Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 19
Offentligt
UDKAST
Forslag
til
lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og flere andre love
(Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft,
styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.)
§1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som senest
ændret ved § 2 i lov nr. 721 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”jobplan”, ”Jobplan”, ”Jobplanen”, ”jobplanen” og ”jobplaner” til: ””Min
Plan””.
2.
I
§ 1a, stk. 1,
ændres ”jf. kapitel 3 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.” til: ”jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.”
3.
I
§ 5, stk. 1,
ændres "at finde arbejdskraft" til: "rekruttering og jobformidling".
4.
I
§ 5, stk. 2,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
"2) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger,".
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
5.
I
§ 10 a, stk. 1,
indsættes efter »rehabiliteringsplaner«: », tilmelding til seks ugers jobrettet
uddannelse efter kapitel 8 a«.
6.
I
§ 11, stk. 4,
ændres ”§ 2, nr. 2,” til: ”§ 2, nr. 1 og 2,”, ”på ”Min Side”” ændres til: ”via ”Min
Side””, og der indsættes som nyt 3. pkt.:
”Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som er ledige, skal løbende dokumentere deres
jobsøgningsaktiviteter i en joblog via ”Min side” på Jobnet, jf. dog § 75, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik.”
7.
I
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
udgår ”og 2”, og ”3” ændres til: ”2”, og efter 1. pkt. indsættes: ”For en
person, der er omfattet af § 2, nr. 2, skal det ske hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen.”
8.
I
§ 14, stk. 1,
ændres ”3 uger” til: ”2 uger”, og der indsættes efter 2. pkt.:
”Arbejdsløshedskassen påbegynder sammen med personen at udarbejde personens plan ”Min Plan”
efter kapitel 9.”
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9.
I
§ 14, stk. 2,
indsættes efter ”cv”: ”og ”Min Plan””.
10.
I
§ 16, stk. 1,
ændres ”§ 17, stk. 3” til: ”§ 16 a, stk. 5, § 17, stk. 2”.
11.
Efter § 16 indsættes:
Ӥ 16 a.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal der i de første 6 måneders sammenlagte
ledighed afholdes individuelle jobsamtaler efter § 16, hver gang personen har været ledig i
sammenlagt 1 måned, jf. dog stk. 4 og § 19.
Stk. 2.
Efter de første 6 måneders sammenlagte ledighed skal der afholdes jobsamtaler, hver gang
personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Senest når personen har været ledig i sammenlagt 16 måneder, skal der afholdes en
jobsamtale ud over jobsamtalerne i stk. 2, hvor jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret
indsats.
Stk. 4.
Jobsamtaler efter stk. 1 og 2 kan afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne
tidspunkter. I de første 6 måneders sammenlagte ledighed skal der dog afholdes mindst 6
jobsamtaler, og efterfølgende mindst 4 jobsamtaler hver gang personen har været ledig i
sammenlagt 12 måneder.
Stk. 5.
Jobsamtaler efter stk. 1 og 2 kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen
deltager i tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 6.
Samtalen efter § 26 a, stk. 3, 2. pkt., kan træde i stedet for en jobsamtale efter stk. 1, dog ikke
en jobsamtale efter § 16 b.
Stk. 7.
Personer skal selv booke jobsamtaler efter stk. 1 og 2 på ”Min side” på Jobnet, bortset fra
jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 16 b. Jobcenteret kan dog efter en konkret
vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker
jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som jobcenteret vurderer vil medføre, at
kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om selvbooking og om afmelding
som arbejdssøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, samt om fritagelse af personer fra
pligten til selv at skulle booke jobsamtaler.
§ 16 b.
Arbejdsløshedskassen deltager i følgende jobsamtaler i kontaktforløbet, jf. dog stk. 2:
1) Den første jobsamtale efter § 19,
2) en jobsamtale efter § 16 a, stk. 1, der afholdes tidligst, når personen har været ledig i
sammenlagt 4 måneder og senest når personen har været ledig i sammenlagt 6 måneder, og
3) jobsamtalen senest efter 16 måneders sammenlagt ledighed, jf. § 16 a, stk. 3.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskassen deltager ikke i samtalerne efter stk. 1, hvis personen ikke ønsker det.”
12.
I
§ 17, stk. 1,
indsættes som
2.-4. pkt.:
”Senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter
kapitel 12 i sammenlagt 16 måneder, skal der afholdes en jobsamtale ud over samtalerne i 1. pkt.,
hvor jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret indsats. ”
13.
§ 17, stk. 1,
ophæves, og i
stk. 3,
som bliver stk. 2, udgår ”og 2”.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
14.
§ 19
affattes således:
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ӥ
19.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal den første jobsamtale efter § 16 afholdes
tidligst, når samtalen efter § 14 er afholdt og senest, når personen har været ledig i sammenlagt 6
uger. Under samtalen fastlægges den lediges ”Min Plan” efter kapitel 9.”
15.
I
§ 21, stk. 1,
ændres ”§ 2, nr. 1-4” til: ” § 2, nr. 2-4”.
16.
I
§ 21, stk. 2, § 26 b, § 30, § 82, stk. 1 og 2, § 84, stk. 1, § 108, § 118, stk. 1, nr. 5, § 118, stk. 4,
og
§ 132
ændres: "selvvalgt" til: "jobrettet".
17.
I
§ 21
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan arbejdsløshedskassen
deltager i jobsamtalerne under kontaktforløbet.”
18.
I
§ 21 b
indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
"Stk.
10.
Pålægget om uddannelse indgår i personens ”Min Plan”, der vises for personen på
Jobnet."
19.
§ 21 e, stk. 3,
ophæves.
20.
I
§ 22
indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:
”Stk. 4.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a,
uanset stk. 3, gives, selvom det ikke er den hurtigste vej til at opnå varig beskæftigelse og hel eller
delvis selvforsørgelse, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for en varig og stabil tilknytning
til arbejdsmarkedet.”
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
21.
§ 23
affattes således:
Ӥ 23.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan tilbud efter kapitel 10-12, uanset § 22, stk. 3, §
32, stk. 3, § 42, stk. 1 og 3, samt § 52, fastsættes af jobcenteret som rådighedsafprøvende tilbud,
hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at
medvirke aktivt i indsatsen.
Stk. 2.
Tilbuddet gives med henblik på at afprøve personens vilje til medvirken i og rådighed for
den aktive indsats.”
22.
I
overskriften
til kapitel 8 a ændres "Selvvalgt" til: "Jobrettet".
23.
§ 26 a
affattes således:
"§ 26 a.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan i op til 6 uger deltage i et jobrettet kursus eller et
jobrettet uddannelsesforløb, der fremgår af en positivliste, jf. stk. 8. Retten gælder for:
1) Personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der i niveau og varighed overstiger
erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, og
2) personer, der ikke har en videregående uddannelse, der i niveau og varighed overstiger
uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden
uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse.
Stk. 2.
Uddannelsen skal være afsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for
personer, der er fyldt 25 år, og inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer,
der ikke er fyldt 25 år.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 3.
Personen skal ved første jobsamtale efter § 19 have vejledning i jobcenteret om valg af
uddannelse efter positivlisten i stk. 8, hvis personen efterspørger det. Hvis personen over for
jobcenteret tilkendegiver ønske om at benytte retten forud for første jobsamtale og efter cv-samtalen
i arbejdsløshedskassen, jf. § 14, skal personen hurtigst muligt og senest en uge efter
tilkendegivelsen til en samtale i jobcentret om vejledning om valg af jobrettet uddannelse.
Stk. 4.
Uanset stk. 3 kan en person, der er omfattet af stk. 1, som er påbegyndt en uddannelse i en
opsigelsesperiode, ved ledighedens indtræden fortsætte med uddannelsen som jobrettet uddannelse i
op til 6 uger, forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet uddannelse.
Stk. 5.
Kursusprisen for videregående uddannelser på positivlisten, jf. stk. 8, må ikke overstige et
prisloft på 151.234,50 kr. eksklusive moms (2015-niveau) pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr.
fuldtidsuge. Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
Stk. 6.
Under deltagelse i jobrettet uddannelse modtager personen dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 7.
Arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at få uddannelse
efter dette kapitel er opfyldt.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdækkende positivliste med inddragelse af
Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af
Beskæftigelsesrådet, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet) og Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser. Den landsdækkende positivliste
afgrænser, hvilke kurser og uddannelsesforløb det er muligt at deltage i.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobrettet uddannelse for ledige,
administration af ordningen, dækning af deltagerbetaling, betaling af kost og logi samt
befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges for personer i jobrettet uddannelse efter dette kapitel.«
24.
§ 27, stk. 1 og 2,
affattes således:
Ӥ 27.
Personer omfattet af § 2, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en plan for
indsatsen, “Min Plan”, inden indsatsen iværksættes. “Min Plan” beskriver, hvordan mulighederne
for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres.
Stk. 2.
For personer omfattet af § 2, nr. 1 – 4, beskriver “Min Plan” personens beskæftigelsesmål,
som så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for
arbejdskraft.”
25.
I
§ 27
indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
”Stk. 3.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5 – 14, beskriver “Min Plan” personens
beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Beskæftigelsesmålet skal så vidt muligt være rettet mod
beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.”
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
26.
I
§ 27, stk. 3,
der bliver stk. 4, indsættes efter ”jobplanen”, som ændres til ”Min Plan”, jf. nr. 1:
”for personer omfattet af § 2, nr. 1 – 4”.
27.
I
§ 27, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres ”§ 22” til: ”§§ 22 og 23”.
28.
I
§ 28, stk. 1,
indsættes efter ”§ 2, nr. 3,”: ”5-7, 11, 13 og 14,”.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29.
I § 29, stk. 1, udgår: ” til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4,”.
30.
§ 29, stk. 3, 1. pkt.,
ophæves, og i
2. pkt.,
der bliver 1. pkt., udgår: ”dog”.
31.
§ 29, stk. 4,
ophæves.
32.
I
§ 30 a, 1. pkt., § 68 d, stk. 2, § 68 e, stk. 2,
og
§ 70 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ” kapitel 3 a i lov
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,” til: ”kapitel 2 i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,”.
33.
I
§ 30 a, stk. 4,
ændres ”og §§ 68 c og 68 g” til: ”§ 68 c og § 68 g”.
34.
I
§ 31, stk. 1,
indsættes efter ”rehabiliteringsplanen”: ”herunder hvordan rehabiliteringsplanen
indgår i personens “Min Plan” på Jobnet,”.
35.
I
§ 32 a, stk. 1, 1.pkt.
ændres ” § 2, nr. 2, 3,” til: § 2, nr. 1-3,”.
36.
§ 32 a, 2. pkt.,
affattes således:
"Personer omfattet af § 2, nr. 1, der er fyldt 30 år, og personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til
tilbud om en realkompetencevurdering, hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende
uddannelse."
37.
I
§ 32 a
indsættes som
stk. 2:
"Stk.
2.
Tilbud efter stk. 1 for personer omfattet af § 2, nr. 1, medregnes ikke i
varighedsbegrænsningen på 6 uger efter § 34."
38.
Efter § 33 og før overskriften før § 34 indsættes:
”Tilbud om uddannelsesløft
§ 33 a.
Inden for en pulje kan personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som er fyldt 30 år, få tilbud
om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, hvis personen
1) ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau
og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, eller
2) har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen
ikke har været anvendt i de sidste 5 år.
Stk. 2.
Hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for den periode, hvor personen er berettiget
til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Under uddannelsen er personen fritaget for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.
Stk. 4.
Varighedsbegrænsningen i § 34 finder ikke anvendelse.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud om uddannelsesløft efter
denne bestemmelse.
Regional uddannelsespulje
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 33 b.
Inden for en pulje, kan personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, få tilbud om korte
erhvervsrettede uddannelsesforløb efter en regional positivliste, jf. stk. 3.
Stk. 2.
Varighedsbegrænsningen i § 34 finder ikke anvendelse.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeriet udarbejder regionale positivlister, som godkendes af de regionale
arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.”
39.
I
§ 34,
indsættes efter "6 uger": "inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis
personen er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller hvis personen er
fyldt 30 år.", og
nr. 1-3
ophæves.
40.
I
§ 42 a, stk. 1,
ændres ”nr. 2, 3” til: ” nr. 1-3”.
41.
I
§ 42 a, stk. 2,
indsættes efter ”for sin ydelse”: ”, jf. dog stk. 3”.
42.
I
§ 42 a,
indsættes som
stk. 3:
”Stk.
3.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan tilbuddet alene gives som
rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 23.”
43.
I
§ 42 b
og
§ 52 a
ændres "§ 2, nr. 2 og 3," til: "§ 2, nr. 1-3,".
44.
I
§ 44, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter "§ 2, nr. 1,": "dog 8 uger for personer, der modtager
dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., såfremt personerne
som minimum har gennemført en kort videregående uddannelse og ikke har været i ordinær
beskæftigelse efter endt uddannelse,”.
45.
I
§ 48, stk. 4,
ændres ”det lokale beskæftigelsesråd” til: ”det regionale arbejdsmarkedsråd”.
46.
I
§ 51, stk. 2,
udgår ”hos private arbejdsgivere”, og i
nr. 1,
ændres ”stk. 3,” til: ”stk. 4,”.
47.
I
§ 51, stk. 2, nr. 2,
ændres "og 10-13" til: ", 10, 12 og 13", og ”stk. 3,” ændres til: ” stk. 4.”
48.
I
§ 51, stk. 2, nr. 3
og
4,
ophæves.
49.
I
§ 51
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk.
3.
For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer,
1) som er omfattet af § 2, nr. 5, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 4,
2) som er omfattet af § 2, nr. 11, i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder have
modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en
ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter kapitel 12 eller have været ledige
selvforsørgende, jf. dog stk. 4, og
3) som er omfattet af § 2, nr. 14, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have modtaget
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsdagpenge eller
sygedagpenge, jf. dog stk. 4."
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
50.
I
§ 51, stk. 3,
som bliver stk. 4, indsættes efter "stk. 2": " og 3".
51.
§ 53
affattes således:
Ӥ 53.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere gives i op til 4 måneder, og hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder.
Stk. 2.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 og 13, kan et tilbud om ansættelse med
løntilskud gives i op til 6 måneder.
Stk. 3.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, 8, 11 og 14, kan et tilbud om ansættelse med
løntilskud gives i op til 1 år.
Stk. 4.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud
gives ud over 1 år.”
52.
I
§ 55, stk. 2,
ændres "kan højst udgøre 96, 21 kr. pr. time (1. juli 2002)" til: " udgør [121, 47]
kr. pr. time (1. januar 2015)".
53.
I
§ 55, stk. 5, 3 pkt.,
ændres ”og den gennemsnitlige timeløn for hele perioden, idet der tages
højde for kendte reguleringer i timelønnen.” til: ”for hele perioden.”, og
4 pkt.
ophæves.
54.
I
§ 61, stk. 2, 3. pkt.,
ændres ”det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6 i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,” til: ”det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5
i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,”
55.
§ 63, stk. 2,
affattes således:
"Stk. 2.
Løntilskuddet pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2015):
1) 26,54 kr.
2) 46,48 kr.
3) 74,05 kr.
4) 107,55 kr. eller
5) 143,14 kr. "
56.
I
§ 64, stk. 2,
ændres ”59,71 kr.” til: ”74,05 kr.”, og ”115,43 kr.” ændres til: ”107,55 kr.”
57.
I
§ 64, stk. 3,
og
stk. 7,
ændres ”115,43 kr.” til: ”143,14 kr.”
58.
I
§ 64, stk. 5,
ændres ”59,71 kr.” til: ” 74,05 kr.”, og ”115,43 kr.” ændres til: ”143,14 kr.”
59.
I
§ 64, stk. 6,
ændres ”21,41 kr.” til: ”26,54 kr.”, og ”37,47 kr.” ændres til: ”46,48 kr.”
60.
I
§ 68 a, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 70 g, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”§ 25 a i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats” til: ”§§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.”
61.
I
§ 68 a, stk. 3, 2. pkt.,
ændres ”§ 25 a, stk. 6, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats” til: ”§ 10, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.”
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
62.
I
§ 68 c, stk. 2,
ændres ” lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats §
15, stk. 3” til: ”§ 6, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.”
63.
I
§ 68 d, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
”Tilsvarende gælder for en person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra
kommunen, hvis ikke personen var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om
sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge.”
64.
I
§ 68 d, stk. 2,
ændres ”ophør af sygedagpengene ” til: ”overgang til et jobafklaringsforløb”.
65.
I
§ 68 g, stk. 3,
ændres ”§ 15, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats” til: ”§ 6, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.”
66.
I
§ 70 a, stk. 2,
ændres ”§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats,” til: ”§§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.,”.
67.
Før § 73 a ændres overskriften fra ”Kontaktforløb, selvvalgt uddannelse, andre aktører, cv m.v.”
til ”Kontaktforløb, jobrettet uddannelse, andre aktører, cv m.v.”
68.
§ 73 b
affattes således:
Ӥ
73 b.
Personer, der er visiteret til fleksjob, og som ikke har gennemført
1) en erhvervsrettet uddannelse, der i niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden
uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse eller
2) en videregående uddannelse på et niveau højere end uddannelse på erhvervsakademiniveau,
kan inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed i op til 6 uger deltage i et jobrettet
uddannelsesforløb efter positivlisten, jf. § 26 a, stk. 8.
Stk. 2.
Kursusprisen for videregående uddannelser efter positivlisten må ikke overstige et prisloft på
148.960 kr. eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.724 kr. pr. fuldtidsuge (2014-niveau).
Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 3.
Under uddannelsen modtager personen den ydelse, som pågældende er berettiget til i
henhold til lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 4.
Når en person har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder,
har personen igen ret til jobrettet uddannelse efter reglen i stk. 1.
Stk. 5.
Ordningen administreres efter reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om støtte til dækning af deltagerbetaling, til
betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse.
Stk. 7.
Under uddannelsen skal den ledige stå til rådighed for fleksjob.”
69.
I
§ 75 j,
indsættes som
stk. 3 og 4:
”Stk.
3.
Reglen i § 11, stk. 4, 2. pkt. om dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i en joblog via
Jobnet finder ikke anvendelse på en person, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Stk. 4.
Reglerne i § 23 om rådighedsafprøvende tilbud, finder ikke anvendelse på en person, der
modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.”
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
70.
I
§ 75 m, stk. 1,
indsættes efter ”jf. dog stk. 2”:”og 3”.
71.
I
§ 75 m,
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
Reglerne i §§ 42 b og 52 a finder ikke anvendelse.”
72.
I
§ 75 n, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”nr. 5” til: ”nr. 4”.
73.
I
§ 75 o
udgår: ”hos private arbejdsgivere”.
74.
I
§ 84, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
”Tilbud efter § 33 a kan alene gives efter aftale med personen. Når personen har indgået aftale med
jobcenteret om tilbud efter § 33 a, har personen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.”
75.
§ 87
affattes således:
Ӥ 87.
Personer mellem 30 og 50 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 6
måneders ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. I tilfælde, hvor en person
skal deltage i et tilbud efter kapitel 12, er det dog tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for
fristen og påbegyndes senest 3 uger efter fristen.”
76.
I
§ 88
ændres ”60” til: ”50”, og ”6 måneders” ændres til: ”13 ugers”.
77.
Overskriften
før § 89 og
§ 89
ophæves, og i stedet indsættes:
”Tilbud der ikke kan træde i stedet for ret og pligt tilbud
§ 89.
Et tilbud efter § 32 a om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en
realkompetencevurdering, kan ikke træde i stedet for tilbud efter §§ 85, 87 og 88.”
78.
I
§ 91
ændres ”§ 85 og §§ 87-89” til: ”§§ 85, 87 og 88”.
79.
I
§ 98 a, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
"Der kan dog ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis den uddannelse, den beskæftigede deltager i,
er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om
erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, samt hvis der er tale om en uddannelse, der
efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med en
erhvervsuddannelse.”
80.
I
§ 98 a, stk. 3, nr. 3,
ændres ”voksenuddannelsesstøtte og” til: ”voksenuddannelsesstøtte,”
81.
I
§ 98 a, stk. 3, nr. 4,
ændres ”kapitel 12.” til: ”kapitel 12 og”
82.
I
§ 98 a, stk. 3,
indsættes som
nr. 5:
”arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte til de timer, den beskæftigede og vikaren
deltager i jobrotation.”
83.
I
§ 98 a,
indsættes som
stk. 6:
"Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter denne bestemmelse.”
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
84.
I
§ 98 b, stk. 1, nr. 1-3,
ændres ”3 måneder" til: ”6 måneder”.
85.
I
§ 98 b, stk. 1, nr. 3,
ændres ” og være ” til: ”og ved ansættelsen have været”.
86.
I
§ 98 b, stk. 2,
ændres ”12 måneder” til: ”6 måneder”.
87.
I
§ 98 b
indsættes som
stk. 6:
”Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter denne bestemmelse, herunder
om hvilke opgaver vikaren i jobrotation kan varetage, og hvor i virksomheden vikaren kan ansættes.
Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at vikaren ikke kan ansættes i
jobrotation i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat.”
88.
I
§ 98 c, stk. 1,
udgår: ”inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er
behov for arbejdskraft” og ”og 4”.
89.
§ 98 c, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
90.
§ 98 e
affattes således:
Ӥ
98 e.
Det er en betingelse for tilskud, at uddannelsesaftalen er indgået med en person, der ved
uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år,
1) er beskæftiget og ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, samt at
uddannelsesaftalen er indgået inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er
behov for arbejdskraft, jf. stk. 2, eller
2) er omfattet af § 2, nr. 1, og
a) har været ledig i en sammenlagt periode på mere end 2 måneder, hvis personen ikke
har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til
niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse,
medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, eller
b) har været ledig i en sammenlagt periode på mere end 12 måneder, hvis personen
har en uddannelse som nævnt i litra a, eller
3) er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og
a) har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 2 måneder, hvis
personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en
erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5
år, eller
b) har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, hvis
personen har en uddannelse som nævnt i litra a, eller
4) er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 2
måneder.
Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder to gange om året en liste over de
uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft.
Stk. 3.
Ved opgørelse af kravet om forudgående sammenhængende ledighed efter stk. 1, nr. 3 og 4,
medregnes perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter
kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende.
Stk. 4.
Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig
støtte til eleven. Der kan ligeledes ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven har
modtaget en økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for tilskud til
arbejdsgivere, samt mulighed for tilskud, såfremt den person, der indgås uddannelsesaftale med,
tidligere har været ansat i den pågældende virksomhed, herunder hvis ansættelsen har været med
offentlig støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”
91.
§ 98 g, stk. 1,
affattes således:
"Tilskuddet udgør 30 kr. pr. time i praktikperioden hos arbejdsgivere for personer omfattet af § 98
e, stk. 1, nr. 1. For personer omfattet af § 98 e, stk. 1, nr. 2 - 4, udgør tilskuddet 40 kr. pr. time i
praktiktiden."
92.
I
§ 98 g, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
”For personer omfattet af § 98e, stk. 1, nr. 2 -4, kan tilskuddet i praktikperioder dog gives i hele den
aftalte uddannelsesperiode.”
93.
I
§ 102, stk. 4,
ændres ”det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats” til: ”det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.”
94.
I
§ 110, stk. 2,
indsættes efter ”ydelser efter”: ”§§ 33 a og 33 b,” og”12 og 13” ændres til: ”12,
13 og 18”.
95.
I
§ 118, stk. 1, nr. 1,
ændres "stk. 2 og 3" til: "stk. 2-4 samt §§ 118 b og 118 c ".
96.
I
§ 118
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
"Stk.
2.
Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk.
1, nr. 2, for personer omfattet af § 2, nr. 1. "
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
97.
Efter § 118 a indsættes:
Ӥ 118 b.
Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om
erhvervsuddannelse efter § 33 a. I perioden fra 1. juli 2015 til og med 30. juni 2017 refunderer
staten dog 100 pct. af kommunens udgifter.
§ 118 c.
Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om korte,
erhvervsrettede uddannelsesforløb efter § 33 b.”
98.
I
§ 123, stk. 1,
ændres ”100 pct.” til: ”60 pct.”.
99.
§ 127, stk. 2,
affattes således:
"Stk.
2.
Timelønnen efter § 55, stk. 2, skal beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksimale
dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v."
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
100.
§ 127, stk. 3,
ophæves.
101.
I
§ 128, stk. 3,
indsættes efter ”afgørelser om”: ”rådighedsafprøvende tilbud efter § 23 og om”.
§2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, som ændret
ved § 5 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 33, stk. 1
og
2,
og
§ 35
ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering«.
2.
I
§ 48, stk. 3,
indsættes efter »jf. dog §«: »§ 48 a og«.
3.
Efter § 48 indsættes:
Ȥ
48 a.
Et medlem, der deltager i tilbud om uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge,
jf. §§ 47 og 70, dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats.«
4.
I
§ 52 h
indsættes som stk. 2-4:
»Stk.
2.
Reglerne i § 62, stk. 1, nr. 1, om registrering af jobsøgningsaktiviteter i joblog via Jobnet
finder ikke anvendelse på et medlem omfattet af § 52 g.
Stk. 3.
Reglerne i § 63 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på et medlem omfattet af § 52 g.
Stk. 4.
Reglerne i § 84, stk. 2, 2. og 3. pkt. finder ikke anvendelse på et medlem omfattet af § 52 g.«
5.
§ 52 o, 4.
og
5. pkt.,
ophæves.
6.
§ 52 p, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget,
arbejdsløshedskassen betaler 1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3, når kommunen
bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 70 pct. af udgiften til den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 2. pkt.«
7.
I
§ 55, stk. 1
indsættes efter »§§ 48«: », 48 a«.
8.
I
§ 55, stk. 2
og
stk. 3, nr. 2, § 62 a, stk. 2,
og
§ 85 c, stk. 5, nr. 2,
ændres »selvvalgt« til:
»jobrettet«.
9.
I
§ 62, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »er aktivt arbejdssøgende,«: »herunder registrerer
jobsøgningsaktiviteter i joblog via Jobnet,«.
10.
I
§ 62, stk. 6, der bliver stk. 7,
indsættes efter nr. 2:
»3) medlemmets pligt til selv at booke samtaler med arbejdsløshedskassen via den fælles, digitale
løsning, som Beskæftigelsesministeriet stiller til rådighed,«.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11.
I
§ 63 a, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.: » Når et medlem selv har booket en samtale, sidestilles
medlemmets booking med en indkaldelse.«
12.
I
§ 63 a,
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tidligst udbetales, når
medlemmet igen deltager i tilbuddet.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
13.
I
§ 63 a, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
14.
Efter kapitel 11b indsættes:
»Kapitel 11c
Særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft
§ 75 i.
Et medlem, der deltager i tilbud om uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste
dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, og medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct.
Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5 pr. uge.
§ 75 j.
Et medlem, der ønsker at optage et lån efter § 75 i skal ansøge arbejdsløshedskassen om
lånet. Lånet kan tidligst udbetales fra ansøgningstidspunktet og forudsætter, at medlemmet og
arbejdsløshedskassen underskriver et lånedokument, som angiver de nærmere betingelser for
udbetaling og tilbagebetaling af lånet.
Stk. 2. Arbejdsløshedskassen godkender medlemmets låneansøgning og administrerer udbetalingen
af lånet. Lånebeløbet udbetales ugevis sammen med dagpengene.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for lånets størrelse og
udbetaling af lånet.
§ 75 k.
Under deltagelse i tilbud om uddannelsesløft forrentes lånet med 4 pct. årligt. Fra og med
dagen efter ophør i tilbud om uddannelsesløft forrentes lånet med diskontoen plus 1 pct. Hvis den
officielle diskonto er mindre end minus 1 pct. forrentes gælden med 0,0 pct. Renten tilskrives
månedligt.
§ 75 l.
Statens Administration administrerer tilbagebetalingen af lånet efter ophør af tilbud om
uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk.2.
Tilbagebetaling af lånet skal normalt begynde1 år efter udløb af det år, hvor tilbud om
uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er ophørt.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af lånet, herunder
hvornår tilbagebetalingen senest skal påbegyndes og afsluttes.
§ 75 m.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med
opkrævning og tilbagebetaling af lånet.
§ 75 n.
Hvis medlemmet ikke overholder vilkårene for lånet, jf. § 75 j og § 75 l, stk. 3, herunder
ikke betaler forfaldne ydelser, kan gælden efter påkrav opsiges til skadesløs betaling.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 2.
Krav efter stk. 1 administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det inddrevet
hos medlemmet.
Stk. 3.
Der skal betales rente af misligholdte lån. Renten følger renten for misligholdte studielån,
som fastsat i medfør af § 36, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte.«
15.
I
§ 79, stk. 1,
og
§ 81, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »kapitel 11 a og b,«: »§ 75 i,«.
16.
I
§ 82 a, stk. 3,2. pkt.
indsættes efter »§ 32, stk. 1 nr. 1,«: »§ 33 a,«.
17.
§ 82 a, stk. 3, 3. pkt.
og
stk. 7,
ophæves.
18.
I
§ 84, stk. 2,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Hvis ansættelsesforholdet har haft en varighed på under 3 måneder, skal arbejdsgiveren ikke betale
dagpengegodtgørelse. I 2015-2016 betaler arbejdsgiveren dog dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag og i 2017 betaler arbejdsgiveren for 1. ledighedsdag ved ansættelsesforhold under 3
måneder.«
19.
I
§ 85 c, stk. 3,nr. 1,
indsættes efter »jf. dog stk. 5,«: »eller«.
20.
§ 85 c, stk. 3, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
21.
I
§ 91, stk. 9,
ændres »indkomstforhold« til: »indkomst-, bopæls- og adresseforhold«.
22.
Efter § 99 i
kapitel 16
indsættes:
Ȥ 100.
Afgørelser truffet af Statens Administration, jf. kapitel 11 c, kan af den, som afgørelsen
vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal indbringes inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.«
§3
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1380 af 23. december 2012, § 1 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, § 1 i lov nr. 721 af 25. juni 2014
og senest ved § 3 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”Pensionsstyrelsen” til: ”Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering”.
2.
I
§ 3, stk. 4, 1.
og
2. pkt.,
ændres ”Udlændingeservice” til: ”Udlændingestyrelsen”.
3.
I
§ 13 d, stk. 5,
og
§ 13 e
ændres ”Pensionsstyrelsens” til: ”Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings”.
4.
I
§ 23, stk. 3, 3. pkt.,
indsættes efter "aktivitetstillæg": "eller barselstillæg".
5.
I
§ 25, stk. 4, 3. pkt.,
ændres "og 8 " til: "barselstillæg, jf. stk. 8,".
6.
I
§ 38, stk. 2,
ændres ”§ 11, stk. 4” til: ”§ 11, stk. 5”.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
I
§ 47, stk. 1, § 53, § 54, § 56, nr. 1
og
2,
og i
§ 57, 1. og 2. pkt.,
ændres ”jobplanen” til: ”Min
Plan”.
8.
I
§ 50, § 51, stk. 1,
og
§ 74 a, stk. 2, nr. 3,
ændres ”jobplan” til: ”Min Plan”.
9.
I
§ 69 j, stk. 9,
ændres ”13.442 kr. (2014-niveau)” til: ”13.648 kr. (2015-niveau)”.
10.
I
§ 69 j, stk. 10,
ændres” 15,50 kr. (2014-niveau)” til: ” 17,73 kr. (2015-niveau)”.
11.
I
§ 69 t, stk. 1,
ændres ”overgår fra sygedagpenge” til: ”påbegynder et jobafklaringsforløb”.
12.
I
§ 69 t
indsættes som stk. 4:
”Stk. 4. Refusion efter stk. 1-3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om
sygedagpenge.”
13.
I
§ 69 u
indsættes efter ”beregning,” : ”nedsættelse af refusion,”.
14.
I
§ 74 f, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”ledighedsydelse.” til: ”ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2.” og
3.
pkt.
ophæves.
15.
I
§ 75, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter ”jobsøgende”: ” herunder registrere alle
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,”
16.
I
§ 75
indsættes efter stk. 4, som nyt stk.:
”Stk.
5.
Jobcenteret kan fritage en person for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på
Jobnet, jf. stk. 1, nr. 1, hvis det ikke er muligt eller meget vanskeligt for personen på grund af den
pågældendes fysiske eller psykiske nedsatte funktionsevne. Jobcenteret og personen skal aftale,
hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.”
17.
I
§ 76, stk. 1,1. pkt.,
indsættes efter ”§ 75, stk. 1, nr. 1”: ”og stk. 5,”
18.
I
§ 77 a
indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
”Stk.
2.
Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8,
udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan
forbedre mulighederne for at få arbejde, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for de
dage, hvor personen er udeblevet helt eller delvist.”
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
19.
I
§ 77a, stk. 4,
som bliver stk. 5, ændres ”1-3” til: ”1-4” og der indsættes efter 2. pkt.:
”Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter stk. 2 kan ske som en samlet opgørelse for en
måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
20.
I
§ 96 a, stk. 1,
udgår "udbetalte".
21.
I
§ 96 a, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.: "I de tilfælde, hvor beløbet nedsættes som følge af
indtægter, formue eller sanktioner efter §§ 36-42 foretager kommunen fradrag efter 1. pkt."
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22.
§ 100, stk. 3
og
stk. 6,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
23.
I
§ 109, stk. 1, nr. 6,
indsættes efter ”§ 68”: ”og § 69 j, stk. 2 og 4,”
24.
I §
109, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter ”§ 68 a, stk. 3”: ” og § 69 j, stk. 10,”.
25.
I
§ 109, stk. 1, nr. 8,
indsættes efter ”§ 68”: ”og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter
§ 69 j.”
26.
I
§ 109, stk. 2,
indsættes efter ”som fremgår af”: ”§ 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og”.
§4
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 27. juni 2014, som ændret ved lov nr. 720
af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 24
indsættes:
Ӥ
24 a.
Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men
er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbs-ydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel
12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udløbet af
arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et
tidligere tidspunkt end efter stk. 2:
1) for lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag,
2) for lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode, hvor kommunen
udbetaler sygedagpenge,
3) for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge
eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom
efter § 62, stk. 3, eller 52 h, jf. § 62, stk. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med
ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
4) for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der arbejder på nedsat tid og derfor
ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14
dages sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
Stk. 4.
Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse fra det tidligste tidspunkt.
Stk.5.
For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.”
2.
I
§ 51
ændres ”jf. dog § 53 a” til: ”jf. dog stk. 2 og § 53 a”.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
I
§ 51
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud
efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgør samme beløb, som personen kunne have
modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a.”
§5
I barselloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 872 af 28. juni 2013, som ændret ved lov nr. 1610 af 26.
december 2013, foretages følgende ændringer:
1.
I lovens
titel
ændres ”barselloven” til: ”barselsloven”.
2.
I
§ 36
ændres ”efter denne lov” til: ”efter denne lov, jf. dog stk. 2”.
3.
I
§ 36
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Barselsdagpenge til et ledigt medlem, der deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet.”
§6
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af
24. juni 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, § 8
i lov nr. 1610 af 26. december 2013 og § 11 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 14, stk. 2, nr. 5,
udgår ”orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere” og ”selvvalgt uddannelse”
ændres til ”jobrettet uddannelse, jobrotationsydelse,”.
2.
I
§ 23 a, stk. 3,
udgår ”uddannelsesydelse”.
§7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 29. december 2014, jf. dog stk. 2-4 og § 8.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2-5, 12, 16-17, 19, 22-23, 32-33, 35-37, overskriften før § 33 b og § 33 b, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 38, § 1, nr. 44-66, 70-89, § 118 c, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 90- 93, § 2, nr. 1, § 52 h,
stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 8, 18, 21, § 3, nr. 1-10, 14, 18-26, § 5, nr. 1, §
6 og § 7, træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 3.
§ 1, nr. 63-64, § 3 nr. 11-13 og § 4 nr. 1 træder i kraft den 5. januar 2015.
Stk. 4.
§ 1, nr. 1, 7-10, § 16 a, stk. 1-6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 11, § 1, nr. 13-15, 18, 20-21, 24-31, 34, overskriften før § 33 a og § 33 a, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 38, § 1, nr. 39-43, 67-69, §
118 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 90, 94, § 2, nr. 2,
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3, § 52 h, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 7, 12-16, 22, § 4, nr. 2 og 3, og § 5,
nr. 2 og 3, træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 6, § 16 a, stk. 7 og
8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, § 16 b, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, § 52 h, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 9-11 og § 3, nr. 15-17.
§8
Stk. 1.
For en person omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som den 1. juli
2015 har haft mindre end 6 måneders sammenlagt ledighed, skal der i perioden frem til det
tidspunkt, hvor den sammenlagte ledighed udgør 6 måneder, afholdes månedlige jobsamtaler efter
reglerne i § 16 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.
Stk. 2.
For en person omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som den 1.
januar 2015 har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i sammenlagt mindst 16 og højst 22 måneder, skal jobcenteret
ved førstkommende jobsamtale tilbyde personen en intensiveret indsats.
Stk. 3.
§ 26 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder anvendelse for alle uddannelsesforløb,
der påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere. En person, som er påbegyndt en uddannelse før den
1. januar 2015, kan færdiggøre uddannelsesforløbet efter de hidtidige regler.
Stk. 4.
En person, som inden den 1. januar 2015 havde ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter de
hidtidige regler, men som ikke har opbrugt denne ret, kan benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet
uddannelse efter §§ 26 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 23, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Perioder med deltagelse i selvvalgt uddannelse
og perioder med deltagelse i jobrettet uddannelse kan tilsammen højst udgøre i alt 6 uger. Det er
tilstrækkeligt, at uddannelsesforløbet kan afsluttes inden for den periode, som uddannelsesforløbet
skulle være afsluttet inden for efter de hidtidige regler.
Stk. 5.
En person, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som før den
1. januar 2015 har fået tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver efter
kapitel 12 med en varighed på op til 6 måneder efter den hidtil gældende § 53, og hvor varigheden
rækker ud over den 1. januar 2015, kan fortsætte i dette tilbud.
Stk.6.
En person, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 eller 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som før den 1. januar 2015 har fået tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver
efter kapitel 12 med en varighed på op til 1 år efter den hidtil gældende § 53, og hvor varigheden
rækker ud over den 1. januar 2015, kan fortsætte i dette tilbud.
Stk. 7.
§ 51, stk.2, § 55, stk. 2, § 55, stk. 5, 3. pkt., og § 64, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats som ændret ved denne lovs § 1, nr. 46-48, 52, 53 og 56, finder anvendelse på
tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, såfremt tilbuddet er bevilget efter
den 1. januar 2015. For tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, hvor
tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil
løntilskudsansættelsen ophører.
Stk. 8.
§ 87 og § 88 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 75
og 76, finder anvendelse for personer, som påbegynder en dagpengeperiode efter lov
arbejdsløshedsforsikring m.v. den 1. januar 2015 eller senere. For personer, der er påbegyndt deres
dagpengeperiode før den 1. januar 2015 finder de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 9.
§ 98 a, stk. 1, 2. pkt., og § 98 a, stk. 3, nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 79 og nr. 82, finder anvendelse for jobrotationsprojekter, der
påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 10.
§ 98 b, stk. 1, nr. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret ved denne lovs §
1, nr. 84, finder anvendelse i de tilfælde, hvor det den 1. januar 2015 eller senere er aftalt mellem
jobcenteret, en virksomhed og en person, at personen skal ansættes som vikar i et konkret
jobrotationsprojekt. I tilfælde, hvor det før den 1. januar 2015 er aftalt, at personen skal ansættes
som vikar i et konkret jobrotationsprojekt, finder de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 11.
§ 98 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret ved denne lovs § 1, nr.
86, finder anvendelse i de tilfælde, hvor det den 1. januar 2015 eller senere mellem jobcenteret, en
virksomhed og en ledig er aftalt, at personen skal ansættes som vikar i et konkret
jobrotationsprojekt. For personer, hvor det før den 1. januar 2015 er aftalt, at personen skal
ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt i en længere periode end 6 måneder, finder de
hidtidige regler anvendelse.
Stk. 12.
§ 98 c, stk. 1, § 98 e, § 98 g, stk.1, og § 98 g, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
som ændret eller affattet ved denne lovs § 1, nr. 88 og nr. 90-92 finder anvendelse på tilskud til
arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, såfremt tilskuddet bevilges efter den 1.
januar 2015. For tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, og som er
bevilget efter den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 13.
§ 123, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret ved denne lovs § 1, nr.
98, finder anvendelse fra den 1. januar 2015 for jobrotationsprojekter, hvortil der er bevilget
jobrotationsydelse fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, og indtil projektet ophører. For
disse jobrotationsprojekter ydes 100 pct. refusion indtil den 1. januar 2015 og herefter 60 pct.
refusion. For jobrotationsprojekter, hvortil der er bevilget jobrotationsydelse før lovforslagets
fremsættelse, ydes 100 pct. refusion, indtil det konkrete projekt ophører.
Stk. 14.
§ 2, nr. 11 og 12, finder anvendelse på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som påbegyndes den 1. juli 2015 eller senere.
Stk. 15.
§ 4, nr. 1, finder anvendelse på personer, der ved første fraværsdag 1. juli 2014 eller senere
ville have haft ret til sygedagpenge, hvis ikke de var omfattet af sygedagpengelovens § 24, stk. 1.
Stk. 16.
Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en sygemeldt ikke har ret til sygedagpenge fra
første fraværsdag, og personen derfor kan modtage ressourceforløbsydelse under et
jobafklaringsforløb, jf. § 1, nr. 63, fra den 1. juli 2014 eller senere, vil arbejdsgiveren have ret til
refusion for udbetalt løn i samme periode efter § 3, nr. 11.
Stk. 17.
Der ses bort fra arbejdsgiverens normale frist for anmodning om refusion for udbetalt løn
efter § 69, stk. 1-3 i lov om aktiv socialpolitik, som er fastsat i § 2 i bekendtgørelse om
arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion i forbindelse med
medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. En individuel og tidlig indsats
2.1.1. Et fælles og intensivt kontaktforløb
2.1.1.1. Gældende regler
2.1.1.2. Den foreslåede ordning
2.1.2. Alle får ret og pligt til ét aktivt tilbud
2.1.2.1. Gældende regler
2.1.2.2. Den foreslåede ordning
2.1.3. Individuel indsats – ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud
2.1.3.1. Gældende regler
2.1.3.2. Den foreslåede ordning
2.1.4. Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering
2.1.4.1. Gældende regler
2.1.4.2. Den foreslåede ordning
2.2. Mulighed for et reelt uddannelsesløft
2.2.1. Ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige
fleksjobvisiterede
2.2.1.1. 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere
2.2.1.1.1. Gældende regler
2.2.1.1.2. Den foreslåede ordning
2.2.1.2. 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige fleksjobsvisiterede
2.2.1.2.1. Gældende regler
2.2.1.2.2 Den foreslåede ordning
2.2.2. Regional uddannelsespulje
2.2.2.1. Gældende regler
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.3. Pulje til uddannelsesløft
2.2.3.1. Gældende regler
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
2.2.4. Særlig dagpengesats og lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.4.1. Særlig dagpengesats
2.2.4.1.1. Gældende regler
2.2.4.1.2. Den foreslåede ordning
2.2.4.2. Lånemulighed
2.2.4.2.1. Gældende regler
2.2.4.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.5. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning
2.2.5.1. Gældende regler
2.2.5.2. Den foreslåede ordning
2.2.6. Styrkede muligheder for læse-, skrive og regnekurser
2.2.6.1. Gældende regler
2.2.6.2. Den foreslåede ordning
2.2.7. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer
2.2.7.1. Gældende regler
2.2.7.2. Den foreslåede ordning
2.3. Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed
2.3.1. Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog
2.3.1.1. Gældende regler
2.3.1.2. Den foreslåede ordning
2.3.2. Ledige skal selv booke samtaler
2.3.2.1. Gældende regler
2.3.2.2. Den foreslåede ordning
2.3.3. Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud
2.3.3.1. Gældende regler
2.3.3.2. Den foreslåede ordning
2.3.4. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres
2.3.4.1. Gældende regler
2.3.4.2. Den foreslåede ordning
2.4. Virksomhedsservice og jobformidling
2.4.1. Gældende regler
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud og jobrotation
2.5.1. Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender
2.5.1.1. Gældende regler
2.5.1.2. Den foreslåede ordning
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.5.2. Målretning og afbureaukratisering af løntilskud
2.5.2.1. Målretning af løntilskud
2.5.2.1.1. Krav til forudgående ledighed ved afgivelse af tilbud om ansættelse i offentligt løntilskud
2.5.2.1.1.1. Gældende regler
2.5.2.1.1.2. Den foreslåede ordning
2.5.2.1.2. Varighed af privat og offentligt løntilskud
2.5.2.1.2.1. Gældende regler
2.5.2.1.2.2. Den foreslåede ordning
2.5.2.1.3. Reduktion af sats til det offentlige
2.5.2.1.3.1. Gældende regler
2.5.2.1.3.2. Den foreslåede ordning
2.5.2.2. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud
2.5.2.2.1. Løn- og timetalsberegning ved offentlig løntilskudsansættelse
2.5.2.2.1.1. Gældende regler
2.5.2.2.1.2. Den foreslåede ordning
2.5.3. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter
2.5.3.1. Afskaffelse af kombinerede elev- og lærlingeforløb med jobrotationsforløb
2.5.3.1.1. Gældende regler
2.5.3.1.2. Den foreslåede ordning
2.5.3.2. Målretning mod langtidsledige
2.5.3.2.1. Gældende regler
2.5.3.2.2. Den foreslåede ordning
2.5.3.3. Afkortet varighed af jobrotationstilskud
2.5.3.3.1. Gældende regler
2.5.3.3.2. Den foreslåede ordning
2.5.3.4. Reduceret statsrefusion til kommunerne
2.5.3.4.1. Gældende regler
2.5.3.4.2. Den foreslåede ordning
2.6. En særlig indsats for langtidsledige - Styrket indsats sidst i dagpengeperioden
2.6.1. Gældende regler
2.6.2. Den foreslåede ordning
2.7. Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders
ansættelse
2.7.1. Gældende regler
2.7.2. Den foreslåede ordning
2.8. Strafrefusionen ophæves
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.8.1. Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til
arbejdsløshedsdagpenge, når tilbud ikke er givet til tiden
2.8.1.1. Gældende regler
2.8.1.2. Den foreslåede ordning
2.8.2. Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, når tilbud ikke er givet til tiden
2.8.2.1. Gældende regler
2.8.2.2. Den foreslåede ordning
2.8.3. Ophævelse af reglerne om kommunernes manglende ret til refusion af udgifterne til
kontanthjælp, når tilbud ikke er givet til tiden
2.8.3.1. Gældende regler
2.8.3.2. Den foreslåede ordning
2.9. Digital kommunikation m.v.
2.9.1. Digitalisering af voksenlærlingeordningen
2.9.1.1. Gældende regler
2.9.1.2. Den foreslåede ordning
2.9.2. Afklarings- og dialogværktøj
2.9.2.1. Gældende regler
2.9.2.2. Den foreslåede ordning
2.9.3. Hjemmel til pligt til digital tilmelding til jobrettet uddannelse
2.9.3.1. Gældende regler
2.9.3.2. Den foreslåede ordning
2.10. Afbureaukratisering, puljer til f.eks. fokus på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for
jobkonsulenter
2.10.1. Ledige skal fremover kun have en plan, og den skal gøres enklere
2.10.1.1. Gældende regler
2.10.1.2. Den foreslåede ordning
2.10. 2. Afbureaukratisering og kompetenceudvikling
Afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse
Puljer i reformen til f.eks. sikring af fokus på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for
jobkonsulenter.
2.11. Øvrige ændringer
2.11.1. Anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter
flyttes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
2.11.1.1. Gældende regler
2.11.1.2. Den foreslåede ordning
2.11.2. Øget registeradgang for arbejdsløshedskasserne
2.11.2.1. Gældende regler
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.11.2. 2. Den foreslåede ordning
2.11.3. Forholdet til reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
2.11.3.1. Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse – lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.11.3.1.1. Gældende regler
2.11.3.1.2. Den foreslåede ordning
2.11.3.2. Indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse – lov om aktiv
beskæftigelsesindsats
2.11.3.2.1. Gældende regler
2.11.3.2.2. Den foreslåede ordning
2.11.4. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik
2.11.4.1. Præciseringer som følge af sygedagpengereformen
2.11.4.1.1. Gældende regler
2.11.4.1.2. Den foreslåede ordning
2.11.4.2 Præciseringer som følge af kontanthjælpsreformen
2.11.4.2.1. Præcisering af reglerne om samlet ydelse til personer med dokumenteret bidragspligt
2.11.4.2.1.1. Gældende regler
2.11.4.2.1.2. Den foreslåede ordning
2.11.4.2.2. Præcisering af reglerne om fradrag for forskudsvis udbetalte bidrag i uddannelses- eller
kontanthjælp
2.11.4.2.2.1. Gældende regler
2.11.4.2.2. 2. Den foreslåede ordning
2.11.5. Sproglige ændringer i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)
2.11.5.1. Gældende ret
2.11.5.2. Den foreslåede ordning
2.11.6. Fleksjobvisiterede skal anvende joblog på Jobnet til registrering af jobsøgningsaktiviteter
2.11.6.1. Gældende regler
2.11.6.2. Forslagets indhold
2.11.7. Periodesanktion ved en ledighedsydelsesmodtagers udeblivelse fra tilbud
2.11.7.1. Gældende regler
2.11.7.2. Den foreslåede ordning
2.11.8. Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første
sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge
2.11.8.1. Gældende regler
2.11.8.2. Den foreslåede ordning
2.12. Ændringer i andre ministeriers lovgivning
2.12.1. Gældende regler
2.12.2. Den foreslåede ordning
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.13. Forholdet til frikommuneforsøgene
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. En individuel og tidlig indsats
3.1.1. Et fælles og intensivt kontaktforløb
3.1.2. Alle får ret og pligt til ét aktivt tilbud
3.1.3. Individuel indsats – ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud
3.1.4. Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering
3.2. Mulighed for et reelt uddannelsesløft
3.2.1. Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse
3.2.2. Regional uddannelsespulje
3.2.3. Pulje til uddannelsesløft
3.2.4. Særlig dagpengesats og lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft
3.2.4.1. Særlig dagpengesats
3.2.4.2. Lånemulighed
3.2.5. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning
3.2.6. Styrkede muligheder for læse-, skrive og regnekurser
3.2.7. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer
3.3. Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed
3.3.1. Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog
3.3.2. Ledige skal selv booke samtaler
3.3.3. Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud
3.3.4. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres
3.4. Virksomhedsservice og jobformidling
3.5. Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud og jobrotation
3.5.1. Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender
3.5.2. Målretning og afbureaukratisering af løntilskud
3.5.2.1. Målretning af løntilskud
3.5.2.1.1. Krav til forudgående ledighed ved afgivelse af tilbud om ansættelse i offentligt løntilskud
3.5.2.1.2. Varighed af privat og offentligt løntilskud
3.5.2.1.3. Reduktion af sats til det offentlige
3.5.2.2. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud
3.5.2.2.1. Løn- og timetalsberegning ved offentlig løntilskudsansættelse
3.5.3. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter
3.5.3.1. Afskaffelse af kombinerede elev- og lærlingeforløb med jobrotationsforløb
3.5.3.2. Målretning mod langtidsledige
3.5.3.3. Afkortet varighed af jobrotationstilskud
3.5.3.4. Reduceret statsrefusion til kommunerne
3.6. En særlig indsats for langtidsledige - Styrket indsats sidst i dagpengeperioden
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.7. Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders
ansættelse
3.8. Strafrefusionen ophæves
3.8.1. Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til
arbejdsløshedsdagpenge, når tilbud ikke er givet til tiden
3.8.2. Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, når tilbud ikke er givet til tiden
3.8.3. Ophævelse af reglerne om kommunernes manglende ret til refusion af udgifterne til
kontanthjælp, når tilbud ikke er givet til tiden
3.9. Digital kommunikation m.v.
3.9.1. Digitalisering af voksenlærlingeordningen
3.9.2. Afklarings- og dialogværktøj
3.9.3. Hjemmel til pligt til digital tilmelding til jobrettet uddannelse
3.10. Afbureaukratisering, puljer, fokus på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for
jobkonsulenter
3.10.1. Ledige skal fremover kun have en plan, og den skal gøres enklere
3.10.2. Afbureaukratisering og kompetenceudvikling
Afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse
Kompetenceudvikling for jobkonsulenter
3.11. Øvrige ændringer
3.12. Ændringer i andre ministeriers lovgivning
3.13. Forholdet til frikommuneforsøgene
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti indgik den 18. juni 2014 "Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen".
Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen til enhver tid skal understøtte, at Danmark har et
velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæftigelse.
For både den enkelte og for samfundet er der store omkostninger forbundet med arbejdsløshed. Det
er derfor centralt, at tiden som ledig ikke bliver langvarig, og at den bruges på at ruste den enkelte
til varig beskæftigelse.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at ressourcerne skal bruges på en bedre og mere effektiv
måde, så flere ledige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal reformen sikre, at
beskæftigelsessystemet har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling,
og at kommunerne og a-kasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset
indsats for ledige. Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes
uændret. Det vil sige, at jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og a-
kasserne afholder fortsat den indledende cv-samtale samt løbende rådighedsvurdering.
Som led i den samlede beskæftigelsesreform er der enighed om at gennemføre den af regeringen
foreslåede refusionsomlægning, som skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats. Der vil på et
senere tidspunkt blive fremsat et selvstændigt lovforslag herom.
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af forliget og skal ses i
sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag L [XX] – forslag til lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Lovforslaget udmønter de aftalte elementer i forliget om:
En individuel og tidlig indsats
Mulighed for et reelt uddannelsesløft
Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed
Virksomhedsservice og jobformidling for så vidt angår et styrket fokus herpå i jobcentrene
Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud
En særlig indsats for langtidsledige
Afbureaukratisering af arbejdsprocesser i kommunerne for så vidt angår, at strafrefusion
ophæves, den ledige skal fremover kun have en plan, afbureaukratisering af offentligt løntilskud
En enkel og mere effektiv administration via digitalisering
Afskaffelse af G-dage
Herudover indeholder lovforslaget følgende elementer uden for forliget:
Konsekvensændringer som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet, hvor
sager om arbejdsløshedskassernes anerkendelse og vedtægter blev flyttet fra
Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Krav til arbejdsløshedskasserne om, at de skal skærpe kontrollen med bopælskravet, så kun
ledige, der reelt har bopæl og opholder sig i Danmark, får udbetalt dagpenge.
Forholdet til reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Hjemmel til pligt til digital tilmelding til 6 ugers jobrettet uddannelse.
Sproglige ændringer i barselloven som følge af gældende retskrivningsordbogs krav om et
binde-s efter barsel i sammensatte ord.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Satsregulering af ressourceforløbsydelse under jobafklaring.
Konsekvensrettelse om, at barselstillæg indgår i det beløb, der højest kan udbetales til en
uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager.
Præcisering af reglerne i lov om en aktiv socialpolitik som følge af sygedagpengereformen,
kontanthjælpsreformen og præcisering af reglerne om fradrag for forskudsvis udbetalt bidrag i
uddannelses- eller kontanthjælp.
Fleksjobsvisiterede skal anvende joblog på Jobnet og pålægges periodesanktion ved udeblivelse
fra tilbud.
Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første
sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge
.
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
2.1. En individuel og tidlig indsats
2.1.1. Et fælles og intensiveret kontaktforløb
2.1.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, som er
tilmeldt som arbejdssøgende, give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse,
uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde
arbejde. Oplysningerne skal indlægges i et cv på Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet)
hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende. Oplysningerne skal løbende
ajourføres. Jobcentre og arbejdsløshedskasser yder den nødvendige bistand i den forbindelse.
Arbejdsløshedskassen skal senest 3 uger efter, at dagpengemodtageren er tilmeldt som
arbejdssøgende, holde en cv-samtale med dagpengemodtageren, hvor det sikres, at de oplysninger,
som dagpengemodtageren indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Hvis der senest 3 måneder før
tilmeldingen har været afholdt en samtale om dagpengemodtagerens cv med jobcenteret eller
arbejdsløshedskassen, skal samtalen dog ikke afholdes.
Efter gældende regler skal jobcenteret holde første jobsamtale med en dagpengemodtager, der er
fyldt 30 år, senest når personen i 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser efter
tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret. For en dagpengemodtager under 30 år, skal første
samtale dog holdes senest efter 1 måned.
Efter gældende regler skal de individuelle jobsamtaler for en dagpengemodtager herefter afholdes,
senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser
eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12(tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik eller løntilskud). Jobsamtalerne skal have fokus på konkrete job og jobsøgning,
og samtalerne afholdes som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Under samtalen tilrettelægges
kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på
indgåede aftaler. Efter de gældende regler deltager arbejdsløshedskasserne ikke i jobsamtalerne i
jobcenteret.
Efter gældende regler opgøres perioderne for, hvornår der skal holdes jobsamtaler i jobcenteret, på
baggrund af perioden med offentlige forsørgelsesydelser. Dette omfatter ledighed i form af perioder
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
med dagpenge, feriedagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, dog ikke kontanthjælp under
integrationsprogrammet, og perioder under ansættelse med løntilskud.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt bekendtgørelse om en a-kasses
pligt til at vejlede mv. og bekendtgørelse om rådighed, skal arbejdsløshedskasserne holde cv-
samtalen senest 3 uger efter, at dagpengemodtageren har tilmeldt sig som arbejdssøgende, jf.
ovenfor.
Arbejdsløshedskassen skal inden 4 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende
holde en vejledningssamtale med personen. Til samtalen skal arbejdsløshedskassen vejlede
personen om rettigheder og pligter, herunder om rådighedsforpligtelsen og konsekvenserne for
retten til dagpenge, hvis personen ikke står til rådighed. Under samtalen afklares personens
kompetencer og kvalifikationer samt ønsker til job, og der udfærdiges en skriftlig ”plan for
jobsøgning”, hvor arbejdsløshedskassen efter drøftelse med dagpengemodtageren blandt andet
fastlægger hvilke fagområder og geografisk område, personen skal søge arbejde inden for. Planen
skal sikre, at personen forstår, hvilke krav der stilles til den aktive jobsøgning. Planen udleveres til
personen. Efter gældende regler kan cv- og vejledningssamtalen holdes sammen.
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen senest hver gang, dagpengemodtageren har haft 3
måneders sammenlagt ledighed, vurdere personens rådighed ved en personlig samtale i
arbejdsløshedskassen. De 3 måneders sammenlagte ledighed opgøres efter reglerne i
bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode.
Arbejdsløshedskassen skal endvidere undersøge og vurdere en dagpengemodtagers rådighed, hvis
der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet, f.eks. når jobcenteret sender en begrundet
anmodning om tvivl om rådigheden.
Efter gældende regler fastsat i eller med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. er det jobcentrene og arbejdsløshedskasserne, der indkalder
dagpengemodtagere til deres respektive samtaler. Mens en dagpengemodtager deltager i tilbud efter
kapitel 10-12, kan jobcenteret eller arbejdsløshedskassen vælge i stedet at holde samtalerne med
personen telefonisk, digitalt eller på anden måde. Hvis en dagpengemodtager er omfattet af en
mindre intensiv indsats efter gældende § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. fordi
personen skal begynde ordinært fuldtidsjob inden for 6 uger, skal personen ikke møde personligt op
til samtaler i jobcenteret eller arbejdsløshedskassen. Kontakten kan i stedet holdes på anden vis,
telefonisk, digitalt eller ved brev.
2.1.1.2. Den foreslåede ordning
Det følger af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at dagpengemodtageres kontakt med
beskæftigelsessystem fremover skal være koordineret og sammenhængende, og der skal gøres bedre
brug af både jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes kompetencer. Der etableres et nyt fælles og
intensiveret kontaktforløb i de første 6 måneder af ledighedsforløbet, hvor kontaktforløbet starter
med cv-samtalen i arbejdsløshedskassen med 6 efterfølgende jobsamtaler i jobcenteret, hvoraf 2
holdes fælles med arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen holder endvidere 2
rådighedssamtaler i perioden. Efter de første 6 måneder holdes der jobsamtaler i jobcenteret senest
hver 3. måned og rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen efter behov. Der holdes endvidere en
jobsamtale senest efter 16 måneders ledighed, som holdes fælles med arbejdsløshedskassen, og hvor
dagpengemodtageren tilbydes en intensiveret indsats.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samarbejdet om det intensiverede kontaktforløb understøttes blandt andet ved, at begge parter (dvs.
jobcentret og a-kassen) medvirker til at udarbejde dagpengemodtagerens personlige plan ”Min
Plan” og ved, at der afholdes fælles samtaler.
Det foreslås videreført, at jobsamtalerne som hidtil skal have fokus på konkrete job og jobsøgning,
og at jobsamtalerne som udgangspunkt afholdes ved personligt fremmøde. Under samtalen
tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges
op på indgåede aftaler.
CV-samtalen i arbejdsløshedskassen
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal holde cv-samtalen senest 2 uger efter
dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende, hvor deres cv skal godkendes. Det foreslås
videre, at arbejdsløshedskassen under samtalen skal introducere og påbegynde en personlig plan,
”Min Plan”, for dagpengemodtageren med bl.a. en beskrivelse af personens situation, herunder
f.eks. ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse og uformelle kompetencer. Der henvises til
forslag om, at ledige fremover skal kun have en plan - "Min Plan" i pkt. 2.10.1 og bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 1, 18, 24 og 25.
Det foreslås, at der med hjemmel i gældende § 62, stk. 6, som bliver stk. 7, nr. 1-3, og § 65, stk. 6, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om en a-
kasses pligt til at vejlede m.v. og bekendtgørelse om rådighed om afholdelse af cv-samtalen,
herunder udfyldelsen af ”Min Plan”.
Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om, at cv-samtalen, som skal holdes senest 2 uger
efter, at personen har tilmeldt sig som arbejdssøgende, erstatter de gældende cv- og
vejledningssamtaler. Arbejdsløshedskassen skal dermed til cv-samtalen bl.a. sikre sig, at personens
kompetencer afklares, at kravene til personens jobsøgning fastlægges, og at personen er vejledt om
rådighedsforpligtelsen. Forslaget ændrer således ikke ved de gældende regler om, at
arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede dagpengemodtageren om rådighedsforpligtelsen og om
konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis personen ikke står til rådighed.
Jobsamtaler i jobcenteret
Det foreslås, at jobcenteret som udgangspunkt skal holde månedlige jobsamtaler med
dagpengemodtageren i de første 6 måneders ledighed, og at den første jobsamtale skal afholdes
tidligst, når cv-samtalen er afholdt og senest efter 6 ugers ledighed. Det foreslås videre, at
arbejdsløshedskassen deltager i den første samtale, medmindre dagpengemodtageren ikke ønsker
det. Under samtalen færdiggøres og fastlægges dagpengemodtageres personlige plan, ”Min Plan”,
som er påbegyndt under cv-samtalen. Samtalen bygger dermed videre på cv-samtalen, herunder de
afgivne og indsamlede oplysninger m.v.
Derudover deltager arbejdsløshedskassen i den jobsamtale, som afholdes tidligst, når person har
været ledig i 4 måneder og senest i 6 måneder, medmindre dagpengemodtageren ikke ønsker at
arbejdsløshedskassen deltager. Samtalen vil således blive afholdt i den 5. eller 6. ledighedsmåned.
Det foreslås videre, at jobcenteret efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed som
udgangspunkt skal holde jobsamtaler med dagpengemodtageren hver tredje måned.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For at sikre fleksibilitet i kontaktforløbet foreslås det, at jobsamtaler kan afholdes tidligere eller op
til 2 uger senere end det fastsatte tidspunkt, bortset fra første jobsamtale. Det er jobcenteret, der på
baggrund af en vurdering af den enkelte dagpengemodtagers behov fastsætter, hvis samtalerne
f.eks. skal holdes hyppigere end hver måned i de første 6 måneder. Det kan eksempelvis være
hensigtsmæssigt, hvis jobcenteret vurderer, at personen har behov for et mere intensivt forløb i
starten af ledighedsperioden. Der skal dog afholdes mindst 6 samtaler i de første 6 måneder og
efterfølgende mindst 4 samtaler, hver gang personen har været ledig i 12 måneder.
Ud over disse jobsamtaler foreslås det, at der holdes en supplerende samtale senest efter 16
måneders ledighed, hvor jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret indsats. For personer, der
deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter forslaget til § 33 a, skal der endvidere under
samtalen være fokus på mulighederne for job efter endt uddannelse. Arbejdsløshedskassen deltager
i denne samtale, medmindre dagpengemodtageren ikke ønsker det.
For beskrivelsen af den intensiverede indsats henvises til bemærkninger i pkt. 2.6 og forslaget til §
1, nr. 11.
En dagpengemodtager vil i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper –
ligesom hidtil – som udgangspunkt kunne tage en bisidder med til alle samtaler i jobcenteret, f.eks.
en repræsentant fra arbejdsløshedskassen.
Det foreslås, at samtalerne – ligesom i dag – kan holdes telefonisk, digitalt eller på anden måde,
hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12. Samtalen efter 16 måneders ledighed skal dog
holdes ved personligt fremmøde, selvom personen deltager i tilbud efter kaptitel 10-12. Baggrunden
er, at personen sidst i ledighedsforløbet skal tilbydes både en tæt kontakt og en intensiveret indsats,
jf. forslaget til § 1, nr. 11.
Det foreslås, at en samtale, hvor jobcenteret forud for den første jobsamtale vejleder
dagpengemodtageren om 6 ugers jobrettet uddannelse efter forslaget til § 1, nr. 23 (§ 26 a, stk. 3, 2.
pkt.), kan træde i stedet for en jobsamtale i kontaktforløbet, hvor dagpengemodtageren og
jobcenteret deltager. Samtalen kan ikke træde i stedet for en jobsamtale, hvor arbejdsløshedskassen
også deltager.
Det foreslås, at opgørelsen af, hvornår jobsamtalerne skal holdes, fremover sker på baggrund af
personens sammenlagte ledighed. Dermed vil opgørelsen af tidsperioder i forbindelse med samtaler
fremover følge de gældende regler, som er fastsat for opgørelse af tidsperioder med sammenlagt
ledighed i øvrigt efter loven. Disse regler er med hjemmel i gældende lovs § 4 fastsat i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. I opgørelsen af sammenlagt ledighed medregnes
uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. eller har været i tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det foreslås videre, at Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om hvordan
arbejdsløshedskassen deltager i jobsamtalerne under kontaktforløbet. Med hjemmel i bestemmelsen
vil der bl.a. blive fastsat nærmere regler om, hvordan den praktiske gennemførelse af de fælles
samtaler kan ske, herunder eksempelvis om hvordan a-kasserne deltager i de fælles samtaler.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås også, at dagpengemodtagere fremover selv skal booke jobsamtaler på ”Min side” på
Jobnet. Det gælder dog ikke samtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage. Her indkalder
jobcenteret til samtalerne.
For beskrivelsen af forslaget om selvbooking henvises til pkt. 2.3.2 og forslaget til § 1, nr. 11.
Rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen – udover cv-samtalen, jf. ovenfor – ligesom i dag skal holde to
rådighedssamtaler med dagpengemodtageren inden for de første 6 måneders sammenlagte ledighed.
Efter de første 6 måneders sammenlagte ledighed foreslås det, at arbejdsløshedskassen skal holde
rådighedssamtaler efter behov.
Det foreslås, at der med hjemmel i gældende § 62, stk. 6, som bliver stk. 7, nr. 1-3, og § 65, stk. 6, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om en a-
kasses pligt til at vejlede mv. og bekendtgørelse om rådighed om rådighedssamtalerne.
Det foreslås videre, at der fastsættes regler om, at den første rådighedssamtale skal holdes inden for
3 måneders sammenlagt ledighed, og at den anden rådighedssamtale skal holdes tidligst, når
personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder og senest i sammenlagt 6 måneder. Efter de første
6 måneders sammenlagte ledighed fra personens tilmelding som arbejdssøgende foreslås det, at
arbejdsløshedskassen skal afholde rådighedssamtaler efter behov. Arbejdsløshedskassen skal fortsat
undersøge og vurdere dagpengemodtagerens rådighed ved ledighedens indtræden og løbende samt
indkalde til rådighedssamtaler i de tilfælde, hvor de finder det nødvendigt herunder, hvis der opstår
tvivl om rådigheden.
Det foreslås videreført, at rådighedssamtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, men at
samtalerne kan holdes på anden måde, mens en dagpengemodtager deltager i tilbud efter kapitel 10-
12.
Endelig foreslås det, at der fastsættes nærmere regler om dagpengemodtageres selvbooking af
rådighedssamtaler og om afmelding som arbejdssøgende, hvis dagpengemodtagere ikke booker
rådighedssamtaler til afholdelse inden for den frist, som er aftalt, samt om fritagelse af personer fra
pligten til selv at skulle booke samtaler. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med de
regler, som fastsættes i forhold til selvbooking af jobsamtaler i jobcenteret.
Forslaget ændrer ikke på, at en dagpengemodtager, som er omfattet af en mindre intensiv indsats,
ikke skal møde personligt op til samtaler i jobcenteret eller arbejdsløshedskassen. Kontakten holdes
i stedet på anden vis, telefonisk, digitalt eller ved brev.
2.1.2. Alle får ret og pligt til ét aktivt tilbud
2.1.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler har dagpengemodtagere under 30 år senest efter sammenlagt 13 ugers
ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik
og ansættelse med løntilskud, og herefter har de ret og pligt til tilbud, hver gang de har haft 6
måneders sammenlagt ledighed.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende regler har dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år ret og pligt til tilbud senest efter
sammenlagt 9 måneders ledighed, og herefter har de ret og pligt til tilbud, senest hver gang de har
haft 6 måneders sammenlagt ledighed.
Dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år, har ret og pligt til tilbud senest efter sammenlagt 6
måneders ledighed, og herefter har de ret og pligt til tilbud, senest hver gang de har haft 6 måneders
sammenlagt ledighed.
Efter afslutning af det første ret og pligt tilbud har dagpengemodtagere efter 6 måneders
sammenlagt ledighed tillige ret til tilbud i resten af ledighedsperioden, hvis de anmoder om det.
Efter gældende regler kan der til dagpengemodtagere alene gives tilbud om vejledning og
opkvalificering i op til i alt 6 uger inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis
personen er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Er personen mellem 30
og 60 år, gælder varighedsbegrænsningen på 6 uger inden for de første 9 måneders sammenlagt
ledighed, og er personen fyldt 60 år gælder varighedsbegrænsningen inden for de første 6 måneders
sammenlagt ledighed.
2.1.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengemodtagere - uanset alder - får ret og pligt til ét aktivt tilbud. Dermed
foreslås det, at dagpengemodtagere ikke længere skal have gentagen aktivering hver sjette måned.
Det foreslås, at dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år, skal have et ret og pligt tilbud senest efter
6 måneders sammenlagt ledighed. For dagpengemodtagere, der får et tilbud om ansættelse med
løntilskud, er det dog tilstrækkeligt at tilbuddet er afgivet inden for 6 måneders fristen, og
påbegyndt senest 3 uger efter fristen. Dermed sikres det, at jobcentrene har mulighed for at give
tilbud om ansættelse med løntilskud som ret og pligt tilbud for denne gruppe, idet der efter
gældende regler stilles krav om 6 måneders forudgående ledighed for tilbud om ansættelse med
løntilskud hos private arbejdsgivere, og efter lovforslagets § 1, nr. 46, fremover stilles samme krav
om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
Dagpengemodtagere, der er fyldt 50 år, skal senest efter 3 måneders sammenlagt ledighed, dvs. 13
ugers sammenlagt ledighed, have et ret og pligt tilbud, hvilket er en fremrykning i forhold til
gældende regler.
Dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 30 år vil - som i dag - have ret og pligt til tilbud efter 13
ugers sammenlagt ledighed.
Et ret og pligt tilbud skal som efter de gældende regler være på minimum to sammenhængende
uger.
Jobcenteret kan anvende tilbud i den eksisterende redskabsvifte. Jobcenteret kan derudover
iværksætte yderligere tilbud og supplerende aktiviteter efter behov, som dagpengemodtageren har
pligt til at deltage i.
Forslaget ændrer ikke ved, at jobcentrene fortsat kan give et ret og pligt tilbud på et tidligere
tidspunkt, hvis de vurderer, at det er relevant for dagpengemodtageren.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afskaffelsen af gentagen aktivering vil reducere proceskravene til jobcentrenes indsats og giver
større frihedsgrad i den kommunale indsats.
Det foreslås endvidere som en konsekvens af det fremrykkede tidspunkt for ret og pligt til tilbud, at
perioden med varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejleding og opkvalificering for
dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år ændres fra inden for de første 9 måneder til inden for de
første 6 måneders sammenlagt ledighed.
Alle dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, vil således have en periode på 6 måneders sammenlagt
ledighed, inden de kan få tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger.
For dagpengemodtagere, der er 30-49 år, vil der således være sammenfald mellem perioden, hvor
de senest skal påbegynde ret- og pligttilbud og tidspunktet for ophør af varighedsbegrænsningen på
6 ugers vejledning og opkvalificering.
2.1.3. Individuel indsats – ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud
2.1.3.1. Gældende regler
Efter de gældende regler har dagpengemodtagere ikke krav på en bestemt type tilbud eller et tilbud
på en bestemt arbejdsplads. Tilbud skal så vidt muligt gives ud fra den enkeltes ønsker og
forudsætninger med henblik på, at personen kommer i job. I sidste ende er det jobcenteret, der
afgør, om personen kan få et bestemt tilbud.
Selv om en dagpengemodtager selv finder en virksomhed, som er interesseret i at få personen i
tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, og som kan opfylde de formelle
betingelser herfor, indebærer det dog ikke, at personen automatisk får ret til tilbuddet. Det skal
vurderes af jobcenteret, om det er den rette indsats, og jobcenteret kan i stedet vælge at give
personen en anden indsats.
Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere ret til tilbud om virksomhedspraktik eller
løntilskud samt jobrotation, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.
2.1.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengemodtagere - ligesom kontanthjælpsmodtagere i dag - får ret til tilbud om
virksomhedspraktik og løntilskud på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder
pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Virksomheden og dagpengemodtageren aftaler selv
varigheden af tilbuddet, der ikke kan overskride reglerne om varighed af tilbud om
virksomhedspraktik eller tilbud om ansættelse med løntilskud.
Jobcenteret skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af dagpengemodtagerens ønsker og
forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår
varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret give tilbuddet og kan ikke give dagpengemodtageren
et andet tilbud. Dagpengemodtageren vil dog fortsat kunne henvises til et ordinært job uden
løntilskud.
De formelle betingelser, der skal være opfyldt for virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud,
er bl.a., at tilbuddet ikke kan finde sted i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, at
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rimelighedskravet (og for løntilskudsjob også merbeskæftigelseskravet) er opfyldt, og at der
foreligger skriftlige tilkendegivelser om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.
2.1.4. Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering
2.1.4.1. Gældende regler
Den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til tilbud om "vejledning og opkvalificering",
som består af
ordinær uddannelse
samt
øvrig vejledning og opkvalificering
er efter gældende regler
på 50 pct. inden for et rådighedsbeløb for udgifter, der vedrører dagpengemodtagere.
Jobsøgningsforløb og andre former for vejledning udgør i dag en stor del af de aktive tilbud, der
gives ledige inden for tilbuddet
øvrig vejledning og opkvalificering.
Det tyder på, at der i dag
anvendes relativt mange ressourcer på gentagne og ensartede tilbud inden for tilbuddet øvrig
vejledning og opkvalificering, som ledige oplever gives uden hensyn til den enkeltes behov og
muligheder, og som ikke altid styrker deres kompetencer.
2.1.4.2. Den foreslåede ordning
For at tilskynde kommunerne til i højere grad til at anvende et tilbud, når beskæftigelseseffekterne
er positive og for at reducere omfanget af ’meningsløs aktivering’, foreslås det, at den statslige
driftsrefusion på kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering sænkes fra
nuværende 50 pct. til 0 pct. for udgifter, der vedrører dagpengemodtagere. Driftsrefusionen for
ordinær uddannelse forbliver på 50 pct. inden for et rådighedsbeløb for dagpengemodtagere.
Det vil indebære, at statens direkte refusion til den enkelte kommunes driftsudgifter til øvrig
vejledning og opkvalificering reduceres. De styrkede økonomiske incitamenter vil således
understøtte, at den enkelte kommune foretager en skarpere afvejning af omkostninger og forventede
effekter ved anvendelse af redskabet. Det skal understøtte, at uddannelsesindsatsen i
beskæftigelsessystemet bliver mere fokuseret på reel opkvalificering.
Som følge af de differentierede refusionssatser for driftsudgifter vil der skulle foretages en
genberegning af rådighedsbeløbet, som vil fremgå af finansloven for 2015.
2.2. Mulighed for et reelt uddannelsesløft
Ifølge forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen er aftalepartierne enige om, at
uddannelsesindsatsen målrettes ledige med færrest kompetencer. Samtidig skal der være større
fokus på reel opkvalificering i indsatsen og mere jobrettet uddannelse, så ledige i højere grad
besidder de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.
2.2.1. Ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og ledige
fleksjobvisiterede
2.2.1.1. 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere
2.2.1.1.1. Gældende regler
Efter de gældende regler har dagpengemodtagere ret til at deltage i 6 ugers selvvalgt uddannelse på
folkeskoleniveau og anden uddannelse på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse, i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og i videregående
uddannelse.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kursusprisen for videregående uddannelser må ikke overstige et prisloft på 151.234,50 kr.
eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-niveau).
Ret til at deltage i 6 ugers selvvalgt uddannelse opnås efter 4 måneders sammenlagt ledighed og
skal være afsluttet inden for de første 13 måneders sammenlagte ledighed for personer over 25 år,
og inden for 10 måneders sammenlagt ledighed for personer, der ikke er fyldt 25 år. Hvis
dagpengemodtageren er påbegyndt en uddannelse i opsigelsesperioden, kan personen uanset kravet
om forudgående ledighed færdiggøres efter reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse i op til 6 uger
fra første ledighedsdag, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Efter gældende praksis kan jobcenteret give dagpengemodtageren et uddannelsestilbud, som
supplerer et 6 ugers selvvalgt kursus med den virkning, at dagpengemodtageren kan tage første del
af et kursusforløb som selvvalgt uddannelse og få anden del af kurset som tilbud.
Personen får arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under deltagelse i
uddannelse under ordningen for 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Hvis dagpengemodtageren starter på en ny dagpengeperiode, jf. lov om arbejdsløsheds forsikring
m.v., har dagpengemodtageren ret til en ny periode med 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Det er arbejdsløshedskasserne, der varetager administrationen af ordningen og træffer afgørelse om,
hvorvidt betingelserne for retten til selvvalgt uddannelse er opfyldt. Arbejdsløshedskasserne træffer
herudover afgørelse om befordringsgodtgørelse efter reglerne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og udbetaling heraf, dog træffer jobcentrene afgørelse herom, hvis
dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Det er jobcentrene, der administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel
deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost
og logi for dagpengemodtagere.
Efter de gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om selvvalgt
uddannelse, administration af ordningen, hvilke uddannelser der kan vælges, betingelser for
forudgående uddannelse, dækning af deltagerbetaling, betaling af kost og logi samt
befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse samt om fravigelse af rådighedsforpligtelsen
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige.
Reglerne er fastsat med udgangspunkt i de regler, der gælder for beskæftigedes ret til godtgørelse
efter reglerne om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) og
beskæftigedes ret til voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Der er bl.a. fastsat regler om, at de uddannelser, dagpengemodtagerne kan deltage i, følger af
reglerne om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) og
statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt fagspecifikke kurser. Det drejer sig bl.a. om almen
voksenuddannelse (avu), enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau, hf-uddannelsen og hf-
enkeltfag på det almene niveau, og om AMU-kurser og enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD)
på erhvervsuddannelsesniveau. På videregående niveau drejer det sig bl.a. om enkeltfag på de
deltidsuddannelser, som universiteterne er godkendt til at udbyde på heltid, og fagspecifikke kurser.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er videre fastsat kriterier for maksimal forudgående uddannelser for at kunne deltage i
uddannelser på henholdsvis alment og erhvervsuddannelsesniveau, således at udgangspunktet er, at
en dagpengemodtager ikke kan deltage i uddannelse på et niveau, som er lavere end pågældendes
aktuelle uddannelsesniveau. Der er endvidere fastsat krav om, at deltagelse i selvvalgt uddannelse
på folkeskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse er betinget af, at
dagpengemodtageren er fyldt 25 år, bortset fra visse tilfælde.
2.2.1.1.2. Den foreslåede ordning
Den gældende ordning med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse foreslås omlagt til en ny ordning
med 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse. Det foreslås, at ordningen målrettes, og vil være en ret
for dagpengemodtagere fra første ledighedsdag.
Det foreslås, at ordningen med jobrettet uddannelse målrettes således, at ordningen kun gælder for
ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med korte videregående
uddannelser (KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Disse grupper får ret til 6
ugers jobrettet uddannelse. Baggrunden for dette er et ønske om at målrette uddannelse til de
dagpengemodtagere, der har det største behov.
Dagpengemodtageren får ret til jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag, og uddannelsen skal
være afsluttet inden for en periode med sammenlagt ledighed på 9 måneder for dagpengemodtagere
over 25 år og 6 måneder for dagpengemodtagere under 25 år.
For at sikre, at det er reelt jobrettet uddannelse, der søges om, foreslås det, at der udarbejdes en
landsdækkende positivliste, som fastsætter, hvilke kurser og kursusforløb dagpengemodtageren kan
vælge iblandt. Positivlisten har afsæt i de nuværende AMU-kurser, kurser i taxikørsel godkendt af
Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel og relevante uddannelsestilbud til
dagpengemodtagere med kort videregående uddannelser (KVU'ere) i form af udvalgte kurser på
akademiniveau. Kurserne udvælges efter fastsatte kriterier, herunder vurdering af relevans for
arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Ved relevans for arbejdsmarkedet forstås, om de faglige
kompetencer og kvalifikationer, som kurserne sigter mod at udvikle hos kursisterne, efterspørges af
arbejdsmarkedet. Ved konkret jobfokus forstås, om kursets indhold har fokus på en konkret
jobfunktion, således at kursisten kan anvende de erhvervede kompetencer i jobfunktionen.
Derudover foreslås ordningen målrettet, så den kun omfatter ret til ét jobrettet uddannelsesforløb.
Baggrunden for dette er et ønske om at undgå ufokuseret brug af kurser under 6 ugers jobrettet
uddannelse. Dagpengemodtageren kan således kun deltage i ét kursus eller ét kursusforløb, og det
skal vælges fra positivlisten. Et kursusforløb på positivlisten kan bestå af flere kurser, der er stykket
sammen til ét samlet udbudt forløb, hvis indhold er sammenhængende og dermed tilsammen
opkvalificerer til en bestemt jobfunktion. Det vil være en betingelse, at de fast definerede
kursusforløb optræder på positivlisten, for at de kan gives som 6 ugers jobrettet uddannelse.
Det foreslås, at dagpengemodtageren uanset uddannelsesniveau kan vælge frit fra positivliste n,
hvilket kursus eller kursusforløb, dagpengemodtageren ønsker at deltage i. Der vil således ikke som
i den gældende ordning være kriterier for forudgående uddannelsesniveau, som begrænser
muligheden for valg af uddannelse fra positivlisten.
Det foreslås, at rollefordelingen i forhold til 6 ugers jobrettet uddannelse mellem
arbejdsløshedskasser og jobcentre opretholdes. Det er således fortsat arbejdsløshedskasserne, der
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
administrerer ordningen om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det vil sige, at arbejdsløshedskasserne
godkender ansøgninger om 6 ugers jobrettet uddannelse og træffer afgørelse herom, ligesom
arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om befordringsgodtgørelse og udbetaler denne.
Jobcentrene administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling til
uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost og logi for
dagpengemodtagere.
Det foreslås, at jobcenteret som noget nyt får pligt til at vejlede dagpengemodtageren om 6 ugers
jobrettet uddannelse under den første jobsamtale, hvis dagpengemodtageren efterspørger dette.
Dermed har jobcenteret mulighed for at vejlede dagpengemodtageren med henblik på, at
dagpengemodtageren søger om et forløb, der er meningsfuldt i forhold til vedkommendes
kvalifikationer og ønsker.
Den første jobsamtale skal fra den 1. juli 2015 foregå inden 6 uger efter første ledighedsdag, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11 og 14. Indtil den 1. juli 2015 er det de gældende regler om første
jobsamtale i jobcenteret efter henholdsvis 1 måned og 3 måneder for personer, som helholdsvis
under og over 30 år, der finder anvendelse.
Det foreslås, at hvis dagpengemodtageren ønsker at benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse
forud for den første jobsamtale, skal der afholdes en samtale senest en uge efter personen har
anmodet om det. Dette kan dog først ske, efter at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen er afholdt.
Samtalen er en betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan godkende en ansøgning om jobrettet
uddannelse. Samtalen kan træde i stedet for en jobsamtale efter forslagets § 1, nr. 11 (forslag til ny
§ 16 a, stk. 1), hvor dagpengemodtageren og jobcenteret deltager. Det indebærer således, at
samtalen ikke kan træde i stedet for en samtale, hvor arbejdsløshedskassen også skal deltage, jf.
forslagets § 1, nr. 11 (forslag til ny § 16 b).
I overensstemmelse med gældende praksis kan jobcenteret også fremover give en
dagpengemodtager et uddannelsestilbud, som supplerer et 6 ugers jobrettet kursus med den
virkning, at dagpengemodtageren kan tage første del af et kursusforløb som selvvalgt uddannelse og
få anden del af kurset som tilbud. Der er afsat en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes
tilskud til jobcenteret køb af kurser på positivlisten, der overstiger en varighed på 6 uger.
Herudover er der ikke tilsigtet ændringer i forhold til ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse,
f.eks. i forhold til rådighed, aktivering, opgørelse af retten og deltagerbetaling m.v.
2.2.1.2. 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige fleksjobsvisiterede
2.2.1.2.1. Gældende regler
Efter de gældende regler kan ledige fleksjobvisiterede inden for de første 12 måneders sammenlagt
ledighed efter eget valg deltage i 6 ugers uddannelse på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse, i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og i videregående uddannelse.
2.2.1.2.2 Den foreslåede ordning
Med reformen af beskæftigelsesindsatsen er det besluttet, at en ny ordning med 6 ugers jobrettet
uddannelse for dagpengemodtagere skal erstatte den hidtidige ordning med ret til 6 ugers selvvalgt
uddannelse. Ordningen målrettes dagpengemodtagere, der er ufaglærte og faglærte, samt
dagpengemodtagere med en kort videregående uddannelse, der samtidig har en erhvervsfaglig
uddannelse.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Arbejdsmarkedet for personer visiteret til fleksjob har, når der er taget de nødvendige hensyn til den
nedsatte arbejdsevne, mange lighedspunkter med det ordinære arbejdsmarked. Den
beskæftigelsesmæssige begrundelse for at gøre den selvvalgte uddannelse mere jobrettet, vil også
kunne omfatte personer, der er visiteret til fleksjob.
Det foreslås derfor, at ledige fleksjobvisiterede også bliver omfattet af reglerne om jobrettet
uddannelse, som foreslået for dagpengemodtagere. Der henvises til pkt. 2.2.1.1.2. vedrørende ny
ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
2.2.2. Regional uddannelsespulje
For at give mulighed for, at flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede
uddannelsesforløb – specifikt inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste
6 måneder, afsættes der en regional uddannelsespulje på samlet 102 mio. kr. årligt (2015-niveau).
Kommunerne kan med tilskud fra uddannelsespuljen få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb
af erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår af en positivliste, mens 20 pct. af puljen
overføres til budgetgaranterede udgifter der ydes til kommunerne via regulering af bloktilskuddet.
2.2.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan dagpengemodtagere, der er mellem 30 og 60 år, inden for de første 9
måneders sammenlagt ledighed alene få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering,
herunder uddannelsestilbud, i op til i alt 6 uger (varighedsbegrænsning for tilbud om vejledning og
opkvalificering). For dagpengemodtagere, der er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, eller som er fyldt 60 år, gælder varighedsbegrænsningen på 6 uger inden for de første 6
måneders sammenlagt ledighed. Korte vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger samt tilbud
om ordinær danskundervisning er dog ikke omfattet af varighedsbegrænsningen. Hvis
danskundervisning indgår som en betydelig del af et tilbud, kan tilbuddet have en varighed på op til
26 uger.
Efter de første 9 henholdsvis 6 måneders sammenlagte ledighed er der ikke begrænsninger på
længden af tilbud om vejledning og opkvalificering. Et tilbud kan dog ikke række ud over
tidspunktet, hvor personen har ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter gældende regler skal tilbud, herunder tilbud om vejledning og opkvalificering, så vidt muligt
være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra
den enkelte dagpengemodtagers ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst
muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis forsørgelse. Jobcenteret kan dog fastsætte tilbud
under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
Under et tilbud om vejledning og opkvalificering modtager personen dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har dagpengemodtagere pligt til at
være aktivt arbejdssøgende samt stå til rådighed for henvist arbejde. Det gælder også, når de
deltager i tilbud. Med hjemmel i § 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der dog fastsat
nærmere regler om, at jobcenteret i særlige tilfælde kan fritage en person for kravene om at være
aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for henvist arbejde, mens personen deltager i et tilbud, bl.a.
hvis jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere pligt til at
tage imod tilbud i hele deres ledighedsperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det
gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, f.eks. fordi de er omfattet af reglerne om en
mindre intensiv indsats, fordi de skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid inden for 6 uger.
Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter
til blandt andet tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder uddannelsestilbud, til
dagpengemodtagere.
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der afsættes en regional uddannelsespulje på 102 mio. kroner årligt (2015-niveau)
for at understøtte at flere dagpengemodtagere kan få tilbud af jobcenteret om vejledning og
opkvalificering i form af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb fra første ledighedsdag.
Det foreslås, at varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering i den
første ledighedsperiode ikke skal gælde for uddannelser, som tilbydes i regi af puljen. For en
nærmere beskrivelse af gældende og foreslåede regler vedrørende varighedsbegrænsning henvises
til punkt 2.1.2.
Det foreslås videre, at tilbud om korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for puljen skal
fremgå af en regional positivliste.
Det foreslås endvidere, at de regionale positivlister udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og
andre relevante opgørelser og analyser samt i samarbejde med f.eks. VEU-centrene og andre
relevante uddannelsesudbydere, jobcentre, a-kasser og brancheorganisationer. De regionale
positivlister skal drøftes og godkendes af de Regionale Arbejdsmarkedsråd.
Det foreslås videre, at de regionale positivlister er oversigter, som består af konkrete, aktuelle
jobrettede uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6
måneder.
Det foreslås, at det med den regionale pulje skal være muligt for dagpengemodtagere f.eks. at få
tilbud om privat udbudt efteruddannelse, herunder f.eks. et offshore sikkerhedskursus, samt
uddannelsesforløb, der har en varighed på over 6 uger. Det foreslås endvidere, at der skal være
mulighed for, at de regionale positivlister kan omfatte konkrete uddannelser, der er etableret i
samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Det foreslås, at staten inden for puljen på 102 mio. kr. årligt (2015-niveau) refunderer 80 pct. af en
kommunes udgifter til tilbud om uddannelsesforløb under puljen, og at 20 pct. af puljen overføres
til budgetgaranterede udgifter der ydes til kommunerne via regulering af bloktilskuddet.
Det foreslås endelig, at der kan fastsættes nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder
refusion, samt om udmøntning, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for puljen. Med
hjemmel i bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmere regler om udmøntning og administration af
puljen.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget ændrer ikke på de gældende regler i øvrigt, herunder kravene til formålet med tilbuddet,
muligheden for at yde befordringsgodtgørelse og tilskud til hjælpemidler under tilbuddet,
dagpengemodtagernes pligt til at tage imod et sådant tilbud og jobcenterets mulighed for at fritage
for rådighedskrav efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.2.3. Pulje til uddannelsesløft
Ufaglærte udgør i dag knap 30 pct. af dagpengemodtagerne. Ufaglærte er blandt andet oftere ledige
og forbliver ledige i længere tid end andre. En erhvervskompetencegivende uddannelse styrker
omvendt den enkeltes muligheder for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig
med at uddannelse indebærer højere løn og styrker produktiviteten og derigennem væksten i
samfundet.
For at sikre styrkede muligheder for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært eller sporskifte for
dagpengemodtagere med størst behov, er aftalepartierne enige om at afsætte en pulje på 152 mio.
kr. årligt (2015-niveau, når fuldt indfaset i 2017), så dagpengemodtagere med størst behov får
mulighed for et uddannelsesløft. Puljen giver mulighed for, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30
år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan starte på en
erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden.
2.2.3.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan dagpengemodtagere, der er mellem 30 og 60 år, inden for de første 9
måneders sammenlagt ledighed alene få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering,
herunder uddannelsestilbud, i op til i alt 6 uger (varighedsbegrænsning for tilbud om vejledning og
opkvalificering). For dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år, gælder varighedsbegrænsningen på 6
uger inden for de første 6 måneders sammenlagte ledighed. Korte vejlednings- og afklaringsforløb
på op til 2 uger samt tilbud om ordinær danskundervisning er dog ikke omfattet af
varighedsbegrænsningen. Hvis danskundervisning indgår som en betydelig del af et tilbud, kan
tilbuddet have en varighed på op til 26 uger.
Efter de første 9 henholdsvis 6 måneders sammenlagte ledighed er der ikke begrænsninger på
længden af tilbud om vejledning og opkvalificering. Et tilbud kan dog ikke række ud over
tidspunktet, hvor personen har ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der kan
gives tilbud om en del af en uddannelse, f.eks. et år af en uddannelse, som har en længere varighed,
hvor tilbuddet kan gennemføres inden for dagpengeperioden. Personen vil herefter skulle
gennemføre resten af uddannelsen f.eks. på SU.
Efter gældende regler skal tilbud, herunder tilbud om vejledning og opkvalificering, så vidt muligt
være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra
den enkelte dagpengemodtagers ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst
muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis forsørgelse. Jobcenteret kan dog fastsætte tilbud
under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
Under et tilbud om vejledning og opkvalificering modtager personen dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har dagpengemodtagere pligt til at
være aktivt arbejdssøgende samt stå til rådighed for henvist arbejde. Det gælder også, når de
deltager i tilbud. Med hjemmel i § 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der dog fastsat
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nærmere regler om, at jobcenteret i særlige tilfælde kan fritage en person for kravene om at være
aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for henvist arbejde, mens personen deltager i et tilbud, bl.a.
hvis jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere pligt til at
tage imod tilbud i hele deres ledighedsperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det
gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, f.eks. fordi de er omfattet af reglerne om en
mindre intensiv indsats, fordi de skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid inden for 6 uger.
Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter
til blandt andet tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder uddannelsestilbud, til
dagpengemodtagere.
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
For at give dagpengemodtagere med størst behov bedre muligheder for et uddannelsesløft eller
sporskifte, foreslås det, at der afsættes en pulje på 152 mio. kr. årligt (2015-niveau, når fuldt
indfaset i 2017), så dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med
forældet uddannelse, kan få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering i form af en
erhvervsuddannelse for voksne allerede i starten af ledighedsperioden.
En person anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har en erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller
overstiger en erhvervsuddannelse. En person anses for faglært, hvis vedkommende har en
erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed
kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse. En uddannelse anses for forældet,
hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence de seneste 5 år.
Det foreslås, at varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering i den
første ledighedsperiode ikke skal gælde for uddannelser, som tilbydes i regi af puljen. For en
nærmere beskrivelse af gældende og foreslåede regler vedrørende varighedsbegrænsning henvises
til punkt 2.1.2.
Det foreslås videre, at et tilbud om uddannelsesløft i form af en erhvervsuddannelse - i
overensstemmelse med gældende regler om tilbud – så vidt muligt skal være rettet mod
beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkelte
dagpengemodtagers ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen er motiveret for
uddannelsen, opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Derimod foreslås det, at
der ikke stilles krav om, at tilbuddet om erhvervsuddannelse er den hurtigste vej til varig
beskæftigelse for den enkelte, idet formålet med uddannelsen er at styrke den enkeltes muligheder
for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det foreslås endvidere, at hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på
to år. Dermed vil der kunne være tale om erhvervsuddannelser uden grundforløb og praktikforløb i
den nye erhvervsuddannelse for voksne og erhvervsuddannelser med eller uden grundforløbets 2.
del og med praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik, i den nye
erhvervsuddannelse for voksne.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at en person, der deltager i tilbud om uddannelsesløft i form af en erhvervsuddannelse,
fritages for pligten til at være aktivt jobsøgende, herunder dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i
joblog, og til at stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Under uddannelsen vil dagpengemodtageren modtage dagpenge med en særlig dagpengesats efter
regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter disse regler vil personens dagpenge under
uddannelsesløftet højst kunne udgøre 80 procent af den maksimale dagpengesats for henholdsvis
fuldtids- og deltidsforsikrede, dog højst personens individuelle sats. Dagpengemodtagere, der
hermed opnår lavere dagpengesats end hidtil, får mulighed for lån efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. For en beskrivelse af den særlige dagpengesats samt lånemuligheden
henvises til pkt. 2.2.4.2 neden for.
Det foreslås endvidere, at det er jobcenteret, der sammen med dagpengemodtageren beslutter, om
uddannelsesløftet skal igangsættes. Et tilbud om uddannelsesløft i form af en erhvervsuddannelse
kan dermed alene gives efter aftale mellem jobcenteret og dagpengemodtageren.
Dagpengemodtageren har således ikke pligt til at tage imod et tilbud om uddannelsesløft.
Når tilbuddet er aftalt mellem dagpengemodtageren og jobcenteret, har personen pligt til at
påbegynde og deltage aktivt i tilbuddet. Det betyder, at dagpengemodtageren kan sanktioneres efter
gældende regler om selvforskyldt ledighed og de nye regler om sanktion ved udeblive lse under
deltagelse i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de administrativt fastsatte regler
med hjemmel i loven, hvis pågældende ikke påbegynder eller ikke deltager aktivt i et tilbud om
uddannelsesløft, som pågældende har aftalt med jobcenteret.
Det foreslås, at ministeren kan få bemyndigelse til, at der kan fastsættes nærmere regler om tilbud
om uddannelsesløft efter denne bestemmelse. Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes regler om, at
der skal gives tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodtageren reelt har mulighed for at
gennemføre hele uddannelsen, dvs. hvis der gives tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor
dagpengemodtageren skal i praktikforløb, skal der på uddannelsen også være mulighed for at
gennemføre praktikforløbet i skolepraktik.
I overensstemmelse med gældende regler, vil der kunne ydes befordringsgodtgørelse og tilskud til
hjælpemidler til en dagpengemodtager, som deltager i et tilbud om uddannelsesløft i form af en
erhvervsuddannelse, idet der er tale om et tilbud om vejledning og opkvalificering.
Det foreslås, at staten inden for puljen på 152 mio. kr. årligt (dog 56 mio. kr. i 2015 og 142 mio. kr.
i 2016, 2015-niveau) refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelser
under uddannelsesløftet og overfører 20 pct. af puljen til budgetgaranterede udgifter, der ydes til
kommunerne via regulering af bloktilskuddet.
For at understøtte brugen af puljen, foreslås det, at staten inden for puljen i perioden fra 1. juli 2015
til og med 30. juni 2017 refunderer 100 pct. af kommunens udgifter.
En mindre del af udgifterne til tilbud om uddannelsesløftet i form af erhvervsuddannelser vil være
taxameterudgifter som følge af, at et forholdsvist begrænset antal dagpengemodtagere, som er
påbegyndt en erhvervsuddannelse med praktikforløb i den nye erhvervsuddannelse for voksne,
opnår ordinær praktik hos en arbejdsgiver, hvorefter de efterfølgende taxameterudgifter under
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
uddannelsen afholdes i regi af Undervisningsministeriet. Det foreslås derfor, at der via puljen vil
kunne refunderes udgifter hertil.
Det foreslås endelig, at der kan fastsættes nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder
refusion, samt om udmøntning, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for puljen til
uddannelsesløft. Med hjemlen i bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmere regler om udmøntning
og administration af puljen, herunder om, at puljen udmøntes sådan, at der sikres en jævn fordeling
af midler på tværs af kvartaler.
2.2.4. Særlig dagpengesats og lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft
Dagpengemodtagere, der deltager i det foreslåede tilbud om uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. afsnit 2.2.3, modtager under uddannelsesløftet dagpenge med en
særlig dagpengesats og har herudover mulighed for at supplere den særlige dagpengesats med et
lån.
Ifølge forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen vil dagpengemodtageren få ret til dagpenge
med højest 80 procent af den maksimale dagpengesats, dog højest dagpengemodtagerens
individuelle sats.
Dagpengemodtageren vil herudover have ret til at låne et beløb, der svarer til forskellen mellem
dagpengemodtagerens hidtidige individuelle sats og 80 pct. af højeste dagpengesats fratrukket 37
pct. svarende til en gennemsnitlig beregnet skatteprocent.
Det betyder, at hvis dagpengemodtageren modtager dagpenge med en sats på 80 pct. af højeste
dagpenge eller derunder, vil dagpengemodtageren ikke have mulighed for at låne et yderligere
beløb.
Arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen op til 80 pct. af højeste dagpenge efter de gældende regler i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at dagpengene opgøres ugevist og med fradrag
for evt. arbejde og indtægter. A-kassen udbetaler nettobeløbet efter fradrag af A-skat og bidrag til
ATP. Ved skatteberegningen bruges dagpengemodtagerens individuelle skattefradrag og
trækprocent.
Dagpengemodtagere, der modtager dagpenge med en ydelse, der overstiger 80 pct. af højeste
dagpenge vil således gå ned i ydelse, men får mulighed for at låne op til det hidtidige
dagpengeniveau.
Arbejdsløshedskassen beregner lånebeløbets størrelse som et bruttobeløb svarende til forskellen
mellem hidtidige dagpengesats (brutto) og 80 pct. af højeste dagpenge (brutto). Det foreslås, at lånet
udbetales med 63 pct. af bruttobeløbet ca. svarende til nettoydelsen efter skat.
Størrelsen på det beløb, der kan udbetales i dagpenge og lån vil ved fuld ledighed og efter skat,
svare til det beløb, som dagpengemodtageren netto modtog i dagpenge, inden uddannelsesløftet
blev iværksat.
Dagpengemodtagere, der bevarer deres hidtidige dagpengesats på under 80 pct. af højeste
dagpenge, får ikke ret til et lån.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.4.1. Særlig dagpengesats
2.2.4.1.1. Gældende regler
Det følger af § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dagpengemodta gere ved
deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager
arbejdsløshedsdagpenge.
Det betyder blandt andet, at det beløb, der kan udbetales i dagpenge under tilbuddet, svarer til de
dagpenge, personen ville være berettiget til ved ledighed. For en dagpengemodtager, der modtager
individuelt beregnede dagpenge, beregnes dagpengenes størrelse på grundlag af den hidtidige
arbejdsindtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.
Dagpenge kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af den hidtidige arbejdsfortjeneste,
dog højst 4.075 kr. pr uge (2014) for fuldtidsforsikrede og 2.715 kr. pr. uge (2014) for
deltidsforsikrede.
Hvis dagpengemodtageren modtager dagpenge på dimittendvilkår, udbetales dagpengene med en
fast sats svarende til 82 pct. af højeste dagpenge.
Dagpengene beregnes ugevis. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger.
Efter gældende regler kan der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge under sygdom. En
dagpengemodtager vil i stedet modtage sygedagpenge fra kommunen. Sygedagpenge udbetales med
det beløb, som dagpengemodtageren ville være berettiget til at få udbetalt i
arbejdsløshedsdagpenge.
Som følge af lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love, kan dagpengemodtagere, som forud for
sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, og som bliver syge fra den 5. januar 2015,
fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom.
Ved sygdom ud over 14 dage overgår dagpengemodtageren til at modtage sygedagpenge fra
kommunen efter reglerne i lov om sygedagpenge. Personer, der arbejder på nedsat tid og modtager
supplerende dagpenge, overgår dog til sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag.
Kommunerne finansierer delvist statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 82 a.
Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct.
under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter
kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og pligt tilbud
efter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det
foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge. Reglerne om
kommunerens 100 pct. finansiering er suspenderet i 2014 og vil som følge af gennemførelsen af
beskæftigelsesreformen blive ophævet permanent fra og med 2015.
2.2.4.1.2. Den foreslåede ordning
Dagpengemodtagere, der deltager i tilbud om uddannelsesløftet efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge efter samme regler som andre dagpengemodtagere, der
under tilbud modtager dagpenge efter reglerne i § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dog kan dagpenge under uddannelsesløftet højst udgøre 80 pct. af den maksimale dagpengesats for
henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, dog højest den individuelle sats, jf. § 49 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Forslaget betyder, at dagpengemodtagere, der forud for deltagelse i tilbud om uddannelsesløft har
modtaget højeste dagpengesats, under deltagelse i tilbud om uddannelsesløft vil modtage dagpenge
med et lavere beløb, men har mulighed for at låne det resterende beløb op til deres hidtidige
dagpengesats, jf. lånemuligheden beskrevet nedenfor.
Det bemærkes, at de særlige regler om dagpenge for unge under 25 år ikke finder anvendelse, da
tilbuddet om uddannelsesløft kun gives til personer over 30 år.
Det foreslås, at kommunerne skal medfinansiere udgifterne til dagpenge under tilbuddet om
uddannelsesløftet efter de gældende regler. Det betyder, at bidraget udgør 50 pct. under deltagelse i
tilbud om uddannelsesløft, hvilket svarer til reglerne om medfinansiering ved øvrige tilbud om
ordinær uddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Herudover finder reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilsvarende anvendelse. Det
betyder blandt andet, at dagpengemodtagere, der bliver syge under deltagelse i tilbud om
uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager
arbejdsløshedsdagpenge med højst 80 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovforslagets § 2,
nr. 3, under de første 14 dages sygdom. Dagpengemodtageren bevarer retten til at låne i samme
periode. Efter 14 dages sygdom overgår dagpengemodtageren til at modtage sygedagpenge fra
kommunen.
Det forslås endvidere, at sygedagpenge fra kommunen udbetales med dagpengemodtagerens
individuelt beregnede sats, jf. dog arbejdsløshedsforsikringslo vens §§ 47 og 70, og uden hensyn til
begrænsningen på 80 pct. af højeste dagpenge under deltagelse i tilbud om uddannelsesløft, jf.
lovforslagets § 4, nr. 2. Herved sikres at personer ikke vil få en ydelses nedgang under
længerevarende sygdom i tilbuddet.
Tilsvarende forslås det, at dagpengemodtagere, som skal overgå til barselsdagpenge mens de er i
tilbuddet, skal modtage barselsdagpenge med det samme beløb, som hvis de ikke deltog i tilbuddet,
jf. lovforslagets § 5, nr. 3, det vil sige svarende til deres individuelt beregnede sats, jf.
arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 47 og 70.
2.2.4.2. Lånemulighed
2.2.4.2.1. Gældende regler
Dagpenge under uddannelsesløftet med højst 80 pct. af den maksimale dagpengesats for
henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede giver mulighed for at låne et beløb, svarende til forskellen
mellem højst 80 pct. af højeste dagpengesats og den maksimale dagpengesats, er et nyt instrument i
beskæftigelsesindsatsen. Der findes derfor ikke lovgivning om udbetaling af lån til deltagere i tilbud
i forbindelse med uddannelsesløftet.
2.2.4.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengemodtagere, der deltager i tilbud om uddannelsesløft efter den foreslåede §
33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får ret til at låne et beløb svarende til forskellen
mellem personernes individuelle dagpengesatser og højst 80 pct. af den maksimale dagpengesats for
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Det beregnede lånebeløb reduceres med 37 pct., som
svarer til en gennemsnitligt beregnet skatteprocent, og opgøres pr. uge. Lånebeløbet afrundes til
nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
Det betyder, at det beløb, der udbetales i dagpenge og lån efter skat og ved fuld ledighed, ca. vil
svare til, at det samlede beløb var blevet udbetalt som hidtidige dagpenge.
Det foreslås, at der ved administrationen af lånemuligheden i videst muligt omfang anvendes
allerede eksisterende løsninger til udbetaling og tilbagebetaling af lånet.
Det foreslås derfor, at, at arbejdsløshedskassen, beregner lånebeløbet og administrerer udbetalingen
af lånet.
Det bemærkes for god ordens skyld, at administrationen af lånet i øvrigt følger reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises særligt til følgende regler:
Arbejdsløshedskassernes ret til refusion (kapitel 12). Arbejdsløshedskasserne har ret til refusion fra
staten af de udgifter til udbetaling af ydelser, som arbejdsløshedskassen har.
Tilbagebetaling og sanktioner (kapitel 13). Hvis en person uberettiget har fået udbetalt en ydelse fra
arbejdsløshedskassen, skal denne som udgangspunkt tilbagebetales. I visse tilfælde kan personen
tillige pålægges en sanktion i form af udelukkelse fra dagpenge i en periode eller i en
gentagelsessituation slettes som medlem af arbejdsløshedskassen. Det bemærkes at lånet er en
ydelse i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet m.v.
(kapitel 14). Staten fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter
arbejdsløshedskassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt deres medlemmer.
Klageadgang (kapitel 16). Klage over arbejdsløshedskassens afgørelse kan inden 4 uger indbringes
for Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Oprettelse af registre, digital kommunikation og forsøg (kapitel 16 a, 16 b og 16 c).
I forbindelse med arbejdsløshedskassens administration af lånet, er arbejdsløshedskassen efter § 65
forpligtet til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand til medlemmer, der retter henvendelse
om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens sagsområde.
Det foreslås videre, at Statens Administration administrerer tilbagebetalingen af lånet. Reglerne om
tilbagebetaling og afvikling af lånet tager udgangspunkt i de tilsvarende regler om tilbagebetaling
og forrentning af SU-lån, jf. lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven). Der henvises til afsnittet
om ”Tilbagebetaling af lånet”.
Det foreslås i øvrigt, at der indsættes et nyt kapitel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som
regulerer de forhold, der følger af indførelse af låneordningen.
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tilbud om uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives som
udgangspunkt i fulde uger. Hvis tilbuddet begynder eller ophører inden udgangen af en uge, det vil
sige, hvis tilbuddet ikke påbegyndes en mandag eller afsluttes en fredag, vil dagpengemodtageren
modtage den fulde hidtidige dagpengesats i de dage i ugen, hvor pågældende ikke er i tilbud.
Lånebeløbet nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal dage i ugen, tilbuddet ikke løber i, og
hvor personen ikke modtager dagpenge med 80 pct.
Det foreslås yderligere, at lånebeløbet udbetales med et fast beløb pr. uge, uanset om
dagpengemodtageren har fået foretaget fradrag i dagpengene for arbejde m.v. og derfor ikke har ret
til fulde dagpenge i ugen. Dette gælder også, hvis dagpengene udgør mindre end, hvad der svarer til
dagpenge for én dag (mindsteudbetalingsreglen), jf. bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Lånebeløbet kan dog ikke udbetales, hvis pågældende arbejder på fuld tid i ugen.
Der vil dog ikke kunne udbetales lån for dage, hvor dagpengemodtageren ikke har ret til
arbejdsløshedsdagpenge på grund af sygdom, barsel og afholdelse af ferie med egen optjent
feriegodtgørelse eller feriedagpenge. Tilsvarende er gældende, hvis dagpengemodtageren af anden
grund ikke har ret til dagpenge, f.eks. ikke har meldt varig adresseændring.
I disse tilfælde reduceres lånebeløbet for ugen i forhold til antal dage uden ret til dagpenge.
Det bemærkes, at personen i sygeperioder på over 14 dages varighed kan modtage sygedagpenge
fra kommunen, i barselsperioder kan modtage barselsdagpenge og under ferie egen optjent
feriegodtgørelse eller feriedagpenge.
Når en dagpengemodtager ophører i eller afbryder et tilbud om uddannelsesløft, vil
dagpengemodtageren igen få dagpenge med den individuelle dagpengesats forudsat, at pågældende
har ret til dagpenge.
Ved optagelse af lånet udarbejdes et lånedokument, der underskrives af arbejdsløshedskassen og
dagpengemodtageren. Lånedokumentet angiver rammen for lånet.
Rammen udgør det maksimale beløb, som kan lånes pr. uge, perioden og betingelserne for
udbetaling af lånet, herunder regler om forrentning og tidspunkt for tilbagebetaling af lånet. Det
betyder, at dagpengemodtageren, ved indgåelse af aftale om lån får overblik over hvor meget, der
kan lånes pr. uge og de nærmere vilkår for lånet, herunder hvor meget, der maksimalt vil skulle
tilbagebetales efter tilbuddets ophør, samt oplysning om at beløbet årligt vil blive satsreguleret.
Rammen indeholder således den maksimale låneperiode svarende til tilbuddets længde og det
maksimale lånebeløb.
Det bemærkes, at det maksimale lånebeløb pr. uge reguleres på samme måde som dagpengene.
Dagpengene reguleres én gang om året, jf. lovens § 47 og § 70. Det vil fremgå af lånedokumentet,
at dagpengemodtageren kan henvende sig til arbejdsløshedskassen, som kan oplyse om størrelsen af
det regulerede lånebeløb. Det bemærkes videre, at ved skift mellem deltidsforsikring og
fuldtidsforsikring, vil lånebeløbet skulle reguleres i forhold til den nye forsikringsstatus.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der vil blive fastsat nærmere regler om rammerne for lånet, herunder om betingelserne for at indgå
låneaftalen, formen på lånedokumentet og lånedokumentets anvendelse. Det skal i den forbindelse
undersøges, om lånedokumentet kan gøres digitalt ved brug af bl.a. digital signatur.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder en standard for lånedokumentet, som
arbejdsløshedskassen og medlemmet skal anvende ved indgåelse af en låneaftale.
Det vil heraf blandt andet fremgå, at lånet ydes af staten (Beskæftigelsesministeriet), men at
administrationen og udbetalingen af lånet forestås af arbejdsløshedskassen. Det vil endvidere
fremgå af lånedokumentet, at Statens Administration administrerer tilbagebetalingen af lånet.
Udbetaling af lånet
Der vil blive fastsat nærmere regler om udbetalingen af lånet, herunder om opgørelse af lånet efter
ophør i tilbuddet om uddannelsesløft og om overførsel af kravet til Statens Administration.
Der vil således blive fastsat nærmere regler om, at en dagpengemodtager, der har indgået aftale med
arbejdsløshedskassen om udbetaling af lån under deltagelse i tilbud om uddannelsesløft, inden for
rammerne af den indgåede låneaftale skal angive på dagpengekortet, om lånet ønskes udbetalt for
den konkrete udbetalingsperiode, og arbejdsløshedskassen skal ved hver udbetaling orientere
dagpengemodtageren om størrelsen af lånet, både i forhold til den konkrete udbetalingsperiode og
størrelsen af det samlede lånebeløb til dato. På samme måde som med dagpengene bortfalder retten
til efterbetaling, hvis der ikke er ansøgt inden 3 måneder efter udløb af perioden.
Lånet kan ikke udbetales, hvis tilbuddet ikke påbegyndes, afbrydes eller ophører. I det omfang
dagpengemodtageren ville have ret til dagpenge i sådanne perioder, vil pågældende igen modtage
sin hidtidige individuelle dagpengesats. Under kortvarige afbrydelser i uddannelsesforløbet, hvor
tilbuddet ikke er afbrudt, f. eks. i forbindelse med uddannelsesstedets ferielukning, bevarer
dagpengemodtageren den særlige dagpengesats på 80 pct. og retten til at låne.
Lånet kan ikke udbetales, hvis dagpengemodtageren mister dagpengeretten. Tilsvarende gælder hvis
dagpengemodtageren ikke kan få dagpenge i en eller flere dage f.eks. som følge af en udeblivelse
fra tilbuddet, jf. lovforslagets § 2, nr. 12.
Lånet kan heller ikke udbetales, hvis dagpengemodtageren holder ferie med feriegodtgørelse eller
feriedagpenge. Det skyldes, at personen ikke modtager det nedsatte dagpengebeløb.
Hvis dagpengemodtageren er syg i mere end 14 dage, får pågældende ret til sygedagpenge med sin
hidtidige sats. Der henvises til afsnit 2.2.4.1.2.
Arbejdsløshedskassen udbetaler lånet samtidig med udbetaling af det faste beløb på 80 pct. af den
højeste dagpengesats. Det betyder, at lånet, på samme måde som dagpengene, udbetales i uger og
bagudrettet.
Det bemærkes, at udbetalingen af lånet ikke har indflydelse på personens forbrug af
dagpengeperioden. Forbrug af dagpengeperioden sker efter gældende regler, det vil sige blandt
andet i uger, hvori der udbetales dagpenge under tilbuddet.
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen efter ophør af tilbuddet om
uddannelsesløft inden 14 dage skal opgøre lånets reelle størrelse og træffe afgørelse herom. Af
afgørelsen skal blandt andet fremgå datoen for ophør i tilbuddet, lånets samlede størrelse samt dato
for forrentning. Klagefristen for afgørelsen er 4 uger. Efter udløb af klagefristen sendes fordringen
til Statens Administration. En klage har ikke opsættende virkning i forhold til fordringens
oversendelse til Statens Administration.
Det foreslås endeligt, at klager over afgørelser truffet af arbejdsløshedskassen sker efter reglerne i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og dermed på samme måde som klager over
arbejdsløshedskassens øvrige afgørelser efter loven. Det vil sige, at arbejdsløshedskassens
afgørelser kan indbringes for Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) med videre
klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Tilbagebetaling af lånet
Der vil blive fastsat nærmere regler om tilbagebetalingen af lånet.
Der vil således blive fastsat nærmere regler om, at en dagpengemodtager, der har fået udbetalt lån
under deltagelse i tilbud om uddannelsesløft, og som ønsker at indfri hele eller dele af det skyldige
beløb, enten inden tilbuddet om uddannelsesløft er ophørt eller inden kravet er overgivet til Statens
Administration, helt eller delvist kan indfri det skyldige beløb til arbejdsløshedskassen.
Dagpengemodtagerens ekstraordinære indbetalinger afskrives først til betaling af tilskrevne renter
og endelig til nedbringelse af hovedstolen. Arbejdsløshedskassen overfører herefter det indfriede
beløb til staten (Beskæftigelsesministeriet). Såfremt det dermed ikke er det fulde skyldige beløb,
som er indfriet til arbejdsløshedskassen, overdrager arbejdsløshedskassen det resterende beløb til
Statens Administration.
Når arbejdsløshedskassen har truffet afgørelse om opgørelse af lånet efter ophør i tilbud om
uddannelsesløft, overfører den efter udløb af klagefristen det samlede krav til Statens
Administration. Arbejdsløshedskassen sender kopi af lånedokumentet og afgørelsen om gældens
aktuelle størrelse til Statens Administration, der herefter opretter en afviklingsordning.
Afviklingsordningen skal følge SU-reglerne om afvikling af SU-lån. Det betyder, at
tilbagebetalingspligten normalt indtræder 1 år efter udløb af det år, hvor tilbuddet om
uddannelsesløft er ophørt. Det betyder i praksis, at tilbagebetalingen påbegyndes ca. 1 til 2 år efter
afsluttet uddannelse.
Det betyder, at lånebeløb på under 40.000 kr. skal tilbagebetales over højst 7 år, og at lånebeløb på
mellem 40.000 kr. og under 60.000 kr. skal tilbagebetales over højst 8 år. Lånebeløbet skal
tilbagebetales med mindst 200 kr. pr. måned, og skal afvikles med lige store ydelser.
Når Statens Administration modtager arbejdsløshedskassens afgørelse om opgørelse af lånet, skal
Statens Administration sende en tilbagebetalingsplan til personen, 2-3 måneder før
tilbagebetalingspligten indtræder. Dette svarer til gældende praksis ved tilbagebetaling af SU-lån.
Der fastsættes nærmere regler om afviklingen af lånet, herunder at Statens Administration kan
tilbyde lempelser med betalingen i form af udsættelse og nedsættelse af afdraget, så længe personen
i øvrigt kan afvikle lånet indenfor den oprindeligt fastsatte afviklingsperiode. Såfremt ganske
særlige grunde taler herfor, vil Statens Administration desuden kunne forlænge afviklingsperioden.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne skal svare til reglerne på SU-området. Hermed kan reglerne og praksis på
studielånsområdet bidrage til fortolkningen af det foreslåede regelsæt.
Hvis en person ønsker at foretage ekstraordinære indbetalinger eller indfri hele lånet, før
afviklingsperioden er slut, kan pågældende gøre dette til Statens Administration. Indbetalte
ekstraordinære beløb afskrives først til betaling af gebyr, herefter tilskrevne renter og endelig til
nedbringelse af hovedstolen.
Der vil i de administrativt fastsatte regler blive stillet krav om, at tilbagebetaling af lånet sker via
betalingsservice.
Hvis personen ikke overholder vilkårene for lånet og betaler forfaldne ydelser, kan Statens
Administration efter påkrav opsige afviklingsaftalen, så lånet skal indfries straks. Kravet vil herefter
blive overgivet til restanceinddrivelsesmyndigheden under Skatteministeriet, der inddriver det
resterende lånebeløb hos personen. Dette svarer til gældende regler på SU-området. Den rente, der
skal betales af misligholdte lån, følger renten for misligholdte studielån.
Der vil i de administrativt fastsatte regler blive fastsat nærmere regler om, at personer, der
misligholder vilkårene for tilbagebetaling af lånet, vil blive pålagt en rykkegebyr og evt. en
opsigelsesgebyr, hvis afviklingsaftalen opsiges. Der vil endvidere kunne kræves gebyr for
fremsendelse af kopi af oprindelige lånedokumenter og den oprindelige tilbagebetalingsplan.
Det foreslås, at klager over Statens Administrations afgørelser om tilbagebetaling m.v. af lånet kan
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, som også er klageinstans i spørgsmål om
dagpenge m.v. Klagefristen er 4 uger, og en afgørelse fra Beskæftigelsesudvalget vil ikke kunne
indbringes for anden administrativ myndighed.
Forrentning af lånet
Det foreslås, at gælden under udbetalingen af lånet forrentes med 4 pct. årligt. Dette svarer til
forrentningen af SU-lån under udbetalingen heraf. Under lånets udbetaling skal
arbejdsløshedskassen ved hver udbetalingsperiode, hvor der udbetales lån til dagpengemodtageren,
oplyse pågældende om hvad udbetalingen af lån betyder for lånets aktuelle hovedstol og de påløbne
renter.
Som det også gælder for SU-lån foreslås det, at lånet fra og med dagen efter ophør af tilbud om
uddannelsesløft forrentes med diskontoen plus 1 pct. Renten i tilbagebetalingsperioden er variabel
og udgør diskontoen tillagt 1 pct. Renteændringer og rentetilskrivning foretages efter samme regler
som ved tilbagebetaling af SU-lån. Renten tilskrives månedsvist den 15. i måneden for den
pågældende måned. Hvis den officielle diskonto er mindre end minus 1 pct., forrentes gælden med
0,0 pct.
Hvis gældens hovedstol på baggrund af en klagesag op- eller nedskrives, følger renten den nye
hovedstol. Klager har som altovervejende hovedregel ikke opsættende virkning, hverken på
rentetilskrivning eller afviklingsordning. Kun i helt særlige tilfælde, hvor Center for Klager om
Arbejdsløshedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at låntager sandsynligvis vil få medhold
i en klagesag vedrørende lånets berettigelse, kan afviklingsordningen sættes i bero.
Rentetilskrivningen fortsætter, og renterne justeres efterfølgende afhængigt af udfaldet af sagen.
Bortfalder hovedstolen, bortfalder renterne også.
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette svarer til de tilsvarende regler ved tilbagebetaling af SU-lån.
Refusion og medfinansiering af lånemuligheden
Efter gældende regler yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion for de udgifter, de har haft til
blandt andet dagpenge, jf. § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne tilsvarende får ret til refusion af deres udgifter til udbetaling
af lån under tilbud om uddannelsesløft, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 75 i.
Arbejdsløshedskassen vil dog ikke modtage refusion for lånebeløb, der er udbetalt med urette, og
som ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Arbejdsløshedskassen skal, jf. lovens § 81, inden den 15. marts blandt andet tilsende direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering andre oplysninger, som anses for nødvendige for
beregningen af de udgifter, som arbejdsløshedskassen har afholdt efter en række nærmere
definerede regler i loven samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis skal indberette disse oplysninger i relation
til de udgifter, som arbejdsløshedskassen afholder efter forslaget til nyt kapitel 11 c, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 14.
Efter gældende regler skal kommunen bidrage til finansiering af statens udgifter til dagpenge. Det
foreslås, at kommunerne ikke skal medfinansiere udgifterne for lånet, da der er tale om et lån, som
personen skal tilbagebetale, og der derfor ikke på sigt tale om en udgift for staten.
2.2.5. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning
2.2.5.1. Gældende regler
Efter gældende regler om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, kan
arbejdsgivere få et tilskud til voksenlærlinge, hvis uddannelsen kvalificerer til beskæftigelse inden
for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.
Uddannelsesaftalerne skal opfylde de betingelser, der er fastsat i lov om erhvervsuddannelser og lov
om maritime uddannelser.
Efter gældende regler udarbejder beskæftigelsesregionerne en liste over de uddannelser, der
berettiger til tilskud. Listerne bygger på beskæftigelsesregionernes oversigt over
beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen). Det
betyder, at de uddannelser, der berettiger til tilskud, sigter mod områder med gode
beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.
Der kan ikke ydes tilskud til elever inden for social- og sundhedsuddannelsen eller den
pædagogiske assistentuddannelse, hvis de har ret til voksenelevløn efter overenskomsten.
Det er derudover en betingelse for tilskud, at den person, der indgås uddannelsesaftale med, ikke i
forvejen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til
niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Dette gælder dog
ikke for personer, der har en forældet uddannelse, det vil sige en uddannelse de ikke har anvendt de
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sidste 5 år, eller for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i mindst 6 eller 9
måneder afhængig af personens alder.
Efter gældende regler er tilskuddet et fast beløb på 30 kr. pr. time, og der kan maksimalt gives
tilskud i de første 2 år af uddannelsesaftaleperioden. Dette gælder, uanset hvor lang uddannelsen er.
2.2.5.2. Den foreslåede ordning
En analyse foretaget for Beskæftigelsesministeriet peger på, at der i gennemsnit både er positive
beskæftigelseseffekter og positive indkomsteffekter for ledige ved en voksenelevuddannelse med
voksenlærlingetilskud til arbejdsgiveren. Omvendt peger analysen på, at der i gennemsnit er
negative beskæftigelseseffekter for beskæftigede, herunder både ufaglærte og faglærte. For
ufaglærte beskæftigede er løneffekten dog positiv, hvilket kan afspejle kompetenceløftet fra
ufaglært til faglært.
Det foreslås derfor, at voksenlærlingeordningen målrettes arbejdsgivere, der ansætter dagpenge-,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt ufaglærte beskæftigede. Det betyder, at
ordningen ikke længere vil kunne benyttes i forbindelse med ansættelse af beskæftigede med
uddannelse.
Det foreslås, at der kan gives tilskud til en arbejdsgiver, såfremt voksenlærlingen er en dagpenge-,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, som er ufaglærte eller har en forældet uddannelse,
og har 2 måneders forudgående sammenlagt henholdsvis sammenhængende ledighed. Hvis
dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, kan ordningen benyttes, når personen har 12 måneders forudgående sammenlagt
henholdsvis sammenhængende ledighed.
Ved opgørelsen af sammenhængende ledighed foreslås det, at der i overensstemmelse med
gældende regler medregnes perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter
kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende.
Det foreslås endvidere, at tilskuddet hæves fra 30 kr. til 40 kr. i timen for voksenlærlinge, der
kommer fra ledighed, og bevares uændret for ufaglærte beskæftigede, der bliver voksenlærlinge,
hvilket vil sige at tilskuddet for ufaglærte beskæftigede er 30 kr. i timen. Det foreslås, at
tilskudsperioden udvides i de tilfælde, hvor voksenlærlingen overgår til ordningen fra dagpenge-,
kontanthjælps- eller uddannelseshjælp, så virksomhederne kan få tilskud i hele uddannelsesforløbet
og ikke kun i 2 år, som det er tilfældet i dag.
Samtidig foreslås det, at arbejdsgivere – uanset branche – får mulighed for at modtage tilskud for de
voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. Ordningen afkobles således fra arbejdsmarkedsbalancen
for så vidt angår ledige, der bliver voksenlærling.
Det foreslås, at aldersgrænsen for voksenlærlingeordningen på 25 år fastholdes, hvilket er i
overensstemmelse med aldersgrænsen for den nye erhvervsuddannelse for voksne.
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om,
betingelser for tilskud til arbejdsgivere, samt mulighed for tilskud, såfremt den person, der indgås
uddannelsesaftale med, tidligere har været ansat i den pågældende virksomhed, herunder hvis
ansættelsen har været med offentlig støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.2.6. Styrkede muligheder for læse-, skrive og regnekurser
2.2.6.1. Gældende regler
Efter gældende regler har modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp ret til tilbud om et læse-,
skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test har vist et behov for det.
Jobcentret skal tilbyde modtagere af kontanthjælp, som ikke har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, at blive læse-, skrive- og regnetestes. Modtagere af uddannelseshjælp, som ikke har en
ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter en sammenhængende periode på
1 måned efter første henvendelse om hjælp til kommunen.
Dagpengemodtagere har ikke samme ret, men dagpengemodtagere, som ikke har en
ungdomsuddannelse, kan læse- og skrivetestes, hvis jobcenteret ved første jobsamtale vurderer, at
der er behov for det.
Reglerne om kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og dagpengemodtagere mulighed for eller ret til
en læse-, skrive-, eller regnetest, er med hjemmel i loven fastsat i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
2.2.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengemodtagere uden uddannelse, dvs. som ikke har afsluttet en
ungdomsuddannelse, får ret til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en læse-, skrive-
og regnetest viser behov for det.
Det foreslås, at hvis dagpengemodtagere, som er fyldt 25 år, og som ikke har afsluttet en
ungdomsuddannelse, efterspørger et sådant kursus, skal jobcenteret tilbyde den enkelte en læse-,
skrive- eller regnetest. Det foreslås, at tilbud om et sådant kursus ikke kan træde i stedet for ret og
pligt til ét aktivt tilbud, som dagpengemodtagere har efter lovforslaget.
Dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, skal altid skal
testes for, om de har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen viser, at dagpengemodtageren
har problemer, får den unge ret og pligt til at deltage i relevant undervisning i form af et læse-,
skrive-, regne- eller ordblindekursus. Et sådant tilbud kan dermed ikke træde i stedet for ret og pligt
til ét aktivt tilbud, som dagpengemodtagere har efter lovforslaget.
Det foreslås, at tilbud om læse-, skrive-, og regne- eller ordblindekurser ikke medregnes i den
varighedsbegrænsning på op til i alt 6 uger, der gælder for tilbud om vejledning og opkvalificering
til dagpengemodtagere i den første del af ledighedsperioden.
Det foreslås, at de nærmere regler om afholdelse af læse-, skrive- og regnetest med hjemmel i loven
fastsættes i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslå videre, at der i disse
regler fastsættes, at et kursus kan bestå af et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-,
skrive-, og regnekursus i form af et forberedende voksenundervisningstrin (FVU).
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.7. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer
2.2.7.1. Gældende regler
Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse
ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering. Efter gældende regler har dagpengemodtagere
ikke samme ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering.
2.2.7.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og som ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, får ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering.
Formålet er, at de kan få synliggjort og dokumenteret uformelle eller skjulte kvalifikationer, som er
opnået via erhvervsdeltagelse, og derved styrke ufaglærte dagpengemodtageres job- og
uddannelsesmuligheder.
Realkompetencevurderingen skal foretages af en uddannelsesinstitution under enten almen
voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), erhvervsuddannelse for voksne -
(EUV)- eller videregående voksenuddannelsesområdet (VVU).
Forslaget svarer til reglerne for kontanthjælpsmodtagere, som er trådt i kraft 1. januar 2014.
En realkompetencevurdering er en vurdering af, om en persons kompetencer f.eks. kan bruges i
forhold til en bestemt uddannelse, et bestemt job eller branche.
Formålet med realkompetencevurderinger i denne sammenhæng er at styrke ufaglærte voksnes
(over 30 år) job- og beskæftigelsesmuligheder og/eller at få afkortet uddannelse gennem en formel
anerkendelse af det, de allerede kan og ved i forhold til formelt fastsatte uddannelsesmål.
Resultatet af en realkompetencevurdering kan samtidig bruges i forbindelse med jobsøgning.
Anerkendelse af kompetencer kan gives som et uddannelsesbevis, hvis hele uddannelsen vurderes
opfyldt eller som kompetencebevis, hvis dele af et uddannelsesmål vurderes som opfyldt. Hvis hele
uddannelsesmålet i en uddannelse vurderes som opfyldt, kan der udstedes et uddannelsesbevis. Det
er uddannelsesstedet, der udsteder uddannelsesbeviser eller kompetencebeviser efter endt
kompetencevurdering, og dagpengemodtageren skal sikre, at cv-oplysningerne ajourføres. En
realkompetencevurdering kan have en varighed fra en halv dag op til ti skoledage.
2.3. Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at aftalepartierne er enige om, at
dagpengemodtagere skal have større indflydelse på indsatsen for at styrke deres muligheder for at
komme i arbejde. Der er også enighed om, at med større medindflydelse og mere valgfrihed til den
enkelte, følger et behov for styrket opfølgning på rådighed.
2.3.1. Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog
2.3.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal en dagpengemodtager stå til
rådighed for arbejdsmarkedet, herunder være aktivt jobsøgende.
Med hjemmel i § 62, stk. 6, som bliver stk. 7, nr. 1, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse
om rådighed om de betingelser, en dagpengemodtager skal opfylde for at kunne anses for at stå til
rådighed for arbejdsmarkedet.
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagpengemodtageren skal kunne dokumentere at have gjort en indsats for at komme ud af
ledigheden ved at søge arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, herunder at have søgt
et tilstrækkeligt antal job og have været realistisk i sin jobsøgning.
Dagpengemodtageren skal blandt andet søge arbejde, som pågældende er vejledt om i plan for
jobsøgning. Når arbejdsløshedskassen vurderer pågældendes jobsøgning, skal den tage
udgangspunkt i plan for jobsøgning og de jobansøgninger, som pågældende har medbragt.
Dagpengemodtageren skal i forbindelse med en rådighedssamtale kunne redegøre for sin
jobsøgning. Dagpengemodtageren skal bl.a. oplyse om, hvilke job der er søgt, stillingsbetegnelser,
geografisk område, ansøgningens form, og om der er tale om en opslået stilling m.v. I praksis sker
det typisk ved, at pågældende udfylder arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema. Hvis
dagpengemodtageren har søgt job inden for fagområder, hvor der ikke søges job skriftligt, skal
pågældende mundtligt kunne redegøre for jobsøgningen.
Efter gældende regler kan en dagpengemodtager ikke få dagpenge, hvis pågældende ikke står til
rådighed for arbejdsmarkedet, herunder ikke har været tilstrækkeligt jobsøgende.
Dagpengemodtageren kan først få dagpenge igen, når pågældende har opfyldt et krav om arbejde i
som udgangspunkt 300 timer inden for 3 måneder.
Efter gældende praksis giver arbejdsløshedskasserne dagpengemodtageren en frist til at få
dokumenteret sin jobsøgning, hvis dagpengemodtageren oplyser til rådighedssamtalen, at
pågældende har søgt job, men ikke har fået udfyldt arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema. Først
herefter foretager arbejdsløshedskassen rådighedsvurderingen af dagpengemodtageren.
Hvis dagpengemodtageren har dokumenteret sin jobsøgning, og arbejdsløshedskassen vurderer, at
der er tvivl om rådigheden på grund af mangelfuld jobsøgning, har arbejdsløshedskassen efter
gældende regler mulighed for at give pågældende en frist på højst 3 måneder til at bevise
tilstrækkelig jobsøgning. Ved fristens udløb skal arbejdsløshedskassen vurdere
dagpengemodtagerens rådighed for arbejdsmarkedet. Efter gældende regler skal
dagpengemodtageren fremlægge dokumentation for sin fulde jobsøgning i fristperioden.
Efter gældende regler med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobparate
kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere løbende
dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog via Jobnet. Der er adgang til jobloggen via
”Min Side”. I jobloggen skal der registreres oplysninger om søgte stillinger, herunder blandt andet
om virksomheden og ansøgningsform. Ved jobsøgningsaktiviteter forstås en jobsøgning rettet mod
et specifikt job eller jobsøgning generelt, herunder deltagelse i jobmesser m.v. Jobcenteret skal
løbende følge op på, om den enkelte søger job tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk gennem
jobloggen. Aftaler mellem jobcenteret og den pågældende person om jobsøgning og konkrete
henvisninger til job fremgår af »Min Side« på Jobnet, så der ikke er tvivl om aftalerne.
Der gælder ikke tilsvarende krav om løbende dokumentation for jobsøgningsaktivitet via en digital
joblog for dagpengemodtagere.
2.3.1.2. Den foreslåede ordning
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at dagpengemodtagere løbende skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter digitalt
i en joblog via Jobnet. Der er adgang til jobloggen via ”Min Side”. Det foreslås, at der med
hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan
fastsættes nærmere regler om indholdet og brugen af jobloggen.
Jobloggen kan bidrage til, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne løbende kan følge med i
dagpengemodtagernes jobsøgning. Jobloggen kan bruges til at forbedre vejledningen om
jobsøgning. Arbejdsløshedskassen skal vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at
dagpengemodtageren lever op til rådighedskravene, og skal i den forbindelse bruge jobloggen til
løbende at følge med i dagpengemodtagerens jobsøgning.
Dagpengemodtageren har selv ansvaret for at registrere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen.
Dagpengemodtageren skal i jobloggen registrere detaljerede oplysninger om søgte job, planlagt
jobsøgning samt vedlægge evt. cv og afsendte jobansøgninger.
Jobloggen vil give dagpengemodtageren et overblik over egen jobsøgning og mulighed for løbende
at dokumentere sin jobsøgning, herunder sammen med jobcenteret og arbejdsløshedskassen at
planlægge den kommende jobsøgning.
Arbejdsløshedskasserne og jobcenteret får adgang til oplysningerne i jobloggen, så de løbende kan
følge med i dagpengemodtagernes jobsøgning, og de får også adgang til at trække lister over
dagpengemodtageres jobsøgningsaktiviteter.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne som efter gældende
praksis skal have mulighed for at give dagpengemodtageren en rimelig frist til at få logget sin
jobsøgning. Arbejdsløshedskassen skal efter gældende regler vejlede personen om, at mangelfuld
eller manglende registrering af jobloggen inden for fristen betyder, at arbejdsløshedskasserne kan
indkalde dagpengemodtageren til en rådighedssamtale med henblik på en vurdering af pågældendes
rådighed.
Arbejdsløshedskassen skal bruge oplysningerne til at vurdere, om den enkelte dagpengemodtager
søger tilstrækkeligt med job til at opfylde rådighedskravene. Ligesom i dag kan en person ikke
modtage dagpenge, hvis pågældende ikke er tilstrækkeligt jobsøgende. Arbejdsløshedskassen har
fortsat mulighed for at give dagpengemodtageren en frist til fremadrettet at dokumentere sin
jobsøgning. Den foreslåede ordning sikrer, at dokumentationen for jobsøgningen sker digitalt i
jobloggen. Ved fristens udløb skal arbejdsløshedskassen vurdere dagpengemodtagerens rådighed
for arbejdsmarkedet på baggrund af jobsøgningen i overensstemmelse med gældende regler.
Jobcenteret har i overensstemmelse med gældende regler mulighed for at underrette
arbejdsløshedskassen, hvis der f.eks. på baggrund af oplysningerne i jobloggen er tvivl om
dagpengemodtagerens rådighed.
2.3.2. Ledige skal selv booke samtaler
2.3.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler fastsat i eller med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. er det jobcentrene og arbejdsløshedskasserne, der indkalder
dagpengemodtagere til samtaler.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller et fælles system til selvbooking til rådighed for
jobcentrene, som de har pligt til at bruge og understøtte, således at borgere via »Min Side« på
Jobnet selv kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og ombooke samtaler, som
jobcentrene har indkaldt til.
2.3.2.2. Den foreslåede ordning
Det følger af forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at dagpengemodtagere selv skal
have ansvar for at booke samtaler med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen og melde sig til
relevante jobstøtteaktiviteter i den første del af ledighedsperioden. Det skal ske digitalt via
Jobnet.dk.
Formålet med selvbooking er at øge dagpengemodtagerens medindflydelse på tilrettelæggelsen af
og indholdet i kontaktforløbet og dermed give dagpengemodtageren et større ansvar for egen
indsats, som i sidste ende skal styrke pågældendes muligheder for at komme i arbejde.
Det foreslås derfor, at dagpengemodtagere som udgangspunkt får pligt til selv at booke samtaler i
jobcenteret, herunder f.eks. dag og tidspunkt, via det landsdækkende system, som Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed på Jobnet. Det foreslås dog, at jobcenteret
indkalder til de samtaler, som både jobcenter og arbejdsløshedskassen skal deltage i.
Selvbookingssystemet vil give mulighed for, at ledige – ud over de samtaler de har pligt til at
selvbooke – vil kunne booke samtaler og arrangementer i jobcenteret, herunder evt. også de
samtaler, hvor a-kassen deltager, såfremt dette på sigt viser sig teknisk og logistisk muligt.
Det foreslås endvidere, at det også skal være muligt at booke samtaler i arbejdsløshedskasserne
således, at dagpengemodtagere skal selvbooke de to første rådighedssamtaler i
arbejdsløshedskassen.
Det foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om selvbooking af jobsamtaler og om afmelding
som arbejdssøgende i de tilfælde, hvor dagpengemodtagere ikke booker samtaler til afholdelse
inden for den frist, som er aftalt, samt om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke
samtaler.
Det foreslås, at hvis dagpengemodtageren ikke booker en samtale til afholdelse inden for den frist,
som pågældende har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, bliver pågældende automatisk
afmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret. Konsekvensen af manglende tilmelding som
arbejdssøgende er, at pågældende ikke kan få udbetalt dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal - før
den trækker pågældende i dagpengene - partshøre personen om den manglende tilmelding.
Jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal inden for rammerne af den almindelige
vejledningsforpligtelse yde hjælp til dagpengemodtagere, der kan have svært ved at finde ud af
selvbooking-systemet, så de ikke bliver afmeldt, fordi de ikke får booket samtalerne på grund af
manglende it-kundskaber.
Det foreslås endvidere, at jobcenteret eller arbejdsløshedskassen kan fratage dagpengemodtagere
retten til selv at booke samtaler, hvis de vurderer, at personen booker samtaler på anden måde end
aftalt, eller hvis jobcenteret vurderer, at personen booker samtaler på en måde som vil medføre, at
kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dagpengemodtageren booker mange samtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt
tæt på hinanden eller hyppigt ombooker samtaler.
Det foreslås endelig, at dagpengemodtagere, der ikke har de nødvendige forudsætningerne for at
selvbooke samtaler, kan fritages fra kravet om selvbooking og dermed blive indkaldt til samtaler.
Det vil f.eks. kunne være personer, der har meget ringe it-kundskaber eller har betydelige sproglige
barriere bestående i manglende beherskelse af dansk, som gør det uforholdsmæssigt svært eller
umuligt for personen at selvbooke samtaler. Det foreslås videre, at personer vil kunne fritages fra
selvbooking, hvis der skal træffes særlige foranstaltninger i forbindelse med samtalen, f.eks. sikres
at der er tolk tilstede. Det foreslås, at det er jobcenteret, der vurderer, om en dagpengemodtager skal
fritages for kravet om selvbooking, og at jobcentrets vurdering heraf også vil gælde for
rådighedssamtalerne i arbejdsløshedskassen inden for de første 6 måneders ledighed.
Den konkrete udmøntning om etablering og drift af den landsdækkende selvbetjeningsløsning og
om jobcentrenes pligt til at anvende systemet i forhold til jobcenterets forskellige målgrupper kan
ske i bekendtgørelsesform med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser i §§ 51-52 i det samtidigt
fremsatte lovforslag LXX – lov om organisering af den aktive beskæftigelsesindsats og statslige it-
systemer på beskæftigelsesområdet.
2.3.3. Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud
Det er aftalt, at jobcentrene fremover skal have mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud,
hvis de finder, at en dagpengemodtager ikke medvirker aktivt i indsatsen. De rådighedsafprøvende
tilbud kan gives inden for den nuværende redskabsvifte, der suppleres med tilbud om nytteindsats.
2.3.3.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan jobcenteret give tilbud om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod
beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes
ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og
hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.
Efter gældende regler kan tilbud for blandt andet dagpengemodtagere dog uanset disse betingelser
fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Tilbud om vejledning
og opkvalificering samt virksomhedspraktik, kan endvidere gives med henblik på, at den enkelte
opnår samfundsmæssig forståelse.
Derudover stilles der efter gældende regler yderligere betingelser om formålet med et tilbud til den
enkelte dagpengemodtager, idet
tilbud om
mentorstøtte
gives med henblik på at fremme, at personen kan opnå eller fastholde
blandt andet aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ansættelse,
tilbud om
vejledning og opkvalificering
gives for at udvikle eller afdække personens faglige
sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet,
tilbud om
virksomhedspraktik
gives med henblik på at afdække eller optræne personens
faglige, sociale eller sproglige kompetence eller at afklare beskæftigelsesmål, og kan gives
hvis personen enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller på grund af
mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå
beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud,
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilbud om
ansættelse med løntilskud
gives med henblik på oplæring og genoptræning af
faglige sociale, sociale eller sproglige kompetencer.
Jobcenteret har således efter de gældende regler mulighed for at igangsætte en aktiv indsats primært
med henblik på at opkvalificere en dagpengemodtager eller af hensyn til arbejdsmarkedets behov,
men kan ikke igangsætte tilbud alene med det formål at rådighedsteste dagpengemodtageren.
2.3.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at jobcenteret fremover på baggrund af en konkret vurdering kan beslutte, at en
dagpengemodtager skal deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er
tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
Jobcenteret kan dermed pålægge en dagpengemodtager at deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis
jobcenteret finder, at dagpengemodtageren ikke medvirker aktivt i indsatsen. Det kan bl.a. være i
situationer, hvor dagpengemodtagerens adfærd giver anledning til tvivl om, hvorvidt den
pågældende reelt har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
Det foreslås videre, at formålet med tilbuddet er at afprøve dagpengemodtagerens vilje til
medvirken og rådighed i forhold til den aktive indsats. Dermed fraviges de gældende formålskrav
for de enkelte tilbud.
Det foreslås, at rådighedsafprøvende tilbud kan gives inden for den nuværende redskabsvifte for ret
og pligt tilbud til dagpengemodtagere, der suppleres med tilbud om nytteindsats.
Rådighedsafprøvende tilbud kan dermed være tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, og ansættelse med løntilskud.
Jobcenteret bestemmer – i overensstemmelse med gældende regler - forløbets konkrete indhold og
rammerne herfor, herunder varighed og timetal.
Det foreslås derudover, at de gældende regler om klageadgang til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg finder anvendelse i forhold til jobcenterets afgørelse om rådighedsa fprøvende
tilbud.
Det foreslås endelig, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal træffe afgørelse i sagen inden 4
uger efter, at klagen er modtaget. Dette er i overensstemmelse med de gældende regler om
behandling af dagpengemodtageres klager over tilbud, hvor afgørelsen er begrundet i personens
ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.
De nærmere regler om klageadgang m.v. fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. Det følger af disse regler, at en klage ikke har opsættende virkning. En
dagpengemodtager skal således starte i tilbuddet, selvom der er klaget over det. Hvis
dagpengemodtageren får medhold i klagen, kan personen stoppe i tilbuddet, hvis personen stadig
deltager i tilbuddet.
Med hjemmel i gældende § 104, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil det i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats blive fastsat, at jobcenteret skal sende en
underretning til arbejdsløshedskassen om, at dagpengemodtageren har fået et rådighedsafprøvende
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilbud. Hvis personen afslår, ophører eller ikke deltager i tilbuddet, sendes der underretning til
arbejdsløshedskassen herom, hvorefter kassen rådighedsvurderer og evt. sanktionerer
dagpengemodtageren i overensstemmelse med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.4. om sanktioner neden for.
2.3.4. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres
Aftalepartierne er enige om, at ledige skal have større indflydelse på indsatsen for at styrke deres
muligheder for at komme i arbejde. Der er også enighed om, at med større medindflydelse og mere
valgfrihed til den enkelte ledige følger et behov for styrket opfølgning på rådighed.
Fremover skal det derfor have konsekvenser for ledige at udeblive en eller flere dage fra tilbud i
beskæftigelsessystemet. Ved udeblivelse fra tilbud, skal der sanktioneres. Sanktionen sker, fordi
dagpengemodtagere ikke opfylder deres rådighedsforpligtelse, når de udebliver fra tilbud. Ligesom
det har konsekvenser, hvis en medarbejder uden nærmere begrundelse bliver væk fra arbejde en
dag.
2.3.4.1. Gældende regler
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen foretage fradrag i kontanthjælpen,
hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund udebliver fra et tilbud. Fradraget svarer til det
antal dage, hvor pågældende er udeblevet.
For dagpengemodtagere er der derimod ikke efter gældende regler en procedure, der sikrer, at der
sanktioneres for en eller flere dages udeblivelse fra tilbud, medmindre udeblivelsen kan sidestilles
med et ophør med tilbuddet.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses en dagpengemodtager for at
være selvforskyldt ledig, hvis personen afslår eller ophører i tilbud uden en gyldig grund. Det vil
være tilfældet, hvis pågældende uden gyldig grund udebliver fra et tilbud, og udeblivelsen må
sidestilles med et afslag på eller et ophør i tilbuddet.
Det følger også af gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der ikke kan udbetales
dagpenge til en person, som udebliver fra en samtale eller aktivitet i jobcenteret, hos anden aktør
eller arbejdsløshedskassen. Personen kan først få dagpenge igen, når pågældende har henvendt sig
om udeblivelsen til den, som har indkaldt til samtalen eller aktiviteten.
Med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der fastsat regler om underretninger
mellem jobcentrene og arbejdsløshedskasserne til brug for administrationen af reglerne.
Der er også fastsat regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive
oplysninger til jobcentrene om personer, der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og
tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10.
Tilbudsstederne underretter i dag jobcentrene om kontanthjælpsmodtageres udeblivelse fra tilbud. I
forhold til dagpengemodtagere skal tilbudsstederne alene underrette jobcenteret, hvis en
dagpengemodtager afslår eller ophører i tilbuddet.
2.3.4.2. Den foreslåede ordning
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at dagpengemodtagere, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres.
Sanktionen indebærer, at der ikke skal udbetales dagpenge fra den dag, de udebliver, og indtil de
igen deltager i tilbuddet.
Den foreslåede sanktion vil også gælde ved udeblivelse fra de foreslåede rådighedsafprøvende
tilbud og tilbud om uddannelsesløft. Vedrørende disse forslag henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3. og pkt.
2.2.3.
Den nye sanktion svarer til den, som dagpengemodtagere får i dag, hvis de ikke møder op til
samtaler. Den nye sanktion svarer også til den, som kontanthjælpsmodtagere får i dag, hvis de
udebliver en eller flere dage fra tilbud.
At udelukke dagpengemodtagere fra dagpenge ved udeblivelse fra tilbud kan potentielt bidrage til at
styrke rådigheden blandt visse grupper af dagpengemodtagere og styrke deres tilknytning til
arbejdsmarkedet. Samtidig ligner det rammerne på det ordinære arbejdsmarked, hvor der ikke
udbetales løn for en dag, hvis man uden nærmere begrundelse ikke møder op.
Det foreslås videre med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 63 a, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at der fastsættes nærmere regler om, at der i nogle situationer ikke
skal sanktioneres for udeblivelse i en eller flere dage fra tilbud. Det vil være tilfældet, hvis
dagpengemodtageren opfylder sin rådighedspligt på anden vis end ved at deltage i tilbuddet, eller
hvis dagpengemodtageren ikke skal stå til rådighed for tilbuddet. Det svarer til gældende regler ved
udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter.
Det foreslås også, at der fastsættes nærmere regler om, at der ikke skal sanktioners, hvis
dagpengemodtagerens fravær svarer til muligheden for tjenestefrihed i et ordinært
ansættelsesforhold, f.eks. fordi pågældende skal deltage i begravelse af et nærtstående
familiemedlem eller skal have samvær med et tvangsfjernet eller anbragt barn. Tilsvarende
principper gælder også i dag i forhold til samtaler eller aktiviteter.
Det foreslås endeligt, at der ikke skal sanktioneres, hvis dagpengemodtagere har tid hos speciallæge
eller har barns 1. sygedag. Dette er nyt i forhold til de gældende regler om sanktion ved udeblivelse
fra samtaler eller aktiviteter.
Der vil med den manglende sanktionering som udgangspunkt tages de samme rimelige og
personlige hensyn til dagpengemodtagere, som der gives medarbejdere på det ordinære
arbejdsmarked ved fravær i helt særlige situationer.
Som det gælder for kontanthjælpsmodtagere, skal tilbudsstederne (kursussteder, uddannelsessteder
og virksomheder) fremover også indberette til jobcentrene, når dagpengemodtagere udebliver under
et tilbud. Jobcentrene skal, når de får besked fra tilbudsstederne om udeblivelse, underrette
dagpengemodtagerens arbejdsløshedskasse via det fælles datagrundlag.
Ligesom efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen, inden den træffer afgørelse om, hvorvidt
dagpengemodtageren skal pålægges en sanktion, sende en partshøring til personen.
Arbejdsløshedskassen skal herefter træffe afgørelse om sanktion svarende til det relevante antal
dage med ubegrundet fravær.
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det skal ved den foreslåede sanktion ikke vurderes, hvorvidt dagpengemodtageren har haft en
såkaldt gyldig grund til at udeblive, som det blandt andet er tilfældet ved vurderingen af, om
dagpengemodtageren er selvforskyldt ledig i forbindelse med afslag på eller ophør i et tilbud.
Årsagen hertil er, at dagpengemodtageren alene anses for ikke at have stået til rådighed for
arbejdsmarkedet den eller de pågældende dage, hvor personen er udeblevet fra tilbuddet.
Dagpengemodtageren er selvforskyldt ledig, hvis personen uden gyldig grund ikke møder op første
dag i tilbuddet, og dermed ikke påbegynder det.
Det er fortsat op til tilbudsstedet at afgøre, om et tilbud helt skal afbrydes på grund af for meget
fravær. Hvis tilbuddet helt ophører, sanktioneres ophøret efter de gældende regler om selvforskyldt
ledighed. Den nye sanktionsmulighed supplerer dermed de gældende muligheder for sanktionering i
dagpengesystemet.
Forslaget betyder, at det skal sikres, at jobcenteret får besked om udeblivelse fra tilbudsstederne,
således at jobcenteret og arbejdsløshedskasserne får de nødvendige oplysninger til brug for
administrationen af reglerne.
Proceduren for underretningerne mellem tilbudsstederne og jobcenteret skal udmøntes, så den i
videst muligt omfang følger principperne på kontanthjælpsområdet.
De nærmere krav til underretningerne mellem jobcenteret og arbejdsløshedskasserne vil blive
udmøntet med hjemmel i §§ 104, stk. 2, og 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.4. Virksomhedsservice og jobformidling
2.4.1. Gældende regler
Efter gældende regler har jobcenteret til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde
samt bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft.
Bistanden kan bl.a. ske ved, at en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte
henvises til et konkret job, eller der indhentes og videregives information om udbud af arbejdskraft
til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende eller ved at råde virksomheder
og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database
Jobnet eller jobbanken Workindenmark.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Som følge af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen skal jobcenteret tilbyde hjælp til
rekruttering af ledige. Jobcentrene skal fremadrettet aktivt opsøge relevante virksomheder og
tilbyde hjælp til at matche ledige med virksomhedens rekrutteringsbehov. Om jobcenterets opgaver
henvises til det samtidig fremsatte lovforslag L [xx] - om organisering af den aktive
beskæftigelsesindsats og om statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet.
For at tydeligøre denne opgave foreslås det, at det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
at jobcenteret har til opgave at bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling. Det foreslås
endvidere, at jobcenterets bistand også kan bestå af at opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at
udsøge, screene og formidle relevante stillinger.
2.5. Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud og jobrotation
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.5.1. Trainee indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender
2.5.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan et tilbud om virksomhedspraktik have en varighed på op til 4 uger for
dagpengemodtagere. Efter en forsøgsbestemmelse i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og
sygedagpengeområdet har jobcentrene desuden mulighed for at tilbyde virksomhedspraktik på op til
8 uger for dimittender, der som minimum har afsluttet en kort videregående uddannelse, og som
endnu ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse. Forsøgsordningen løber frem til
31. december 2014.
2.5.1.2. Den foreslåede ordning
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at ledige dimittender med en
videregående uddannelse får mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til 8 uger i stedet for
4 uger for dermed at få mere erhvervserfaring at søge videre på.
Det foreslås derfor, at den eksisterende regel om, at et tilbud om virksomhedspraktik har en
varighed på op til 4 uger for dagpengemodtagere, ændres, således at personer, der modtager
dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som minimum har
en kort videregående uddannelse og ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse,
kan få tilbud om virksomhedspraktik med en varighed på op til 8 uger. Der er tale om en
permanentgørelse af bestemmelsen i forsøgsbekendtgørelsen.
Betingelsen om dagpenge på dimittendvilkår indebærer, at personen kan modtage dagpenge i
sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år.
Formålet med den længere praktikperiode er både at hjælpe nyuddannede dagpengemodtagere samt
at hjælpe virksomhederne. Forlængelsen af praktikopholdet vil gøre det mere attraktivt for
arbejdsgivere at indgå aftale om virksomhedspraktik med dimittender, og de nyuddannede
dagpengemodtagere vil have mulighed for at opnå større erfaring under et praktikophold.
Det er jobcenteret, der ud fra en konkret vurdering skal bevillige det længere praktikophold. En
betingelse for at kunne modtage tilbud om virksomhedspraktik i op til 8 uger er, at personen ikke
har haft ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse. Formålet med betingelsen er at målrette
ordningen mod de dimittender, der har størst behov for at opnå erhvervserfaring. Ordinær
beskæftigelse skal derfor forstås snævert, således at én eller få timers beskæftigelse efter endt
uddannelse medfører, at der ikke kan gives et tilbud om virksomhedspraktik med en varighed over 4
uger.
Endvidere fremgår det af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at den eksisterende trainee-
ordning inden for AC-området og FTF-området forlænges i en toårig periode.
Trainee-ordningen blev indført som led i Aftale om finansloven for 2012 mellem regeringen og
Enhedslisten, hvor blev det besluttet at iværksætte en øget indsats mod ungdomsarbejdsløshed. Der
blev i den forbindelse afsat 20 mio. kr. fordelt over årene 2012 og 2013 til at få flere nyuddannede
ind i et trainee-forløb. Et trainee-forløb kan bestå af forskellige tilbud, herunder kurser/uddannelse,
virksomhedspraktik/løntilskudsjob eller en kombination. AC og FTF udmønter trainee-indsatsen for
deres respektive målgrupper.
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forlængelse af ordningen vil blive udmøntet i finansloven og indebærer, at der gives tilskud til
trainee-forløb målrettet nyuddannede, som endnu ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt
uddannelse.
2.5.2. Målretning og afbureaukratisering af løntilskud
2.5.2.1. Målretning af løntilskud
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at løntilskudsordningerne skal
målrettes, og at reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private
arbejdsgivere i højere grad skal harmoniseres.
2.5.2.1.1. Krav til forudgående ledighed ved afgivelse af tilbud om ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere
2.5.2.1.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan dagpenge-, kontanthjælps-, og uddannelseshjælpsmodtagere få tilbud om
ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere fra første ledighedsdag. For
uddannelseshjælpsmodtagere er det en betingelse, at de ikke vurderes at være åbentlyst
uddannelsesparate.
Tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere kan efter gældende regler først gives
efter 6 måneders forudgående ledighed. Det gælder dog ikke, hvis personen ikke har en almen eller
erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.
2.5.2.1.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der for dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere skal gælde de
samme regler for forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos henholdsvis offentlige
som for private arbejdsgivere.
Det foreslås derfor, at dagpengemodtagere også skal have været ledige i sammenlagt mere end 6
måneder for at kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
Det foreslås endvidere, at kontanthjælps-, og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgende
også skal have været ledige i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder for at kunne få
tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
Det foreslås, at de gældende undtagelser fra kravet om forudgående ledighed på seks måneder for
ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere også skal gælde for ansættelse med løntilskud
hos offentlige arbejdsgivere. Det vil sige, at der ikke stilles krav om forudgående ledighed, hvis
personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er
over 50 år eller er enlig forsørger.
2.5.2.1.2. Varighed af ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere
2.5.2.1.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan et tilbud om ansættelse med løntilsk ud vare op til et år. Dog kan
dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere kun være ansat med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere i op til seks måneder.
2.5.2.1.2.2. Den foreslåede ordning
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For at understøtte, at flere ledige kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private
arbejdsgivere og samtidig mindske risikoen for fastholdelse, foreslås det, at dagpenge-,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere fremover kun kan være ansat med løntilskud hos
private arbejdsgivere i op til seks måneder.
Med henblik på at reducere risikoen for fastholdelse af stærke ledige foreslås det videre, at
dagpengemodtagere fremover kun kan være ansat med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere i op
til fire måneder.
2.5.2.1.3. Reduktion af sats til det offentlige
2.5.2.1.3.1. Gældende regler
Ved ansættelse med løntilskud af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere hos
offentlige arbejdsgivere udgør tilskuddet til arbejdsgiver efter gældende regler 141,02 kr. pr. time
(2014 -niveau). Det svarer til 143,14 kr. pr. time (2015-niveau).
2.5.2.1.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere reduceres fra 143,14 kr. pr. time til
107,55 kr. pr. time (2015-niveau). Således skal offentlige arbejdsgivere i højere grad selv dække
udgifterne ved at have en ledig ansat i løntilskud. Ændringen finder tilsvarende anvendelse i forhold
til offentlige arbejdsgivere, der giver tilbud om ansættelse med løntilskud til udlændinge efter
integrationslovens bestemmelser.
2.5.2.2. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at en række elementer i
beskæftigelsesindsatsen skal afbureaukratiseres, så arbejdsprocesserne i kommunerne forenkles, og
arbejdsgangene effektiveres. For så vidt angår ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere drejer det sig bl.a. om forslag om løn- og timetalsberegning.
2.5.2.2.1. Løn- og timetalsberegning ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
2.5.2.2.1.1. Gældende regler
Timeløn:
Efter gældende regler skal lønvilkårene for dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og
sygedagpengemodtagere samt personer, der som led i et jobafklaringsforløb modtager
ressourceforløbsydelse, og andre personer, der modtager ressourceforløbsydelse ansat med
løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, være overenskomstmæssige.
Efter gældende regler kan lønnen dog maksimalt udgøre 96,21 kr. pr. time (pr. 1. juli 2002)
eksklusive feriegodtgørelse, ferietillæg, eventuel søgnehelligdagsbetaling, omkostningsdækkende
ydelser, arbejdstidsbestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af
lønnen. Timelønnen er 115,98 kr. pr. 1. oktober 2014.
Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige
regulering af de offentlige lønskalaer pr. 1. april og 1. oktober.
Efter gældende regler skal dagpengemodtagere samtidig have en løn, der efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Lønnen skal dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for
henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende regler skal kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, samt personer, der som
led i et jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse og andre personer, der modtager
ressourceforløbsydelse, have en løn, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med
personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets
påbegyndelse. Lønnen er den samme under hele ansættelsesforholdet.
Fastsættelse af arbejdstiden:
Efter gældende regler fastsætter den offentlige arbejdsgiver arbejdstiden i det enkelte tilbud under
hensyn til lønnen samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til
nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den
gennemsnitlige timeløn for hele perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen.
Den gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i
den individuelle dagpengesats eller hjælp i ansættelsesperioden.
Arbejdstiden pr. uge beregnes ved at dividere den individuelle ugentlige ydelse tillagt 8 % i
arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen. Der rundes herefter op til nærmeste hele timetal.
Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige
regulering af de offentlige lønskalaer typisk pr. 1. april og 1. oktober, og er således uafhængig af
reguleringen af dagpenge og andre ydelser. I en årrække er der dog ikke sket nogen regulering af
den maksimale timeløn.
Det har medført en situation, hvor den ugentlige arbejdstid for en fuldtidsforsikret
dagpengemodtager er endt på 39 timer. Dvs. at for at opnå en løn, som ligger på niveau med
dagpengene, skal den løntilskudsansatte have løn for 39 timer. Da overenskomster generelt ligger
på 37 timer, medfører det, at den ledige arbejder 37 timer, men får løn for 39 timer. Arbejdsgivere
modtager ligeledes løntilskud for 39 timer.
2.5.2.2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der for dagpengemodtagere, kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, og
sygedagepengemodtagere, samt personer, der som led i et jobafklaringsforløb modtager
ressourceforløbsydelse, og andre personer, der modtager ressourceforløbsydelse, indføres én
timelønssats for ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Satsen beregnes som 1/37
af højeste dagpenge pr. uge tillagt arbejdsmarkedsbidrag.
Det foreslås således, at løn- og timetalsberegningen for de ovennævnte målgrupper i offentligt
løntilskud forenkles, så timelønnen i offentligt løntilskud skal beregnes på grundlag af højeste
dagpengesats, som reguleres årligt den 1. januar, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås endvidere, at arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets
begyndelse. Der skal således ikke tages højde for senere reguleringer i dagpengesatsen.
Forslaget medfører således en forenkling af arbejdsgivernes administration af løntilskudsordningen,
og det undgås, at dagpengemodtagere ansat i offentligt løntilskud skal have løn for flere timer, end
der arbejdes.
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget medfører desuden, at lønnen i offentligt løntilskud afkobles fra overenskomsten. Den
ansatte vil derimod fortsat være berettiget til en løn, som ligger på niveau med den individuelle
ydelse.
Ansættelsen vil fortsat ske på øvrige overenskomstmæssige vilkår, herunder i forhold til tillæg,
over- og merarbejde samt pensionsrettigheder. Arbejdsgiver vil fortsat være berettiget til løntilskud
for de timer, der udbetales løn for.
De forslåede ændringer finder tilsvarende anvendelse for selvforsøgende jf. kapitel 13 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, der får tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere, samt for kontanthjælpsmodtagere, der får tilbud om ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere efter integrationslovens bestemmelser.
2.5.3. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter
Efter gældende regler består jobrotation af to ordninger. Den ordinære jobrotationsordning og
jobrotationsordningens særlige pulje.
Efter den ordinære jobrotationsordning har offentlige og private arbejdsgivere ret til at få udbetalt
jobrotationsydelse af jobcenteret, når faglærte eller ufaglærte midlertidigt deltager i uddannelse, og
der i uddannelsesperioden ansættes en ledig som vikar for den beskæftigede. Ordningen omfatter
tillige ansatte med en kort eller mellemlang videregående uddannelse, og som ikke har brugt
uddannelsen i de sidste 5 år.
Efter jobrotationsordningens særlige pulje for beskæftigede med korte eller mellemlange
videregående uddannelser er offentlige og private arbejdsgiveres ret til at modtage
jobrotationsydelse fra jobcenteret betinget af, at udgiften kan holdes inden for puljens
bevillingsmæssige ramme. Den særlige pulje er på forsøgsbasis frem til 31. december 2014 udvidet
til også at omfatte beskæftigede med en lang videregående uddannelse.
Der har de seneste år været en betydelig og utilsigtet stigning i brugen af jobrotation. I forliget om
beskæftigelsesreformen foreslås det at målrette hele jobrotationsordningen, herunder også den
særlige pulje, så jobrotationsforløb i større omfang anvendes til ledige med størst behov. Det
fremgår ligeledes af forliget., at der indføres bemyndigelse til beskæftigelsesministeren med henblik
på at kunne fastsætte nærmere regler efter de gældende bestemmelser om jobrotationsordning.
Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvad der skal
forstås ved, at den beskæftigede midlertidigt deltager i uddannelse. Bemyndigelsen vil endvidere
kunne anvendes til at fastsætte regler om, at vikaren ikke kan ansættes i jobrotation i den
virksomhed, hvor personen senest har været ansat, på samme måde som det i dag gælder for tilbud
om ansættelse med løntilskud.
Det bemærkes, at den gældende bemyndigelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 110, stk. 2
vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, beregning og udbetaling, herunder refusion,
samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud og ydelser i mellem kommune og
arbejdsgiver.
2.5.3.1. Afskaffelse af kombinerede elev- og lærlingeforløb med jobrotationsforløb
2.5.3.1.1. Gældende regler
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende regler har private og offentlige arbejdsgivere ret til at få udbetalt jobrotationsydelse,
når arbejdsgiveren ansætter en dagpengemodtager, en kontanthjælpsmodtager eller en
uddannelseshjælpsmodtager som vikar i stedet for en af virksomhedens medarbejdere, som
midlertidigt deltager i uddannelse. Det samme gælder, når der ansættes en kontanthjælpsmodtager,
der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Efter gældende regler er det arbejdsgiveren, der afgør, hvilke offentlige eller private udbudte
uddannelser, der kan indgå i jobrotation.
Efter gældende regler har det været muligt for arbejdsgiver at kombinere elev- og lærlingeforløb
med jobrotationsforløb. En analyse foretaget af Deloitte for Beskæftigelsesministeriet viser, at ca.
60 pct. af aktiviteten i 2013 på den ordinære jobrotationsordning bestod af disse forløb.
Muligheden for at kombinere jobrotation og lærlingeforløb indebærer, at virksomhederne dels kan
modtage jobrotationsydelse for elever, når de er i praktik i virksomheden, dels at virksomheden får
udbetalt både lønrefusion via AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) og jobrotationsydelse i
elevens skoleperioder.
Den mulighed er midlertidigt lukket med virkning fra sommeren 2013, hvor der med hjemmel i
bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet blev oprettet et forsøg, som
medfører, at jobrotationsydelse i perioden fra 1. juli 2013 til og med 31. december 2014 ikke kan
bevilges, når arbejdsgiveren udbetaler løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til
en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller i henhold til lov om maritime
uddannelser, herunder i perioder hvor den beskæftigede deltager i praktik på arbejdsgiverens
virksomhed. Forsøget medfører ligeledes, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis arbejdsgiver
samtidig har adgang til at modtage lønrefusion fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).
Der har således ikke været yderligere tilgang af elev- og lærlingeforløb i jobrotationsordningen
siden forsøgets start.
Eksisterende forløb fortsætter dog, og de sidste elev- og lærlingeforløb forventes at være afsluttede i
2017.
2.5.3.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forsøgsordningen, hvor muligheden for tilgang af elev- og lærlingeforløb i
jobrotationsordningen er stoppet, gøres permanent med det formål at målrette ordningen.
Forslaget indebærer, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis den uddannelse, som den
beskæftigede deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse
i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, samt hvis der er tale
om en uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.
Forslaget indebærer desuden, at arbejdsgiveren ikke kan få jobrotationsydelse i perioder, hvor den
beskæftigede som en del af uddannelsen deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed.
Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte for de timer, den
beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation.
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Eksisterende forløb, som er bevilget før denne lovs ikrafttræden vil kunne fortsætte, og de sidste
elev- og lærlingeforløb forventes at være afsluttede i 2017. Der henvises til overgangsbestemmelser
i lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.
2.5.3.2. Målretning mod langtidsledige
2.5.3.2.1. Gældende regler
For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar,
være:
dagpengemodtager og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 3
måneder,
kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager og ved ansættelsen have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en
ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres
dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været
ledig selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder, eller
modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3
måneder.
2.5.3.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kravet til forudgående ledighed, for den person der ansættes som vikar, hæves fra 3
til 6 måneder.
Det indebærer, at dagpengemodtagere ved ansættelsen som jobrotationsvikar skal have en
sammenlagt ledighedsperiode på mindst 6 måneder, samt at kontanthjæ lps- eller
uddannelseshjælpsmodtagere ved ansættelsen som jobrotationsvikar skal have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende i en
sammenhængende periode på mindst 6 måneder. Forslaget indebærer desuden, at personer, der
modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og er omfattet af integrationsprogrammet
efter integrationsloven, og som ansættes som vikar efter reglerne om jobrotation, skal have
modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af integrationsprogrammet
efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.
Forslaget om at hæve kravet til forudgående ledighed fra 3 til 6 måneder vil mindske risikoen for, at
ordningen fastholder nyledige i støttet beskæftigelse. Samtidig vil det målrette ordningen til ledige,
der har en længere ledighedsperiode bag sig.
2.5.3.3. Afkortet varighed af jobrotationstilskud
2.5.3.3.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan en jobrotationsvikars ansættelse maksimalt vare i 12 måneder.
2.5.3.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den maksimale ansættelsesperiode afkortes, således at en vikar maksimalt være kan
ansat i en periode på 6 måneder.
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget om afkortningen af den maksimale tilskudsperiode til jobrotationsforløb fra 12 til
maksimalt 6 måneder begrænser risikoen for, at jobrotationsvikarer fastholdes i støttet
beskæftigelse.
Det medfører endvidere, at flere vikarer får mulighed for at opnå konkret erhvervserfaring.
Virksomhederne vil med afkortningen af tilskudsperioden fortsat kunne ansætte f.eks. to vikarer af
hver seks måneders varighed som erstatning for en medarbejder, der efteruddannes i 12 måneder.
Ledige, der ansattes i jobrotationsvikariater, vil fortsat kunne vikariere for flere beskæftigede.
2.5.3.4. Reduceret statsrefusion til kommunerne
2.5.3.4.1. Gældende regler
Efter gældende regler refunderer staten 100 pct. af en kommunes udgifter til jobrotationsydelse.
2.5.3.4.2. Den foreslåede ordning
For at understøtte, at kommunerne bruger jobrotation, hvor det vurderes at understøtte den lediges
tilbagevenden til arbejdsmarkedet, foreslås det, at statsrefusionen til kommunernes udgifter til
jobrotationsydelse sænkes fra de nuværende 100 pct. til 60 pct.
2.6. En særlig indsats for langtidsledige - Styrket indsats sidst i dagpengeperioden
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der er enighed om, at jobcenteret
skal tilbyde den ledige et tæt kontaktforløb og en intensiveret indsats og jobsøgningsstøtte.
2.6.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler er der ingen krav om en særlig indsats for langtidsledige dagpengemodtagere.
Jobcenteret kan dog efter gældende regler tilbyde flere samtaler eller tilbud til ledige, hvis det
findes nødvendigt for, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.
2.6.1.2. Den foreslåede ordning
I lyset af den kortere dagpengeperiode er det vigtigt at intensivere indsatsen for de langtidsledige.
Det foreslås derfor, at dagpengemodtagere, som har sammenlagt ledighed på mellem 16 og 22
måneder, får en særligt aktiv indsats. Den særlige indsats fastlægges under den supplerende samtale,
som dagpengemodtagere skal have efter 16 måneders sammenlagt ledighed, hvor der skal ske en
revurdering af indsatsen, og hvor a-kassen deltager i samtalen. Om kontaktforløbet henvises til pkt.
2.1.1. og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 11.
Det foreslås, at jobcenteret under samtalen med dagpengemodtageren skal drøfte den intensiverede
indsats, som bl.a. kan bestå af mulighed for, at pågældende kan få tildelt en personlig jobformidler i
den resterende del af dagpengeperioden eller et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et
virksomhedsrettet tilbud.
Den personlige jobformidler kan hjælpe dagpengemodtageren i alle led af jobsøgningen.
Jobformidleren kan i samarbejde med personen aktivt opsøge relevante virksomheder med henblik
på at finde konkret beskæftigelse, som personen kan varetage, herunder vikariater. Med hjemmel i §
8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil der blive fastsat regler om denne mulighed.
Kombinationsforløbet foreslås udmøntet som et forsøg. Forløbet foreslås at indebære, at
langtidsledige kan deltage i hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud, dvs.
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Der foreslås derudover fastsat regler om, at
personen tilknyttes en jobkontaktperson i virksomheden, hvor personen deltager i tilbuddet.
2.7. Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders
ansættelse
2.7.1. Gældende regler
En arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder, skal betale medlemmer af en
arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-dage).
Betingelserne for, at en arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse, er bl.a., at medarbejderen
er medlem af en arbejdsløshedskasse og har været ansat som lønmodtager,
inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget i et omfang, der svarer til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (som regel 74 timer),
hjemsendes eller har arbejdsophør som følge af afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt
akkord, vikaransættelse eller lignende, og
ikke falder ind under de såkaldte bortfaldsgrunde som f.eks., at arbejdsophøret væsentligst
skyldes medlemmet, at medlemmet afslår skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse hos samme
arbejdsgiver eller at medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene.
Dagpengegodtgørelsen udbetales for hele eller halve ledighedsdage. Betalingen for en G-dag svarer
til højeste dagpengesats for en dag svarende til 815 kr. og 408 kr. for en halv G-dag (2014 niveau).
Medlemmets forsikringsstatus (fuldtids- eller deltidsforsikret) er uden betydning for størrelsen af
satsen for G-dagene. Tilsvarende har størrelsen af medlemmets sats heller ikke betydning for
størrelsen af G-dagene.
Arbejdsgiveren skal højst betale godtgørelse for 16 G-dage for den samme person i løbet af et
kalenderår. En halv G-dag tæller i den sammenhæng som 1 godtgørelsesdag.
Retten til dagpengegodtgørelse er ikke betinget af, at pågældende er berettiget til ydelser efter
loven.
Der kan ikke udbetales ydelse for dage, hvor et medlem har ret til dagpengegodtgørelse. Det er
derfor uden betydning, om medlemmet rent faktisk har fået udbetalt G-dage af arbejdsgiveren.
Arbejdsløshedskassen skal derfor vurdere, om medlemmet har ret til G-dage.
Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om betingelserne for betaling af dagpengegodtgørelsen er
opfyldt, og udbetaler godtgørelsen til medlemmet. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler G-dage, og
medlemmet mener sig berettiget til den, kan medlemmet bede sin arbejdsløshedskasse om hjælp til
at få godtgørelsen betalt.
2.7.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at reglerne om dagpengegodtgørelse gradvist afskaffes for medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som har mindre end 3 måneders ansættelse.
Afskaffelsen af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for ansatte med mindre end 3
måneders ansættelse indfases således, at arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betaler for 1. og 2.
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ledighedsdag, i 2017 betales for 1. ledighedsdag. Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet for
ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder.
Beskæftigelseskravet på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger inden for de sidste 4 uger vil
fortsat være gældende. Kravet kan således også anses for at være opfyldt i 3 måneders perioden.
For medlemmet betyder afskaffelsen, at medlemmet i stedet vil kunne modtage ydelse efter loven
for de dage, hvor der efter de gældende regler ellers udbetales G-dage.
Afskaffelsen betyder, at virksomhederne får større fleksibilitet i forbindelse med kortvarig
ansættelse af arbejdskraft, som det f.eks. særligt er almindeligt i vikarbranchen.
Forslaget vil endvidere betyde en vis administrativ lettelse for virksomhederne i forbindelse med
administrationen af G-dagsordningen.
For så vidt angår modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse henvises til bemærkningerne i pkt.
2.11.3.1.
2.8. Strafrefusion ophæves- Ophævelse af kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge samt kommunernes manglende ret til
refusion af udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp, når tilbud ikke er afgivet rettidigt
(strafrefusion)
2.8.1. Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til
arbejdsløshedsdagpenge, når tilbud ikke er givet til tiden
2.8.1.1. Gældende regler
Det følger af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage til
finansieringen af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge.
Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct.
under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter
kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og pligt tilbud
efter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det
foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge.
Ved lov nr. 1346 af 21. december 2012 blev reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af
udgifterne til dagpenge suspenderet for årene 2013 og 2014. Arbejdsløshedsdagpenge opgøres og
udbetales i uger, og suspensionen har virkning fra uge 1 i 2013 (den 31. december 2012) til og med
uge 52 i 2014 (den 28. december 2014). Der henvises til gældende lovs § 82 a, stk. 7.
Baggrunden for suspensionen var, at reglerne indebar en risiko for, at hensynet til et tilbuds
varighed og starttidspunkt vejer tungere end hensynet til, hvilket tilbud den enkelte ledige har mest
behov for. Det havde desuden betydning, at reglerne var tunge at administrere for kommunerne.
Med suspensionen fik kommunerne derfor mere fleksible rammer for at tilrettelægge en individuel
indsats.
2.8.1.2. Den foreslåede ordning
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at ledige
blev aktiveret rettidigt. Endvidere har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også betydet, at
der er blevet gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Endvidere har det vist sig, at
suspensionen af reglerne om strafrefusion ikke har ført til, at kommunerne har slækket på
rettidigheden.
Det foreslås derfor, at reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af statens udgifter til
arbejdsløshedsdagpenge ophæves permanent.
2.8.2. Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, når tilbud ikke er givet til tiden
2.8.2.1. Gældende regler
Reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev indført ved lov nr. 1610 af 26. december 2013
og fremgår af §§ 52 g-52 q i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse sikrer et medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis
dagpengeret er opbrugt, ret til et forsørgelsesgrundlag på 60 pct. af højeste dagpengesats for ikke-
forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Ydelsen ydes uafhængigt af ægtefælleindkomst og
formueforhold.
Der er tale om en midlertidig ydelse, som administreres af arbejdsløshedskasserne og i videst
mulige omfang administreres efter de samme regler, som gælder for arbejdsløshedsdagpenge. Dette
gælder også i forhold til kommunernes medfinansiering af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Det fremgår af lovens § 52 o, at kommunerne finansierer 70 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75
m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis tilbud
efter § 75 v i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det
foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet.
Som det gælder for kommunernes finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, er reglerne om
kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse suspenderet
for 2014, jf. lovens § 52 o, 4. pkt.
Der henvises til pkt. 2.8.1.1. om opgørelsen af sluttidspunktet af suspensionsperioden.
2.8.2.2. Den foreslåede ordning
Som det er foreslået for reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, at reglerne om
kommunernes 100 pct. finansiering af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
ophæves permanent. Dermed sikres der overensstemmelse mellem reglerne.
2.8.3. Ophævelse af reglerne om kommunernes manglende ret til refusion af udgifterne til
kontanthjælp, når tilbud ikke er givet til tiden
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.8.3.1. Gældende regler
Efter de gældende regler modtager kommunen ingen refusion for uddannelses- og kontanthjælp,
hvis en person, der har ret og pligt til et tilbud efter kapitel 17 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ikke påbegynder tilbuddet rettidigt. Kommunen kan ikke modtage refusion
fra staten fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil tilbud påbegyndes, jf. § 100, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik.
Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion for udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp, når
ret- og pligttilbud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
indebærer en risiko for, at hensynet til et tilbuds varighed og starttidspunkt vejer tungere end
hensynet til, hvilket tilbud den enkelte ledige har mest behov for. Hertil kommer, at reglerne har
vist sig at være tunge at administrere for kommunerne.
Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion for udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp, når
ret- og pligttilbud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er
suspenderet for årene 2013 og 2014.
2.8.3.2. Den foreslåede ordning
Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at ledige
blev aktiveret rettidigt. Samtidig har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også betydet, at der
er blevet gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Endvidere har det vist sig, at suspensionen
af reglerne om strafrefusion ikke har ført til, at kommunerne har slækket på rettidigheden.
Det foreslås derfor, at reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion for udgifterne til
uddannelses- og kontanthjælp, når ret- og pligttilbud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, ophæves permanent.
2.9. Digital kommunikation m.v.
2.9.1. Digitalisering af voksenlærlingeordningen
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at voksenlærlingeordningen skal
digitaliseres for at lette brugen af ordningen for erhvervslivet og frigøre administrative ressourcer i
jobcentrene.
2.9.1.1. Gældende regler
Der er ikke i dag fastsat regler om, hvordan virksomhederne skal ansøge om oprettelse af
voksenlærlingepladser, eller om, hvordan virksomhederne skal anmode om udbetaling af tilskud til
voksenlærlinge.
Beskæftigelsesministeren kan efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation mellem kommunen, arbejdsgivere og
selvstændigt erhvervsdrivende om udbetaling af tilskud m.v. efter denne lov. Ministeren kan
herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for
obligatorisk anvendelse for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.
Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation,
således at arbejdsgivere digitalt kan ansøge om at få oprettet virksomhedspraktikpladser,
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
løntilskudspladser og andre tilskudsberettigede pladser m.v. efter denne lov. Ministeren kan
herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for
obligatorisk anvendelse for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.
2.9.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at digitaliseringen af voksenlærlingeordningen udmøntes administrativt i medfør af de
gældende regler.
Det foreslås, at digitaliseringen af ansøgning om oprettelse af voksenlærlingepladser varetages af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ved
at digitalisere ansøgningen om oprettelse af løntilskudspladser og virksomhedspraktikpladser, jf.
aftale om
Fast track
i kontanthjælpsreformen. Digitaliseringen kan ske i naturlig forlængelse af
digitalisering af de to nævnte ordninger.
Det foreslås, at digitalisering af anmodning om udbetaling af tilskud til voksenlærlinge sker i
NemRefusion, der ejes, vedligeholdes og drives af KL’s selskab KOMBIT A/S. KOMBIT A/S har
allerede digitaliseret anmodningen om udbetaling af tilskud til ansættelse med løntilskud og
fleksjobordningen (gammel ordning). Digitalisering af anmodning om udbetaling af tilskud til
voksenlærlinge kan ske i naturlig forlængelse af digitalisering af de to nævnte ordninger.
Digitalisering af anmodning om udbetaling af tilskud til voksenlærlinge kan udmøntes
administrativt, jf. den gældende § 10 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indleder drøftelser med KL og KOMBIT A/S om
digitalisering af anmodning om udbetaling af tilskud til voksenlærlinge.
De digitale løsninger, som forslaget omhandler, vil blive indrettet således, at de ved etableringen og
fremover vil leve op til de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af
persondataloven med tilhørende bestemmelser.
Ligesom anden kommunikation - via f.eks. Jobnet - mellem borgerne, virksomhederne og det fælles
datagrundlag, vil f.eks. kommunikationslinjerne være krypterede. Og borgerne, virksomhederne og
jobkonsulenterne vil alene kunne tilgå oplysninger med anvendelse af NemId eller med anden
sikker login- løsning.
2.9.2. Afklaringsværktøj og dialogværktøj
2.9.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren
regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal
gives (visitationen).
2.9.2.2. Den foreslåede ordning
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der - for tidligt at kunne sætte ind
over for ledige, der er i risiko for langtidsledighed - udvikles et landsdækkende afklaringsværktøj til
at afklare den enkelte ledige og vedkommendes risiko for langtidsledighed.
Afklaringsværktøjet skal understøtte jobcentrene og arbejdsløshedskasserne i tilrettelæggelsen af en
indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Værktøjet skal understøtte
jobkonsulenternes arbejde, når de skal vurdere den enkelte lediges muligheder for at komme i job
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og skal tilrettelægge indsatsen ud fra den enkeltes forudsætninger. Valg af tilbud eller
jobstøtteaktiviteter skal dog altid basere sig på jobkonsulentens samlede faglige vurdering.
Den ledige og jobkonsulenter skal til enhver tid kunne tilgå oplysninger fra afklaringsværktøjet. Det
betyder samtidig, at værktøjet ikke kun anvendes i starten af ledighedsperioden, men også til
løbende at vurdere den lediges muligheder for at komme i job.
Målgruppen for værktøjet er dermed både ledige og jobkonsulenter i jobcentre og
arbejdsløshedskasser. Jobkonsulenter, der skal bruge afklaringsværktøjet, skal certificeres i brugen
heraf.
I forbindelse med det landsdækkende afklaringsværktøj udvikles et dialogværktøj, der skal
understøtte en løbende dialog mellem jobkonsulenter og den ledige – også på tværs af jobcentre og
arbejdsløshedskasser – omkring de resultater, som afklaringsværktøjet løbende viser. Afklarings- og
dialogværktøjet udvikles trinvist. Udviklingen og implementering forestås af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering i tæt samarbejde med kommunerne, arbejdsløshedskasserne og evt.
andre relevante interessenter.
Forslaget kan gennemføres administrativt med hjemmel i § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
2.9.3. Hjemmel til pligt til digital tilmelding til jobrettet uddannelse
2.9.3.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan dagpengemodtagere søge om deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse
via en papirbaseret blanket – eller for nogle uddannelsers vedkommende via en
selvbetjeningsløsning på Jobnet. Det er efter gældende regler frivilligt, om personen anvender den
papirbaserede ansøgning eller søger om optagelse digitalt via Jobnet.
2.9.3.2. Den foreslåede ordning
For på sigt at muliggøre pligt til digital tilmelding til seks ugers jobrettet uddannelse foreslås det, at
bemyndigelsen til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i § 10 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats udvides, så den også kommer til at omfatte tilmelding til seks ugers
jobrettet uddannelse.
2.10. Afbureaukratisering, puljer til f.eks. fokus på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for
jobkonsulenter
2.10.1. Ledige skal fremover kun have en plan, og den skal gøres enklere
2.10.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpenge- og kontanthjælps-
modtagere samt revalidender få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig
beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres.
Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, skal have en
rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for
alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb.
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sygedagpengemodtagere, som forventes at være længerevarende sygemeldte, skal have en aftale
om opfølgningsindsatsen. Sygedagpengemodtagere, som forventes at være længerevarende
sygemeldte og have behov for en tværfaglig indsats, og modtagere af ressourceforløbsydelse, der
deltager i et jobafklaringsforløb, skal have en rehabiliteringsplan, jf. sygedagpengereformen.
Uddannelseshjælpsmodtagere skal have et uddannelsespålæg (en uddannelsesplan).
Mange borgere skifter mellem at modtage forskellige ydelser, f.eks. når en dagpengemodtager
bliver syg og overgår til at modtage sygedagpenge. Hvis personen forventes at være længerevarende
sygemeldt, skal personen have en opfølgningsplan, og mens personen kunne se sin jobplan digitalt
på Jobnet, er dette ikke muligt for opfølgningsplanen. Det er også administrativt besværligt og tungt
for sagsbehandlerne at “lukke” en plan for at oprette en ny, og tilsvarende når personen atter bliver
rask og skal vende tilbage til at have en jobplan. I de gældende regler er der bl.a. bestemmelser om,
i hvilke tilfælde et tilbud skal afgives i en jobplan og hvornår det kan afgives uden en jobplan. Og
for personen kan det være svært at forstå, hvad der er forskellen på et tilbud i og uden for en
jobplan.
2.10.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at alle personer, der får en indsats i jobcenteret, fremover kun skal have en plan, »Min
Plan«, der vises for personen på Jobnet.dk. »Min Plan« skal være genkendelig for personer på tværs
af målgrupper og ydelse.
Det foreslås videre, at alle aftaler om aktive tilbud skal fremgå af planen. Dermed sikres det, at
personen og jobkonsulenten har let adgang til et samlet overblik over, hvad der er aftalt af konkrete
aktiviteter og mål på forskellige områder. Jobkonsulenten vil heller ikke skulle beregne, om et
tilbud skal afgives i eller uden for en jobplan, hvilket vil være en administrativ lettelse. Desuden vil
der i planen være oversigt over og adgang til øvrig indsats og aktiviteter, der er forpligtende for
personen – f.eks. vil personen have adgang til at se aftaler med jobcenteret fra den seneste
jobsamtale, og for dagpengemodtagere vil der være adgang til at se de fastlagte krav til jobsøgning,
som er drøftet med arbejdsløshedskassen, hvilket vil støtte op om arbejdet med jobloggen.
»Min Plan« er fleksibel i den forstand, at den består af forholdsvis få elementer, som suppleres med
forskellige delelementer, når indsatsen bliver mere intensiv. Eksempelvis vil jobparate
kontanthjælpsmodtagere have en relativt enkel plan, der består af få elementer, f.eks. jobmål,
jobsøgning og beskæftigelsesrettede aktiviteter. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil have
en mere omfattende plan med f.eks. delmål, beskrivelser af vejen til målet m.v. På sigt vil den ud
over beskæftigelsesindsatsen også indeholde en oversigt over sociale og sundhedsmæssige
indsatser. »Min Plan« (uddannelsespålægget) for uddannelseshjælpsmodtagere vil indeholde et
uddannelsesmål, uddannelsesrettede aktiviteter m.v.
Jobkonsulenter og øvrige medarbejdere i jobcentre og arbejdsløshedskasser vil i eget fagsystem
kunne se de samme oplysninger som personen. Med »Min Plan« vil der være tale om en enklere
administration, og det vil være mindre registreringstungt, når personen f.eks. bliver syg eller skifter
ydelse.
Det foreslås, at alle målgrupper i loven omfattes af forslaget. Der gør sig dog særlige forhold
gældende for visse persongrupper:
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For personer, der skal have en rehabiliteringsplan, vil de nuværende rehabiliteringsplaner
blive bibeholdt, og reglerne om disse vil være uforandrede. Indsatsdelen af
rehabiliteringsplanen vil for borgeren fremstå som en del af »Min Plan« på Jobnet. De
øvrige dele af rehabiliteringsplanen vil kunne tilgås fra »Min Plan« på Jobnet.
For sygedagpengemodtagere, som skal have en aftale om opfølgningsindsatsen, vil aftalen
om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, der følger af sygedagpengeloven, ligeledes
fremgå som en del af »Min Plan« på Jobnet.
For unge modtagere af uddannelseshjælp, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere
omfattet integrationsprogrammet, der skal have et uddannelsespålæg, vil deres
uddannelsespålæg ligeledes fremgå som en del af »Min Plan« på Jobnet.
For jobkonsulenterne i jobcentrene vil både rehabiliteringsplaner, aftaler med
sygedagpengemodtagere og uddannelsespålæg blive integreret i deres fagsystems understøttelse af
»Min Plan«.
2.10.2. Afbureaukratisering og kompetenceudvikling
Afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse
Det er med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats om befordringsgodtgørelse, herunder om at kommunen og
arbejdsløshedskassen skal bede den enkelte person om at indhente dokumentation for
fremmøde og gennemførelse af tilbud fra tilbudsstedet, inden der udbetales
befordringsgodtgørelse til personen. Dokumentationen skal foreligge hver gang, f.eks. pr.
måned, der udbetales godtgørelse, selv når tilbuddet løber over flere måneder.
Det foreslås, at der fastsættes regler om, at kommunen henholdsvis arbejdsløshedskassen
selv administrerer og tilrettelægger udbetalingen af befordringsgodtgørelsen, herunder at de
kan træffe afgørelse om udbetaling og beregne godtgørelsen én gang for alle ved indgivelse
af ansøgning, og at der via den almindelige løbende opfølgning under tilbud foretages
vurdering af, om grundlaget for at modtage befordringsgodtgørelse fortsat er til stede.
Puljer i reformen til f.eks. sikring af fokus på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for
jobkonsulenter. Der er tale om initiativer, som ikke kræver lov- eller
bekendtgørelsesændringer bl.a.:
o
Der afsættes i alt 152 mio. kr. (2015-niveau) i perioden 2015 til 2020 til at
kompetenceudvikle og videreuddanne medarbejdere og ledere i jobcentre og a-
kasser. En investering i kompetenceudvikling skal understøtte et mere professionelt
beskæftigelsessystem og øge kvaliteten af hjælpen til ledige og virksomheder.
o
Der er afsat 10 mio. kr. i perioden fra 2016-2019 til en effektevaluering af hvert af
uddannelsesinitiativerne: Seks ugers jobrettet uddannelse, regional uddannelsespulje,
pulje til uddannelsesløft samt styrkelsen af voksenlærlingeordningen. Der er enighed
om at drøfte resultaterne af effektevalueringerne samt foretage eventuelle ændringer
i brugen af uddannelse i den aktive beskæftigelsespolitik.
o
Der er afsat en pulje på 10 mio. kr. årligt til særlige indsatser til ledige over 50 år,
herunder forsøg med særlig fokus på jobformidling.
2.11. Øvrige ændringer
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.11.1. Anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter
flyttes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
2.11.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i §§ 33 og 35 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., behandles sager om
anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter i
Arbejdsskadestyrelsen.
2.11.1.2. Den foreslåede ordning
Som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet, hvor sager om anerkendelse af
arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter blev flyttet fra
Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, er der behov for at foretage
konsekvensændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås derfor, at Arbejdsskadestyrelsen ændres til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i de relevante bestemmelser.
2.11.2. Øget registeradgang for arbejdsløshedskasserne
2.11.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 62, stk. 6, som bliver stk. 7, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler
om de betingelser, som en dagpengemodtager skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed
for arbejdsmarkedet. Med hjemmel i denne bestemmelse er der fastsat nærmere regler i
bekendtgørelse om rådighed om, at en person skal have bopæl og opholde sig i Danmark for at
kunne få dagpenge. Der gælder dog særlige regler for grænsearbejdere og jobsøgning i udlandet.
Arbejdsløshedskasserne skal undersøge og vurdere en dagpengemodtagers rådighed, hvis der opstår
tvivl om denne. Dagpengemodtageren har desuden pligt til at oplyse arbejdsløshedskassen om alle
forhold, som kan have betydning for pågældendes rådighed, herunder blandt andet bopælsadresse.
Arbejdsløshedskasserne foretager i dag ikke systematisk kontrol af, om bopæls- og opholdskravet
reelt er opfyldt, men henholder sig til oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).
Opholdskravet kontrolleres via de gældende regler om kontakt og fremmøde i jobcenter og
arbejdsløshedskasse. Der tages kun skridt til kontrol ved mistanke om misbrug i konkrete
situationer, hvor jobcenteret eller arbejdsløshedskassen f.eks. ikke kan komme i kontakt med
dagpengemodtageren, eller hvor dagpengemodtageren ikke møder til samtaler.
Bopæls- og opholdskravet kontrolleres via adresseoplysninger i CPR. Arbejdsløshedskasserne har i
dag adgang til CPR-oplysninger om deres egne medlemmers aktuelle adresser og en del
arbejdsløshedskasser har abonnement på daglig digital opdatering fra CPR. Arbejdsløshedskasserne
har herudover ikke registerbaserede oplysninger om deres medlemmers bopæl og adresseforhold.
2.11.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne får udvidet adgang til oplysninger fra CPR, for at kunne
skærpe kontrollen med, at kun personer, der reelt har bopæl og opholder sig i Danmark, kan få
udbetalt dagpenge. Med den nuværende administration kan der være tilfælde, hvor en
dagpengemodtager opgiver en dansk proformaadresse til arbejdsløshedskassen, men reelt har
ophold eller bopæl i et andet land.
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0081.png
Arbejdsløshedskasserne vil få oplyst tidligere adresser inden for de seneste 3 år og antallet af
personer registreret på adressen, herunder antallet af børn under 18 år. Som en del af
Beskæftigelsesministeriets fælles it-baserede datagrundlag etableres et landsdækkende register,
hvoraf nævnte oplysninger vil fremgå. Arbejdsløshedskasserne vil blive forpligtet til at anvende
registeret og til i tvivlstilfælde at undersøge nærmere, om en dagpengemodtager reelt har bopæl og
ophold i Danmark.
Det fælles it-baserede datagrundlag er et landsdækkende it-system, der bruges på tværs af staten,
kommunerne, arbejdsløshedskasserne og andre aktører. Det fælles it-baserede datagrundlag
anvendes i dag i forvaltningen af arbejdsmarkedslovgivningen, herunder til kontrol, og til statistisk
opfølgning på beskæftigelsesindsatsen, samt til nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med
tilmelding som jobsøgende, afmelding, fraværsregistreringer, bekræftelse af jobsøgning m.v., som
grundlag for en koordineret og effektiv indsats over for den ledige og den enkelte virksomhed på
tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser.
Arbejdsløshedskasserne vil få adgang til dette landssækkende register i det fælles it-baserede
datagrundlag. Arbejdsløshedskasserne vil få oplyst egne medlemmers aktuelle og tidligere adresser
inden for de seneste 3 år og antallet af personer registreret på adressen, herunder antallet af børn
under 18 år. Arbejdsløshedskassen vil ikke få oplyst cpr.nummer eller andre oplysninger end de
anførte om andre personer end egne medlemmer. I første omgang forventes adgangen at skulle ske
via www.bi.star.dk. Der kan senere blive tale om at udstille oplysningerne via en såkaldt
webservice.
Med hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 91, stk. 11, vil der blive fastsat nærmere
regler om, hvilken dokumentation for en dagpengemodtageres bopæl og ophold i Danmark, der skal
foreligge i forbindelse med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed.
Arbejdsløshedskasserne vil blive forpligtet til nærmere at undersøge, om en dagpengemodtager
opfylder bopæls- og opholdskravet, hvis pågældende er registret med andre adresser inden for de
seneste 3 år, og der er registreret flere end 2 voksne på den aktuelle bopæl. Arbejdsløshedskassen
skal ikke undersøge forholdet nærmere, hvis der bor 2 voksne på adressen, idet
arbejdsløshedskassen da ville blive forpligtet til at undersøge samlevende par. En sådan pligt ville
medføre en stor administrativ belastning for arbejdsløshedskasserne og ville blive oplevet som en
mistænkeliggørelse af samlevende par. Arbejdsløshedskasserne skal endvidere ikke foretage en
nærmere undersøgelse, hvis dagpengemodtagerens ægtefælle/registrerede samlever eller børn er
registreret på adressen, idet det da må formodes, at den oplyste adresse er pågældendes reelle
bopæls- og opholdsadresse.
I lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) er der i § 31 hjemmel til at videregive
oplysninger til anden offentlig myndighed efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger.
Efter CPR-lovens § 34 må en myndighed kun videregive oplysninger til andre offentlige
myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til
lov, eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet tilladelse hertil.
Det følger af lov om behandling af personoplysninger § 29, stk. 1, at hovedreglen er, at den
registrerede skal have meddelelse om den dataansvarliges eller dennes repræsentants identitet, om
formålet med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt, og om alle yderligere oplysninger,
der er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser. Ifølge samme lovs § 29, stk.
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2, kan oplysninger videregives uden forudgående meddelelse til den registrerede, hvis
videregivelsen er udtrykkeligt fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.
I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kapitel 11 er
Beskæftigelsesministeriets adgang til at etablere fælles it-baserede datagrundlag, it-systemer og
registre reguleret. I § 58, stk. 1, er der hjemmel til at etablere et fælles it-baseret datagrundlag til
brug for forvaltningen af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det fremgår af § 58, stk. 2, at
oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag kan bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder
og pligter efter lovgivningen og understøttelse af sagsbehandling, herunder tilsyn. Oplysningerne
kan endvidere bruges til kontrol. Lovens § 63 hjemler udveksling af oplysninger mellem bl.a.
Beskæftigelsesministeriet, arbejdsløshedskasserne og Det Centrale Personregister (CPR) til brug for
varetagelse af beskæftigelsesindsatsen. Efter § 68 kan data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer
samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer,
hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med
udbetaling af ydelser, herunder manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen. De anførte regler
vil blive videreført i det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Den foreslåede ændring af § 91, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. præciserer, at
oplysningerne fra CPR kan bruges til administration af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
giver hjemmel til, at oplysningerne kan videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår
vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer uden forudgående meddelelse til
medlemmerne.
2.11.3. Forholdet til reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
2.11.3.1. Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse – lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.11.3.1.1. Gældende regler
Et fuldtidsforsikret medlem, som opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den
3. juli 2016 eller opbruger retten til uddannelsesordning/-ydelse fra den 30. december 2013 til og
med den 5. januar 2015, har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse under visse betingelser.
Udgangspunktet er, at de til enhver tid gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
finder anvendelse, jf. lovens § 52 h. Det betyder blandt andet, at modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder deltage i
rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen senest hver gang, de har haft 3 måneders sammenlagt
ledighed. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal - ligesom dagpengemodtagere - være
aktivt jobsøgende og dokumentere deres jobsøgning overfor arbejdsløshedskassen.
Det betyder også, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse får en sanktion for
selvforskyldt ledighed, hvis de afslår eller ophører i et tilbud uden en gyldig grund, og at de bliver
trukket i ydelsen, hvis de udebliver fra en samtale eller aktivitet i jobcentret, hos anden aktør eller i
arbejdsløshedskassen.
Reglerne om arbejdsgivernes udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-
dage) ved afskedigelse, hjemsendelse eller ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende
finder også anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. G-dagene udgør et beløb
svarende til dagpengenes højeste beløb pr. dag – 815 kr. i 2014.
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er imidlertid indsat særlige regler for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, da regler
i lov om arbejdsløshedsforsikring i øvrigt ikke fuldt ud kan finde anvendelse. Det drejer sig blandt
andet om følgende særregler:
Størrelsen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Varigheden af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og forlængelse af ydelsesperioden.
Overskydende timer og supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ferieydelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
2.11.3.1.2. Den foreslåede ordning
Som følge af, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse som udgangspunkt er omfattet af
gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovens § 52 h, vil de fremover som
udgangspunkt være omfattet af forslagene om rådighed, sanktioner og g-dage i forliget om reform
af beskæftigelsesindsatsen. Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
undtages fra følgende forslag:
Som noget nyt foreslås det, at dagpengemodtagere løbende skal registrere sine
jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog. Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.3.1.
Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget
om joblog. Forslaget betyder, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse fortsat vil være
omfattet af de hidtidige regler om, hvordan de skal dokumentere deres jobsøgning. Modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan således også fremover dokumentere deres jobsøgning ved
f.eks. at udfylde arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema eller joblog.
Som noget nyt skal arbejdsløshedskassen holde to rådighedssamtaler med dagpengemodtagere
inden for de første 6 måneders sammenlagte ledighed, og derefter alene efter behov. Der henvises
til bemærkningerne til pkt. 2.1.1.
Det foreslås, at disse regler ikke skal finde anvendelse på modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen i overensstemmelse med de hidtil
gældende regler skal holde rådighedssamtaler med modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
senest hver gang, de har haft 3 måneders sammenlagt ledighed.
Som noget nyt foreslås det også, at dagpengemodtagere, der udebliver en eller flere dage fra tilbud,
skal sanktioneres. Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.3.4.
Det foreslås, at forslaget om sanktion for udeblivelse fra tilbud ikke finder anvendelse på modtagere
af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Forslaget betyder, at modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse ikke skal sanktioneres, hvis de udebliver en eller flere dage fra et tilbud, de er
begyndt på. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil efter gældende regler få en
sanktion, hvis de udebliver fra en samtale eller aktivitet, eller hvis de anses for at være selvforskyldt
ledige, f.eks. hvis de afslår eller ophører i tilbud uden en gyldig grund.
Det foreslås endelig, at den foreslåede ændring af reglerne om arbejdsgivernes fritagelse for
betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag ved afskedigelse mv., hvis
ansættelsesforholdet har haft en varighed på under 3 måneder, jf. nærværende lovforslags § 2, nr.
18, ikke skal finde anvendelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget betyder, at arbejdsgiverne i overensstemmelse med de hidtil gældende regler fortsat skal
betale G-dage fra første ledighedsdag til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis
betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.7.
2.11.3.2. Indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse – lov om aktiv
beskæftigelsesindsats
2.11.3.2.1. Gældende regler
Reglerne om indsatsen for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, fremgår af
kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i § 75 i, finder reglerne i kapitel 2 a (inddragelse af andre aktører), 4 a (digital
kommunikation), 5 (tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre), 6 (oplysninger om job og CV), 8
(tilbudsmuligheder), 9 (jobplan), 19 (underretninger), 20 (udbetaling af ydelse, refusion, tilsyn,
regnskab, erstatning m.v.) og 24 (klageadgang) samt regler fastsat i medfør heraf, i det omfang de
gælder for dagpengemodtagere, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, medmindre andet er bestemt i kapitel 13 d. Derudover finder regler i loven,
som gælder for alle arbejdssøgende og for jobcentrenes administration også anvendelse.
Efter gældende regler, er personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, bl.a. ikke
omfattet af de regler, der gælder for dagpengemodtagere, om kontaktforløb i kapitel 7, reglerne om
tilbud om vejledning og opkvalificering i kapitel 10 og reglerne om ret og pligt til tilbud i kapitel
16. Der er i kapitel 13 d fastsat særregler om kontaktforløb i §§ 75 k og 75 l, regler om tidspunkt for
og varighed af ret og pligt tilbud i § 75 v, regler om læse -, skrive-, regne- eller ordblindekursus til
personer uden ungdomsuddannelse og regler om, at ufaglærte og faglærte med en forældet
uddannelse efter den virksomhedsrettede indsats har ret til op til 8 ugers uddannelse efter §§ 75 p og
75 q.
Efter gældende regler skal personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have en
virksomhedsrettet indsats efter senest 4 ugers ledighed. Indsatsen kan ske i form af nytteindsats og
virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere samt
jobrotation.
Personen kan få tilbud om nytteindsats efter kapitel 11 efter de regler, der gælder for jobparate
kontanthjælpsmodtagere, dog skal antallet af timer i nytteindsats udgøre 20 timer ugentligt.
Personen kan få tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 efter de regler, der gælder for
dagpengemodtagere. Under tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik modtager personen
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Personen kan få tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 efter de regler, der gælder for
dagpengemodtagere, dog skal lønnen under tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig
arbejdsgiver svarer til personens midlertidige arbejdsmarkedsydelse og ansættelsen kan højst have
en varighed på 13 uger. Endelig kan personen indgå som vikar i jobrotation efter kapitel 18 efter de
regler, der gælder for dagpengemodtagere. Ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed for
ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver samt ansættelse som vikar i jobrotation, kan
personen medregne alle tidligere ledighedsperioder. Personen kan dermed medregne perioder, hvor
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en ledighedsperiode,
uddannelseshjælp, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
har været i tilbud efter kapitel 12 eller har været ledig selvforsørgende.
Efter gældende regler kan personen under tilbud og jobrotation modtage befordringsgodtgørelse
efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere.
Tilbud og jobrotation kan ikke række ud over det tidspunkt, hvortil personen er berettiget til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
2.11.3.2.2. Den foreslåede ordning
Hovedparten af forslagene i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen omfatter alene
dagpengemodtagere.
Visse forslag omfatter dog flere eller alle målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det
gælder bl.a. forslag om afbureaukratisering i form af, at alle ledige fremover skal have en plan –
”Min Plan” og afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse samt forslag om
målretningen og afbureaukratisering af ordningerne om løntilskud og jobrotation.
Som følge af at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af gældende regler om
jobplan og befordringsgodtgørelse, foreslås det, at de fremover omfattes af de nye regler for
dagpengemodtagere om ”Min Plan” og afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse.
For en nærmere beskrivelse heraf henvises der til afsnit 2.10.1 og 2.10.2.
Som følge af, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af de gældende regler
om virksomhedspraktik, foreslås det, at de fremover omfattes af de nye regler for
dagpengemodtagere om virksomhedspraktik. De nye regler om, at personer, der modtager dagpenge
på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som minimum har en kort
videregående uddannelse og ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse, kan få
tilbud om virksomhedspraktik med en varighed på op til 8 uger, vil dog ikke finde anvendelse
overfor modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse modtager arbejdsmarkedsydelsen med en fast sats, der fremgår af § 52 j, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtager dermed ikke ydelse på dimittendvilkår.
Som følge af at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af de gældende regler
om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere, foreslås det, at de fremover
omfattes af de nye regler for dagpengemodtagere om målretning og afbureaukratisering af
ordningerne om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere. Det betyder bl.a.
at, der fremover stilles krav om forudgående ledighed ved afgivelse af tilbud om ansættelse med
løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, at varigheden af ansættelse med løntilskud hos privat og
offentlige arbejdsgivere nedsættes til henholdsvis 6 og 4 måneder, at løntilskud til offentlige
arbejdsgivere nedsættes, samt at løn- og timetalsberegningen ved ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere afbureaukratiseres. For en nærmere beskrivelse heraf henvises der til pkt.
2.5.2.
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De gældende særregler om tilbud om ansættelse med løntilskud for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse fastholdes, dvs. at lønnen under tilbud om ansættelse med løntilskud hos en
offentlig arbejdsgiver svarer til personens midlertidige arbejdsmarkedsydelse, at et tilbud om
ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver højst have en varighed på 13 uger, og at
personen ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos en
privat arbejdsgiver, kan medregne alle tidligere ledighedsperioder.
Det foreslås, at personen ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed for ansættelse med
løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, fremover – på samme måde som ved ansættelse med
løntilskud hos en privat arbejdsgiver – kan medregne alle tidligere ledighedsperioder. Dermed vil
alle ledighedsperioder kunne medregnes til opfyldelse af kravet om 6 måneders forudgående
ledighed, dvs. der kan medregnes bl.a. perioder med dagpenge, kontanthjælp, særlig
uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73.
Som følge af at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af de gældende regler
om jobrotation, foreslås det, at de omfattes af de nye regler for dagpengemodtagere om målretning
af jobrotation. Det betyder bl.a. at, jobrotationsforløb fremover ikke kan kombineres med elev- og
lærlingeforløb, at jobrotation fremover målrettes langtidsledige med 6 måneders forudgående
ledighed, at varigheden af jobrotationsforløb afkortes til højst 6 måneder, og at kommunerne får
reduceret statsrefusion. Der henvises til pkt. 2.5.3.
I overensstemmelse med gældende regler, vil modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kunne
medregne alle tidligere ledighedsperioder til opgørelsen af kravet om 6 måneders forudgående
ledighed for ansættelse som vikar i jobrotation.
Som noget nyt skal dagpengemodtagere efter lovforslagets § 1, nr. 6, fremover registrere deres
jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog. Det foreslås, at modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse ikke omfattes af dette dokumentationskrav. De vil dermed fortsat være
omfattet af de hidtidige regler om krav til dokumentation af jobsøgning efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til pkt. 2.11.3.1.2. ovenfor.
Som noget nyt vil dagpengemodtagere efter lovforslagets § 1, nr. 43, få ret til tilbud om
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, såfremt betingelserne er opfyldt, og personen
selv har fundet tilbuddet. Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal
være omfattet af forslaget om ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud.
Som noget nyt vil dagpengemodtagere efter forslaget til lovens § 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 21,
kunne få rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurdere, at der er tvivl om, hvorvidt personen
har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Det foreslås, at modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget om rådighedsafprøvende tilbud.
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil dermed ikke kunne få rådighedsafprøvende
tilbud af jobcenteret.
2.11.4. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er især tale om konsekvensændringer beskæftigelsesreformen, samt præciseringer som følge af
sygedagpengeformen og kontanthjælpsreformen.
2.11.4.1. Præciseringer som følge af sygedagpengereformen
2.11.4.1.1. Gældende regler
Der blev ikke indsat regler om satsregulering af fradrag for lønindtægt samt satsregulering af
punktsanktionen i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb i forbindelse med vedtagelsen
af lov nr. 720 af 25. juni 2014, som implementerer sygedagpengereformen. Samtidig er der ikke
fastsat regler om satsregulering af det beløb på 13.446 kr. (2014), som danner baggrund for
beregningen af fradrag for lønindtægt i ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb og
jobafklaringsforløb..
2.11.4.1.2. Den foreslåede ordning
Da det har været forudsat i forbindelse med indførelsen af ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb, foreslås det, at ressourceforløbsydelsen satsreguleres på sammen måde som
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.
2.11.4.2 Præciseringer som følge af kontanthjælpsreformen
2.11.4.2.1. Præcisering af reglerne om samlet ydelse til personer med dokumenteret bidragspligt
2.11.4.2.1.1. Gældende regler
Efter de gældender regler kan en person, der har en dokumenteret bidragspligt overfor et barn, og
som modtager uddannelses- eller kontanthjælp på en sats på mellem 3.265 kr. og 6.767 kr., højest
modtage en samlet ydelse, der udgør 14.203 kr. (2014-niveau). Den samlede ydelse består af
uddannelses- eller kontanthjælp, aktivitets tillæg og børnebidrag. Da reglerne om barselstillæg ved
lov nr. 721 af 25. juni 2014 blev indsat i lov om aktiv socialpolitik, blev der ikke foretaget en
konsekvens rettelse af § 23, stk.3, 3. pkt. og § 25, stk. 4, 3. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, således
at barselstillægget på samme måde som aktivitetstillægget indgår i den samlede ydelse, som de
pågældende kan modtage sammenlagt.
2.11.4.2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det præciseres, at barselstillæg indgår i det beløb, der højest kan udbetales til en
uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager
2.11.4.2.2. Præcisering af reglerne om fradrag for forskudsvis udbetalte bidrag i uddannelses- eller
kontanthjælp.
2.11.4.2.2.1. Gældende regler
Efter den gældende § 96 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik foretager kommunen fradrag for
personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp samt eventuelt aktivitetstillæg eller
barselstillæg, når den samlede hjælp udgør 14.203 kr. (2014-niveau), fradrag for forskudsvis
udbetalte børnebidrag i hjælpen. Ved en fejl blev der ikke i forbindelse med den seneste ændring af
§ 96 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik angivet, at der ved opgørelsen af den samlede hjælp, skal
ses bort fra egne og en ægtefælle/samlevers indtægter og formue sanktioner efter §§ 36-42 og hjælp,
der er ydet mod tilbagebetaling svarende til de regler, der var gældende før.
2.11.4.2.2. 2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det præciseres, at der ved opgørelsen af den samlede hjælp (uddannelses- eller
kontanthjælp), som kommunen kan foretage fradrag i for forskudsvis udbetalte børnebidrag, indgår
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den hjælp, der ville være blevet udbetalt, hvis der ikke var sket fradrag for egne og en
ægtefælles/samlevers formue og indtægter, sanktioner og hjælp ydet med tilbagebetalingspligt.
2.11.5. Sproglige ændringer i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)
2.11.5.1. Gældende ret
I lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) anvendes ikke binde-s i
sammensætninger med barsel som førsteled.
2.11.5.2. Den foreslåede ordning
Tidligere var det almindeligt ikke at have binde-s i sammensætninger med barsel som førsteled, og i
1955-udgaven af Retskrivningsordbogen var der kun medtaget sammensætninger uden binde-s,
nemlig barselfeber og barselseng. Men med tiden blev formerne med binde-s almindelige, og derfor
besluttede Sprognævnet at der skulle være valgfrihed mellem en form med -s- og en form uden -s- i
1986-udgaven af Retskrivningsordbogen, f. eks. barselseng/barselsseng og barselorlov/barselsorlov.
Denne valgfrihed har været gældende lige indtil 4. udgave af Retskrivningsordbogen udkom i 2012.
Sprognævnet kunne konstatere at formerne uden binde-s nu blev brugt så lidt at de kunne fjernes fra
ordbogen. I dag er det således kun formerne med binde-s der er korrekte ifølge den officielle
retskrivning, f. eks. barselsseng, barselsorlov og barselsdagpenge.
Det foreslås derfor, at der i lovens titel indsættes binde-s i overensstemmelse med gældende
retskrivningsordbog, jf. lovforslagets § 5, nr. 1. Ved næste lovbekendtgørelse vil alle øvrige binde-
s’er blive konsekvensrettet.
2.11.6. Fleksjobvisiterede skal anvende joblog på Jobnet til registrering af jobsøgningsaktiviteter
2.11.6.1. Gældende regler
Ledige fleksjobvisiterede skal efter de gældende regler være aktivt jobsøgende, mens de modtager
ledighedsydelse. Der er ikke bestemte formkrav til, hvordan den ledige skal dokumentere sin aktive
jobsøgning ud over i de tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at modtageren af ledighedsydelse ikke
har været aktivt jobsøgende og får en frist på op til 3 måneder til at bevise sin aktive jobsøgning. I
den situation skal jobcenteret og den ledige lægge en plan for personens jobsøgning.
Dette gælder f. eks., hvis der er tvivl om, hvorvidt jobsøgningen er tilstrækkelig seriøs, realistisk og
bred.
Der skal i forbindelse med, at der gives en frist til at bevise den aktive jobsøgning, lægges en plan
for personens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan indgå antallet af ansøgninger, som den
pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder, der skal søges fleksjob, en
gennemgang af personens cv m.v.
Jobcenteret skal endvidere vejlede personen om, hvordan personen kan finde fleksjob, give tilbud
om kurser i jobsøgning m.v.
Når fristperioden udløber, skal jobcenteret vurdere, om den pågældende er aktivt jobsøgende, eller,
hvis planen ikke er fulgt, hvorvidt den pågældende har haft en rimelig grund til ikke at følge planen
f.eks. på grund af sygdom. Ved denne vurdering skal det endvidere indgå, om modtageren af
ledighedsydelse har deltaget i samtaler, aktiviteter og tilbud, som jobcenteret har indkaldt til.
Herudover skal det indgå, om pågældende har søgt ledige fleksjob. Hvis modtageren af
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ledighedsydelse f.eks. har fulgt planen i 2�½ måned, men i en periode på 14 dage ikke har søgt
fleksjob, kan kommunen vurdere, at personen fortsat er aktivt jobsøgende.
Hvis kommunen vurderer, at personen ikke er aktivt jobsøgende, mister den pågældende retten til
ledighedsydelse. Personen er fortsat visiteret til et fleksjob, og jobcenteret skal derfor fortsat bistå
borgeren med at finde et fleksjob.
Personen kan igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et
fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter at have mistet retten til
ledighedsydelse.
2.11.6.2. Den foreslåede ordning
Med forslaget vil alle ledige personer, som skal være aktivt jobsøgende, som hovedregel være
omfattet krav om, at de skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter, uanset om de modtager
uddannelseshjælp, som åbenbart uddannelsesparate, kontanthjælp, som jobsøgende,
arbejdsløshedsdagpenge eller ledighedsydelse.
Det foreslås derfor, at ledighedsydelsesmodtagere løbende skal dokumentere deres
jobsøgningsaktiviteter digitalt i en joblog via Jobnet. Der er adgang til jobloggen via ”Min Side”.
Jobloggen kan bidrage til, at jobcentrene løbende kan følge med i ledighedsydelsesmodtagernes
jobsøgning. Jobloggen kan både bruges til at forbedre jobcentrenes vejledning af
ledighedsydelsesmodtageren om jobsøgning, og til at jobcentrene kan vurdere, om jobsøgningen er
tilstrækkelig til, at ledighedsydelsesmodtageren lever op til rådighedskravene.
Ledighedsydelsesmodtageren har ansvaret for at registrere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen.
Ledighedsydelsesmodtageren skal i jobloggen registrere detaljerede oplysninger om søgte job,
planlagt jobsøgning samt vedlægge evt. cv og afsendte jobansøgninger.
Jobloggen vil give ledighedsydelsesmodtageren et overblik over egen jobsøgning og mulighed for
løbende at dokumentere sin jobsøgning, herunder sammen med jobcenteret at planlægge den
kommende jobsøgning.
Jobcenteret skal bruge oplysningerne i jobloggen til at vurdere, om den enkelte
ledighedsydelsesmodtager søger tilstrækkeligt med job til at opfylde rådighedskravene. Manglende
eller mangelfuld registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen kan ikke i sig selv føre til, at
jobcenteret træffer afgørelse om, at personen ikke er aktivt jobsøgende, hvis
ledighedsydelsesmodtageren på anden vis kan dokumentere, at den pågældende har været aktivt
jobsøgende f.eks. i form af ansøgninger til og svar fra arbejdsgivere på ansøgninger. Ligesom i dag
kan en person ikke modtage ledighedsydelse, hvis pågældende ikke er tilstrækkeligt jobsøgende.
Jobloggen indgår som en del af den aktive jobsøgning og indgår i vurderingen af, om
ledighedsydelsesmodtageren skal have en frist til at bevise sin aktive jobsøgning, herunder en frist
til at få lagt sin jobsøgning ind i jobloggen. Jobcenteret skal efter gældende regler vejlede personen
om, at hvis jobcenteret vurderer, at personen ikke har været aktivt jobsøgende, skal jobcenteret
træffe afgørelse om, at ledighedsydelsesmodtageren mister retten til ledighedsydelse, medmindre
der er en rimelig grund til, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende. Personen kan igen
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
modtage ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18
måneder.
Hvis en ledighedsydelsesmodtager på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke eller
kun meget vanskeligt kan anvende jobloggen til registrering af sine jobsøgningsaktiviteter, kan
jobcenteret træffe afgørelse om, at ledighedsydelsesmodtageren skal fritages for at anvende
jobloggen på Jobnet. Ledighedsydelsesmodtageren og jobcenteret skal i denne situation lægge en
plan for den pågældendes jobsøgningsaktiviteter, herunder hvordan jobsøgningen skal
dokumenteres.
2.11.6. Periodesanktion ved en ledighedsydelsesmodtagers udeblivelse fra tilbud
2.11.6..1. Gældende regler
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen foretage fradrag i kontanthjælpen,
hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund udebliver fra et tilbud. Fradraget svarer til det
antal dage, hvor pågældende er udeblevet. Fradraget pr. dag bliver beregnet som en gennemsnitssats
på baggrund af en 5-dages-uge.
Ledighedsydelsesmodtagere bliver derimod efter gældende regler ikke sanktioneret for en eller flere
dages udeblivelse fra tilbud, medmindre udeblivelsen kan sidestilles med et ophør i tilbuddet.
Tilbudsstederne (kursussteder, uddannelsessteder og virksomheder) underretter i dag jobcentrene
om kontanthjælpsmodtageres udeblivelse fra tilbud.
2.11.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at modtagere af ledighedsydelse, der uden rimelig grund udebliver en eller flere dage
fra tilbud, sanktioneres. Sanktionen indebærer, at der foretages fradrag i ledighedsydelsen for de
dage, som modtageren af ledighedsydelse udebliver helt eller delvist udebliver fra tilbuddet.
Dermed vil alle ledige personer, som udebliver fra tilbud, være omfattet af samme sanktion, uanset
om de modtager uddannelses- eller kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge eller ledighedsydelse.
Den nye sanktion svarer til den, som modtagere af ledighedsydelse får i dag, hvis de ikke møder op
til samtaler. Den nye sanktion svarer også til den, som kontanthjælpsmodtagere får i dag, hvis de
udebliver en eller flere dage fra tilbud.
At indføre en sanktion for ledighedsydelsesmodtagere ved udeblivelse fra tilbud kan potentielt
bidrage til at styrke rådigheden blandt visse grupper af ledighedsydelsesmodtagere og styrke deres
tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig ligner det rammerne på det ordinære arbejdsmarked, hvor
der ikke udbetales løn for en dag, hvis man uden nærmere begrundelse ikke møder op på arbejde.
Som det gælder for kontanthjælpsmodtagere, skal tilbudsstederne (kursussteder, uddannelsessteder
og virksomheder) fremover også indberette til jobcentrene, når ledighedsydelsesmodtagere
udebliver under et tilbud.
Ligesom efter gældende regler skal jobcentrene, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt
ledighedsydelsesmodtageren skal pålægges en sanktion, sende en partshøring til personen.
Jobcenteret skal herefter træffe afgørelse om sanktion svarende til det antal dage, som den
pågældende er udeblevet fra tilbuddet, medmindre den pågældende har haft en rimelig grund til at
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udeblive, jf. lovens § 13, stk. 7. Det er bl.a. en rimelig grund til udeblivelse, at
ledighedsydelsesmodtageren er syg.
Samtidig er det et krav, at jobcenteret altid foretager en konkret vurdering af, om der i det enkelte
tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i lovens § 13, stk. 7, der kan begrunde, at
den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Alvorlige psykiske lidelser kan
f.eks. i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion for ikke at stå til rådighed.
Hvis ledighedsydelsesmodtageren er udeblevet flere gange eller i en længere periode fra et tilbud,
skal jobcenteret som i dag vurdere, om udeblivelserne skal sidestilles med, at den pågældende har
afvist tilbuddet.
Det er fortsat op til tilbudsstedet at afgøre, om et tilbud helt skal afbrydes på grund af for meget
fravær. Hvis tilbuddet helt ophører, sanktioneres ophøret efter de gældende regler om selvforskyldt
ledighed. Den nye sanktionsmulighed supplerer dermed de gældende muligheder for at sanktionere.
Forslaget betyder, at det skal sikres, at jobcenteret får besked om udeblivelse fra tilbudsstederne,
således at jobcenteret får de nødvendige oplysninger til brug for administrationen af reglerne.
Proceduren for underretningerne mellem tilbudsstederne og jobcenteret skal udmøntes, så
proceduren i videst muligt omfang følger principperne på kontanthjælpsområdet.
2.11.8. Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første
sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge
2.11.8.1. Gældende ret
Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når
der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk.
1, i lov om sygedagpenge. Det betyder, at en person, der på første fraværsdag er omfattet af
tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, ikke er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at
den pågældende opfylder lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.
Som følge af sygedagpengereformen, der trådte i kraft fra 1. juli 2014, har en sygemeldt, der ved
den revurdering, som sker inden standsning af sygedagpengene, ikke opfylder betingelserne for at
forlænge udbetalingen af sygedagpenge, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at
få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Det var en central intention med sygedagpengereformen, at det økonomiske sikkerhedsnet under de
sygemeldte skulle følge perioden med uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, men der blev ikke
ved udmøntningen af sygedagpengereformen taget stilling til, om personer, der ved en ny
sygemelding er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, skulle sikres en indsats og
forsørgelse i form af ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Dermed kan en person, der bliver syg igen efter en kortere periode som raskmeldt, på første nye
fraværsdag være omfattet af tidsbegrænsningen på 22 uger i de seneste 9 måneder. Personen vil i
den situation - uanset at vedkommende opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge -
ikke være berettiget til sygedagpenge fra kommunen.
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sådanne personer har efter gældende regler ikke ret til et jobafklaringsforløb, da det alene er
sygedagpengemodtagere, der ikke kan få sygedagpengene forlænget efter reglerne i
sygedagpengelovens § 27, der har ret til et jobafklaringsforløb, jf. § 68 d i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden på de første 30 fraværsdage,
uanset at den sygemeldte ikke er fri af tidsbegrænsningen. Denne ret forudsætter at
beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren, samt lovens øvrige betingelser er opfyldt.
I tilfælde, hvor arbejdsgiveren f.eks. har tegnet en forsikring, eller der er indgået en § 56 aftale for
lønmodtagere med en kronisk sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpengene i
arbejdsgiverperioden og har som følge af forsikringen eller aftalen ret til refusion. I tilfælde, hvor
den sygemeldte ikke er fri af tidsbegrænsningen, har den sygemeldte tilsvarende ret til
sygedagpenge i den del af arbejdsgiverperioden, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge, fordi
ansættelsesforholdet er ophørt, jf. lovens § 31, stk. 2, eller fordi kommunen forlods udbetaler
sygedagpenge efter lovens § 72, stk. 1.
2.11.8.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra
kommunen, hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen, får ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
Bestemmelsen omfatter de personer, der på første sygefraværsdag opfylder betingelserne i
sygedagpengeloven for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder et af beskæftigelseskravene i
lovens kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige
erhvervsdrivende.
Forslaget finder ikke anvendelse på den personkreds – pensionister – der er omfattet af lovens § 25,
idet denne gruppe efter gældende regler ikke har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
Forslaget har til formål at sikre, at en person, der er raskmeldt efter en længere sygdomsperiode,
men som efter forholdsvis kort tid igen må sygemelde sig, får en indsats og en forsørgelsesydelse.
Det er en forudsætning, at personen har en tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Med forslaget ændres ikke på indholdet af et jobafklaringsforløb, størrelsen af
ressourceforløbsydelsen, retten til arbejdsgivers refusion af ressourceforløbsydelsen m.m.
Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at personen skal have en individuelt tilpasset og
helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger, behov og
helbredstilstand. Sigtet med jobafklaringsforløbet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats
skal bringe personen i arbejde eller i gang med en uddannelse. Jobafklaringsforløbet kan bestå af
tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor
efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt indsats efter anden lovgivning,
herunder efter sundhedsloven og serviceloven. Hvis personen er i et ansættelsesforhold,
tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med
inddragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbagevenden til jobbet.
92
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, som i en sag, hvor en sygedagpengemodtager overgår til jobafklaringsydelse, at sagen
senest 4 uger efter overgangen til jobafklaringsforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet, og at
indsatsen herefter iværksættes.
Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder den koordinerende sagsbehandler
og personen rehabiliteringsplanens forberedende del med oplysninger om beskæftigelsesmål,
personens ressourcer og udfordringer og de lægelige oplysninger. Personen og den koordinerende
sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møde om personens sag.
Der sker en løbende opfølgning i jobafklaringsforløbet med 6 samtaler om året. Vurderer
kommunen som led i opfølgningen, at personen har behov for f.eks. et fleksjob, forelægges sagen
for rehabiliteringsteamet.
For at sikre, at der ikke er personer, som i perioden fra 1. juli 2014 til 4. januar 2015 mister retten til
forsørgelse på grund af den nævnte situation, foreslås det, at der indføres hjemmel i nærværende
lovforslag til at efterbetale ressourceforløbsydelse i perioden, det vil sige før den foreslåede
ikrafttræden den 5. januar 2015.
Kommunerne skal tage stilling til, om der er borgere, som har ret til at få efterbetalt
ressourceforløbsydelse i perioden fra 1. juli 2014 til 4. januar 2015, hvis den foreslåede ændring af
sygedagpengeloven var indført fra 1. juli 2014.
Efterbetaling af ressourceforløbsydelsen vil vedrøre personer med ret til jobafklaringsforløb i
perioden 1. juli – 4. januar 2015. Kommunen skal ved afgørelsen om ret til jobafklaringsforløb og
ressourceforløbsydelsen tage stilling til, i hvilken periode personen ville have haft ret til
jobafklaringsforløb. Ved efterbetaling af ressourceforløbsydelsen skal kommune opgøre beløbet,
herunder tage stilling til, om en arbejdsgiver, der i perioden har udbetalt løn, har krav på refusion.
Det bemærkes, at efterbetalingen er den retmæssige ydelse (ressourceforløbsydelse) efter fradrag af
den i perioden udbetalte ydelse, eksempelvis uddannelses- eller kontanthjælp, i overensstemmelse
med principperne i § 94 i lov om aktiv socialpolitik. Ressourceforløbsydelse udbetales uden hensyn
til egen formue samt en eventuel ægtefælle eller samlevers indtægts- eller formueforhold.
Efter lov nr. L XX (fremsættes den 8. oktober) om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring
af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige
sociale ydelser), skal kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp se bort fra
formue og indtægter i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige
sociale ydelser som følge af, at en myndighed har ændret sin afgørelse, eller at borgeren har fået
medhold i en sag hos en myndighed, i Ankestyrelsen eller ved domstolene. Personer, der med dette
lovforslag vil kunne modtage en efterbetaling vedrørende ressourceforløbsydelse, vil således ikke få
efterbetalingen fradraget i en eventuel beregning af uddannelses- eller kontanthjælp.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 4, nr. 1 og § 8, stk. 15 og bemærkningerne hertil.
2.12. Ændringer i andre ministeriers lovgivning
2.12.1. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne
Den kommunale budgetgaranti efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommunerne indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udgifter på visse områder, herunder kommunernes driftsudgifter ved aktivering af f.eks. forsikrede
ledige. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet. Det fremgår heraf, at orlovsydelse
til kontanthjælpsmodtagere er omfattet. Det foreslås udgå af ordensmæssige grunde, da der ikke
længere findes orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere.
Som led i beskæftigelsesreformen ændres de offentlige udgifter til jobrotationsydelse fra at være
100 pct. statslige udgifter til at være 60 pct. statslige udgifter og 40 pct. kommunale udgifter, jf.
afsnit 2.5.3.5. Som konsekvens heraf foreslås udligningsloven ændret, så de kommunale mer-eller
mindreudgifter til jobrotationsydelse er omfattet. Det vedrører al jobrotationsydelse, herunder også
jobrotationsydelse når den beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation, har en kort
videregående eller en mellemlang videregående uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (som ydes som tilsagn inden for en ramme).
Endeligt fremgår det af udligningsloven, at driftsudgifter til selvvalgt uddannelse er omfattet. Som
følge af at der ikke længere vil være selvvalgt uddannelse men jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås ordlyden ændret tilsvarende.
Det fremgår af § 23 a i samme lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at
uddannelsesydelse indgår i statens årlige beskæftigelsestilskud til kommunerne. Det foreslås udgå
af ordensmæssige grunde, da der ikke længere findes uddannelsesydelse. De forsikrede ledige, der
deltager i selvvalgt uddannelse (fremadrettet jobrettet uddannelse), får i stedet dagpenge.
2.13. Forholdet til frikommuneforsøgene
Med hjemmel i § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har beskæftigelsesministeren i
bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet bl.a. givet
tilladelse til følgende forsøg på beskæftigelsesområdet i følgende kommuner: Gladsaxe, Gentofte,
Fredensborg, Fredericia, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg (frikommunerne):
Forsøg hvor frikommunerne selv beslutter, om der skal udarbejdes jobplaner for dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagere samt revalidender.
Forsøg hvor frikommunerne selv fastlægger rammerne for tilrettelæggelse af det individuelle
kontaktforløb, som skal gennemføres efter lovens § 15.
Forsøg der indebærer, at der i frikommunerne ikke er varighedskrav til de enkelte tilbud.
Forsøg der indebærer, at der i frikommunerne ikke er regler for, hvornår dagpengemodtagere,
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere,
senest skal påbegynde et tilbud.
Forsøg der indebærer, at frikommunerne kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i
mere end 6 uger i hele ledighedsperioden til dagpengemodtagere.
Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om vejledning og opkvalificering som særligt
tilrettelagte forløb i en frivillig organisation.
Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om virksomhedspraktik i op til 13 uger for
dagpenge- eller jobparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år.
Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om virksomhedspraktik i op til 13 uger, for
dagpengemodtagere, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i
øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.
Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om virksomhedspraktik i en vækstvirksomhed i op
til 26 uger, til dagpenge-, jobparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.
94
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0095.png
Forsøg hvor frikommunerne er undtaget fra reglerne i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats om indhentelse af dokumentation inden udbetaling af
befordringsgodtgørelse.
Forsøgsperioden løber til den 31. december 2015.
Med dette lovforslag sker der en række ændringer af reglerne for beskæftigelsesindsatsen i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, som har betydning for frikommuneforsøgene. Det gælder bl.a.
forslagene om, at alle målgrupper i loven fremover skal have en plan, ”Min Plan”, at der indføres et
nyt kontaktforløb for dagpengemodtagere, at tidspunktet for ret og pligt til tilbud fremrykkes for
dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og at der fremover ikke ydes driftsrefusion for øvrig
vejledning og opkvalificering. Derudover er det foreslået, at der med hjemmel i loven fastsættes
regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om afskaffelse af formkrav i forhold til
befordringsgodtgørelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.1.1., 2.1.2., 2.1.4., 2.5.1.
og 2.10.2.
Der vil blive iværksat en proces, der i videst muligt omfang skal sikre, at de ovennævnte
frikommuneforsøg kan videreføres under hensyn til de rammer, der fastsættes i nærværende
lovforslag.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i
2015-2018 og i 2020 inkl. adfærd/beskæftigelseseffekter og konjunkturnormalisering frem mod
2020, men ekskl. skat og tilbageløb. Reformen er fuldt implementeret i 2020, men der vil også efter
2020 være gradvist stigende afledte beskæftigelseseffekter som følge af reformens
uddannelsesinitiativer.
Udgifterne vedrørende forsikrede ledige er konjunkturfølsomme, og på den baggrund er de
ledighedsrelaterede økonomiske konsekvenser i årene 2015-2019 tilpasset den skønnede
konjunkturnormalisering i Danmarks Konvergensprogram 2014. Konjunkturnormaliseringen
indebærer, at de ledighedsafhængige udgifter forventes at falde frem mod 2019, idet det forventes at
den faktiske ledighed vil falde til det strukturelle ledighedsniveau i 2019.
Afsatte pulje med faste bevillinger, administrative udgifter m.v. er ikke ledighedsafhængige og er
derfor ikke konjunkturnormaliseret.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser inkl. adfærd/beskæftigelseseffekter og konjunkturnormalisering,
men ekskl. skat og tilbageløb
Mio. kr. 2015-priser
Lovforslaget i alt
Stat
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
2015
100
-355
455
-221
343
333
2016
208
-299
508
-221
347
382
2017
226
-272
498
-204
362
340
2018
222
-248
470
-222
379
314
2020
167
-266
439
-248
379
307
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0096.png
Der er foretaget afrundinger.
Der henvises til afsnit 3.14. for en oversigt over de samlede økonomiske konsekvenser af reformen,
hvor der også er taget højde for de forventede skattemæssige virkninger ved tilbageløb via
indkomstskatter og afgiftssystemet.
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.
Lovforslaget har også økonomiske konsekvenser for regionerne og staten, idet løntilskudssatsen til
offentlige, herunder regionale og statslige, arbejdsgivere reduceres.
3.1. En individuel og tidlig indsats
3.1.1. Et fælles og intensivt kontaktforløb
Alle ledige skal i de første seks måneder have et intensiveret kontaktforløb med månedlige samtaler
i jobcentret. A-kassen deltager i en fælles samtale, der afholdes i jobcentret i 5. eller 6.
ledighedsmåned. Efter de første seks måneders ledighed er der samtaler i jobcentret ca. hver tredje
måned. Der forventes således kommunale merudgifter til flere samtaler.
De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte beskæftigelseseffekter, hvorfor der er
afledte mindreudgifter til forsørgelse og aktivering.
De statslige it-udgifter, som er forbundet med et fælles og intensivt kontaktforløb, der skal være
klar 1. juli 2015, indgår i forslaget om joblog for ledige i afsnit 3.3.1.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 2. Et fælles og intensivt kontaktforløb
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Dagpenge (adfærd)
Aktivering (adfærd)
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud (adfærd)
Heraf budgetgaranti (adfærd)
Heraf DUT (samtaler)
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
-19
-18
-1
8
-29
-1
38
-11
2016
-37
-36
-2
11
-58
-2
70
-27
2017
-37
-36
-2
6
-58
-2
66
-31
2018
-37
-36
-2
2
-58
-2
61
-36
3.1.2. Alle får ret og pligt til ét aktivt tilbud
3.1.2.1 Afskaffelse af gentagen aktivering
For at målrette indsatsen får alle ledige fremover ret og pligt til ét aktivt tilbud. Dermed skal ledige
ikke længere have gentagen aktivering hver sjette måned.
96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0097.png
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 3. Afskaffelse af gentagen aktivering
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Vejledning og opkvalificering
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
-117
-117
-153
0
-153
0
-269
2016
-109
-109
-142
0
-142
0
-251
2017
-101
-101
-132
0
-132
0
-234
2018
-94
-94
-123
0
-123
0
-217
3.1.2.2 Fremrykning af den aktive indsats
Ledige på 30-49 år får med lovforslaget ret og pligt-tilbuddet senest efter seks måneders
sammenlagt ledighed. For denne aldersgruppe betyder det, at det aktive tilbud fremrykkes, idet
tilbuddet i dag først gives efter senest ni måneders sammenlagt ledighed. Ledige under 30 år skal
som i dag have påbegyndt ret og pligt-tilbuddet efter tre måneders sammenlagt ledighed.
Ledige på 50 år og derover skal senest efter 3 måneders sammenlagt ledighed have et aktivt tilbud.
For denne gruppe skal jobcentrene ligeledes have skærpet fokus på direkte jobformidling og
virksomhedskontakt.
De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte beskæftigelseseffekter, hvorfor der er
afledte mindreudgifter til forsørgelse og aktivering.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 4. Fremrykning af den aktive indsats
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Forsørgelse (dagpenge)
Aktivering
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
-19
-39
20
-35
-62
27
0
-54
2016
-20
-39
19
-37
-62
25
0
-58
2017
-21
-39
17
-39
-62
23
0
-61
2018
-23
-39
16
-41
-62
21
0
-64
3.1.3. Individuel indsats – ret til selvfundet virksomhedsrettede tilbud
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0098.png
Ledige får mulighed for selv at finde et virksomhedsrettet tilbud og får ret til tilbuddet, hvis det
lykkes, og reglerne ellers er overholdt.
Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning ved dette forslag.
3.1.4. Sænket driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering
Den statslige driftsrefusion på kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering sænkes
fra de nuværende 50 til 0 procent for dagpengemodtagere. Driftsrefusionen for ordinær uddannelse
forbliver op til 50 procent lige som i dag. En fjernelse af driftsrefusionen for øvrig vejledning og
opkvalificering skal medvirke til, at den enkelte kommune i højere grad anvender ordinær
uddannelse eller virksomhedsrettede tilbud og kun bruger øvrige vejledning og opkvalificering, hvis
det vurderes at være særligt egnet til at hjælpe den ledige i job.
De kommunale udgifter, som kommunerne måtte vælge at afholde til øvrig vejledning og
opkvalificering, er omfattet af budgetgarantien, selv om der ikke er refusion.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Den sænkede refusion på øvrig vejledning og opkvalificering indebærer, at kommunerne
fremadrettet ikke får refusion af udgifterne ved brug af dette redskab for de forsikrede ledige.
Konsekvenserne heraf indgår under afsnit 3.2.7.
Tabel 5. Sænket driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Vejledning og opkvalificering
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
-35
-35
-46
0
-46
0
-80
2016
-32
-32
-42
0
-42
0
-75
2017
-30
-30
-39
0
-39
0
-70
2018
-28
-28
-37
0
-37
0
-65
3.2. Mulighed for et reelt uddannelsesløft
3.2.1. Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og ledige
fleksjobvisiterede
En ny ordning med seks ugers jobrettet uddannelse erstatter den hidtidige ordning med ret til seks
ugers selvvalgt uddannelse. Ordningen målrettes ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med en
kort videregående uddannelse, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Retten til seks ugers
jobrettet uddannelse opnås fra første ledighedsdag, og ledige kan kun deltage i ét samlet
kursusforløb. For at sikre reelt jobrettede tilbud udarbejdes der en landsdækkende positivliste for
seks ugers jobrettet uddannelse, der fastsætter, hvilke kurser det er muligt at få i ordningen.
Positivlisten fastlægges med afsæt i de nuværende AMU-kurser, kurser i taxikørsel godkendt af
Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel samt relevante uddannelsestilbud til KVU’ere i
form af udvalgte kurser på akademiniveau.
98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0099.png
Omlægningen fra seks ugers selvvalgt uddannelse til den nye ordning med seks uges jobrettet
uddannelse gælder også for personer, der er fleksjobvisiterede. Den del af forslaget der omfatter
ledige fleksjobvisiterede udgør en meget begrænset gruppe, og indgår i de økonomiske
konsekvenser som angivet i nedenstående tabel.
Der afsættes en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes tilskud til kurser på positivlisten, der
overstiger en varighed på seks uger.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
De kommunale udgifter foreslås omfattet af budgetgarantien, og driftsudgifter ved aktivering er
omfattet af et rådighedsbeløb, jf. § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tabel 6. Seks ugers jobrettet uddannelse
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Vejledning og opkvalificering
Pulje til kurser over seks uger
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
50
45
5
59
0
59
0
109
2016
47
42
5
55
0
55
0
101
2017
44
39
5
51
0
51
0
94
2018
41
36
5
47
0
47
0
88
3.2.2. Regional uddannelsespulje
Der afsættes en regional uddannelsespulje, så flere dagpengemodtagere kan få korte,
erhvervsrettede uddannelsesforløb – specifikt inden for områder, hvor der forventes jobåbninger
inden for de næste seks måneder. Kommunerne kan med midler fra uddannelsespuljen få dækket 80
procent af driftsudgifterne til køb af erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår af en regional
positivliste, der udarbejdes blandt andet med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
De kommunale udgifter foreslås omfattet af budgetgarantien.
Tabel 7. Regional uddannelsespulje
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Regional pulje
Kommune
2015
81
81
20
2016
81
81
20
2017
81
81
20
2018
81
81
20
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0100.png
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
0
20
0
102
0
20
0
102
0
20
0
102
0
20
0
102
3.2.3. Pulje til uddannelsesløft
3.2.3.1 Pulje til uddannelsesløft
Der afsættes en pulje, så ledige med størst behov får mulighed for et uddannelsesløft fra ufaglært til
faglært. Puljen giver mulighed for, at ledige, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte
med en forældet uddannelse, kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af
ledighedsperioden. Kommunerne vil få 80 pct. i refusion (dog 100 pct. de første to år, så 80 pct.
refusion begynder 1. juli 2017).
Under hele uddannelsen vil den ledige få højest 80 procent af den maksimale dagpengesats med
mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats.
De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte beskæftigelseseffekter, hvorfor der på kort
og mellemlangt sigt er afledte merudgifter til forsørgelse.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
De kommunale udgifter foreslås omfattet af budgetgarantien.
Tabel 8. Pulje til uddannelsesløft
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Pulje til uddannelsesløft
Forsørgelse (dagpenge) (adfærd)
Aktivering
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud (adfærd)
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
79
56
24
-1
37
39
-1
0
117
2016
200
142
60
-3
93
96
-3
0
292
2017
195
137
60
-3
108
96
12
0
303
2018
167
122
47
-2
103
75
27
0
269
3.2.3.2 Dimittenddagpenge
Et begrænset antal ledige vil gennem erhvervsuddannelsen opnå dimittenddagpenge, hvorfor der fra
2017 er skønnet merudgifter til dagpenge og mindreudgifter til kontanthjælp.
Det øgede antal dimittenddagpengemodtagere skønnes at indebære offentlige merudgifter på 10
mio. kr. årligt fra 2017 (fuldt indfaset). Heraf skønnes de statslige merudgifter at udgøre 5 mio. kr.
årligt fra 2017, og de kommunale merudgifter skønnes at udgøre 6 mio. kr. årligt fra 2017.
100
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0101.png
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 9. Dimittenddagpenge
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Forsørgelse (dagpenge)
Forsørgelse (kontanthjælp)
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
0
0
0
0
0
0
0
0
2016
0
0
0
0
0
0
0
0
2017
4
5
-1
6
8
-2
0
10
2018
4
5
-1
6
8
-2
0
10
3.2.4. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning
Det foreslås, at voksenlærlingeordningen målrettes arbejdsgivere, der ansætter dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagere samt ufaglærte beskæftigede. Det betyder, at arbejdsgivere, der ansætter
beskæftigede med en uddannelse ikke længere er omfattet af ordningen. Forslaget indebærer
desuden, at tilskuddet hæves fra 30 kr. til 40 kr. i timen for voksenlærlinge der kommer fra ledighed
og bevares uændret for ufaglærte beskæftigede, der bliver voksenlærlinge. Endelig foreslås det, at
tilskuddet udvides i de tilfælde, hvor voksenlærlingen er dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, så
virksomhederne kan få tilskud i hele uddannelsesforløbet og ikke kun i 2 år, som det er tilfældet i
dag. Samlet forventes øgede udgifter til voksenlærlinge og derfor færre forsørgelsesudgifter.
De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte beskæftigelseseffekter, hvorfor der er
afledte mindreudgifter til forsørgelse og aktivering.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 10. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Voksenlærlinge
Forsørgelsesudgifter (dagpenge)
Forsørgelsesudgifter (kontanthjælp)
Aktivering
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
2015
53
91
-29
-6
-3
-64
-47
-17
0
2016
46
91
-36
-6
-3
-75
-58
-18
0
2017
43
91
-39
-6
-3
-80
-62
-18
0
2018
40
91
-41
-6
-3
-84
-66
-18
0
101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0102.png
I alt
Der er foretaget afrundinger.
-10
-29
-37
-44
3.2.5. Styrkede mulighed for læse-, skrive- og regnekurser
Ledige uden uddannelse tilbydes læse-, skrive og regnekurser af jobcentret, hvis den ledige selv
efterspørger det, og en læse-, skrive- og regnetest viser behov for det. Kurset kan bestå af et
undervisningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-, skrive og regnekursus i form af et
forberedende voksenundervisningstrin (FVU). Ledige under 25 år, der ikke har afsluttet en
ungdomsuddannelse, testes altid for, om de har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen
påpeger problemer, får den unge ret og pligt til at deltage i relevant undervisning.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
De kommunale udgifter er omfattet af budgetgarantien, og driftsudgifterne ved aktivering er
omfattet af et rådighedsbeløb, jf. § 118.
Tabel 11. Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Vejledning og opkvalificering
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
31
31
40
0
40
0
71
2016
29
29
37
0
37
0
66
2017
27
27
35
0
35
0
61
2018
25
25
32
0
32
0
57
3.2.6. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer
Ufaglærte ledige, der er fyldt 30 år, får ret til at få en realkompetencevurdering med henblik på
uddannelse og job, hvor de kan få vurderet og få papir på deres uformelle kvalifikationer opnået via
erhvervsdeltagelse. Realkompetencevurderingen finansieres af jobcentret og foretages af en
uddannelsesinstitution under enten almen voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsuddannelses-
(AMU), erhvervsuddannelse for voksne (EUD) eller videregående voksenuddannelsesområdet
(VVU).
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
De kommunale udgifter er omfattet af budgetgarantien, og driftsudgifterne ved aktivering er
omfattet af rådighedsbeløbet, jf. § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tabel 12. Realkompetencevurdering
Mio. kr. 2015-priser
Stat
2015
4
2016
8
2017
7
2018
7
102
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0103.png
Vejledning og opkvalificering
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
4
5
0
5
0
9
8
10
0
10
0
18
7
9
0
9
0
16
7
9
0
9
0
15
3.2.7. Samlede konsekvenser af sænket driftsrefusion
Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for kommunerne, idet refusionssatsen til kommunernes
udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering reduceres fra 50 pct. inden for et rådighedsbeløb til 0
pct., jf. afsnit 3.1.4. Der er tilsvarende mindreudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering for
staten.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
De kommunale driftsudgifter ved aktivering af dagpengemodtagere er omfattet af rådighedsbeløbet,
jf. § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tabel 13. Samlede konsekvenser af sænket driftsrefusion
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Vejledning og opkvalificering
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
-97
-97
97
0
97
0
0
2016
-90
-90
90
0
90
0
0
2017
-84
-84
84
0
84
0
0
2018
-78
-78
78
0
78
0
0
Forslagene om fremrykningen af aktiveringen, sænket driftsrefusion på øvrig vejledning og
opkvalificering, afskaffelse af ret og pligt til gentagen aktivering, omlægning fra selvvalgt
uddannelse til jobrettet uddannelse, læse-, skrive- og regnekurser samt ret til
realkompetencevurdering påvirker udgifterne til vejledning og opkvalificering som angivet ovenfor.
Det betyder, at driftsloftet (kr. pr. person), der indgår i beregningen af kommunernes
rådighedsbeløb, skal reduceres. Fastsættelsen af driftslofterne vil ske på finansloven for 2015, jf.
lov nr. 720 af 25. juni 2014,
3.3. Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed
3.3.1. Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog
Ledige skal registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog, der giver den ledige overblik
over egen jobsøgning. Jobloggen skal også bruges til at forbedre vejledningen til den ledige om
103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0104.png
jobsøgning, og til at vurdere om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at den ledige lever op til
rådighedskravet om aktiv jobsøgning.
A-kassen og jobcentret får adgang til oplysningerne, så de kan følge med i den lediges jobsøgning og bedst
muligt kan målrette vejledningen til den enkelte. A-kassen skal samtidig bruge oplysningerne til at vurdere,
om den enkelte ledige søger tilstrækkeligt til at leve op til rådighedskravene, og a-kassen skal på den
baggrund følge målrettet op over for de ledige, som enten ikke bruger jobloggen eller søger job, som de skal.
Fase 1 skal være klar 1. juli 2015, hvorefter implementeringen sker trinvist, og sidste trin vil være fuldt
indfaset i 2016.
Herudover forventes der it-udgifter til det fælles og intensivt kontaktforløb som omtalt i afsnit 3.1.1,
selvbooking som omtales i afsnit 3.3.2. og digitalisering af voksenlærlinge-ordningen som fremgår af afsnit
3.2.4.
Der forventes således statslige it-udgifter på 7 mio. kr. i 2015, 8 mio.kr. i 2016, 3 mio. kr. i 2017 og
5 mio. kr. i 2018.
Tabel 14. Joblog
Mio. kr. 2015-priser
Stat
IT-udgifter
Kommune
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
7
7
0
7
2016
8
8
0
8
2017
3
3
0
3
2018
5
5
0
5
3.3.2. Ledige skal selv booke samtaler
Den enkelte arbejdsløse selv skal booke samtaler med jobcentret og a-kassen samt jobsøgningsaktiviteter i
den første del af ledighedsperioden. Formålet hermed er at sikre, at den ledige kan tilrettelægge sit eget
kontaktforløb og dermed få større ansvar for egen indsats. Samtidig vil initiativet give mulighed for at
orientere om aflysning eller flytning af samtaler via SMS, og vil medføre en administrativ lettelse, fordi
jobcentre og a-kasserne ikke skal bruge tid på at indkalde de ledige og fordi der spares ressourcer til breve
m.v. Borgere, der ikke har forudsætningerne for at selvbooke samtaler, skal have mulighed for at bede om at
blive indkaldt til samtaler.
De statslige it-udgifter, som er forbundet med selvbetjeningsløsningerne på Jobnet på 13 mio. kr. til
udvikling og implementering og 2 mio. kr. årligt til drift, indgår i forslaget om joblog for ledige i
afsnit 3.3.1.
Det skønnes at forslaget vil mindske administrative ressourcer i jobcentrene svarende til ca. 12 mio.
kr. årligt, dvs. kommunale administrative mindreudgifter for ca. 12 mio. kr. årligt fra 2016, da det
vurderes, at en digitalisering tidligst vil kunne være implementeret primo 2016.
Samlet set skønnes selvbooking at indebære offentlige mindreudgifter for 12 mio. kr. årligt fra 2016
som kommunale administrative mindreudgifter.
Tabel 15. Selvbooking
Mio. kr. 2015-priser
2015
2016
2017
2018
104
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0105.png
Stat
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
0
0
0
0
0
0
0
-12
0
0
-12
-12
0
-12
0
0
-12
-12
0
-12
0
0
-12
-12
3.3.3. Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud
Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud, hvis de finder, at den ledige ikke
medvirker aktivt i indsatsen. De rådighedsafprøvende tilbud kan gives inden for den nuværende
redskabsvifte, der suppleres med tilbud om nytteindsats.
Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning ved dette forslag.
3.3.4. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres
Med jobloggen og det intensive kontaktforløb bliver der styrkede muligheder for, at jobcentre og a-
kasser løbende kan følge med i den lediges jobsøgning. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra
tilbud, sanktioneres. Sanktionen indebærer, at der ikke udbetales dagpenge fra den dag, de
udebliver, og indtil de igen deltager i tilbuddet. Der forventes således statslige og kommunale
mindreudgifter til forsørgelsesudgifter (dagpenge).
De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte beskæftigelseseffekter, hvorfor der er
afledte mindreudgifter til forsørgelse og aktivering.
Tabel 16. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Forsørgelsesudgifter (dagpenge)
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
-4
-4
-7
-7
0
0
-11
2016
-8
-8
-12
-12
0
0
-20
2017
-7
-7
-12
-12
0
0
-19
2018
-7
-7
-11
-11
0
0
-18
3.5. Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud og jobrotation
3.5.1. Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender
Ledige dimittender med en videregående uddannelse får mulighed for at komme i
virksomhedspraktik i op til otte uger i stedet for fire uger, for dermed at få mere erhvervserfaring at
søge videre på. Samtidig forlænges trainee-indsatsen for nyuddannede inden for AC-området og
FTF-området i en to-årig periode.
105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0106.png
Der er ikke udgifter ved at udvide perioden med virksomhedspraktik, idet de ledige fortsætter
uændret på dagpenge.
Tabel 17. Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Pulje til trainee-indsats
Kommune
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
10
10
0
10
2016
10
10
0
10
2017
0
0
0
0
2018
0
0
0
0
3.5.2. Målretning og afbureaukratisering af løntilskud
3.5.2.1. Målretning af løntilskud
Løntilskudsordningerne målrettes, og reglerne for offentligt og privat løntilskud skal i højere grad
harmoniseres. Det indebærer, at løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere reduceres. Samtidig
indføres der en seks måneders karensperiode for offentligt løntilskud, som allerede i dag gælder for
private løntilskud. Derudover ændres varigheden af et privat løntilskud fra de nuværende maksimalt
12 måneder til maksimalt seks måneder. Herudover ændres varigheden for offentlige løntilskud fra
de nuværende maksimale seks måneder til fire måneder for dagpengemodtagere. Der forventes
derfor statslige og kommunale mindreudgifter til offentligt løntilskud og merudgifter til privat
løntilskud og forsørgelse (dagpenge).
De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte beskæftigelseseffekter, hvorfor der er
afledte mindreudgifter til forsørgelse og aktivering.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 18. Målretning af løntilskud
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Forsørgelsesudgifter (dagpenge)
Løntilskud til forsikrede ledige
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
-51
52
-104
-20
-20
0
0
-71
2016
-47
47
-95
-19
-19
0
0
-67
2017
-45
45
-90
-18
-18
0
0
-63
2018
-43
42
-85
-17
-17
0
0
-60
3.5.2.2. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud
Løn- og timetalsberegning for offentligt løntilskud forenkles. En forenkling af løn- og
timetalsregningen vil gøre det mindre bureaukratisk for de offentlige arbejdsgivere at beregne løn
og timetal, når der skal ansættes ledige i offentligt løntilskud. Løn- og timetalsberegningen for
106
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0107.png
offentligt løntilskud forenkles således, at timelønnen fastsættes én gang årligt. Lønnen vil fortsat
svare til personens individuelle ydelse. Samtidig afskaffes kvote og sanktionssystemet, således at
offentlige arbejdspladser ikke længere forpligtes til at ansætte ledige i løntilskud.
Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og
ressourceforløbsmodtagere vil være omfattet af initiativet.
Det forventes således at forenklingen medfører, at den kommunale sagsbehandlingstid kan afkortes,
dvs. kommunale administrative mindreudgifter.
Samlet set skønnes afbureaukratiseringen af offentligt løntilskud at indebære offentlige
mindreudgifter på 5 mio. kr. årligt fra 2015 og frem som kommunale administrative mindreudgifter,
jf. nedenstående tabel.
Tabel 19. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
0
-5
0
0
-5
-5
2016
0
-5
0
0
-5
-5
2017
0
-5
0
0
-5
-5
2018
0
-5
0
0
-5
-5
3.5.2.3. Reduktion af løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere
Lovforslaget har yderligere økonomiske konsekvenser for kommunerne (som myndighed der
udbetaler løntilskudssatsen til de offentlige arbejdsgivere), fordi løntilskudssatsen til offentlige
arbejdsgivere reduceres. Der er tilsvarende mindreudgifter til løntilskud for staten (som myndighed
der udbetaler refusion af kommunernes udgifter).
Dertil kommer, at stat, regioner og kommuner skal kompenseres for det mistede løntilskud som
offentlige arbejdsgivere.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 20. Reduktion af løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Færre udgifter til refusion
Kompensation til statslige arbejdsgivere
Kommune og region
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (til kommuner og regioner)
2015
-117
-135
17
117
-82
-52
252
2016
-136
-157
20
136
-96
-61
293
2017
-121
-140
19
121
-83
-57
261
2018
-113
-130
17
113
-77
-53
243
107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0108.png
I alt
Der er foretaget afrundinger.
0
0
0
0
3.5.3. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter
3.5.3.1 Jobrotation målrettes
Forslaget indebærer, at der foretages en målretning af hele jobrotationsordningen, herunder også
den særlige jobrotationsordning for beskæftigede med en kort og mellemlang videregående
uddannelse, så jobrotationsforløb i større omfang anvendes til ledige med størst behov. Eksempelvis
igennem en hævelse af kravet om forudgående ledighed fra tre til seks måneder samt statsrefusionen
til kommunernes reduceres fra de nuværende 100 pct. til 60 pct. Der henvises til lovforslagets
afsnit 2.5.3.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
De kommunale udgifter foreslås omfattet af budgetgarantien.
Tabel 21. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Jobrotationsydelse
Forsørgelsesudgifter (dagpenge)
Forsørgelsesudgifter (kontanthjælp)
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
-55
-88
31
2
-5
49
-54
0
-60
2016
-55
-88
31
2
-5
49
-54
0
-60
2017
-55
-88
31
2
-5
49
-54
0
-60
2018
-55
-88
31
2
-5
49
-54
0
-60
3.5.3.2 Løft af rammebevilling til særlig jobrotationsordning
Forslaget indebærer, at der foretages et løft af rammebevillingen til jobrotationsordningen til
særlige grupper med videregående uddannelse med 200 mio. kr. Forøgelsen af bevillingen til
jobrotationsydelse betyder, at der er mindreudgifter til øvrig forsørgelse (dagpenge og
kontanthjælp).
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
De kommunale udgifter foreslås omfattet af budgetgarantien.
Tabel 22. Løft af rammebevilling til særlig jobrotationsordning
Mio. kr. 2015-priser
Stat
2015
78
2016
78
2017
78
2018
78
108
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0109.png
Jobrotationsydelse
Forsørgelsesudgifter (dagpenge)
Forsørgelsesudgifter (kontanthjælp)
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
120
-39
-3
12
-63
74
0
90
120
-39
-3
12
-63
74
0
90
120
-39
-3
12
-63
74
0
90
120
-39
-3
12
-63
74
0
90
3.5.3.3. Reduktion af refusionssatsen af kommunernes udgifter til jobrotationsydelse
Lovforslaget har yderligere økonomiske konsekvenser for kommunerne, idet refusionssatsen til
kommunernes udgifter til jobrotationsydelse reduceres fra 100 pct. til 60 pct. Der er tilsvarende
mindreudgifter til løntilskud for staten.
Tabel 23. Reduktion af refusionssatsen af kommunernes udgifter til jobrotationsydelse
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Jobrotationsydelse
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
-345
-345
345
0
345
0
0
2016
-359
-359
359
0
359
0
0
2017
-359
-359
359
0
359
0
0
2018
-359
-359
359
0
359
0
0
3.6. En særlig indsats for langtidsledige - Styrket indsats sidst i dagpengeperioden
Jobcentret skal tilbyde ledige en særlig intensiv og individuelt tilrettelagt indsats og
jobsøgningsstøtte i den sidste del af dagpengeperioden. Den styrkede indsats sættes i værk efter 16
måneders ledighed, hvor der afholdes en supplerende samtale i jobcentret med det formål at
revurdere indsatsen til den ledige. A-kassen deltager i samtalen. Indsatsen kan fx være tilbud om en
personlig jobformidler samt et kombinationsforløb med hyppige samtaler og et virksomhedsrettet
tilbud, hvor den ledige samtidig kan få tilknyttet en jobkontaktperson i virksomheden.
Derudover er der afsat en statslig forsøgspulje på 10 mio. kr. i 2015 til et-årig forsøg med
kombinationsforløb med hyppige samtaler.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 24. Styrket indsats sidst i ledighedsperioden
Mio. kr. 2015-priser
Stat
2015
10
2016
0
2017
0
2018
0
109
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0110.png
Forsøgspulje
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
10
71
0
0
71
81
0
66
0
0
66
66
0
61
0
0
61
61
0
57
0
0
57
57
3.7. Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders
ansættelse
Arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2., og 3. ledighedsdag (de såkaldte G-dage)
afskaffes gradvist for personer med mindre end tre måneders ansættelse. Således betaler
arbejdsgiverne i årene 2015 og 2016 for 2 G-dage og i 2017 for 1 G-dag. Fra og med 2018 er G-
dage afskaffet for personer med mindre end tre måneders ansættelse.
For medlemmet betyder afskaffelsen af G-dage, at medlemmet i stedet vil modtage dagpenge efter
loven for de dage, hvor der efter de gældende regler ellers ville være udbetalt dagpengegodtgørelse
(G-dage).
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget for staten. Merudgifterne er
alene statslige udgifter, da der ikke er kommunal medfinansiering af dagpenge, der er udbetalt for
de sammenlagt første fire uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode.
Forslaget skønnes ikke at medføre administrative mindreudgifter (DUT) for de kommunale
arbejdsgivere, idet forslaget påvirker kommunale / regionale og private arbejdsgivere ens.
Tabel 25. Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders
ansættelse
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Forsørgelse (dagpengeudgifter)
Kommune
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
23
23
0
23
2016
22
22
0
22
2017
47
47
0
47
2018
75
75
0
75
3.8. Strafrefusionen ophæves
Forslaget vedrører en permanent ophævelse af reglerne om, at kommunen skal finansiere 100 pct. af
udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp, i
tilfælde, hvor tilbud ikke er givet til tiden eller ikke har haft det foreskrevne omfang.
Strafrefusion har siden 1. januar 2013 været suspenderet, da kommunerne brugte mange
administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at arbejdsløse blev aktiveret rettidigt.
Samtidig betød strafrefusionen også i nogle tilfælde aktivering for aktiveringens skyld.
Suspensionen har ikke ført til, at kommunerne har slækket på rettidigheden, og derfor foreslås det,
at strafrefusionen ophæves permanent.
110
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0111.png
Ophævelsen af strafrefusion skønnes at indebære administrative mindreudgifter (DUT) for
kommunerne på 17,0 mio. kr. årligt fra 2015 og frem.
Den kommunale administrative mindreudgift på 17 mio. kr. (2015-pl) svarer til det årlige beløb som
kommunerne i 2008 blev kompenseret for i forbindelse med strafrefusionens indførelse for
kontanthjælp, jf. de administrative meropgaver og ekstra udgifter til revision, som de nye regler gav
anledning til.
Den administrative lettelse som følge af ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct.
finansiering af udgifterne til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse er tidligere indarbejdet
i forbindelse med moderniseringsaftalen, og indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske
konsekvenser.
Tabel 26. Strafrefusionen ophæves
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
0
-17
0
0
-17
-17
2016
0
-17
0
0
-17
-17
2017
0
-17
0
0
-17
-17
2018
0
-17
0
0
-17
-17
3.9. Digital kommunikation m.v.
3.9.1. Ledige skal fremover kun have en plan, og den skal gøres enklere
Jobplanen for den ledige afskaffes. Alle borgere, der får en indsats i jobcentret, skal fremover kun
have én ”Min Plan”, der vises for borgeren på Jobnet.dk. Her vil alle aftaler om aktive tilbud
fremgå, så den arbejdsløse og jobkonsulenten har et samlet overblik. Der skal således alene
dokumenteres i og gælde én plan for indsatsen på tværs af ydelsesgrupper. Kommunernes
sagsbehandlere vil kunne se de samme oplysninger som borgeren, og det vurderes at blive enklere
at foretage skift mellem forskellige typer planer, fx når borgeren bliver syg eller skifter ydelse. Alle
aftaler om aktive tilbud skal fremgå af “Min plan” på Jobnet. Dette vil være en administrativ lettelse
for sagsbehandlerne, der kan se den historiske, den aktuelle og den fremadrettede indsats i én plan –
”Min plan”. ”Min plan” skal være klar 1. juli 2015.
Det forventes at forenklingen medfører, at den kommunale sagsbehandlingstid kan afkortes, dvs.
kommunale administrative mindreudgifter.
”Min Plan” skønnes at indebære offentlige mindreudgifter på 6 mio. kr. i 2015 (halvårsvirkning) og
13 mio. kr. årligt fra 2016 og frem som kommunale administrative mindreudgifter.
Tabel 27. Ledige skal fremover kun have en plan
Mio. kr. 2015-priser
Stat
2015
0
2016
0
2017
0
2018
0
111
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0112.png
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
-6
0
0
-6
-6
-13
0
0
-13
-13
-13
0
0
-13
-13
-13
0
0
-13
-13
3.9.2. Digitalisering af voksenlærlingeordningen
Ansøgning om voksenlærlingetilskud og refusionsanmodningerne behandles i dag efter objektive
krav, ligesom alle oplysninger og kontroller, som er forbundet med ansøgningen om oprettelse af
voksenlærlingepladser kan tilgås i eksisterende registre. Det er derfor enighed om, at ansøgning om
tilskud og anmodning om udbetalinger heraf i forbindelse med voksenlærlingeordningen
digitaliseres for dermed at lette brugen af ordningen for erhvervslivet og frigøre administrative
ressourcer i jobcentrene.
Der forventes således statslige it-udgifter til digitalisering af voksenlærlingeordningen på 1 mio. kr.
til udvikling og implementering og 0,5 mio. kr. til varig drift og support af den digitale
understøttelse for staten. De statslige it-udgifter, som er forbundet med digitaliseringen af
voksenlærlinge-ordningen, indgår i forslaget om joblog for ledige i afsnit 3.3.1.
Derudover forventes det, at digitaliseringen medfører, at den kommunale sagsbehandlingstid kan
afkortes, dvs. kommunale administrative mindreudgifter for ca. 1 mio. kr. årligt fra 2016. Initiativet
implementeres trinvist, hvor sidste trin vil være fuldt indfaset medio 2016
Samlet set skønnes digitaliseringen af voksenlærlingsordningen at indebære offentlige
mindreudgifter på 1 mio. kr. årligt fra 2016 og frem som kommunale administrative mindreudgifter.
Tabel 28. Digitalisering af voksenlærlingeordningen
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
0
0
0
0
0
0
2016
0
-1
0
0
-1
-1
2017
0
-1
0
0
-1
-1
2018
0
-1
0
0
-1
-1
3.9.3. Afklarings- og dialogværktøj
Der udvikles et nyt landsdækkende afklaringsværktøj, der skal understøtte og guide
tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Værktøjet skal
understøtte jobkonsulenternes arbejde i både jobcentrene og a-kasserne, når de skal vurdere den
enkelte lediges muligheder for at komme i job og i forhold til at tilrettelægge den konkrete indsats
ud fra den enkeltes forudsætninger. Følgende kriterier er eksempler på forhold, der kan indgå i
afklaringen: Ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannelsesmæssig
112
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0113.png
baggrund og årsag til ledighed. Fase 1 skal være klar 1. juli 2015, hvorefter initiativet
implementeres trinvist, og sidste trin vil være fuldt indfaset primo 2017.
Der forventes således statslige it-udgifter til udvikling af et landsdækkende afklaringsværktøj på 10
mio. kr. i 2015, 5 mio. kr. i 2016, 4 mio. kr. i 2017 og 6 mio. kr. i 2018.
Tabel 29. Afklarings- og dialogværktøjet
Mio. kr. 2015-priser
Stat
IT-udgifter
Kommune
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
10
10
0
10
2016
5
5
0
5
2017
4
4
0
4
2018
6
6
0
6
3.9.4. Hjemmel til pligt til digital tilmelding til jobrettet uddannelse
Efter gældende regler kan dagpengemodtagere søge om deltagelse i
seks ugers selvvalgt uddannelse
via en papirbaseret blanket – eller for nogle uddannelsers vedkommende via en
selvbetjeningsløsning på Jobnet. Det er efter gældende regler frivilligt, om personen anvender den
papirbaserede ansøgning eller søger om optagelse digitalt via Jobnet.
For på sigt at muliggøre pligt til digital tilmelding til seks
ugers jobrettet uddannelse
er
bemyndigelsen til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i § 10 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats udvidet, så den også kommer til at omfatte tilmelding til seks ugers
jobrettet uddannelse.
Der er ikke økonomiske konsekvenser af forslaget om at fastsætte regler om pligt til at anvende
digital kommunikation.
3.10. Puljer, fx fokus på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for jobkonsulenter m.v.
Afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse
Fokus på kvalitet i indsatsen for ledige i risiko for langtidsledighed
Seniorpulje
Pulje til ledige med særlige udfordringer
Kompetenceudvikling for jobkonsulenter
Evaluering af uddannelsesinitiativer
Som led i afbureaukratisering afskaffes formkrav til befordringsgodtgørelse. Det indebærer, at
kommunerne og a-kasserne i højere grad selv kan administrere og tilrettelægge udbetalingen af
befordringsgodtgørelsen afhængig af tilbuddets varighed. Udbetalingen af godtgørelse skal fortsat
være bagudrettet. Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning ved dette
forslag.
Der etableres en forsøgspulje, som kommunerne kan ansøge til brug for iværksættelse af forsøgs-
og udviklingsaktiviteter med fokus på indholdet i den gode og effektfulde indsats for forsikrede
ledige med risiko for langtidsledighed, og forsikrede ledige, der allerede har haft et længerevarende
ledighedsforløb. Forsøg- og udviklingsaktiviteterne skal evalueres, hvilket foretages af eksterne
113
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0114.png
konsulenter. Den samlede bevilling udgør 10 mio. kr. i 2015 og 5 mio. kr. i 2016og forankres i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der afsættes en statslig seniorpulje på 10 mio. kr. årligt til særlige indsatser til ledige over 50 år,
herunder forsøg med særlig fokus på formidling.
I forlængelse af omlægningen af driftsrefusionen afsættes en pulje på 20 mio. kr. årligt til at
understøtte indsatser for ledige med særlige udfordringer.
Aftalepartierne er enige om, at ledige skal mødes af et professionelt beskæftigelsessystem, og at der
afsættes 25 mio. kr. årligt i 2015-2020 til at give jobkonsulenterne i a-kasser og jobcentre mere
efteruddannelse og kompetenceudvikling, så de kan løfte de nye opgaver, der følger med reformen.
Kommunerne og a-kasser skal delvist medfinansiere kompetenceudviklingen og inddrages i
kortlægningen af behovet.
Aftalepartierne er enige om, at der skal foretages en omfattende effektvurdering af alle
uddannelsesinitiativerne, som blandt andet skal belyse beskæftigelses- og løneffekter. Der afsættes
10 mio. kr. i perioden 2016-2019 til en effektvurdering af hvert af uddannelsesinitiativerne: seks
ugers jobrettet uddannelse, regional uddannelsespulje, pulje til uddannelsesløft og styrkelse af
voksenlærlingeordningen. Der er enighed om at drøfte resultaterne af effektvurderingerne samt
foretage eventuelle ændringer i brugen af uddannelse i den aktive beskæftigelsespolitik.
Samlet set skønnes disse øvrige forslag at indebære offentlige merudgifter på 65 mio. kr. i 2015, 61
mio. kr. i 2016, 56 mio. kr. i 2017 og 59 mio. kr. i 2018 som statslige merudgifter.
Tabel 30. Puljer m.v.
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Fokus på indsatsen for langtidsledige
Seniorpulje
Pulje til ledige med særlige udfordringer
Kompetenceudvikling
Evaluering af uddannelsesinitiativer
Kommune
I alt
Der er foretaget afrundinger.
2015
65
10
10
20
25
0
0
65
2016
61
5
10
20
25
1
0
61
2017
56
0
10
20
25
1
0
56
2018
59
0
10
20
25
4
0
59
3.11. Øvrige ændringer
3.11.1. Fleksjobvisiterede skal anvende joblog og periodesanktion ved en
ledighedsydelsesmodtagers udeblivelse fra tilbud
Forslaget indebærer, at fleksjobvisiterede omfattes af samme krav til brug af joblog, som vil gælde
for forsikrede ledige. Endvidere vil ledighedsydelsesmodtagere med forslaget blive omfattet af de
samme regler om periodesanktioner ved udeblivelse fra tilbud, som også vil gælde for forsikrede
ledige.
114
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0115.png
Forslagene skønnes at berøre en meget begrænset gruppe, og forslaget skønnes derfor ikke at have
økonomiske konsekvenser af betydning.
3.11.2. Personer som omfattes af varighedsbegrænsningen og som raskmelder sig, er ikke berettiget
til sygedagpenge
Efter de gældende regler er personer, som falder for den gældende varighedsbegrænsning i
sygedagpengeloven på 22 uger inden for 9 måneder, og som umiddelbart raskmelder sig ved
indtræden af varighedsbegrænsningen, først berettiget til sygedagpenge igen, når de er fri af
varighedsbegrænsningen. Sygemelder disse personer sig igen kort tid efter raskmeldingen, vil de
derfor ikke være berettiget til nogen ydelse. Dette er uanset, om de opfylder beskæftigelseskravet i
sygedagpengeloven.
Forslaget indebærer, at disse personer får ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløblsydelse.
I de oprindelige beregninger af de økonomiske konsekvenser af sygedagpengereformen blev det
beregningsteknisk lagt til grund, at personer, der opfylder beskæftigelseskravet, vil få ret til et
jobafklaringsforløb. Forslaget har derfor ingen økonomiske konsekvenser, idet målgruppen allerede
indgår i de økonomiske konsekvenser af sygedagpengereformen.
Derfor skønnes der ikke at være økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.
3.12. Ændringer i andre ministeriers lovgivning
Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning ved disse forslag.
3.13. Forholdet til frikommuneforsøgene
[udestår]
3.14 Samlede økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen
Den samlede beskæftigelsesreform inklusiv det samtidigt fremsatte lovforslag om lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen vurderes fuldt indfaset at betyde en
beskæftigelseseffekt på 800 fuldtidspersoner og en styrkelse af de offentlige finanser med 78 mio.
kr. i 2020, jf. tabel 32. Den samlede beskæftigelsesreform vurderes at have positive struktureffekter,
jf. nedenstående tabel.
Tabel 31. Samlede økonomiske konsekvenser som følge af beskæftigelsesreformen, direkte økonomi og efter
skat tilbageløb og beskæftigelseseffekter
Mio. kr. 2015-priser
Samlede direkte konsekvenser
Efter skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter
2015
-147
-167
2016
-24
-18
2017
13
-1
2018
13
-8
2020
-43
-78
På langt sigt styrker reformen den strukturelle beskæftigelse med 3.000 personer og forbedrer BNP
med 2,7 mia. kr.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse (G-dage) ved mindre
end 3 måneders ansættelse vurderes at medføre mindreudgifter for arbejdsgiverne til betaling af G-
dage. Forslaget vurderes endvidere at betyde, at virksomhederne får større fleksibilitet i forbindelse
med kortsigtet ansættelse af arbejdskraft, som det f.eks. særligt er gældende i vikarbranchen.
115
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget om G-dage vurderes desuden at medføre administrative lettelser for de berørte
virksomheder. De administrative lettelser består i, at arbejdsgiverens oplysningspligter forbundet
med opgørelsen og udbetalingen af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)for
ansættelsesforhold af under 3 måneders varighed bortfalder, som følge af afskaffelsen af G-dage
ved mindre end 3 måneder ansættelse.
Desuden digitaliseres anmodning om udbetaling af tilskud til voksenlærlinge, hvilket også forventes
at medføre administrative lettelser.
Forslaget om sanktion ved udeblivelse fra tilbud betyder at tilbudssteder, som på
kontanthjælpsområdet, skal indberette fravær for dagpengemodtagerne til jobcentrene. Dette
vurderes at medføre begrænset meradministration.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om, at dagpengemodtagere fremover selv skal booke samtaler i jobcenteret og
arbejdsløshedskassen via Jobnet, medfører, at en dagpengemodtager får pligt til selv at booke
sådanne samtaler inden for den frist, som personen har fået af jobcenteret eller
arbejdsløshedskassen.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har i perioden fra 26. september 2014 til 17. oktober 2014 været sendt til høring hos
følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for
selvstændigt erhvervsdrivende (ASE), AK-Samvirke, Arbejdsmarkedets Feriefond,
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Kommunernes Revision,
Beskæftigelsesrådet, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske
Advokater, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer, Danske Erhvervsskoler – Lederne,
Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk Forening,
Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og
Interesseorganisation i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Den Uvildige
konsulentforening på Handicapområdet, Erhvervsstyrelsen, Feriekonto, Finansrådet, Finanstilsynet,
Frivilligrådet, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, Foreningen af
kommunale social-, sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fredensborg kommune, Fredericia kommune, Frie
Funktionærer, FSR - danske revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte
kommune, Gladsaxe kommune, Gymnasieskolernes Rektorforening, Institut for
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, KL, Kommunernes
revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO, Landsforeningen for
førtidspensionister, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), LAFS-
Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lægeforeningen, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Lederforeningen for VUC, Odense kommune, Odsherred kommune, Pension
116
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0117.png
Danmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Producentforeningen,
Produktionsskoleforeningen, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for
Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,
Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, SIND, Sundhedskartellet, Vejle kommune, Vesthimmerland kommune,
Viborg kommune.
9. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget]
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Staten:
2015: - 299 mio. kr.
2016: - 309 mio. kr.
2017: - 297 mio. kr.
2018: - 287 mio. kr.
Kommunerne:
2015: -329 mio. kr.
2016: -333 mio. kr.
2017: - 325 mio. kr.
2018: - 319 mio. kr.
Staten:
2015: - 559 mio. kr.
2016: - 586 mio. kr.
2017: - 564 mio. kr.
2018: - 550 mio. kr.
Kommunerne:
2015: - 28 mio.
2016: - 48 mio.
2017: - 48 mio.
2018: - 48 mio.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
kr.
kr.
kr.
kr.
Negative
konsekvenser/merudgifter
Staten:
2015: 503 mio. kr.
2016: 595 mio. kr.
2017: 589 mio. kr.
2018: 589 mio. kr.
Kommunerne:
2015: 182 mio. kr.
2016: 237 mio. kr.
2017: 246 mio. kr.
2018: 230 mio. kr.
Staten:
2015: 0 mio. kr.
2016: 0 mio. kr.
2017: 0 mio. kr.
2018: 0 mio. kr.
Kommunerne:
2015: 630 mio.
2016: 652 mio.
2017: 625 mio.
2018: 607 mio.
kr.
kr.
kr.
kr.
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
117
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (alle ændringer til formuleringen ”Min Plan”)
Som følge af, at jobplaner afskaffes og erstattes af én forenklet plan – ”Min Plan”, foreslås det, at
”jobplan”, Jobplan”, ”jobplanen, Jobplanen”, og ”jobplaner” ændres til: ””Min Plan””. De
materielle ændringer som følge af forslaget fremgår af dette lovforslags øvrige punkter.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.10.1.
Til nr. 2, 32 og 60- 62 og 65-66 (§ 1 a m.fl.)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af det samtidigt fremsatte L XX – forslag til lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. – hvorefter den gældende lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats erstattes af ny lovgivning. Som
konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningerne i bestemmelserne til den foreslåede nye lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslagene medfører ingen
materielle ændringer.
Til nr. 3 og 4
Efter gældende regler har jobcenteret til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde
samt bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft.
Bistanden kan bl.a. ske ved, at en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte
henvises til et konkret job, ved at der indhentes og videregives information om udbud af
arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende, eller ved at råde
virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende
Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.
Som følge af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen skal jobcenteret tilbyde hjælp til
rekruttering af ledige. Jobcentrene skal fremadrettet aktivt opsøge relevante virksomheder og
tilbyde hjælp til at matche ledige med virksomhedens rekrutteringsbehov. Om jobcenterets opgaver
henvises til det samtidigt fremsatte L XX- forslag til lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås derfor, at jobcenteret også har til opgave at bistå arbejdsgivere med rekruttering og
jobformidling. Det foreslås også, at jobcenterets bistand kan bestå af at opsøge arbejdsgivere og
tilbyde bistand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger.
Til nr. 5 (§ 10 a, stk. 1)
Efter gældende regler i § 10 a, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om digital
kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller en anden
landsdækkende portal mellem på den ene side bl.a. personer, der er omfattet af målgrupperne i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager
beskæftigelsesindsatsen. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om pligt til at anvende
118
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
digital kommunikation ved syge- og raskmeldinger og indkaldelser til samtaler og andre aktiviteter
samt jobplaner, rehabiliteringsplaner m.v. og tilbud efter kapitel 9 b-12.
For på sigt at muliggøre pligt til digital tilmelding til seks ugers jobrettet uddannelse foreslås det, at
bemyndigelsen til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation også kan
anvendes i forhold til tilmelding til seks ugers jobrettet uddannelse jobrettet uddannelse efter kapitel
8 a.
Til nr. 6 (§ 11, stk. 4)
Efter gældende regler skal jobparate kontanthjælpsmod tagere samt uddannelseshjælpsmodtagere,
som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, være aktivt jobsøgende, og deres jobsøgningsaktiviteter
skal løbende dokumenteres i en joblog på ”Min Side” på Jobnet.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler fastsat i medfør heraf i
bekendtgørelse om rådighed skal dagpengemodtagere være aktivt jobsøgende og dokumentere deres
jobsøgning over for deres arbejdsløshedskasse.
Det foreslås, at dagpengemodtagere fremover løbende skal dokumentere deres jobsøgning i en
joblog via ”Min Side” på Jobnet. Jobloggen er en selvbetjeningsfacilitet, hvor den ledige kan
registrere alle sine jobsøgningsaktiviteter m.v. f.eks. i form af hvilke ansøgninger, der er sendt,
uopfordrede henvendelser til arbejdsgivere, deltagelse i jobmesser m.v. I jobloggen registreres
allerede foretagne aktiviteter, og den kan anvendes af den ledige til planlægning af kommende
aktiviteter.
For en nærmere beskrivelse af kravene til jobsøgning og pligten til at anvende joblog henvises til §
2, nr. 9, samt til pkt. 2. 3.1 i de almindelige bemærkninger.
Efter de gældende regler i § 75, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal en modtager af
ledighedsydelse være aktivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning skal være tilpasset til, at
vilkårene for ledighedsydelsesmodtagere ikke er de samme som for andre ledige. Personen skal
søge arbejde på den måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal hjælpe ledighedsydelses-
modtageren med den aktive jobsøgning, herunder fx med at formidle kontakt til arbejdsgivere.
Jobcenteret skal også yde en aktiv indsats i forhold til at bringe ledighedsydelsesmodtageren tættere
på arbejdsmarkedet, herunder yde vejledning og hjælp ved den aktive jobsøgning.
Det foreslås i § 11, stk. 4, 3 pkt., at en modtager af ledighedsydelse – som et led i den aktive
jobsøgning – løbende skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog på ”Min side” på
Jobnet. Ledighedsydelsesmodtagerens registreringer i jobloggen skal bruges af jobcenteret til at
vurdere, om personen søger tilstrækkelig bredt, intensivt, realistisk m.v.
Jobloggen skal derfor indeholde detaljerede oplysninger om søgte job og den lediges planlagte
jobsøgning.
Samtidig foreslås det, at jobcenteret kan fritage en ledighedsydelsesmodtager fra at anvende
jobloggen til at registrere sine jobsøgningsaktiviteter, hvis det ikke er muligt eller meget vanskeligt
på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis jobcenteret har fritaget en person fra
at anvende jobloggen, skal ledighedsydelsesmodtageren og jobcenteret aftale, hvordan den
119
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pågældende skal dokumentere sin aktive jobsøgning. Der henvises til den foreslåede ændring til §
75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 7 (§ 13, stk. 2)
Efter gældende regler skal en dagpengemodtager hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding
som arbejdssøgende indlægge sit cv på Jobnet.
Det foreslås, at en dagpengemodtager fremover hurtigst muligt og senest 2 uger efter tilmelding
som arbejdssøgende skal indlægge sit cv på Jobnet.
Til nr. 8 og 9 (§ 14, stk. 1 og 2)
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen senest 3 uger efter dagpengemodtagerens
tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret afholde en samtale med dagpengemodtageren, hvor
det sikres, at de oplysninger, som dagpengemodtageren indlægger i sit cv på Jobnet om bl.a.
tidligere beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer, er fyldestgørende (cv-samtalen). Hvis der
senest 3 måneder før tilmeldingen har været afholdt en samtale om dagpengemodtagerens cv med
jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal der dog ikke afholdes samtale.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal afholde cv-samtalen senest 2 uger efter
dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende. Det foreslås videre, at arbejdsløshedskassen
under samtalen introducerer og påbegynder en personlig plan, ”Min Plan”, for dagpengemodtageren
med bl.a. en beskrivelse af den lediges situation, herunder f.eks. ledighedshistorik, alder, tidligere
beskæftigelse og uformelle kompetencer. Det foreslås videreført, at hvis der senest 3 måneder før
tilmeldingen har været afholdt en samtale om dagpengemodtagerens cv og ”Min Plan” med
jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal der ikke afholdes samtale.
Til nr. 10 (§ 16, stk. 1)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 11, om ændringer af
kontaktforløbet for dagpengemodtagere.
Til nr. 11 (ny §§ 16 a og 16 b – nyt kontaktforløb)
Efter gældende regler skal jobcenteret holde jobsamtaler med en dagpengemodtager senest hver
gang, personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har
deltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12. For dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 30 år, skal første
samtale dog holdes senest efter 1 måned. Under jobsamtalerne skal der være fokus på konkret job
og jobsøgning.
Efter de gældende regler deltager arbejdsløshedskasserne ikke i jobsamtaler i jobcenteret.
Arbejdsløshedskasserne holder cv-samtalen efter den gældende § 14. Arbejdsløshedskasserne
holder desuden en vejledningssamtale inden 4 ugers ledighed og rådighedssamtaler hver 3. måned
med dagpengemodtagere efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at der fremover skal være et intensiveret kontaktforløb, som er koordineret og
sammenhængende, og hvor der gøres bedre brug af både jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes
kompetencer.
Det foreslås således, at der etableres et fælles og intensiveret kontaktforløb i de første seks måneder
af ledighedsforløbet. Kontaktforløbet startes i arbejdsløshedskassen med cv-samtalen, jf. forslaget
120
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
til § 1, nr. 7 og 8. Herefter har jobcenteret ansvaret for afholdelse af månedlige samtaler i de første
seks måneder og herefter hver tredje måned, jf. forslaget til § 16 a. Arbejdsløshedskassen deltager i
to samtaler i de første 6 måneders ledighed og i en samtale efter 16 måneders ledighed, jf. forslaget
til § 16 b.
Til § 16 a
Det foreslås i
stk. 1,
at jobcenteret i de første 6 måneders sammenlagt ledighed skal holde samtaler
med dagpengemodtageren hver gang dagpengemodtageren har været ledig i sammenlagt 1 måned.
Den første jobsamtale skal dog holdes efter det tidspunkt, hvor cv-samtalen er afholdt, jf. forslaget
til § 1, nr. 8, og senest efter 6 ugers ledighed, jf. forslaget til § 1, nr. 14.
Det foreslås i
stk. 2,
at der efter de første 6 måneder skal afholdes samtaler hver gang personen har
været ledig i sammenlagt 3 måneder.
Ud over disse samtaler foreslås det i
stk. 3,
at der skal afholdes en yderligere jobsamtale senest efter
16 måneders sammenlagt ledighed. Ved denne samtale skal jobcenteret tilbyde personen en
intensiveret indsats.
I overensstemmelse med gældende regler skal der endvidere under jobsamtalerne være fokus på
konkrete job og jobsøgning. For personer, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter
forslaget til § 33 a, skal der derfor under samtalen være fokus på mulighederne for job efter endt
uddannelse.
Den intensiverede indsats, som jobcenteret skal tilbyde efter senest 16 måneders ledighed, kan
f.eks. bestå i tildeling af en personlig jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden og
jobsøgningsstøtte. Som et 1-årigt forsøg vil der endvidere kunne gives kombinationsforløb med
hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud.
Med hjemmel i lovens § 8 og § 21, stk. 2, vil der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
blive fastsat nærmere regler om muligheden for at få tildelt personlig jobformidler i den resterende
del af dagpengeperioden. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at personen kan få hjælp med
jobsøgningen samt hjælp til at opsøge relevante virksomheder med henblik på at finde konkret
beskæftigelse.
Der vil endvidere blive fastsat regler om et 1-årigt forsøg om kombinationsforløb, hvor jobcenteret
kan tilbyde hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 11 og 12. Der vil herunder blive fastsat regler om, at
personen tilknyttes en jobkontaktperson i virksomheden, mens personen deltager i tilbuddet.
Det foreslås, at opgørelsen af, hvornår jobsamtalerne skal holdes, fremover sker på baggrund af
personens sammenlagte ledighed. Dermed vil opgørelsen af tidsperioder i forbindelse med samtaler
fremover følge de gældende regler om opgørelse af tidsperioder med sammenlagt ledighed i øvrigt
efter loven. Disse regler er med hjemmel i gældende lovs § 4 fastsat i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats. I opgørelsen af sammenlagt ledighed medregnes uger, hvor personen helt
eller delvist har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har været i
tilbud om ansættelse med løntilskud.
121
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås i
stk. 4,
at samtaler i kontaktforløbet kan afholdes tidligere og op til 2 uger senere end
de angivne tidspunkter, bortset fra første samtale og samtalen efter 16 måneders ledighed. I de
tilfælde fraviges mindstekravet om, at samtalerne skal holdes senest hver måned inden for de første
6 måneders ledighed og herefter senest hver 3. måned. Der skal dog afholdes mindst 6 samtaler i de
første 6 måneder og efterfølgende mindst 4 samtaler, hver gang personen har været ledig i 12
måneder.
Det er jobcenteret, der på baggrund af en vurdering af den enkelte dagpengemodtagers behov
fastsætter, at samtalerne f.eks. skal holdes tidligere end hver måned i de første 6 måneder. Det kan
eksempelvis være hensigtsmæssigt, hvis jobcenteret vurderer, at personen har behov for et mere
intensivt forløb i starten af ledighedsperioden.
Det foreslås videre i
stk. 5,
at samtalerne kan holdes telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis
personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12. Dette svarer til gældende regler. Dog foreslås det, at
samtalen efter 16 måneders ledighed skal holdes ved personligt fremmøde, selvom personen er i
tilbud efter kapitel 10-12.
Det foreslås i
stk. 6,
at en samtale, hvor jobcenteret forud for den første jobsamtale vejleder
dagpengemodtageren om 6 ugers jobrettet uddannelse efter forslaget til § 1, nr. 23 (§ 26 a, stk. 3),
kan træde i stedet for en jobsamtale i kontaktforløbet, hvor dagpengemodtageren og jobcenteret
deltager. Dog kan samtalen ikke træde i stedet for en jobsamtale, hvor arbejdsløshedskassen også
deltager.
Det foreslås i
stk. 7,
at dagpengemodtagere fremover som udgangspunkt får pligt til selv at booke
jobsamtaler på ”Min side” på Jobnet, herunder f.eks. dag og tidspunkt. Selvbookning sker via det
landsdækkende system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed på
Jobnet. Det foreslås dog, at jobcenteret indkalder til de samtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal
deltage efter forslaget til § 16 b.
Det foreslås videre, at jobcenteret kan fratage en dagpengemodtager retten til selvbooking, hvis
jobcenteret vurderer, at personen booker samtaler på anden måde end aftalt, eller hvis jobcenteret
vurderer, at personen booker samtaler på en måde som vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan
gennemføres efter hensigten. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor personen booker mange samtaler
ud over det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker
samtaler.
Det foreslås i
stk. 8,
at der kan fastsættes nærmere regler om selvbooking og om afmelding som
arbejdssøgende, hvis dagpengemodtagere ikke booker samtaler til afholdelse inden for den frist,
som er aftalt.
Med hjemmel i bemyndigelsen foreslås det, at der kan fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats om bl.a., at de aftaler om samtaletidspunkter, som jobcenteret
indgår med den enkelte dagpengemodtager, herunder seneste tidspunkt for den enkelte samtale, skal
fremgå af ”Min side” på Jobnet. Det foreslås endvidere, at det kan fastsættes, at en
dagpengemodtager inden seneste samtaletidspunkt kan få en påmindelse om at booke en samtale på
Jobnet.
122
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis dagpengemodtageren ikke booker en samtale til afholdelse inden for fristen, foreslås det, at
personen afmeldes automatisk umiddelbart efter fristens udløb. Det foreslås også, at der kan
fastsættes regler for, hvordan fristen for personer, der i en periode er fritaget fra deltagelse i
samtaler, skal opgøres.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er konsekvensen af, at en
dagpengemodtager ikke er tilmeldt som arbejdssøgende på jobnet, at dagpengemodtageren ikke har
ret til dagpenge. Dagpengemodtageren vil først kunne få dagpenge, når dagpengemodtageren igen
er tilmeldt som arbejdssøgende. Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen - før den trækker
pågældende i dagpengene - partshøre pågældende om den manglende tilmelding.
Jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal inden for rammerne af den almindelige
vejledningsforpligtelse yde hjælp til personer, der kan have svært ved at finde ud af
selvbookingssystemet, så manglende it-kundskaber ikke giver anledning til, at personen bliver
afmeldt, fordi pågældende ikke får booket samtalerne.
Med hjemmel i bemyndigelsen i
stk. 8
foreslås det endvidere, at der fastsættes nærmere regler om,
at en dagpengemodtager, der har været afmeldt, fordi personen ikke har booket en samtale inden for
fristen, i forbindelse med ny tilmelding skal booke en samtale. Det foreslås, at der også kan
fastsættes regler om, at hvis en ledig ikke kan booke en samtale på grund af tekniske problemer på
Jobnet el. lign., skal personen rette henvendelse til jobcenteret. I tilfælde af, at der har været
tekniske problemer, kan jobcenteret enten indkalde den ledige eller flytte fristen for afholdelsen af
samtalen.
Endelig foreslås det, at der kan fastsættes regler om fritagelse af personer fra pligten til selv at
skulle booke samtaler. Dermed vil personer, der ikke har forudsætningerne for at selvbooke
samtaler, få mulighed for at blive fritaget fra pligten til selvbooking og vil i stedet blive indkaldt til
samtaler. Det foreslås, at der med hjemmel i bestemmelsen vil kunne fastsættes regler om, at
jobcentrene efter en konkret vurdering vil kunne fritage personer, hvis jobcenteret vurderer, at en
person ikke har de nødvendige forudsætninger for at kunne selvbooke samtaler. Det vil f.eks. kunne
være personer, der har meget ringe it-kundskaber eller har betydelige sproglige barrierer bestående i
manglende beherskelse af dansk, som gør det uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen at
selvbooke samtaler. Det foreslås videre, at jobcenteret vil kunne fritage personer fra selvbooking,
hvis jobcenteret skal træffe særlige foranstaltninger i forbindelse med samtalen, f.eks. sørge for at
der er tolk tilstede.
Til § 16 b
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne skal deltage i jobsamtaler i jobcenteret.
Det foreslås i
stk. 1,
at den enkelte dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse skal deltage i 3
samtaler under kontaktforløbet. Arbejdsløshedskassen skal deltage i den første jobsamtale og en
samtale, som afholdes tidligst, når person har været ledig i sammenlagt 4 måneder og senest i
sammenlagt 6 måneder. Arbejdsløshedskassen skal endvidere deltage i en samtale senest efter 16
måneders sammenlagt ledighed.
Det foreslås i
stk. 2,
at en arbejdsløshedskasse ikke skal deltage i en eller flere af samtalerne, hvis
den enkelte dagpengemodtager ikke ønsker dette.
123
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagpengemodtageren skal selv orientere jobcenteret, hvis pågældende ikke ønsker, at
arbejdsløshedskassen deltager i en eller flere samtaler.
Forslaget ændrer ikke ved, at dagpengemodtagere – som hidtil – som udgangspunkt vil kunne tage
en bisidder med til alle samtaler i jobcenteret, for eksempel en repræsentant fra
arbejdsløshedskassen.
Med hjemmel i forslaget til § 1, nr. 17, vil der blive fastsat nærmere regler om
arbejdsløshedskassernes deltagelse i samtalerne. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 12 (Nyt 2. og 3. pkt. i § 17, stk. 1)
Efter gældende regler skal jobcenteret holde jobsamtaler med en dagpengemodtager senest hver
gang, personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har
deltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12. For dagpengemodtagere under 30 år skal første samtale dog
holdes senest efter 1 måned.
Det foreslås, at der fremover skal afholdes yderligere en jobsamtale senest efter 16 måneders
ledighed. Ved denne samtale skal jobcenteret tilbyde dagpengemodtageren tæt kontakt og en
intensiveret indsats.
Forslaget svarer til lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter den intensiverede indsats f.eks. kan bestå i
tildeling af en personlig jobformidler i den restende del af dagpengeperioden og jobsøgningsstøtte
samt kombinationsforløb med hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud. Der henvises til
beskrivelsen af den intensiverede indsats, herunder fastsættelse af administrative regler herom, til
pkt. 2.6 i de almindelige bemærkninger samt forslaget til § 1, nr. 11.
Til nr. 13 (§ 17, stk. 1, ophæves m.v.)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til ny § 16 a i forslaget til § 1, nr. 11,
hvor kontaktforløbet for dagpengemodtagere fastlægges.
Til nr. 14 (§ 19, stk. 1)
Efter de gældende regler skal jobcenteret holde første jobsamtale med en dagpengemodtager, der er
fyldt 30 år, senest når personen i 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser efter
tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret. For en dagpengemodtager, der ikke er fyldt 30 år, skal
første samtale dog holdes senest efter 1 måned.
Det foreslås, at jobcenteret fremover tidligst skal holde den første jobsamtale med en
dagpengemodtager, når cv-samtalen efter lovens § 14 er afholdt, og senest, når personen har
modtaget offentlige forsørgelsesydelser i 6 uger.
Det foreslås også, at dagpengemodtageres plan, ”Min Plan”, efter kapitel 9, som er påbegyndt i
samarbejde med arbejdsløshedskassen under cv-samtalen, færdiggøres og fastlægges under
jobsamtalen. Samtalen bygger dermed videre på cv-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger.
I overensstemmelse med gældende regler i lovens § 27 skal planen løbende revideres under
kontaktforløbet, hvis dette er begrundet i personens situation, eller der er forudsætninger på
arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.
Til nr. 15 (§ 21, stk. 1)
124
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslaget § 1, nr. 11, om indførelse af et nyt
kontaktforløb for dagpengemodtagere.
Til nr. 16 og 22 (§ 21, stk. 2, og overskrift til kap 8a)
Som led i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås den gældende ordning med ret til 6
ugers selvvalgt uddannelse omlagt til en ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
Ændringerne er konsekvensændringer som følge af forslaget om ændring af 6 ugers selvvalgt
uddannelse til 6 ugers jobrettet uddannelse. Der henvises til bemærkningerne til 2.2.1.
Til nr. 17 (nyt § 21, stk. 3)
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om hvordan
arbejdsløshedskasserne deltager i jobsamtalerne under kontaktforløbet. Med hjemmel i
bestemmelsen vil der bl.a. blive fastsat nærmere regler om, hvordan den praktiske gennemførelse af
de fælles samtaler kan ske, herunder eksempelvis om hvordan a-kasserne deltager i de fælles
samtaler.
Til nr. 18 (§ 21 b, nyt stykke 10)
Efter gældende regler skal uddannelseshjælpsmodtagere have et uddannelsespålæg (en
uddannelsesplan). Det samme gælder dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,
og som vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Efter integrationsloven gælder
dette også kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet.
Det foreslås at uddannelsespålægget for alle de nævnte grupper indgår i personens personlige plan,
”Min Plan”, der vises for personen på Jobnet. Her vil alle aftaler om aktive tilbud og øvrige
aktiviteter fremgå, så personen og jobkonsulenten har et samlet overblik. Frister vedrørende
uddannelsespålægget i henhold lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 21 b vil ligeledes fremgå.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.10.1.
Til 19 (§21 e, stk. 3)
Efter gældende regler kan en person henvises til anden aktør, hvis pågældende er omfattet af
målgruppen for et statsligt rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, eller hvor kommunen er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i
samme lov.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da statens mulighed for at gennemføre statslige
rammeudbud, hvor kommunerne har pligt til at anvende andre aktører i udførelsen af den aktive
beskæftigelsesindsats, foreslås afskaffet, jf. L XX – forslag til lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Til nr. 20 (nyt § 22, stk. 4)
Efter gældende regler skal tilbud, herunder tilbud om vejledning og opkvalificering, så vidt muligt
være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra
den enkelte dagpengemodtagers ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst
muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret kan dog fastsætte
tilbud under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
125
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at jobcenteret kan give tilbud om uddannelsesløft i form af en erhvervsuddannelse til
dagpengemodtagere, jf. forslaget til § 33 a, selvom det ikke er den hurtigste vej til at opnå varig
beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, idet formålet med uddannelsen er at styrke den
enkeltes muligheder for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Til nr. 21 (ny § 23, rådighedsafprøvende tilbud)
Efter gældende regler kan jobcenteret give tilbud om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod
beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes
ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og
hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.
Efter gældende regler kan tilbud til blandt andet dagpengemodtagere dog uanset disse krav gives af
jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Tilbud om vejledning og
opkvalificering samt virksomhedspraktik kan endvidere gives med henblik på, at den enkelte opnår
samfundsmæssig forståelse.
Derudover stilles der efter gældende regler i lovens §§ 31 b, stk. 1, 32, stk. 3, 42, stk. 1 og 3, samt
52 yderligere betingelser om formålet med et tilbud til den enkelte dagpengemodtager, idet
tilbud om
mentorstøtte
gives med henblik på at fremme, at personen kan opnå eller fastholde
blandt andet aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ansættelse,
tilbud om
vejledning og opkvalificering
gives for at udvikle eller afdække personens faglige
sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet,
tilbud om
virksomhedspraktik
gives med henblik på at afdække eller optræne personens
faglige, sociale eller sproglige kompetence samt at afklare beskæftigelsesmål og kan gives,
hvis personen enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål eller på grund af
mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå
beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud,
tilbud om
ansættelse med løntilskud
gives med henblik på oplæring og genoptræning af
faglige sociale, sociale eller sproglige kompetencer.
Jobcenteret har således i dag mulighed for at igangsætte en aktiv indsats primært med henblik på at
opkvalificere en dagpengemodtager eller af hensyn til arbejdsmarkedets behov, men kan ikke
igangsætte tilbud alene med det formål at rådighedsteste dagpengemodtageren.
Det foreslås i
stk. 1,
at jobcenteret fremover på baggrund af en konkret vurdering kan give en
dagpengemodtager et rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om,
hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
Det foreslås i
stk. 2,
at formålet med tilbuddet er at afprøve den lediges vilje til medvirken og
rådighed i forhold til den aktive indsats. Dermed fraviges de gældende formålskrav for de enkelte
tilbud.
Jobcenteret kan dermed pålægge en dagpengemodtager at deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis
jobcenteret finder, at dagpengemodtageren ikke medvirker aktivt i indsatsen. Det kan bl.a. være i
126
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
situationer, hvor dagpengemodtagerens adfærd giver anledning til tvivl om, hvorvidt den
pågældende reelt har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
Det foreslås, at de rådighedsafprøvende tilbud kan være tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf. forslaget til § 1, nr. 42, og ansættelse med løntilskud.
Jobcenteret bestemmer – i overensstemmelse med gældende regler - forløbets konkrete indhold og
rammerne herfor, herunder varighed og timetal.
Med hjemmel i gældende § 104, stk. 2, vil det i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
blive fastsat, at jobcenteret skal sende en underretning til arbejdsløshedskassen om, at
dagpengemodtageren har fået et rådighedsafprøvende tilbud. Hvis personen afslår, ophører eller
ikke deltager ikke i tilbuddet, sendes der underretning til arbejdsløshedskassen herom, hvorefter
kassen rådighedsvurderer og evt. sanktionerer dagpengemodtageren i overensstemmelse med
reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til nr. 23 (§ 26 a)
Til stk. 1
Efter de gældende regler har dagpengemodtagere ret til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger på
folkeskoleniveau og anden undervisning på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse, i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og i videregående
uddannelse. Dagpengemodtageren har inden for ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse
mulighed for at vælge et eller flere kurser uafhængigt af hinanden, som hver for sig opfylder
betingelserne for at være omfattet af de gældende regler om 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Med forslagets omlægning af ordningen til 6 ugers jobrettet uddannelse målrettes ordningen til
ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og dagpengemodtagere med en kort videregående
uddannelse, som samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.
Dagpengemodtagere med kort videregående uddannelse, som ikke har en erhvervsfaglig
uddannelse, og dagpengemodtagere med mellemlang videregående uddannelse og lang
videregående uddannelser har med den foreslåede ordning således ikke længere ret til uddannelse
efter ordningen.
Derudover målrettes ordningen således, at det ikke længere er muligt at tage flere kurser eller
kursusforløb uafhængigt af hinanden.
Med den foreslåede ordning vil det kun være muligt at tage ét uddannelsesforløb under 6 ugers
jobrettet uddannelse, og forløbet skal fremgå af en positivliste, som udarbejdes af
Beskæftigelsesministeriet. Det kan være et kursus, en uddannelse, eller et kursusforløb, der er
stykket sammen til en pakke og fremgår af positivlisten. Om dagpengemodtageren bruger alle 6
ugers jobrettet uddannelse er således afhængig af længden på det forløb, som vedkommende vælger
fra positivlisten, da dagpengemodtageren kun kan vælge ét forløb. Uanset, hvad personen vælger,
skal det være et forløb, der fremgår af positivlisten.
Der henvises til beskrivelsen af positivlisten i bemærkninger til
stk. 8.
I den foreslåede ordning
opgøres forbruget i timer som i den gældende ordning om 6 ugers selvvalgt uddannelse.
127
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til stk. 2
Efter de gældende regler kan 6 ugers selvvalgt uddannelse først påbegyndes efter de første 4
måneders sammenlagte ledighed. Dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år, skal afslutte uddannelsen
inden for de første 13 måneders sammenlagte ledighed, mens dagpengemodtagere, der ikke er fyldt
25 år, skal afslutte uddannelsen inden for de første 10 måneders sammenlagte ledighed.
Det foreslås, at retten til jobrettet uddannelse opnås fra første ledighedsdag, og at uddannelsen skal
være afsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagte ledighed for dagpengemodtagere, der er
fyldt 25 år, og inden for 6 måneders sammenlagte ledighed for dagpengemodtagere, der ikke er
fyldt 25 år.
Den periode, som uddannelsen skal være afsluttet inden for, er således af samme længde som i den
gældende ordning.
Tilsvarende den gældende ordning har dagpengemodtageren ret til en ny periode med 6 ugers
jobrettet uddannelse, hvis dagpengemodtageren starter på en ny dagpengeperiode.
Til stk. 3
Efter gældende regler er det arbejdsløshedskasserne, som vejleder om retten til 6 ugers selvvalgt
uddannelse. Arbejdsløshedskasserne vil også fremover vejlede om retten til 6 ugers jobrettet
uddannelse, og arbejdsløshedskassernes vejledning vil – i overensstemmelse med gældende regler –
skulle gives i forbindelse med ledighedens indtræden. Det skyldes, at det er arbejdsløshedskasserne,
der træffer afgørelse om retten til 6 ugers jobrettet uddannelse. Der henvises til bemærkningerne til
stk. 7.
Det foreslås, at jobcenteret som noget nyt får pligt til at vejlede dagpengemodtageren om 6 ugers
jobrettet uddannelse under den første jobsamtale, hvis dagpengemodtageren efterspørger dette.
Dermed har jobcenteret mulighed for at vejlede dagpengemodtageren med henblik på, at
dagpengemodtageren søger om et forløb, der er meningsfuldt i forhold til vedkommendes
kvalifikationer og ønsker.
Den første jobsamtale skal fra den 1. juli 2015 foregå inden 6 uger efter første ledighedsdag, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11 og 14. Indtil den 1. juli 2015 er det de gældende regler om første
jobsamtale i jobcenteret efter henholdsvis 1 måned og 3 måneder for personer, som helholdsvis
under og over 30 år, der finder anvendelse.
Det foreslås, at hvis dagpengemodtageren ønsker at benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse
forud for den første jobsamtale, skal der afholdes en samtale senest en uge efter personen har
anmodet om det. Dette kan dog først ske, efter at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen er afholdt.
Samtalen er en betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan godkende en ansøgning om jobrettet
uddannelse.
Samtalen kan træde i stedet for en anden jobsamtale, hvor dagpengemodtageren og jobcenteret
deltager, dog ikke en samtale, hvor arbejdsløshedskassen også skal deltage. Der henvises til
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11 (forslag til ny § 16 a og 16 b).
128
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til stk. 4
Efter de gældende regler om 6 ugers selvvalgt uddannelse kan en person, som er påbegyndt en
uddannelse i en opsigelsesperiode, færdiggøre den henover første ledighedsdag i op til 6 uger fra
første ledighedsdag.
Det foreslås, at det som hidtil skal være muligt at færdiggøre en uddannelse påbegyndt i en
opsigelsesperiode henover første ledighedsdag i op til 6 uger fra første ledighedsdag efter reglerne
om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Der vil i denne situation ikke være krav om, at vedkommende skal have henvendt sig i jobcenteret i
opsigelsesperioden. Det er forudsat, at vedkommende henvender sig til arbejdsløshedskassen for at
sikre, at uddannelsen er optaget på positivlisten, og at arbejdsløshedskassen vil kunne godkende en
ansøgning, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
Til stk. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets omlægning fra selvvalgt uddannelse
til jobrettet uddannelse. Se bemærkninger til
stk. 1.
Bestemmelsen svarer i sit indhold til gældende bestemmelse i § 26 a, stk. 2.
Til stk. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets omlægning fra selvvalgt uddannelse
til jobrettet uddannelse. Se bemærkninger til
stk. 1
Bestemmelsen svarer i sit indhold til gældende bestemmelse i § 26 a, stk. 5.
Til stk. 7
Efter gældende regler er det arbejdsløshedskasserne, der træffer afgørelse i sager om 6 ugers
selvvalgt uddannelse.
Bestemmelsen foreslås videreført således, at det er arbejdsløshedskasserne, der træffer afgørelse i
sager om 6 ugers jobrettet uddannelse. Arbejdsløshedskasserne træffer også afgørelse om
befordringsgodtgørelse og udbetaler denne, dog træffer jobcentrene afgørelse herom, hvis
dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Jobcentrene administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel
deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost
og logi for ledige.
Til stk. 8
Efter gældende regler kan dagpengemodtagere efter eget valg deltage i uddannelse i op til 6 uger på
folkeskoleniveau og anden undervisning på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse, i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og i videregående
129
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
uddannelse. Dette svarer til reglerne i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Det foreslås, at beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
bemyndiges til med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og
Forskningsministeriet og efter høring af Beskæftigelsesrådet, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
(VEU-rådet) og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser at
udarbejde en landsdækkende positivliste.
Positivlisten tager afsæt i de nuværende AMU-kurser, kurser i taxikørsel godkendt af
Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel samt relevante uddannelsestilbud til personer
med kort videregående uddannelser (KVU'ere) i form af udvalgte kurser på akademiniveau.
Kurserne på positivlisten udvælges efter en samlet vurdering med afsæt i en række fastsatte
kriterier, herunder vurdering af relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Ved relevans for
arbejdsmarkedet forstås, at de faglige kompetencer og kvalifikationer, som kurserne sigter at
udvikle hos kursisterne, efterspørges af arbejdsmarkedet. Ved konkret jobfokus forstås, at kursets
indhold har fokus på en konkret jobfunktion, således at kursisten kan anvende de erhvervede
kompetencer i jobfunktionen.
Positivlisten skal primært indeholde kurser, uddannelser og kursusforløb af op til 6 ugers varighed,
men listen kan også indeholde kurser eller forløb, der er længere, da jobcenteret i den nye ordning
om jobrettet uddannelse har mulighed for at give den resterende del af et forløb som et tilbud, sådan
som det også er tilfældet i den gældende ordning med 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Til stk. 9
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om blandt andet krav
til forudgående uddannelse.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om jobrettet
uddannelse svarende til den gældende bemyndigelse bortset fra at det ikke i den foreslåede ordning
vil være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om krav til forudgående uddannelse i forbindelse
med valg fra positivlisten, da det i den foreslåede ordning vil være muligt frit at vælge et kursus
eller et kursusforløb, som fremgår af positivlisten.
Indholdet i den eksisterende bemyndigelse videreføres således uændret bortset fra bemyndigelsen til
at fastsætte nærmere regler om krav til forudgående uddannelse, og der er derudover alene tale om
en konsekvensændring som følge af forslagets omlægning fra selvvalgt uddannelse til jobrettet
uddannelse. Der henvises til bemærkninger til
stk. 1.
Bortset fra det ovenfor anførte svarer bestemmelsen i sit indhold til gældende bestemmelse i § 26 a,
stk. 7.
Til stk. 10
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at omlægge fra selvvalgt
uddannelse til jobrettet uddannelse. Der henvises til bemærkninger til
stk. 1.
130
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bestemmelsen svarer i sit indhold til gældende bestemmelse i § 26 a, stk. 8.
Til nr. 24-26 (§ 27, stk. 1-2 samt nyt stk. 3)
Efter gældende regler kan personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1-4, få udarbejdet en jobplan
for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan
forbedres.
Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal have en rehabiliteringsplan.
Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en
indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb.
Sygedagpengemodtagere i kategori 2 skal have en aftale om opfølgningsindsatsen og
sygedagpengemodtagere i kategori 3, og modtagere af ressourceforløbsydelse, der deltager i et
jobafklaringsforløb, skal have en rehabiliteringsplan, jf. sygedagpengereformen.
Uddannelseshjælpsmodtagere skal have et uddannelsespålæg (en uddannelsesplan).
Det foreslås i
stk. 1,
at alle borgere, der får en indsats i jobcenteret, fremover kun skal have én plan,
»Min Plan«, der vises for borgeren på Jobnet.dk, og som er genkendelig for borgere på tværs af
målgrupper og ydelse. »Min Plan« beskriver, hvordan mulighederne for varig beskæftigelse på det
ordinære arbejdsmarked kan forbedres.
Det foreslås i
stk. 2,
at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, skal ”Min Plan” beskrive
personens beskæftigelsesmål, der så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Der er tale om en videreførelse af gældende stk. 2.
Det foreslås i
nyt stk. 3,
at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 5-14, skal ”Min Plan” beskrive
personens beskæftigelsesmål eller uddannelsesmål. Dette sker ud fra en vurdering af hvilken
helhedsorienteret og tværgående indsats, den enkelte borger har brug for.
Det foreslås i stk. 3, der bliver
stk. 4,
at for personer omfattet af § 2, nr. 1-4, er det ikke nødvendigt,
at begrunde et tilbud, hvis dette er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er brug for
arbejdskraft, medmindre personen ikke er enig i tilbuddet. Der er tale om en videreførelse af
gældende stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.10.1.
Til nr. 27 (konsekvensrettelse
af § 27, stk. 4)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 21 (ny § 23).
Til nr. 28 (§
28, stk. 1)
Efter gældende regler kan jobplanen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere indeholde
aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med
henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter loven.
131
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at bestemmelsen udvides til at omfatte personer omfattet af lovens § 2, nr. 5, 6, 7,11 og
13.
Det betyder, at ”Min Plan” for disse målgrupper også kan indeholde sådanne aktiviteter, da de ofte
vil have behov for en tværgående og helhedsorienteret indsats, som omfatter aktiviteter fra øvrige
forvaltninger (f.eks. socialforvaltningen) eller sundhedssektoren.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.10.1.
Til nr. 29-31 (§ 29, stk.1, 3 og 4)
Efter de gældende regler skal der for personer omfattet af lovens § 2, nr. 1-4, forud for afgivelse af
tilbud efter kapitel 9 b – 12, udarbejdes en jobplan.
Efter de gældende regler, skal der dog ikke udarbejdes en jobplan for disse målgrupper, hvis et
tilbud varer op til 4 uger eller er blevet fastsat ved en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse
inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Personen har dog ret til en jobplan, hvis
vedkommende beder om det. Hvis der ikke kræves udarbejdet en jobplan, skal tilbuddet afgives
skriftligt, og det skal fremgå af sagen, om personen har accepteret tilbuddet.
Det foreslås, at bestemmelsen om, at der forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 9 b – 12 skal
udarbejdes en plan (fremover ”Min Plan”), udvides til at omfatte personer, der er omfattet af § 2, nr.
5-14.
Det foreslås videre, at der fremover altid skal udarbejdes en ”Min Plan”, hvis der afgives et tilbud.
Dette vil sikre, at alle aftaler om aktive tilbud fremgår af »Min Plan«, så den enkelte og
jobkonsulenten har et samlet overblik.
Det foreslås endelig, at en person altid har ret til at få udarbejdet en ”Min Plan”, hvis personen
anmoder om dette.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.10.1.
Til nr. 33 (§ 30 a, stk. 4)
Lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Ny sygedagpengemodel med tidlig
opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.) indeholdt i
§ 2, nr. 14, en ændring af § 30 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ifølge ændringen
skulle”§ 68 c" ændres til: ”og §§ 68 c og 68 g". Ændringen indeholdt et ”og” for meget. Det
foreslås, at dette rettes.
Til nr. 34 (§ 31, stk. 1)
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om indhold og
udformning af jobplanen (fremover ”Min Plan”) og rehabiliteringsplanen.
Det foreslås, at ministeren også kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem personens
”Min Plan” og rehabiliteringsplanen, herunder om at dele af eller hele rehabiliteringsplanen kan
indgå i ”Min Plan”.
132
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 35 (§ 32 a, stk. 1)
Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet
efter integrationsloven, og modtagere af uddannelseshjælp ret til tilbud om et læse-, skrive-, regne-
eller ordblindekursus, hvis en test har vist et behov for det.
Det foreslås, at dagpengemodtagere har ret til tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus, hvis en test har vist behov for det,
Det bliver med hjemmel i loven fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
om afholdelse af læse-, skrive- og regnetest. Det vil bl.a. blive fastsat, at dagpengemodtagere, der
ikke er fyldt 25, og som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, altid skal testes for, om de har
svært ved at skrive, læse og regne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.6.
Til nr. 36 (§ 32 a, stk. 1)
Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse
ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering.
Det foreslås, at dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er fyldt
30 år, får ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.7.
Til nr. 37 (§ 32 a, stk. 2)
Efter gældende regler kan der til dagpengemodtagere alene gives tilbud om vejledning og
opkvalificering i op til i alt 6 uger inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis
personen er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Er personen mellem 30
og 60 år, gælder varighedsbegrænsningen på 6 uger inden for de første 9 måneders sammenlagt
ledighed, og er personen fyldt 60 år gælder varighedsbegrænsningen inden for de første 6 måneders
sammenlagt ledighed.
Som følge af lovforslagets § 1, nr. 35, har dagpengemodtagere ret til et tilbud om læse-, skrive-,
regne- eller ordblindekursus, hvis en test viser behov for det. Det foreslås, at tilbud om læse-,
skrive-, regne- eller ordblindekursus ikke skal medregnes i den varighedsbegrænsning på 6 uger
tilbud om vejledning og opkvalificering dagpengemodtagere. Dagpengemodtagere kan dermed få et
læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, som varer i længere periode end 6 uger.
Til nr. 38 (ny § 33 a og § 33 b)
Efter gældende regler i lovens §§ 32 og 34 kan dagpengemodtagere, der er mellem 30 og 60 år,
inden for de første 9 måneders sammenlagte ledighed få tilbud af jobcenteret om vejledning og
opkvalificering, herunder uddannelsestilbud, i op til i alt 6 uger (varighedsbegrænsning for tilbud
om vejledning og opkvalificering). For dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 30 år og har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, eller som er fyldt 60 år, gælder varighedsbegrænsningen
på 6 uger inden for de første 6 måneders sammenlagte ledighed. Korte vejlednings- og
afklaringsforløb på op til 2 uger samt tilbud om ordinær danskundervisning er dog ikke omfattet af
133
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
varighedsbegrænsningen. Hvis danskundervisning indgår som en betydelig del af et tilbud, kan
tilbuddet have en varighed på op til 26 uger.
Efter de første 9 henholdsvis 6 måneders sammenlagt ledighed er der ikke begrænsninger på
længden af tilbud om vejledning og opkvalificering. Efter gældende lovs § 24 kan et tilbud dog ikke
række ud over tidspunktet, hvor personen har ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Der kan gives tilbud om en del af en uddannelse, f.eks. et år af en uddannelse, som har en
længere varighed, hvor tilbuddet kan gennemføres inden for dagpengeperioden. Personen vil
herefter skulle gennemføre resten af uddannelsen f.eks. på SU.
Efter gældende lovs § 38 modtager en dagpengemodtager under et tilbud om vejledning og
opkvalificering dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har dagpengemodtagere pligt til at
være aktivt arbejdssøgende samt stå til rådighed for henvist arbejde. Det gælder også, når de
deltager i tilbud. Med hjemmel i § 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der dog fastsat
nærmere regler om, at jobcenteret i særlige tilfælde kan fritage en person for kravene om at være
aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for henvist arbejde, mens personen deltager i et tilbud, bl.a.
hvis jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse.
Til § 33 a (pulje til uddannelsesløft)
Det foreslås i ny
§ 33 a,
at der afsættes en pulje, så dagpengemodtagere med størst behov får
mulighed for et uddannelsesløft.
Det foreslås i
stk. 1,
at personer, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet
uddannelse, inden for puljen kan få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering i form af
en erhvervsuddannelse allerede fra ledighedsperiodens begyndelse. En person anses for ufaglært,
hvis vedkommende ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En person
anses for faglært, hvis vedkommende har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet
uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en
erhvervsuddannelse. En uddannelse anses for forældet, hvis personen ikke har anvendt sin
uddannelseskompetence de seneste 5 år.
Det foreslås i
stk. 2,
at uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år.
Dermed vil der kunne være tale om erhvervsuddannelser uden grundforløb og praktikforløb i den
nye erhvervsuddannelse for voksne og erhvervsuddannelser med eller uden grundforløbets 2. del og
med praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik i den nye
erhvervsuddannelse for voksne.
Det foreslås i
stk. 3,
at en person, der deltager i tilbud om uddannelsesløft i form af en
erhvervsuddannelse, fritages for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt
jobsøgende, herunder dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, og til at stå til rådighed for
henvist arbejde.
Det foreslås i
stk. 4,
at varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og
opkvalificering i den første del af ledighedsperioden ikke gælder for tilbud om
134
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
erhvervsuddannelser, som tilbydes i regi af puljen. Dermed kan der gives tilbud om
erhvervsuddannelser i regi af puljen allerede fra ledighedsperiodens begyndelse.
I
stk. 5
foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud om
uddannelsesløft i form af en erhvervsuddannelse. Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes regler om,
at der skal gives tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodtageren reelt har mulighed for
at gennemføre hele uddannelsen, dvs. hvis der gives tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor
dagpengemodtageren skal i praktikforløb, kan der alene gives tilbud, hvis der på uddannelsen er
mulighed for at gennemføre praktikforløbet i skolepraktik.
I overensstemmelse med gældende regler vil personen under tilbuddet om uddannelsesløft kunne
modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter
forslaget til § 48 a,
i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 3, vil dagpengemodtageren under
uddannelsen modtage dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge for
henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, dog højst et beløb svarende til personens hidtidige
dagpengesats. Dagpengemodtagere, der hermed opnår lavere dagpengesats end hidtil, får mulighed
for lån. Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.4. og til lovforslagets § 2, nr. 3 og
14.
I overensstemmelse med gældende regler vil der kunne ydes befordringsgodtgørelse og tilskud til
hjælpemidler til en dagpengemodtager, som deltager i et tilbud om uddannelsesløft i form af en
erhvervsuddannelse, idet der er tale om et tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens
kapitel 10.
Til § 33 b (regional uddannelsespulje)
Det foreslås i ny
§ 33 b,
at der afsættes en regional uddannelsespulje for at understøtte, at flere
dagpengemodtagere kan få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering i form af korte,
erhvervsrettede uddannelsesforløb allerede fra ledighedsperiodens begyndelse.
Det foreslås i
stk. 1,
at dagpengemodtagere inden for puljen kan få tilbud om korte erhvervsrettede
uddannelsesforløb, som fremgår af en regional positivliste.
I
stk. 2,
foreslås det, at varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og
opkvalificering i den første del af ledighedsperioden ikke gælder for uddannelser, som tilbydes i
regi af puljen.
I
stk. 3,
foreslås det, at Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
udarbejder regionale positivlister, som skal godkendes af de Regionale Arbejdsmarkedsråd.
De regionale lister vil blive udarbejdet med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og andre
relevante opgørelser og analyser og vil være oversigter over konkrete, aktuelle jobrettede
uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder.
Listerne udarbejdes i samarbejde med f.eks. VEU-centre og andre uddannelsesudbydere, jobcentre,
a-kasser, brancheorganisationer m.v.
Med den regionale pulje vil det være muligt for ledige f.eks. at få tilbud om privat udbudt
efteruddannelse, herunder f.eks. et offshore sikkerhedskursus, samt uddannelsesforløb, der har en
varighed på over 6 uger. Der skal endvidere være mulighed for, at de regionale positivlister kan
135
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
omfatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og
uddannelsesinstitutioner.
I overensstemmelse med gældende regler modtager en dagpengemodtager under tilbuddet dagpenge
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og der vil kunne ydes befordringsgodtgørelse og tilskud
til hjælpemidler til en dagpengemodtager, som deltager i et tilbud om et kort erhvervsrettet
uddannelsesforløb, idet der er tale om et tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens
kapitel 10.
Til nr. 39 (§ 34)
Efter gældende regler kan der til dagpengemodtagere alene gives tilbud om vejledning og
opkvalificering i op til i alt 6 uge inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis
personen er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Er personen mellem 30
og 60 år, gælder varighedsbegrænsningen på 6 uger inden for de første 9 måneders sammenlagt
ledighed, og er personen fyldt 60 år gælder varighedsbegrænsningen inden for de første 6 måneders
sammenlagt ledighed.
Det foreslås, at perioden med varighedsbegrænsningen på 6 uger for dagpengemodtagere mellem 30
og 60 år ændres fra inden for de første 9 måneder til inden for de første 6 måneders sammenlagt
ledighed.
Alle dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, vil således have en periode på 6 måneders sammenlagt
ledighed, inden de kan få tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger. For
dagpengemodtagere, der er mellem 30 og 50 år, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 75, at ret- og
pligt tilbud skal påbegyndes senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed. For denne gruppe vil der
således være sammenfald mellem perioden, hvor de senest skal påbegynde ret- og pligttilbud og
tidspunktet for ophør af varighedsbegrænsningen på 6 ugers vejledning og opkvalificering.
Til nr. 40- 42 (§ 42 a – nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud for dagpengemodtagere)
Efter de gældende regler kan der ikke gives tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats til
dagpengemodtagere. Tilbud om nytteindsats kan gives til kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere og består i udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige
arbejdsgivere og gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse. Tilbuddet kan have
en varighed på op til 13 uger.
Det foreslås, at dagpengemodtagere fremover kan få tilbud om virksomhedspraktik i form af
nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt
en dagpengemodtager har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Der kan således
alene gives tilbud om nytteindsats til en dagpengemodtager med det formål at afprøve personens
rådighed for den aktive indsats.
Med hjemmel i gældende lovs § 50, 2. pkt., er der i kapitel 9 i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om tilbud om nytteindsats. Det er blandt andet fastsat,
at indholdet af de opgaver, der udføres som nytteindsats, skal ligge ud over det normerede niveau
for opgaveløsningen hos de offentlige arbejdsgivere. Det er videre fastsat, at nytteindsats - ud over
de opgaver, der efter gældende regler kan udføres af kommunen – under visse betingelser tillige kan
136
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bestå af servicearbejde for borgere, som kan dokumentere ikke selv at være i stand til at udføre det
pågældende arbejde på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger.
De administrativt fastsatte regler om indhold m.v. for tilbud om nytteindsats vil også finde
anvendelse for tilbud om nytteindsats for dagpengemodtagere.
Til nr. 43 (§ 42 b og § 52 a)
Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere ret til virksomhedsrettede tilbud herunder
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, som de selv har fundet, hvis betingelserne i
øvrigt er opfyldte.
Det foreslås, at dagpengemodtagere får samme mulighed som kontanthjælpsmodtagere således, at
dagpengemodtagere får ret til virksomhedsrettet tilbud, hvis vedkommende selv har fundet pladsen
og opfylder de formelle regler. Det skal styrke, at jobcentrene har særligt fokus på
virksomhedsrettede tilbud ved vurderingen af, hvad der er det mest relevante tilbud for den enkelte
dagpengemodtager. Endvidere skal forslaget understøtte, at det virksomhedsrettede tilbud så vidt
muligt passer til både personens og virksomhedens behov.
Til nr. 44 (§ 44)
Efter gældende regler kan tilbud om virksomhedspraktik til dagpengemodtagere have en varighed
på op til fire uger. Efter en forsøgsbestemmelse i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og
sygedagpengeområdet har jobcentrene desuden mulighed for at tilbyde virksomhedspraktik i op til 8
uger til dimittender, der som minimum har afsluttet en kort videregående uddannelse, og som endnu
ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse. Forsøgsordningen løber frem til 31.
december 2014.
Det foreslås, at bestemmelsen i forsøgsbekendtgørelsen permanentgøres, således at der kan gives
tilbud om virksomhedspraktik i op til 8 uger til personer, der modtager dagpenge på
dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., såfremt de som minimum har
gennemført en kort videregående uddannelse og ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt
uddannelse.
I forhold til bestemmelsen i forsøgsbekendtgørelsen, er det præciseret, at der ved dimittender forstås
personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der henvises til almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.
Til 45, 54 og 93 (§§ 48, stk.4, § 61, stk. 2, 3. pkt., § 102, stk. 4)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af det samtidigt fremsatte L[XX] – forslag til lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. – hvorefter de lokale og
regionale beskæftigelsesråd ophæves og deres opgaver overtages af de regionale
arbejdsmarkedsråd. Forslaget medfører ingen materielle ændringer.
Til 46 og 47(§ 51, stk. 2)
Efter gældende regler kan dagpenge-, kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
selvforsørgerende få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere fra første
ledighedsdag.
137
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende regler er det en betingelse for at blive ansat med løntilskud hos private
arbejdsgivere, at dagpengemodtagere har været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder. For
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgende er det en betingelse, at
personen har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, hvor personen har
modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en
ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret,
eller har været ledig selvforsørgende.
Det foreslås, at reglerne om forudgående ledighed harmoniseres for de nævnte målgrupper, så der
gælder de samme regler for forudgående ledighed for både ansættelse med løntilskud hos private og
offentlige arbejdsgivere.
Det foreslås derfor, at for at blive ansat med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere skal
dagpengemodtagere have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, og kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgerende skal i en sammenhængende periode på mere
end 6 måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse,
særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesord ning for ledige, der har opbrugt deres
dagpengeret, eller have været ledige selvforsørgende.
Det foreslås endvidere, at de gældende undtagelser fra kravet om forudgående ledighed på 6
måneder for privat løntilskud også gælder for offentligt løntilskud for dagpenge-, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere og selvforsørgende. Det vil sige, at kravet om forudgående ledighed
ikke gælder, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller
højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.
Kravene til forudgående ledighed for offentligt løntilskud betyder samtidig, at dagpengemodtagere
under 30 år ikke kan få tilbud om offentligt løntilskud som ret og pligt tilbud efter de første tre
måneders ledighed. Disse unge vil derfor kunne få tilbud om virksomhedspraktik samt vejledning
og opkvalificering som ret og pligt tilbud efter 3 måneders sammenlagt ledighed. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 75-78 og bemærkninger i pkt. 2.1.2.
Til 48 (§ 51, stk. 2)
Efter gældende regler er det en betingelse for, at sygedagpengemodtagere og personer, der som led i
et jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse, kan blive ansat med løntilskud hos private
arbejdsgivere, at de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, eller sygedagpenge samt
ressourceforløbsydelse i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder.
Som følge af forslagets § 1, nr. 46 og 47, foreslås disse regler ophævet. Reglerne bliver videreført,
jf. lovforslagets § 1, nr. 49 (ad § 51, stk. 3 ).
Til 49 (§ 51, stk. 3)
Efter gældende regler er det en betingelse for, at sygedagpengemodtagere kan blive ansat med
løntilskud hos private arbejdsgivere, at de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge
i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder.
138
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende regler er det en betingelse for at personer, der modtager ressourceforløbsydelse kan
blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, at de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud
efter kapitel 12 eller have været ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mere end
6 måneder.
Efter gældende regler er det en betingelse for, at personer, der som led i et jobafklaringsforløb
modtager ressourceforløbsydelse kan blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, at de har
modtaget ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik,
arbejdsløshedsdagpenge, eller sygedagpenge i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder.
Det foreslås, at de gældende regler videreføres med redaktionelle ændringer.
Det foreslås, at de gældende undtagelser fra kravet om forudgående ledighed på seks måneder for
privat løntilskud også gælder for disse målgrupper. Det vil sige, at kravet om forudgående ledighed
ikke gælder, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller
højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger. Dette svarer til gældende regler.
Til 50 (§ 51, stk. 3, som bliver stk. 4)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 49.
Til 51 (§ 53)
Efter gældende regler kan et tilbud om ansættelse med løntilskud vare op til et år. Dog kan
dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere kun være ansat i et offentligt
løntilskudsjob i op til seks måneder. For revalidender og førtidspensionister kan et tilbud om
ansættelse med løntilskud dog gives ud over et år.
Det foreslås, at dagpengemodtagere fremover kun kan få tilbud om ansættelse i offentligt løntilskud
i op til fire måneder og ansættelse i privat løntilskud i op til seks måneder.
Det foreslås samtidig, at kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere kun kan få tilbud om
ansættelse i offentligt eller privat løntilskud i op til seks måneder.
Derudover foreslås det, at sygedagpengemodtagere, nyuddannede personer med handicap,
ressourceforløbsydelsesmodtagere og personer, der som led i et jobafklaringsforløb modtager
ressourceforløbsydelse, fortsat kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i op til et år, samt at
revalidender og førtidspensionister fortsat kan få tilbud om ansættelse med løntilskud ud over et år.
Til 52 (§ 55, stk. 2)
Efter gældende regler kan lønnen ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
maksimalt udgøre 96,21 kr. pr. time (1. juli 2002). Det svarer til 115,98 kr. i timen pr. 1 oktober
2014.
Det foreslås, at der for dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælps- og
sygedagpengemodtagere, samt personer, der som led i et jobafklaringsforløb modtager
ressourceforløbsydelse, og andre personer, der modtager ressourceforløbsydelse, indføres én
timelønssats for ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Satsen beregnes som 1/37
139
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af højeste dagpenge tillagt arbejdsmarkedsbidrag, hvilket udgør [121,47] kr. pr. time (1. januar
2015).
Til 53 (§ 55, stk. 5)
Efter gældende regler for ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere fastsættes
arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn ved ansættelsesforholdets påbegyndelse for hele
løntilskudsperioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Desuden reguleres
den gennemsnitlige timeløn procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den
individuelle dagpengesats eller hjælp i ansættelsesperioden.
Det foreslås, at arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse.
Det indebærer, at i tilfælde, hvor en person er ansat med løntilskud hen over et årsskifte, vil
arbejdstiden ikke blive påvirket af, at timelønnen reguleres 1. januar, jf. lovforslagets § 1, nr. 56.
Til nr. 55 (§ 63)
Efter gældende regler er de løntilskudssatser, der fremgår af loven, angivet i 2006-niveau.
Det foreslås, at satserne reguleres til det aktuelle niveau pr. 1. januar 2015.
Til nr. 56 (§64)
Efter gældende regler udgør tilskuddet til arbejdsgiver ved ansættelse med løntilskud af dagpenge-,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere hos offentlige arbejdsgivere 115,43 kr. pr. time (pr.
1. januar 2006). Det svarer til 143,14 kr. pr. time 2015-niveau.
Det foreslås, at løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere reduceres til 86,72 kr. (pr. 1. januar
2006). Det svarer til 107,55 kr. pr. time 2015-niveau. Forslaget indebærer, at offentlige
arbejdsgivere i højere grad selv må dække udgifterne ved at have ledige ansat i løntilskud.
Det foreslås endvidere, at løntilskudssatsen til private arbejdsgivere ændres til 2015-niveau, jf.
lovforslaget til § 1, nr. 55.
Til nr. 57- 59 (§ 64)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 54, hvor det foreslås at
regulere satserne til det aktuelle 2015-niveau.
Til nr. 63 (§ 68 d, stk. 1)
Efter gældende regler har en sygedagpengemodtager, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af
sygdom, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, ret til at
få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, når sygedagpengene ophører, jf. § 68 d, stk. 1,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat.
Der er med ændringen tale om en udvidelse af målgruppen for jobafklaringsforløb, som følge af
nærværende lovforslags § 4, nr. 1, hvor der foreslås, at en person, der på første fraværsdag ville
have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke personen var omfattet af tidsbegrænsningen
i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge, ligeledes har ret til at få et
jobafklaringsforløb.
Til nr. 64 (§ 68 d, stk. 2)
140
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende regler skal en sag senest 4 uger efter ophør af sygedagpengene behandles i
rehabiliteringsteamet, jf. § 68 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, som en konsekvens af nærværende lovforslags § 4, nr. 1, hvor det foreslås, at en
person der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke
personen var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, ligeledes har ret
til at få et jobafklaringsforløb, at de 4 uger fremover skal regnes i forhold til tidspunktet for
overgangen til jobafklaringsforløb.
Til nr. 67 (overskrift til § 73 b)
Som en konsekvens af, at ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse omlægges til en ordning
med 6 ugers jobrettet uddannelse, ændres overskriften til ”Kontaktforløb, jobrettet uddannelse,
andre aktører, cv m.v”.
Til nr. 68 (§73 b)
Til stk. 1
Efter de gældende regler har ledige fleksjobvisiterede ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse på
folkeskoleniveau og anden undervisning på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse, i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og i videregående
uddannelse. Med forslaget om omlægning af ordningen til 6 ugers jobrettet uddannelse målrettes
ordningen til ufaglærte og faglærte ledighedsydelsesmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere med
en kort videregående uddannelse, som samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse, svarende til
omlægningen for dagpengemodtagere. Dermed målrettes ordningen til de ledige fleksjobvisiterede,
der har det største behov, i lighed med hvad der foreslås for dagpengemodtagere. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 23 (§ 26 a) til stk. 1.
Derudover ændres ordningen – i lighed med forslaget for dagpengemodtagere – således, at det ikke
længere er muligt at tage flere kurser eller kursusforløb uafhængigt af hinanden. Med den
foreslåede ordning vil det kun være muligt at tage ét uddannelsesforløb under 6 ugers jobrettet
uddannelse, og forløbet skal fremgå af en positivliste, som udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet.
Det kan være et kursus, en uddannelse eller et kursusforløb, der er stykket sammen til en pakke og
fremgår af positivlisten. Om personen bruger alle 6 ugers jobrettet uddannelse er således afhængig
af længden på det forløb, som vedkommende vælger fra positivlisten, da personen kun kan vælge ét
forløb. Uanset, hvad personen vælger, skal det være et forløb, der fremgår af positivlisten. Der
henvises til beskrivelsen af positivlisten i bemærkningerne til nr. 23 (§26 a) til stk. 8.
Uddannelsen skal være afsluttet inden for en periode med sammenlagt ledighed på 9 måneder. I
forhold til de gældende regler afkortes perioden med mulighed for jobrettet uddannelse således fra
12 til 9 måneder, så det svarer til reglerne for dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år.
Det foreslås, at de ledige fleksjobvisiterede kan deltage i de uddannelser, der fremgår af den
landsdækkende positivliste, der udarbejdes for dagpengemodtagere. Positivlisten fastsætter, hvilke
kurser og kursusforløb, der kan vælges iblandt. Positivlisten udarbejdes for at sikre, at der er tale
om en reel jobrettet uddannelse. Vedrørende kurserne henvises til bemærkningerne til nr. 23 (§26 a)
til stk. 8.
Til stk. 2
141
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets omlægning fra selvvalgt uddannelse
til jobrettet uddannelse. Se bemærkninger til stk. 1. Bestemmelsen svarer i sit indhold til den
gældende bestemmelse i § 73 b, stk. 2.
Til stk. 3
Bestemmelsen svarer i sit indhold til den gældende bestemmelse i § 73 b, stk. 3.
Til stk. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets omlægning fra selvvalgt uddannelse
til jobrettet uddannelse. Se bemærkninger til stk. 1. Bestemmelsen svarer i sit indhold til den
gældende bestemmelse i § 73 b, stk. 4.
Til stk. 5
Bestemmelsen svarer i sit indhold til den gældende bestemmelse i § 73 b, stk. 5.
Til stk. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets omlægning fra selvvalgt uddannelse
til jobrettet uddannelse. Se bemærkninger til stk. 1. Bestemmelsen svarer vedrørende bemyndigelse
til at fastsætte regler om støtte til dækning af deltagerbetaling m.v. til den gældende bestemmelse i §
73 b, stk. 6.
Til stk. 7
Bestemmelsen svarer i sit indhold til den gældende bestemmelse i § 73 b, stk. 7.
Til nr. 69
Efter gældende regler finder de regler i kapitel 5 om tilmelding som arbejdssøgende i jobcentre m.v.
og kapitel 8 om tilbudsmuligheder, der gælder for dagpengemodtagere, tilsvarende anvendelse for
personer, der modtagere midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Efter lovforslagets § 1, nr. 6, skal dagpengemodtagere fremover registrere deres
jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog via Jobnet. Det foreslås, at modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse ikke omfattes af dette dokumentationskrav. De vil dermed fortsat være
omfattet af de hidtidige regler om krav til dokumentation af jobsøgning efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.
Efter lovforslagets § 1, nr. 21, vil dagpengemodtagere fremover kunne få rådighedsafprøvende
tilbud, hvis jobcenteret vurdere, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at
medvirke aktivt i indsatsen. Den foreslåede regel herom i § 23 er indsat i kapitel 8 i loven.
142
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget
om rådighedsafprøvende tilbud. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil dermed ikke
kunne få rådighedsafprøvende tilbud af jobcenteret efter lovens § 23.
Til nr. 70 og 71
Efter gældende regler kan modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse få virksomhedspraktik
efter kapitel 11 og ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 efter de regler, der gælder for
dagpengemodtagere, bortset fra de undtagelser, der fremgår af lovens §§ 75 m, stk. 2, 75 n, 75 o, 75
r og 75 s.
Efter lovforslagets § 1, nr. 43, vil dagpengemodtagere fremover få ret til tilbud om
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, såfremt betingelserne er opfyldt, og personen
selv har fundet tilbuddet. Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal
være omfattet af forslaget om ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud.
Hvis en modtager af midlertidig arbejdsmarkedsydelse selv finder en virksomhed, som er
interesseret i at få personen i tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, og
personen kan opfylde de formelle betingelser herfor, vil jobcenteret således – ligesom hidtil – skulle
vurdere, om det er den rette indsats, og jobcenteret kan i stedet vælge at give personen en anden
virksomhedsrettet indsats.
Til nr. 72 (§ 75 n)
Efter gældende regler udgør løntilskuddet pr. time til offentlige arbejdsgivere beløbet i lovens § 63,
stk. 2, nr. 5, for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og som er i tilbud om offentligt løntilskud efter lovens kapitel 12.
Da modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse i videst muligt omfang følger reglerne for
dagpengemodtagere, foreslås det som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 56, hvor løntilskudssatsen
pr. time sættes ned for offentlige arbejdsgivere, som har dagpengemodtagere ansat i løntilskud, at
satsen tilsvarende ændres for offentlige arbejdsgivere, som har personer, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, ansat i løntilskud efter lovens kapitel 12.
Til nr. 73 (§ 75 o):
Efter gældende regler for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., medregnes alle perioder, hvor personen har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en ledighedsperiode, uddannelseshjælp, kontanthjælp,
særlig uddannelsesydelse eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har været i tilbud efter kapitel 12
eller har været ledig selvforsørgende, ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed ved
ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, jf. lovens § 51, stk. 2.
Da modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse i videst muligt omfang følger reglerne for
dagpengemodtagere, foreslås det som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 46, hvorefter der for
dagpengemodtagere skal gælde de samme regler for forudgående ledighed for henholdsvis
ansættelse med løntilskud hos offentlige som for private arbejdsgivere, at modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse også i forhold til ansættelse i løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan
medregne al forudgående ledighed.
143
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til 74 (§ 84)
Efter gældende regler har dagpengemodtagere pligt til at tage imod tilbud i hele deres
ledighedsperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder dog ikke, hvis pligten til
tilbud er bortfaldet, f.eks. fordi de er omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats, fordi de
skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid inden for 6 uger.
Det foreslås, at et tilbud om uddannelsesløft i form af en erhvervsuddannelse, jf. forslaget til § 33 a,
alene kan gives efter aftale mellem jobcenteret og dagpengemodtageren. Dagpengemodtageren har
således ikke pligt til at tage imod et tilbud om uddannelsesløft. Formålet er, at personen skal være
motiveret for gennemførelse af uddannelse.
Det foreslås videre, at når et tilbud om uddannelsesløft er aftalt mellem dagpengemodtageren og
jobcenteret, har personen pligt til at påbegynde og deltage aktivt i tilbuddet.
Det betyder, at dagpengemodtageren kan sanktioners efter gældende regler om selvforskyldt
ledighed og de nye regler om sanktion ved udeblivelse under deltagelse i tilbud, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og de administrativt fastsatte regler med hjemmel i loven, hvis
pågældende ikke påbegynder eller ikke deltager aktivt i et tilbud om uddannelsesløft, som
pågældende har aftalt med jobcenteret. Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.3.4.
og til lovforslagets § 2, nr. 12.
Til nr. 75 og 76 (§ 87 og § 88)
Efter gældende ret har dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år ret og pligt til at påbegynde et tilbud
om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, et tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11
eller et tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 efter senest sammenlagt 9 måneders
ledighed.
Dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år, har efter gældende regler ret og pligt til at påbegynde et
tilbud efter kapitel 10-12 efter senest sammenlagt 6 måneders ledighed.
Det foreslås at fremrykke tidspunktet for, hvornår jobcentrene senest skal give ret og pligt tilbud til
dagpengemodtagere.
Det foreslås i nr. 75, at dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år har ret og pligt til at påbegynde et
tilbud senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed. For dagpengemodtagere, der får et tilbud om
ansættelse med løntilskud, skal tilbuddet dog blot være afgivet inden for 6 måneders fristen, og
være påbegyndt senest 3 uger efter fristen. Dermed sikres det, at jobcentrene har mulighed for at
give tilbud om ansættelse med løntilskud som ret og pligt tilbud for denne gruppe, idet der efter
gældende regler stilles krav om 6 måneders forudgående ledighed for tilbud om ansættelse med
løntilskud hos private arbejdsgivere, og efter lovforslagets § 1, nr. 46, fremover stilles samme krav
om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
Derudover foreslås i nr. 76, at dagpengemodtagere, der er fyldt 50 år har ret og pligt til at
påbegynde et tilbud senest efter sammenlagt 3 måneders ledighed.
Jobcentrene kan fortsat give et ret og pligt tilbud på et tidligere tidspunkt, hvis de vurderer, at det er
relevant for dagpengemodtageren.
144
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 77 (§ 89)
Efter gældende regler har en dagpengemodtager ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud efter
afslutning af første ret og pligt tilbud hver gang, vedkommende har haft 6 måneders sammenlagt
ledighed.
Efter afslutning af det første ret og pligt tilbud har en dagpengemodtager efter de 6 måneders
sammenlagte ledighed også ret til tilbud i resten af ledighedsperioden, hvis vedkommende beder om
det.
Det foreslås at afskaffe gentagen aktivering hver sjette måned, ligesom det foreslås at afskaffe en
dagpengemodtagers ret til aktivering i resten af ledighedsperioden fra seks måneder efter afslutning
af første ret og pligt tilbud. Det indebærer, at dagpengemodtagere har ret og pligt til et aktivt tilbud
efter lovens kapitel 10-12.
Det foreslås endvidere, at et tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om
realkompetencevurdering efter § 32 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 35 og 36, ikke kan træde i stedet for ret og pligt tilbud.
Til nr. 78 (§ 91)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lovens § 89 om ret og pligt til efterfølgende
tilbud foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 77.
Til 79 (§ 98 a)
Efter gældende regler er det arbejdsgiveren, der afgør, hvilke offentlige eller privat udbudte
uddannelser der kan indgå i en jobrotation.
Det har gjort det muligt for arbejdsgiver at kombinere elev- og lærlingeforløb med
jobrotationsforløb. En analyse fra Deloitte foretaget for Beskæftigelsesministeriet viser, at ca. 60
pct. af aktiviteten i 2013 på den ordinære jobrotationsordning bestod af disse forløb.
Det skal ses i sammenhæng med, at muligheden for at kombinere jobrotation og lærlingeforløb
indebærer, at virksomheder dels kan modtage jobrotationsydelse for elever, når de er i praktik i
virksomheden, dels at virksomheden får udbetalt både lønrefusion via AUB og jobrotationsydelse i
elevens skoleperioder.
Denne mulighed er dog midlertidigt lukket med virkning fra sommeren 2013. På dette tidspunkt
lavede man et forsøg, hvorefter jobrotationsydelse i perioden fra 1. juli 2013 til og med 31.
december 2014 ikke kan bevilges, når arbejdsgiveren udbetaler løn, der er knyttet til en
uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om
erhvervsuddannelser eller i henhold til lov om maritime uddannelser, herunder i perioder hvor den
beskæftigede deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed.
Forsøget omfatter også, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis arbejdsgiver samtidig har
adgang til at modtage lønrefusion fra AUB.
Der har således ikke været yderligere tilgang af elev- og lærlingeforløb i jobrotationsordningen
siden forsøgets start.
145
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at forsøgsordningen gøres permanent med det formål at målrette ordningen.
Det forslås på den baggrund, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis den uddannelse, som den
beskæftigede deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddanne lse
i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser. Det betyder, at
arbejdsgiveren heller ikke kan få jobrotationsydelse i perioder, hvor den beskæftigede som en del af
uddannelsen deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed.
Forslaget indebærer desuden, at jobrotationsydelse
beskæftigede deltager i, er en uddannelse, der efter
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles
Eksisterende forløb, som er bevilget før denne lovs
elev- og lærlingeforløb forventes at være afsluttede
i lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.
ikke kan bevilges, hvis den uddannelse, som den
beslutning truffet af bestyrelsen for
med erhvervsuddannelser.
ikrafttræden, vil kunne fortsætte, og de sidste
i 2017. Der henvises til overgangsbestemmelser
Til 80 og 81 (§ 98 a, stk. 3. nr. 3 og 4)
Der er tale om konsekvensændringer, som følge af lovforslaget § 1, nr. 82.
Til 82 (§ 98 a, stk. 3. nyt stk. 5)
Efter gældende regler er der en række betingelser, der skal være opfyldt, for at arbejdsgiveren kan
få udbetalt jobrotationsydelse.
Det foreslås, at der indføres en betingelse, hvorefter arbejdsgiveren ikke kan få udbetalt
jobrotationsydelse, hvis arbejdsgiveren modtager anden offentlig støtte for de timer, den
beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation.
Til 83 (bemyndigelsesbestemmelse i § 98 a, stk. 6)
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler efter § 98
a. Bemyndigelsesbestemmelsen vil i første omgang bl.a. blive anvendt til fastsætte nærmere regler
om, hvad der skal forstås ved, at den beskæftigede midlertidigt deltager i uddannelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at den gældende bemyndigelse i lovens § 110, stk. 2 vil blive
anvendt til at fastsætte nærmere regler om, beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om
administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud og ydelser i forholdet mellem kommune
og arbejdsgiver.
Til 84 (§ 98 b, stk. 1, nr. 1,2 og 3)
Efter gældende regler skal den person, der ansættes som vikar,
1) være dagpengemodtager, og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 3
måneder,
2) være kontanthjælpsmodtager eller uddannelseshjælpsmodtager, og ved ansættelsen have
modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en
ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret,
eller været ledig selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder eller
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3) modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3
måneder.
Det foreslås, at den forudgående ledighedsperiode hæves til henholdsvis 6 måneders sammenlagt
ledighed for dagpengemodtagere og 6 måneders sammenhængende ledighed for
kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere.
Det foreslås ligeledes, at personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og er
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og som ansættes som vikar efter
reglerne om jobrotation, skal have modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på
mindst 6 måneder.
Til 85 (§ 98 b, stk. 1, nr. 3)
Det foreslås, at den hidtil gældende bestemmelse præciseres sprogligt, så bestemmelsen ikke kan
give anledning til tvivlsspørgsmål.
Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til 86 (§ 98 b, stk. 2)
Efter gældende regler kan en vikar i jobrotation maksimalt være ansat i en periode på 12 måneder.
Det foreslås, at den maksimale ansættelsesperiode sænkes, således at en vikar maksimalt være kan
ansat i en periode på 6 måneder.
Den foreslåede ændring vil mindske risikoen for, at vikaren fastholdes længe i støttet beskæftigelse.
Samtidig vil ændringen medføre, at flere vikarer får mulighed for at opnå konkret erhvervserfaring.
Til 87 (§ 98 b, stk. 6)
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler efter § 98
b, herunder om hvilke opgaver vikaren i jobrotation kan varetage, og hvor i virksomheden vikaren
kan ansættes. Bemyndigelsesbestemmelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte regler om, at
vikaren ikke kan ansættes i jobrotation i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat.
Til nr. 88 (§ 98 c, stk. 1)
Efter gældende regler har arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov
om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser inden for områder, hvor der på
tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, ret til tilskud til den løn, de betaler
personen i praktikperioden, såfremt de opfylder en række betingelser.
Det foreslås, at der ikke længere skal være en betingelse for, at arbejdsgiverne har ret til tilskud, at
uddannelsesaftalen indgås inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er
behov for arbejdskraft for så vidt angår aftaler, hvor voksenlærlingen er en dagpenge-,
kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager.
For aftaler, hvor voksenlærlingen er en beskæftiget, gælder denne betingelse stadig, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 90.
147
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til 89 (§ 98 c, stk. 3)
Efter gældende regler udarbejder beskæftigelsesregionen to gange om året en liste over de
uddannelser, der er berettiget til tilskud i forbindelse med voksenlærlingeordningen.
Det foreslås, at beskæftigelsesregionen ikke længere to gange om året skal udarbejde en liste over
de uddannelser, der er berettiget til tilskud. Virksomhederne får dermed mulighed for at modtage
tilskud- uanset branche- for de voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. Der henvises til
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 90, hvor det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering to gange årligt udarbejder en liste over de tilskudsberettigede uddannelser. Listen skal
anvendes for voksenlærlinge, der kommer fra beskæftigelse.
Til 90 (§ 98 e)
Efter gældende regler er det en betingelse for tilskud til arbejdsgivere, der ansætter en person i
henhold til voksenlærlingeordningen, at uddannelsesaftalen er indgået med en person, der ved
uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og ikke har en erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller
overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5
år.
Der kan dog gives tilskud, selvom personen har afsluttet en uddannelse, hvis personen er dagpenge-
eller kontanthjælpsmodtager og har været ledige i 6 måneder, hvis personen er under 30 år, og 9
måneder, hvis personen er over 30 år.
Efter gældende regler kan uddannelseshjælpsmodtagere, som er fyldt 25 år, også være
voksenlærlinge, i det uddannelseshjælpsmodtagere pr. definition er personer under 30 år, som ikke
har erhvervskompetencegivende uddannelser.
Efter gældende regler opgøres ledighed for dagpengemodtagere i sammenlagte perioder og for
kontanthjælpsmodtagere i sammenhængende perioder, hvor personen har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende..
Efter gældende regler kan der ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager
anden offentlig støtte for eleven. Der kan ligeledes ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver, der til
eleven har modtaget en økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at det er en betingelse for tilskud, at uddannelsesaftalen er indgået med en person, der
ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år, er beskæftiget og ikke har en erhvervsuddannelse
eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med
eller overstiger en erhvervsuddannelse, samt at uddannelsesaftalen er indgået inden for områder,
hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering to gange om året udarbejder en
liste over de uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft.
148
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås endvidere, at det er en betingelse for tilskud, at uddannelsesaftalen er indgået med en
person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år, er dagpenge-eller
kontanthjælpsmodtagere og har været ledig i en periode mere end 2 måneder, hvis personen ikke
har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har
anvendt uddannelsen i de sidste 5 år eller har været ledig i en periode på mere end 12 måneder, hvis
personen har sådan en uddannelse.
Det foreslås også, at det er en betingelse for tilskud, at uddannelsesaftalen er indgået med en person,
der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år, er uddannelseshjælpsmodtager og har været ledig
i en periode på mere end 2 måneder.
Det foreslås endelig, at ved opgørelse af kravet om forudgående sammenhængende ledighed for
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, medregnes perioder, hvor personen har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende.
Dette svarer til gældende regler for opgørelse af sammenhængende ledighed for
kontanthjælpsmodtagere.
Det foreslås endvidere, at reglerne om, at der ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i
praktikperioden modtager anden offentlig støtte for eleven, herunder også økonomisk præmie eller
bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det svarer til gældende regler.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
betingelser for tilskud til arbejdsgivere, samt mulighed for tilskud, såfremt den person, der indgås
uddannelsesaftale med, tidligere har været ansat i den pågældende virksomhed, herunder hvis
ansættelsen har været med offentlig støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bemyndigelsen vil blive anvendt, såfremt det viser sig, at ordningen bliver brugt utilsigtet.
Til 91 og 92 (§ 98 g, stk. 1 og 2)
Efter gældende regler udgør tilskuddet til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne,
30 kr. pr. time i praktiktiden hos arbejdsgiveren. Tilskuddet gives i op til de første 2 år af den aftalte
uddannelse. Der kan kun gives tilskud for normal overenskomstmæssig arbejdstid.
Det foreslås, at tilskuddet til virksomheder for uddannelsesaftaler, hvor personen er dagpenge-,
kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager og opfylder øvrige kriterier, hæves til 40 kr. pr.
time i hele den aftalte uddannelsesperiode.
Det foreslås endvidere, at tilskuddet til virksomheder for uddannelsesaftaler, hvor personen er
ufaglært beskæftiget og opfylder øvrige kriterier, forbliver 30 kr. pr. time, og fortsat kun gives i de
første 2 år af den aftalte uddannelsesperiode. Forslaget svarer derfor til gældende regler.
Til nr. 94 (§ 110, stk. 2, 1. pkt. – hjemmel til at fastsætte regler om administration og den konkrete
udmøntning af puljen m.v. og jobrotation)
149
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om beregning og
udbetaling, herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud og
ydelser efter kapitel 12, 14 og 18 og kan herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen
til kommunerne kan overføres til en anden offentlig myndighed.
Det foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om beregning og udbetaling m.v. for puljen til
uddannelsesløft, jf. forslaget til § 33 a, og den regionale uddannelsespulje, jf. forslaget til § 33 b,
herunder om den nærmere udmøntning af puljerne.
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om frister for arbejdsgiverens
og selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning om tilskud efter kapitel 12 og 13.
Efter de glædende regler, er der ikke noget krav om, at arbejdsgiverne skal afregner
jobrotationsydelsen overfor jobcentrene inden for en nærmere angivet periode. Det giver
udfordringer i forhold til økonomistyringen af jobrotationsordningen, i og med der først sent opnås
overblik over det faktiske forbrug.
Det foreslås, at bemyndigelses udvides til også at gælde kapitel 18 om jobrotation i loven.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at indføre en frist for arbejdsgiverens anmeldelse af tilskud i
henhold til jobrotationsordningen, således at arbejdsgiverne alene kan anmode om tilskud for et
tidsrum, der ligger indtil tre måneder forud for fremsættelsen af anmodningen om udbetaling de tre
forudgående måneder. Det skal være med til at give en retvisende kvartalsmæssig indberetning fra
arbejdsgiverne til jobcentrene.
Til nr. 95 og 96 (§ 118)
Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter
for dagpengemodtagerene, når udgiften angår tilbud om vejledning og opkvalificering, det vil sige
ordinær uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering, jf. den gældende § 32, stk. 1.
For at understøtte at uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet bliver mere fokuseret på reel
opkvalificering og for at reducere omfanget af "meningsløs aktivering", foreslås det, at statens
refusion for driftsudgifter for så vidt angår tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, jf. lovens
§ 32, stk. 1, nr. 2, reduceres fra 50 pct. til 0 pct.
Forslaget ændrer således ikke ved statens refusion for tilbud om ordinær uddannelse, som forbliver
på 50 pct. inden for et rådighedsbeløb. Vedrørende refusion for tilbud om uddannelse omfattet af
uddannelsesløftet og den regionale uddannelsespulje, jf. forslaget til §§ 33 a og 33 b, henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 97.
Til nr. 97 (nye §§ 118 b og 118 c om refusion ved uddannelsesløft og regional uddannelsespulje)
Efter gældende lovs § 118 refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes
udgifter til blandt andet tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder uddannelsestilbud, til
dagpengemodtagere.
Det foreslås i ny
§ 118 b,
at staten inden for den afsatte pulje til tilbud om erhvervsuddannelser
under uddannelsesløftet, jf. forslaget til § 33 a, refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til disse
tilbud. For at understøtte brugen af puljen foreslås det, at staten inden for puljen i perioden fra 1.
juli 2015 til og med 30. juni 2017 refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til disse tilbud.
150
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås i ny
§ 118 c,
at staten inden for den afsatte pulje til tilbud om korte, erhvervsrettede
uddannelsesforløb, jf. forslaget til § 33 b, refunderer 80 pct. at en kommunes udgifter til disse
tilbud.
Til 98 (§ 123, stk. 1)
Efter de gældende regler refunderer staten 100 pct. af en kommunes udgifter til jobrotationsydelse
efter § 98 a i loven.
Det foreslås, at statsrefusionen til kommunens udgifter til jobrotationsydelse sænkes fra de
nuværende 100 pct. til 60 pct.
Den foreslåede ændring skal medvirke til, at kommunerne bruger jobrotation, hvor det vurderes at
understøtte den lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Til 99 (§ 127, stk. 2)
Efter gældende regler reguleres den maksimale timeløn procentuelt i overensstemmelse med den
gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer. Det foregår typisk pr. 1. april og 1. oktober,
og er således uafhængig af reguleringen af dagpenge og andre ydelser.
I en årrække er der dog ikke sket nogen regulering af den maksimale timeløn, hvilket har medført
en situation, hvor arbejdstiden pr. uge for en fuldtidsforsikret dagpengemodtager er endt på 39
timer. Dvs. at for at opnå en løn, som ligger på niveau med dagpengene, skal den løntilskudsansatte
have løn for 39 timer. Da den overenskomstmæssige arbejdstid generelt ligger på 37 timer,
medfører det, at den ledige arbejder 37 timer, men får løn for 39 timer.
Det foreslås på den baggrund, at timelønnen i offentligt løntilskud skal beregnes på grundlag af
højeste dagpengesats, som reguleres årligt den 1. januar, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Dermed undgås den uhensigtsmæssighed i arbejdstiden samt aflønning og løntilskud, som de
forskellige reguleringssatser har medført.
Til 100 (§ 127, stk. 3)
Efter gældende regler skal løntilskuddet pr. time for den særlige løntilskudsordning for personer
over 55 år beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Som følge af at reglerne om særlig løntilskudsordning for personer over 55 år udløb den 1. januar
2013, foreslås det, at denne regel ophæves. Der således tale om en konsekvensændring.
Til nr. 101 (§ 128 – konsekvensrettelse)
Efter gældende regler kan der klages over tilbud fra jobcenteret til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
De nærmere regler om klageadgang m.v. fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. Efter disse regler har en klage ikke opsættende virkning. En dagpengemodtager
skal således starte i et tilbud, selvom personen har klaget over det. Hvis personen får medhold i
klagen, kan personen stoppe i tilbuddet, hvis pågældende stadig deltager i tilbuddet.
151
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende regler skal Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffe afgørelse i en sag inden 4
uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis klagen vedrører
jobcenterets afgørelse om et tilbud til en dagpengemodtager, hvor afgørelsen er begrundet i
personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, eller hvis klagen vedrører
jobcenterets afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for en dagpengemodtager, skal varetages af en
anden aktør.
I overensstemmelse med de gældende regler vil dagpengemodtagere fremover også kunne klage
over et rådighedsafprøvende tilbud, hvor jobcenterets afgørelse er begrundet i, at der er tvivl om,
hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
Det foreslås, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgt skal træffe afgørelse i en klagesag om et
rådighedsafprøvende tilbud inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Dette er i overensstemmelse med de gældende regler om behandling af
dagpengemodtageres klager over tilbud, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og
forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende regler skal ansøgning om anerkendelse af en arbejdsløshedskasse sendes til
Arbejdsskadestyrelsen, og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen yder bistand ved oprettelse af nye
arbejdsløshedskasser.
Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen skal desuden godkende ændringer i arbejdsløshedskassernes
vedtægter, før disse bliver gyldige.
Som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet den 26. maj 2014 er sager om
anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter flyttet
fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I overensstemmelse hermed foreslås §§ 33 og 35 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændret fra
Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. På tilsvarende måde skal
den kompetence, der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er givet til direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen, i stedet gives til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvens af ændringen af forslagets til 48 a. Der henvises til bemærkningerne til
nr. 3.
Til nr. 3
Efter gældende regler i lovens § 55, stk. 2, modtager dagpengemodtagere, der deltager i et tilbud
efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, arbejdsløshedsdagpenge efter lovens
§ 55, stk. 1.
152
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det betyder blandt andet, at det beløb, der kan udbetales i dagpenge under tilbuddet svarer til de
dagpenge personen ville være berettiget til ved ledighed.
For en person, der modtager individuelle dagpenge, beregnes dagpengenes størrelse på grundlag af
den hidtidige arbejdsindtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag.
Dagpenge kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af den hidtidige arbejdsfortjeneste,
dog højst 4.075 kr. pr. uge (2014) for fuldtidsforsikrede og 2.715 kr. pr. uge (2014) for
deltidsforsikrede.
Hvis personen modtager dagpenge på dimittendvilkår, udbetales dagpengene med en fast sats
svarende til 82 pct. af højeste dagpenge.
Dagpengene beregnes ugevis. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger.
Det foreslås, at dagpenge til ledige under tilbud om uddannelsesløft efter den foreslåede
bestemmelse i § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er omfattet af kapitel 10 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes på samme måde, som hvis personen er ledig og ikke
deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Dagpenge kan dog under deltagelse i tilbud om uddannelsesløft efter den foreslåede bestemmelse i
§ 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke udbetales med et højere beløb end 80 procent af
højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70.
Højeste dagpenge for en uge udgør herefter 3.260 kr. pr. uge (2014) for fuldtidsforsikrede og 2.170
kr. pr. uge (2014) for deltidsforsikrede.
Det foreslås konkret, at der indsættes en ny bestemmelse i loven, forslagets til § 48 a, hvoraf det
fremgår, at der højst kan udbetales dagpenge med 80 pct. af højeste dagpenge under deltagelse i
tilbud om uddannelsesløftet efter den foreslåede § 33 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Samtidig foreslås det, at bestemmelserne i lovens § 48 og § 55, stk. 1 konsekvensændres, jf.
bemærkningerne til nr. 2 og 7.
Reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder i øvrigt anvendelse. Det betyder blandt
andet, at dagpengemodtagere, der bliver syge under deltagelse i tilbud om uddannelsesløft efter § 33
a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager arbejdsløshedsdagpenge med højst 80 pct. af
højeste arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, under de første 14 dages sygdom.
Dagpengemodtageren bevarer retten til at låne i samme periode. Efter 14 dages sygdom overgår
dagpengemodtageren til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne om sygedagpenge,
jf. § 5. Dette svarer til det, der gælder pr. 5. januar 2015 for almindelige dagpengemodtagere.
Sygedagpengene vil svare til pågældendes individuelle dagpengesats – dvs. ikke begrænset af loftet
på 80 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge og der kan derfor ikke lånes i perioden med udbetaling
af sygedagpenge.
Til nr. 4
153
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende regler i § 52 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse omfattet af de samme regler som dagpengemodtagere, medmindre andet er
bestemt i lovens kapitel 9 b.
Efter lovens § 52 h finder reglerne i kapitel 10, herunder rådighedsreglerne i lovens § 62 og
sanktionsreglerne i lovens § 63 og § 63 a, og kapitel 12, herunder reglerne om dagpengegodtgørelse
i lovens § 84, anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås i
stk. 2,
at forslaget om, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse løbende skal
registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog, ikke skal finde anvendelse på modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil dermed fortsat være omfattet af de hidtidige
regler om, hvordan de skal dokumentere deres jobsøgning. Modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse kan således også fremover dokumentere deres jobsøgning ved f.eks. at
udfylde arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema eller joblog.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 9.
Det foreslås i
stk. 3,
at forslaget om, at medlemmer, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal
sanktioneres, ikke finder anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal dermed ikke sanktioneres, hvis de udebliver en
eller flere dage fra et tilbud, de er begyndt på. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil
efter gældende regler få en sanktion, hvis de udebliver fra en samtale eller aktivitet, eller hvis de
anses for at være selvforskyldt ledige, f.eks. hvis de afslår eller ophører i tilbud uden en gyldig
grund.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 12.
Det foreslås i
stk. 4,
at forslaget om, at dagpengegodtgørelse gradvist afskaffes for medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som har mindre end 3 måneders ansættelse, ikke finder anvendelse på
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Den foreslåede ændring af reglerne om arbejdsgivernes fritagelse for betaling af
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag ved afskedigelse mv., hvis ansættelsesforholdet
har haft en varighed på under 3 måneder, skal dermed ikke finde anvendelse for modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Forslaget betyder, at arbejdsgiverne i overensstemmelse med de hidtil gældende regler fortsat skal
betale G-dage fra første ledighedsdag til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis
betingelserne i øvrigt er opfyldt. Afskediget modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil for
de første 3 ledighedsdage fremover således fortsat modtage en udbetaling fra arbejdsgiveren på
niveau med højeste dagpengesats i stedet for den lavere midlertidige arbejdsmarkedsydelse på 60
pct. eller 80 pct. af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere henholdsvis forsørgere.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 18.
154
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af lovens § 52 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage
til finansieringen af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Finansieringsbidraget
udgør 70 pct. af udgifterne.
Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse
efter §§ 75 p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget
dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke
har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet.
Reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
er imidlertid suspenderet for 2014, jf. lovens § 52 o, 4. pkt.
Som det er foreslået for reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, jf. forslagets § 2, nr. 17, foreslås det,
at reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af statens udgifter til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse ophæves permanent. Dermed sikres der overensstemmelse mellem reglerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Ved udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse for et medlem indbetales der et bidrag til ATP
på 3,84 kr. (2014) for hver time, der udbetales midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Efter de gældende
regler finansieres ATP-bidraget således, at medlemmet selv betaler 1/3.
Hvis kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 70 pct.
eller 100 pct. af udgiften, betaler a-kasserne 1/3 af ATP-bidraget og 1/3 betales af private
arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven. I øvrige tilfælde betaler
staten 2/3 af ATP-bidraget.
Som følge af forslagets § 2, nr. 5, om ophævelse af bestemmelsen om kommunernes
medfinansiering af midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 100 pct. af udgiften, foreslås det at
konsekvensændre bestemmelsen om a-kassers og private arbejdsgiveres medfinansiering af ATP-
bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Til nr. 7
Ændringerne er en konsekvensændring som følge af forslaget til § 48 a. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 3.
Til nr. 8
Som led i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås den gældende ordning med ret til 6
ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige omlagt til en ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet
uddannelse til forsikrede ledige.
155
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ændringerne er konsekvensændringer som følge af forslaget om ændring af 6 ugers selvvalgt
uddannelse til 6 ugers jobrettet uddannelse. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 23.
Til nr. 9
Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr., 1, skal et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse stå til
rådighed for arbejdsmarkedet, herunder være aktivt jobsøgende.
Med hjemmel i § 62, stk. 6, som bliver stk. 7, nr. 1, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse
om rådighed om de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet.
Medlemmet skal kunne dokumentere at have gjort en indsats for at komme ud af ledigheden ved at
søge arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, herunder at have søgt et tilstrækkeligt
antal job og have været realistisk i sin jobsøgning.
Medlemmet skal blandt andet søge arbejde, som pågældende er vejledt om i plan for jobsøgning.
Medlemmet skal også søge konkrete job efter pålæg af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller
anden aktør, og mindst to relevante, konkrete job, som arbejdsløshedskassen pålægger medlemmet
at søge.
Når arbejdsløshedskassen vurderer medlemmets jobsøgning, skal den tage udgangspunkt i plan for
jobsøgning og de jobansøgninger, som medlemmet har medbragt. Hvis medlemmet har søgt job
inden for fagområder, hvor der ikke søges job skriftligt, skal medlemmet mundtligt kunne redegøre
for jobsøgningen.
Et medlem skal i forbindelse med en rådighedssamtale kunne redegøre for sin jobsøgning.
Medlemmet skal bl.a. oplyse om, hvilke job der er søgt, stillingsbetegnelser, geografisk område,
ansøgningens form, om der er tale om en opslået stilling m.v. I praksis sker det normalt ved, at
medlemmet udfylder arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema.
Det foreslås, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse – for at være aktivt arbejdssøgende –
løbende skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog. Medlemmets registreringer i
jobloggen skal løbende bruges af arbejdsløshedskassen til at vurdere, om medlemmet søger
tilstrækkelig bredt, intensivt, realistisk m.v.
Jobloggen skal derfor indeholde detaljerede oplysninger om søgte job og medlemmets planlagte
jobsøgning.
Med hjemmel i § 62, stk. 6, som bliver stk. 7, vil der blive fastsat nærmere regler om medlemmets
pligt til at joblogge, herunder hvilke oplysninger, medlemmet skal registrere i jobloggen, og hvor
ofte, medlemmet skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter. Det bemærkes, at
hjemmelsbestemmelsen den 5. januar 2015 ændres til stk. 7, i kraft af § 5, nr. 7, i lov nr. 720 af 26.
juni 2014.
Forslaget om, at et medlems pligt til løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital
joblog, finder ikke anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil dermed fortsat være omfattet af de hidtidige regler om,
hvordan de skal dokumentere deres jobsøgning. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
156
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kan således også fremover dokumentere deres jobsøgning ved f.eks. at udfylde
arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema eller joblog.
Hvis medlemmet ikke joblogger eller ikke er tilstrækkeligt jobsøgende, skal arbejdsløshedskassen
følge op over for medlemmet efter gældende regler.
Det sker ved, at arbejdsløshedskassen giver medlemmet en frist til at logge sine
jobsøgningsaktiviteter eller indgår en klar aftale om den videre jobsøgning, så medlemmet kan
bevise tilstrækkelig jobsøgning. Fristen for at bevise tilstrækkelig jobsøgning kan være på højest 3
måneder. Ved udløbet af fristen kan arbejdsløshedskassen indkalde medlemmet til en
rådighedssamtale, hvis der skønnes at være behov for det.
Efter gældende regler skal dagpengemodtageren fremlægge dokumentation for sin fulde jobsøgning
i fristperioden, og medlemmet mister dagpengeretten, hvis medlemmet efter fristen fortsat ikke har
bevist, at pågældende er tilstrækkelig jobsøgende.
Medlemmet kan først få dagpenge igen, når pågældende har haft ustøttet arbejde i mindst 300
løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måneder eller i mindst 26 uger uafbrudt har
drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang uden offentlig støtte (fuldtidsforsikrede).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets §
1, nr. 6, med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 10
Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr. 3, skal et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse stå til
rådighed for arbejdsmarkedet, herunder deltage i samtaler i arbejdsløshedskassen.
Indkaldelse til samtaler sker skriftligt og personligt, typisk pr. brev. Arbejdsløshedskasserne har dog
mulighed for at benytte digital kommunikation med medlemmerne.
Det foreslås, at hjemmelsbestemmelsen i gældende lovs § 62, stk. 6, udvides, således at
beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om medlemmets pligt til
selv at booke samtaler med arbejdsløshedskassen via den fælles, digitale løsning, som
Beskæftigelsesministeriet stiller til rådighed. Det bemærkes, at hjemmelsbestemmelsen den 5.
januar 2015 ændres til stk. 7, i kraft af § 5, nr. 7, i lov nr. 720 af 26. juni 2014.
Med hjemmel i bemyndigelsen foreslås det, at der fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om
rådighed om, at medlemmet får pligt til selv at booke de to første rådighedssamtaler med
arbejdsløshedskassen ved at anvende den fælles, digitale løsning, som Beskæftigelsesministeriet
stiller til rådighed (Jobnet).
Pligten til selvbooking gælder rådighedssamtalerne i arbejdsløshedskassen i de første 6 måneder af
ledigheden.
Hvis medlemmet ikke selvbooker en rådighedssamtale inden for den frist, som
arbejdsløshedskassen har givet, vil medlemmet blive afmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret.
Efter gældende regler er konsekvensen af manglende tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret,
at medlemmet ikke kan få udbetalt dagpenge.
157
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forlængelse af forslaget skal der fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen kan fritage
medlemmer fra pligten til at selvbooke.
Efter de 6 måneders ledighed skal arbejdsløshedskassen afholde rådighedssamtaler med
medlemmet, hvis der er behov for det. Disse samtaler har arbejdsløshedskassen også mulighed for,
men ikke pligt til, at lade medlemmet selvbooke, når medlemmet har modtaget besked om det fra
arbejdsløshedskassen. Manglende selvbooking af disse samtaler vil dog ikke betyde, at medlemmet
bliver afmeldt som arbejdssøgende, da pligten til selvbooking i forhold til arbejdsløshedskassen kun
gælder de første 6 måneder. I tilfælde, hvor medlemmet ikke selvbooker efter besked fra
arbejdsløshedskassen, skal arbejdsløshedskassen i stedet indkalde medlemmet til en samtale.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets §
1, nr. 11, med tilhørende bemærkninger (ændring om selvbooking).
Til nr. 11
Efter gældende regler skal et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse stå til rådighed for
arbejdsmarkedet.
Med hjemmel i gældende lovs § 62, stk. 6, som bliver stk. 7, nr. 1-3, er der fastsat nærmere regler i
bekendtgørelse om rådighed om de betingelser, som et medlem skal opfylde for at kunne anses for
at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, om medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen m.v., og
tab af dagpengeretten som følge af manglende rådighed.
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen inden 3 uger efter medlemmets tilmelding som
arbejdssøgende holde en cv-samtale med medlemmet og inden 4 uger holde en vejledningssamtale
med medlemmet. Samtalerne kan holdes sammen. Til vejledningssamtalen skal
arbejdsløshedskassen udfærdige en skriftlig plan for jobsøgning, som indeholder kravene til
medlemmets jobsøgning, herunder blandt andet de fagområder og det geografiske område, som
pågældende skal søge arbejde indenfor.
Senest hver gang, medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed, skal arbejdsløshedskassen
vurdere medlemmets rådighed ved en samtale i arbejdsløshedskassen.
Arbejdsløshedskassen skal også undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl
om rådigheden for arbejdsmarkedet.
Det er foreslået, at der med hjemmel i gældende lovs § 62, stk. 6, som bliver stk. 7, nr. 2, som bliver
nr. 3, jf. forslaget i § 2, nr. 10, og § 65, stk. 6, fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om
rådighed og bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses pligt til at vejlede mv. om, at et ledigt
medlem af en arbejdsløshedskasse inden 2 ugers ledighed skal møde til den første samtale i
arbejdsløshedskassen, hvor arbejdsløshedskassen skal påbegynde en personlig plan, ”Min plan”, for
medlemmet, herunder godkende pågældendes cv og efter en drøftelse med medlemmet fastlægge
kravene til jobsøgningen, som efter gældende regler fremgår af plan for jobsøgning. Reglerne
træder i kraft den 1. juli 2015, således at reglerne finder anvendelse på medlemmer, som melder sig
som arbejdssøgende den 1. juli 2015 eller senere. Det bemærkes, at hjemmelsbestemmelsen den 5.
januar 2015 ændres til stk. 7, i kraft af § 5, nr. 7, i lov nr. 720 af 26. juni 2014.
158
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vedrørende ”Min plan” henvises i øvrigt til pkt. 2.10.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede cv-samtale, som skal holdes inden 2 uger efter, medlemmet har tilmeldt sig som
arbejdssøgende, erstatter de gældende regler om, at arbejdsløshedskassen inden for 3 uger skal
holde en cv-samtale, og at arbejdsløshedskassen inden for de første 4 uger skal holde en
vejledningssamtale.
Arbejdsløshedskassen skal ligesom i dag holde to rådighedssamtaler med medlemmet inden for de
første 6 måneders ledighed. Det foreslås, at der med hjemmel i § 62, stk. 6, som bliver stk. 7, nr. 2,
som bliver nr. 3, fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om rådighed og bekendtgørelse om en
arbejdsløshedskasses pligt til at vejlede m.v. om, at den første rådighedssamtale skal holdes inden
for 3 måneders sammenlagt ledighed. Den anden rådighedssamtale skal holdes tidligst, når personen
har været ledig i sammenlagt 3 måneder, og senest i sammenlagt 6 måneder.
Efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed fra medlemmets tilmelding som arbejdssøgende
foreslås det, at arbejdsløshedskassen alene skal indkalde til rådighedssamtaler efter behov.
Der foreslås, at reglerne om afholdelse af rådighedssamtalerne skal træde i kraft den 1. juli 2015.
Forslaget om, at arbejdsløshedskassen skal holde to rådighedssamtaler med medlemmerne inden for
de første 6 måneders sammenlagte ledighed, og derefter alene efter behov, finder ikke anvendelse
på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. De gældende regler om, at arbejdsløshedskassen
skal holde rådighedssamtaler med modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse senest hver gang,
de har haft 3 måneders sammenlagt ledighed, vil derfor fortsat være gældende i forhold til denne
persongruppe.
Efter gældende regler har medlemmet pligt til at møde til samtaler, arbejdsløshedskassen,
jobcenteret og anden aktør indkalder til. Medlemmet skal kunne møde til samtalerne dagen efter, at
medlemmet har modtaget indkaldelse hertil.
Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra en samtale, som
arbejdsløshedskassen, jobcenteret eller anden aktør har indkaldt medlemmet til skriftligt og
personligt, og som medlemmet har pligt til at møde til. Medlemmet kan få dagpenge igen, når
medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til afsenderen af indkaldelsen.
Det foreslås i § 63 a, stk. 1, at når et medlem selv har booket en samtale, sidestilles medlemmets
booking med en indkaldelse. Det betyder, at medlemmet kan sanktioneres efter de gældende regler,
hvis medlemmet udebliver fra en samtale, som pågældende selv har booket.
Medlemmet kan først få dagpenge igen, når medlemmet har henvendt sig til arbejdsløshedskassen,
jobcenteret eller anden aktør, afhængigt af, hvor samtalen skulle have været afholdt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Efter gældende regler i § 63, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses et ledigt
medlem af en arbejdsløshedskasse for at være selvforskyldt ledigt, blandt andet hvis medlemmet
afslår eller ophører med et tilbud uden en gyldig grund. Det samme gælder, hvis medlemmet uden
159
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gyldig grund udebliver fra et tilbud, og udeblivelsen må sidestilles med et afslag på eller et ophør i
tilbuddet.
Hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund udebliver fra et tilbud, skal kommunen efter
gældende regler i § 36 i lov om aktiv socialpolitik foretage fradrag i hjælpen for det antal dage,
pågældende er udeblevet helt eller delvist. Fradraget sker altid med hele dage, uanset omfanget af
udeblivelsen.
Efter gældende regler i § 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der ikke udbetales
dagpenge til et medlem, som udebliver fra en samtale eller aktivitet, som medlemmet er indkaldt til.
Dagpenge kan først udbetales, når medlemmet har henvendt sig til arbejdsløshedskassen,
jobcenteret eller anden aktør om udeblivelsen.
Der er dog ikke efter gældende regler en procedure, der sikrer, at medlemmet sanktioneres for en
eller flere dages udeblivelse fra tilbud, medmindre tilbuddet helt skal ophøre på grund af for meget
fravær.
Det foreslås i en ny § 63 a, stk. 2, at medlemmer, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal
sanktioneres.
Det betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tidligst udbetales,
når medlemmet igen deltager i tilbuddet.
Den foreslåede sanktion vil også gælde ved udeblivelse fra de foreslåede rådighedsafprøvende
tilbud. Vedrørende disse forslag henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Da der ikke kan udbetales dagpenge så længe medlemmet udebliver fra tilbuddet, kan dagpenge
først udbetales, når medlemmet igen deltager i tilbuddet.
Som det gælder for kontanthjælpsmodtagere, skal tilbudsstederne (kursussteder, uddannelsessteder
og virksomheder) fremover også indberette til jobcentrene, når dagpengemodtagere udebliver under
et tilbud. Jobcentrene skal, når de får besked fra tilbudsstederne om udeblivelse, underrette
medlemmets arbejdsløshedskasse via det fælles datagrundlag.
Inden arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om, hvorvidt medlemmet skal pålægges en sanktion,
skal arbejdsløshedskassen i overensstemmelse med gældende regler sende en partshøring til
medlemmet. Arbejdsløshedskassen skal herefter træffe afgørelse om sanktion, som svarer til antallet
dage med ubegrundet fravær.
Det er fortsat op til tilbudsstedet at afgøre, om et tilbud helt skal afbrydes på grund af for meget
fravær. Hvis tilbuddet helt ophører, sanktioneres ophøret efter de gældende regler om selvforskyldt
ledighed. Den nye sanktionsmulighed supplerer dermed de gældende muligheder for sanktionering i
dagpengesystemet.
160
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når et medlem bliver ledigt, skal arbejdsløshedskassen informere om, hvilke konsekvenser det har
for retten til dagpenge ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder at det får
dagpengemæssige konsekvenser, hvis medlemmet udebliver fra et tilbud.
Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 63 a, stk. 2, som bliver stk. 3, jf.
nærværende lovforslags § 2, nr. 12, blive fastsat nærmere regler om udmøntningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Forslaget om, at dagpengemodtagere, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal sanktioneres,
finder ikke anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal sanktioneres efter de gældende regler og
dermed få en sanktion, hvis de udebliver fra en samtale eller aktivitet, eller hvis de anses for at være
selvforskyldt ledige, f.eks. hvis de afslår eller ophører i tilbud uden en gyldig grund.
Til nr. 13
Efter gældende regler i lovens § 63 a, stk. 2, som bliver stk. 3, kan beskæftigelsesministeren
fastsætte nærmere regler om anvendelsen af den gældende bestemmelse i § 63 a, stk. 1, om sanktion
for udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter, som jobcenteret, anden aktør eller
arbejdsløshedskassen har indkaldt til.
Ved lovforslagets § 2, nr. 12, foreslås, at der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, som
udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på.
Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet igen deltager i tilbuddet.
Det foreslås, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 63 a, stk. 2, udvides således, at
beskæftigelsesministeren også kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af bestemmelsen i stk.
2, hvorefter der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på.
Det foreslås med hjemmel i gældende bemyndigelse i § 63 a, stk. 2, som bliver stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at der blandt andet fastsættes nærmere regler om, at der ikke skal
sanktioneres for udeblivelse, hvis medlemmet har begrundet fravær. Der kan foreligge begrundet
fravær, hvis medlemmet opfylder sin rådighedspligt på anden vis end ved at deltage i tilbuddet, eller
hvis medlemmet ikke skal stå til rådighed for tilbuddet. Det svarer til gældende regler ved
udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter.
Medlemmet vil kunne opfylde rådighedspligten på anden vis, hvis årsagen til udeblivelsen fra
tilbuddet f.eks. er, at pågældende er startet i arbejde, er til ansættelsessamtale eller deltager i en
samtale eller en aktivitet, som pågældende er indkaldt til af jobcenteret, anden aktør eller
arbejdsløshedskassen.
Medlemmet skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis pågældende i forvejen ikke har ret
til dagpenge, f.eks. hvis årsagen til udeblivelsen er, at medlemmet har sygemeldt sig til
arbejdsløshedskassen/jobcenteret eller holder ferie, som pågældende rettidigt har givet besked om
til jobcenteret. Da medlemmet i disse situationer ikke vil have ret til dagpenge, så længe
pågældende ikke står til rådighed, vil det ikke være relevant at give en sanktion i form af træk i
161
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dagpenge. Det gælder også, hvis medlemmet har andre rådighedshindringer, f.eks. fordi medlemmet
er rejst kortvarigt til udlandet eller midlertidigt mangler pasningsmulighed af sit barn.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at der ikke skal sanktioneres, hvis medlemmet har
andet fravær, som i et ordinært ansættelsesforhold også giver mulighed for tjenestefrihed.
Medlemmet kan have fravær, som svarer til muligheden for tjenestefrihed i et ordinært
ansættelsesforhold, hvis pågældende skal deltage i begravelse af et nærtstående familiemedlem eller
skal have samvær med et tvangsfjernet eller anbragt barn. Dette gælder i dag ved udeblivelse fra
samtaler eller aktiviteter. Det foreslås også, at der ikke skal sanktioneres, hvis man har tid hos
speciallæge eller har barns 1. sygedag. Formålet er, at medlemmer i tilbud ikke skal trækkes i
dagpenge i tilfælde, hvor personer på det ordinære arbejdsmarked normalt ville kunne få
tjenestefrihed med løn. Dermed tages der som udgangspunkt de samme rimelige og personlige
hensyn til medlemmer, som der gives medarbejdere på det ordinære arbejdsmarked ved fravær i helt
særlige situationer.
Medlemmet skal overfor arbejdsløshedskassen kunne dokumentere årsagen til udeblivelsen.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, hvornår medlemmet skal give besked til tilbudsstedet, og
konsekvenserne af evt. manglende besked.
Det foreslås, at medlemmet skal give tilbudsstedet besked om fraværet i overensstemmelse med
tilbudsstedets egne regler og procedurer. Manglende besked til tilbudsstedet vil dog ikke i sig selv
betyde, at medlemmet bliver sanktioneret for udeblivelsen, hvis pågældende enten har opfyldt sin
rådighedsforpligtelse på anden vis eller ikke skal stå til rådighed efter rådighedsreglerne.
I forhold til udeblivelser, som svarer til muligheden for tjenestefrihed på det ordinære
arbejdsmarked, skal medlemmet give besked om fraværet til tilbudsstedet, medmindre dette ikke
kræves af tilbudsstedet.
Det skal ved den foreslåede sanktion ikke vurderes, hvorvidt medlemmet har haft en såkaldt gyldig
grund til at udeblive, som det er tilfældet ved vurderingen af, om medlemmet er selvforskyldt ledigt
blandt andet i forbindelse med afslag eller opsigelse af et arbejde eller afslag på eller ophør i et
tilbud. Årsagen er, at medlemmet alene ikke anses for at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet
ved udeblivelsen fra tilbuddet.
Det foreslås endeligt, at der med hjemmel i bemyndigelsen fastsættes nærmere regler om, hvornår
medlemmet igen kan få ret til dagpenge.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Der foreslås indført en låneordning for dagpengemodtagere, som deltager i et tilbud om
uddannelsesløft efter forslaget til § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er tale om et nyt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om
udbetaling af lån under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
162
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0163.png
Det foreslås, at der indsættes et selvstændigt kapitel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der
regulerer betingelserne for ret til lånet. Udgangspunktet for reglerne er, at de med visse tilpasninger
følger de regler, der gælder ved modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås videre, at der ved administrationen af lånemuligheden i videst muligt omfang anvendes
allerede eksisterende løsninger til udbetaling og tilbagebetaling af lånet.
Det foreslås derfor, at administrationen af lånet håndteres og varetages a-kassen, der beregner
lånebeløbet og administrerer udbetalingen af lånet, og at Statens Administration administrerer
tilbagebetalingen af lånet.
Det foreslås videre, at reglerne om forrentning, tilbagebetaling og afvikling af lånet tager
udgangspunkt i de tilsvarende regler om forrentning, tilbagebetaling og afvikling af SU-lån, jf. lov
om statens uddannelsesstøtte (SU-loven). Der henvises til afsnittene om forrentning af lånet og
tilbagebetaling af lånet i pkt. 2.2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvortil der i
øvrigt henvises.
Forslaget til § 75 i
Det foreslås, at personer, der deltager i tilbud om uddannelsesløft efter den foreslåede § 33 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, får ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem de
pågældendes individuelle dagpengesatser og 80 pct. af højeste dagpenge. Det beregnede lånebeløb
reduceres med 37 pct. svarende til en gennemsnitligt beregnet skatteprocent, og opgøres pr. uge.
Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
Det betyder, at det beløb, der udbetales i dagpenge og lån efter skat og ved fuld ledighed vil ca.
svare til, at det samlede beløbet var blevet udbetalt som dagpenge.
For en fuldtidsforsikret dagpengemodtager, der modtager højeste dagpenge udgør lånebeløbet pr.
uge 513 kr. (2014).
Eksempel
En fuldtidsforsikret dagpengemodtager over 30 år, som har ikke andre
skattefradrag end personfradraget som udgør 823 kr. pr. uge. Det fulde ATP
bidrag udgør 47 kr. pr. uge. Skatteprocenten er fastsat til 37 pct.
2014
Max
dagpenge
80 pct.
dp
Lån
I alt kr.
Brutto
kr. pr.
uge
4.075
3.260
815.
ATP kr.
pr uge
47
47
Brutto
efter
ATP
4.028
3.213
Personfradrag
kr.
823
823
Netto pr. I alt kr.
uge
2.842
2.329
513
2.842
2.842
Det bemærkes, at lånebeløbet reguleres én gang årligt og følger reguleringen af dagpenge og andre
afledte ugesatser, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
163
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget til § 75 j
Det foreslås i
stk. 1,
at personer, der ønsker at gøre brug af låneordningen, skal ansøge a-kassen om
lånet.
Ved optagelse af lånet udarbejdes et lånedokument, der underskrives af a-kassen og
dagpengemodtageren. Lånedokumentet angiver rammen for lånet. Rammen udgør det maksimale
beløb, som kan lånes pr. uge, perioden og betingelserne for udbetaling af lånet, herunder regler om
forrentning og tidspunkt for tilbagebetaling af lånet. Det betyder, at dagpengemodtageren, ved
indgåelse af aftale om lån, får overblik over hvor meget, der kan lånes pr. uge og de nærmere vilkår
for lånet, herunder hvor meget, der maksimalt skal tilbagebetales efter tilbuddets ophør. Rammen
indeholder således den maksimale låneperiode svarende til tilbuddets længde og det maksimale
lånebeløb.
Det bemærkes, at det maksimale lånebeløb pr. uge reguleres på samme måde som dagpengene.
Dagpengene reguleres én gang om året, jf. lovens § 47 og § 70. Det vil fremgå af lånedokumentet,
at dagpengemodtageren kan henvende sig til arbejdsløshedskassen, som kan oplyse om størrelse af
det regulerede lånebeløb. Det bemærkes videre, at ved skift mellem deltidsforsikring og
fuldtidsforsikring, vil lånebeløbet skulle reguleres i forhold til den nye forsikringsstatus.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder en standard for lånedokumentet, som a-
kassen og medlemmet skal anvende ved indgåelse af en låneaftale.
Det foreslås i
stk. 2,
at lånet opgøres og udbetales ugevis sammen med dagpengene. Det betyder, at
lånet udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, jf. reglerne i lovens § 46.
Det foreslås i
stk. 3,
at beskæftigelsesministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om rammerne for lånet. Med hjemmel i denne bestemmelse vil der blive fastsat nærmere regler om
betingelserne for at indgå låneaftalen, formen på lånedokumentet og lånedokumentets anvendelse,
samt at tilbagebetaling af lånet skal ske via betalingsservice. Det skal i den forbindelse undersøges,
om lånedokumentet kan gøres digitalt ved brug af blandt andet digital signatur.
Der vil endvidere med hjemmel i § 75 j blive fastsat nærmere regler for beregning af det ugentlige
lånebeløb, herunder om arbejde og indtægters betydning for lånets størrelse.
Det foreslås, at lånebeløbet udbetales med et fast beløb pr. uge, uanset om dagpengemodtageren har
fået foretaget fradrag i dagpengene for arbejde m.v. og derfor ikke har ret til fulde dagpenge i ugen.
Dette gælder også, hvis dagpengene udgør mindre, end hvad der svarer til dagpenge for én dag
(mindsteudbetalingsreglen), jf. bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Dette gælder dog ikke,
hvis pågældende arbejder på fuld tid i ugen. I den situation vil der ikke kunne udbetales lån for
ugen.
Der vil dog ikke kunne udbetales lån for dage, hvor medlemmet ikke har ret til dagpenge på grund
af sygdom, barsel og afholdelse af ferie med egen optjent feriegodtgørelse eller feriedagpenge.
Tilsvarende gælder, hvis den ledige af anden grund ikke har ret til dagpenge, fx som følge af
manglende melding om varig adresseændring, eller hvis den ledige ikke kan få dagpenge i en eller
flere dage, f.eks. som følge af en udeblivelse fra tilbuddet, jf. lovforslagets § 2, nr. 12.
164
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lånebeløbet nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal dage i ugen, tilbuddet løber i, og hvor
personen modtager dagpenge med loftet på 80 pct.
Hvis tilbuddet begynder eller ophører inden udgangen af en uge, det vil sige hvis tilbuddet ikke
påbegyndes en mandag eller afsluttes om fredagen, vil personen modtage den fulde hidtidige
dagpengesats i de dage i ugen, hvor pågældende ikke er i tilbud.
I disse tilfælde reduceres lånebeløbet for ugen også i forhold til antal dage uden ret til dagpenge i
ugen.
Det bemærkes, at pågældende i sygeperioder over 14 dages varighed kan modtage sygedagpenge, i
barselsperioder kan modtage barselsdagpenge og under ferie egen optjent feriegodtgørelse eller
feriedagpenge.
Når en dagpengemodtager ophører i eller afbryder et tilbud om uddannelsesløft, vil
dagpengemodtageren igen få dagpenge med den individuelle dagpengesats, forudsat at pågældende
har ret til dagpenge.
Forslagets § 75 k
Det foreslås, at lånet under deltagelse i tilbud om uddannelsesløft forrentes med årligt 4 pct. Under
lånets udbetaling skal arbejdsløshedskassen ved hver udbetalingsperiode, hvor der udbetales lån til
dagpengemodtageren, oplyse pågældende om hvad udbetaling af lånet betyder for lånets aktuelle
hovedstol og de påløbne renter.
Når dagpengemodtageren ophører i tilbud om uddannelsesløft skal arbejdsløshedskassen opgøre
lånets hovedstol og de påløbne renter.
Som det også gælder for SU-lån foreslås det videre, at lånet forrentes med diskontoen plus 1
procent fra og med dagen efter ophør i tilbud om uddannelsesløft. Hvis den officielle diskonto er
mindre end minus 1, forrentes gælden med 0,0 pct. Renten tilskrives månedligt.
Renteændringer og rentetilskrivning foretages efter samme regler som ved tilbagebetaling af SU-
lån. Hvis den officielle diskonto er mindre end minus 1 pct. forrentes gælden med 0,0 pct.
Hvis personen klager over og får medhold i en klage om forrentning af lånet, afskrives for meget
betalte renter på samme måde som ved SU-lån.
Hvis personen i øvrigt klager over lånet, foreslås det, at klagen ikke har opsættende virkning på
rentetilskrivningen.
Det foreslås, at en dagpengemodtager, der har fået udbetalt lån under deltagelse i tilbud om
uddannelsesløft, og som ønsker at indfri hele eller dele af det skyldige beløb, enten inden tilbuddet
om uddannelsesløft er ophørt eller inden kravet er overgivet til Statens Administration, helt eller
delvist kan indfri det skyldige beløb til arbejdsløshedskassen. Dagpengemodtagerens ekstraordinære
indbetalinger afskrives først til betaling af tilskrevne renter og endelig til nedbringelse af
hovedstolen. Arbejdsløshedskassen overfører herefter det indfriede beløb til Staten
(Beskæftigelsesministeriet). Såfremt det dermed ikke er det fulde skyldige beløb, som er indfriet til
arbejdsløshedskassen, overdrager arbejdsløshedskassen det resterende beløb til Statens
Administration.
165
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslagets § 75 l
Det foreslås i
stk. 1,
at Statens Administration administrerer tilbagebetalingen af lånet efter ophør af
tilbud om uddannelsesløft.
Der vil med hjemmel i stk. 3 blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen, når den har
truffet afgørelse om opgørelse af lånet efter ophør i tilbud om uddannelsesløft, overfører det
samlede krav til Statens Administration efter udløb af klagefristen.
Statens Administration opretter herefter en afviklingsordning.
Det foreslås i
stk. 2,
at tilbagebetalingspligten normalt skal indtræde 1 år efter udløb af det år, hvor
tilbuddet om uddannelsesløft er ophørt. Det betyder, at tilbagebetalingspligten følger reglerne om
afvikling af SU-lån, hvilket betyder, at tilbagebetalingspligten indtræder ca. 1 til 2 år efter afsluttet
uddannelse.
Det bemærkes, at det overordnet set er hensigten, at tilbagebetalingen af lånet skal følge reglerne
om tilbagebetaling af SU-lån, jf. pkt. 2.2.4.2.2. Tilbagebetalingen ved SU-lån påbegyndes dog først
1 til 2 år efter afsluttet uddannelse.
Med hjemmel i den foreslåede
stk. 3,
vil der blive fastsat nærmere regler om afviklingen af lånet,
herunder om den afviklingsordning, som Statens Administration opretter, jf. stk. 1.
De administrativt fastsatte regler skal følge SU-reglerne om afvikling af SU-lån. Det gælder regler
om tilbagebetaling af lånet og afviklingsperiodens længde.
Det betyder, at lånebeløb på under 40.000 kr. skal tilbagebetales over højest 7 år, og at lånebeløb på
mellem 40.000 kr. og under 60.000 kr. skal tilbagebetales over højest 8 år. Lånebeløbet skal
tilbagebetales med mindst 200 kr. pr. måned.
For et fuldtidsforsikret medlem, der er berettiget til højeste dagpenge, udgør det maksimale
lånebeløb for et to-årigt uddannelsesforløb ca. 53.000 kr.
Der vil også blive fastsat nærmere regler om, at Statens Administration, når den modtager
arbejdsløshedskassens afgørelse om opgørelse af lånet, skal sende en tilbagebetalingsplan til
personen, 2-3 måneder før tilbagebetalingspligten indtræder. Dette svarer til gældende praksis ved
tilbagebetaling af SU-lån.
Der fastsættes endvidere nærmere regler om, at Statens Administration kan tilbyde lempelser med
betalingen i form af udsættelse og nedsættelse af afdraget, så længe personen i øvrigt kan afvikle
lånet indenfor den oprindeligt fastsatte afviklingsperiode. Såfremt ganske særlige grunde taler
herfor, vil Statens Administration desuden kunne forlænge afviklingsperioden. Reglerne skal svare
til reglerne på SU-området. Hermed kan reglerne og praksis på studielånsområdet bidrage til
fortolkningen af det foreslåede regelsæt.
Hvis en person ønsker at foretage ekstraordinære indbetalinger eller indfri hele lånet før
afviklingsperioden er slut, kan pågældende gøre dette til Statens Administration. Indbetalte
ekstraordinære beløb afskrives først til betaling af gebyr, herefter tilskrevne renter og endelig til
nedbringelse af hovedstolen.
166
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget § 75 m
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med
opkrævning og tilbagebetaling af lånet.
Der vil blive fastsat regler om, at personer, der misligholder vilkårene for tilbagebetaling af lånet,
vil blive pålagt et rykkegebyr og et evt. opsigelsesgebyr, hvis afviklingsaftalen opsiges.
Forslagets § 75 n
Det foreslås i
stk. 1,
at tilbagebetalingen af lån efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis
medlemmet ikke overholder vilkårene for lånet, herunder ikke betaler forfaldne ydelser.
Det foreslås i
stk. 2,
at kravet administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det
inddrevet hos medlemmet.
Det betyder, at hvis personen ikke overholder vilkårene for lånet og betaler forfaldne ydelser, kan
Statens Administration efter påkrav opsige afviklingsaftalen, så lånet skal indfries straks. Kravet vil
herefter blive overgivet til restanceinddrivelsesmyndigheden under Skatteministeriet, der inddriver
det resterende lånebeløb hos personen. Dette svarer til gældende regler på SU-området.
Efter
stk. 3
skal der betales rente af misligholdte lån. Den rente, der skal betales af misligholdte lån,
følger renten for misligholdte studielån.
Dette svarer også til gældende regler om tilbagebetalingskrav efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. vedrørende uberettiget modtaget dagpenge eller andre ydelser fra en arbejdsløshedskassekasse
og ydelser, der skal betales tilbage som følge af, at et medlem senere modtager løn, pension eller
andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra arbejdsløshedskassen, hvis den har
ret til refusion fra statskassen, og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en
arbejdsløshedskasse, Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen eller
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig.
Til nr. 15
Efter gældende regler yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion for de udgifter, de har haft til
blandt andet dagpenge, jf. lovens § 79.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen tilsvarende får ret til refusion af deres udgifter til udbetaling af
lån. Reglerne om refusion i lovens § 79 finder i øvrigt anvendelse.
Efter gældende regler i lovens § 81 skal arbejdsløshedskassen inden den 15. marts blandt andet
tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering andre oplysninger, herunder
eventuelt en fortegnelse over a-kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for
beregning af de udgifter, som kassen har afholdt efter en række nærmere definerede regler i loven
samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen tilsvarende skal indberette disse oplysninger i relation til de
udgifter, som kassen afholder efter forslaget til nyt kapitel 11 c.
Til nr. 16
167
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende regler finansierer kommunerne delvist statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge,
jf. lovens § 82 a. Finansieringsbidraget udgør 50 pct. af udgifterne til dagpenge under deltagelse i
tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11
(virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hvis ret og pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes
rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til
dagpenge. Reglerne om kommunerens 100 pct. finansiering er suspenderet i 2014 og vil som følge
af gennemførelsen af beskæftigelsesreformen permanent blive ophævet fra og med 2015.
Det foreslås, at kommunerne tilsvarende skal medfinansiere statens udgifter til dagpenge under
deltagelse i tilbud i uddannelsesløft efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det bemærkes, at kommunen ikke skal medfinansiere statens udgifter til lån.
Til nr. 17
Det fremgår af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage til
finansieringen af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af
udgifterne til dagpenge.
Bidraget udgør dog kun 50 pct. under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær
uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Hvis ret og pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør
bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge.
Reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til dagpenge er imidlertid
suspenderet for årene 2013 og 2014, jf. lovens § 82 a, stk. 7. Arbejdsløshedsdagpenge opgøres og
udbetales i uger, og suspensionen har virkning fra uge 1 i 2013 (den 31. december 2012 til og med
uge 52 i 2014 (den 28. december 2014).
Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at ledige
blev aktiveret rettidigt. Endvidere har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også betydet, at
der er blevet gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Samtidig har det vist sig, at
suspensionen af reglerne om strafrefusion ikke har ført til, at kommunerne har slækket på
rettidigheden.
Det foreslås derfor, at reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af statens udgifter til
arbejdsløshedsdagpenge ophæves permanent.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
En arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder, skal betale medlemmer af en
arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-dage).
Betingelserne for, at en arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse er bl.a., at medarbejderen
168
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
er medlem af en arbejdsløshedskasse og har været ansat som lønmodtager,
inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget i et omfang, der svarer til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (som regel 74 timer),
hjemsendes eller har arbejdsophør som følge af afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt
akkord, vikaransættelse eller lignende, og
ikke falder ind under de såkaldte bortfaldsgrunde, som f.eks., at arbejdsophøret væsentligst
skyldes medlemmet, at medlemmet afslår skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse hos samme
arbejdsgiver, eller at medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene.
Dagpengegodtgørelsen udbetales for hele eller halve ledighedsdage. Betalingen for en G-dag svarer
til højeste dagpengesats for en dag, svarende til 815 kr. og 408 kr. for en halv G-dag (2014 niveau).
Medlemmets forsikringsstatus (fuldtids- eller deltidsforsikret) er uden betydning for størrelsen af
satsen for G-dagene. Tilsvarende har størrelsen af medlemmets sats heller ikke betydning for
størrelsen af G-dagene.
Arbejdsgiveren skal højest betale godtgørelse for 16 G-dage for den samme person i løbet af et
kalenderår. En halv G-dag tæller i den sammenhæng som 1 godtgørelsesdag.
Retten til dagpengegodtgørelse er ikke betinget af, at pågældende er berettiget til ydelse efter loven.
Der kan ikke udbetales ydelser for dage, hvor et medlem har ret til dagpengegodtgørelse. Det er
derfor uden betydning, om medlemmet rent faktisk har fået udbetalt G-dage af arbejdsgiveren.
Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om betingelserne for betaling af dagpengegodtgørelsen er
opfyldt, og udbetaler godtgørelsen til medlemmet. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler G-dage, og
medlemmet mener sig berettiget til den, kan medlemmet bede sin arbejdsløshedskasse om hjælp til
at få godtgørelsen betalt.
Det foreslås, at reglerne om dagpengegodtgørelse gradvist afskaffes for medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som har mindre end 3 måneders ansættelse. De 3 måneder regnes fra datoen
for 1. dag i ansættelsesforholdet til og med fratrædelsesdatoen. Månederne opgøres som løbende
måneder. Ansættes medlemmet efterfølgende hos den samme arbejdsgiver begynder en ny periode
på 3 måneder.
Afskaffelsen af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgøre lse for ansatte med mindre end 3
måneders ansættelse indfases således, at arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betaler for 1. og 2.
ledighedsdag, i 2017 betales for 1. ledighedsdag. Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet for
ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder.
Beskæftigelseskravet på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger inden for de sidste 4 uger vil
fortsat være gældende. Kravet kan således også anses for at være opfyldt i 3 måneders perioden.
For medlemmet betyder afskaffelsen, at medlemmet i stedet vil kunne modtage ydelse efter loven
for de dage, hvor der efter de gældende regler udbetales G-dage.
Afskaffelsen betyder, at virksomhederne får større fleksibilitet i forbindelse med kortvarig
ansættelse af arbejdskraft, som det fx særligt er gældende i vikarbranchen.
169
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget vil endvidere betyde en vis administrativ lettelse for virksomhederne i forbindelse med
administrationen af G-dagsordningen.
Reglerne om dagpengegodtgørelse ændres i øvrigt ikke.
Forslaget om arbejdsgivernes fritagelse for betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3.
ledighedsdag ved afskedigelse mv., hvis ansættelsesforholdet har haft en varighed på under 3
måneder, finder ikke anvendelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at
arbejdsgiverne i overensstemmelse med de hidtil gældende regler fortsat skal betale G-dage fra
første ledighedsdag til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er
opfyldt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19 og 20
Ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge for et medlem indbetales der et bidrag til ATP på 3,84
kr. (2014) for hver time, der udbetales dagpenge. Efter de gældende regler finansieres ATP-bidraget
således, at medlemmet selv betaler 1/3.
Hvis kommunen bidrager til finansieringen af dagpengene med 70 pct. eller 100 pct. af udgiften,
eller hvis kommunen ikke bidrager til finansieringen af dagpengene, betaler a-kasserne 1/3 af ATP-
bidraget og 1/3 betales af private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller
lønsumsafgiftsloven. I øvrige tilfælde betaler staten 2/3 af ATP-bidraget.
Som følge af forslagets § 2, nr. 17, om ophævelse af bestemmelsen om kommunernes
medfinansiering af dagpengene med 100 pct. af udgiften, foreslås det at konsekvensændre
bestemmelsen om a-kassers og private arbejdsgiveres medfinansiering af ATP-bidrag af dagpenge.
Til nr. 21
I medfør af § 62, stk. 6, som bliver stk. 7, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om de
betingelser, et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal opfylde for at kunne anses for at stå til
rådighed for arbejdsmarkedet.
Efter gældende regler skal et medlem have bopæl og opholde sig i Danmark for at kunne få
arbejdsløshedsdagpenge.
Med den foreslåede ændring til § 91, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil
arbejdsløshedskasserne få øget adgang til oplysninger i CPR gennem det fælles it-baserede
datagrundlag på beskæftigelsesområdet om egne medlemmers tidligere bopæl og familiemæssige
forhold.
Der vil blive fastsat regler om, at arbejdsløshedskasserne skal kontrollere medlemmets bopæl og
ophold i Danmark, når arbejdsløshedskassen rådighedsvurderer medlemmet. Efter gældende regler
skal arbejdsløshedskassen rådighedsvurdere medlemmet ved en personlig samtale, senest hver gang
medlemmet har været ledig i sammenlagt 3 måneder.
Arbejdsløshedskasserne vil gennem det fælles datagrundlag på beskæftigelsesområdet få adgang til
oplysninger, om et medlem har haft anden bopæl end den aktuelle inden for de seneste 3 år, om der
170
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
er registreret flere end 2 voksne på den aktuelle bopæl, og om medlemmets ægtefælle/samlever eller
børn er registreret på den aktuelle adresse. Hvis medlemmet har haft anden bopæl end den aktuelle
inden for de seneste 3 år, og der er registreret flere end 2 voksne på adressen, skal
arbejdsløshedskassen undersøge sagen nærmere. Sagen skal dog ikke undersøges nærmere, hvis
medlemmets ægtefælle/ registrerede samlever eller børn er registreret på adressen, idet det da må
formodes, at den oplyste adresse er medlemmets reelle bopæls- og opholdsadresse.
Med den foreslåede ordning får arbejdsløshedskassen kun adgang til oplysninger om egne
medlemmer. Arbejdsløshedskassen får oplyst, om der er registreret flere end 2 voksne på den
aktuelle adresse, men den får ikke andre oplysninger om de personer, der er registreret på adressen.
Hvis arbejdsløshedskassen kommer i tvivl om, hvorvidt medlemmet opfylder kravet om bopæl og
ophold i Danmark, skal arbejdsløshedskassen anmode medlemmet om at sandsynligøre, at
medlemmet har bopæl og ophold på den adresse, der er oplyst i CPR. Sandsynliggørelsen kan bl.a.
ske ved dokumentation af forbrug her i landet, f.eks. ved udskrift af digitale betalinger.
Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og
samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de
personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen,
jf. persondatalovens § 5, stk. 1.
Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis, som
var gældende før persondatalovens ikrafttræden, og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra
flertallet i Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om
offentlige myndigheders registre (L50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med
samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at
myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, med mindre særlige
forhold gør sig gældende.
Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed
gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden
kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt mulig kun finder sted, hvis de personer, der
omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til
myndigheden.
I forhold til information til berørte om kontrolordningen gælder det, at de anerkendte
arbejdsløshedskasser er ansvarlige for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, og de skal
derfor orientere om kontrolordningen, når de berørte personer søger om arbejdsløshedsdagpenge.
Dette kan i forhold til arbejdsløshedsdagpenge m.v. f.eks. ske på den ledighedserklæring,
medlemmet skal udfylde, på dagpengekortet eller i evt. digitale selvbetjeningsløsninger, som
arbejdsløshedskasserne stiller til rådighed i forbindelse med indgivelse af dagpengekort m.v.
Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af
oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være
uforenelig med disse formål (finalité-princippet).
Arbejdsløshedskasserne vil få adgang til dette landsdækkende register i det fælles it-baserede
datagrundlag. Arbejdsløshedskasserne vil få oplyst medlemmets aktuelle og tidligere adresser inden
171
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for de seneste 3 år og antallet af personer registreret på adressen, herunder antallet af børn under 18
år. Arbejdsløshedskassen vil ikke få oplyst cpr.-nummer eller andre oplysninger end de anførte om
andre personer end medlemmet.
Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og
oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som
oplysningerne er indsamlet til.
Arbejdsløshedskasserne vil få oplyst medlemmets aktuelle og tidligere adresser inden for de seneste
3 år og antallet af personer registreret på adressen, herunder antallet af børn under 18 år.
Arbejdsløshedskassen vil ikke få oplyst cpr.-nummer eller andre oplysninger end de anførte om
andre personer end medlemmet. Det er vurderingen, at behandlingen af de pågældende oplysninger
kan finde sted i overensstemmelse med persondatalovens § 6, nr. 6, idet arbejdsløshedskasserne
med den foreslåede bestemmelse pålægges at foretage behandlingen. Efter persondatalovens § 6, nr.
6, kan der således behandles personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til
udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige
eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Arbejdsløshedskasserne skal forud for iværksættelsen af sammenstilling og samkøring anmelde
denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 46, og de skal indhente tilsynets udtalelse, inden
behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Efter gældende regler er der i lovens §§ 98 og 99 fastsat regler om, at klage over en
arbejdsløshedskasses afgørelse inden fire uger kan indbringes for Center for Klager om
Arbejdsløshedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Det foreslås, at klager over Statens Administrations afgørelser om tilbagebetaling m.v. af lånet jf.
lovforslagets§ 2, nr. 14, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, som også er
klageinstans i spørgsmål om dagpenge m.v. Klagefristen er 4 uger og en afgørelse fra
beskæftigelsesudvalget vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
Det bemærkes, at klager over afgørelser, som arbejdsløshedskassen har truffet i medfør af
lovforslagets § 2, nr. 14, sker efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
dermed på samme måde, som klager over arbejdsløshedskassens øvrige afgørelser efter loven.
Til § 3
Til nr. 1 og 3
Ændringen er en konsekvens af, at Pensionsstyrelsen er nedlagt.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med kommunernes vurdering af en
jobparat kontanthjælpsmodtagers rådighed.
172
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i lighed med, hvad der var gældende for
Pensionsstyrelsen, indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling
til muligheden for en sanktion efter bestemmelserne i §§ 42 og 43, hvis styrelsen har modtaget
oplysninger om, at en person kan være omfattet af disse bestemmelser.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvens af, at Udlændingeservice har skiftet navn til Udlændingestyrelsen i
forbindelse med omlægningen af ressortområder mellem det tidligere Integrationsministerium og
Beskæftigelsesministeriet.
Til nr. 4 og 5
Ved en fejl blev § 23, stk. 3, 3. pkt., og § 25, stk. 4, 3 pkt., ikke konsekvensrettet i forbindelse med
indførelsen af reglerne om et barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014. Efter gældende
lovgivning kan uddannelseshjælp/kontanthjælp, aktivitetstillæg og månedligt tillæg til børnebidrag
samlet højst udgøre 14.203 kr. (satsen for 2014). Barselstillæg er ikke omfattet af bestemmelserne.
Da det ikke har været hensigten, at barselstillæg ikke skulle indgå i bestemmelserne, foreslås det, at
bestemmelserne ændres således, at barselstillæg indgår i opgørelsen.
Til nr. 6
Der er tale om en teknisk ændring, således at der i § 38, stk. 2, henvises til § 11, stk. 5, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som er den rette bemyndigelsesbestemmelse. Reglen anvendes, når en
person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at den pågældende er
arbejdssøgende, jf. § 8a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, og den pågældende som følge heraf er
blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat i § 11, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 7 og 8
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at jobplanen skifter navn til ”Min Plan”.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.10.1 og bemærkningerne til § 1, nr. 1.
Til nr. 9 og 10
Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af sygedagpengereformen ikke indsat regler
om satsregulering for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 9 og 10,
i lov om aktiv socialpolitik med indførelsen af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Dette var forudsat i aftalen om sygedagpengereformen, idet ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb i størst muligt omfang skulle svare til reglerne om ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb.
Efter forslagene til ændring af § 109, stk. 1, nr. 7 og stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, indføres der
regler om satsregulering af fradrag for indtægter i forbindelse med aktivering i fx ansættelse med
løntilskud i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j, stk. 10, og det beløb, som fradrag for lønindtægt i
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 j, stk. 9, skal beregnes på baggrund af.
Da loven forslås at træde i kraft den 1. januar 2015 foreslås det, at beløbet i
§ 69 j, stk. 10,
i lov om
aktiv socialpolitik angives i 2015-niveau, svarende til 17,73 kr. Det samme gør sig gældende i
forhold til det beløb, der fremgår af
§ 69 j, stk. 9,
i lov om aktiv socialpolitik, som svarer til 13.648
kr.
173
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 11 (§ 69 t, stk. 1)
Efter gældende regler kan en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person, der
overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb, få refusion for de timer, som arbejdsgiveren
udbetaler løn for, jf. i § 69 t, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen finder således alene
anvendelse i de tilfælde, hvor den sygemeldte er ansat hos en arbejdsgiver på tidspunktet for
overgangen til jobafklaringsforløbet.
Som en konsekvens af nærværende lovforslags § 4, nr. 1, hvor det foreslås, at en person - der på
første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke personen var
omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge - ligeledes har ret til at få et
jobafklaringsforløb, foreslås det, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person,
der påbegynder et jobafklaringsforløb som følge af § 24 a i lov om sygedagpenge, ligeledes får ret
til refusion. Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er hensigten således at sikre, at
arbejdsgiverens ret til refusion gælder for alle ansatte, der overgår til et jobafklaringsforløb, uanset
hvornår dette sker.
Har en person to arbejdsgivere, hvoraf kun den ene skal udbetale løn i en arbejdsgiverperiode efter
sygedagpengelovens regler, vil denne arbejdsgiver få ret til refusion for udbetalt løn fra den dag,
hvor den sygemeldte påbegynder jobafklaringsforløbet, jf. forslaget til § 24 a, stk. 3, nr. 1 og stk. 4,
i lov om sygedagpenge.
Til 12 (§ 69 t, stk. 4)
Efter de gældende regler i sygedagpengeloven kan en arbejdsgiver have ret til refusion i
arbejdsgiverperioden, hvis den pågældende arbejdsgiver har tegnet en forsikring efter lovens § 55
eller har indgået en aftale efter lovens § 56 i forbindelse med lønmodtagers kroniske sygdom.
Med den foreslåede § 69 t, stk. 4, sikres det, at en arbejdsgiver ikke kan få ret til fuld refusion efter
både sygedagpengelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3 for den samme periode. Der skal således
ske en nedsættelse af refusion efter stk. 1-3 med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov
om sygedagpenge.
Til 13 (§ 69 u)
Efter de gældende regler i § 69 u i lov om aktiv socialpolitik kan beskæftigelsesministeren fastsætte
regler om beregning, frister for anmodning, udbetaling, administration mv. for arbejdsgiverens
refusion af ressourceforløbsydelse. Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte regler om, at
arbejdsgiveren skal anmode lønmodtagerens opholdskommune om udbetaling af refusionen efter
lovens § 69 t for udbetalt løn. Der kan alene ydes refusion for et tidsrum, der ligger indtil 3 måneder
forud for anmodningen om refusion.
Med forslaget til ændring udvides beskæftigelsesministerens bemyndigelse, således at ministeren
kan fastsætte regler om, hvordan den nedsatte refusion efter lovens § 69 t beregnes, herunder at
refusionen nedsættes med det beløb, som arbejdsgiver kan modtage fra kommunen efter lov om
sygedagpenge. Nedsættelsen opgøres pr. dag.
Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om arbejdsgiveres anmodning om refusion og
tilbagebetaling af refusion i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.
174
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 14 (§ 74 a, stk. 2)
Der er tale om en sproglig korrektion, således at det klart fremgår af bestemmelsen, at
ledighedsydelsen udbetales efter § 74 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Der er ikke med
ændringen tilsigtet en ny retsstilling.
Til nr. 15-17 (§ 75, stk. 1, nr. 1 og stk. 5 samt § 76)
Efter de gældende regler i § 75, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal en modtager af
ledighedsydelse være aktivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning skal være tilpasset til, at
vilkårene for ledighedsydelsesmodtagere ikke er de samme som for andre ledige. Personen skal
søge arbejde på den måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal hjælpe ledighedsydelses-
modtageren med den aktive jobsøgning, herunder fx med at formidle kontakt til arbejdsgivere.
Jobcenteret skal også yde en aktiv indsats i forhold til at bringe ledighedsydelsesmodtageren tættere
på arbejdsmarkedet, herunder yde vejledning og hjælp ved den aktive jobsøgning.
Efter den gældende § 76 i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret, hvis en modtager af
ledighedsydelse ikke er aktivt jobsøgende, give pågældende en frist på op til 3 måneder til at
dokumentere sin aktive jobsøgning.
Jobcenteret skal sammen med ledighedsydelsesmodtageren lægge en plan for personens jobsøgning
i fristperioden. Hvis personen ikke overholder planen, skal kommunen ved fristens udløb vurdere,
om personen har været aktivt jobsøgende.
Det foreslås i § 75, stk. 1, nr. 1, at en modtager af ledighedsydelse – som et led i den aktive
jobsøgning – løbende skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog på ”Min side” på
Jobnet. Ledighedsydelsesmodtagerens registreringer i jobloggen skal bruges af jobcenteret til at
vurdere, om personen søger tilstrækkelig bredt, intensivt, realistisk m.v.
Jobloggen skal derfor indeholde detaljerede oplysninger om søgte job og den lediges planlagte
jobsøgning.
Det foreslås i § 75, stk. 5, at jobcenteret kan fritage en ledighedsydelsesmodtager fra at anvende
jobloggen til at registrere sine jobsøgningsaktiviteter, hvis det ikke er muligt eller meget vanskeligt
på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis jobcenteret har fritaget en person fra
at anvende jobloggen, skal ledighedsydelsesmodtageren og jobcenteret aftale, hvordan den
pågældende skal dokumentere sin aktive jobsøgning.
I § 76, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at det indgår i den aktive jobsøgning, at
ledighedsydelsesmodtageren dokumenterer sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen eller på anden
måde dokumenterer sin aktive jobsøgning, jf. forslaget til ny § 75, stk. 5.
Hvis jobcenteret er i tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse er aktivt jobsøgende,
herunder at den pågældende ikke har registeret sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på ”Min
side” på Jobnet eller på anden måde har dokumenteret sin aktive jobsøgning, skal jobcenteret give
den pågældende en frist på op til 3 måneder til at bevise sin aktive jobsøgning fx ved at registrere
sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen. Dette følger af den gældende § 76, stk. 1, nr. 1 samt
forslaget til ændring af denne bestemmelse.
175
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der skal i forbindelse med, at der gives en frist til at bevise den aktive jobsøgning, lægges en plan
for personens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan indgå antallet af ansøgninger, som den
pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder, der skal søges fleksjob, en
gennemgang af personens cv, en frist til at lægge tidligere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen m.v.
Jobcenteret skal endvidere vejlede personen om, hvordan personen kan finde fleksjob, give tilbud
om kurser i jobsøgning m.v.
Når fristperioden udløber, skal jobcenteret efter den gældende § 76, stk. 1, 3. og 4. pkt. vurdere, om
den pågældende er aktivt jobsøgende, herunder om den pågældende har dokumenteret sine
jobsøgningsaktiviteter i jobloggen eller på anden måde, som aftalt med jobcenteret. Hvis den aftalte
plan med jobcenteret ikke er fulgt, skal jobcenteret vurdere, om den pågældende har haft en rimelig
grund til ikke at følge planen fx sygdom. Ved denne vurdering skal det endvidere indgå, om
modtageren af ledighedsydelse har deltaget i samtaler, aktiviteter og tilbud, som jobcenteret har
indkaldt til. Herudover skal det indgå, om personen har søgt ledige fleksjob. Hvis
ledighedsydelsesmodtageren ikke har lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind på jobloggen, men på
anden måde kan dokumentere sin aktive jobsøgning fx via tilbagemeldinger fra arbejdsgivere, kan
der ikke træffes afgørelse om, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende.
Hvis jobcenteret vurderer, at personen ikke er aktivt jobsøgende, mister den pågældende retten til
ledighedsydelse. Dette følger af de gældende regler i § 76, stk. 1, 4. pkt. Selvom personen mister
retten til ledighedsydelse, er personen fortsat visiteret til et fleksjob, og jobcenteret skal fortsat bistå
borgeren med at finde et fleksjob.
Personen kan igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et
fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter at have mistet retten til
ledighedsydelse, jf. den gældende § 76, stk. 2.
Til nr. 18 og 19 (§ 77 a, stk. 2 og 4)
Efter de gældende regler for modtagere af ledighedsydelse, kan kommunen ikke foretage fradrag i
hjælpen for de dage, hvor den pågældende uden rimelig grund udebliver fra et tilbud.
Hvis jobcenteret vurderer, at den pågældende handlemåde kan sidestilles med et afslag på et tilbud
på grund af fraværet, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at ledighedsydelsesmodtageren ikke kan
modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. § 77 a, stk. 2 og 4. Hvis den pågældende igen inden for en
periode på 12 måneder afviser et tilbud, mister den pågældende retten til ledighedsydelse, jf. § 77 a,
stk. 3.
Hvis jobcenteret efter de gældende regler er i tvivl om, hvorvidt den pågældende står til rådighed
for et fleksjob på grund af udeblivelserne, kan jobcenteret efter § 75, stk.2, afprøve den
pågældendes rådighed ved fx at anvende et tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Hvis jobcenteret vurderer, at personen ikke står til rådighed, og der ikke er en
rimelig grund til den manglende rådighed, skal kommunen træffe afgørelse om, at personen mister
retten til ledighedsydelse. Dette følger af den gældende § 77 b, stk. 1.
En person, som har mistet retten til ledighedsydelse efter de gældende § 77 a, stk. 2 - 4 eller § 77 b,
stk. 1, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder
inden for 18 måneder efter at have mistet retten til ledighedsydelse.
176
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter de gældende regler kan en person, som er omfattet af målgruppen for mindre intensiv indsats,
jf. § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke få en sanktion ved udeblivelse fra tilbud, så
længe den pågældende opfylder betingelserne i § 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Baggrunden for dette er, at der er tale om, at personens deltagelse i tilbuddet
er frivillig. Som følge heraf er der ikke pligt til at påbegynde, deltage i eller afslutte tilbuddet.
Det er personen, som skal dokumentere at være omfattet af en årsag, som kan begrunde en mindre
intensiv indsats. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at personen fortsat skal være
omfattet af den almindelige indsats, fx fordi jobcenteret vurderer, at personen skal fortsætte i det
igangsatte tilbud.
Det foreslås i § 77, stk. 2, at en person, som uden en rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få
arbejde, ikke kan modtage ledighedsydelse for de dage, hvor den pågældende helt eller delvist er
udeblevet fra tilbuddet.
Det er en konkret vurdering, om der er tale om en udeblivelse. Hvis en person fx en enkelt gang er
forsinket på grund af problemer med offentlig transport, er der ikke tale om en udeblivelse. Hvis en
person derimod ofte kommer for sent til tilbuddet, kan jobcenteret efter en konkret vurdering anse
personen for delvist at være udeblevet fra tilbuddet.
Eksempel 1 - En person, der har et tilbud på 10 timer fordelt på 4 dage af 2,5 timer, udebliver uden
rimelig grund en dag. Personen får et fradrag i hjælpen for en hel dag (dagssats).
Eksempel 2 - En person, der har et tilbud på 15 timer fordelt på 5 dage af 3 timer, udebliver uden
rimelig grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage.
Beregningen af nedsættelsen pr. dag er fastsat i § 77, stk. 4, og fastsættes i lighed med gældende
regler for udeblivelser fra samtaler m.v. på baggrund af den årlige ledighedsydelse, og fastsættes pr.
dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Hvis den månedlige hjælp til personen er nedsat,
nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende. Den månedlige hjælp findes ved at gange ugesatsen med
4,3333.
I § 77, stk. 4, nyt 3. pkt., foreslås det, at kommunerne får mulighed for at fastsætte omfanget af
udeblivelserne som en samlet opgørelse ved udgangen af kalendermåneden, således at fradraget i
hjælpen kan ske i forbindelse med udbetalingen af månedens hjælp eller evt. den efterfølgende
måneds hjælp. Fradraget i hjælpen bør foretages snarest muligt for at synliggøre sammenhængen
mellem overtrædelsen og sanktionen.
Partshøring skal i så fald foretages i forbindelse med denne månedlige opgørelse. For øvrige
udeblivelser eller undladelser, der kan medføre sanktioner, skal der ske partshøring og træffes
afgørelse umiddelbart efter hændelsen.
Til nr. 20 og 21
Ifølge den gældende § 96 a, stk. 1, foretager kommunen for personer, der modtager
uddannelseshjælp eller kontanthjælp samt evt. aktivitetstillæg eller barselstillæg, så den samlede
177
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hjælp udgør 14.203 kr. (satsen for 2014) eller derover pr. måned, fradrag for forskudsvis udbetalte
børnebidrag i uddannelses- eller kontanthjælpen, inklusive eventuelle tillæg.
Ved en fejl blev det ved udformningen af § 96, stk. 1, 1. pkt., i forbindelse med indførelsen af
reglerne om et barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014 ikke angivet, at ved opgørelsen af den
samlede hjælp, ses der bort fra egne og ægtefælles eller samlevers indtægter og formue, sanktioner
efter §§ 36-42 og hjælp, der er ydet med tilbagebetalingspligt, svarende til de regler, der var
gældende før.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen præciseres, så bestemmelsens indhold følger intentionen bag
indførelsen af kommunernes mulighed for at foretage fradrag for forskudsvise udbetalte
børnebidrag.
Til nr. 22
Det fremgår af § 100 i lov om aktiv socialpolitik, at staten refunderer 30 pct. af kommunens
udgifter til hjælp efter kapitel 4. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, herunder personer under
revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og
kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår videre, at kommunen ingen refusion modtager fra det tidspunkt, hvor personen har ret
og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil tilbud
påbegyndes, jf. § 100, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion fra staten, hvis et tilbud ikke er påbegyndt rettidigt
efter kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og frem til tilbuddet påbegyndes, er
suspenderet for årene 2013 og 2014, jf. § 100, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at
arbejdsløse blev aktiveret rettidigt. Samtidig har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også
betydet, at der er blevet gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Samtidig har det vist sig, at
suspensionen af reglerne om strafrefusion ikke har ført til, at kommunerne har slækket på
rettidigheden.
Det foreslås på denne baggrund, at reglen om, at kommunerne ikke har ret til refusion fra staten,
hvis et tilbud efter kapitel 17 ikke er givet rettidigt, ophæves permanent.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23-25
Efter de gældende regler bliver ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter § 68 i lov om
aktiv socialpolitik, herunder § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse
under ressourceforløb og fradrag i ressourceforløbsydelsen med en punktsanktion efter § 69 d, stk.
2, satsreguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten.
Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af sygedagpengereformen ikke indsat regler
om satsregulering for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 9, og
fradrag i ressourceforløbsydelse med en punktsanktion efter § 69 o, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik. Dette var forudsat i aftalen om sygedagpengereformen, idet ressourceforløbsydelse
178
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
under jobafklaringsforløb i størst muligt omfang skulle svare til reglerne om ressourceforløbsydelse
under ressourceforløb.
Det skal bemærkes, at da satserne for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb svarer til
satserne for kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1 og 2 samt stk. 3, nr. 10 og stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik, bliver ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb satsreguleret på samme
måde som kontanthjælp. Da der i de gældende regler i § 109, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv
socialpolitik vedrørende satsregulering er indsat en henvisning til § 68 i lov om aktiv socialpolitik
om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, foreslås det med ændringen til
§ 109, stk. 1, nr. 6,
at der også i reglen om statsregulering henvises til § 69 j, stk. 2 og 4, i lov om aktiv socialpolitik
vedrørende ressourceforløb under jobafklaringsforløb, således at reglerne for satsregulering af
ydelserne er ens.
Med forslagene til ændring af
§ 109, stk. 1, nr. 7 og 8,
i lov om aktiv socialpolitik, rettes der op på
denne fejl, således at fradrag for arbejdsindtægt i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
satsreguleres på samme måde som ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.
Til nr. 26
Som led i aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob og aftalen om en sygedagpengereform
blev det fastsat, at der skulle ske et lempeligere fradrag af lønindtægt i ressourceforløbsydelse under
henholdsvis ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Fradraget skulle ske på samme måde som
fradraget i fleksløntilskud og ledighedsydelse for lønindtægter. Det betyder, at der skal ske et
fradrag i ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter inkl. pension af lønindtægten indtil
den udgør 13.446 kr. For lønindtægt herover nedsættes ressourceforløbsydelsen med 55 pct.
Beløbet på 13.446 kr. satsreguleres, jf. § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik for
ledighedsydelse. Med forslaget til ændringen af lovens
§ 109, stk. 2,
hvor der indsættes henvisning
til § 68 a, stk. 2 og § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, vil niveauet for det beløb, der fremgår
af disse bestemmelser ligeledes blive reguleret. Reguleringen sker efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til § 4
Til nr. 1 (ny § 24 a)
En person, der på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i §§ 24, stk. 1 og 25, stk. 1, i
lov om sygedagpenge, er ikke berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende
opfylder lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.
Det fremgår således af lovens § 24, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af
en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn
under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Det fremgår desuden af
lovens § 24, stk. 2, at hvis den sygemeldte ved den revurdering, som sker inden standsning af
sygedagpengene, ikke opfylder betingelserne for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge, har
personen ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
179
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter de gældende regler vil en person, som bliver raskmeldt efter en periode med sygedagpenge,
ved en ny sygemelding efter kort tid kunne risikere på første nye sygedag at være omfattet af
tidsbegrænsningen på 22 uger i de seneste 9 måneder. Personen vil i den situation ikke være
berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at vedkommende opfylder de øvrige betingelser
for ret til sygedagpenge. Da bestemmelsen i § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kun
gælder for sygedagpengemodtagere, der ikke kan få sygedagpengene forlænget efter reglerne i
sygedagpengelovens § 27, vil der heller ikke være ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
I
stk. 1
foreslås det, at personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra
kommunen, hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen, har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
Bestemmelsen omfatter kun personer, der opfylder betingelserne i sygedagpengeloven i øvrigt,
herunder et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel
14 for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende.
Bestemmelsen omfatter desuden kun personer omfattet af lovens § 24, og finder således ikke
anvendelse på den personkreds – pensionister – der er omfattet af lovens § 25.
Retten til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse indtræder ved ophøret af en evt. ret til
en ydelse efter sygedagpengeloven (fx sygedagpenge fra arbejdsgiver i arbejdsgiverperioden) eller
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for ledige, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge i de
første 14 dage af sygeperioden.
Det foreslås i
stk. 2,
at lønmodtagere får ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i lovens § 30, stk.
1. Det gælder i de situationer, hvor lønmodtageren opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge
fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 30, stk. 2. Det gælder således også, når
kommunen forlods udbetaler sygedagpenge til en lønmodtager, fordi arbejdsgiver ikke mener sig
forpligtet til at udbetale, jf. § 72, stk. 1.
Det skal bemærkes, at fx forsikrede arbejdsgivere efter lovens § 55 eller arbejdsgivere med en § 56-
ordning kan have ret til refusion fra kommunen i denne periode.
Det foreslås i
stk. 3,
at der i en række situationer er ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt end ved arbejdsgiverperiodens udløb.
I
nr. 1
foreslås, at lønmodtagere, hvor der ikke er en arbejdsgiverperiode, herunder
- ansatte i fleksjob
- personer, der inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst
18 måneders varighed
- elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov
får ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
I
nr. 2
foreslås, at lønmodtagere, hvor arbejdsgivers forpligtelse til at udbetale sygedagpenge
ophører i løbet af arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 31, stk. 1, og hvor kommunen udbetaler
sygedagpenge i resten af arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 32, stk. 1, får ret til et
180
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af den periode,
hvor kommunen udbetaler sygedagpengene.
Af nr. 3 og 4, fremgår tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
for lønmodtagere, som på første fraværsdag er helt eller delvist ledige. Forslagene skal se i lyset af,
at som følge af lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love, kan dagpengemodtagere, som forud for
sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, og som bliver syge fra den 5. januar 2015,
fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Ved sygdom
ud over 14 dage overgår dagpengemodtageren til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter
reglerne i lov om sygedagpenge. Personer, der arbejder på nedsat tid og modtager supplerende
dagpenge, overgår dog til sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag.
Det foreslås derfor i
nr. 3,
at ledige, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen, får ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med
ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det skal bemærkes, at der
kan være tilfælde, hvor der er ret til fx arbejdsløshedsdagpenge, men hvor der ikke er en udbetaling
fra arbejdsløshedskassen, fx pga. regler om karantæne. Også i disse tilfælde indtræder retten til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse først ved ophøret af retten til
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, dvs. som udgangspunkt efter 14
dage.
En person, der er i delvis beskæftigelse og modtager supplerende arbejdsløshedsdagpenge eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har som udgangspunkt ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen.
Det foreslås i nr. 4, at disse ledige har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra
første fraværsdag.
Det foreslås i
stk. 4,
at for personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, er der ret til
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra det tidligste af de mulige tidspunkter.
Eksempelvis en person med to arbejdsgiverforhold, arbejdsgiver A og arbejdsgiver B, hvor
beskæftigelseskravet kun er opfyldt over for arbejdsgiver A. Her vil personen få ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse allerede fra første fraværsdag.
Det vil betyde, at arbejdsgiver A, der efter sygedagpengelo ven har pligt til at udbetale
sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, kan få ret til refusion efter reglerne i LAS om
ressourceforløbsydelse.
Hvis arbejdsgiver A er forsikret eller har en § 56-ordning, kan der være ret til refusion efter
sygedagpengelovens regler. I disse tilfælde vil der ikke være ret til refusion efter reglerne i lov om
aktiv socialpolitik, jf. den foreslåede ændring til § 69 u i lov om aktiv socialpolitik. Med den
foreslåede bestemmelse sikres det, at en arbejdsgiver ikke kan få ret til fuld refusion efter både
sygedagpengelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3 for den samme periode. Der skal således ske en
nedsættelse af refusion efter stk. 1-3 med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om
sygedagpenge.
181
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For en person, der bliver berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et
senere tidspunkt end den første fraværsdag, er det en forudsætning for retten til
jobafklaringsforløbet, at personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Det foreslås i
stk. 5,
at en selvstændig erhvervsdrivende får er der ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
Kommunens afgørelse efter § 24 a, herunder om, at en person er omfattet af tidsbegrænsningen og
dermed ikke berettiget til sygedagpenge, samt tidspunktet for evt. ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, kan påklages til Ankestyrelsen efter de almindelige regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. x.xx.x.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nærværende lovforslags § 5, nr. 2, hvor der
foreslås, at sygedagpenge til en ledig, som deltager i tilbud om uddannelsesløft efter § 33 a i lov om
en aktiv beskæftigelsessats, skal udgøre samme beløb, som den ledige ville have haft ret til, hvis
medlemmet ikke deltog i tilbuddet.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 51 i lov om sygedagpenge udgør sygedagpenge til et ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge,
hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke
udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage.
Det foreslås, at der til lovens § 51 tilføjes et stk. 2, hvoraf det fremgår, at sygedagpenge til et ledigt
medlem, der deltager i tilbud om uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, skal udgør det samme beløb, som den ledige kunne have modtaget i
sygedagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a,
hvorefter der ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage.
En ledig, der deltager i tilbud om uddannelsesløft og dermed har fået lagt en begrænsning på
arbejdsløshedsdagpengene på 80 pct. af højeste dagpengesats, vil dermed ved udbetaling af
sygedagpenge få beregnet disse ud fra den individuelt beregnede arbejdsløshedsdagpengesats.
Satsen oplyses af arbejdsløshedskassen i forbindelse med arbejdsløshedskassens anmeldelse af den
lediges sygefravær til kommunen, jf. lovens § 40 a.
Formålet er at sikre, at den ledige ikke oplever en ydelsesnedgang under sygdom i forhold til de
dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om uddannelsesløft.
Der henvises til pkt. 2.2.4.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig ændring som følge af, at der ifølge den gældende retskrivningsordbog
skal være et binde-s i sammensætninger med barsel som førsteled. Det foreslås derfor, at
182
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
barselloven ændres til barselsloven. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.5.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nærværende lovforslags § 5, nr. 3, hvor der
foreslås, at barselsdagpenge til en ledig, som deltager i tilbud om uddannelsesløft efter § 33 a i lov
om en aktiv beskæftigelsessats, skal udgøre samme beløb, som den ledige ville have haft ret til, hvis
medlemmet ikke deltog i tilbuddet.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 36 i barselloven, udgør barselsdagpenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter barselloven.
Det foreslås, at barselsdagpenge til et ledigt medlem, der deltager i tilbud om uddannelsesløft efter
§ 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal udgøre det samme beløb, som den ledige kunne
have modtaget i barselsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet.
En ledig, der deltager i tilbud om uddannelsesløft og dermed har fået lagt en begrænsning på
arbejdsløshedsdagpengene på 80 pct. af højeste dagpengesats, vil ved udbetaling af barselsdagpenge
få beregnet disse ud fra den individuelt beregnede arbejdsløshedsdagpengesats. Satsen oplyses af
arbejdsløshedskassen i forbindelse med arbejdsløshedskassens anmeldelse af fravær til Udbetaling
Danmark, jf. lovens § 30, stk. 5.
Formålet er at sikre, at den ledige ikke oplever en ydelsesnedgang under barsel i forhold til de
dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om uddannelsesløft.
Der henvises til pkt. 2.2.4.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Det fremgår af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere indgår i statens årlige tilskud til kommunerne (regulering af
bloktilskuddet), dvs. at kommunernes mer- eller mindreudgifter hertil er budgetgaranteret. Det
foreslås udgå af ordensmæssige grunde, da der ikke længere findes orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere.
Som led i beskæftigelsesreformen ændres de offentlige udgifter til jobrotationsydelse fra at være
100 pct. statslige udgifter til at være 60 pct. statslige udgifter og 40 pct. kommunale udgifter, jf.
afsnit 2.5.3.5. Som konsekvens heraf foreslås udligningsloven ændret, så de kommunale mer-eller
mindreudgifter til jobrotationsydelse er omfattet. Det vedrører al jobrotationsydelse, herunder også
jobrotationsydelse når den beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation, har en kort
videregående eller en mellemlang videregående uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (som ydes som tilsagn inden for en ramme).
183
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endeligt fremgår det af udligningsloven, at driftsudgifter til selvvalgt uddannelse er omfattet. Som
følge af at der ikke længere vil være selvvalgt uddannelse men jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås ordlyden ændret tilsvarende.
Til nr. 2
Det fremgår af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at
uddannelsesydelse indgår i statens årlige beskæftigelsestilskud til kommunerne. Det foreslås udgå
af ordensmæssige grunde, da der ikke længere findes uddannelsesydelse. De forsikrede ledige, der
deltager i selvvalgt uddannelse (fremadrettet jobrettet uddannelse), får i stedet dagpenge.
Til § 7
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 29. december 2014. Derved sikres, at ophævelsen af
reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
og arbejdsløshedsdagpenge samt kommunernes manglende ret til refusion af udgifterne til kontant-
hjælp, når tilbud ikke er afgivet rettidigt, får virkning fra det tidspunkt, hvor de nuværende regler
om suspension af reglerne om 100 pct. kommunal medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og
midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophører ved udløbet af uge 52 i 2014 (den 28. december 2014).
Der henvises til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Tilsvarende vil
konsekvensændringer af reglerne om finansieringen af ATP-bidrag til dagpengemodtagere og
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse træde i kraft samme dato.
Reglerne om suspension af kommunernes manglende ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp
når tilbud ikke er afgivet rettidigt følger kalenderåret. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt ligger
således forud for tidspunktet for udløbet af suspensionsperioden vedrørende kontanthjælp.
Det foreslås dog i
stk. 2,
at § 1, nr. 2-5, 12, 16-17, 19, 22-23, 32-33, 35-37, overskriften før § 33 b
og § 33 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 38, § 1, nr.
44-66, 70-89, § 118 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
90- 93, § 2, nr. 1, § 52 h, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 8, 18, 21, § 3, nr. 1-
10, 14, 18-26, § 5, nr. 1, § 6 og § 7, træder i kraft den 1. januar 2015. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets bemærkninger til de enkelte §§-er og numre.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 1, nr. 63-64, § 3 nr. 11-13 og § 4 nr. 1 træder i kraft den 5. januar 2015.
Det foreslås endvidere i
stk. 4,
at § 1, nr. 1, 7-10, § 16 a, stk. 1-6, og § 16 b, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, § 1, nr. 13-15, 18, 20-21, 24-31, 34,
overskriften før § 33 a og § 33 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 38, § 1, nr. 39-43, 67-69, § 118 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 90, 94, § 2, nr. 2, 3, § 52 h, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2,
nr. 7, 12-16, 22, § 4, nr. 2 og 3, § 5, nr. 2 og 3, træder i kraft den 1. juli 2015.
Endelig foreslås det i
stk. 5,
at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
lovforslagets bestemmelser om arbejdsløshedskassernes deltagelse i jobsamtalerne under det fælles
kontaktforløb samt lovforslagets bestemmelser om joblog og selvbooking.
184
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bestemmelsen om arbejdsløshedskassernes deltagelse i de 3 jobsamtaler under det fælles
kontaktforløb, herunder tidspunkterne for, hvornår arbejdsløshedskasserne deltager i de forskellige
samtaler, får dermed først virkning, når beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttræden af disse
regler. Formålet er, at der kan tilrettelægges en gradvis indfasning af arbejdsløshedskassernes
deltagelse i jobsamtalerne i det fælles kontaktforløb.
Bestemmelserne om joblog og selvbooking får først virkning fra det tidspunkt, hvor it-
understøttelsen på Jobnet mv. er på plads.
Tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelserne for jobloggen forventes at være 1. juli 2015, således
at jobloggen træder i kraft samtidig med det nye fælles og intensiverede kontaktforløb.
Hvis der opstår en kortere mellemperiode fra ikrafttræden af det nye kontaktforløb 1. juli 2015 og
indtil den tilstrækkelige it-understøttelse af jobloggen er på plads, vil der med hjemmel i gældende
lovs § 62, stk. 6, som bliver stk. 7, nr. 2, som bliver nr. 3, og § 65, stk. 6, kunne fastsættes regler
om, at arbejdsløshedskassen i en overgangsperiode skal vurdere medlemmernes rådighed, herunder
om der er behov for at indkalde til en rådighedssamtale efter de første 6 måneders ledighed, på
baggrund af anden dokumentation end via jobloggen. Medlemmet kan dokumentere sin
jobsøgningen ved f.eks. at udfylde arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema eller joblog. Hvis
arbejdsløshedskassen på baggrund af medlemmets oplysninger vurderer, at der er behov for en
rådighedssamtale, skal arbejdsløshedskassen indkalde til denne. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 11.
IT-understøttelsen for selvbookingssystemet forventes at være på plads primo 2016. Reglerne om
selvbookning forventes dermed at ville kunne sættes i kraft primo 2016. Indtil reglerne træder i
kraft vil det - i overensstemmelse med gældende regler - være jobcenteret og arbejdsløshedskassen,
der skal sikre, at dagpengemodtageren indkaldes til samtaler.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at en dagpengemodtager, som er ledig den 1. juli 2015, hvor det nye
kontaktforløb i § 16 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, træder i
kraft, og som har mindre end 6 måneders sammenlagt ledighed den 1. juli 2015, i ledighedsperioden
frem til 6 måneders sammenlagt ledighed skal have månedlige jobsamtaler i overensstemmelse med
reglerne i det nye kontaktforløb. Det betyder, at en dagpengemodtager, som f.eks. har været ledig i
sammenlagt 2 måneder den 1. juli 2015 skal have 4 jobsamtaler i de resterende 4 måneders
sammenlagte ledighed.
Det foreslås i
stk. 2,
at en dagpengemodtager, som den 1. januar 2015 har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud, i sammenlagt mindst 16
og højst 22 måneder, skal tilbydes en intensiveret indsats ved den førstkommende jobsamtale med
jobcenteret. Dermed sikres det, at også dagpengemodtagere, som har 16 måneders ledighed eller
mere den 1. januar 2015, og som derfor ikke skal til en jobsamtale efter senest 16 måneders
ledighed efter § 17, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 12, hurtigst muligt efter den 1. januar 2015 får tilbud om en intensiveret indsats i den sidste del
af deres ledighedsperiode.
185
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås i
stk. 3,
at de nye regler om 6 ugers jobrettet uddannelse i § 26 a, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder anvendelse for alle
uddannelsesforløb, der påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere. En person, der inden den 1.
januar 2015 er påbegyndt en uddannelse efter de hidtidige regler om 6 ugers selvvalgt uddannelse,
kan færdiggøre uddannelsen efter den 1. januar 2015.
Det foreslås i
stk. 4,
at en dagpengemodtager, der inden den 1. januar 2015 havde ret til 6 ugers
selvvalgt uddannelse, men som ikke har brugt alle 6 uger, får ret til et kursus eller et kursusforløb
efter de nye regler om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis betingelserne i § 26 a, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, er opfyldt. Det betyder bl.a., at
dagpengemodtageren skal være omfattet af målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse, og at
kurset eller kursusforløbet skal fremgå af positivlisten. Perioder med deltagelse i selvvalgt
uddannelse efter de hidtidige regler og perioder med deltagelse i jobrettet uddannelse efter § 26 a
kan tilsammen højst udgøre i alt 6 uger.
Det foreslås videre, at uddannelsesforløbet kan afsluttes inden for den periode, som
uddannelsesforløbet skulle være afsluttet inden for efter de hidtidige regler om 6 ugers selvvalgt
uddannelse. Det betyder, at en dagpengemodtager, der er fyldt 25 år, i overensstemmelse med de
hidtidige regler skal have afsluttet uddannelsesforløbet inden for de første 13 måneders
sammenlagte ledighed, mens en dagpengemodtager under 25 år skal have afsluttet
uddannelsesforløbet inden for de første 10 måneders sammenlagte ledighed.
Det foreslås i
stk. 5,
at en person omfattet af § 2, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der
har fået et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, der rækker ud over
den 1. januar 2015, kan fortsætte i tilbuddet. Afbrydes tilbuddet, vil personen ved nyt tilbud om
ansættelse med løntilskud være omfattet af reglen om, at løntilskudsansættelse hos offentlige
arbejdsgivere må være op til 4 måneder. Er tilbuddet af kortere varighed end 6 måneder, kan det
efter den 1. januar 2015 ikke forlænges op til 6 måneder.
Det foreslås i
stk. 6,
at en person omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 eller 13, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, der har fået et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver
i op til 1 år, der rækker ud over den 1. januar 2015, kan fortsætte i tilbuddet. Afbrydes tilbuddet, vil
personen være omfattet af reglen om, at løntilskudsansættelse hos private arbejdsgivere må være 6
måneder. Er tilbuddet af kortere varighed end 1 år, kan det ikke efter den 1. januar 2015 forlænges
op til 1 år.
I
stk. 7,
foreslås det, at den nye regel i § 51, stk. 2, om at dagpenge-, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgerende skal være ledige i sammenlagt henholdsvis
sammenhængende 6 måneder for at blive ansat med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, finder
anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, såfremt tilbuddet
er bevilget efter den 1. januar 2015. For tilbud om ansættelse med løntilskud, som er bevilget før
den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen ophører. Det
betyder, at hvis en person er bevilget et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig
186
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arbejdsgiver før den 1. januar 2015, kan personen fortsætte med tilbuddet, selvom personen ikke har
haft 6 måneders sammenlagt henholdsvis sammenhængende ledighed.
Det foreslås endvidere i
stk. 7,
at den nye regel i § 55, stk. 2, om at lønnen under ansættelse med
løntilskud hos offentlige arbejdsgivere udgør [121, 47] kr. pr. time (den 1. januar 2015) for
dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere samt personer, der
modtager ressourceforløbsydelse, finder anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud hos en
offentlig arbejdsgiver, såfremt tilbuddet er bevilget efter den 1. januar 2015. Reglen finder således
ikke anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, hvor
tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015. I disse tilfælde vil tilbuddet være omfattet af hidtidige
regler, hvor lønnen for dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere
samt personer, der modtager ressourceforløbsydelse højst udgøre [96, 21] kr. pr. time eksklusive
feriepenge m.v.
Det foreslås desuden i
stk. 7,
at den nye regel, i § 55, stk. 5, 3. pkt., om at arbejdstiden fastsættes
ved ansættelsesforholdets påbegyndelse under tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere for dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere samt
personer, der modtager ressourceforløbsydelse, ikke finder anvendelse på tilbud om ansættelse med
løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, når tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015.
Endelig foreslås det i
stk. 7,
at den nye regel i § 64, stk. 2, om tilskuddet til offentlige arbejdsgivere,
som ansætter dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere med løntilskud udgør 107,
55 kr. ikke finder anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver,
når tilbuddet er aftalt med en person og bevilget før den 1. januar 2015. For tilbud, der er aftalt med
en person og bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil
løntilskudsansættelsen ophører, dvs. tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 115, 43 kr. (2015-
niveau).
I
stk. 8.
foreslås det, at dagpengemodtagere, der påbegynder en dagpengeperiode den 1. januar 2015
eller senere, omfattes af de ændrede regler i § 87 om ret og pligt til tilbud senest efter 6 måneders
sammenlagt ledighed for personer mellem 30 og 50 år og § 88 om ret og pligt til tilbud senest efter
13 ugers sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 50 år. Det fremmerykkede tidspunkt for ret
og pligt til tilbud gælder således for personer, der bliver nyledige den 1. januar 2015 eller senere.
For dagpengemodtagere, der er påbegyndt deres dagpengeperiode før den 1. januar 2015, foreslås
det, at de hidtidige regler i §§ 87 og 88 for ret og pligt til første tilbud finder anvendelse.
Dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år, skal således have deres ret og pligt tilbud senest efter 9
måneders sammenlagt ledighed, og dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år, skal have deres ret og
pligt tilbud senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed.
I
stk. 9,
foreslås det, at den nye regel i § 98 a, stk. 1, 2. pkt., om, at der ikke kan udbetales
jobrotationsydelse, hvis den uddannelse den beskæftigede deltager i, er knyttet til en
uddannelsesaftale, der fører til en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der kan sidestilles
hermed, finder anvendelse for jobrotationsprojekter, der påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere.
187
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglen finder således ikke anvendelse på jobrotationsprojekter, der er startet før den 1. januar 1015.
Et jobrotationsprojekt, der fx strækker sig 1�½ år efter den 1. januar 2015, og hvor den beskæftigede
deltager i en uddannelse, der knytter sig til en uddannelsesaftale om en erhvervs uddannelse, vil
således kunne modtage jobrotationsydelse efter den 1. januar 2015 også selv om der ansættes nye
vikarer i projektet. Det foreslås endvidere, at den nye regel i § 98 a, stk. 3, nr. 5, om, at
arbejdsgiveren ikke kan få jobrotationsydelse, hvis arbejdsgiveren modtager anden offentlig støtte
for de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation, finder anvendelse for
jobrotationsprojekter, der påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere. Reglen finder således ikke
anvendelse for jobrotationsprojekter, der er startet før den 1. januar 2015.
I
stk. 10
foreslås det, at den nye regel i § 98 b, stk. 1, nr. 1-3, om at den ledige skal have mindst 6
måneders forudgående ledighed for at blive ansat som vikar, finder anvendelse i de tilfælde, hvor
det den 1. januar 2015 eller senere mellem jobcenteret, en virksomhed og en ledig er aftalt, at
personen skal ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt. For jobrotationsprojekter, hvor
det før 1. januar 2015 er aftalt, at personen ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt,
foreslås det at den hidtidige regel om 3 måneders forudgående ledighed finder anvendelse.
I
stk. 11
foreslås det, at den nye regel i § 98 b, stk. 2 om, at vikaren i et jobrotationsprojekt
maksimalt kan være ansat i en periode på 6 måneder, finder anvendelse i de tilfælde, hvor det den 1.
januar 2015 eller senere er aftalt mellem jobcenteret, virksomheden og den ledige, at personen skal
ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt. For jobrotationsprojekter, hvor det før den 1.
januar 2015 er aftalt, at personen ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt, i en længere
periode end 6 måneder, foreslås det, at den hidtidige regel om maksimal 12 måneders ansættelse
som vikar finder anvendelse.
I
stk. 12
foreslås det, at den nye regel i § 98 c, stk. 1, hvorefter det ikke længere er en betingelse for
at uddannelsesaftalen med dagpenge-, kontant- og uddannelseshjælpsmodtage skal være inden for
områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, finder anvendelse
på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, såfremt tilskuddet bevilges
efter den 1. januar 2015.
Det foreslås endvidere i
stk. 12,
at de nye regler i § 98 e, finder anvendelse på tilskud til
arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, såfremt tilskuddet bevilges efter den 1.
januar 2015. Det indebærer, at de nye regler finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der
indgår uddannelsesaftale med voksne, hvis tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015. Efter de nye
regler kan der bl.a. gives tilskud til en arbejdsgiver, hvis voksenlærlingen er en dagpenge-,
kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager, som er ufaglært eller har en forældet uddannelse,
og har 2 måneders forudgående sammenlagt henholdsvis sammenhængende ledighed.
Det foreslås også i
stk. 12,
at de nye regler i § 98 g, stk. 1, hvor tilskud til arbejdsgivere, der indgår
uddannelsesaftale med dagpenge-, kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere udgør 40 kr.
pr. time i praktikperioden, finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår
uddannelsesaftale med voksne, såfremt tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015.
188
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig foreslås det i
stk. 12,
at de nye regler i § 98 g, stk. 2, hvor tilskuddet til arbejdsgivere, der
indgår uddannelsesaftale med dagpenge-, kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere, kan
gives i hele praktikperioden, finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår
uddannelsesaftale med voksne, såfremt tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015.
I
stk. 13
foreslås det, at den nye regel i § 123, stk. 1, om, at kommunen får 60 pct. refusion for
udgifter til jobrotationsnydelse, finder anvendelse fra den 1. januar 2015 for jobrotationsprojekter,
hvortil der fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, og indtil projektet ophører, er bevilget
jobrotationsydelse. Kommunen får 100 pct. refusion frem til den 1. januar 2015 og herefter 60 pct. i
den resterende periode, indtil jobrotationsprojektet ophører. For jobrotationsprojekter, hvortil der er
bevilget jobrotationsydelse før lovforslagets fremsættelse, foreslås det, at kommunen får 100 pct.
refusion indtil projektet ophører.
I
stk. 14
foreslås det, at den foreslåede sanktion ved udeblivelse en eller flere dage fra et tilbud
finder først anvendelse på tilbud, som påbegyndes den 1. juli 2015 eller senere. Det betyder, at et
medlem, som er påbegyndt et tilbud før den 1. juli 2015 ikke er omfattet af den nye sanktion ved
udeblivelse, selv om udeblivelsen ligger efter 1. juli 2015. Arbejdsløshedskasserne kan i deres
vejledning af medlemmerne tage højde for den nye sanktion før de er begyndt i tilbuddet, herunder
de dagpengemæssige konsekvenser ved udeblivelse. Det sikres videre, at kommunerne kan indgå
aftaler med tilbudsstederne om indberetning af fravær for dagpengemodtagere inden tilbuddet
starter. Der henvises til pkt. 2.3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I
stk. 15
foreslås det, at § 4, nr. 1, finder anvendelse på personer, der ved første fraværsdag 1. juli
2014 eller senere ville have haft ret til sygedagpenge, hvis ikke de var omfattet af
sygedagpengelovens § 24, stk. 1.
I
stk. 16
foreslås det, at hvis kommunen træffer afgørelse om, at en sygemeldt ikke har ret til
sygedagpenge fra første fraværsdag, og personen derfor kan modtage ressourceforløbsydelse under
et jobafklaringsforløb, jf. § 3, nr. 11, fra den 1. juli 2014 eller senere, vil arbejdsgiveren have ret til
refusion for udbetalt løn i samme periode efter § 3, nr. 12. Det medfører, at arbejdsgiveren kan få
efterbetalt refusionen for udbetalt løn efter reglerne i § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik for
den periode, som den sygemeldte har været berettiget til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse i perioden den 1. juli 2014 eller senere, jf. de foreslåede ændringer til § 68 d,
stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 69 t, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik og § 4,
nr. 1 til ny § 24 a i lov om sygedagpenge.
Efter de gældende regler, som er fastsat med hjemmel i § 69 u i lov om aktiv socialpolitik, skal
arbejdsgiveren anmode lønmodtagerens opholdskommune om udbetaling af refusionen efter § 69 t
for udbetalt løn. Der kan alene ydes refusion for et tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for
anmodningen om refusion.
I
stk. 17
foreslås det derfor, at der for arbejdsgivere, som får ret til refusion i perioden fra den 1. juli
2014 og frem til lovens ikrafttræden, jf. stk. 16, ses der bort fra arbejdsgiverens normale frist for
anmodning om refusion for udbetalt løn efter § 69, stk. 1-3 i lov om aktiv socialpolitik, som er
189
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fastsat i § 2 i bekendtgørelse om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af
refusion i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.
190
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0191.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april
2013, som senest ændret ved § 2 i lov
nr. 721 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”jobplan”,
”Jobplan”, ”Jobplanen”, ”jobplanen”
og ”jobplaner” til: ””Min Plan””.
§ 1 a.
Kommunalbestyrelsens
opgaver efter denne lov
varetages i jobcentre, jf. kapitel
3 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.
§ 5.
Jobcenteret har til opgave at
bistå alle arbejdssøgende med at
finde arbejde samt bistå
arbejdsgivere med at finde
arbejdskraft.
§ 5. […]
Stk. 2.
Bistanden kan bl.a. ske,
ved at
1) en eller flere arbejdssøgende
efter aftale med en arbejdsgiver
direkte henvises til et konkret
job,
2) der indhentes og videregives
information om udbud af
2.
I
§ 1a, stk. 1,
ændres ”jf. kapitel 3 i
lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats.” til:
”jf. kapitel 2 i lov om organisering og
understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.”
3.
I
§ 5, stk. 1,
ændres "at finde
arbejdskraft" til: "rekruttering og
jobformidling".
4.
I
§ 5, stk. 2,
indsættes efter nr. 1
som nyt nummer:
"2) opsøge arbejdsgivere og tilbyde
bistand til at udsøge, screene og
formidle relevante stillinger,".
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
191
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0192.png
arbejdskraft til arbejdsgivere og
om beskæftigelsesmuligheder til
arbejdssøgende, eller
3) råde virksomheder og
arbejdssøgende til selv at
etablere kontakten ved at
anvende
Beskæftigelsesministeriets
database Jobnet eller jobbanken
Workindenmark.
§ 10 a.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om digital
kommunikation, herunder om
pligt til at anvende digital
kommunikation via Jobnet eller
en anden landsdækkende portal
mellem på den ene side
personer, der er omfattet af § 2,
og kontanthjælpsmodtagere, som
er omfattet af
integrationsprogrammet efter
integrationsloven, og på den
anden side jobcenteret og andre,
der varetager
beskæftigelsesindsatsen efter
denne lov. Bemyndigelsen kan
anvendes til at fastsætte regler
om pligt til at anvende digital
kommunikation ved syge- og
raskmeldinger og indkaldelser til
samtaler og andre aktiviteter
samt jobplaner,
rehabiliteringsplaner m.v. og
tilbud efter kapitel 9 b-12.
§ 11. [...]
Stk. 4.
Personer omfattet af § 2,
nr. 2, samt personer omfattet af §
2, nr. 12, som vurderes åbenlyst
uddannelsesparate, skal være
aktivt jobsøgende.
Jobsøgningsaktiviteter skal
løbende dokumenteres i en
joblog på »Min side« på Jobnet.
5.
I
§ 10 a, stk. 1,
indsættes efter
»rehabiliteringsplaner«: », tilmelding
til seks ugers jobrettet uddannelse
efter kapitel 8 a«.
6.
I
§ 11, stk. 4,
ændres ”§ 2, nr. 2,”
til: ”§ 2, nr. 1 og 2,” og der indsættes
som nyt 3. pkt.:
”Personer, der er omfattet af § 2, nr.
7, og som er ledige, skal løbende
dokumentere deres
jobsøgningsaktiviteter i en joblog via
”Min side” på Jobnet, jf. dog § 75,
stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.”.
192
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0193.png
§ 13. [...]
Stk. 2.
En person, der er
omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal
hurtigst muligt og senest 3 uger
efter tilmelding indlægge
oplysninger som nævnt i stk. 1 i
Jobnet. For en person, der er
omfattet af § 2, nr. 3, og for en
person, der er omfattet af § 2, nr.
12, og som vurderes åbenlyst
uddannelsesparat, skal det ske
senest efter 3 uger fra første
henvendelse til kommunen om
hjælp. Personen skal løbende
opdatere oplysningerne i Jobnet.
§ 14.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1, skal
arbejdsløshedskassen senest 3
uger efter tilmelding afholde en
samtale med personen, hvor det
sikres, at de oplysninger, som
personen indlægger i Jobnet, er
fyldestgørende. Samtalen
afholdes ved personligt
fremmøde, jf. dog § 21 f. Under
samtalen skal det aftales,
hvordan personens jobsøgning
kan understøttes, og personen
kan pålægges at søge relevante
konkrete job.
§ 14. […]
Stk. 2.
Samtalen efter stk. 1 skal
dog ikke afholdes, hvis der inden
for de seneste 3 måneder før
tilmelding har været afholdt en
samtale om personens cv.
7.
I
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
udgår ”og 2”,
og ”3” ændres til: ”2”, og efter 1. pkt.
indsættes: ”For en person, der er
omfattet af § 2, nr. 2, skal det ske
hurtigst muligt og senest 3 uger efter
tilmeldingen.”
8.
I
§ 14, stk. 1,
ændres ”3 uger” til:
”2 uger”, og der indsættes efter 2.
pkt.:
”Arbejdsløshedskassen påbegynder
sammen med personen at udarbejde
personens plan ”Min Plan” efter
kapitel 9.”
9.
I
§ 14, stk. 2,
indsættes efter ”cv”:
”og ”Min Plan””.
193
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0194.png
§ 16.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der
under kontaktforløbet afholdes
individuelle jobsamtaler med
fokus på konkrete job og
jobsøgning. Samtalen afholdes
ved personligt fremmøde, jf. dog
§ 17, stk. 3, § 18, stk. 5, og § 21
f. Under jobsamtalen
tilrettelægges kontaktforløbet,
og indholdet i
beskæftigelsesindsatsen
fastlægges, ligesom der følges
op på indgåede aftaler.
§ 16.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der
under kontaktforløbet afholdes
individuelle jobsamtaler med
fokus på konkrete job og
jobsøgning. Samtalen afholdes
ved personligt fremmøde, jf. dog
§ 17, stk. 3, § 18, stk. 5, og § 21
f. Under jobsamtalen
tilrettelægges kontaktforløbet,
og indholdet i
beskæftigelsesindsatsen
fastlægges, ligesom der følges
op på indgåede aftaler.
Stk. 2.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og
som er helt eller delvis
sygemeldte og har behov for en
særlig indsats for at sikre, at
personen får den nødvendige
hjælp til at opnå eller genvinde
tilknytning til arbejdsmarkedet,
tilrettelægges indsatsen og
opfølgning herpå som led i det
individuelle kontaktforløb.
Stk. 3.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 3, skal der
tillige ske en vurdering af, om
der skal iværksættes
beskæftigelsesfremmende
aktiviteter for den pågældende,
samt om personen har opnået en
10.
I
§ 16, stk. 1,
ændres ”§ 17, stk.
3” til: ”§ 16 a, stk. 5, § 17, stk. 2”.
11.
Efter § 16 indsættes:
Ӥ 16 a.
For personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1, skal der i de første 6
måneders sammenlagte ledighed
afholdes individuelle jobsamtaler
efter § 16, hver gang personen har
været ledig i sammenlagt 1 måned, jf.
dog stk. 4 og § 19.
Stk. 2.
Efter de første 6 måneders
sammenlagte ledighed skal der
afholdes jobsamtaler, hver gang
personen har været ledig i
sammenlagt 3 måneder, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Senest når personen har været
ledig i sammenlagt 16 måneder, skal
der afholdes en jobsamtale ud over
jobsamtalerne i stk. 2, hvor
jobcenteret skal tilbyde personen en
intensiveret indsats.
Stk. 4.
Jobsamtaler efter stk. 1 og 2
kan afholdes tidligere eller op til 2
uger senere end de angivne
tidspunkter. I de første 6 måneders
sammenlagte ledighed skal der dog
afholdes mindst 6 jobsamtaler, og
efterfølgende mindst 4 jobsamtaler
hver gang personen har været ledig i
sammenlagt 12 måneder.
Stk. 5.
Jobsamtaler efter stk. 1 og 2
kan ske telefonisk, digitalt eller på
anden måde, hvis personen deltager i
tilbud efter kapitel 10-12.
194
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0195.png
tættere tilknytning til
arbejdsmarkedet og dermed skal
tilmeldes som arbejdssøgende i
jobcenteret.
Stk. 4.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 4, skal der
under kontaktforløbet afholdes
individuelle jobsamtaler med
personen med henblik på at
følge op på personens deltagelse
i tilbud efter kapitel 9 b-12.
Stk. 5.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 11, skal der
under kontaktforløbet afholdes
individuelle samtaler med
henblik på at følge op på
personens deltagelse i tilbud
eller andre indsatser efter
rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a.
Samtalen afholdes ved
personligt fremmøde, jf. dog
§ 18, stk. 5.
Stk. 6.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 12 og 13,
skal der under kontaktforløbet
afholdes individuelle samtaler
med henblik på at sikre
uddannelsesfokus og fremdrift i
forhold til arbejdet med
uddannelsespålægget, jf. § 21 b.
For personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 13, skal samtalen
afholdes ved personligt
fremmøde, jf. dog § 18, stk. 5.
Stk. 7.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og
som er helt eller delvis
sygemeldte og har behov for en
særlig indsats for at sikre, at de
har den nødvendige hjælp til at
arbejde videre med
uddannelsespålægget,
tilrettelægges indsatsen og
opfølgningen herpå som led i det
individuelle kontaktforløb.
Stk. 8.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 14, skal der
under kontaktforløbet afholdes
Stk. 6.
Samtalen efter § 26 a, stk. 3, 2.
pkt., kan træde i stedet for en
jobsamtale efter stk. 1, dog ikke en
jobsamtale efter § 16 b.
Stk. 7.
Personer skal selv booke
jobsamtaler efter stk. 1 og 2 på ”Min
side” på Jobnet, bortset fra
jobsamtaler, hvor
arbejdsløshedskassen skal deltage, jf.
§ 16 b. Jobcenteret kan dog efter en
konkret vurdering fratage en person
retten til selvbooking, hvis
jobcenteret vurderer, at personen
booker jobsamtaler på anden måde
end aftalt eller på en måde, som
jobcenteret vurderer vil medføre, at
kontaktforløbet ikke kan
gennemføres efter hensigten.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om
selvbooking og om afmelding som
arbejdssøgende, hvis en person ikke
selv booker jobsamtaler, samt om
fritagelse af personer fra pligten til
selv at skulle booke jobsamtaler.
§ 16 b.
Arbejdsløshedskassen
deltager i følgende jobsamtaler i
kontaktforløbet, jf. dog stk. 2:
4) Den første jobsamtale efter §
19,
5) en jobsamtale efter § 16 a, stk.
1, der afholdes tidligst, når
personen har været ledig i
sammenlagt 4 måneder og
senest når personen har været
ledig i sammenlagt 6
måneder, og
6) jobsamtalen senest efter 16
måneders sammenlagt
ledighed, jf. § 16 a, stk. 3.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskassen deltager
ikke i samtalerne efter stk. 1, hvis
personen ikke ønsker det.”
195
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0196.png
individuelle samtaler med
henblik på at vurdere, om
personen har mulighed for at
komme tilbage i beskæftigelse,
om personen fortsat er
uarbejdsdygtig som følge af
sygdom, jf. § 68 d, og om
personen skal fortsætte i
jobafklaringsforløbet. Herudover
skal kommunen følge op på
personens deltagelse i tilbud
eller andre indsatser efter den
rehabiliteringsplan, der
udarbejdes efter § 30 a, og på, at
personens vej tilbage til
arbejdsmarkedet fremmes.
Samtalen afholdes ved
personligt fremmøde, jf. dog §
18, stk. 5. I kontaktforløbet skal
der tages nødvendigt hensyn til
personens helbredstilstand.
Stk. 9.
Som led i kontaktforløbet
skal det påses, at de oplysninger,
som personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1-3, og personer, der er
omfattet af § 2, nr. 12, og som
vurderes åbenlyst
uddannelsesparate, har indlagt i
Jobnet, er fyldestgørende.
§ 17.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1, skal den
individuelle jobsamtale efter
§ 16 afholdes, senest hver gang
personen i sammenlagt 3
måneder har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser eller har
deltaget i tilbud efter kapitlerne
10-12.
12.
I
§ 17, stk. 1,
indsættes som
2.-4.
pkt.:
”Senest når personen har modtaget
offentlige forsørgelsesydelser eller
har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i
sammenlagt 16 måneder, skal der
afholdes en jobsamtale ud over
samtalerne i 1. pkt., hvor jobcenteret
skal tilbyde personen en intensiveret
indsats.
13.
§ 17, stk. 1,
ophæves, og i
stk. 3,
som bliver stk. 2, udgår ”og 2”.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
196
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0197.png
§ 17. […]
Stk. 2.
Efter at samtalerne efter §
20 er afholdt, skal de
individuelle jobsamtaler efter §
16 for personer, der er omfattet
af § 2, nr. 2 og 3, afholdes
løbende tilpasset den enkeltes
behov og mindst fire gange
inden for 12 kalendermåneder.
Stk. 3.
Samtalen efter stk. 1 og 2
kan ske telefonisk, digitalt eller
på anden måde, hvis personen
deltager i tilbud efter kapitel 10-
12.
§ 19.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1, skal første
jobsamtale efter § 16 afholdes,
senest når personen har
modtaget offentlige
forsørgelsesydelser i
sammenlagt
1) 1 måned efter tilmelding som
arbejdssøgende i jobcenteret,
såfremt personen er under 30 år,
eller
2) 3 måneder efter tilmelding
som arbejdssøgende i
jobcenteret, såfremt personen er
fyldt 30 år.
§ 21.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om opgørelse af
tidsperioder med offentlige
forsørgelsesydelser og deltagelse
i tilbud for personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1-4, 12 og 13,
herunder om, hvilke ydelser der
medregnes i opgørelsen af
perioder med offentlige
forsørgelsesydelser.
14.
§ 19
affattes således:
Ӥ
19.
For personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1, skal den første jobsamtale
efter § 16 afholdes tidligst, når
samtalen efter § 14 er afholdt og
senest, når personen har været ledig i
sammenlagt 6 uger. Under samtalen
fastlægges den lediges ”Min Plan”
efter kapitel 9.”
15.
I
§ 21, stk. 1,
ændres ”§ 2, nr. 1-
4” til: ” § 2, nr. 2-4”.
197
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0198.png
§ 21. [...]
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om
det individuelle kontaktforløb,
herunder at persongrupper kan
undtages fra det individuelle
kontaktforløb, fordi de på grund
af alder, helbredsforhold eller
andre særlige forhold i
almindelighed ikke har brug for
en beskæftigelsesrettet indsats.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at personer i
forbindelse med det individuelle
kontaktforløb skal deltage i
bestemte beskæftigelses- og
uddannelsesfremmende
aktiviteter.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at
personer, der deltager i selvvalgt
uddannelse efter kapitel 8 a, ikke
er omfattet af det individuelle
kontaktforløb.
§ 26 b.
Personer, der anses for
beskæftigede efter lov om
godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse eller lov om
statens voksenuddannelsesstøtte
(SVU), har ikke ret til selvvalgt
uddannelse efter dette kapitel.
§ 30.
En person, der er omfattet
af § 2, nr. 1, og som har opbrugt
adgangen til selvvalgt
uddannelse i op til 6 uger, jf.
kapitel 8 a, har ret til at få
udarbejdet en jobplan efter dette
kapitel med henblik på
yderligere uddannelse, hvis
personen fremsætter ønske
16.
I
§ 21, stk. 2, § 26 b, § 30, § 82,
stk. 1 og 2, § 84, stk. 1, § 108, § 118,
stk. 1, nr. 5, § 118, stk. 4,
og
§ 132
ændres: "selvvalgt" til: "jobrettet".
198
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0199.png
herom.
§ 82.
Personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1-5 og 11-14, og som
deltager i tilbud efter kapitel 10-
12, personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1, og som deltager i
selvvalgt erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse efter kapitel
8 a, og personer, der er omfattet
af § 2, nr. 7, og som deltager i
tilbud efter kapitel 10 og 11, har
ret til befordringsgodtgørelse,
når den daglige transport mellem
bopæl og stedet, hvor tilbuddet
eller uddannelsen gennemføres,
og retur er mere end 24 km.
Godtgørelsen pr. dag kan alene
udbetales for de kilometer, der
ligger ud over de første 24 km.
Personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1-3, 12 og 13, og som
ansættes med løntilskud efter
kapitel 12 hos en privat
arbejdsgiver, har dog ikke ret til
befordringsgodtgørelse.
Stk. 2.
Ved deltagelse i tilbud og
selvvalgt erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse, jf. stk. 1,
godtgøres 1,00 kr. pr. kilometer
(2011-niveau). Denne
kilometersats følger den til
enhver tid gældende
kilometersats, som Skatterådet
efter ligningslovens § 9 c
fastsætter for fradrag for
befordring mellem hjem og
arbejdsplads over 120 km pr.
arbejdsdag.
§ 84.
Personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1, har pligt til at tage
imod tilbud i hele
ledighedsperioden, jf. § 55 i lov
om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Dette gælder dog ikke, hvis
199
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0200.png
pligten til tilbud er bortfaldet
efter § 21 f, efter regler udstedt i
medfør af § 91 eller under
deltagelse i selvvalgt uddannelse
efter kapitel 8 a.
§ 108.
Beskæftigelsesministeren
kan efter forhandling med
undervisningsministeren
fastsætte regler om
uddannelsesinstitutionernes pligt
til at underrette og afgive
oplysninger til staten,
kommunen og
arbejdsløshedskassen om
personer, der deltager i selvvalgt
uddannelse efter kapitel 8 a og
tilbud om vejledning og
opkvalificering efter kapitel 10.
§ 118.
Inden for et
rådighedsbeløb, jf. stk. 4,
refunderer staten 50 pct. af en
kommunes udgifter for personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og
7, og som modtager
ledighedsydelse efter § 74 i lov
om aktiv socialpolitik, samt nr.
10, 12 og 13, når udgiften angår
1) tilbud efter kapitel 10,
herunder deltagerbetaling, jf.
dog stk. 2 og 3,
2) undervisningsmaterialer efter
§§ 76 og 77,
3) udgifter i forbindelse med
partnerskabsaftaler efter § 81 a,
4) godtgørelse efter § 83,
5) 6 ugers selvvalgt uddannelse,
deltagerbetaling samt kost og
logi efter kapitel 8 a og § 73 b
og
6) opkvalificering efter § 99 til
personer, der ansættes uden
løntilskud.
200
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0201.png
§ 118. […]
Stk. 4.
Rådighedsbeløbet i stk. 1
opgøres til 13.970 kr. pr. år fra
2017 (2014-niveau) gange
antallet af personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1-5, herunder
personer, der deltager i tilbud
efter kapitel 12, § 2, nr. 7, og
som modtager ledighedsydelse
efter § 74 i lov om aktiv
socialpolitik samt § 2, nr. 12 og
13. Antallet af personer efter 1.
pkt. opgøres som antal
helårspersoner i regnskabsåret.
§ 132.
Arbejdsløshedskassens
afgørelser om selvvalgt
uddannelse efter reglerne i
kapitel 8 a og om
befordringsgodtgørelse efter
kapitel 15 kan, inden 4 uger efter
at afgørelsen er meddelt,
indbringes for
Arbejdsskadestyrelsen af den,
som afgørelsen vedrører. §§ 98
og 99 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
finder tilsvarende anvendelse.
§ 21.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om opgørelse af
tidsperioder med offentlige
forsørgelsesydelser og deltagelse
i tilbud for personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1-4, 12 og 13,
herunder om, hvilke ydelser der
medregnes i opgørelsen af
perioder med offentlige
forsørgelsesydelser.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om
det individuelle kontaktforløb,
herunder at persongrupper kan
undtages fra det individuelle
kontaktforløb, fordi de på grund
af alder, helbredsforhold eller
17.
I
§ 21
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om hvordan
arbejdsløshedskassen deltager i
jobsamtalerne under
kontaktforløbet.”
201
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0202.png
andre særlige forhold i
almindelighed ikke har brug for
en beskæftigelsesrettet indsats.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at personer i
forbindelse med det individuelle
kontaktforløb skal deltage i
bestemte beskæftigelses- og
uddannelsesfremmende
aktiviteter.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at
personer, der deltager i selvvalgt
uddannelse efter kapitel 8 a, ikke
er omfattet af det individuelle
kontaktforløb.
§ 21 b.
Jobcenteret skal som led
i det individuelle kontaktforløb
vurdere, om personer under 25
år, der er omfattet af § 2, nr. 1,
som ikke har en
erhvervskompetencegivende
uddannelse, og som ikke har
forsørgerpligt over for
hjemmeboende børn, vil kunne
gennemføre en uddannelse på
almindelige vilkår.
Stk. 2.
Når jobcenteret vurderer,
at en person, der er omfattet af
stk. 1, kan gennemføre en
uddannelse, skal jobcenteret
pålægge personen inden for en
nærmere fastsat frist at komme
med forslag til en eller flere
relevante studie- eller
erhvervskompetencegivende
uddannelser, som den
pågældende kan ansøge om
optagelse på. Det er en
betingelse, at personen under
hele uddannelsen har et
forsørgelsesgrundlag i form af
SU, elevløn el.lign.
Stk. 3.
Jobcenteret skal ved
første samtale, jf. § 20 a,
pålægge en person, der er
omfattet af § 2, nr. 12 eller 13,
18.
I
§ 21 b
indsættes efter stk. 9 som
nyt stykke:
"Stk.
10.
Pålægget om uddannelse
indgår i personens ”Min Plan”, der
vises for personen på Jobnet."
202
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0203.png
inden for en nærmere fastsat frist
at komme med relevante forslag
til en eller flere studie- eller
erhvervskompetencegivende
uddannelser, som personen på
kortere eller længere sigt kan
påbegynde på almindelige
vilkår. Jobcenteret kan
iværksætte aktiviteter og tilbud
efter kapitel 9 b-12 for at hjælpe
personen med at blive i stand til
at komme med forslag til en eller
flere studie- eller
erhvervskompetencegivende
uddannelser. Det er en
betingelse, at personen under
hele uddannelsen har et
forsørgelsesgrundlag i form af
SU, elevløn el.lign.
Stk. 4.
Jobcenteret skal ud fra en
vurdering af personens
forudsætninger pålægge den
pågældende inden for en
nærmere fastsat frist at søge om
optagelse på en eller flere
uddannelser, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Hvis en person omfattet
af stk. 2 eller 3 optages på en
uddannelse, er den pågældende
forpligtet til at påbegynde og
gennemføre uddannelsen.
Stk. 6.
For en person, der er
omfattet af § 2, nr. 12 eller 13,
skal de test- og prøveresultater
vedrørende Forberedende
Voksenundervisning samt
aktiviteter og tilbud efter kapitel
9 b-12, der skal iværksættes, for
at personen når sit
uddannelsesmål, fremgå af
uddannelsespålægget efter
stk. 3-5.
Stk. 7.
Jobcenteret skal
underrette
uddannelsesinstitutionen om, at
personen efter stk. 5 er pålagt at
begynde og gennemføre
uddannelsen, herunder de
203
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0204.png
aktiviteter og indsatser,
pågældende har fået af
jobcenteret, eventuelle test- og
prøveresultater, og om
jobcenteret vurderer, at der er
risiko for, at pågældende kan få
særlige vanskeligheder ved at
gennemføre uddannelsen.
Uddannelsesinstitutionen skal
underrette jobcenteret, når
personen optages på
uddannelsen, og hvis
uddannelsesinstitutionen
vurderer, der er risiko for
frafald. Underretning efter 1. og
2. pkt. kan ske uden samtykke
fra personen.
Stk. 8.
Jobcenteret skal fortsætte
indsatsen for personer, der via
uddannelsespålæg skal
påbegynde en uddannelse inden
for 1 måned efter
uddannelseshjælpens ophør, helt
frem til uddannelsesstart.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om
uddannelsespålægget, herunder
om udformning, digitalisering og
procedurer for udarbejdelse af
pålægget.
§ 21 e. […]
Stk. 3.
En person kan uanset
bestemmelsen i stk. 2 henvises
til anden aktør, hvis pågældende
er omfattet af målgruppen for et
statsligt rammeudbud efter § 12
a i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, eller hvor
kommunen er blevet pålagt at
bruge anden aktør efter § 11 i
samme lov.
§ 22.
Jobcenteret kan give tilbud
om følgende:
19.
§ 21 e, stk. 3,
ophæves.
20.
I
§ 22
indsættes efter stk. 3, som
nyt stykke:
204
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0205.png
1) Mentorstøtte, jf. kapitel 9 b,
2) Vejledning og
opkvalificering, jf. kapitel 10,
3) virksomhedspraktik, jf.
kapitel 11, og
4) ansættelse med løntilskud, jf.
kapitel 12.
Stk. 2.
Tilbud kan gives i
henhold til en jobplan eller en
rehabiliteringsplan, jf. kapitel 9,
eller et uddannelsespålæg, jf. §
21 b.
Stk. 3.
Tilbud skal så vidt muligt
være rettet mod beskæftigelse
inden for områder, hvor der er
behov for arbejdskraft, og gives
ud fra den enkeltes ønsker og
forudsætninger, med henblik på
at personen hurtigst muligt opnår
varig beskæftigelse og hel eller
delvis selvforsørgelse. Tilbud
kan gives hver for sig eller i
kombination.
Stk. 4.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1-3, 11 og 14,
kan tilbud uanset stk. 3
fastsættes af jobcenteret under
hensyn til konkrete behov på
arbejdsmarkedet.
Stk. 5.
For de i § 2, nr. 1-3, 11 og
14, nævnte målgrupper kan
tilbud efter kapitel 10 og 11
gives med henblik på, at den
enkelte opnår samfundsmæssig
forståelse.
Stk. 6.
For personer omfattet af
§ 2, nr. 5 og 14, kan tilbud efter
kapitel 10-12 også gives med
henblik på fastholdelse af
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 7.
For en person, der er
omfattet af § 2, nr. 12 eller 13,
skal tilbud gives, med henblik på
at personen hurtigst muligt
påbegynder og gennemfører en
relevant studie- eller
erhvervskompetencegivende
uddannelse på almindelige
”Stk. 4.
For personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1, kan tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 33 a,
uanset stk. 3, gives, selvom det ikke
er den hurtigste vej til at opnå varig
beskæftigelse og hel eller delvis
selvforsørgelse, hvis tilbuddet styrker
personens muligheder for en varig og
stabil tilknytning til
arbejdsmarkedet.”
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
205
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0206.png
vilkår, jf. § 21 b.
§ 23.
(Ophævet)
21.
§ 23
affattes således:
Ӥ 23.
For personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1, kan tilbud efter kapitel
10-12, uanset § 22, stk. 3, § 32, stk. 3,
§ 42, stk. 1 og 3, samt § 52, fastsættes
af jobcenteret som
rådighedsafprøvende tilbud, hvis
jobcenteret vurderer, at der er tvivl
om, hvorvidt personen har den
fornødne vilje til at medvirke aktivt i
indsatsen.
Stk. 2.
Tilbuddet gives med henblik
på at afprøve personens vilje til
medvirken i og rådighed for den
aktive indsats.
22.
I
overskriften
til kapitel 8 a
ændres "Selvvalgt" til: "Jobrettet".
23.
§ 26 a
affattes således:
"§ 26 a.
Personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1, kan i op til 6 uger deltage i
et jobrettet kursus eller et jobrettet
uddannelsesforløb, der fremgår af en
positivliste, jf. stk. 8. Retten gælder
for:
3) Personer, der ikke har en
erhvervsrettet uddannelse, der i
niveau og varighed overstiger
erhvervsuddannelse eller anden
uddannelse, der kan sidestilles
med erhvervsuddannelse, og
4) personer, der ikke har en
videregående uddannelse, der i
niveau og varighed overstiger
uddannelse på
erhvervsakademiniveau, og som
samtidig har en
erhvervsuddannelse eller anden
uddannelse, der kan sidestilles
med erhvervsuddannelse.
Stk. 2.
Uddannelsen skal være
afsluttet inden for de første 9
måneders sammenlagt ledighed for
Kapitel 8 a
Selvvalgt uddannelse for ledige
dagpengemodtagere
§ 26 a.
Personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1, kan i op til 6 uger
efter eget valg deltage i
uddannelse på folkeskoleniveau
og anden uddannelse på
tilsvarende niveau, i gymnasial
uddannelse, i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse til
og med
erhvervsuddannelsesniveau samt
i videregående uddannelse.
Stk. 2.
Kursusprisen for
videregående uddannelser efter
stk. 1 må ikke overstige et
prisloft på 140.000 kr.
eksklusive moms pr. årselev
svarende til 3.500 kr. pr.
fuldtidsuge (2011-niveau).
Prisloftet reguleres en gang
årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
Stk. 3.
Uddannelsen kan tidligst
påbegyndes efter de første 4
måneders sammenlagt ledighed
og skal være afsluttet inden for
206
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0207.png
de første 13 måneders
sammenlagt ledighed for
personer, der er fyldt 25 år, og
inden for de første 10 måneders
sammenlagt ledighed for
personer, der ikke er fyldt 25 år.
Stk. 4.
En person, som er
påbegyndt en uddannelse i en
opsigelsesperiode, kan uanset
kravet om forudgående ledighed
i stk. 3 fortsætte med
uddannelsen som selvvalgt
uddannelse i op til 6 uger fra
første ledighedsdag, forudsat at
uddannelsen kan tages som
selvvalgt uddannelse.
Stk. 5.
Under deltagelse i
selvvalgt uddannelse modtager
personen dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 6.
Arbejdsløshedskasserne
træffer afgørelse om, hvorvidt
betingelserne for at få
uddannelse efter dette kapitel er
opfyldt.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om
selvvalgt uddannelse for ledige,
administration af ordningen,
hvilke uddannelser der kan
vælges efter stk. 1, betingelser
for forudgående uddannelse,
dækning af deltagerbetaling,
betaling af kost og logi samt
befordringsgodtgørelse under
deltagelse i uddannelse.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at
rådighedsforpligtelsen efter lov
om arbejdsløshedsforsikring
m.v. kan fraviges for ledige i
selvvalgt uddannelse efter dette
kapitel.
personer, der er fyldt 25 år, og inden
for de første 6 måneders sammenlagt
ledighed for personer, der ikke er
fyldt 25 år.
Stk. 3.
Personen skal ved første
jobsamtale efter § 19 have vejledning
i jobcenteret om valg af uddannelse
efter positivlisten i stk. 8, hvis
personen efterspørger det. Hvis
personen over for jobcenteret
tilkendegiver ønske om at benytte
retten forud for første jobsamtale og
efter cv-samtalen i
arbejdsløshedskassen, jf. § 14, skal
personen hurtigst muligt og senest en
uge efter tilkendegivelsen til en
samtale i jobcentret om vejledning
om valg af jobrettet uddannelse.
Stk. 4.
Uanset stk. 3 kan en person,
der er omfattet af stk. 1, som er
påbegyndt en uddannelse i en
opsigelsesperiode, ved ledighedens
indtræden fortsætte med uddannelsen
som jobrettet uddannelse i op til 6
uger, forudsat at uddannelsen kan
tages som jobrettet uddannelse.
Stk. 5.
Kursusprisen for videregående
uddannelser på positivlisten, jf. stk. 8,
må ikke overstige et prisloft på
151.234,50 kr. eksklusive moms
(2015-niveau) pr. årselev svarende til
3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge. Prisloftet
reguleres en gang årligt den 1. januar
med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
Stk. 6.
Under deltagelse i jobrettet
uddannelse modtager personen
dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 7.
Arbejdsløshedskasserne
træffer afgørelse om, hvorvidt
betingelserne for at få uddannelse
efter dette kapitel er opfyldt.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeriet
udarbejder en landsdækkende
positivliste med inddragelse af
Undervisningsministeriet og
Uddannelses- og
207
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0208.png
Forskningsministeriet og efter høring
af Beskæftigelsesrådet, Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse (VEU-
rådet) og Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser. Den
landsdækkende positivliste
afgrænser, hvilke kurser og
uddannelsesforløb det er muligt at
deltage i.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om jobrettet
uddannelse for ledige, administration
af ordningen, dækning af
deltagerbetaling, betaling af kost og
logi samt befordringsgodtgørelse
under deltagelse i uddannelse.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at
rådighedsforpligtelsen efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
fraviges for personer i jobrettet
uddannelse efter dette kapitel.«
§ 27.
Personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1-4, kan få udarbejdet en
jobplan for, hvordan
mulighederne for at få varig
beskæftigelse på det almindelige
arbejdsmarked kan forbedres.
Stk. 2.
I jobplanen beskrives
personens beskæftigelsesmål,
som så vidt muligt skal være
rettet mod beskæftigelse inden
for områder, hvor der er behov
for arbejdskraft.
24.
§ 27, stk. 1 og 2,
affattes således:
Ӥ 27.
Personer omfattet af § 2, der
kan få en indsats efter denne lov, skal
have en plan for indsatsen, “Min
Plan”, inden indsatsen iværksættes.
“Min Plan” beskriver, hvordan
mulighederne for at få varig
beskæftigelse på det ordinære
arbejdsmarked kan forbedres.
Stk. 2.
For personer omfattet af § 2,
nr. 1 – 4, beskriver “Min Plan”
personens beskæftigelsesmål, som så
vidt muligt skal være rettet mod
beskæftigelse inden for områder,
hvor der er behov for arbejdskraft.”
25.
I
§ 27
indsættes efter stk. 2, som
nyt stykke:
”Stk. 3.
For personer, der er omfattet
af § 2, nr. 5 – 14, beskriver “Min
Plan” personens beskæftigelses- eller
uddannelsesmål. Beskæftigelsesmålet
§ 27.
Personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1-4, kan få udarbejdet en
jobplan for, hvordan
mulighederne for at få varig
beskæftigelse på det almindelige
arbejdsmarked kan forbedres.
208
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0209.png
Stk. 2.
I jobplanen beskrives
personens beskæftigelsesmål,
som så vidt muligt skal være
rettet mod beskæftigelse inden
for områder, hvor der er behov
for arbejdskraft.
Stk. 3.
Hvis et beskæftigelsesmål
fremgår af de oplysninger, der er
indlagt i Jobnet efter kapitel 6 og
er inden for områder, hvor der er
behov for arbejdskraft, kan
jobplanen blot henvise til
beskæftigelsesmålet i Jobnet.
Stk. 4.
I jobplanen angives,
hvilke tilbud der efter § 22 kan
gives. Hvis et tilbud er rettet
mod beskæftigelse inden for
områder, hvor der er behov for
arbejdskraft, skal jobplanen ikke
indeholde en begrundelse for
tilbuddet, medmindre personen
ikke er enig i tilbuddet.
Stk. 5.
Hvis jobcenteret skønner,
at der skal gives et tilbud, der
ikke er rettet mod beskæftigelse
inden for områder, hvor der er
behov for arbejdskraft, skal dette
begrundes i jobplanen.
Stk. 6.
Jobplanen skal revideres,
hvis dette er begrundet i
personens situation, eller hvis
der er væsentligt ændrede
forudsætninger på
arbejdsmarkedet, som gør en
revision hensigtsmæssig
§ 27. […]
Stk. 3.
Hvis et beskæftigelsesmål
fremgår af de oplysninger, der er
indlagt i Jobnet efter kapitel 6 og
er inden for områder, hvor der er
behov for arbejdskraft, kan
jobplanen blot henvise til
beskæftigelsesmålet i Jobnet.
§27. […]
Stk. 4.
I jobplanen angives,
skal så vidt muligt være rettet mod
beskæftigelse inden for områder,
hvor der er behov for arbejdskraft.”
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
26.
I
§ 27, stk. 3,
der bliver stk. 4,
indsættes efter ”jobplanen”, som
ændres til ”Min Plan”, jf. nr. 1: ”for
personer omfattet af § 2, nr. 1 – 4”.
27.
I
§ 27, stk. 4,
der bliver stk. 5,
ændres ”§ 22” til: ”§§ 22 og 23”.
209
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0210.png
hvilke tilbud der efter § 22 kan
gives. Hvis et tilbud er rettet
mod beskæftigelse inden for
områder, hvor der er behov for
arbejdskraft, skal jobplanen ikke
indeholde en begrundelse for
tilbuddet, medmindre personen
ikke er enig i tilbuddet.
§ 28.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 3, kan planen
tillige indeholde aktiviteter, der
kan stabilisere og forbedre
personens fysiske, psykiske og
sociale tilstand med henblik på,
at personen efterfølgende kan
deltage i tilbud efter denne lov.
§ 29.
Forud for afgivelse af
tilbud efter kapitel 9 b-12 til
personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1-4, skal der udarbejdes en
jobplan
§ 29. […]
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke
anvendelse ved afgivelse af
tilbud efter kapitel 9 b-12, hvis
tilbuddet varer op til 4 uger eller
er blevet fastsat under en
jobsamtale og er rettet mod
beskæftigelse inden for områder,
hvor der er behov for
arbejdskraft. En person har dog
ret til at få udarbejdet en
jobplan, hvis den pågældende
anmoder herom.
§ 29. […]
Stk. 4.
Tilbud, hvori der efter
stk. 3 ikke kræves udarbejdet en
jobplan, skal afgives skriftligt,
og det skal fremgå af sagen, om
personen har accepteret
tilbuddet.
28.
I § 28, stk. 1, indsættes efter ”§ 2,
nr. 3,”: ”5-7, 11, 13 og 14,”.
29.
I § 29, stk. 1, udgår: ” til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-
4,”.
30.
§ 29, stk. 3, 1. pkt.,
ophæves, og i
2. pkt.,
der bliver 1. pkt., udgår:
”dog”.
31.
§ 29, stk. 4,
ophæves.
210
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0211.png
§ 30 a.
Personer, der skal have
behandlet deres sag i et
rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3
a i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, skal have
en rehabiliteringsplan.
Rehabiliteringsplanen består dels
af en forberedende del, som
udarbejdes for alle, dels af en
indsatsdel, som udarbejdes for
personer, der er visiteret til et
ressourceforløb, jf. kapitel 12 a,
et jobafklaringsforløb, jf. kapitel
12 b, og for
sygedagpengemodtagere
visiteret til kategori 3, jf. § 12 i
lov om sygedagpenge.
Rehabiliteringsplanen
udarbejdes i samarbejde med
personen.
§ 68 d. […]
Stk. 2.
Senest 4 uger efter ophør
af sygedagpengene skal sagen,
jf. dog stk. 3, behandles i
rehabiliteringsteamet efter
reglerne i kapitel 3 a i lov om
ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats.
§ 68 e. […]
Stk. 2.
Vurderer kommunen, at
personen er omfattet af stk. 1, nr.
2 eller 3, skal personen have sin
sag forelagt
rehabiliteringsteamet, jf. kapitel
3 a i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, som en
sag om ressourceforløb,
fleksjob, eller førtidspension
eller som en sag om nyt
jobafklaringsforløb.
32.
I
§ 30 a, 1. pkt., § 68 d, stk. 2, §
68 e, stk. 2,
og
§ 70 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ” kapitel 3 a i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats,” til: ”kapitel 2
i lov om organisering og
understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.,”.
211
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0212.png
§ 70 a.
Grundlaget for en
afgørelse om fleksjob består af
rehabiliteringsplanens
forberedende del, som har været
behandlet i et
rehabiliteringsteam, jf. § 30 a og
kapitel 3 a i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.
Rehabiliteringsplanen skal
indeholde følgende:
1) Dokumentation for, at
personens ressourcer og
udfordringer er fuldt afklarede i
forhold til uddannelse og
beskæftigelse,
2) dokumentation for, at alle
relevante indsatser efter denne
lov samt andre foranstaltninger
har været afprøvet for at bringe
eller fastholde den pågældende i
ordinær beskæftigelse,
3) dokumentation for, at den
pågældendes arbejdsevne anses
for varigt og væsentligt
begrænset og ikke kan anvendes
til at opnå eller fastholde
beskæftigelse på normale vilkår,
og
4) dokumentation for, at den
pågældende har været ansat
under de sociale kapitler m.v., jf.
§ 70 b, i mindst 12 måneder,
hvis personen skal ansættes i
fleksjob på den hidtidige
arbejdsplads.
§ 30 a. […]
Stk. 4.
Den gennemgående og
koordinerende sagsbehandler, jf.
og §§ 68 c og 68 g, udarbejder
indsatsdelen, som beskriver den
tværfaglige indsats på baggrund
af teamets indstilling.
§ 31.
Beskæftigelsesministeren
33.
I
§ 30 a, stk. 4,
ændres ”og §§ 68
c og 68 g” til: ”§ 68 c og § 68 g”.
34.
I
§ 31, stk. 1,
indsættes efter
212
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0213.png
fastsætter nærmere regler efter
dette kapitel, herunder om
indhold og udformning af
jobplanen og
rehabiliteringsplanen samt
procedurer for udarbejdelse af
disse planer og om, hvordan
planerne skal bidrage til at
udvikle og afklare personens
arbejdsevne. Regler om
rehabiliteringsplanen i sager om
ressourceforløb, fleksjob, tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende
og førtidspension fastsættes efter
forhandling med social- og
integrationsministeren.
Beskæftigelsesministeren kan
herudover efter forhandling med
social- og integrationsministeren
fastsætte nærmere regler om
mulighed for at fravige kravene
til indhold i
rehabiliteringsplanens
forberedende del, jf. § 30 a,
stk. 3, i sager, hvor det er
åbenbart formålsløst at udvikle
arbejdsevnen, og i sager, hvor
borgeren søger om
førtidspension. Desuden kan
beskæftigelsesministeren
fastsætte nærmere regler om
mulighed for at fravige kravene
til indhold i
rehabiliteringsplanens
forberedende del, jf. § 30 a, stk.
3, i sager om jobafklaringsforløb
og i sygedagpengesager visiteret
til kategori 3, jf. § 12 i lov om
sygedagpenge.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter endvidere efter
forhandling med social- og
integrationsministeren nærmere
regler om, hvordan beskrivelse
af personens arbejdsevne og
dokumentation for den
forudgående indsats i
rehabiliteringsplanens
”rehabiliteringsplanen”: ”herunder
hvordan rehabiliteringsplanen indgår
i personens “Min Plan” på Jobnet,”.
(Min Plan)
213
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0214.png
forberedende del samt
rehabiliteringsteamets indstilling
skal indgå i kommunens
beslutningsgrundlag i sager om
ressourceforløb og i kommunens
vurdering af
1) personens arbejdsevne i
forbindelse med bevilling af
fleksjob eller tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende
efter kapitel 13,
2) retten til revalidering efter
kapitel 6 i lov om aktiv
socialpolitik og
3) personens arbejdsevne i sager
om førtidspension efter lov om
social pension.
§ 32 a.
Har en test vist, at en
person, som er omfattet af § 2,
nr. 2, 3, 12 eller 13, har behov
for et læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus, har personen
ret til tilbud om et sådant kursus.
Personer omfattet af § 2, nr. 2 og
3, som ikke har en
erhvervskompetencegivende
uddannelse, har ret til tilbud om
realkompetencevurdering. Der
skal være tale om tilbud omfattet
af § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler
udstedt i medfør af § 32, stk. 5.
35.
I
§ 32 a, stk. 1, 1.pkt.
ændres ” §
2, nr. 2, 3,” til: § 2, nr. 1-3,”.
36.
§ 32 a, 2. pkt.,
affattes således:
"Personer omfattet af § 2, nr. 1, der er
fyldt 30 år, og personer omfattet af §
2, nr. 2 og 3, har ret til tilbud om en
realkompetencevurdering, hvis de
ikke har en
erhvervskompetencegivende
uddannelse."
37.
I
§ 32 a
indsættes som
stk. 2:
"Stk.
2.
Tilbud efter stk. 1 for
personer omfattet af § 2, nr. 1,
medregnes ikke i
varighedsbegrænsningen på 6 uger
efter § 34."
38.
Efter § 33 og før overskriften før
§ 34 indsættes:
”Tilbud om uddannelsesløft
§ 33 a.
Inden for en pulje kan
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1,
og som er fyldt 30 år, få tilbud om en
erhvervsuddannelse efter lov om
§ 33.
Produktion og afsætning af
produkter i forbindelse med
særligt tilrettelagte projekter
eller uddannelsesforløb, jf. § 32,
stk. 1, nr. 2, må ikke være
konkurrenceforvridende.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
kan efter inddragelse af de
kommunale organisationer
214
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0215.png
fastsætte vejledende
retningslinjer om, hvornår
produktion og afsætning efter
stk. 1 kan anses for
konkurrenceforvridende.
Særligt om varighed
§ 34. […]
erhvervsuddannelser, hvis personen
1) ikke har en erhvervsuddannelse
eller anden erhvervsrettet uddannelse,
der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med eller
overstiger en erhvervsuddannelse,
eller
2) har en erhvervsuddannelse eller
anden erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed
kan sidestilles med, men ikke
overstiger en erhvervsuddannelse,
men hvor uddannelsen ikke har været
anvendt i de sidste 5 år.
Stk. 2.
Hele uddannelsen skal kunne
gennemføres inden for den periode,
hvor personen er berettiget til
dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Under uddannelsen er
personen fritaget for pligten efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. til
at være aktivt jobsøgende og stå til
rådighed for henvist arbejde.
Stk. 4.
Varighedsbegrænsningen i §
34 finder ikke anvendelse.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om tilbud
om uddannelsesløft efter denne
bestemmelse.
Regional uddannelsespulje
§ 33 b.
Inden for en pulje, kan
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1,
få tilbud om korte erhvervsrettede
uddannelsesforløb efter en regional
positivliste, jf. stk. 3.
Stk. 2.
Varighedsbegrænsningen i §
34 finder ikke anvendelse.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeriet
udarbejder regionale positivlister,
som godkendes af de regionale
arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov
om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.”
215
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0216.png
§ 34.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1, kan der
alene gives tilbud om vejledning
og opkvalificering i op til i alt 6
uger
1) inden for de første 6 måneders
sammenlagt ledighed, hvis
personen er under 30 år og har
en erhvervskompetencegivende
uddannelse,
2) inden for de første 9 måneders
sammenlagt ledighed, hvis
personen er mellem 30 og 60 år,
og
3) inden for de første 6 måneders
sammenlagt ledighed, hvis
personen er fyldt 60 år
§ 42 a.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 og
13, kan virksomhedspraktik
tillige gives som nytteindsats,
som består af udførelse af
samfundsnyttige opgaver hos
offentlige arbejdsgivere.
Stk. 2.
Tilbuddet gives med det
formål, at personen skal arbejde
for sin ydelse
39.
I
§ 34,
indsættes efter " 6 uger":
"inden for de første 6 måneders
sammenlagt ledighed, hvis personen
er under 30 år og har en
erhvervskompetencegivende
uddannelse eller, hvis personen er
fyldt 30 år.", og
nr. 1-3
ophæves.
40.
I
§ 42 a, stk. 1,
ændres ”nr. 2, 3”
til: ” nr. 1-3”.
41.
I
§ 42 a, stk. 2,
indsættes efter
”for sin ydelse”: ”, jf. dog stk. 3”.
42.
I
§ 42 a,
indsættes som
stk. 3:
”Stk.
3.
For personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1, kan tilbuddet alene gives
som rådighedsafprøvende tilbud, jf. §
23.”
§ 42 b.
Personer, der er omfattet
af § 2, nr. 2 og 3, har ret til
tilbud om virksomhedspraktik,
som de selv har fundet, bortset
fra nytteindsats efter § 42 a,
såfremt betingelserne i dette
kapitel i øvrigt er opfyldt.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren og den
ledige aftaler varigheden af
perioden med
virksomhedspraktik.
43.
I
§ 42 b
og
§ 52 a
ændres "§ 2, nr.
2 og 3," til: "§ 2, nr. 1-3,".
216
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0217.png
§ 52 a.
Personer, der er omfattet
af § 2, nr. 2 og 3, har ret til
tilbud om ansættelse med
løntilskud efter kapitel 12,
såfremt betingelserne i dette
kapitel og regler fastsat i medfør
heraf er opfyldt og personen selv
har fundet tilbuddet.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren og den
ledige aftaler varigheden af
perioden med løntilskud.
§ 44.
Et tilbud om
virksomhedspraktik efter § 42
kan have en varighed, der udgør
op til
1) 4 uger for personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1,
2) 4 uger for personer, der er
omfattet af § 2, nr. 2 og 12,
3) 13 uger for personer, der er
omfattet af § 2, nr. 2 og 12, hvis
personen ikke har
erhvervserfaring, har langvarig
ledighed eller i øvrigt har
vanskeligt ved at opnå
beskæftigelse med løntilskud, og
4) 13 uger for personer, der er
omfattet af § 2, nr. 3-7,11, 13 og
14.
§ 48. […]
Stk. 4.
For personer, der er i
virksomhedspraktik i form af
nytteindsats, kan det lokale
beskæftigelsesråd dispensere fra
rimelighedskravet efter
ansøgning fra kommunen.
§ 51. […]
Stk. 2.
For at blive ansat med
løntilskud hos private
arbejdsgivere skal personer,
1) som er omfattet af § 2, nr. 1,
44.
I
§ 44, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter
"§ 2, nr. 1,": "dog 8 uger for personer,
der modtager dagpenge på
dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
såfremt personerne som minimum har
gennemført en kort videregående
uddannelse og ikke har været i
ordinær beskæftigelse efter endt
uddannelse,”.
45.
I
§ 48, stk. 4,
ændres ”det lokale
beskæftigelsesråd” til: ”det regionale
arbejdsmarkedsråd”.
46.
I
§ 51, stk. 2,
udgår ”hos private
arbejdsgivere”, og i
nr. 1,
ændres
”stk. 3,” til: ”stk. 4,”.
217
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0218.png
have været ledige i sammenlagt
mere end 6 måneder, jf. dog
stk. 3,
2) som er omfattet af § 2, nr. 2, 3
og 10-13, i en sammenhængende
periode på mere end 6 måneder
have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp,
uddannelseshjælp, sygedagpenge
i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig
uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige,
der har opbrugt deres
dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, have
været i tilbud efter kapitel 12
eller have været ledige
selvforsørgende, jf. dog stk. 3,
3) som er omfattet af § 2, nr. 5, i
en sammenlagt periode på mere
end 6 måneder have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge eller
sygedagpenge, jf. dog stk. 3, og
4) som er omfattet af § 2, nr. 14,
i en sammenlagt periode på mere
end 6 måneder have modtaget
ressourceforløbsydelse efter
kapitel 6 b i lov om aktiv
socialpolitik,
arbejdsløshedsdagpenge eller
sygedagpenge, jf. dog stk. 3.
47.
I
§ 51, stk. 2, nr. 2,
ændres "og
10-13" til: ", 10, 12 og 13", og ”stk.
3,” ændres til: ” stk. 4.”
48.
I
§ 51, stk. 2, nr. 3
og
4,
ophæves.
49.
I
§ 51
indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
”Stk.
3.
For at blive ansat med
løntilskud hos private arbejdsgivere
skal personer,
1) som er omfattet af § 2, nr. 5, i en
sammenlagt periode på mere end 6
måneder have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge eller
sygedagpenge, jf. dog stk. 4,
2) som er omfattet af § 2, nr. 11, i en
sammenhængende periode på mere
end 6 måneder have modtaget
218
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0219.png
arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse, ledighedsydelse,
særlig uddannelsesydelse efter lov
om uddannelsesordning for ledige,
der har opbrugt deres dagpengeret,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
have været i tilbud efter kapitel 12
eller have været ledige
selvforsørgende, jf. dog stk. 4, og
3) som er omfattet af § 2, nr. 14, i en
sammenlagt periode på mere end 6
måneder have modtaget
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6
b i lov om aktiv socialpolitik,
arbejdsløshedsdagpenge eller
sygedagpenge, jf. dog stk. 4."
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 51. […]
Stk. 3.
Varighedskravene i stk. 2
gælder ikke, hvis personen
1) ikke har en almen eller
erhvervsrettet uddannelse på
gymnasialt eller højere niveau,
2) er over 50 år eller
3) er enlig forsørger.
§ 53.
Et tilbud om ansættelse
med løntilskud kan gives i op til
1 år. Til personer omfattet af § 2,
nr. 1-3, 12 og 13, kan tilbud om
ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere dog kun
gives i op til 6 måneder.
Stk. 2.
For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 4 og 6, kan et
tilbud om ansættelse med
løntilskud gives ud over 1 år.
50.
I
§ 51, stk. 3,
som bliver stk. 4,
indsættes efter "stk. 2": " og 3".
51.
§ 53
affattes således:
Ӥ 53.
For personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1, kan et tilbud om
ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere gives i op til
4 måneder, og hos private
arbejdsgivere i op til 6 måneder.
Stk. 2.
For personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 2, 3, 12 og 13, kan et tilbud
om ansættelse med løntilskud gives i
op til 6 måneder.
Stk. 3.
For personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 5, 8, 11 og 14, kan et tilbud
om ansættelse med løntilskud gives i
op til 1 år.
Stk. 4.
For personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 4 og 6, kan et tilbud om
219
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0220.png
ansættelse med løntilskud gives ud
over 1 år.”
§ 55. […]
Stk. 2.
Lønnen kan højst udgøre
96,21 kr. pr. time (1. juli 2002)
eksklusive feriepenge m.v.
52.
I
§ 55, stk. 2,
ændres "kan højst
udgøre 96, 21 kr. pr. time (1. juli
2002)" til: " udgør [121, 47] kr. pr.
time (1. januar 2015)".
§ 55. […]
Stk. 5.
Den offentlige
arbejdsgiver fastsætter
arbejdstiden i det enkelte tilbud
under hensyn til lønnen, jf. stk. 3
og 4, samt under hensyn til
timeløn og tillæg m.v. Antallet
af arbejdstimer rundes op til
nærmeste hele antal timer. Ved
ansættelsesforholdets
påbegyndelse fastsættes
arbejdstiden og den
gennemsnitlige timeløn for hele
perioden, idet der tages højde for
kendte reguleringer i
timelønnen. Den gennemsnitlige
timeløn reguleres procentuelt i
overensstemmelse med
eventuelle reguleringer i den
individuelle dagpengesats eller
hjælp i ansættelsesperioden.
§ 61. […]
Stk. 2.
Betingelsen om
merbeskæftigelse påses af
arbejdsgiveren og de ansatte i
fællesskab. Uenighed om
betingelsen om
merbeskæftigelse afgøres efter
de gældende fagretlige regler om
mægling og eventuel voldgift.
For private arbejdsgivere, der
ikke er omfattet af kollektiv
overenskomst, afgør det
regionale beskæftigelsesråd, jf.
kapitel 6 i lov om ansvaret for
53.
I
§ 55, stk. 5, 3 pkt.,
ændres ”og
den gennemsnitlige timeløn for hele
perioden, idet der tages højde for
kendte reguleringer i timelønnen.” til:
”for hele perioden.”, og
4 pkt.
ophæves.
54.
I
§ 61, stk. 2, 3. pkt.,
ændres ”det
regionale beskæftigelsesråd, jf.
kapitel 6 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats,” til: ”det
regionale arbejdsmarkedsråd, jf.
kapitel 5 i lov om organisering og
understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.,”
220
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0221.png
og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats,
administrativt endeligt, om
betingelsen om
merbeskæftigelse er opfyldt.
§ 63. […]
Stk. 2.
Løntilskuddet pr. time
efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1.
januar 2006):
1) 21,41 kr.
2) 37,47 kr.
3) 59,71 kr.
4) 86,72 kr. eller
5) 115,43 kr.
§ 64. […]
Stk. 2.
Ved ansættelse af
personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1-3, 12 og 13, udgør
løntilskuddet 59,71 kr. pr. time
til private arbejdsgivere.
Tilskuddet til offentlige
arbejdsgivere udgør 115,43 kr.
pr. time.
Stk. 3.
Ved ansættelse af
personer, der er omfattet af § 2,
nr. 4, 11 og 14, kan løntilskuddet
højst udgøre 115,43 kr. pr. time
til såvel private som offentlige
arbejdsgivere. Ved ansættelse af
personer omfattet af § 2, nr. 4, i
elev- og lærlingeforløb, hvor
lønnen fastsættes efter § 56,
stk. 1, skal tilskuddet efter § 63
fastsættes med udgangspunkt i
forskellen mellem elev- og
lærlingelønnen på området og
den mindste
overenskomstmæssige løn på det
aktuelle ansættelsesområde eller
den løn, som sædvanligvis
gælder for tilsvarende arbejde
med tillæg af eventuelt
arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
55.
§ 63, stk. 2,
affattes således:
"Stk. 2.
Løntilskuddet pr. time efter
stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2015):
1) 26,54 kr.
2) 46,48 kr.
3) 74,05 kr.
4) 107,55 kr. eller
5) 143,14 kr. "
56.
I
§ 64, stk. 2,
ændres ”59,71 kr.”
til: ”74,05 kr.”, og ”115,43 kr.”
ændres til: ”107,55 kr.”
57.
I
§ 64, stk. 3,
og
stk. 7,
ændres
”115,43 kr.” til: ”143,14 kr.”
221
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0222.png
§ 64. […]
Stk. 7.
Ved ansættelse af
personer, der er omfattet af § 2,
nr. 8, kan løntilskuddet højst
udgøre 115,43 kr. pr. time til
såvel private som offentlige
arbejdsgivere.
§ 64. […]
Stk. 5.
Ved ansættelse af
personer, der er omfattet af § 2,
nr. 5, udgør løntilskuddet 59,71
kr. pr. time til private
arbejdsgivere. Tilskuddet til
offentlige arbejdsgivere udgør
115,43 kr. pr. time.
§ 64. […]
Stk. 6.
Ved ansættelse af
personer, der er omfattet af § 2,
nr. 6, udgør løntilskuddet 21,41
kr. pr. time til såvel private som
offentlige arbejdsgivere. I
særlige tilfælde kan
løntilskuddet udgøre 37,47 kr.
pr. time, herunder i tilfælde,
hvor arbejdsgivere, der modtager
tilskud til personer, der før den
1. juli 1998 er ansat i beskyttede
enkeltpladser efter lov om social
bistand, i stedet ønsker at
modtage tilskud efter dette
kapitel.
§ 68 a. […]
Stk. 3.
Forud for visitation til et
ressourceforløb skal den
forberedende del af
rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a,
være udarbejdet og sagen have
været forelagt
rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a i
lov om ansvaret for og styringen
af den aktive
58.
I
§ 64, stk. 5,
ændres ”59,71 kr.”
til: ” 74,05 kr.”, og ”115,43 kr.”
ændres til: ”143,14 kr.”
59.
I
§ 64, stk. 6,
ændres ”21,41 kr.”
til: ”26,54 kr.”, og ”37,47 kr.” ændres
til: ”46,48 kr.”
60.
I
§ 68 a, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 70 g,
stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”§ 25 a i lov
om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats” til: ”§§
9-12 i lov om organisering og
understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.”
222
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0223.png
beskæftigelsesindsats. Personen
og dennes sagsbehandler skal
deltage i rehabiliteringsteamets
møder, når personens sag
behandles, jf. § 25 a, stk. 6, i lov
om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats.
§ 70 g. […]
Stk. 2.
Jobcenteret træffer
afgørelse om at give tilbud om
støtte i form af tilskud til en
selvstændigt erhvervsdrivende
efter forelæggelse for
rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a i
lov om ansvaret for og styringen
af den aktive
beskæftigelsesindsats.
Jobcenteret skal på baggrund af
rehabiliteringsplanens
forberedende del umiddelbart
kunne vurdere, om personen
opfylder betingelserne for at
modtage tilbud efter stk. 1.
§ 68 a. […]
Stk. 3.
Forud for visitation til et
ressourceforløb skal den
forberedende del af
rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a,
være udarbejdet og sagen have
været forelagt
rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a i
lov om ansvaret for og styringen
af den aktive
beskæftigelsesindsats. Personen
og dennes sagsbehandler skal
deltage i rehabiliteringsteamets
møder, når personens sag
behandles, jf. § 25 a, stk. 6, i lov
om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats.
§ 68 c. […]
Stk. 2.
Funktionen som
gennemgående og koordinerende
61.
I
§ 68 a, stk. 3, 2. pkt.,
ændres ”§
25 a, stk. 6, i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats” til: ”§ 10, stk.
2, i lov om organisering og
understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.”
62.
I
§ 68 c, stk. 2,
ændres ” lov om
ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats § 15, stk.
223
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0224.png
sagsbehandler kan overdrages til
en anden enhed i kommunen end
jobcenteret, jf. lov om ansvaret
for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats § 15,
stk. 3.
§ 68 d.
En
sygedagpengemodtager, som er
uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom, jf. § 7 i lov om
sygedagpenge, og som ikke kan
få forlænget sygedagpengene
efter § 27 i lov om
sygedagpenge, har ret til at få et
jobafklaringsforløb ved ophør af
sygedagpengene. Under
jobafklaringsforløbet skal
personen have en individuelt
tilpasset, tværfaglig og
helhedsorienteret indsats med
udgangspunkt i personens
forudsætninger og behov,
herunder helbredstilstand, jf. §
68 f.
Stk. 2. Senest 4 uger efter ophør
af sygedagpengene skal sagen,
jf. dog stk. 3, behandles i
rehabiliteringsteamet efter
reglerne i kapitel 3 a i lov om
ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats.
§ 68 g. […]
Stk. 3.
Funktionen som
gennemgående og koordinerende
sagsbehandler kan overdrages til
en anden enhed i kommunen end
jobcenteret, jf. § 15, stk. 4, i lov
om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats.
§ 70 a. […]
Stk. 2.
I en forsøgsperiode fra
den 1. juli 2014 til og med den
30. juni 2016 skal jobcenteret,
hvis personen i forbindelse med
en afgørelse om fleksjob afviser
3” til: ”§ 6, stk. 4, i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.”
63.
I § 68 d, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt. som nyt punktum:
”Tilsvarende gælder for en person,
der på første fraværsdag ville have
haft ret til sygedagpenge fra
kommunen, hvis ikke personen var
omfattet af tidsbegrænsningen i § 24,
stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. §
24 a i lov om sygedagpenge.”
64.
I § 68 d, stk. 2, ændres ”ophør af
sygedagpengene ” til: ”overgang til et
jobafklaringsforløb”.
65.
I
§ 68 g, stk. 3,
ændres ”§ 15, stk.
4, i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats”
til: Ӥ 6, stk. 4, i lov om organisering
og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.”
66.
I
§ 70 a, stk. 2,
ændres ”§§ 25 b
og 25 c i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats,” til: ”§§ 13-15
i lov om organisering og
understøttelse af
224
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0225.png
at modtage lægebehandling, jf. §
11, stk. 1, nr. 2, i lov om
retssikkerhed og administration
på det sociale område, indhente
en vurdering fra regionens
kliniske funktion, jf. §§ 25 b og
25 c i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, af, om en
anden behandling kan anbefales.
beskæftigelsesindsatsen m.v.,”.
Kontaktforløb, selvvalgt
uddannelse, andre aktører, cv
m.v.
§ 73 a. […]
67.
Før § 73 a ændres overskriften fra
”Kontaktforløb, selvvalgt uddannelse,
andre aktører, cv m.v.” til
”Kontaktforløb, jobrettet uddannelse,
andre aktører, cv m.v.”
§ 73 b.
Personer, der er visiteret
til fleksjob, kan inden for de
første 12 måneders sammenlagt
ledighed efter eget valg i op til 6
uger deltage i uddannelse på
folkeskoleniveau, i gymnasial
uddannelse, i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og i
videregående uddannelse.
Stk. 2.
Kursusprisen for
videregående uddannelser efter
stk. 1 må ikke overstige et
prisloft på 140.000 kr.
eksklusive moms pr. årselev
svarende til 3.500 kr. pr.
fuldtidsuge (2011-niveau).
Prisloftet reguleres en gang
årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
Stk. 3.
Under uddannelsen
modtager personen den ydelse,
som pågældende er berettiget til
i henhold til lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 4.
Når en person har været i
fleksjob i sammenlagt 9 måneder
68.
§ 73 b
affattes således:
Ӥ
73 b.
Personer, der er visiteret til
fleksjob, og som ikke har gennemført
1) en erhvervsrettet uddannelse, der i
niveau og varighed overstiger
erhvervsuddannelse eller anden
uddannelse, der kan sidestilles med
erhvervsuddannelse eller
2) en videregående uddannelse på et
niveau højere end uddannelse på
erhvervsakademiniveau,
kan inden for de første 9 måneders
sammenlagt ledighed i op til 6 uger
deltage i et jobrettet
uddannelsesforløb efter positivlisten,
jf. § 26 a, stk. 8.
Stk. 2.
Kursusprisen for videregående
uddannelser efter positivlisten må
ikke overstige et prisloft på 148.960
kr. eksklusive moms pr. årselev
svarende til 3.724 kr. pr. fuldtidsuge
(2014-niveau). Prisloftet reguleres en
gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent.
Stk. 3.
Under uddannelsen modtager
225
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0226.png
inden for de seneste 18 måneder,
har personen igen ret til
selvvalgt uddannelse efter reglen
i stk. 1.
Stk. 5.
Ordningen administreres
efter reglerne i lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, hvilke
uddannelser der kan vælges efter
stk. 1, samt regler om støtte til
dækning af deltagerbetaling, til
betaling af kost og logi samt
befordringsgodtgørelse under
deltagelse i uddannelse.
Stk. 7.
Under uddannelsen skal
den ledige stå til rådighed for
fleksjob.
§ 75 n.
Under ansættelse med
løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere skal lønnen til
personen efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag ligge på
niveau med personens
midlertidige
arbejdsmarkedsydelse.
Løntilskuddet til offentlige
arbejdsgivere udgør pr. time
beløbet i § 63, stk. 2, nr. 5.
§ 75 o.
Ved opgørelsen af kravet
om forudgående ledighed ved
ansættelse med løntilskud hos
private arbejdsgivere, jf. § 51,
stk. 2, og ved ansættelse i
jobrotation, jf. § 98 b, stk. 1, nr.
1, medregnes alle perioder, hvor
personen har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge i en
ledighedsperiode,
uddannelseshjælp, kontanthjælp,
særlig uddannelsesydelse eller
midlertidig
personen den ydelse, som
pågældende er berettiget til i henhold
til lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 4.
Når en person har været i
fleksjob i sammenlagt 9 måneder
inden for de seneste 18 måneder, har
personen igen ret til jobrettet
uddannelse efter reglen i stk. 1.
Stk. 5.
Ordningen administreres efter
reglerne i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse
med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om støtte til dækning
af deltagerbetaling, til betaling af kost
og logi samt befordringsgodtgørelse
under deltagelse i uddannelse.
Stk. 7.
Under uddannelsen skal den
ledige stå til rådighed for fleksjob.”
69.
I
§ 75 n, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
”nr. 5” til: ”nr. 4”.
70.
I
§ 75 o
udgår: ”hos private
arbejdsgivere”.
226
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0227.png
arbejdsmarkedsydelse, har været
i tilbud efter kapitel 12 eller har
været ledig selvforsørgende.
§ 75 j.
En person, der modtager
midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter lov
om arbejdsløshedsforsikring
m.v., er omfattet af en
beskæftigelsesrettet indsats efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Reglerne i kapitel 2 a, 4 a,
5, 6, 8, 9, 19, 20 og 24 og regler
fastsat i medfør heraf finder, i
det omfang de gælder for
personer omfattet af § 2, nr. 1,
tilsvarende anvendelse for
personer, der modtager
midlertidig
arbejdsmarkedsydelse,
medmindre andet er bestemt i
dette kapitel.
71.
I
§ 75 j,
indsættes som
stk. 3 og 4:
”Stk.
3.
Reglen i § 11, stk. 4, 2. pkt.
om dokumentation af
jobsøgningsaktiviteter i en joblog via
Jobnet finder ikke anvendelse på en
person, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Stk. 4.
Reglerne i § 23 om
rådighedsafprøvende tilbud, finder
ikke anvendelse på en person, der
modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.”
72.
I
§ 75 m, stk. 1,
indsættes efter
”jf. dog stk. 2”:”og 3”.
§ 75 m.
Personen kan få tilbud
om nytteindsats efter kapitel 11
efter de regler, der gælder for
personer omfattet af § 2, nr. 2.
Antallet af timer i nytteindsats
skal udgøre 20 timer ugentligt.
Personen kan tillige få tilbud om
virksomhedspraktik efter kapitel
11 og ansættelse med løntilskud
efter kapitel 12 og kan indgå
som vikar i jobrotation efter
227
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0228.png
kapitel 18 efter de regler, der
gælder for personer omfattet af §
2, nr. 1, jf. dog stk. 2, og §§ 75
n, 75 o, 75 r og 75 s.
Stk. 2.
Et tilbud om ansættelse
med løntilskud hos en offentlig
arbejdsgiver kan højst have en
varighed på 13 uger.
73.
I
§ 75 m,
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
Reglerne i §§ 42 b og 52 a
finder ikke anvendelse.”
§ 84.
Personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1, har pligt til at tage
imod tilbud i hele
ledighedsperioden, jf. § 55 i lov
om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Dette gælder dog ikke, hvis
pligten til tilbud er bortfaldet
efter § 21 f, efter regler udstedt i
medfør af § 91 eller under
deltagelse i selvvalgt uddannelse
efter kapitel 8 a.
74.
I
§ 84, stk. 1,
indsættes efter 2.
pkt.:
”Tilbud efter § 33 a kan alene gives
efter aftale med personen. Når
personen har indgået aftale med
jobcenteret om tilbud efter § 33 a, har
personen pligt til at påbegynde og
deltage i tilbuddet.”
§ 87.
Personer mellem 30 og 60
år, der er omfattet af § 2, nr. 1,
har senest efter sammenlagt 9
måneders ledighed ret og pligt til
at påbegynde tilbud efter kapitel
10-12.
§ 88.
Personer, der er fyldt 60 år,
og som er omfattet af § 2, nr. 1,
har senest efter sammenlagt 6
måneders ledighed ret og pligt til
at påbegynde et tilbud efter
kapitel 10-12.
§ 88.
Personer, der er fyldt 60 år,
og som er omfattet af § 2, nr. 1,
har senest efter sammenlagt 6
75.
§ 87
affattes således:
Ӥ 87.
Personer mellem 30 og 50 år,
der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest
efter sammenlagt 6 måneders
ledighed ret og pligt til at påbegynde
tilbud efter kapitel 10-12. I tilfælde,
hvor en person skal deltage i et tilbud
efter kapitel 12, er det tilstrækkeligt,
at tilbuddet er afgivet inden for
fristen og påbegyndes senest 3 uger
efter fristen.”
76.
I
§ 88
ændres ”60” til: ”50”, og
”6 måneders” ændres til: ”13 ugers”.
77.
Overskriften
før § 89 og
§ 89
ophæves, og i stedet indsættes:
228
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0229.png
måneders ledighed ret og pligt til
at påbegynde et tilbud efter
kapitel 10-12.
Ret og pligt til efterfølgende
tilbud
§ 89. […]
”Tilbud der ikke kan træde i stedet
for ret og pligt tilbud
§ 89.
Et tilbud efter § 32 a om et
læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus eller et tilbud om en
realkompetencevurdering, kan ikke
træde i stedet for tilbud efter §§ 85,
87 og 88.”
§ 91.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at
pligten til tilbud for personer,
der er omfattet af § 85 og §§ 87-
89, bortfalder, når personen har
ordinær beskæftigelse på mindre
end fuld tid.
§ 98 a.
Private og offentlige
arbejdsgivere har ret til at få
udbetalt en jobrotationsydelse af
jobcenteret, når en beskæftiget
midlertidigt deltager i
uddannelse og der i
uddannelsesperioden ansættes en
person som vikar for den
beskæftigede.
78.
I
§ 91
ændres ”§ 85 og §§ 87-89”
til: ”§§ 85, 87 og 88”.
79.
I
§ 98 a, stk. 1,
indsættes som
2.
pkt.:
"Der kan dog ikke udbetales
jobrotationsydelse, hvis den
uddannelse, den beskæftigede
deltager i, er knyttet til en
uddannelsesaftale, der fører frem til
en erhvervsuddannelse i henhold til
lov om erhvervsuddannelser eller lov
om maritime uddannelser, samt hvis
der er tale om en uddannelse, der
efter beslutning truffet af bestyrelsen
for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan sidestilles
med en erhvervsuddannelse.”
§ 98 a. […]
Stk. 3.
Det er en betingelse for,
80.
I
§ 98 a, stk. 3, nr. 3,
ændres
”voksenuddannelsesstøtte og” til:
229
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0230.png
at arbejdsgiveren kan få udbetalt
jobrotationsydelse, at
1) den beskæftigede, der
deltager i uddannelse, ikke har
en erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og
varighed overstiger
erhvervsuddannelse eller anden
uddannelse, der kan sidestilles
med erhvervsuddannelse,
medmindre uddannelsen ikke
har været anvendt i de sidste 5
år,
2) den beskæftigede modtager
sædvanlig løn fra arbejdsgiveren
i uddannelsesperioden,
3) den beskæftigede eller
arbejdsgiveren ikke modtager
godtgørelse efter lov om
godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse eller støtte efter
lov om statens
voksenuddannelsesstøtte og
4) der ikke udbetales løntilskud
til arbejdsgiveren for vikaren
efter reglerne i kapitel 12.
”voksenuddannelsesstøtte,”
(Jobrotation)
81.
I
§ 98 a, stk. 3, nr. 4,
ændres
”kapitel 12.” til: ”kapitel 12 og”
82.
I
§ 98 a, stk. 3,
indsættes som
nr.
5:
”arbejdsgiveren ikke modtager anden
offentlig støtte til de timer, den
beskæftigede og vikaren deltager i
jobrotation.”
83.
I
§ 98 a,
indsættes som
stk. 6:
"Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler efter denne
bestemmelse.”
§ 98 b.
For at arbejdsgiveren kan
få udbetalt jobrotationsydelse,
skal den person, der ansættes
som vikar,
1) være omfattet af § 2, nr. 1, og
ved ansættelsen have en
84.
I
§ 98 b, stk. 1, nr. 1-3,
ændres ”3
måneder" til: ”6 måneder”.
230
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0231.png
sammenlagt ledighedsperiode på
mindst 3 måneder,
2) være omfattet af § 2, nr. 2, 3,
12 eller 13, og ved ansættelsen
have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp,
uddannelseshjælp, sygedagpenge
i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig
uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige,
der har opbrugt deres
dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, været i
tilbud efter kapitel 12 eller været
ledig selvforsørgende i en
sammenhængende periode på
mindst 3 måneder eller
3) modtage kontanthjælp efter
lov om aktiv socialpolitik og
være omfattet af
integrationsprogrammet efter
integrationsloven i en
sammenhængende periode på
mindst 3 måneder.
§98 b. […]
Stk. 2.
Vikaren skal som
minimum være ansat 10 timer
pr. uge og kan maksimalt være
ansat i en periode på 12
måneder.
85.
I
§ 98 b, stk. 1, nr. 3,
ændres ” og
være ” til: ”og ved ansættelsen have
været”.
86.
I
§ 98 b, stk. 2,
ændres ”12
måneder” til: ”6 måneder”.
87.
I
§ 98 b
indsættes som
stk. 6:
”Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler efter denne
bestemmelse, herunder om hvilke
opgaver vikaren i jobrotation kan
varetage, og hvor i virksomheden
vikaren kan ansættes.
Beskæftigelsesministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at
vikaren ikke kan ansættes i
231
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0232.png
jobrotation i den virksomhed, hvor
personen senest har været ansat.”
§ 98 c.
Arbejdsgivere, der indgår
uddannelsesaftale med voksne i
henhold til lov om
erhvervsuddannelser eller lov
om maritime uddannelser inden
for områder, hvor der på
tidspunktet for aftalens indgåelse
er behov for arbejdskraft, har
efter reglerne i stk. 3 og 4 og
§§ 98 d-98 g ret til tilskud til den
løn, som de betaler personen i
praktikperioden, jf. dog stk. 2.
§ 98 c. […]
Stk. 3.
Beskæftigelsesregionen
udarbejder to gange om året en
liste over de uddannelser, der er
berettiget til tilskud.
Stk. 4.
Tilskuddet ydes efter
Europa-Kommissionens
forordning nr. 1407/2013 om
anvendelse af artikel 107 og 108
i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde på de
minimis-støtte.
§ 98 e.
Det er en betingelse for
tilskud, at uddannelsesaftalen er
indgået med en person, der
1) ved uddannelsens
påbegyndelse er fyldt 25 år og
2) ikke har en
erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med
eller overstiger en
erhvervsuddannelse, medmindre
personen ikke har anvendt
uddannelsen i de sidste 5 år, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Der kan uanset stk. 1, nr.
88.
I
§ 98 c, stk. 1,
udgår: ”inden for
områder, hvor der på tidspunktet for
aftalens indgåelse er behov for
arbejdskraft” og ”og 4”.
89.
§ 98 c, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
90.
§ 98 e
affattes således:
Ӥ
98 e.
Det er en betingelse for
tilskud, at uddannelsesaftalen er
indgået med en person, der ved
uddannelsens påbegyndelse er fyldt
25 år,
1) er beskæftiget og ikke har en
erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan
sidestilles med eller overstiger en
erhvervsuddannelse, samt at
uddannelsesaftalen er indgået inden
for områder, hvor der på tidspunktet
for aftalens indgåelse er behov for
arbejdskraft, jf. stk. 2, eller
232
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0233.png
2, ydes tilskud, hvis en person
har afsluttet en uddannelse som
nævnt i stk. 1, nr. 2, og personen
1) er omfattet af § 2, nr. 1, og
a) personen er under 30 år og har
været ledig i sammenlagt mere
end 6 måneder, eller
b) personen er fyldt 30 år og har
været ledig i sammenlagt mere
end 9 måneder, eller
2) er omfattet af § 2, nr. 2 eller
3, og
a) personen er under 30 år og i
en sammenhængende periode på
mere end 6 måneder har
modtaget
arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp,
uddannelseshjælp, sygedagpenge
i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig
uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige,
der har opbrugt deres
dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, været i
tilbud efter kapitel 12 eller været
ledig selvforsørgende eller
b) personen er fyldt 30 år og i en
sammenhængende periode på
mere end 9 måneder har
modtaget
arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp,
uddannelseshjælp, sygedagpenge
i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig
uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige,
der har opbrugt deres
dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, været i
tilbud efter kapitel 12 eller været
ledig selvforsørgende.
2) er omfattet af § 2, nr. 1, og
a) har været ledig i en sammenlagt
periode på mere end 2 måneder, hvis
personen ikke har en
erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan
sidestilles med eller overstiger en
erhvervsuddannelse, medmindre
personen ikke har anvendt
uddannelsen i de sidste 5 år, eller
b) har været ledig i en sammenlagt
periode på mere end 12 måneder,
hvis personen har en uddannelse som
nævnt i litra a, eller
3) er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og
a) har været ledig i en
sammenhængende periode på mere
end 2 måneder, hvis personen ikke
har en erhvervsuddannelse eller
anden erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed
kan sidestilles med eller overstiger en
erhvervsuddannelse, medmindre
personen ikke har anvendt
uddannelsen i de sidste 5 år, eller
b) har været ledig i en
sammenhængende periode på mere
end 12 måneder, hvis personen har en
uddannelse som nævnt i litra a, eller
4) er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og
har været ledig i en
sammenhængende periode på mere
end 2 måneder.
Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering udarbejder to gange
om året en liste over de uddannelser,
hvor der er behov for arbejdskraft.
Stk. 3.
Ved opgørelse af kravet om
forudgående sammenhængende
ledighed efter stk. 1, nr. 3 og 4,
medregnes perioder, hvor personen
har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse, ledighedsydelse,
233
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0234.png
b)
Stk. 3.
Der kan ikke gives tilskud
til en arbejdsgiver, der i
praktikperioden modtager anden
offentlig støtte for eleven. Der
kan ligeledes ikke udbetales
tilskud til en arbejdsgiver, der til
eleven har modtaget en
økonomisk præmie eller bonus
efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
særlig uddannelsesydelse efter lov
om uddannelsesordning for ledige,
der har opbrugt deres dagpengeret,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
været i tilbud efter kapitel 12 eller
været ledig selvforsørgende.
Stk. 4.
Der kan ikke gives tilskud til
en arbejdsgiver, der i praktikperioden
modtager anden offentlig støtte til
eleven. Der kan ligeledes ikke
udbetales tilskud til en arbejdsgiver,
der til eleven har modtaget en
økonomisk præmie eller bonus efter
lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om
betingelserne for tilskud til
arbejdsgivere, samt mulighed for
tilskud, såfremt den person, der
indgås uddannelsesaftale med,
tidligere har været ansat i den
pågældende virksomhed, herunder
hvis ansættelsen har været med
offentlig støtte efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.”
91.
§ 98 g, stk. 1,
affattes således:
"Tilskuddet udgør 30 kr. pr. time i
praktikperioden hos arbejdsgivere for
personer omfattet af § 98 e, stk. 1, nr.
1. For personer omfattet af § 98 e,
stk. 1, nr. 2 - 4, udgør tilskuddet 40
kr. pr. time i praktiktiden."
92.
I
§ 98 g, stk. 2,
indsættes efter 1.
pkt.:
”For personer omfattet af § 98 e, stk.
1, nr. 2 -4, kan tilskuddet i
praktikperioder dog gives i hele den
aftalte uddannelsesperiode.”
§ 98 g.
Tilskuddet udgør 30 kr.
pr. time i praktiktiden hos
arbejdsgiveren.
Stk. 2.
Tilskuddet gives i op til
de første 2 år af den aftalte
uddannelse, jf. § 98 c, stk. 1. Der
kan kun gives tilskud for normal
overenskomstmæssig arbejdstid.
§ 102. […]
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren
kan dog på baggrund af
ansøgning fra det regionale
93.
I
§ 102, stk. 4,
ændres ”det
regionale beskæftigelsesråd, jf.
kapitel 6 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive
234
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0235.png
beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6 i
lov om ansvaret for og styringen
af den aktive
beskæftigelsesindsats, fravige
bestemmelsen i stk. 3 om mindst
50 pct. eller mindst 100 ansatte,
når muligheden for at opnå
anden ansættelse på det lokale
arbejdsmarked er begrænset og
der er tale om afskedigelser af et
ikke ubetydeligt omfang.
§ 110. […]
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om
beregning og udbetaling,
herunder refusion, samt om
administration, regnskab,
revision, tilsyn m.v. for tilskud
og ydelser efter kapitel 12, 14 og
18 og kan herunder bestemme, at
administrationen og
udbetalingen til kommunerne
kan overføres til en anden
offentlig myndighed.
Beskæftigelsesministeren kan
desuden fastsætte regler om
frister for arbejdsgiverens og
selvstændigt erhvervsdrivendes
anmodning om tilskud efter
kapitel 12 og 13.
§ 118.
Inden for et
rådighedsbeløb, jf. stk. 4,
refunderer staten 50 pct. af en
kommunes udgifter for personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og
7, og som modtager
ledighedsydelse efter § 74 i lov
om aktiv socialpolitik, samt nr.
10, 12 og 13, når udgiften angår
1) tilbud efter kapitel 10,
herunder deltagerbetaling, jf.
dog stk. 2 og 3,
2) undervisningsmaterialer efter
§§ 76 og 77,
3) udgifter i forbindelse med
beskæftigelsesindsats” til: ”det
regionale arbejdsmarkedsråd, jf.
kapitel 5 i lov om organisering og
understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.”
94.
I
§ 110, stk. 2,
indsættes efter
”ydelser efter”: ”§§ 33 a og 33 b,” og
”12 og 13” ændres til: ”12, 13 og 18”.
95.
I
§ 118, stk. 1, nr. 1,
ændres "stk.
2 og 3" til: "stk. 2-4 samt §§ 118 b og
118 c ".
235
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0236.png
partnerskabsaftaler efter § 81 a,
4) godtgørelse efter § 83,
5) 6 ugers selvvalgt uddannelse,
deltagerbetaling samt kost og
logi efter kapitel 8 a og § 73 b
og
6) opkvalificering efter § 99 til
personer, der ansættes uden
løntilskud.
Stk. 2.
Der ydes ikke refusion
efter stk. 1, nr. 1, for en
kommunes udgifter til tilbud
efter § 32, stk. 1, nr. 1, men dog
udgifter til tilbud efter § 32 a for
personer omfattet af
1) § 2, nr. 2, i de første 9
måneder på kontanthjælp fra
første henvendelse til
kommunen om hjælp og
2) § 2, nr. 12, som vurderes
åbenlyst uddannelsesparate i de
første 9 måneder på
uddannelseshjælp fra første
henvendelse om hjælp til
kommunen.
Stk. 3.
Der ydes ikke refusion
efter stk. 1, nr. 1, for en
kommunes udgifter til tilbud
efter § 32, stk. 1, nr. 2, for
personer omfattet af
1) § 2, nr. 2, i de første 24
måneder på kontanthjælp fra
første henvendelse til
kommunen om hjælp og
2) § 2, nr. 12, som vurderes
åbenlyst uddannelsesparate i de
første 24 måneder på
uddannelseshjælp fra første
henvendelse om hjælp til
kommunen.
Stk. 4.
Rådighedsbeløbet i
stk. 1 opgøres til 13.970 kr. pr.
år fra 2017 (2014-niveau) gange
antallet af personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1-5, herunder
personer, der deltager i tilbud
efter kapitel 12, § 2, nr. 7, og
som modtager ledighedsydelse
96.
I
§ 118
indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
"Stk.
2.
Der ydes ikke refusion efter
stk. 1, nr. 1, for en kommunes
udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr.
2, for personer omfattet af § 2, nr. 1. "
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
236
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0237.png
efter § 74 i lov om aktiv
socialpolitik samt § 2, nr. 12 og
13. Antallet af personer efter 1.
pkt. opgøres som antal
helårspersoner i regnskabsåret.
§ 118.
Inden for et
rådighedsbeløb, jf. stk. 4,
refunderer staten 50 pct. af en
kommunes udgifter for personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og
7, og som modtager
ledighedsydelse efter § 74 i lov
om aktiv socialpolitik, samt nr.
10, 12 og 13, når udgiften angår
1) tilbud efter kapitel 10,
herunder deltagerbetaling, jf.
dog stk. 2 og 3,
2) undervisningsmaterialer efter
§§ 76 og 77,
3) udgifter i forbindelse med
partnerskabsaftaler efter § 81 a,
4) godtgørelse efter § 83,
5) 6 ugers selvvalgt uddannelse,
deltagerbetaling samt kost og
logi efter kapitel 8 a og § 73 b
og
6) opkvalificering efter § 99 til
personer, der ansættes uden
løntilskud.
Stk. 2.
Der ydes ikke refusion
efter stk. 1, nr. 1, for en
kommunes udgifter til tilbud
efter § 32, stk. 1, nr. 1, men dog
udgifter til tilbud efter § 32 a for
personer omfattet af
1) § 2, nr. 2, i de første 9
måneder på kontanthjælp fra
første henvendelse til
kommunen om hjælp og
2) § 2, nr. 12, som vurderes
åbenlyst uddannelsesparate i de
første 9 måneder på
uddannelseshjælp fra første
henvendelse om hjælp til
kommunen.
Stk. 3.
Der ydes ikke refusion
97.
Efter § 118 a indsættes:
Ӥ 118 b.
Inden for en pulje
refunderer staten 80 pct. af en
kommunes udgifter til tilbud om
erhvervsuddannelse efter § 33 a. I
perioden fra 1. juli 2015 til og med
30. juni 2017 refunderer staten dog
100 pct. af kommunens udgifter.
§ 118 c.
Inden for en pulje refunderer
staten 80 pct. af en kommunes
udgifter til tilbud om korte,
erhvervsrettede uddannelsesforløb
efter § 33 b.”
237
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0238.png
efter stk. 1, nr. 1, for en
kommunes udgifter til tilbud
efter § 32, stk. 1, nr. 2, for
personer omfattet af
1) § 2, nr. 2, i de første 24
måneder på kontanthjælp fra
første henvendelse til
kommunen om hjælp og
2) § 2, nr. 12, som vurderes
åbenlyst uddannelsesparate i de
første 24 måneder på
uddannelseshjælp fra første
henvendelse om hjælp til
kommunen.
Stk. 4.
Rådighedsbeløbet i stk. 1
opgøres til 13.970 kr. pr. år fra
2017 (2014-niveau) gange
antallet af personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1-5, herunder
personer, der deltager i tilbud
efter kapitel 12, § 2, nr. 7, og
som modtager ledighedsydelse
efter § 74 i lov om aktiv
socialpolitik samt § 2, nr. 12 og
13. Antallet af personer efter 1.
pkt. opgøres som antal
helårspersoner i regnskabsåret.
§ 123.
Staten refunderer 100 pct.
af en kommunes udgifter til
jobrotationsydelse efter § 98 a.
Stk. 2.
Staten refunderer 100 pct.
af en kommunes udgifter til
løntilskud til arbejdsgivere, der
indgår uddannelsesaftaler med
voksne efter §§ 98 c-98 g.
Stk. 3.
Staten refunderer 50 pct.
af en kommunes udgifter til
hjælpemidler m.v. efter § 100.
§ 127. […]
Stk. 2.
Den maksimale timeløn
efter § 55, stk. 2, reguleres
procentuelt i overensstemmelse
med den gennemsnitlige
regulering af de offentlige
lønskalaer.
Stk. 3.
Løntilskuddet pr. time
98.
I
§ 123, stk. 1,
ændres ”100 pct.”
til: ”60 pct.”.
99.
§ 127, stk. 2,
affattes således:
"Stk.
2.
Timelønnen efter § 55, stk. 2,
skal beregnes på grundlag af den
årligt regulerede maksimale
dagpengesats, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v."
100.
§ 127, stk. 3,
ophæves.
238
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0239.png
efter § 67 c skal beregnes på
grundlag af den årligt regulerede
maksimale dagpengesats, jf. lov
om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
§ 128. […]
Stk. 3.
Ved klage over
jobcenterets afgørelser efter
kapitel 9-12 vedrørende personer
omfattet af § 2, nr. 1, hvor
afgørelsen er begrundet i
personens ønsker og
forudsætninger samt
arbejdsmarkedets behov, og ved
klage over jobcenterets
afgørelser om, at
beskæftigelsesindsatsen for
personer omfattet af § 2, nr. 1,
skal varetages af en anden aktør,
træffer Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg afgørelse i
sagen, inden 4 uger efter at
klagen er modtaget i
Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
101.
I
§ 128, stk. 3,
indsættes efter
”afgørelser om”:
”rådighedsafprøvende tilbud efter §
23 og om”.
§2
I lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af
8. april 2014, som ændret ved § 5 i
lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 33.
Ansøgning om
anerkendelse sendes til
Arbejdsskadestyrelsen bilagt
1) et eksemplar af kassens
vedtægt,
2) fortegnelse over medlemmer
med angivelse af cpr. nummer,
3) attestation fra statsautoriseret
revisor for antallet af
medlemmer, der på
ansøgningstidspunktet opfylder
betingelserne for optagelse i
1.
I
§ 33, stk. 1
og
2,
og
§ 35
ændres
»Arbejdsskadestyrelsen« til:
»Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering«.
239
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0240.png
kassen, jf. § 41,
4) dokumentation for, at
beslutning om ansøgning om
anerkendelse er vedtaget af
kassens kompetente organ, og
5) regnskabet for sidst afsluttede
regnskabsår, hvis kassen ikke er
nyoprettet.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen yder
bistand ved oprettelse af en ny
arbejdsløshedskasse.
§ 35.
Ændring af en anerkendt
arbejdsløshedskasses vedtægt er
først gyldig, når ændringen
godkendes af direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen.
§ 48.
Dagpengenes størrelse til
det enkelte medlem beregnes på
grundlag af medlemmets
hidtidige arbejdsfortjeneste efter
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag,
jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.
Ved ændring af
arbejdsmarkedsbidragets
størrelse og ved ændring af
dagpengenes højeste beløb, jf. §
47, reguleres det enkelte
medlems hidtidige
arbejdsfortjeneste med samme
procentsats.
Stk. 2.
Der foretages ikke en ny
beregning, hvis
arbejdsfortjenesten vedrører et
arbejdsforhold, der er afsluttet
mindre end 1 år efter
afslutningen af et tidligere
arbejde, der har dannet grundlag
for en dagpengeberegning.
Stk. 3.
Dagpenge kan højst
udbetales med et beløb, der
udgør 90 pct. af medlemmets
hidtidige arbejdsfortjeneste, jf.
dog § 50.
Stk. 4.
…
2.
I
§ 48, stk. 3,
indsættes efter »jf.
dog §«: »§ 48 a og«.
240
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0241.png
3.
Efter § 48 indsættes:
Ȥ
48 a.
Et medlem, der deltager i
tilbud om uddannelsesløft efter § 33 a
i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, modtager
dagpenge med et beløb, der svarer til
80 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47
og 70, dog højst et beløb svarende til
medlemmets hidtidige
dagpengesats.«
§ 52 h.
Reglerne i kapitel 8, 10,
11 b, 12-14 og 16-17 og regler
fastsat i medfør heraf finder
tilsvarende anvendelse,
medmindre andet er bestemt i
dette kapitel.
4.
I
§ 52 h
indsættes som stk. 2-4:
»Stk.
2.
Reglerne i § 62, stk. 1, nr. 1,
om registrering af
jobsøgningsaktiviteter i joblog via
Jobnet finder ikke anvendelse på et
medlem omfattet af § 52 g.
Stk. 3.
Reglerne i § 63 a, stk. 2, finder
ikke anvendelse på et medlem
omfattet af § 52 g.
Stk. 4.
Reglerne i § 84, stk. 2, 2. og 3.
pkt. finder ikke anvendelse på et
medlem omfattet af § 52 g.«
§ 52 o.
Kommunerne skal
bidrage til finansieringen af
statens udgifter til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j,
stk. 1. Bidraget udgør 70 pct. af
udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Under
deltagelse i tilbud om
nytteindsats og
virksomhedspraktik efter § 75 m
eller uddannelse efter §§ 75 p
eller 75 q i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats udgør
bidraget dog 50 pct. af
udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Hvis
tilbud efter § 75 v i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats ikke
påbegyndes rettidigt eller ikke
5.
§ 52 o, 4.
og
5. pkt.,
ophæves.
241
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0242.png
har det foreskrevne omfang,
udgør bidraget dog 100 pct. af
udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse for de
timer, som ikke er omfattet af
tilbuddet. 4. pkt. finder ikke
anvendelse i 2014.
§ 52 p. [...]
Stk. 3.
Modtageren af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse betaler
1/3 af ATP-bidraget,
arbejdsløshedskassen betaler
1/3, og private arbejdsgivere, der
er registreret efter
merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift
af lønsum m.v., betaler 1/3, når
kommunen bidrager til
finansieringen af den
midlertidige
arbejdsmarkedsydelse med
1) 70 pct. af udgiften til den
midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o,
2. pkt., eller
2) 100 pct. af udgiften til den
midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o,
4. pkt.
Stk. 4-7. …
§ 55.
Et medlem, der har opnået
ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54,
kan modtage dagpenge efter §§
48 og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i
sammenlagt 2 år inden for en
periode på 3 år. Der opnås ret til
påbegyndelse af en ny periode,
hvis medlemmet dokumenterer
på ny at have haft beskæftigelse
i det omfang, der er nævnt i §
53, stk. 2.
Stk. 2.
Ved deltagelse i selvvalgt
uddannelse efter kapitel 8 a og
tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov
om en aktiv
beskæftigelsesindsats modtager
6.
§ 52 p, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Modtageren af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af
ATP-bidraget, arbejdsløshedskassen
betaler 1/3, og private arbejdsgivere,
der er registreret efter
merværdiafgiftsloven (momsloven)
eller lov om afgift af lønsum m.v.,
betaler 1/3, når kommunen bidrager
til finansieringen af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse med 70 pct. af
udgiften til den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 2.
pkt.«
7.
I
§ 55, stk. 1
indsættes efter »§§
48«: », 48 a«.
8.
I
§ 55, stk. 2
og
stk. 3, nr. 2, § 62 a,
stk. 2,
og
§ 85 c, stk. 5, nr. 2,
ændres
»selvvalgt« til: »jobrettet«.
242
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0243.png
medlemmet dagpenge efter stk.
1.
Stk. 3.
Forbruget af perioden
efter stk. 1 opgøres i uger. Ved
forbruget af perioden medregnes
1) perioder, hvor medlemmet
modtager dagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet
deltager i selvvalgt uddannelse
efter kapitel 8 a og tilbud efter
kapitel 10-12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
3) perioder, som ikke er omfattet
af nr. 2, hvor et ledigt medlem
får udbetalt ydelser under
uddannelse efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren,
4) perioder på op til 6 uger, hvor
medlemmet under ledighed
modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge,
5) uger, hvor medlemmet
modtager efterløn, og
6) uger med ydelser, der træder i
stedet for dagpenge.
Stk. 4-5. …
§ 62 a.
Dagpenge må ikke
udbetales til et medlem, som
deltager i uddannelse.
Stk. 2.
Et medlem kan dog
bevare dagpengeretten ved
deltagelse i uddannelse, hvis
undervisningens varighed er
under 20 timer om ugen og
uddannelsen ikke er godkendt
som støtteberettigende efter lov
om statens uddannelsesstøtte, i
det omfang den udbydes som
heltidsuddannelse.
Dagpengeretten kan ligeledes
bevares ved deltagelse i
enkeltfagsundervisning på
gymnasialt niveau under 20
timer om ugen og i undervisning
svarende til folkeskolens 8.-10.
klassetrin. Dagpengeretten
bevares endvidere under
243
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0244.png
deltagelse i selvvalgt uddannelse
efter kapitel 8 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Der kan
ikke udbetales dagpenge for
timer, hvor medlemmet
modtager godtgørelse efter lov
om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse eller støtte efter
lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 3-4. …
§ 85 c. [...]
Stk. 5.
ATP-bidraget for
dagpengemodtagere betales af
dagpengemodtageren med 1/3
og statskassen med 2/3, når
1) kommunen bidrager til
finansieringen af dagpenge med
50 pct. af dagpengeudgiften, jf. §
82 a, stk. 3, 2. pkt.,
2) dagpengemodtageren deltager
i selvvalgt uddannelse efter
kapitel 8 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller
3) dagpengemodtageren deltager
i øvrige tilbud efter kapitel 10 i
lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 6-22. …
§ 62.
Der kan kun udbetales
dagpenge til et medlem, som står
til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det er en betingelse for at være
til rådighed, at medlemmet
1) er aktivt arbejdssøgende,
2) kan og vil overtage arbejde
med dags varsel,
3) kan og vil deltage i samtaler
og aktiviteter i
arbejdsløshedskassen,
4) kan og vil deltage i
kontaktforløb, herunder i
samtaler i jobcenteret og hos en
anden aktør, og i aftalte
9.
I
§ 62, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter
»er aktivt arbejdssøgende,«:
»herunder registrerer
jobsøgningsaktiviteter i joblog via
Jobnet,«.
244
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0245.png
aktiviteter og tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
og
5) giver jobcenteret de
oplysninger, som er nødvendige
for, at medlemmet kan henvises
til arbejde og gives tilbud efter
lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-5.
…
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 1 og 2.
Der kan herunder fastsættes
nærmere bestemmelser om
1) de betingelser, et medlem skal
opfylde for at kunne anses for at
stå til rådighed for
arbejdsmarkedet,
2) medlemmets kontakt med
arbejdsløshedskassen,
jobcenteret og andre aktører i
forbindelse med den aktive
beskæftigelsespolitik, samt
3) tab af dagpengeret som følge
af manglende rådighed og
generhvervelse af dagpengeret.
§ 63 a.
Der kan ikke udbetales
dagpenge til et medlem, som
udebliver fra en samtale eller
aktivitet, som jobcenteret, en
anden aktør eller
arbejdsløshedskassen har
indkaldt til. Dagpenge kan
tidligst udbetales, når
medlemmet har henvendt sig om
udeblivelsen til den, der har
indkaldt til samtalen eller
aktiviteten.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet de nærmere
regler for anvendelsen af
bestemmelsen i stk. 1.
10.
I
§ 62, stk. 6,
der bliver stk. 7,
indsættes efter nr. 2:
»3) medlemmets pligt til selv at
booke samtaler med
arbejdsløshedskassen via den fælles,
digitale løsning, som
Beskæftigelsesministeriet stiller til
rådighed,«.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
11.
I
§ 63 a, stk. 1,
indsættes efter 1.
pkt.: » Når et medlem selv har booket
en samtale, sidestilles medlemmets
booking med en indkaldelse.«
12.
I
§ 63 a,
indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk.
2.
Der kan ikke udbetales
dagpenge til et medlem, som
udebliver fra et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som
245
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0246.png
medlemmet er begyndt på. Dagpenge
kan tidligst udbetales, når
medlemmet igen deltager i
tilbuddet.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
13.
I
§ 63 a, stk. 2,
der bliver stk. 3,
ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
Kapitel 11 c
§§ 75 i-75 n.
(Ophævet)
Særlig lånemulighed i forbindelse
med uddannelsesløft
§ 75 i.
Et medlem, der deltager i
tilbud om uddannelsesløft efter § 33 a
i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har ret til at
låne et beløb svarende til forskellen
mellem 80 pct. af højeste
dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, og
medlemmets hidtidige dagpengesats
med fradrag af 37 pct. Lånebeløbet
afrundes til nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 5 pr.
uge.
§ 75 j.
Et medlem, det ønsker at
optage et lån efter § 75 i skal ansøge
arbejdsløshedskassen om lånet. Lånet
kan tidligst udbetales fra
ansøgningstidspunktet og
forudsætter, at medlemmet og
arbejdsløshedskassen underskriver et
lånedokument, som angiver de
nærmere betingelser for udbetaling
og tilbagebetaling af lånet.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskassen
godkender medlemmets
låneansøgning og administrerer
udbetalingen af lånet. Lånebeløbet
udbetales ugevis sammen med
dagpengene.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om
rammerne for lånets størrelse og
udbetaling af lånet
14.
Efter kapitel 11b indsættes:
»Kapitel 11c
246
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0247.png
§ 75 k.
Under deltagelse i tilbud om
uddannelsesløft forrentes lånet med 4
pct. årligt. Fra og med dagen efter
ophør i tilbud om uddannelsesløft
forrentes lånet med diskontoen plus 1
pct. Hvis den officielle diskonto er
mindre end minus 1 pct. forrentes
gælden med 0,0 pct. Renten tilskrives
månedligt.
§ 75 l.
Statens Administration
administrerer tilbagebetalingen af
lånet efter ophør af tilbud om
uddannelsesløft efter § 33 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk.2.
Tilbagebetaling af lånet skal
normalt begynde 1 år efter udløb af
det år, hvor tilbuddet om
uddannelsesløft efter § 33 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats er
ophørt.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om
tilbagebetaling af lånet, herunder
hvornår tilbagebetalingen seneste
skal påbegyndes og afsluttes.
§ 75 m.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om betaling af
gebyrer i forbindelse med
opkrævning og tilbagebetaling af
lånet.
§ 75 n.
Hvis medlemmet ikke
overholder vilkårene for lånet, jf. §
75 j og § 75 l, stk. 3, herunder ikke
betaler forfaldne ydelser, kan gælden
efter påkrav opsiges til skadesløs
betaling.
Stk. 2.
Krav efter stk. 1 administreres
af restanceinddrivelsesmyndigheden,
der søger det inddrevet hos
medlemmet.
Stk. 3.
Der skal betales rente af
misligholdte lån. Renten følger renten
for misligholdte studielån, som
fastsat i medfør af § 36, stk. 3, i lov
247
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0248.png
om statens uddannelsesstøtte.«
§ 79.
Staten yder hver kasse
refusion af de udgifter, som
kassen i det foregående
regnskabsår har afholdt efter
kapitel 9, 9 a og 9 b, § 55, stk. 2,
§ 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, §
77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§
38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86,
stk. 4, samt efter § 82 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-5. …
§ 81.
Hver kasse skal inden 15.
marts tilsende direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering:
1) revideret regnskab for det
sidst forløbne regnskabsår,
2) beretning om kassens
virksomhed i samme tidsrum
samt
3) andre oplysninger, herunder
eventuelt en fortegnelse over
kassens medlemmer, som
direktøren anser for nødvendige
for beregningen af de udgifter,
som kassen har afholdt efter
kapitel 9, 9 a og 9 b, § 55, stk. 2,
kapitel 11 a og b, og § 77 a, og
af de indbetalingspligtige beløb
efter § 76, jf. § 77 samt efter §
82 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. …
§ 82 a.
Kommunen skal bidrage
til finansiering af statens udgifter
til dagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e
og § 55, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Bidraget efter stk. 1
omfatter udgifter til personer,
som har ophold i kommunen, jf.
kapitel 3 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale
område.
Stk. 3.
Bidraget efter stk. 1 udgør
15.
I
§ 79, stk. 1,
og
§ 81, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »kapitel 11 a og b,«:
»§ 75 i,«.
16.
I
§ 82 a, stk. 3, 2. pkt.
indsættes
248
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0249.png
70 pct. af udgifterne til
dagpenge. Under deltagelse i
tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og
kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats udgør
bidraget dog 50 pct. af
udgifterne til dagpenge. Hvis
tilbud efter reglerne i kapitel 16 i
lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats ikke
påbegyndes rettidigt eller ikke
har det foreskrevne omfang,
udgør bidraget dog 100 pct. af
udgifterne til dagpenge for de
timer, som ikke er omfattet af
tilbuddet, jf. dog stk. 7.
Stk. 4-6. …
Stk. 7.
Stk. 3, 3. pkt., finder ikke
anvendelse for udgifterne til
dagpenge, jf. stk. 1, der
udbetales for årene 2013 og
2014.
§ 84.
Til et medlem betaler
arbejdsgiveren ved afskedigelse,
hjemsendelse, ophør af opgave-
og tidsbestemt akkord og
lignende dagpengegodtgørelse
for 1., 2. og 3. ledighedsdag.
Dagpengegodtgørelsen udgør pr.
dag et beløb svarende til 7,4/37
af det højeste dagpengebeløb for
en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet
til nærmeste hele kronebeløb.
Ved ledighed på 4 timer eller
derunder betaler arbejdsgiveren
en dagpengegodtgørelse
svarende til halvdelen af det i 2.
punktum omhandlede beløb.
Ved ledighed på over 4 timer
betaler arbejdsgiveren fuld
dagpengegodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens
forpligtelse indtræder kun, når
medlemmet inden for de sidste 4
uger har været beskæftiget hos
arbejdsgiveren svarende til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i
efter »§ 32, stk. 1 nr. 1,«: »§ 33 a,«.
17.
§ 82 a, stk. 3, 3. pkt.
og
stk. 7,
ophæves.
18.
I
§ 84, stk. 2,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Hvis ansættelsesforholdet har haft
en varighed på under 3 måneder, skal
arbejdsgiveren ikke betale
dagpengegodtgørelse. I 2015-2016
249
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0250.png
2 uger.
Stk. 3-10. …
betaler arbejdsgiveren dog
dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag og i 2017 betaler
arbejdsgiveren for 1. ledighedsdag
ved ansættelsesforhold under 3
måneder.«
19.
I
§ 85 c, stk. 3,nr. 1,
indsættes
efter »jf. dog stk. 5,«: »eller«.
§ 85 c. [...]
Stk. 3.
ATP-bidraget for
dagpengemodtagere betales af
dagpengemodtageren med 1/3,
arbejdsløshedskassen med 1/3
og arbejdsgivere omfattet af stk.
12 med 1/3,
1) hvor kommunen bidrager til
finansieringen af dagpenge med
70 pct. af dagpengeudgiften, jf. §
82 a, stk. 3, 1. pkt., jf. dog stk. 5,
2) hvor kommunen bidrager til
finansieringen af dagpenge med
100 pct. af dagpengeudgiften, jf.
§ 82 a, stk. 3, 3. pkt., samt
3) hvor kommunen ikke bidrager
til finansieringen af dagpenge, jf.
§ 82 a, stk. 4.
Stk. 4-22. …
§ 91.
[...]
Stk. 9.
Direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og
Rekruttering og direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen kan til
brug ved administrationen af
denne lov indhente oplysninger
fra andre offentlige myndigheder
og arbejdsløshedskasser,
herunder oplysninger om
enkeltpersoners indkomstforhold
i elektronisk form, bl.a. med
henblik på registersamkøring i
kontroløjemed. Oplysningerne
kan videregives til en
arbejdsløshedskasse for så vidt
angår vedkommende
arbejdsløshedskasses egne
medlemmer.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om,
20.
§ 85 c, stk. 3, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
21.
I
§ 91, stk. 9,
ændres
»indkomstforhold« til: »indkomst-,
bopæls- og adresseforhold«.
250
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0251.png
hvilke oplysninger der kan
videregives. Oplysningerne er
undergivet tavshedspligt i
arbejdsløshedskasserne.
Straffelovens § 152 og §§ 152 c-
f finder anvendelse.
Stk. 10-11. …
§ 100.
(Ophævet)
22.
Efter § 99 i
kapitel 16
indsættes:
Ȥ 100.
Afgørelser truffet af Statens
Administration, jf. kapitel 11 c, kan
af den, som afgørelsen vedrører,
indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal
indbringes inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.«
§3
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 190 af 24.
februar 2012, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1380 af 23. december 2012, §
1 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, § 1 i
lov nr. 721 af 25. juni 2014 og senest
ved § 3 i lov nr. 720 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres
”Pensionsstyrelsen” til: ”Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering”.
§ 3. [...]
Stk. 4.
Hvis en udlænding, der
ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2
eller 3, får behov for vedvarende
hjælp, afgør Udlændingeservice,
om udlændingen skal
hjemsendes. Udlændingeservice
kan dog ikke træffe afgørelse om
hjemsendelse efter denne lov,
hvis udlændingen med henblik
på varigt ophold lovligt har boet
her i landet i mere end de sidste
7 år. For udlændinge, der har
været omfattet af
integrationsloven og ikke har
fået tidsubegrænset
2.
I
§ 3, stk. 4, 1.
og
2. pkt.,
ændres
”Udlændingeservice” til:
”Udlændingestyrelsen”.
251
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0252.png
opholdstilladelse, regnes 7-års-
fristen i 2. pkt. først fra det
tidspunkt, hvor
introduktionsperioden er
afsluttet.
Stk. 5-6…
§ 13 d.
Pensionsstyrelsen fører
tilsyn med kommunernes
vurdering af en persons
rådighed, når den pågældende
har ansøgt om eller modtager
kontanthjælp som jobparat.
Stk. 2.
Tilsynet omfatter
1) kommunernes afgørelser om
rådighed efter §§ 13-13 c og
2) kommunernes afgørelser om
konsekvenser og sanktioner
efter §§ 36-41.
Stk. 3.
Pensionsstyrelsen
indhenter sager til gennemsyn
fra kommunerne til brug for
tilsynet. Pensionsstyrelsen kan
endvidere ved tilsynsbesøg i den
enkelte kommune få udleveret
sager til gennemsyn.
Stk. 4.
Pensionsstyrelsen
meddeler kommunen, om de
gennemgåede afgørelser
vurderes at være i
overensstemmelse med
gældende rådigheds- og
sanktionsregler, herunder om der
fejlagtigt er udbetalt
kontanthjælp med den virkning,
at udgiften ikke kan anmeldes til
statsrefusion.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen
behandler det samlede resultat af
Pensionsstyrelsens tilsyn på et
møde.
Stk. 6.
Pensionsstyrelsen kan i
særlige tilfælde beslutte, at
kommunalbestyrelsen skal
orientere styrelsen om
kommunalbestyrelsens
behandling efter stk. 5, herunder
om, hvilke foranstaltninger
resultatet af tilsynet har givet
3.
I
§ 13 d, stk. 5
og
§ 13 e,
ændres
”Pensionsstyrelsens” til: ”Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings”.
252
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0253.png
anledning til. Pensionsstyrelsen
kan fastsætte en frist for denne
orientering.
Stk. 7…
§ 23. [...]
Stk. 3.
En person, der har en
dokumenteret bidragspligt over
for et barn, og som modtager
uddannelseshjælp efter stk. 2, nr.
3, 7, 8, 9 eller 10, får et
månedligt tillæg, der svarer til
det fastsatte bidrag, dog højst
normalbidraget. Er bidraget
forskudsvis udlagt på tidspunktet
for udbetaling af hjælp, benyttes
tillægget til afdrag på
bidragsgælden.
Uddannelseshjælp,
aktivitetstillæg, jf. § 24, og
månedligt tillæg til børnebidrag
kan samlet højst udgøre 13.952
kr.
Stk. 4-5…
§ 25. [...]
Stk. 4.
En person, der har en
dokumenteret bidragspligt over
for et barn, og som modtager
kontanthjælp efter stk. 3, nr. 3,
7, 8, 9 eller 10, får et månedligt
tillæg, der svarer til det fastsatte
bidrag, dog højst
normalbidraget. Er bidraget
forskudsvis udlagt på tidspunktet
for udbetaling af hjælp, benyttes
tillægget til afdrag på
bidragsgælden. Kontanthjælp,
aktivitetstillæg, jf. stk. 7 og 8, og
månedligt tillæg til børnebidrag
kan samlet højst udgøre 13.952
kr.
Stk. 5-13…
§ 38. [...]
Stk. 2.
Hvis en person har
undladt at tjekke sine jobforslag
på Jobnet og dermed bekræfte, at
4.
§ 23, stk. 3, 3. pkt.,
indsættes efter
"aktivitetstillæg": "eller
barselstillæg".
5.
I
§ 25, stk. 4, 3. pkt.,
ændres "og 8
" til: "barselstillæg, jf. stk. 8,".
6.
I
§ 38, stk. 2,
ændres ”§ 11, stk. 4”
til: ”§ 11, stk. 5”.
253
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0254.png
pågældende er arbejdssøgende,
jf. § 8 a, stk. 3, og den
pågældende som følge heraf er
blevet afmeldt som
arbejdssøgende i henhold til
regler fastsat efter § 11, stk. 4, i
lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller
integrationslovens § 26 a, stk. 1,
foretager kommunen fradrag i
hjælpen til den pågældende for
de dage, hvor personen har været
afmeldt, medmindre den
manglende bekræftelse ikke
skyldes personens forhold.
§ 47.
Kommunen tilrettelægger
revalideringen i samarbejde med
revalidenden således, at tilbudet
er tilpasset den enkeltes
forudsætninger og behov og
under hensyn til egne ønsker til
fremtidig beskæftigelse.
Revalideringen tilrettelægges,
således at beskæftigelsesmålet
for jobplanen, jf. § 50, så vidt
muligt rettes mod områder, hvor
der er gode eller rigtig gode
beskæftigelsesmuligheder. Ved
revalidering i form af
virksomhedspraktik eller
ansættelse med løntilskud efter
kapitel 11 eller 12 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats
tilrettelægges revalideringen i
samarbejde med både
revalidenden og virksomheden,
og revalideringen sigter mod en
efterfølgende varig ansættelse på
normale løn- og arbejdsvilkår i
virksomheden eller en
virksomhed med tilsvarende
funktioner.
Stk. 2-4…
§ 53.
Revalidenden har kun ret
til revalideringsydelsen, hvis den
pågældende følger jobplanen.
§
7.
I
§ 47, stk. 1, § 53, § 54, § 56, nr. 1
og
2,
og i
§ 57, 1. og 2. pkt.,
ændres
”jobplanen” til: ”Min Plan”.
254
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0255.png
54.
Revalidenden bevarer
revalideringsydelsen ved
kortvarige afbrydelser i
revalideringsforløbet, der ikke
har betydning for at gennemføre
jobplanen med hensyn til mål og
indhold.
§ 56.
Kommunen kan i forhold
til den fastsatte tid forlænge den
periode, som revalidenden kan
få revalideringsydelse i,
1) hvis revalidenden ikke kan
gennemføre jobplanen på
grund af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller
andre helt specielle forhold,
eller
2) hvis sygdom, pasning af syge
børn eller børn med nedsat
fysisk eller psykisk
funktionsevne, barsel,
manglende pasningsmulighed
af børn eller særlige sociale
forhold midlertidigt forsinker
revalidenden i at gennemføre
jobplanen.
§ 57.
Revalidenden må ikke
have andet arbejde, når
jobplanen gennemføres.
Kommunen kan dog tillade
andet arbejde i begrænset
omfang, hvis arbejdet kan
forenes med jobplanen.
§ 50.
Kommunen udarbejder i
samarbejde med revalidenden en
jobplan, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i
lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, når det
erhvervsmæssige sigte er
afklaret for den pågældende.
§ 51.
Forudsat at
revalideringen sker i
overensstemmelse med en
8.
I
§ 50, § 51, stk. 1,
og
§ 74 a, stk.
2, nr. 3,
ændres ”jobplan” til: ”Min
Plan”.
255
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0256.png
fastlagt jobplan, jf. § 27 og §
28, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
modtager revalidenden hjælp
i form af
1) revalideringsydelse efter §
52,
2) mindste
overenskomstmæssige
praktik-, elev- eller
lærlingeløn eller
3) mindste
overenskomstmæssige løn
eller den løn, som
sædvanligvis gælder for
tilsvarende arbejde.
Stk. 2-4…
§ 74 a. [...]
Stk. 2.
Ledighedsydelsen
udgør 89 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb, jf. § 47 i lov
om
arbejdsløshedsforsikring
m.v., hvis personen på
tidspunktet for visitationen
til fleksjob
1) ville være berettiget til
at modtage dagpenge
efter lov om
sygedagpenge eller lov
om ret til orlov og
dagpenge ved barsel,
2) modtager sygedagpenge,
3) deltager i revalidering
efter en jobplan efter §
27 og § 28, stk. 2, i lov
om en aktiv
beskæftigelsesindsats
eller
4) modtager
ledighedsydelse efter
ansættelse i ustøttet
beskæftigelse.
Stk. 3-10…
256
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0257.png
§ 69 j. [...]
Stk. 9.
Har modtageren af
ressourceforløbsydelsen
lønindtægter, herunder beløb,
som den pågældende modtager
fra arbejdsgiveren eller
Lønmodtagernes Garantifond
ved ophør af ansættelsen, bortset
fra indtægter efter stk. 6 og 7,
nedsættes
ressourceforløbsydelsen efter
stk. 2 med 30 pct. af
lønindtægten, indtil
lønindtægten udgør 13.442 kr.
(2014-niveau), og med 55 pct. af
lønindtægten derudover.
Stk. 10.
Har modtageren af
ressourceforløbsydelsen
indtægter som led i tilbud efter
lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud i
medfør af
integrationsprogrammet efter
integrationsloven eller andre
beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger, ses der ved
beregningen af
ressourceforløbsydelsen efter
stk. 2 bort fra 15,50 kr. (2014-
niveau) pr. udført arbejdstime.
Det beløb, der kan ses bort fra,
kan ikke beregnes på grundlag af
mere end 160 timer pr. måned.
Stk. 11-14…
§ 69 t.
En arbejdsgiver, der
udbetaler løn under sygefravær
til en sygemeldt, der overgår fra
sygedagpenge til et
jobafklaringsforløb, har ret til
refusion for det antal timer, som
arbejdsgiveren udbetaler løn for.
§ 69 t.
En arbejdsgiver, der
udbetaler løn under sygefravær
til en sygemeldt, der overgår fra
sygedagpenge til et
jobafklaringsforløb, har ret til
9.
I
§ 69 j, stk. 9,
ændres ”13.442 kr.
(2014-niveau)” til: ”13.648 kr. (2015-
niveau)”.
10.
I
§ 69 j, stk. 10,
ændres” 15,50 kr.
(2014-niveau)” til: ” 17,73 kr. (2015-
niveau)”.
11.
I § 69 t, stk. 1, ændres ”overgår
fra sygedagpenge” til: ”påbegynder et
jobafklaringsforløb”.
12.
I § 69 t indsættes som stk. 4:
”Stk. 4. Refusion efter stk. 1-3
nedsættes med det beløb, som
arbejdsgiveren har ret til efter lov om
sygedagpenge.”
257
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0258.png
refusion for det antal timer, som
arbejdsgiveren udbetaler løn for.
Stk. 2. Arbejdsgiverens refusion
udgør et beløb pr. time, der
beregnes ud fra den
ressourceforløbsydelse, den
sygemeldte ville have haft ret til,
hvis den sygemeldte ikke havde
haft indtægter, der medfører
fradrag i
ressourceforløbsydelsen efter §
69 j. Refusionen kan dog højst
udgøre et beløb svarende til den
udbetalte løn og kan højst ydes
for 37 timer pr. uge.
Stk. 3. Får lønmodtageren
udbetalt løn under fravær fra
flere arbejdsgivere, udbetales
refusionen til den enkelte
arbejdsgiver forholdsmæssigt ud
fra antallet af timer i det enkelte
arbejdsforhold.
§ 69 u.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om
beregning, frister for
anmodning, udbetaling,
administration, regnskab,
revision, tilsyn m.v. for
arbejdsgiverens refusion af
ressourceforløbsydelse.
Beskæftigelsesministeren kan
herudover fastsætte regler om
tilbagebetaling af refusion af
ressourceforløbsydelse, der er
udbetalt på et urigtigt grundlag.
§ 74 f. [...]
Stk. 2.
§ 74 a, stk. 2 og 3, og §
74 d finder tilsvarende
anvendelse. Hvis en person har
været ansat i ustøttet
beskæftigelse i sammenlagt 9
måneder inden for 18 måneder
efter ophør af fleksjob, kan den
pågældende modtage
ledighedsydelse. § 74 a, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3-6…
13.
I § 69 u indsættes efter
”beregning,” : ”nedsættelse af
refusion,”.
14.
I
§ 74 f, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
”ledighedsydelse.” til:
”ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2.”
og
3. pkt.
ophæves.
258
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0259.png
§ 75. En person, der modtager
ledighedsydelse, skal aktivt
udnytte sine arbejdsmuligheder
for at opnå fleksjob. Personen
skal
1) være aktivt jobsøgende,
2) - 6) …
Stk. 2 – 4. …
15.
I § 75, stk. 1, nr. 1, indsættes efter
”jobsøgende”: ” herunder registrere
alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog
på Jobnet, jf. dog stk. 5,”
16.
I § 75 indsættes efter stk. 4, som
nyt stk.:
”Stk. 5. Jobcenteret kan fritage en
person for at registrere alle
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på
Jobnet, jf. stk. 1, nr. 1, hvis det ikke
er muligt eller meget vanskeligt for
personen på grund af den
pågældendes fysiske eller psykiske
nedsatte funktionsevne. Jobcenteret
og personen skal aftale, hvordan den
pågældende i stedet skal dokumentere
sine jobsøgningsaktiviteter.”
17.
I § 76, stk. 1,1. pkt., indsættes
efter ”§ 75, stk. 1, nr. 1”: ”og stk. 5,”
§ 76. Hvis en person ikke er
aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk.
1, nr. 1, skal kommunen give
den pågældende en frist på op til
3 måneder til at dokumentere sin
aktive jobsøgning. Kommunen
skal sammen med den
pågældende lægge en plan for
personens jobsøgning i
fristperioden. Hvis personen
ikke har overholdt planen ved
fristperiodens udløb, skal
kommunen vurdere, om den
pågældende har været aktivt
jobsøgende. Hvis kommunen
vurderer, at personen ikke har
været aktivt jobsøgende, skal
kommunen træffe afgørelse om,
at den pågældende mister retten
til ledighedsydelse, medmindre
der er en rimelig grund, jf. § 13,
stk. 4 og 5, til, at den
pågældende ikke har været aktivt
jobsøgende.
259
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0260.png
Stk. 2. Personen kan igen
modtage ledighedsydelse, når
den pågældende efter at have
mistet retten til ledighedsydelse
har været ansat i et fleksjob i 9
måneder inden for de seneste 18
måneder.
§ 77 a. En person, som uden
rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og
5, afviser at tage imod et tilbud
om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr.
3, eller ophører i et fleksjob, kan
ikke få ledighedsydelse i 3 uger.
Stk. 2. …
Stk. 3. …
18.
I § 77 a indsættes efter stk. 1, som
nyt stykke:
”Stk. 2. Hvis en person, der modtager
ledighedsydelse, uden rimelig grund,
jf. § 13, stk. 7 og 8, udebliver fra et
tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller andre
tilbud, som kan forbedre
mulighederne for at få arbejde, skal
kommunen foretage fradrag i
ledighedsydelsen for de dage, hvor
personen er udeblevet helt eller
delvist.”
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
19.
I § 77 a, stk. 4, som bliver stk. 5,
ændres ”1-3” til: ”1-4” og der
indsættes efter 2. pkt.:
”Opgørelse af omfanget af
udeblivelse fra tilbud efter stk. 2 kan
ske som en samlet opgørelse for en
måned. Partshøring foretages i
forbindelse med den samlede
månedlige opgørelse.
20.
I
§ 96 a, stk. 1,
udgår "udbetalte".
21.
I
§ 96 a, stk. 1,
indsættes efter 1.
pkt.: "I de tilfælde, hvor beløbet
nedsættes som følge af indtægter,
formue eller sanktioner efter §§ 36-
42 foretager kommunen fradrag efter
1. pkt."
Stk. 4. Stk. 1-3 finder også
anvendelse, hvis den
pågældendes handlemåde kan
sidestilles med afslag på at tage
imod et rimeligt tilbud om
fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3,
eller tilbud efter § 75, stk. 1, nr.
4.
Stk. 5. …
§ 96 a.
Hvis Udbetaling
Danmark udbetaler børnebidrag
forskudsvis efter § 11 i lov om
børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag og
bidragsbetaleren modtager
uddannelseshjælp eller
kontanthjælp og eventuelt
aktivitetstillæg eller
barselstillæg, så det samlede
udbetalte beløb til
bidragsbetaleren udgør 14.203
kr. eller derover pr. måned,
fradrager den kommune, der
260
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0261.png
udbetaler hjælp til
bidragsbetaleren, efter
anmodning fra Udbetaling
Danmark et beløb ved
udbetalingen til dækning af det
børnebidrag, som er udbetalt
forskudsvis.
Kommunalbestyrelsen overfører
beløbet til Udbetaling Danmark,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-3…
§ 100. [...]
Stk. 3.
Kommunen modtager
ingen refusion fra det tidspunkt,
hvor personen har ret og pligt til
tilbud efter reglerne i kapitel 17 i
lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og indtil
tilbud påbegyndes, jf. dog stk. 6.
Stk. 4-5…
Stk. 6.
Stk. 3 finder ikke
anvendelse for årene 2013 og
2014.
§ 109.
En gang årligt den 1.
januar reguleres med
satsreguleringsprocenten efter
lov om en satsreguleringsprocent
og efter stk. 3 og 4 de beløb, der
er nævnt i:
1) § 12, stk. 3, og §§ 23-26 om
hjælp til forsørgelse.
2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb
til familier med børn under
18 år.
3) § 30 om indtægtsfradrag for
ægtepar eller samlevende, jf.
§§ 2 a og 2 b, omfattet af §
26, stk. 2.
4) § 31 om fradrag for
arbejdsindtægter m.v.
5) § 42 om sanktioner ved
uberettiget modtagelse af
hjælp samtidig med arbejde
eller ophold i udlandet.
6) § 52 om revalideringsydelse
og § 68 om
22.§
100, stk. 3
og
stk. 6,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
23.
I
§ 109, stk. 1, nr. 6,
indsættes
efter ”§ 68”: ”og § 69 j, stk. 2 og 4,”
24.
I §
109, stk. 1, nr. 7,
indsættes
efter ”§ 68 a, stk. 3”: ” og § 69 j, stk.
10,”.
25.
I
§ 109, stk. 1, nr. 8,
indsættes
efter ”§ 68”: ”og § 69 o, stk. 2, om
nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j.”
26.
I
§ 109, stk. 2,
indsættes efter
”som fremgår af”: ”§ 68 a, stk. 2, §
69 j, stk. 9, og”.
261
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0262.png
ressourceforløbsydelse.
7) § 68 a, stk. 3, om fradrag for
arbejdsindtægter i
ressourceforløbsydelse.
8) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse
af hjælpen efter § 68.
9) § 79, stk. 3, om mindstebeløb
for ATP-beregning.
10) (Ophævet).
11) (Ophævet).
12) (Ophævet).
13) § 85 a om efterlevelseshjælp.
14) § 96 a om fradrag for beløb
til dækning af forskudsvis
udbetalt børnebidrag.
Stk. 2.
Niveauet for det beløb,
som fremgår af § 74 d, stk. 3, 1.
pkt., reguleres efter § 127, stk. 1,
nr. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 3-5…
§4
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 833 af 27. juni
2014, som ændret ved lov nr. 720 af
25. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 24 indsættes:
Ӥ 24 a.
Personer, der på første
fraværsdag ville have haft ret til
sygedagpenge fra kommunen, men er
omfattet af tidsbegrænsningen i § 24,
stk. 1, har ret til at få et
jobafklaringsforløb med
ressourceforløbs-ydelse, jf. kapitel 12
b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
For lønmodtagere er der ret til
et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12
b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, fra første
fraværsdag efter udløbet af
arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf.
262
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0263.png
dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
I følgende tilfælde er der ret til
et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse på et tidligere
tidspunkt end efter stk. 2:
1) for lønmodtagere, hvor der ikke er
ret til sygedagpenge fra en
arbejdsgiver, er der ret til et
jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra første
fraværsdag,
2) for lønmodtagere, hvor kommunen
udbetaler sygedagpenge efter § 31,
stk. 2, er der ret til et
jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter udløbet
af den periode, hvor kommunen
udbetaler sygedagpenge,
3) for et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse, der
har ret til arbejdsløshedsdagpenge
eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse fra
arbejdsløshedskassen under de første
14 dages sygdom efter § 62, stk. 3,
eller 52 h, jf. § 62, stk. 3 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., er der
ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra første
fraværsdag efter udløbet af perioden
med ret til arbejdsløshedsdagpenge
eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og
4) for et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse, der
arbejder på nedsat tid og derfor ikke
har ret til arbejdsløshedsdagpenge
eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse under de første
14 dages sygdom, er der ret til et
jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra første
fraværsdag.
Stk. 4.
Personer, der er omfattet af
flere bestemmelser i stk. 2 og 3, har
ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra det
tidligste tidspunkt.
263
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0264.png
§ 51.
Sygedagpenge til et ledigt
medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse udgør
samme beløb, som personen
kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller
midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, hvis den
pågældende ikke havde været
syg, jf. dog § 53 a. Til personer,
der ved deltagelse i aktiviteter
efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats modtager
ydelser, som træder i stedet for
arbejdsløshedsdagpenge, udgør
sygedagpengene et beløb
svarende til den aktuelle
indtjening, dog maksimalt det
højeste sygedagpengebeløb.
Stk.5.
For selvstændige
erhvervsdrivende er der ret til et
jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra første
fraværsdag.”
2.
I
§ 51
ændres ”jf. dog § 53 a” til:
”jf. dog stk. 2 og § 53 a”.
3.
I
§ 51
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Sygedagpenge til et ledigt
medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der deltager i
tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, udgør samme
beløb, som personen kunne have
modtaget i arbejdsløshedsdagpenge,
hvis medlemmet ikke deltog i
tilbuddet, jf. dog § 53 a.”
§5
I barselloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 872 af 28. juni 2013, som ændret
ved lov nr. 1610 af 26. december
2013, foretages følgende ændringer:
Bekendtgørelse af lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel
(barselloven)
§ 36.
Barseldagpenge til et ledigt
medlem af en anerkendt
1.
I lovens
titel
ændres ”barselloven”
til: ”barselsloven”.
2.
I
§ 36
ændres ”efter denne lov” til:
”efter denne lov, jf. dog stk. 2”.
264
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0265.png
arbejdsløshedskasse udgør
samme beløb, som personen
kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis
den pågældende ikke havde
modtaget dagpenge efter denne
lov.
3.
I
§ 36
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Barselsdagpenge til et ledigt
medlem, der deltager i tilbud efter §
33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, udgør samme
beløb, som personen kunne have
modtaget i arbejdsløshedsdagpenge,
hvis den pågældende ikke deltog i
tilbuddet.”
§6
I lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, jf.
lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni
2013, som ændret ved § 4 i lov nr.
790 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 895
af 4. juli 2013, § 8 i lov nr. 1610 af
26. december 2013 og § 11 i lov nr.
720 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 14 [...]
5) kommunale mer- eller
mindreudgifter som følge af
udviklingen i kommunernes
reale udgifter til kontanthjælp,
ledighedsydelse,
ressourceforløbsydelse (som led
i et ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb),
orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere,
aktivering af kontanthjælps-,
ledighedsydelses- og
ressourceforløbsmodtagere,
revalidering, udgifter til
uddannelseshjælp,
aktivitetstillæg og udgifter til
1.
I § 14, stk. 2, nr. 5, udgår
”orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere” og
”selvvalgt uddannelse” ændres til
”jobrettet uddannelse,
jobrotationsydelse,”.
265
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0266.png
aktivering af modtagere af
uddannelseshjælp, driftsudgifter
til aktivering af
sygedagpengemodtagere,
modtagere af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, som er
visiteret til kategori 2 eller 3, jf.
§ 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om
sygedagpenge, og forsikrede
ledige samt driftsudgifter i
forbindelse med selvvalgt
uddannelse, kommunale udgifter
til danskundervisning til
udlændinge og undervisning i
danske samfundsforhold og
dansk kultur og historie samt
kontanthjælp og aktivering efter
integrationslovens kapitel 4-5,
kommunale udgifter til den
særlige uddannelsesydelse og
driftsudgifter til finansiering af
uddannelse, aktivering samt
udgifterne til befordring for
personer, der er omfattet af lov
om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret, førtidspension og
erhvervsgrunduddannelse i
tilskudsåret og
§ 23 a.
[...]
Stk. 3.
Beskæftigelsestilskuddet
omfatter kommunernes
nettoudgifter til
arbejdsløshedsdagpenge,
uddannelsesydelse, løntilskud til
arbejdsgivere, der ansætter
forsikrede ledige i
løntilskudsjob, personlig
assistance til handicappede,
befordringsgodtgørelse til
forsikrede ledige og
hjælpemidler bortset fra
undervisningsmaterialer til
forsikrede ledige og
2.
I § 23 a, stk. 3, udgår
”uddannelsesydelse”.
266
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0267.png
beskæftigede.
[...]
§7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 29.
december 2014, jf. dog stk. 2-4 og §
8.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2-5, 12, 16-17, 19, 22-
23, 32-33, 35-37, overskriften før §
33 b og § 33 b, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 38, § 1, nr.
44-66, 70-89, § 118 c, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 90-
93, § 2, nr. 1, § 52 h, stk. 4, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2,
nr. 8, 18, 21, § 3, nr. 1-10, 14, 18-26,
§ 5, nr. 1, § 6 og § 7, træder i kraft
den 1. januar 2015.
Stk. 3.
§ 1, nr. 63-64, § 3 nr. 11-13
og § 4 nr. 1 træder i kraft den 5.
januar 2015.
Stk. 4.
§ 1, nr. 1, 7-10, § 16 a, stk. 1-
6, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 11, § 1, nr.
13-15, 18, 20-21, 24-31, 34,
overskriften før § 33 a og § 33 a, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som affattet ved denne lovs § 1, nr.
38, § 1, nr. 39-43, 67-69, § 118 b, i
lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 90, 94, § 2, nr.
2, 3, § 52 h, stk. 3, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 7, 12-
16, 22, § 4, nr. 2 og 3, og § 5, nr. 2 og
3, træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden
af § 1, nr. 6, § 16 a, stk. 7 og 8, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som affattet ved denne lovs § 1, nr.
11, § 16 b, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 11, § 52 h,
stk. 2, i lov om
267
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0268.png
arbejdsløshedsforsikring m.v., som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2,
nr. 9-11 og § 3, nr. 15-17.
§8
Stk. 1.
For en person omfattet af § 2,
nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som den 1. juli
2015 har haft mindre end 6 måneders
sammenlagt ledighed, skal der i
perioden frem til det tidspunkt, hvor
den sammenlagte ledighed udgør 6
måneder, afholdes månedlige
jobsamtaler efter reglerne i § 16 a, i
lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 11.
Stk. 2.
For en person omfattet af § 2,
nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som den 1.
januar 2015 har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser eller har deltaget
i tilbud efter kapitel 12 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i
sammenlagt mindst 16 og højst 22
måneder, skal jobcenteret ved
førstkommende jobsamtale tilbyde
personen en intensiveret indsats.
Stk. 3.
§ 26 a, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 23, finder anvendelse for
alle uddannelsesforløb, der
påbegyndes den 1. januar 2015 eller
senere. En person, som er påbegyndt
en uddannelse før den 1. januar 2015,
kan færdiggøre uddannelsesforløbet
efter de hidtidige regler.
Stk. 4.
En person, som inden den 1.
januar 2015 havde ret til 6 ugers
selvvalgt uddannelse efter de
hidtidige regler, men som ikke har
opbrugt denne ret, kan benytte sig af
retten til 6 ugers jobrettet uddannelse
efter §§ 26 a, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 23, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt. Perioder med deltagelse i
selvvalgt uddannelse og perioder med
268
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0269.png
deltagelse i jobrettet uddannelse kan
tilsammen højst udgøre i alt 6 uger.
Det er tilstrækkeligt, at
uddannelsesforløbet kan afsluttes
inden for den periode, som
uddannelsesforløbet skulle være
afsluttet inden for efter de hidtidige
regler.
Stk. 5.
En person, der er omfattet af §
2, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som før den 1.
januar 2015 har fået tilbud om
ansættelse med løntilskud hos en
offentlig arbejdsgiver efter kapitel 12
med en varighed på op til 6 måneder
efter den hidtil gældende § 53, og
hvor varigheden rækker ud over den
1. januar 2015, kan fortsætte i dette
tilbud.
Stk.6.
En person, der er omfattet af §
2, nr. 1-3, 12 eller 13, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som før
den 1. januar 2015 har fået tilbud om
ansættelse med løntilskud hos en
privat arbejdsgiver efter kapitel 12
med en varighed på op til 1 år efter
den hidtil gældende § 53, og hvor
varigheden rækker ud over den 1.
januar 2015, kan fortsætte i dette
tilbud.
Stk. 7.
§ 51, stk.2, § 55, stk. 2, § 55,
stk. 5, 3. pkt., og § 64, stk. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 46-48,
52, 53 og 56, finder anvendelse på
tilbud om ansættelse med løntilskud
hos en offentlig arbejdsgiver, såfremt
tilbuddet er bevilget efter den 1.
januar 2015. For tilbud om ansættelse
med løntilskud hos en offentlig
arbejdsgiver, hvor tilbuddet er
bevilget før den 1. januar 2015,
finder de hidtidige regler anvendelse,
indtil løntilskudsansættelsen ophører.
Stk. 8.
§ 87 og § 88 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret
ved denne lovs § 1, nr. 75 og 76,
finder anvendelse for personer, som
269
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0270.png
påbegynder en dagpengeperiode efter
lov arbejdsløshedsforsikring m.v. den
1. januar 2015 eller senere. For
personer, der er påbegyndt deres
dagpengeperiode før den 1. januar
2015 finder de hidtidige regler
anvendelse.
Stk. 9.
§ 98 a, stk. 1, 2. pkt., og § 98
a, stk. 3, nr. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 79 og nr. 82,
finder anvendelse for
jobrotationsprojekter, der påbegyndes
den 1. januar 2015 eller senere.
Stk. 10.
§ 98 b, stk. 1, nr. 1-3, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som ændret ved denne lovs § 1, nr.
84, finder anvendelse i de tilfælde,
hvor det den 1. januar 2015 eller
senere er aftalt mellem jobcenteret,
en virksomhed og en person, at
personen skal ansættes som vikar i et
konkret jobrotationsprojekt. I
tilfælde, hvor det før den 1. januar
2015 er aftalt, at personen skal
ansættes som vikar i et konkret
jobrotationsprojekt, finder de
hidtidige regler anvendelse.
Stk. 11.
§ 98 b, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 86,
finder anvendelse i de tilfælde, hvor
det den 1. januar 2015 eller senere
mellem jobcenteret, en virksomhed
og en ledig er aftalt, at personen skal
ansættes som vikar i et konkret
jobrotationsprojekt. For personer,
hvor det før den 1. januar 2015 er
aftalt, at personen skal ansættes som
vikar i et konkret jobrotationsprojekt
i en længere periode end 6 måneder,
finder de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 12.
§ 98 c, stk. 1, § 98 e, § 98 g,
stk.1, og § 98 g, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats som
ændret eller affattet ved denne lovs §
1, nr. 88 og nr. 90-92 finder
anvendelse på tilskud til
270
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0271.png
arbejdsgivere, der indgår
uddannelsesaftale med voksne,
såfremt tilskuddet bevilges efter den
1. januar 2015. For tilskud til
arbejdsgivere, der indgår
uddannelsesaftale med voksne, og
som er bevilget efter den 1. januar
2015, finder de hidtidige regler
anvendelse.
Stk. 13.
§ 123, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 98,
finder anvendelse fra den 1. januar
2015 for jobrotationsprojekter,
hvortil der er bevilget
jobrotationsydelse fra tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse, og indtil
projektet ophører. For disse
jobrotationsprojekter ydes 100 pct.
refusion indtil den 1. januar 2015 og
herefter 60 pct. refusion. For
jobrotationsprojekter, hvortil der er
bevilget jobrotationsydelse før
lovforslagets fremsættelse, ydes 100
pct. refusion, indtil det konkrete
projekt ophører.
Stk. 14.
§ 2, nr. 11 og 12, finder
anvendelse på tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som
påbegyndes den 1. juli 2015 eller
senere.
Stk. 15.
§ 4, nr. 1, finder anvendelse
på personer, der ved første
fraværsdag 1. juli 2014 eller senere
ville have haft ret til sygedagpenge,
hvis ikke de var omfattet af
sygedagpengelovens § 24, stk. 1.
Stk. 16.
Hvis kommunen træffer
afgørelse om, at en sygemeldt ikke
har ret til sygedagpenge fra første
fraværsdag, og personen derfor kan
modtage ressourceforløbsydelse
under et jobafklaringsforløb, jf. § 1,
nr. 63, fra den 1. juli 2014 eller
senere, vil arbejdsgiveren have ret til
refusion for udbetalt løn i samme
periode efter § 3, nr. 11.
Stk. 17.
Der ses bort fra
271
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418216_0272.png
arbejdsgiverens normale frist for
anmodning om refusion for udbetalt
løn efter § 69, stk. 1-3 i lov om aktiv
socialpolitik, som er fastsat i § 2 i
bekendtgørelse om arbejdsgiveres
anmodning om refusion og
tilbagebetaling af refusion i
forbindelse med medarbejderes
deltagelse i et jobafklaringsforløb
m.v.
272