres "§§ 25 b og 25 c i lov
om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats" til: " §§ 13-15 i lov om
organisering m.v. af beskæftigelsesindsatsen og
tilhørende statslige it-systemer".
§ 62.
I lov om varsling m.v. i forbindelse med
afskedigelser af større omfang, jf.
lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts 2010
som ændret ved § 5 i lov nr. 1612 af 26.
december 2013, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres "beskæftigelsesråd"
til: "arbejdsmarkedsråd".
§ 9.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler for de regionale
beskæftigelsesråds og Beskæftigelsesrådets
2.
I
§ 9
ændres "beskæftigelsesråds" til:
"arbejdsmarkedsråds".
116
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
virksomhed i henhold til denne lov.
117
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 92.
Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter lov
om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, er rådgivende for
direktøren for Arbejdsskadestyrelsen og
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i spørgsmål om
arbejdsløshedsforsikringen.
§ 63.
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 943 af 25. august 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 92
ændres "lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats"
til: "lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v."
§ 64.
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 943 af 25. august 2014, foretages følgende
ændringer:
§ 36 a.
Beskæftigelsesrådet, jf. § 33 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, er rådgivende for
beskæftigelsesministeren i spørgsmål om
ydelser efter denne lov.
1.
I
§ 36 a
ændres "§ 33 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats"
til: "§ 24 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v."
§ 65.
I lov om integration af udlændinge i
Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 23.
september 2013, som ændret senest ved § 4 i lov
nr. 722 af 25. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 27 a, stk. 3, 2. pkt.
ophæves.
§ 27 a, stk. 3
Stk. 3.
En udlænding, der er omfattet af et
systematisk henvisningsforløb, kan ikke
henvises til en anden aktør, jf. § 5, stk. 3, som
kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen
af integrationsprogrammer. Dette gælder dog
ikke, hvis udlændingen er omfattet af
målgruppen for et statsligt rammeudbud efter §
12 a i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats, eller hvis
jobcenteret er blevet pålagt at bruge anden aktør
efter § 11 i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats.
§ 66.
I Lov om Fonden for Forebyggelse og
Fastholdelse, jf. lov nr. 87 af 30. januar 2007,
som ændret ved lov nr. 1381 af 23. december
2012, foretages følgende ændringer:
§ 24 a
Stk. 2.
Direktøren for Fonden for Forebyggelse
og Fastholdelse kan til brug for
administrationen af denne lov få terminaladgang
til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov
1.
I § 24 a ændres »lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats«
til: » lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
118
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om et indkomstregister, og til oplysninger i Det
Fælles Datagrundlag, jf. lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
119