NYTTTTER
DET
Jeg havde forberedt mig, havde lavet en mappe med alt det jeg havde skrevet, hvem er jeg,
hvad er en scenograf, og hvad kan jeg tilbyde i kraft af min erfaring som scenograf og kunstner
i 35 år, ja de 3H`er, en n mappe med det hele, andre breve og korrespondancer jeg har vedlagt,
alt med til at sige HVEM ER JEG. Researchmateriale, om muligheder for at skabe en arbejdsplatform,
hvor jeg kan bruge min kompetencer. Har lavet alt grundmaterialet, og er der hvor jeg skal kon-
kretisere til hvert jobsted, hvad det er jeg kan tilbyde og hvordan netop de kan bruge mine kreative
kompetencer.
Det er 3-måneders-indkaldelse i jobcentret, bare ordet jobcenter, man skulle tro det er et stort
center med job på alle hylder, hvor de kan rådgive og hjælpe dig, men nej det er center med kom-
munale ansatte, der er der for at checke op på dig ud for deres regler, det samme møde har du i
din a-kasse, så det er ikke for min skyld jeg er der, men for deres, der er ikke meget HJÆLP at hente,
vil gerne a evere min ne mappe jeg har lavet, måske hun kunne kontakte sin egen arbejdsplads
deres kulturforvaltning og sige hun sidder med sådan en som mig, de er vel også forpligtet til at
skabe virksomhedspraktik-pladser og folk i jobtilskud. Her går jeg helt forkert i byen, som hun siger:
hun kender jo ikke mit fag, men det er jo derfor jeg vil give hende min ne mappe, netop så hun
kan se HVEM ER JEG, den er hun slet ikke intersseret i, så den kan jeg bare tage med igen siger hun,
og så kan jeg selv kontakte kulturforvaltningen i kommunen. De har åbenbart ingen samarbejds-
partnere på det felt når det gælder virksomhedspraktik og jobtilskud. Hun er sød og rar, og siger :
at hvis jeg kom fra et fag som hendes eget ville hun måske kunne hjælpe mig, - så jeg tænker at
så må jeg håbe på at jeg “næste gang” kan få en sagsbehandler der er Scenograf. Jeg forstiller mig
et stort hus hvor der sidder en sagsbehandler for hvert fag, måske i alfabetisk orden i hvert sit rum
på nogle lange grå gange, hvor man så pænt banker på, - Nå! men hun er mere interesseret i at
komme frem til de regler hun sidder og forvalter, så det næste hun siger er : at hvis jeg ikke nder
noget , er det næste jeg skal - og her vil jeg få en ny indkaldelse om fællesmøde om at komme i
nyttejob, NYTTEJOB siger jeg, hvad er det, jeg må jo ikke lave et job hvor jeg tager det fra en anden,
eller jobdumping, nej ! siger hun, hvad kunne det være spørger jeg , det kunne for eksempel være
at vaske farveblyanter siger hun, Hmm tænker jeg, nu har det været et mine arbejdsredskaber i
min lange karriere og jeg har tonsvis af dem, jeg har aldrig vasket dem, - jeg ser mig selv stå og
vaske sække med farveblyanter, og tænker måske jeg også skal lægge dem i farveorden ned i hver
sin kasse, en til hver farve, sikke en n kompetence jeg kan føre til mit cv, farveblyantsvasker og
sortering i farver.
Jeg siger tak for mødet, og prøver endnu engang om hun ikke vil have min ne mappe jeg har lavet
til hende som en god jobsøger, til hendes rapport, men nej den kan hun ikke bruge til noget, og
igen tænker jeg, JO det kan du, det kunne måske være du lærte mig at kende hvem er jeg, hvad
kan jeg tilbyde, hvad er mit fag så jeg ikke behøves at være sagsbehandler uddannet for at hun kan
hjælpe og rådgive mig. - På vej ud tænker jeg at jeg heller må hjem og vaske mine mange farve-
blyanter så jeg er i træning til at gøre et nyttefuldt job.
TAK FORDI DU BRUGTE 5 MIN AF DIN TID PÅ AT LÆSE MIN HISTORIE FRA DET VIRKELIGE LIV.
VENLIGST scenograf Karin Trille Høy
ET SPEJL