BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 163: Mandatnotits for den danske regerings deltagelse i ILO’s 104. Internationale Arbejdskonference i Genève, d. 1.-13/6-2015, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 163
Offentligt

Mandatnotits

for

ILO’s 104. Arbejdskonference

Genève

2015

Instruktion for den danske regeringsdelegation

Beskæftigelsesministeriet

Maj 2015

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 163: Mandatnotits for den danske regerings deltagelse i ILO’s 104. Internationale Arbejdskonference i Genève, d. 1.-13/6-2015, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING .............................................................................................................................................................. 3

2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER ............................................................. 4

KONFERENCENS KOMITÉER MED TEMADISKUSSIONER...................................................................................

. K

OMITÉ OM MINDRE OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG OM ANSTÆNDIG OG PRODUKTIV

JOBSKABELSE

.................................................................................................................................... 4

. K

OMITÉ OM NY

ILO-

HENSTILLING OM OVERGANGEN FRA UFORMEL TIL FORMEL ØKONOMI

...... 6

. K

OMITÉ OM BESKYTTELSE I ARBEJDSFORHOLD

............................................................................. 8

FASTE PUNKTER PÅ DAGSORDENEN ................................................................................................................... 12

. A

PPLIKATIONSKOMITÉEN

............................................................................................................ 12

. U

DVÆLGELSESKOMITÉEN

ELECTION

OMMITEE

) .................................................................... 14

. F

INANSIELLE OG ADMINISTRATIVE SPØRGSMÅL

.......................................................................... 14

. G

ENERALDIREKTØRENS RAPPORTER OG RAPPORT FRA FORMANDEN FOR

TYRELSESRÅDET

........ 14

3. DRØFTELSER OMKRING ARBEJDET I APPLIKATIONSKOMITÉEN ........................................................ 15

. D

NTERNATIONALE

RBEJDSORGANISATION

......................................................................... 16

. ILO’

S MANDAT

........................................................................................................................... 16

. ILO-

KONVENTIONER OG HENSTILLINGER

.................................................................................... 17

. D

ANMARK OG

ILO,

RATIFICEREDE KONVENTIONER OG HENSTILLINGER

..................................... 17

. D

ANMARKS BIDRAG TIL

ILO ....................................................................................................... 17

5. DEN DANSKE DELEGATION TIL ARBEJDSKONFERENCEN 2015.............................................................. 19

. R

EGERINGSDELEGATION

............................................................................................................. 19

. A

RBEJDSGIVERDELEGATION

........................................................................................................ 19

. A

RBEJDSTAGERDELEGATION

....................................................................................................... 19

BILAG 1 - ILO’S ORGANISATIONSDIAGRAM ...................................................................................................... 21

BILAG 2 – OVERSIGT OVER DANSK PERSONALE I ILO .................................................................................. 22

BILAG 3 – ILO’S STRATEGISKE MÅL .................................................................................................................... 23

BILAG 4 – RAPPORTERINGSOVERSIGTEN 2015 FOR DANSKE RAPPORTER TIL ILO ............................ 25

BILAG 5 – GENERALDIREKTØRENS RAPPORT 2015 TIL ARBEJDSKONFERENCEN .............................. 26

1. INDLEDNING

Mandatnotitsen er udarbejdet til brug for regeringens delegation ved ILO’s 104. Internationale

Arbejdskonference, som afholdes fra den 1. til den 13. juni 2015 i Genève. Mandatnotitsen dækker

de emner, der på forhånd er sat på Arbejdskonferencens dagsorden. Eventuelle yderligere emner

eller spørgsmål vil blive koordineret i Genève.

Mandatnotitsen er målrettet regeringsrepræsentanternes mødedeltagelse, men har som led i

forberedelsen været i høring hos partsrepræsentanterne i det faste ILO udvalg, herunder med

henblik på at eventuelle bemærkninger kan komme i betragtning. Parternes holdning til de

tematiske diskussioner er indsat.

Dagsordenen for ILO’s Arbejdskonference indeholder traditionelt tre komitéer med tematiske

diskussioner, der skifter fra år til år. I visse tilfælde kan der her være tale om 2. behandlinger af

emner, der allerede har været behandlet på tidligere konferencer. Det er tilfældet for den ene komité

i år. Der er udover de nævnte temadiskussioner også en række faste punkter på dagsordenen, særligt

den såkaldte Applikationskomité. På konferencen vedtages endvidere ILO’s budget for de

kommende to år.

I år gennemføres et forsøg, hvor konferencens længde er forkortet fra tre til to uger. Dette forsøg er

led i arbejdet med at reformere Arbejdskonferencen, hvor der ses på Arbejdskonferencens

arbejdsmetoder, struktur, længde mv.

2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER

Konferencens komitéer med temadiskussioner

a. Komité om mindre og mellemstore virksomheder og om anstændig og produktiv

jobskabelse

Temaet om mindre og mellemstore virksomheder (smv’er) er sat på Arbejdskonferencens

dagsorden, oprindeligt på et forslag fra arbejdsgivergruppen. Baggrunden er smv’ers afgørende

betydning for vækst og jobskabelse, behovet for at adressere udfordringerne med at sikre

jobkvalitet, samt en stor efterspørgsel fra ILO’s medlemmer på teknisk assistance fra ILO på dette

område. Hensigten er at nå til en række vejledende konklusioner for ILO’s videre tilgang med at

fremme vækstbetingelserne for smv’er.

ILO har til brug for drøftelserne i komitéen udarbejdet en rapport om små og mellemstore

virksomheder (smv’er) og deres rolle i forbindelse med anstændig og produktiv jobskabelse.

Rapporten er opdelt i 6 kapitler:



Kapitel 1 beskriver konteksten, som drøftelserne refererer til, jf. ovenfor. SMV’er defineres som

virksomheder med færre end 250 ansatte, hvor mikro-virksomheder har op til 10 ansatte, mindre

virksomheder har mellem 10 til 100 ansatte, og mellemstore virksomheder har mellem 100 og

250 ansatte.



Kapitel 2 beskriver hvordan smv’er bidrager til beskæftigelse og økonomisk vækst og bekræfter

den væsentlige rolle smv’er spiller med hensyn til beskæftigelse og jobskabelse. Der mangler

imidlertid megen evidens, da ikke alle sektorers bidrag er beskrevet, hverken med hensyn til den

formelle eller uformelle sektor.



Kapitel 3 giver en beskrivelse af de vanskeligheder og problemer, som smv’er møder i

forskellige sammenhænge, f.eks. manglende adgang til finansiering, politisk ustabilitet, dårligt

uddannet arbejdsstyrke, arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøregelsæt, skattesystemer etc. Det

påpeges, at der stadig mangler viden om kvalitet i arbejdet i smv’er i lande med lavt og

mellemstort lønniveau.



Kapitel 4 ser på smv politikker, der skal fremme vækstbetingelserne for smv’er, herunder

fremme jobskabelsen i disse virksomheder, som igen kan medvirke til økonomisk overskud og

afhjælpe fattigdom. Et vigtigt element er politikker, der fremmer læring og uddannelse – alt lige

fra basisuddannelse til livslang læring, herunder for at udjævne matchningsproblemer på

arbejdsmarkedet i efterspørgslen på uddannelse og kompetencer.



Kapitel 5 evaluerer på smv politikker og deres relevans og effektivitet i forhold til at støtte

ILO’s prioriteter og resultater, såsom elementer omkring adgang til finansiering, træning, et

beskæftigelsesfremmende miljø, formalisering af virksomheder i den uformelle sektor, fremme

af arbejdsretlige vilkår samt social beskyttelse. Kapitlet ser også på effekten af moderne

management metoder, på bedre arbejdsvilkår, på produktiviteten, på miljømæssig

bæredygtighed og grønne virksomheder. Derudover tales der om effekten af de forskellige ILO

programmer rettet mod smv’er.

ILO’s rapport fastslår, at der er solid empirisk evidens for, at smv’er er en væsentlig

jobskabelsesfaktor, men også at smv’er er en meget uensartet størrelse, som kræver en differentieret

politik.

Der er i dag ikke et klart billede af forholdene for dem, der arbejder i smv’er, men der peges på, at

smv’er generelt har et lavere niveau end større virksomheder med hensyn til kvalitet i arbejdet.

Dette må dog ikke føre til, at der ikke tænkes i foranstaltninger og politikker til fremme af smv’er,

herunder mikrovirksomheder. Dertil er deres bidrag til jobskabelse for vigtigt. Der henvises særligt

til ILO’ s henstilling nr. 189 fra 1998 om ”Job Creation in SME’s”, som giver vejledning om

udformningen og gennemførelsen af jobskabelsespolitikker.

Parternes holdning

DA hilser velkomment, at temaet små og mellemstore virksomheder er sat på ILO-konferencens

dagsorden. Det er efter DA´s vurdering afgørende for vækst og beskæftigelse, at små og

mellemstore virksomheder yder et væsentligt bidrag til jobskabelsen og generering af vækst rundt

omkring i verden. Det er væsentligt, at der i ILO skabes bedre forståelse for udfordringer og behov

hos små og mellemstore virksomheder, og at ILO responderer på det med tilpasning af sine

prioriteter.

De to eksisterende ILO-instrumenter ”The ILO Job-creation in Small and Medium-sized Enterprises

(1998) og “Conclusions concerning the promotion of Sustainable Enterprises” (2007) er baggrund

for drøftelserne, og ILO-rapporten til konferencen 2015 tager også afsæt heri. Drøftelserne på

konferencen må dog ikke kun sætte fokus på resultaterne af de to instrumenter, men også indebære

en opprioritering af ILO’s arbejde med små og mellemstore virksomheder.

DA lægger vægt på, at der skabes et erhvervsklima, der fremmer små og mellemstore

virksomheders muligheder. Især vil DA pege på, at rigide arbejdsmarkedsregler og ringe

fleksibilitet påvirker disse virksomheders måde at fungere på negativt.

DA lægger vægt på, at der tages en nuanceret tilgang til spørgsmålet om jobkvalitet i små og

mellemstore virksomheder, da formelle strukturer spiller en mindre rolle, når ledelse og

medarbejdere har direkte og uformel kontakt på daglige basis og løser udfordringerne sammen.

LO/FTF er i princippet enig i regeringens holdning som beskrevet nedenfor. LO/FTF har tidligere

fremhævet de muligheder, som mindre og mellemstore virksomheder har, for at inddrage

medarbejderne mere direkte i udvikling og innovation.

Den danske regerings holdning

Regeringen støtter op om ILO’s arbejde for at skabe ordentlige rammer for beskæftigelse og

jobskabelse. I forbindelse med drøftelserne om SMV'er vil den danske regering lægge vægt på, at

der - i tillæg til at se på virksomhedernes rammevilkår – ses på relationen til kvalitet i arbejdet,

herunder betydningen af ordnede arbejdsforhold, herunder arbejdsmiljø.

Smv'er vurderes at kunne spille en vigtig rolle i forbindelse med at afhjælpe

ungdomsarbejdsløsheden og medvirke til bedre vilkår for unge iværksættere. Smv'er bør hjælpes til

at satse på skabe jobs inden for rammerne for anstændigt arbejde samt grønne/bæredygtige jobs.

Danmark støtter målsætningerne for ILO’s arbejde på dette område.

Der vil være EU-koordination både forud for og under selve forhandlingerne.

b. Komité om ny ILO-henstilling om overgangen fra uformel til formel økonomi

I marts 2013 besluttede ILO’s Styrelsesråd at sætte ”overgangen fra uformel til formel økonomi” på

Arbejdskonferencens dagsorden i 2014 og 2015 med henblik på udarbejdelse af en henstilling efter

to diskussioner om emnet.

Emnet bygger bl.a. videre på konklusionerne vedrørende anstændigt arbejde og den uformelle

økonomi, der blev vedtaget på ILO’s Arbejdskonference i 2002, resultatet af ILO’s Treparts

Interregionale Symposium om den uformelle økonomi i 2007 samt konklusionerne fra diskussionen

om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen på Arbejdskonferencen i 2012.

Emnets relevans skal ses i sammenhæng med, at den uformelle økonomi er præget af meget ringe

arbejdsforhold, der afviger stærkt fra ILO’s standarder om anstændigt arbejde. Samtidig er en

uforholdsmæssig stor andel af arbejdende fattige (”working poor”) beskæftiget i den uformelle

økonomi. Forskning viser da også, at arbejdstagere i den uformelle økonomi er i højere risiko for

fattigdom end arbejdstagere i den formelle økonomi. Heraf følger, at der i vidt omfang er overlap

mellem at arbejde uformelt og at være fattig og sårbar.

Når arbejdstagere i den uformelle økonomi generelt er fysisk og økonomisk sårbare, er det en del af

forklaringen, at arbejdere i den uformelle økonomi er enten principielt eller de facto afskåret fra

sociale sikringsordninger, regler om sikkerhed og sundhed, barsel og anden lovgivning om

beskyttelse af arbejdskraft, herunder fundamentale arbejdstagerrettigheder.

Dette års drøftelser tager udgangspunkt i et udkast til henstilling, som er baseret på konklusionerne

fra diskussionen om emnet på Arbejdskonferencen i 2014.

Udkastet til henstilling består af en præambel, ni tematiske kapitler samt et bilag med ILO-

instrumenter, der er relevante i forhold til overgang fra uformel til formel økonomi. De tematiske

kapitler er følgende: I. Formål og anvendelsesområde; II. Vejledende principper; III. Juridiske og

politiske rammer; IV. Beskæftigelsespolitikker; V. Rettigheder og social beskyttelse; VI.

Incitamenter, overholdelse og håndhævelse; VII. Foreningsfrihed, social dialog og arbejdsgiver- og

arbejdstagerorganisationers rolle; VIII. Dataindsamling og monitorering; og IX. Implementering.

"Uformel økonomi" refererer til "alle økonomiske aktiviteter udført af arbejdstagere og økonomiske

enheder, der - enten i lovgivning eller i praksis - ikke er dækket eller er utilstrækkeligt dækket af

formelle ordninger”. Det bemærkes, at definitionen ikke omfatter en række økonomiske aktiviteter,

der er ulovlige, jf. internationale traktater.

Der er således tale om en meget bred definition, og det fremgår da også af udkastet til henstilling, at

omstændighederne omkring den uformelle økonomi kan være meget forskellige fra land til land,

herunder at den ideelle måde at håndtere overgangen til formel økonomi på også kan variere.

Det vil fortsat være muligt at ændre teksten under forhandlingerne.

Parternes holdning

DA støtter målsætningen om en overgang fra den uformelle økonomi til formel økonomi. En

overgang til formel økonomi kan medvirke til at skabe vækst og dermed bidrage til at reducere

fattigdom. Det er dog væsentligt at understrege, at en vigtig forudsætning for at nå målet er, at

incitamenterne for virksomhederne til at forblive i den uformelle økonomi reduceres, og at

rammebetingelserne for virksomhederne forbedres bl.a. omkring politisk stabilitet, fair

konkurrence, infrastruktur og stabil regulering. Det er ikke den rigtige vej at gå kun at satse på

forbedrede arbejdstagerrettigheder og socialpolitiske initiativer - virksomhederne spiller en

afgørende rolle i overgangen fra uformel til formel økonomi.

DA kan tilslutte sig, at der vedtages et ILO- instrument – en henstilling - om overgangen fra

uformel til formel økonomi. Et ILO- instrument bør ikke omfatte situationer, hvor der er tale om

spekulation i form af sort arbejde mod et velreguleret arbejdsmarked med en effektiv håndhævelse.

LO/FTF er i princippet enig i regeringens holdning, som beskrevet nedenfor.

LO/FTF støtter, at der vedtages et nyt ILO-instrument om overgangen fra uformel til formel

økonomi.

Den danske regerings holdning

Danmark støtter fuldt ud op om målet om at udbrede anstændigt arbejde ved at sikre produktive job,

herunder forbedrede arbejds- og levevilkår, udbredelse af arbejdstagerrettigheder og etablering af

grundlæggende social sikring. Danmark støtter derfor også målsætningen om en overgang til formel

økonomi, der bl.a. kan bidrage til at reducere fattigdom.

Danmark kan støtte, at der vedtages et nyt ILO-instrument om overgangen fra uformel til formel

økonomi, som udgør en aktuel global problemstilling.

Blandt de positive elementer i udkastet kan bl.a. fremhæves følgende: Paragraf 6 om treparts-

mekanismer på arbejdsmarkedet; Paragraf 7, hvori der fokuseres på fremme og beskyttelse af

menneskerettigheder i den uformelle sektor, anstændigt arbejde for alle, fremme af internationale

standarder samt ligestilling og ikke-diskrimination; Paragraf 11 om behovet for en integreret tilgang

i policy-rammeværket; Paragraf 16 om arbejdstagerrettigheder; samt paragraf 23 om barriererne for

overgangen til den formelle økonomi med henblik på gode rammebetingelser for social dialog.

Danmarks udgangspunkt vil i øvrigt være, at formålet med instrumentet bør være at bidrage til en

reel formalisering af den uformelle økonomi i modsætning til en (permanent) regulering af den

uformelle økonomi, idet parallelsystemer bør undgås (på sigt).

Endelig vil Danmark arbejde for at skabe forståelse for, at instrumentet ikke bør omhandle

situationer, hvor der spekuleres (f.eks. i form af sort arbejde) mod et ellers velreguleret

arbejdsmarked med effektiv håndhævelse.

Der forventes EU-koordination om emnet både forud for og under forhandlingerne.

c. Komité om beskyttelse i arbejdsforhold

Som opfølgning på ILO’s 2008-Deklaration om social retfærdighed for en fair globalisering indgår

det på Arbejdskonferencen at have en tilbagevendende drøftelse af de fire strategiske mål i Decent

Work-begrebet. Disse tilbagevendende drøftelser blev indledt i 2010. I år drøftes målsætningen om

at fremme beskyttelsen i arbejdsforhold. Det indgår særligt at overveje behovet for at justere ILO’s

prioriteter og handlingsplaner, herunder vurdere ILO’s hidtidige indsats og aktiviteter.

Til brug for drøftelserne har ILO udarbejdet en rapport om ”beskyttelsen i arbejdsforholdet – i en

verden under forandring”, der særligt fokuserer på emnerne: Løn, arbejdstid, arbejdsmiljø og barsel.

I kapitel 1 fastlægger ILO tre afgørende faktorer for vurderingen af beskyttelsen i arbejdsforholdet:



Dækningsgraden af beskyttelsesforanstaltninger, herunder lovgivning,



Niveauet for beskyttelsen og



Graden af efterlevelse/håndhævelse.

I kapitel 2 gengives nye trends og tendenser:



For løn gælder særligt, at mange lande har indført beskyttelseslovgivning (minimumsløn), men

beskyttelsen har mange steder været nedadgående, samtidig med at løn i mindre grad ses koblet

til produktion og bruttonationalprodukt.



For arbejdstid har næsten alle lande lofter for arbejdstid og ret til ferie, men der er fokus på en

ubalance mellem arbejdsliv og familie-/fritidsliv.



For arbejdsmiljø gælder, at internationale standarder er blevet gængse, men meget afhænger

også af ressourcer og efterlevelse.



For barsel gælder, at der er indført længere orlovsperioder og forbedrede vilkår, herunder

muligheder for betalt barsel og introduktion af (en kortere) fædreorlov.

Kapitel 3 fokuserer på nye udfordringer og valgte løsninger:



For løn fokuseres der på forholdet mellem lønmodtagere og selvstændige og på ikke-dækkede

grupper, såsom hushjælpere, familiemedlemmer, migrantarbejdere, handicappede, unge og

lærlinge. Det er en udfordring at fastlægge et passende beskyttelsesniveau, som bringer folk ud

af fattigdom, og som ikke diskriminerer. Endelig kan løn være en kompleks størrelse, som

vanskeliggør kontrol.



For arbejdstid fokuseres der på lange arbejdsdage og manglende overarbejdsbetaling, herunder

for svært indpassede grupper, såsom selvstændige, beskæftigede i den uformelle sektor,

hushjælpere. Der fokuseres også på uønsket kort arbejdstid, der påvirker eksistensgrundlaget,

herunder for fastsatte grænser for at være omfattet af tryghed i ansættelsen og af social

beskyttelse. Til udfordringer hører også variable og uforudsete arbejdstider, ikke mindst som

resultat af nye produktionsformer og nye informationsteknologier, fx e-mails og mobiltelefoner.

Fleksibel arbejdstid kan være et gode for både arbejdstager og arbejdsgiver, men der ses også

nye dysfunktioner og arbejdsrelaterede sygdomme.



Vedrørende arbejdsmiljø er der sket en betydelig kortlægning af data og udbygning af

regelværket, men der ses også nye risici ved anvendelsen af farlige kemikalier, materialer og

produktionsformer. En ny udvikling er også fokus på psykisk arbejdsmiljø, mobning og

arbejdsrelateret stress. Mange udfordringer knytter sig til at afsætte de nødvendige ressourcer og

til særlige sårbare grupper, såsom migrantarbejdere og ansatte uden for traditionelle ansættelser.



For barsel er der sket en generel forbedring, men ikke alle er dækket ind. Ydelser under barsel

er i udvikling men stadig et spraglet billede. Hertil kommer en række typisk ikke-dækkede

grupper, såsom hushjælpere, arbejdende familiemedlemmer, løsansatte, landarbejdere og ansatte

i ikke-traditionelle fuldtidsansættelser.

Kapitel 4 fokuserer på ILO’s virke og indsats:



For arbejdsmiljø er der nu vedtaget mere end 40 globale standarder og betydelige strategier for

at fremme ratifikationsgraden. Mange udviklingsprogrammer omhandler arbejdsmiljø, ligesom

der

betydelig

dataindsamling

omkring

arbejdsrelaterede

sygdomme,

arbejdsmiljølovgivning og viden. Som nye prioriterede indsatsområder nævnes særligt indsatsen

mod HIV og mod arbejdsulykker i tekstil- og skoindustrien.



For løn er ILO’s konvention nr. 131 en nøglekonvention og var genstand for Ekspertkomiteens

særlige rapport i 2014. En stor del af ILO’s arbejde er nu at opbygge en vidensbank, herunder

om god praksis. ILO peger på indsatsen med at yde teknisk hjælp på anmodning fra

medlemslande. ILO peger endelig på prioriterede indsatsområder med at sikre lige løn mellem

kvinder og mænd (jf. ILO-konvention nr. 100) og anstændige vilkår for hushjælpere (ILO-

konvention nr. 189).



For arbejdstid arbejder ILO især med koblingen til arbejdstagernes helbred og velbefindende,

herunder beskyttelsen for deltidsansatte og koblingen mellem at finde balancen i arbejdslivet.

Der stigende efterspørgsel på teknisk assistance.

ILO har særligt fokus på, hvorledes dækningen for beskyttelsen udbredes. Det gælder for bedre

forældre og andre arbejdstagere, så der sikres balance mellem arbejdsliv og familie-/fritidsliv. Som

prioriterede områder nævntes bl.a. at fremme trygge og attraktive arbejdspladser for arbejdstagere

med handicaps ol., og at udvide beskyttelsen i forhold til særligt migrantarbejdere og hushjælpere.

Endelig er der koblingen mellem både at sikre produktivitet og arbejdstagerbeskyttelse, fx the

Better Work programme og opfølgningen på Rana Plaza ulykken.

Kapitel 5 er konkluderende og fokuserer på den videre proces:



Der peges særligt på et ekspertmøde afholdt af ILO i februar 2015 med fokus på ansættelser, der

typisk ikke lever op til det almindelige beskyttelsesniveau eller svært passes ind. Her blev der

peget på behovet for en bredere tilgang for også at inkludere denne gruppe, herunder de

beskæftigede i den uformelle sektor.



ILO har søsat tre nye fokusområder for en målrettet indsats med at fremme 1) formaliseringen

af den uformelle sektor, 2) beskyttelsen af arbejdstagere i uacceptable arbejdsforhold og 3) det

arbejdspladsrelaterede arbejdstilsyn.



ILO foreslår i komiteens drøftelser at have særligt fokus på etablering af en beskyttelse, der

omfatter alle, på bedre sammenhæng mellem beskyttelsen i arbejdsforholdet og social sikring,

på at overveje yderligere tiltag, herunder nye globale standarder, og på at opbygge yderligere

viden. Komiteens overvejelser vil navnlig kunne bidrage som input til indsatserne om

fattigdomsbekæmpelse og om bæredygtig vækst.

Det er i det lys, at komiteens deltagere får mulighed for at vurdere og evaluere de tiltag, der er taget

i medlemslandene og af ILO og se på mulighederne for fremtiden.

Parternes holdning

DA skal henvise til, at det er vigtigt at holde sig for øje, at der ikke er tale om en generel policy

drøftelse, men at formålet med drøftelsen er at fokusere på, hvad regeringer, arbejdsgivere og

arbejdstagere har gjort, og hvilken effekt dette har haft på beskyttelsen i arbejdsforhold. Fra

arbejdsgiverside er det således vigtigt at fremhæve, at jobskabelse i sig selv er en central nøgle og

adgang til beskyttelse. Jobskabelse er således en forudsætning og trædesten for mange mennesker

ud af fattigdom, isolation, diskriminering m.v. Hertil kommer, at udbygningen af beskyttelsen i

arbejdsforhold kun kan ske i overensstemmelsen med den økonomiske udvikling og udviklingen i

øvrigt af de nødvendige institutionelle rammer i en stat.

Det skinner – desværre – klart igennem i rapporten, at ILO’s sekretariat forsøger at promovere

mindsteløn og mindstelønsystemer som et generelt og globalt egnet instrument for at udbrede

anstændigt arbejde og ordnede arbejdsforhold. Der er således mange stater, der klarer sig uden, og

mindsteløn virker ofte for mange grupper som en barriere på grund af misforhold mellem

mindstelønnens størrelse og produktivitet mv., ligesom mindsteløn således er et af de store

problemfelter for overgang fra uformel til formel sektor for mange arbejdsforhold.

Mindsteløn skal desuden anvendes nuanceret i forhold til arbejdstagergrupper og geografi mv.

Mindstelønsystemer kan desuden have en negativ påvirkning af den nationale sociale dialog, som

sættes ud af kraft via den offentlige indgriben i løndannelsen.

Omkring arbejdstid synes rapporten fra sekretariatet at være splittet mellem på den ene side for lidt

fleksibilitet og på den anden side for meget fleksibilitet. DA skal fremhæve, at deltid, midlertidige

og vikaransættelse generelt har en jobskabende effekt, hvilke også var en af konklusionerne på

ILO’s Ekspertmødet i februar 2015. Ekspertgruppen konkluderede også, at der snarere var brug at

se på, om de eksisterende regler fungerede som en hindring for disse jobformer end brug for at

skabe nye globale standarder.

For så vidt angår arbejdsmiljø er det vigtigt, at medlemsstaterne opstiller de retlige og institutionelle

rammer, for at arbejdsgivere og arbejdstagere på den enkelte virksomhed har muligheder for at

udøve deres ansvar for arbejdsmiljøet. Også her er det vigtigt, at sådanne rammer ikke for stive og

så urealistiske, at det hæmmer og ikke fremmer det lokale samarbejde.

Emnet barsels- og moderskabsbeskyttelse er ligeledes komplekst og kan ikke drøftes uden også at

inddrage jobskabelse. I samme åndedrag forsøger man at drøfte balance mellem familie- og

arbejdsliv, der dog efter DA’s vurdering synes noget uaktuel i forhold til en global dagsorden om

anstændige arbejdsforhold og de problemer, som mange mennesker utvivlsomt kan møde i deres

dagligdag i navnlig udviklingslandene.

I drøftelsen er det således vigtigt tillige at holde de mange arbejdsmarkedsmodeller, herunder den

danske model for øje. I forhold til EU-koordineringen skal DA for god ordens skyld påpege, at

EU’s rolle sker under de gældende EU-retlige rammer, herunder i spørgsmålet om mindsteløn.

LO/FTF er i princippet enig i regerings holdning som beskrevet nedenfor.

Den danske regerings holdning

Danmark støtter op om ILO’s arbejde med at udbrede anstændigt arbejde og ordnede arbejdsforhold

for alle. Det gælder også beskyttelsen i arbejdsforholdet, ikke mindst for at reducere fattigdom og

for at sikre, at arbejdsmiljø og manglende arbejdstagerrettigheder ikke må blive

konkurrenceparametre i et kapløb mod bunden.

Løn, arbejdstid, arbejdsmiljø og barsel er vigtige elementer i regulering af arbejdsforholdet, hvor

ILO har bidraget til at højne de globale standarder. Danmark har ratificeret de væsentlige

konventioner på arbejdsmiljøområdet (herunder ILO-konventionerne nr. 155 og 187), men der er

dog også grund til nævne, at Danmark har ratificeret relativt få konventioner på de øvrige områder.

Det skyldes bl.a. ikke mindst den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor regulering af arbejdsmarkedet

i vidt omfang er overladt til arbejdsmarkedets parter, ikke mindst på områder som løn og arbejdstid.

Her er også selve håndhævelsen og tilsynet i vidt omfang henlagt til parterne på arbejdsmarkedet.

Det skyldes også, at ILO’s konventioner om arbejdstid, fx konvention nr. 1 fra 1919 og nr. 30 fra

1930, ikke er tidssvarende og f.eks. er overhalet af mere moderne EU-regulering. Endelig betragtes

ILO’s konvention nr. 183 om moderskabsbeskyttelse, med f.eks. lange perioder for tvungen barsel,

for rigid i en dansk kontekst. I forhold til arbejdsmiljø gælder der særlige udfordringer på

tilsynsområder. Her tænkes særligt på de forfatningsretlige bestemmelser om boligens

ukrænkelighed, der vanskeliggør eller hindrer arbejdstilsyn i private hjem.

Danmark vil aktivt tage del i diskussionen, hvor prioriteter for ILO’s fremtidige indsats kunne være

at fremme lige muligheder for mænd og kvinder, at se på balancen mellem arbejds- og familie-

/fritidsliv i det moderne ansættelsesforhold, og at fremme beskyttelsen af det psykiske arbejdsmiljø

og anerkendelsen af nye arbejdsmiljøpåvirkninger, f.eks. muskelskelet besvær. Behovet for nye

globale standarder må nøje overvejes, men også behovet for at revidere og modernisere allerede

vedtagne konventioner.

Der ventes EU-koordinering både forud for og under selve forhandlingerne.

Faste punkter på dagsordenen

e. Applikationskomitéen

På konferencen samles hvert år Applikationskomitéen, der har til opgave at behandle de modtagne

rapporter fra medlemslandene angående ratificerede ILO-konventioner, men også at udtale kritik af

manglende implementering, at påtale brud på ratificerede konventioner og kommentere på landenes

manglende rapporteringer.

Applikationskomitéen tager udgangspunkt i den årlige rapport fra ILO’s uafhængige ekspertkomité

om medlemslandenes implementering af konventionerne. På baggrund af Ekspertkomiteens rapport

udvælger arbejdsmarkedets parter hvert år 25 individuelle sager på landeniveau, også kaldet

”landelisten”. Disse sager udvælges typisk ud fra sagernes alvor, men også ud fra en vis geografisk

fordeling. Der er i årets rapport fra Ekspertkomitéen ingen alvorlige omtaler i forhold til sager fra

Danmark.

Der er mulighed for at tilkendegive holdning under Applikationskomiteens drøftelser. Danmarks

holdning og eventuelle kommentarer i de enkelte individuelle sager afklares først, når

arbejdsmarkedets parter har udvalgt de enkelte sager. Sådanne indlæg gives gerne som

gruppeindlæg, typisk som EU-indlæg.

Se også afsnit 3 for

Applikationskomitéen.

uddybende

information

drøftelserne

omkring

arbejdet

Ekspertkomitéens særlige rapport: ’Giving a voice to rural workers’

Ekspertkomitéen udarbejder hvert år en rapport (general survey) om et bestemt emne med

udgangspunkt i én eller flere af de konventioner, der er sat til diskussion i Applikationskomitéen, og

eventuelle henstillinger i tilknytning hertil. Denne rapport tager udgangspunkt i en særlig

rapportering fra medlemslandene om implementering og efterlevelse, herunder evt. manglende

efterlevelse, af de udvalgte konventioner. Rapporten diskuteres typisk på et af de første møder i

komitéen.

ILO’s Styrelsesråd besluttede i marts 2013, at Ekspertkomitéens særlige rapport til brug for

Arbejdskonferencen 2015 skulle handle om:



Konvention nr. 11 angående landarbejdernes forenings- og organisationsret (ratificeret af

Danmark)



Konvention nr. 141 om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale

udvikling (ratificeret af Danmark)

, og



Henstilling nr. 149 om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale

udvikling

Baggrunden for valget af disse ILO-standarder er også, at der under drøftelserne på

Arbejdskonferencen i 2012 om fundamentale principper og arbejdsrettigheder med bekymring blev

gjort opmærksom på, at landarbejdere ofte er frataget retten til at organisere sig og til at føre

kollektive forhandlinger. Desuden blev der henvist til, at landarbejdere ofte er særligt udsatte på

grund af utilstrækkelig lovgivningsmæssig beskyttelse og utilstrækkelige mekanismer for at fremme

deres kollektive interesser.

Ekspertkomitéens rapport kan læses her:

http://www.ilo.org/ilc/ILCSessions/104/reports/reports-to-the-

conference/WCMS_343022/lang--en/index.htm

Konvention nr. 141 var ligeledes i 1983 emnet for Ekspertkomitéens særlige rapport.

Ekspertkomitéens rapport har til formål at give et globalt billede af lovgivning og praksis i

medlemsstaterne i forhold til implementering af de nævnte konventioner og den tilhørende

henstilling. Rapporten trækker de overordnede observationer frem og søger at bidrage med

vejledning til, hvordan den fulde effekt af de ratificerede konventioner kan opnås. Desuden

beskriver rapporten de udfordringer, som nogle medlemsstater har mødt i forbindelse med

ratificering.

Ekspertkomitéen peger i rapportens konklusion på, at de betydelige vanskeligheder i forhold til at

sikre landarbejderes organisationsret er symptomatiske for den åbenlyse mangel på anstændigt

arbejde i visse dele af landbruget.

Ekspertkomitéen fremhæver desuden, at konvention nr. 11 og nr. 141 bygger på to principper. Dels

nødvendigheden af fuld og ubetinget organisationsret for landarbejdere både i lovgivning og i

praksis, dels behovet for tilstrækkelig støtte til de lønmodtagerorganisationer, der varetager

landarbejderes rettigheder.

Rapporten konkluderer desuden, at



Arbejdsforholdene for landarbejdere i dag i vidt omfang ikke er forbedret siden konvention nr.

141 blev vedtaget i 1975, og nogle steder end ikke siden konvention nr. 11 blev vedtaget i 1921,

f.eks. i forhold til mangel på uddannelse blandt lønmodtagere, forekomst af børnearbejde og

tvangsarbejde og et stort antal marginaliserede eller sårbare lønmodtagere.



Dertil kommer nye udfordringer, bl.a. som følge af den øgede globalisering, f.eks. øget brug af

migrantarbejde. Rapporten peger også på HIV/AIDS og klimaforandringer som havende

væsentlige negative konsekvenser for landarbejderes leve- og arbejdsvilkår.

Ekspertkomitéen peger i rapporten bl.a. på følgende muligheder:



Den omstændighed, at der blandt forbrugere er et øget bevidsthed om produktionsforhold, udgør

en vigtig mulighed for at forbedre landarbejderes leve- og arbejdsvilkår.



Henstilling nr. 149 indeholder en række anbefalinger, der adresserer mange af de udfordringer,

som medlemsstaterne peger på i deres rapporteringer, og derfor opfordres ILO til at yde teknisk

assistance i de relevante lande, herunder f.eks. i forbindelse med udvikling af nationale

handlingsplaner.



At arbejde med information, kompetenceudvikling, good practice og erfaringsudveksling vil

være nyttigt, og komitéen opfordrer ILO til at tage initiativ i den henseende, herunder ved brug

af relevant teknologi.

Drøftelsen af den generelle rapport ventes at resultere i vedtagelse af fælles konklusioner.

Parternes holdning

DA har ingen særlige bemærkninger til emnet, da det falder uden for DA’s virkefelt.

LO/FTF er i princippet enig i regerings holdning som beskrevet nedenfor.

Den danske regerings holdning

Den danske regering støtter, at Applikationskomitéen drøfter, hvordan landarbejderes forenings- og

organisationsforhold kan fremmes med udgangspunkt i ILO-konvention nr. 11 og nr. 141 samt ILO-

henstilling nr. 149.

Danmark har ratificeret både konvention nr. 11 og 141 og lever fuldt ud op til konventionerne.

Kollektive forhandlinger på arbejdsmarkedet er en af grundstenene i den danske

arbejdsmarkedsmodel. Det er den danske regerings opfattelse, at den vide anvendelse af kollektive

aftaleforhandlinger bidrager til et stærkt og fleksibelt arbejdsmarked, der er i stand til at tilpasse sig

de aktuelle udfordringer.

Udover at Grundlovens § 78 og foreningsfrihedsloven

generelt sikrer foreningsfriheden i Danmark,

bemærkes det særligt vedrørende landarbejde, at det følger af lov om visse arbejdsforhold i

landbruget m.v.

, at lønmodtagere i landbruget har ret til at organisere sig og til gennem sin

organisation at kræve forhandling med arbejdsgiveren om løn- og arbejdsvilkår.

Den danske regering kan støtte eventuelle tiltag for at fremme ratifikation eller fremme af

principperne i konvention nr. 11 og nr. 141, herunder udveksling af good practice.

g. Udvælgelseskomitéen (Selection Commitee)

Den såkaldte udvælgelseskomité beskæftiger sig med afviklingen af Arbejdskonferencen, typisk

spørgsmål i relation til tidsplaner, organisering mv.

Danmark er ikke medlem af Udvælgelseskomiteen. Foreløbigt er der ikke kendskab til særlige

punkter på udvalgets dagsorden udover de mere proceduremæssige.

h. Finansielle og administrative spørgsmål

ILO har i Report II: ”Draft Programme and Budget for 2016-17 and other questions” bl.a. fremlagt

et budget på nominelt ca. 797,39 mio. US$ (ca. 801,26 mio. i konstante 2014-2015 US$), hvilket er

en fortsættelse af nulvækst (”zero real growth”) i forhold til det nuværende budget for 2014-2015.

Danmark kan stemme for budgetforslaget for 2016-17.

i. Generaldirektørens rapporter og rapport fra formanden for Styrelsesrådet

Hvert år udarbejder ILO’s Generaldirektør en særlig rapport til Arbejdskonferencen, som debatteres

af talerne i plenum under konferencen. Forsøgsvist er det bestemt, at rapporten skal være

dagsordenssættende og vedrøre et aktuelt tema, i år ”Fremtidens arbejdsmarked”, se bilag 5.

Generaldirektøren har desuden som tidligere udarbejdet en rapport om situationen for arbejdere i de

besatte arabiske områder på Vestbredden. Derudover ventes en rapport om ILO’s

programimplementering og opnåede resultater i 2013-14, samt at formanden for Styrelsesrådet

fremlægger sin rapport for konferencen om styrelsesrådsarbejdet i det forgangne år.

Disse rapporter diskuteres i plenum - fortrinsvis i 2. uge af konferencen.

Lbk. nr. 422 af 8. maj 2006

Lbk. nr. 712 af 20. august 2002

3. Drøftelser omkring arbejdet i Applikationskomitéen

Særligt siden 2012 har en uenighed - navnlig mellem arbejdsmarkedets parter i ILO - påvirket

arbejdet i Applikationskomiteen, særligt om fortolkningen af ILO’s kernekonvention nr. 87 i

forhold til retten til at strejke og konflikte. Uenigheden er fulgt op i regi af ILO’s styrelsesråd, hvor

der har været afholdt en række konsultationer, herunder et særligt trepartsmøde i februar 2015 om

retten til at strejke.

Uenigheden er ikke løst, men det lykkedes arbejdsmarkedets parter at nærme sig hinanden og

navnlig pege på en vej fremad, hvor ILO’s tilgang til globale standarder og opfølgende mekanismer

er til diskussion, også som led i det initiativ, som ILO’s Generaldirektør har sat højt på ILO’s

dagsorden. Forhandlingsklimaet synes i det hele taget forbedret.

Parternes holdning

DA og LO kan støtte de drøftelser, der har været mellem arbejdsmarkedets parter og de rammer

parterne har aftalt samt de processer, som er aftalt om emnet i ILO’s styrelsesråd.

Den danske regerings holdning

Danmark har løbende både på arbejdskonferencen og på de efterfølgende styrelsesrådsmøder givet

udtryk for, at det er afgørende for ILO’s relevans og virke, at der er et velfungerende overvågnings-

system. Danmark støtter derfor også fuldt ud op om de tiltag, der er sat i værk for at finde en varig

løsning.

Punktet har løbende været et fast punkt på møderne med de danske parter i Det Faste ILO-udvalg

under Beskæftigelsesministeriet.

4. Baggrund

a. Den Internationale Arbejdsorganisation

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) oprettedes i 1919 med det formål at fremme social

retfærdighed og arbejde for en forbedring af arbejdsforholdene verden over. ILO er en

særorganisation under FN, og organisationen tæller i dag 185 medlemslande. ILO opererer med en

unik trepartsstruktur, hvor repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere fungerer på lige fod

med regeringer.

Hvert år i juni afholdes Den Internationale Arbejdskonference med deltagelse af alle ILO’s

medlemslande. Arbejdskonferencen er ILO’s øverste organ. Hver delegation består af

repræsentanter for regeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne. En særlig komite (”credentials-

komitéen”) sikrer, at der reelt er tale om uafhængige partsrepræsentanter.

ILO ledes af en generaldirektør, der vælges af Styrelsesrådet for 5 år ad gangen. Den nuværende

generaldirektør er briten Guy Ryder, der i 2012 blev valgt til stillingen. Generaldirektøren varetager

sammen med Sekretariatet den daglige ledelse af ILO og rapporterer hvert år til

Arbejdskonferencen. Guy Ryder var senest i marts 2015 på besøg i Danmark, hvor han bl.a. deltog i

en konference om globale værdikæder arrangeret af Udenrigsministeriet, Dansk Industri og

Verdensbanken.

Styrelsesrådet består af 56 medlemmer (28 regeringsrepræsentanter (medlemslande), 14

arbejdstagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter) og mødes tre gange årligt (marts, juni

og oktober/november). Styrelsesrådet har til opgave at fastlægge ILO’s overordnede politik, at

vedtage dagsordenen for den årlige Arbejdskonference, at fastlægge ILO’s budget samt at vælge

generaldirektøren.

Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet. Danmark har været medlem fra

1999-2002, Norge fra 2002-2005, Finland fra 2005-2008, Sverige fra 2008-11 og Danmark 2011-

2014. På Arbejdskonferencen 2014 blev Norge valgt ind i Styrelsesrådet for en 3-årig periode.

b. ILO’s mandat

Den Internationale Arbejdskonference har til opgave, at:



vedtage internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger mv.,



overvåge anvendelsen og implementeringen i medlemslandene af de vedtagne konventioner og

henstillinger. Dette foregår i praksis ved, at medlemslandene hvert år rapporterer til ILO,



fungere som et diskussionsforum for sociale og arbejdsmæssige spørgsmål. I de senere år har

Konferencen bl.a. diskuteret emner som globalisering, beskæftigelsesfremme, social beskyttelse

og veje ud af den globale økonomiske krise, bæredygtighed og grønne jobs,



vedtage retningslinjer for ILO’s generelle politik og aktiviteter i fremtiden, og



vedtage ILO’s arbejdsprogram og budget (hvert andet år). ILO’s arbejde finansieres af

medlemslandene.

ILO formulerer internationale arbejdsstandarder, typisk i form af konventioner og henstillinger – og

det er herefter op til medlemsstaterne selv at ratificere konventionerne og evt. supplerende

protokoller. Bestemmelserne om arbejdsforhold har oftest karakter af minimumsstandarder.

c. ILO-konventioner og henstillinger

Siden oprettelsen i 1919 har ILO vedtaget 189 konventioner om en bred vifte af emner samt 203

henstillinger. 8 konventioner har status af

grundlæggende ILO-konventioner om principper og

rettigheder på arbejdsmarkedet:



Konvention nr. 29 om tvangsarbejde (1930).



Konvention nr. 87 om organiseringsfrihed (1948).



Konvention nr. 98 om kollektiv forhandling (1949).



Konvention nr. 100 om ligeløn (1951).



Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde (1957).



Konvention nr. 111 om diskrimination i ansættelse (1958).



Konvention nr. 138 om minimumsalder (1973).



Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde (1999).

Principperne i disse otte kernekonventioner er alle medlemslande – qua deres medlemskab –

forpligtet til at fremme, respektere og efterleve, uanset om de har ratificeret dem eller ej.

ILO’s konventioner er ligesom andre FN-konventioner kun bindende for de medlemslande, der

vælger at ratificere dem. Når et medlemsland har ratificeret en ILO-konvention, skal der

regelmæssigt rapporteres til ILO om efterlevelsen af konventionen. ILO protokoller knytter sig til

en konvention og skal ligeledes ratificeres. ILO’s henstillinger er ikke juridisk bindende for

medlemslandene men fungerer som retningslinjer for national handling.

d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillinger

Danmark har været medlem af ILO siden oprettelsen i 1919. Til dato har Danmark ratificeret 72 af

ILO’s i alt 189 konventioner.

Arbejdskonferencens dagsordenspunkter drøftes nationalt med arbejdsmarkedets parter i Det faste

ILO-udvalg. I udvalget deltager udover ministeriet de mest repræsentative hovedorganisationer på

det danske arbejdsmarked

. Derudover foregår der uformel koordinering på nordisk regeringsplan

(nordiske ILO-samrådsmøder). Typisk foregår der endvidere løbende koordinering i kredsen af EU-

lande.

I forhold til EU er ILO repræsenteret ved et ”Liaison Office” i Bruxelles, og repræsentanter for EU-

delegationen i Geneve (EU External Action Service) deltager som observatører i Den Internationale

Arbejdskonference. Desuden står det aktuelle EU-formandskab i Genève under Arbejdskonferencen

for en omfattende koordination af EU-landenes holdninger. Rollefordelingen mellem formand-

skabslandet og EU-delegationen er som udgangspunkt, at formandskabslandet taler på EU’s vegne,

men EU-delegationen har på områder, hvor kompetence ligger hos EU, en mere ledende rolle.

Beskæftigelsesministeriet rapporterer hvert år efter Arbejdskonferencen til Folketinget i form af en

beretning.

e. Danmarks bidrag til ILO

I Danmark er Beskæftigelsesministeriet ressortministerium og rigsmyndighed i forhold til ILO.

Beskæftigelsesministeriet indbetaler det årlige medlemsbidrag til ILO

pr. 1. januar 2014 DA, LO, KL, FTF og AC

Den danske FN-mission i Genève følger løbende ILO’s arbejde, især organisationens overvågning

af om medlemsstaterne lever op til de internationale konventioner vedrørende

arbejdsmiljørelaterede menneskerettigheder. Missionen deltager i koordination blandt henholdsvis

de nordiske lande og i EU-kredsen om behandlingen af en række landesager, senest f.eks. den ILO-

funderede kritik af Qatar for manglende overholdelse af konventionen om tvangsarbejde, og af

Guatemala for manglende overholdelse af konventionen om organisationsfrihed.

Missionen varetager desuden i samarbejde med Udenrigsministeriets kontor for Udvikling og

Globalt Samarbejde (UGS) og kontoret for Grøn Vækst (GRV) dialogen med ILO om

udmøntningen og forvaltningen af de danske frivillige multilaterale bidrag til organisationens

udviklingsprogrammer. Bidragene administreres af Missionen og består i øjeblikket af et

uøremærket kernebidrag på 25 mio. kr. om året i 2014-15, og et bidrag på 15 mio. kr. (2014-16) til

ILO’s og Verdensbankens

Better Work-program.

Better Work

adresserer manglen på tilstrækkeligt arbejdstilsyn i en række udviklingslande og den

manglende kapacitet hos internationale firmaers underleverandører i udviklingslandene.

Better

Work

samarbejder således med både myndigheder, arbejdsmarkedets parter og virksomheder – ”på

fabriksgulvet”. Det danske bidrag er øremærket dels indsatsen i tekstilindustrien i Bangladesh i

kølvandet på Rana Plaza-ulykken, dels udviklingen af en særlig indsats med en ”grøn” komponent.

Endelig administrerer Missionen det danske bidrag til to større ILO-programmer i Afrika, der blev

iværksat i 2009 som opfølgning på den danske Afrika Kommissions arbejde. Programmerne

fokuserer på unge iværksættere og ungdomsuddannelser i en række øst- og vestafrikanske lande.

Det danske bidrag udløber med udgangen af 2015.

Danmark støtter også ILO bilateralt, bl.a. i Bangladesh og Myanmar.

5. Den danske delegation til Arbejdskonferencen 2015

a. Regeringsdelegation

Regeringsrepræsentanter og -rådgivere:



Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen, (8.-9.juni)



Efter særlig aftale er ambassadør Carsten Staur fra FN-Missionen i Genève delegationsleder og

regeringsrepræsentant.



Departementschef Peter Mørch, Beskæftigelsesministeriet (8.-9.juni)



Særlig rådgiver Michael Hedelund (8.-9.juni)



Fuldmægtig Anne Birgitte Jonsson (8.-9.juni)



Specialkonsulent Torben Lorentzen, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant

(Komitéen om beskyttelse i arbejdsforhold)



Fuldmægtig Martin Engmann Jensen, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant

(Komitéen om overgang fra uformel til formel økonomi)



Fuldmægtig Lis Witsø-Lund, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Komitéen om mindre og

mellemstore virksomheder)



Fuldmægtig Karen Thormann, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Applikationskomitéen)



Chefkonsulent Annemarie Knudsen, arbejdstilsynet, rådgiver



Afdelingschef Jakob Jensen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver



Kontorchef Lone Henriksen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver



Chefkonsulent Henrik Vistisen, Udenrigsministeriet, rådgiver



Attaché Christian Bundegaard, FN-Missionen, Genève, rådgiver (Applikationskomitéen)



Kontorchef Vibe Westh, Beskæftigelsesministeriet



Praktikant Anemone Birkebæk, WTO FN-Missionen, Genève, rådgiver

Grønlands Selvstyre deltager i konferencen ved fuldmægtig Camilla Bruun Djarnis og fuldmægtig

Mette Eigaard Rasmussen.

b. Arbejdsgiverdelegation



Ansættelsesretschef Flemming Dreesen, DA, arbejdsgiverrepræsentant (Applikationskomitéen)



Direktør

for

International

Affairs

Jørgen

Rønnest,

DA,

stedfortrædende

arbejdsgiverrepræsentant (talsmand i ILO’s Styrelsesråd for Arbejdsgiversiden)



Chefkonsulent Henning Gade, DA, rådgiver (komiteerne om

overgangen fra uformel til formel sektor og om mindre og mellemstore

virksomheder)



Konsulent Jesper Lykke Christensen, KL, rådgiver (Applikationskomitéen)



Administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen vil aflægge konferencen et besøg.



Direktør Pernille Knudsen vil aflægge konferencen et besøg.



Underdirektør Steen Müntzberg vil aflægge konferencen et besøg.

c. Arbejdstagerdelegation



International konsulent Jens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant (Applikationskomitéen)



LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO, stedfortrædende arbejdstagerrepræsentant (Komitéen

om overgang fra uformel til formel økonomi)



Konsulent Eva Tabor, Ulandssekretariatet, (Komiteen om overgangen fra uformel til formel

sektor).



Konsulent Mikkel Dalsgaard, FTF, rådgiver (Komiteen om beskyttelsen i arbejdsforhold)



Næstformand Mads Samsing, HK Kommunal, rådgiver, (Komiteerne om små og mellemstore

virksomheder)

Formand Harald Børsting, LO, vil aflægge konferencen et besøg.

Afdelingsleder Stephen Agger, LO, vil aflægge konferencen et besøg.

Sekretariatsleder Mads Bugge, Ulandssekretariatet, vil aflægge konferencen et besøg.

Konsulent Jørgen Assens, Ulandssekretariatet, vil aflægge konferencen et besøg.

d. Medlemmer af Folketingets beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesministeriet inviterer hvert år to medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg

med som observatører til konferencen (hhv. én fra regeringspartierne og én fra oppositionen).

Beskæftigelsesudvalget har i år ikke tilmeldt medlemmer.

BILAG 1 - ILO’s organisationsdiagram

Director General

Mr. Guy Ryder

Mr Guy Ryder

Office of the Director General

Reporting to the Director General

Internal Oversight and

Audit

Mr Anthony Watson,

Chief Internal Auditor

Legal Advisor

Mr George Politakis,

Director

Treasurer and Financial

Comptroller

Mr Greg Johnson, Director

Social Partners

Bureau for Workers'

Activities

Ms Maria Helena Andre,

Director

Tokyo Office

Washington Office

Evaluation Unit

Mr Guy Thijs, Director

Ethics Officer

Ms Monique Zarka-

Martres

Deputy Director-Generals

Bureau for Employers'

Activities

Ms Deborah France-

Massin, Director

Policy

Ms Sandra Polaski,

Deputy Director-General



Assistant Director.-General:

Mr José Manuel

SalazarXirinachs

International Labour

Standards:

Ms Cleopatra

Dumbia-Henry, Director.

Employment Policy:

Azita Berar-awad, Director.

Sectoral Activities:

Alette Van Leur, Director.

Enterprises:

Mr Peter

Poschen-Eiche, Director.

Social Protection:

Ms. Isabel

Ortiz, Director

Governance and Tripartism:

Mr Moussa Oumarou,

Director.

Conditions of Work and

Equality:

Ms Manuela

Tomei, Director.

Management and

Reform

Mr Greg Vines, Deputy

Director-General



Internal Services and

Administration:

Ms. Luciana

Sperandio.

Field Operations and

Partnerships

Mr Gilbert Fossoun

Houngbo, Deputy

Director-General



Multilateral Cooperation

(incl.

ILO New York

)



Stephen Pursey, Director.

External Partnerships and

Field Operations Support:

Mr Jürgen Schwettmann,

Director.

International Training

Center in Turin:

Ms Patricia

O'Donovan, Director.

Africa:

Mr. Aeneas Chapingy

Chuma, Regional Director.

Asia and Pacific:

Yoshiteru Uramoto, Regional

Director.

Latin America and

Caribbean:

Ms Elizabeth

Tinoco, Regional Director.

Europe and Central Asia:

Heinz Koller,

Regional

Director As of June 2014.

Arab States:

Vacant



Information and

Communications

Technology and

Management:

Mr Mark

Mongillo, Director.



Programming:

MrAndre

Bogui, Director.



Human Resources

Development:

Mr Mark

Levin, Director.



Official Relations and

Conference Services:

Christophe Perrin, Director.



Financial Management:

Greg Johnson, Director.



BILAG 2 – Oversigt over dansk personale i ILO

Pr. 14. april 2015 er der ud af de i alt 12 danske ILO-ansatte, fire personer der arbejder på lande-

/regionale kontorer og otte personer der arbejder på ILO’s hovedkvarter i Genève. Kønsfordelingen

blandt de danske ansatte er fem kvinder og syv mænd.

Efternavn

Fornavn

Personale ansat på det faste budget

STAERMOSE

PEDERSEN

KJELDGAARD

Tine

Suzanne

Dee

Rie Vejs

Stillingskategori

Kontrakt Enhed Arbejdssted

Fastansat med

D 1 Director tidsbegrænsning

Fastansat med

D 1 Director tidsbegrænsning

Fastansat uden

D 1 Director tidsbegrænsning

DDG/P

HR/Talent

Genève HQ

EUROPE

CHRISTENSEN

Jens

P 5 AC

Fastansat med

DWT/CO-

tidsbegrænsning

Pretoria

Fastansat med

tidsbegrænsning

Fastansat uden

tidsbegrænsning

Fastansat med

tidsbegrænsning

Fastansat uden

tidsbegrænsning

DWT-Bangkok

Pretoria

Bangkok

CHRISTENSEN

Ingrid

P 5 AC

MOLLER

Niels-

Henrik

P 4 AC

ACT/EMP

Desktop

Publishing(DTP)

MIGRANT

Genève HQ

OLSEN

DYRBERG

Gener.

Christian G 5 Serv

Gener.

Mariela G 5 Serv

Genève HQ

Ekspert-/projektansatte

Hans-

KONKOLEWSKY Horst

D 2 Director Tidsbegrænset

ISSA

DWT//CO-New

Delhi

FPRW

Genève HQ

KRING

WICHMAND

Thomas

Peter

Jonas

P 5 AC

P 4 AC

Tidsbegraenset

Tidsbegrænset

New Delhi

Genève HQ

ASTRUP

BETTERWORK Bangkok

ILO har en målsætning om ligestilling mellem kønnene i ledende stillinger (fra niveau P5 og

opefter) i 2015. Med udgangen af 2008-09 var der 33,6 % kvinder i ledende stillinger, og med

udgangen af 2013-14 var der 39,4 % kvinder i ledende stillinger. Den samlede andel af kvinder i

den professionelle personalegruppe og derover var ved udgangen af 2014 44,6 % i sammenligning

med 42,5 % ved udgangen af 2009.

BILAG 3 – ILO’s strategiske mål

ILO’s program for 2016-2017 er som tidligere år centreret omkring fire overordnede strategiske

mål, der hører under dagsordenen for anstændigt arbejde (Decent Work Agenda). Til gengæld er det

blevet besluttet at arbejde med en toårig strategisk plan (2016-2017), der har ti policy outcomes og

tre faciliterende outcomes, der skal understøtte målet om anstændigt arbejde. Hertil kommer tre

tværgående ”policy drivers”.

Den toårige strategiske ramme er vedtaget mhp. at strømline ILO’s strategiske planlægning med det

generelle FN-systems strategiske planlægning fra 2018. Den afløser således den strategiske ramme

for 2010-15, som ILO vedtog i 2009, hvori der blev opstillet 19 specifikke delmål under de fire

strategiske mål, som skulle styre ILO’s aktiviteter i perioden 2010-15.

De fire overordnede strategiske mål er dermed fortsat følgende:



Beskæftigelse: Målet er at skabe lige muligheder for mænd og kvinder, herunder øget

jobskabelse, støtte til beskæftigelsespolitik samt opbygning af større viden og bedre

færdigheder. Her arbejdes især ud fra konvention nr. 122 fra 1964 om Beskæftigelsespolitik.

Social beskyttelse: Målet er at sikre social sikkerhed og ordentlige arbejdsforhold for alle som

en del af ”The Global Campaign on Social Security and Coverage for All”, der blev lanceret i

2003 som en reaktion på, at kun hver 5. person verden over var omfattet af sociale

beskyttelsesordninger. Derudover arbejdes der for bedre arbejdsmiljø særligt styrket af

konvention nr. 187 om rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og den

tilhørende anbefaling nr. 197, begge fra 2006. Arbejdet omkring HIV/AIDS og implementering

af programmer herom ligger også under dette strategiske mål.

Social dialog: Målet er at styrke trepartssamarbejdet gennem inddragelse af de sociale parter.

Social dialog dækker alle former for forhandling eller udveksling af synspunkter mellem

regeringer, arbejdstagere og arbejdsgivere i relation til økonomisk og social politik. En lang

række af ILO’s konventioner er relevante for dette strategiske mål: Konvention nr. 11, 84, 87,

98, 135, 141, 144, 151 og 154.

Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder i arbejde er en meget central

målsætning for ILO. Det handler om at udvikle og realisere normer og standarder for alle former

for arbejde, og herunder er der særligt fokus på bekæmpelse af børnearbejde, tvangsarbejde og

diskrimination samt på foreningsfrihed. ILO vedtog i 1998 ”The Declaration on Fundamental

Principles and Rights at Work” som en hjælp i arbejdet mod dette mål.



De ti policy outcomes er følgende:



Flere og bedre jobs for inklusiv vækst og forbedrede udsigter for ungdomsbeskæftigelse

Ratifikation og anvendelse af ILO-instrumenter

Skabelse og udvidelse af social sikring

Fremme af bæredygtige virksomheder



Anstændigt arbejde i landdistrikter

Formalisering af den uformelle økonomi

Fremme af overholdelse af regler på arbejdspladsen via tilsyn

Beskyttelse af arbejdstagere mod uacceptable former for arbejde

Fremme af fair og effektiv politik for arbejdskraftsmigration

Stærke og repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer

De tre faciliterende outcomes er følgende:



Fortalervirksomhed for anstændigt arbejde

Styring af ILO

Støttefunktioner og ressourcebrug

De tre tværgående ”policy drivers” er følgende:



Iagttagelse og fremme af ILO-instrumenter

Fremme af ligestilling og ikke-diskrimination

Støtte til og styrkelse af ILO’s medlemmer, herunder fremme af social dialog

BILAG 4 – Rapporteringsoversigten 2015 for danske rapporter til ILO

Rapporteringsoversigt 2015

Titel

Konvention

nr.

Arbejdstilsyn inden for industri og handel

C081

C088

C100

C111

C115

C119

C120

C129

C139

Organisation af arbejdsanvisningen

Lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere af samme værdi

Forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

Beskyttelse af arbejdere mod ionisrende stråling

Sikring af maskiner

Hygiejne i handels- og kontorvirksomheder

Arbejdstilsyn i landbruget

Forebyggelse af kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen

forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler

Luftforurening, støj og vibrationer

Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

Erhvervsmæssige revalidering og beskæftigelse af handikappede

Sikkerhed ved beskæftigelse med Asbest

Sikkerhed og sundhed inden for bygge- og anlægssektoren

Rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

C148

C155

C159

C162

C167

C187

BILAG 5 – Generaldirektørens rapport 2015 til Arbejdskonferencen

Hvert år udarbejder ILO’s generaldirektør en særlig tematisk rapport til Arbejdskonferencen, som

debatteres af talerne i plenum under konferencen. I år er der tale om en særlig rapport, da den

bidrager til at sætte en ramme for generaldirektørens initiativ i forbindelse med ILO’s forestående

100-års-jubilæum i 2019: Fremtidens arbejdsmarked. Initiativet går ud på at se på de

problemstillinger, verdenens arbejdsmarkeder står og vil stå over for. Formålet hermed er at sikre,

at ILO fortsat har relevans og rette fokus i forhold til arbejdet for social retfærdighed. Rapporten

udstikker en proces frem mod 2019 bestående af en trefaset handlingsplan og foreslår, at debatten

centrerer sig omkring fire overordnede temaer (beskrevet under kapitel 3 nedenfor).

Kapitel 1: Initiativet om fremtidens arbejdsmarked

I sin første rapport i 2013 som ILO’s generaldirektør lancerede Guy Ryder ovennævnte initiativ,

som der siden har været bred tilslutning til både blandt talere på konferencen og i ILO’s

styrelsesråd. Hundredåret er en anledning til at træde et skridt tilbage, danne sig et overordnet

billede og tage bestik af langsigtede og overordnede dynamikker og dermed tænke igennem, hvad

der kræves af organisationen fremover. Ambitionerne for initiativet må derfor være høje, og der må

kræves fuld og universel trepartsinvolvering med input fra den akademiske verden og fra andre

relevante og interesserede aktører. Generaldirektøren fremhæver den voksende ulighed som et

paradoks, idet vi gennem fremskridt i produktion og økonomi i langt højere grad end tidligere har

de materielle midler til at udrydde fattigdom og opfylde menneskers behov, men fortsat ikke lykkes

dermed.

Frem mod ILO’s hundredårsjubilæum foreslår generaldirektøren følgende trepunktsproces:

1. Første fase: Generel invitation til interesserede aktører til at spille ind med input til drøftelserne

af fremtidens arbejdsmarked fokuseret omkring de fire overordnede temaer, der skal strukturere

debatten (jf. kapitel 3 nedenfor). Disse indspil vil danne udgangspunkt for udgivelsen af fire

rapporter (én for hvert tema) i slutningen af 2016.

2. Anden fase: Nedsættelse af en højniveaukommission, der skal udarbejde en rapport til ILO’s

årlige arbejdskonference i 2019 bl.a. baseret på de fire rapporter og offentlige høringer.

3. Tredje fase: Medlemsstaterne opfordres til at afholde aktiviteter i første halvdel af 2019, som

sammen med højniveaukommissionens rapport skal føde ind til Arbejdskonferencen, hvor

kulminationen kan være en ny ILO-deklaration. Det vil være en mulighed at dedikere store dele

af eller hele konferencen til hundredårsinitiativet, og generaldirektøren efterlyser input til,

hvordan man kunne strukturere en sådan arbejdskonference.

Kapitel 2: Det globale arbejdsmarked i dag

Her fremhæves en række temaer og problematikker for det globale arbejdsmarked set fra ILO’s

synspunkt, særligt:

Jobs, fattigdom og social beskyttelse:

200 millioner mennesker går i dag arbejdsløse, hvilket er 30 millioner mere alene siden 2008.

Arbejdsløsheden blandt unge er steget markant. Beskæftigelsesgraden for kvinder er trods mindre

stigning fortsat 26 % lavere end for mænd, ligesom der fortsat ses et løngab og en overrepræsen-

tation af kvinder i usikre og ulønnede jobs. Befolkningstilvækst og demografi sætter fokus på

jobskabelse (600 millioner nye jobs er påkrævet fra nu og frem til 2030), ligesom der er en stor

tilvækst i den aldrende og ikke-erhvervsaktive del af befolkningen. Antallet af arbejdstagere i

ekstrem fattigdom er godt nok faldet, men 319 millioner arbejdere får i dag stadig mindre end 1,25

dollars om dagen. Uligheden stiger i mange lande, og selvom der er bred tilslutning til et mål om at

etablere sociale sikkerhedsnet, er vi langt fra at se denne ambition realiseret.

Internationalisering af produktionssystemet:

Globaliseringen og internationalisering af produktionssystemet har åbnet nye markeder og

jobmuligheder, men også skabt et nedadgående pres på arbejdsvilkår og fundamentale rettigheder

som konsekvens af øget konkurrence og virksomhedernes fremherskende globale produktions-

kæder. Denne udvikling skaber nye udfordringer, især for de nationalt forankrede arbejdsmarkeds-

institutioner, for regulering og for styring af arbejdsmarkedet. Migration mellem lande er steget

mere end 50 % siden 1990. Selvom migranter bidrager væsentligt til arbejdsmarkedet i deres nye

værtslande, efterlades de ofte i arbejdsløshed og betydelig økonomisk usikkerhed nogle gange

endda udsat for fremmedfrygt og racisme. Dette pres har haft følsomme politiske kontroverser.

Jobkvalitet:

Halvdelen af verdens arbejdskraft findes i dag i den uformelle sektor. Mere end 2,3 millioner

arbejdstagere må årligt lade livet under arbejde, ligesom forekomsten af sygdomme og ulykker

relateret til fysiske og psykiske forhold på arbejdspladsen stadig er alt for høj. Et stort antal af

arbejdstyrken står selv i mange højtudviklede lande uden for arbejdsmarkedet på grund af

helbredsproblemer eller handicap – i et antal, der endog kan overstige antallet af arbejdsløse. Vi er

stadig langt fra målet om universel respekt for fundamentale arbejdstagerrettigheder og principper.

Halvdelen af verdens arbejdstagere lever i dag i lande, hvor ILO’s kernekonvention nr. 87 om

organisationsfrihed endnu ikke er ratificeret. Og stadig ses der 168 millioner børnearbejdere, 21

millioner ofre for tvangsarbejde og en udtalt diskrimination på grund af køn, men også på grund af

race, religion og handicap.

Kapitel 3: Hundredårssamtalerne

Som nævnt ovenfor foreslår generaldirektøren, at hundredårsdiskussionerne fokuserer på fire brede

temaer, som er:



Arbejde og samfundet (work and society)



Anstændigt arbejde til alle (decent jobs for all)



Organiseringen af arbejde og produktion (The organization of work and production)



Styring og regulering af arbejde (The governance of work)

Arbejde og samfundet:

I dette afsnit fremhæves det bl.a., at der globalt er en bevægelse i retning af at stille spørgsmålstegn

ved den længe gældende antagelse, at økonomisk vækst målt som BNP pr. indbygger i sig selv

skulle være et godt nok mål for dækning af menneskelige behov. I stedet vinder argumenter frem,

om at man også må tage højde for fx klima- og miljømæssig bæredygtighed. I tidligere tider – og

nogle steder fortsat – er arbejde et spørgsmål om grundlæggende overlevelse. I kontrast hertil er det

en del af ILO's mandat, at arbejde bør være et redskab til selvrealisering. Arbejde er således en

forudsætning for personlig udvikling og social inklusion, ligesom der foregår socialisering på

arbejdspladsen.

Omend udviklingen vil være forskellig i forskellige lande, fremhæves det, at der er nogle

betragtninger omkring fremtidens arbejde, som formodentlig har generel relevans. Som et eksempel

nævnes, at den tid er forbi, hvor man havde det samme job hele livet, hvis det altså nogensinde

egentlig har været sådan. Pointen er, at faste ansættelsesformer synes at vige for mere fleksible og

korterevarende ansættelsesformer, hvor arbejdstagerne er mere mobile både geografisk og i forhold

til funktioner. Der er en bekymring for, om disse nye ansættelsestyper kan bidrage til at reducere

individers sociale identitet, da de ikke har samme fællesskabsfølelse og personlige bånd på grund af

skiftende arbejdspladser, ligesom man kan føle sig fremmedgjort i denne situation. I modsætning til

dette dystre billede findes der dog også en positiv fortælling, der understreger den frihed og de

muligheder, der følger af en i stigende grad vidensbaseret økonomi, som giver bedre mulighed for

selvudfoldelse, end fx rutinepræget fabriksarbejde. Begge disse scenarier vil antageligvis være

relevante i fremtiden, og der argumenteres for, at en central udfordring vil være at sikre, at

udviklingen ikke trækker i retning af i stigende grad ulige og opdelte arbejdsmarkeder.

Anstændigt arbejde til alle:

I dette afsnit fremhæves behovet for at skabe 600 millioner nye jobs frem mod 2030, hvis

beskæftigelsen skal op på samme niveau som før krisen. Samtidig spørges der til, om man ikke har

behov for nye politiske tiltag for at skabe beskæftigelse, eller om man blot skal bruge de

eksisterende værktøjer bedre samt samarbejde bedre internationalt herom. Som to mulige innovative

kilder til jobvækst nævnes fx den grønne sektor og omsorgssektoren. Det understreges samtidig, at

der er behov for at sikre, at teknologiske fremskridt kommer alle til gode – ikke mindst da visse

teknologiske fremskridt overflødiggør tidligere eksisterende jobs. Fokus er samtidig på uddannelse

og sikring af de kompetencer, der er behov for i erhvervslivet, samt behovet for at adressere særligt

sårbare grupper, hvor unge, kvinder og personer med handicap nævnes. Endelig spiller den globale

økonomiske dagsorden naturligvis ind på muligheden for jobskabelse.

Organiseringen af arbejde og produktion:

Globaliseringen medfører et hurtigt forandringstempo baseret på bl.a. teknologisk udvikling og

stærkt fokus på konkurrenceevne. Mens stater sætter de reguleringsmæssige rammer, er det i den

private sektor, der både findes flest og skabes flest nye arbejdsplader. Virksomhederne bliver

dermed en afgørende forandringsagent, og ILO’s hundredårsinitiativ skal bidrage til en bedre

forståelse af virksomheder, og hvordan de påvirker fremtidens arbejdsmarkeder. De nye

ansættelsesformer nævnes igen, ligesom fokus er på globale forsyningskæder og virksomhedernes

globale ageren. Dette er noget, som ILO må forholde sig til. Bl.a. nævnes brugen af

hjemmearbejdspladser, der både rummer muligheder og udfordringer for arbejdstagerne. Der

argumenteres også for, at de nye ansættelsesformer kan udfordre eksisterende velfærdssystemer, der

i højere grad er baseret på konceptet om mere konstante ansættelsesforhold. Endelig nævnes

vigtigheden af at den finansielle økonomi prioriterer investeringer i vækst og beskæftigelse, og det

understreges, at i sær små og mellemstore virksomheder har vanskelige finansieringsvilkår i

kølvandet på finanskrisen.

Styring og regulering af arbejde:

Kernen af den internationale regulering af arbejde udgøres af ILO’s konventioner, der udgør

international ret i det omfang, at medlemsstaterne har ratificeret dem, og som overvåges i ILO’s

eget overvågningssystem. Centrale spørgsmål om ILO’s konventioner omhandler både, hvilken

detaljeringsgrad de skal have, samt hvordan man kan gøre dem mere effektive. Den kommende

proces omkring at udvikle en revisionsmekanisme for ILO’s stanarder (Standards Review

Mechanism) nævnes i denne sammenhæng. Det påpeges også, at ILO’s konventioner i stigende

omfang indgår i internationale handelsaftaler. Virksomhedernes samfundsansvar (corporate social

responsibility, CSR) nævnes også som et relevant tema fremadrettet. Endelig argumenteres der for,

at et centralt tema også bør være arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationers fremadrettede rolle.

Trepartssamarbejde har altid været en integreret del i ILO’s arbejde, og faldende medlemstal blandt

visse arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer udgør en mulig udfordring for organisationernes

fremadrettede legitimitet.

Kapitel 4: Den sociale retfærdigheds fremtid

Generaldirektørens rapport rundes af med en opfordring til, at alle parter samarbejder om

hundredeårsinitiativet.