BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 150
Offentligt

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2014

Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Indholdsfortegnelse

Indledning ........................................................................................................................................... 2

Tema 1: Psykisk sygdom ................................................................................................................... 2

1.1. Den nyeste forskning ................................................................................................................ 3

1.2. Vold, trusler om vold samt udadreagerende adfærd ................................................................. 4

1.3. Mobning og chikane.................................................................................................................. 5

1.4. Veteraner ................................................................................................................................... 5

Tema 2: Kræft .................................................................................................................................... 7

2.1. Hudkræft ................................................................................................................................... 8

2.2. Kræft efter udsættelse for de kemiske stoffer TRI og PERC .................................................... 8

2.3. Næse- og bihulekræft efter udsættelse for træstøv.................................................................... 9

2.4. Brystkræft efter natarbejde........................................................................................................ 9

2.5. Lungekræft efter udsættelse for asbest .................................................................................... 10

2.6. Opfølgning på prostatakræft fra BEU-redegørelsen 2012 ...................................................... 10

Tema 3: Sygdomme i bevægeapparatet ......................................................................................... 10

3.1. Sygdomme i bevægeapparatet ved gentagne præcisionsbevægelser ...................................... 11

3.2. Knæsygdomme........................................................................................................................ 11

Tema 4: Andre sygdomme .............................................................................................................. 11

4.1. Iskæmisk hjertesygdom efter svejserøg .................................................................................. 11

4.2. KOL efter udsættelse for tobaksrøg ........................................................................................ 12

4.3. Pleurale plaques efter udsættelse for asbest ............................................................................ 12

Tema 5: Kommende drøftelser i 2015 ............................................................................................ 13

Bilag A ............................................................................................................................................... 14

A.1. Psykisk sygdom efter vold, trusler om vold samt udadreagerende adfærd ............................ 14

A.2. Psykisk sygdom efter belastninger under udsendelser ........................................................... 17

A.3. Hudkræft ................................................................................................................................ 19

A.4. Brystkræft ............................................................................................................................... 20

A.5. Sygdomme i bevægeapparatet................................................................................................ 21

Bilag B ............................................................................................................................................... 23

B.1. Udvikling i tal 2014 ................................................................................................................ 23

B.2.1. Anmeldte sygdomme i perioden 2002 til 2013 ................................................................... 28

B.2.1.1. Lægers og tandlægers anmeldepligt ............................................................................. 29

B.2.2. Anmeldelse af kræftsager .................................................................................................... 30

B.2.3. Psykisk sygdom ................................................................................................................... 32

B.2.4. Bevægeapparatet

–

opfølgning på anerkendelsesprocenten i rengøringssagerne................ 34

Bilag C ............................................................................................................................................... 38

C.1. Fakta om Erhvervssygdomsudvalgets arbejde ....................................................................... 38

C.2. Kort om udviklingen i praksis ................................................................................................ 38

C.3. Oversigt over tabeller i redegørelsen ...................................................................................... 38

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Dette er Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Redegørelsen beskriver konklusionerne af drøftelserne i Erhvervssygdomsudvalget i løbet af 2014

og derigennem også udviklingen på erhvervssygdomsområdet.

Afrapporteringen er lovfæstet i § 84 i lov om arbejdsskadesikring og blev besluttet i forbindelse

med vedtagelsen af reformen i 2003 for at sikre politikerne en orientering om reformens effekter.

Sigtelinjen med reformen var cirka 1.000 flere anerkendte erhvervssygdomssager om året, og det

mål er også i 2014 nået.

Udvalget har i løbet af 2014 drøftet blandt andet kræft og psykiske sygdomme på de principielle

møder. Drøftelserne har generelt afklaret praksis og har ført til enkelte ændringer af

erhvervssygdomsfortegnelsen over erhvervssygdomme med optagelse af kræft i nyrerne som følge

af udsættelse for TRI (trikloretylen) og optagelse af kræft i blæren efter udsættelse for PERC

(tetrakloretylen) på fortegnelsen. Herudover har drøftelserne ført til præcisering af kravene til

anerkendelse af hudkræft, kirtel- og pladecellekræft i næse- og bihuler, KOL efter udsættelse for

passiv rygning og iskæmisk hjertesygdom efter udsættelse for svejserøg. Disse drøftelser har ikke

ført til ændring af fortegnelsen, men er indarbejdet i Arbejdsskadestyrelsens 10. udgave af

vejledning om anerkendelse af erhvervssygdomme anmeldt efter 1. januar 2005.

Der er i alt afholdt 11 møder om konkrete sager, hvor Erhvervssygdomsudvalget har behandlet i alt

335 konkrete sager. Af disse har 215 sager handlet om psykisk sygdom, mens resten er fysiske

sygdomme og kræft. Der er ligeledes afholdt 4 principielle møder i løbet af 2014, hvor især psykisk

sygdom og kræft som følge af arbejdsmæssige belastninger har været drøftet. Se mere om tal og

udvikling i bilag B og fakta om Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i bilag C.

De væsentligste principielle drøftelser, som Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget

har haft i 2014, beskrives i redegørelsen under fire temaer:

1. Psykisk sygdom

2. Kræft

3. Sygdomme i bevægeapparatet

4. Andre sygdomme

Ud over dette beskrives i tema 5 de allerede planlagte drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget i 2015.

Herefter følger i bilag A en beskrivelse af Erhvervssygdomsudvalgets praksis og behandling af

konkrete sager. Disse er en del af de sager, som Arbejdsskadestyrelsen offentliggør på sin

hjemmeside til illustration af praksis for Erhvervssygdomsudvalgets behandling af sagerne. Endelig

beskrives udviklingen i tal for hele erhvervssygdomsområdet i 2014 i bilag B. Fakta om

Erhvervssygdomsudvalgets sammensætning og arbejde samt oversigt over tabellerne anvendt i

redegørelsen fremgår afslutningsvis af bilag C.

Tema 1: Psykisk sygdom

Spørgsmålet om sammenhængen mellem arbejdsmæssige belastninger og udvikling af psykisk sygdom er

fortsat et meget væsentligt emne for drøftelserne i Erhvervssygdomsudvalget. Posttraumatisk

belastningsreaktion (i det følgende benævnt PTSD) efter traumatiske begivenheder eller situationer af kortere

eller længere varighed og af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur, er den eneste psykiske

sygdom, der er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Der foreligger ikke nok dokumentation, som entydigt belyser de arbejdsmæssige påvirkninger eller

belastninger, der fører til andre psykiske sygdomme. Selvom en del af den foreliggende forskning

dokumenterer tilstedeværelsen af psykiske sygdomme, kan forskningen ikke entydigt forklare, hvorfor den

undersøgte gruppe er blevet syge. Optagelse af flere psykiske sygdomme på fortegnelsen forudsætter, at der

tilvejebringes medicinsk dokumentation for, at sygdommene forårsages af arbejdet.

Uanset at der ikke i øjeblikket er grundlag for at optage nye psykiske sygdomme på fortegnelsen over

erhvervssygdomme, drøfter Erhvervssygdomsudvalget ofte, hvorvidt en konkret sag om psykisk sygdom

som følge af arbejdsmæssige belastninger kan anerkendes som en arbejdsskade som følge af arbejdets

særlige art. Det sker på de konkrete sagsmøder i Erhvervssygdomsudvalget, hvor andelen af sager om

psykisk sygdom har været stigende over tid og nu udgør over 2/3 af de sager, som Erhvervssygdomsudvalget

får forelagt (69,3 procent).

Særligt kan nævnes, at der siden ændringen af fortegnelsens punkt F.1 om PTSD i sommeren 2013 er

behandlet en del sager efter den nye praksis, både administrativt og efter forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget. Erhvervssygdomsudvalget har tillige drøftet en række andre sager om psykiske

sygdomme efter blandt andet stresspåvirkninger og udsættelse for vold, trusler om vold og anden

udadreagerende adfærd.

Det er en særlig udfordring for vurderingen af psykiske sygdomme at få de konkrete arbejdsmæssige

belastninger beskrevet og dokumenteret. Det gælder blandt andet ved sager om mobning og chikane, hvor

belastningen ofte er den enkeltes oplevelse i modsætning til overgreb, som er objektivt konstaterbare.

Yderligere gælder for de psykiske sygdomme, at årsagen sjældent er entydig, og derfor skal der ved

behandlingen af disse sager også tages stilling til betydningen af private psykiske belastninger eller tidligere

psykisk sygdom forud for arbejdsbelastningen.

1.1. Den nyeste forskning

Erhvervssygdomsudvalget drøftede på flere principielle møder i 2010 viden om psykiske

sygdomme som følge af arbejdsmæssige belastninger bredt set. Der er siden offentliggjort en del

videnskabelige artikler om forekomsten af psykisk sygdom hos personer, der er udsat for

eksempelvis stress eller mobning. For at sikre, at udvalget i sin praksis fortsat er i tråd med kendt

forskning og viden på det psykiske område, drøftede Erhvervssygdomsudvalget på det principielle

møde i september 2014 en opsamling på viden om sammenhængene mellem psykosocialt

arbejdsmiljø og risiko for psykisk sygdom (depression).

Konklusionen på dette møde var, at der fortsat ikke foreligger viden, der entydigt fastslår årsagerne

til depression, men at årsagssammenhængen konkret må vurderes ud fra de arbejdsmæssige

belastninger set i forhold til den tidsmæssige udvikling af sygdommen. Dette skal herefter

sammenholdes med viden om øvrige private psykiske belastninger hos pågældende. Det er dermed

ikke muligt at opsætte generelle beskrivelser for belastningerne, hvorfor det må være en konkret

vurdering i hver enkelt sag.

Erhvervssygdomsudvalget forventede efter drøftelsen af PTSD i sommeren 2013, at udvalget ville

få lejlighed til i 2014 at drøfte depression efter tilsvarende exceptionelle belastninger, da

udredningsrapporten om PTSD også indeholdt forskningsresultater vedrørende depression.

Da forskningsresultaterne fortsat ikke er offentliggjorte og derfor heller ikke har været gennem en

uvildig forskerbedømmelse (peer review), har Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget

ikke haft lejlighed til i 2014 at drøfte spørgsmålet om optagelse af depression efter exceptionelle

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

belastninger på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Når det videnskabelige grundlag foreligger,

vil Erhvervssygdomsudvalget vende tilbage til denne drøftelse.

1.2. Vold, trusler om vold samt udadreagerende adfærd

Erhvervssygdomsudvalget behandler på de konkrete sagsmøder sager om psykisk sygdom efter

udsættelse for vold, trusler om vold og udadreagerende adfærd. Der er primært tale om

sygdommene depression eller uspecificeret belastningsreaktion, men der forekommer også andre

diagnoser.

I notatet om Erhvervssygdomsudvalgets praksis på det psykiske arbejdsskadeområde for perioden

fra 2005 til 2011, som også ligger på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, beskrives de

overvejelser, som udvalget gør sig ved behandlingen af de konkrete sager. Der er tale om en entydig

praksis med beskrivelse af de momenter, der indgår i vurderingen af, om sygdommen kan

anerkendes.

Vold forstås bredt og dækker over alt fra grove overfald med brug af våben til slag, spark, spyt og

kradseri, eller at man får kastet ting efter sig. Det er ikke afgørende, om den, der udøver volden, er

bevidst om sine handlinger, men volden skal som hovedregel været rettet mod den person, der

anmelder den psykiske sygdom.

En særlig problemstilling er vold udøvet af børn og unge. Hvis der er tale om større børn og unge,

herunder teenagere, sidestilles det med vold udøvet af voksne. Vold udøvet af mindre børn

(grænsen er som udgangspunkt omkring 6 år) udgør normalt en mindre belastning, hvorfor

omfanget og karakteren af volden skal være mere voldsom for at kunne føre til anerkendelse.

Trusler om vold kan ligeledes, afhængigt af karakteren, føre til anerkendelse. Det er et krav, at

truslerne er direkte rettet mod pågældende, og de kan være fremsat mundtligt eller skriftligt og i

nogle situationer ligefrem have karakter af forfølgelse. Det kan være tilstrækkeligt, at man får

truslerne genfortalt via sin kollega, leder eller andre, hvis truslerne er tilstrækkeligt konkrete og

dermed belastende.

Truslernes indhold kan variere og dække over alt fra grove dødstrusler til mildere trusler, men der

skal dog være tale om en vis alvor. Det er ikke afgørende, om det er sandsynligt, at der bliver gjort

alvor af truslen. Blot at den bliver fremsat kan være tilstrækkeligt.

Ved vurderingen af de enkelte sager ser udvalget konkret på karakteren af de belastninger, som

pågældende har været udsat for, og i hvor stort omfang disse belastninger har fundet sted. Der ses i

den sammenhæng også på den person/de personer, der udøver volden, truslerne eller den

udadreagerende adfærd. Udvalget har desuden meget stort fokus på at få klarlagt, om andre forhold

end arbejdet kan være skyld i udviklingen af den psykiske sygdom, og forholder sig i den

forbindelse især også til, hvorvidt sygdommen er opstået i tidsmæssig sammenhæng med de

arbejdsmæssige belastninger.

Vold, trusler om vold og anden udadreagerende adfærd forekommer oftest inden for områderne

undervisning samt sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, hvor ansatte udsættes for disse

belastninger ved håndteringen af borgere med både fysiske og psykiske problemer.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Udvalgets praksis er illustreret med statistik for forelæggelser og nogle få konkrete, anonymiserede

eksempler på afgørelser i bilag A.1.

1.3. Mobning og chikane

I flere år hare der været eksempler på, at chikane, herunder seksuel chikane, indstilles til

anerkendelse som årsag til udvikling af psykisk sygdom.

Chikanen kan udøves af beboere, klienter, kollegaer, pårørende, overordnede eller andre på

arbejdspladsen. Chikanen kan bestå i nedladende omtale og behandling af pågældende eller

ignorering eller have karakter af seksuel chikane med uønskede berøringer og tilnærmelser,

upassende bemærkninger, opfordringer af seksuel karakter eller bemærkninger per SMS eller mail.

Chikanen kan også ske på sociale medier som Facebook, YouTube, personale- eller forældreintra

eller lignende. Udvalget har haft lejlighed til at drøfte enkelte sager, hvor chikane på sociale medier

har været en del af belastningen. Chikane på sociale medier kan have et langt større omfang, og

belastningen opleves i disse sager ofte langt større, da chikanen udstilles over for mange personer,

og fordi den, der chikanerer, ofte oplever sig anonym og derfor er grovere i sine udsagn.

Ifølge Arbejdstilsynet er det mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid

–

eller gentagne gange på grov vis

–

udsætter en eller flere personer for krænkende handlinger, som

vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver til

mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.

Udvalgets forståelse af mobning er i overensstemmelse med Arbejdstilsynets definition.

Det er afgørende, at mobningen eller chikanen er rettet mod tilskadekomne personligt og ikke blot

er et udtryk for generelle samarbejdsproblemer. Det er også afgørende for behandlingen i

Erhvervssygdomsudvalget, at mobningen eller chikanen kan dokumenteres af arbejdsgiver eller

vidner, og at der er opstået en psykisk sygdom i nær tidsmæssig sammenhæng med belastningen.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget vil i 2015 drøfte en kommende

forskningsrapport om psykisk sygdom som følge af mobning, se også om det fremadrettede arbejde

under Tema 5 nedenfor.

1.4. Veteraner

Der har gennem de senere år været særligt stort fokus på hjemvendte soldaters psykiske sygdomme

som følge af udsendelse til krigsområder. Dette affødte i 2013 en udredningsrapport om forsinket

PTSD

. Drøftelserne af denne medførte en ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt F.1. om

posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), så det også omfatter forsinket PTSD under visse

betingelser. Samtidig fastlagde Erhvervssygdomsudvalget praksis for forelæggelse af forsinket

PTSD, som ikke var omfattet af fortegnelsens krav til sygdommens debut.

En PTSD anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen skal altid først vurderes efter arbejdsskadeloven.

Anerkendelse af PTSD ifølge denne forudsætter sygdommens fulde tilstedeværelse inden for 6

måneder, mens en forsinket PTSD kan anerkendes, når der er symptomer på sygdommen inden for

“A

scientific review addressing delayed onset

posttraumatic stress disorder and posttraumatic depression” Bonde JP et

al.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

6 måneder fra belastningen, jf. nærmere nedenfor, men sygdommen er fuldt ud til stede inden for få

år. Ved få år forstås som udgangspunkt 1-2 år.

Er tilskadekomnes posttraumatiske belastningsreaktion debuteret inden for 6 måneder, men fuldt ud

til stede inden for 3-4 år, eller er der ingen symptomer inden for 6 måneder, men dog en fuldt ud

diagnosticeret PTSD inden for få år, vil sagen blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget.

Hjemvendte veteraner fra især Balkankrigen i 1990’erne kunne –

uanset ændringen af fortegnelsen

og praksis i 2013

–

fortsat ikke få deres psykiske sygdomme anerkendt. De havde ikke søgt læge

med deres psykiske symptomer og der kunne derfor ikke i disse sager fremskaffes samtidig

dokumentation for, at veteranerne var blevet psykisk syge som følge af udsendelsen.

Dokumentationen blev først udfærdiget mange år efter, at de var vendt hjem fra udsendelserne.

Derfor vedtog Folketinget i april 2014 lov nr. 336 om erstatning og godtgørelse til tidligere

udsendte veteraner og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion

(PTSD).

Særloven omhandler spørgsmålet om dokumentation for at have fået PTSD, herunder forsinket

PTSD, for mange år siden. Anerkendelse af sent diagnosticeret PTSD efter særloven kræver, at der

er tale om en PTSD (herunder forsinket PTSD), som

–

hvis det var blevet dokumenteret samtidig

med sygdommens opståen

–

ville opfylde betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen. Det er

desuden en betingelse, at det af en speciallægeerklæring fremgår, at den posttraumatiske

belastningsreaktion, som den tidligere udsendte har, er opstået i tilknytning til og som følge af

udsendelsen. Det er alene statsansatte, der har været udsendt til områder, hvor danske statsansatte

deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende

opgaver, som er omfattet af særloven.

Denne særlov administreres af Arbejdsskadestyrelsen, og sager behandlet efter særloven kan ikke

vurderes af Erhvervssygdomsudvalget.

Det er endvidere karakteristisk for sygdommen PTSD, at belastningen er en del af diagnosen. For at

diagnosen kan stilles, skal tilskadekomne have været udsat for traumatiske begivenheder eller

situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

Har pågældende ikke været udsat for sådanne belastninger, så opfylder sygdommen ikke

betingelserne for at blive anerkendt efter hverken arbejdsskadeloven eller særloven.

Ved traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt

truende eller katastrofeagtig natur forstås eksempelvis udsendelse til krigsområder, hvor

pågældende har været udsat for beskydninger eller trusler herom, har befundet sig i livsfare ved at

have kørt i minerede områder eller har oplevet granatnedslag eller morterangreb på tæt hold. At

have været udsendt og oplevet krigens rædsler ved at se befolkningens nød og elendighed er ikke i

sig selv en tilstrækkelig belastning til PTSD.

Arbejdsskadestyrelsen forelægger også konkrete sager, hvor udsendte soldater har fået depression,

angst eller uspecificeret belastningsreaktion, for Erhvervssygdomsudvalget. Der er for disse

sygdomme ikke samme krav om, at tilskadekomne skal have været udsat for exceptionelle

belastninger. Det er fortsat et krav, at de arbejdsmæssige belastninger under udsendelsen

udelukkende eller i overvejende grad har forårsaget tilskadekomnes sygdom.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Udvalgets praksis er illustreret med en opgørelse over forelæggelser og nogle få konkrete eksempler

på afgørelser i bilag A.2.

Tema 2: Kræft

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har gennem årene adskillige gange drøftet

kræftsygdomme som følge af udsættelse for kemiske og fysiske påvirkninger på arbejdspladsen. En

række kræftsygdomme er som følge af disse drøftelser optaget på fortegnelsen over

erhvervssygdomme, herunder hud- og lungekræft.

Erhvervssygdomsudvalget får forelagt den nyeste viden om sammenhænge mellem påvirkninger i

arbejdsmiljøet og udvikling af bestemte kræftformer og tager herefter stilling til, om denne viden

skal føre til optagelse af nye sygdomme på fortegnelsen, eller om sygdomme skal tages af

fortegnelsen igen.

Viden om årsagssammenhænge mellem arbejde og kræft indhentes typisk fra det internationale

kræftforskningsinstitut i Lyon, IARC, som udgiver monografier om viden om årsagssammenhænge

mellem påvirkninger og specifikke kræftsygdomme. IARC klassificerer, i forbindelse med deres

vurdering af årsagssammenhængene, påvirkningerne og kræftformen i følgende kategorier:

Gruppe 1: Sikkert kræftfremkaldende

Gruppe 2A: Sandsynligt kræftfremkaldende

Gruppe 2B: Muligvis kræftfremkaldende

Gruppe 3: Ikke klassificeret som kræftfremkaldende

Gruppe 4: Sandsynligvis ikke kræftfremkaldende

Disse klassificeringer kan ikke direkte oversættes til optagelse eller fjernelse af sygdomme på

fortegnelsen, idet det samtidig skal vurderes, om kravet om ”medicinsk dokumentation”, som er

betingelsen for optagelse af nye sygdomme på fortegnelsen, er opfyldt. Klassificering i gruppe 1 og

2A kan føre til optagelse af sygdommen på erhvervssygdomsfortegnelsen, hvis kravet til medicinsk

dokumentation er opfyldt. Klassificering i gruppe 2B kan ikke føre til optagelse af sygdommen på

fortegnelsen, men i visse tilfælde kan der fastlægges en praksis for anerkendelse efter forelæggelse

af sygdommene for Erhvervssygdomsudvalget.

Der er ikke i arbejdsskadeloven opstillet særlige betingelser for, at en sygdom kan tages af

fortegnelsen. Der er enighed i Erhvervssygdomsudvalget om, at en sygdom kan tages af

fortegnelsen, hvis der er god evidens for, at sygdommen ikke forårsages af arbejdet.

Når den nyeste viden ikke længere konkluderer, at der er god evidens for årsagssammenhæng

mellem en sygdom og en bestemt påvirkning, kan det skyldes flere forhold. Hvis påvirkningen ikke

længere generelt findes i arbejdsmiljøet, vil en tidligere årsagssammenhæng måske ikke kunne

genpåvises. Det kan også være, at nye studier af påvirkningen ikke påviser en overrisiko, og at en

samlet konklusion, når alle studier vurderes, derfor nedjusterer betydningen af påvirkningen for

udvikling af sygdom.

Det vil derfor være en konkret vurdering, om en sygdom skal tages af fortegnelsen.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

2.1. Hudkræft

Hudkræft har været drøftet på to møder i løbet af 2014. Grundlaget for drøftelserne var udredningsrapporten

”A Scientific Review Addressing Occupational Skin Cancer”, om sammenhængene mellem arbejdsbetinget

hudkræft og eksponering for UV-stråling.

Ved drøftelserne blev det præciseret, at ud over den almindelige hudkræft er også forstadier til hudkræft

omfattet af fortegnelsen. Ved hudkræft forstås både basalcellekræft, pladecellekræft og modermærkekræft.

Drøftelserne førte til en konklusion om anerkendelse af hudkræft efter fortegnelsen, når den

erhvervsmæssige eksponering for UV-stråling overstiger den private udsættelse med omkring 40 procent.

Det gør sig særligt gældende for modermærkekræft, at eksponeringen også indeholder solskoldninger, idet

disse øger risikoen for modermærkekræft væsentligt. En kontinuerlig udsættelse for solstråler uden

skoldninger indebærer ikke samme risiko for udvikling af modermærkekræft.

Praksis for anerkendelse af sager om hudkræft er uddybende beskrevet i vejledningen om

anerkendelse af erhvervssygdomme, kapitel 9 om kræftsygdomme (afsnit 1.6.5). Se også bilag A.3

for en oversigt over anmeldte og afgjorte sager i perioden 2010 til 2014.

2.2. Kræft efter udsættelse for de kemiske stoffer TRI og PERC

IARC har i monografi 106 vurderet kræftrisikoen efter udsættelse for TRI (trikloretylen) og PERC

(tetrakloretylen), som begge er klorerede organiske opløsningsmidler.

Opløsningsmidlerne har været kendt og brugt i over 100 år. Begge kemiske stoffer er meget

udbredte, fordi de klorerede opløsningsmidler ikke er brandbare i modsætning til de fleste andre

opløsningsmidler. TRI har været brugt i vidt omfang i blandt andet jern- og metalindustrien til

affedtning af metaloverflader før maling, for eksempel af hårde hvidevarer, lamper, fly og andre

metaldele. PERC har først og fremmest været meget brugt i renserierne siden 1940’erne til kemisk

rensning af tøj og anvendes fortsat både i tekstil- og metalindustrien.

Drøftelserne i 2014 førte til optagelse af TRI som årsag til udvikling af kræft i nyrerne, ligesom der

var enighed om, at TRI ligeledes forblev på fortegnelsen som årsag til non-Hodgkins lymfom og

kræft i lever-galdeveje.

PERC blev optaget på fortegnelsen som årsag til kræft i urinblæren. Et flertal i Erhvervssygdoms-

udvalget besluttede samtidig at tage PERC af fortegnelsen som årsag til udvikling af non-Hogdkins

lymfom. Sygdommen blev optaget på fortegnelsen på baggrund af tidligere monografi 63 fra IARC

fra 1995. Med den nye viden om forskningen fra den seneste gennemgang af området kunne de

dengang formodede årsagssammenhænge mellem PERC og udvikling af non-Hodgkins lymfom

ikke konstateres på ny, hvorfor IARC ikke længere klassificerer PERC som årsag til non-Hodgkins

lymfom.

Ud over TRI og PERC har IARC også vurderet en række andre stoffer, såkaldt alifatiske klorerede

kulbrinter, blandt andet stofferne kloral og kloralhydrat. Begge har været anvendt i Danmark tilbage

i tiden (frem til slutningen af 1960’erne) ved fremstilling af insekticider, og det er derfor muligt, at

der kan forekomme historiske eksponeringer. Der var enighed om ikke at optage sygdomme efter

disse stoffer på fortegnelsen, idet stofferne kun i begrænset omfang har været anvendt i Danmark.

Skulle en sådan sag blive anmeldt, vil Arbejdsskadestyrelsen kunne forelægge sagen for

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Erhvervssygdomsudvalget til en konkret stillingtagen om, hvorvidt sygdommen udelukkende eller i

overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art.

2.3. Næse- og bihulekræft efter udsættelse for træstøv

I slutningen af 2013 drøftede udvalget første gang næse- og bihulekræft efter udsættelse for træstøv. Indtil

dette tidspunkt havde fortegnelsens krav til belastning ikke sondret mellem kirtelcellekræft

(adenokarcinomer) og pladecellekræft (planocellulære karcinomer). En gennemgang af den nyeste litteratur

viste, at risikoen for udvikling af de to kræfttyper ikke er identisk, hvorfor det er nødvendigt at sondre

mellem kirtelcellekræft og pladecellekræft.

Risikoen for kirtelcellekræft i næse- og bihuler er øget allerede efter nogle års udsættelse for træstøv (som

udgangspunkt 4 år)

–

og det ved selv ret lave eksponeringsniveauer, svarende til 1 mg/m

Den samme øgede risiko for udvikling af pladecellekræft i næse- og bihuler er ikke konstateret, hvorfor

udvalget besluttede at fastholde de hidtidigt gældende krav til belastningen for denne sygdom. Kravet til

eksponeringen er herefter over 10 år med udsættelse for træstøv på 1 mg/m

, som kan nedsættes til 5 år, hvis

der er tale om udsættelse for træstøv over grænseværdien på 2 mg/m

Konklusionerne har ikke medført behov for at ændre fortegnelsen, men praksis for behandlingen af disse

sager er blevet præciseret i vejledningen om anerkendelse af erhvervssygdomme.

Arbejdsskadestyrelsen har via hjemmesiden generelt opfordret til, at tilskadekomne henvender sig

igen, hvis en tidligere afvist sag om næse- eller bihulekræft ønskes genoptaget på baggrund af

praksisændringen.

2.4. Brystkræft efter natarbejde

Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsskadestyrelsen modtog i 2013 udredningen om sammenhæng mellem

natarbejde og brystkræft (”Correlations between permanent night-shift

work and/or recurring night-shift

work and the

development of breast cancer (Cancer Mammae)”) og havde flere indgående drøftelser af

denne både i 2013 og 2014. Udredningen førte ikke til optagelse af brystkræft på fortegnelsen over

erhvervssygdomme, men indebar en skærpelse af praksis både for forelæggelse og indstilling om

anerkendelse af disse sager i Erhvervssygdomsudvalget.

Arbejdsskadestyrelsen forelægger sager for Erhvervssygdomsudvalget, hvor der er mulighed for, at

sygdommen vil kunne anerkendes. Det betyder i praksis, at styrelsen forelægger sager, hvor

belastningskravet til natarbejdet er opfyldt og der ikke er væsentlige konkurrerende forhold.

Belastningskravet til natarbejde i tidsrummet mellem klokken 23 og 6 er efter drøftelserne i udvalget skærpet

til at være følgende:



Mindst 25 år med natarbejde mindst en gang om ugen eller

20-25 år med natarbejde flere gange om ugen

Fibroadenomatose (medmindre der er tale om den type, der ikke øger risikoen for brystkræft

–

intraduktal fibroadenomatose)

Hormonbehandling med østrogen i mindst 5 år op til debut af sygdom

Påvist genetisk disposition

Visse livsstilsfaktorer (massivt alkoholforbrug, svær overvægt i overgangsalderen)

Visse konkurrerende forhold kan medføre, at sagen afvises administrativt uden forelæggelse. Det er



Grænsesager eller sager med pauser i natarbejdet eller latenstid kan fortsat forventes forelagt for udvalget.

Det samme gælder sager med konkurrerende forhold, som ikke tidligere har været drøftet

–

eksempelvis

rygning.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Sager, hvor udsættelsen har varet mindre end 20 år uanset antallet af nattevagter, eller hvor der har været tale

om udsættelse i mindre end 25 år med blot en nattevagt om ugen, vil herefter ikke blive forelagt for

Erhvervssygdomsudvalget.

Udvalgets praksis er illustreret med statistik for forelæggelser, herunder anerkendelser, samt

konkrete eksempler på afgørelser i bilag A.4.

2.5. Lungekræft efter udsættelse for asbest

I 2013 drøftede Erhvervssygdomsudvalget udredningsrapporten ”Occupational asbestos exposure

and lung cancer” om lungekræft efter udsættelse for

asbest. Udredningen førte ikke til ændringer af

fortegnelsen, hvorefter anerkendelse af lungekræft fortsat kræver udsættelse for asbest svarende til

25 fiberår.

Ved en international konference i Helsinki i februar 2014 blev kriterierne for asbestrelaterede

sygdomme drøftet. En efterfølgende gennemgang af materialet fra konferencen har understøttet

konklusionerne fra drøftelserne i 2013.

2.6. Opfølgning på prostatakræft fra BEU-redegørelsen 2012

Tilbage i 2012 oplyste Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsskadestyrelsen Folketingets

Beskæftigelsesudvalg om, at en stillingtagen til en eventuel udredningsrapport til belysning af risici

for udvikling af prostatakræft ved natarbejde skulle afvente offentliggørelsen af en varslet artikel fra

en seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse.

Artiklen er offentliggjort i 2014 og omhandler sammenhængen mellem skifteholdsarbejde og risiko

for både kræft- og hjertekarsygdomme. Det konkluderes, at der kun er få undersøgelser om

sammenhængen mellem skifteholdsarbejde og andre kræftformer end brystkræft, herunder

prostatakræft. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har på den baggrund

konkluderet, at der endnu ikke er grundlag for at udbyde et udredningsarbejde herom.

Der er således fortsat ikke dokumentation for en sammenhæng mellem skifteholdsarbejde og

prostatakræft. Praksis er uberørt af den offentliggjorte artikel, hvilket betyder, at udvalget fortsat

ikke indstiller disse sager til anerkendelse, da sygdommen ikke udelukkende eller i overvejende

grad kan antages at være forårsaget af de arbejdsmæssige belastninger.

Tema 3: Sygdomme i bevægeapparatet

Skader på bevægeapparatet var et særligt fokusområde, da politikerne forhandlede reformen af

arbejdsskadesystemet i 2003. De lempeligere krav til optagelse af nye sygdomme på fortegnelsen

medførte i årene efter reformen, at flere nye sygdomme, herunder sygdomme i bevægeapparatet,

blev optaget på fortegnelsen, ligesom Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har

lempet betingelserne for anerkendelse af blandt andet belastningsskaderne.

Selvom der fortsat er stort fokus på at klarlægge de faktorer i arbejdsmiljøet, der kan føre til skader

i bevægeapparatet, er der kun sket mindre ændringer af fortegnelsen vedrørende disse sygdomme i

de senere år.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har i 2014 drøftet muligheden for at udbyde et

udredningsarbejde om sygdomme som følge af rengørings- og plejearbejde. Det var på daværende

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

tidspunkt ikke muligt ved søgninger i medicinske databaser at konstatere, at den grundlæggende

forskning for et sådant udredningsarbejde var til stede, hvorfor udredningsarbejdet ikke er udbudt.

Særligt for sygdomme inden for rengørings- og plejesektoren gælder, at der ofte er tale om

sygdomme, der er optaget på fortegnelsen, men hvor belastningskravet ikke er opfyldt. I det

omfang, der er tale om sædvanligt arbejde og altså ikke et særligt belastende arbejde eller andet

arbejde, der kan karakteriseres som ”arbejdets særlige art”, forelægges disse sager ikke for udvalget,

da Arbejdsskadestyrelsen ikke skønner, at anerkendelse er mulig.

Arbejdsskadestyrelsen er løbende i dialog med andre faggrupper, der oplever sig ramt af sygdomme

i bevægeapparatet, som efter den nuværende viden ikke kan anerkendes. Det gælder i 2014 for

medlemmer af blandt andet DFKF (Dansk Frisør og Kosmetik Forbund), Danske Bioanalytikere og

De offentlige Tandlæger, hvor mange forlader erhvervet på grund af skader i ryg, skuldre, arme og

hænder, men trods en udbredt forekomst af sådanne problemer, kan de ikke anerkendes som

arbejdsskader.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget er derfor opmærksomme på, ny forskning om

sammenhænge mellem mange gentagne præcisionsbevægelser og de sygdomme, som opstår hos

personer udsat for disse arbejdspåvirkninger.

Arbejdsskadestyrelsen har i afsnit B.2.4. nedenfor udarbejdet et kort afsnit om styrelsens statistik for

anerkendelse og afvisning af sygdomme i bevægeapparatet.

3.1. Sygdomme i bevægeapparatet ved gentagne præcisionsbevægelser

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget holder løbende øje med forskningen på disse områder

med henblik på at kunne udbyde et udredningsarbejde til belysning af skader i bevægeapparatet som følge af

mange mindre, daglige belastninger. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt forskning, der understøtter

sådanne sammenhænge, hvorfor der ikke er udbudt udredningsarbejde herom.

Udvalget har i 2014 behandlet to sager om sygdomme i bevægeapparatet efter gentagne

præcisionsbevægelser (hos en frisør og hos en tandlæge), se nærmere herom i bilag A.5.

3.2. Knæsygdomme

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har i 2014 udbudt et udredningsarbejde om

knæbelastninger og udvikling af sygdomme i knæ gennem Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Når udredningen foreligger, forventeligt i september 2015, vil Erhvervssygdomsudvalget på et

principielt møde drøfte, om der er grundlag for at ændre betingelserne for anerkendelse af

knæsygdomme, herunder slidgigt i knæ.

Tema 4: Andre sygdomme

4.1. Iskæmisk hjertesygdom efter svejserøg

Arbejdsskadestyrelsen modtog i oktober 2013 udredningsrapporten ”Risk of ischemic heart disease among

welders”, som blev drøftet på det principielle møde i marts 2014. Rapporten er på engelsk, men har dansk

resumé og ligger tilgængelig på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.

Ved iskæmisk hjertesygdom forstås blodprop i en af hjertets pulsårer (akut myokardieinfarkt) og forkalkning

i en eller flere af hjertets pulsårer. Eksponeringen var enten eget svejsearbejde eller erhvervsmæssig

udsættelse for svejserøg.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Flertallet af de grundlæggende studier i rapporten viste ikke signifikante resultater, og der var desuden en

række enkeltfaktorer af betydning for evidensvurderingen, som ikke var afklaret. Derfor var det ikke muligt

at undersøge dosis-responssammenhængen eller timingen mellem eksponering og sygdomsdebut, ligesom

der i størstedelen af undersøgelserne heller ikke var taget højde for de potentielle konkurrerende årsager til

udviklingen af sygdommen.

Konklusionen i rapporten var derfor, at der blot var begrænset evidens for en årsagssammenhæng mellem

udsættelse for svejserøg og udvikling af iskæmisk hjertesygdom.

Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsskadestyrelsen kunne på denne baggrund ikke optage iskæmisk

hjertesygdom på fortegnelsen, men besluttede at fastholde praksis om, at sager omhandlende iskæmisk

hjertesygdom efter langvarig og betydelig udsættelse for svejserøg skal forelægges

Erhvervssygdomsudvalget til en konkret vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad

er forårsaget af arbejdets særlige art.

Arbejdsskadestyrelsen har meget få sager om dette emne. To sager har været behandlet i udvalget i løbet af

2014, hvoraf den ene er afvist og den anden er udsat for at få afklaret de private disponeringer for iskæmisk

hjertesygdom.

4.2. KOL efter udsættelse for tobaksrøg

Da Erhvervssygdomsudvalget i februar 2010 drøftede fortegnelsens punkt E.7. om KOL (kronisk obstruktiv

lungesygdom), var der i udredningsarbejdet alene gjort op med udsættelsen for arbejdsmæssig røg

(svejserøg) og ikke tobaksrøg (passiv rygning på arbejdspladsen). Erhvervssygdomsudvalget har drøftet

enkelte konkrete sager, og med udgangspunkt i disse drøftelser har Arbejdsskadestyrelsen undersøgt

resultatet af mange mindre, offentliggjorte forskningsresultater. Resultatet af dette har været drøftet

principielt i Erhvervssygdomsudvalget, som har fastlagt praksis for forelæggelse af sager om KOL efter

passiv rygning, herunder også vægtningen af konkrete forhold i den enkelte sag.

Da der ikke er udarbejdet en udredningsrapport om årsagssammenhængene, kan udvalgets konklusioner ikke

føre til en ændring af fortegnelsen.

Det vægtes i forbindelse med behandlingen af de konkrete sager, at der har været tale om mindst 20 års

udsættelse for passiv rygning mindst halvdelen af arbejdsdagen, og at symptomerne på sygdommen

debuterer i tidsmæssig sammenhæng med denne udsættelse for passiv rygning. Udsættelsen skal have

karakter af massiv eller intens udsættelse, eksempelvis gennem ophold i mindre rum (mindre

restaurationslokaler eller klientlejligheder). Endelig forudsættes det, at tilskadekomne ikke selv har været

ryger og ikke har været udsat for passiv rygning i hjemmet.

Erhvervssygdomsudvalget har i 2014 behandlet ganske få sager om KOL efter udsættelse for passiv rygning.

4.3. Pleurale plaques efter udsættelse for asbest

På mødet i december 2014 besluttede Erhvervssygdomsudvalget at ændre på ordlyden af punktet om pleurale

plaques på fortegnelsen. På grund af en fejl i forbindelse med Sundhedsstyrelsens oversættelse af ICD-10-

koden for pleurale plaques (J92.0) var sygdommen tidligere fremgået af fortegnelsen med ordlyden ”Pleurale

plaques

uden lungeasbestose”.

Efter at Sundhedsstyrelsen har revideret den danske udgave af ICD-10-diagnoseklassifikationen, har

Erhvervssygdomsudvalget ændret fortegnelsens punkt E.3.3., som fremover hedder ”Pleurale plaques efter

kendt asbesteksponering”.

Arbejdsskadestyrelsen kunne konstatere ved en manuel gennemgang af de 133 sager, der var blevet afvist i

den periode, hvor sygdommen havde fremstået forkert på fortegnelsen, at der ikke var fejl i disse afgørelser.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Tema 5: Kommende drøftelser i 2015

På de principielle møder i Erhvervssygdomsudvalget i 2015 skal udvalget drøfte udrednings-

rapporterne om sygdomme som følge af meget forskellige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Det

handler både om kemiske og ikke-kemiske påvirkninger i forhold til udvikling af sygdomme i

centralnervesystemet, lunger, nyrer og hud, om psykiske sygdomme som følge af mobning og om

kræft som følge af udsættelse for styren.

Flere af disse udredningsrapporter skulle efter planen have været drøftet i 2014. De var imidlertid

ikke færdiggjort eller leveret til Arbejdsmiljøforskningsfonden på et tidspunkt, så de kunne

bearbejdes til drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget. Derfor er dette først programsat til drøftelse i

løbet af 2015.

Uanset at Erhvervssygdomsudvalget i udgangspunktet har en del drøftelser foran sig med

afklaringen af den aktuelle viden på ovenstående områder, er det en vigtig opgave for

Erhvervssygdomsudvalget samtidig at have fokus på mulighederne for at afdække medicinsk

dokumentation på nye eller tidligere udredte områder. Derfor drøfter Erhvervssygdomsudvalget, på

alle principielle møder, status for forsknings- og videnssituationen, herunder hvilke

udredningsarbejder der bør udbydes via Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Udvalget har i slutningen af 2014 drøftet muligheden for at udbyde et udredningsprojekt om

irritativt (toksisk) eksem til afklaring af, hvilke arbejdsmæssige belastninger man skal have været

udsat for. Sygdommen er allerede optaget på fortegnelsen, men udredningsprojektet skal bidrage til

en mere velfunderet praksis for, hvilken eksponering der skal til, for at sygdommen kan anerkendes

efter fortegnelsen. Projektet er udbudt via Arbejdsmiljøforskningsfonden med ansøgningsfrist primo

2015.

For fortsat at have fokus på, at formålet med arbejdsskadereformen opfyldes, vil udvalget derfor

fortsat have fokus på viden og forskning, der afdækker årsagssammenhænge mellem

arbejdsmæssige belastninger og udvikling af sygdomme i bevægeapparatet, psykiske sygdomme og

kræftsygdomme.

Årsplanen for de principielle møder i udvalget i 2015 har foreløbigt følgende indhold



Udredningsrapport om manganudsættelse og udvikling af sygdomme i centralnervesystemet



Udredningsrapport om systemisk sklerodermi efter udsættelse for kvartsstøv, udvikling af

nyresygdomme efter udsættelse for kvartssand og lungefibrose efter udsættelse for kulstøv



Forskningsprojekt om psykiske sygdomme som følge af mobning



Forskningsprojekt om kræft som følge af udsættelse for styren



Udredningsrapport om sygdomme i knæ efter knæbelastende arbejde



Årsrapport 2015 til Folketingets Beskæftigelsesudvalg (december 2015)

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Bilag A

A.1. Psykisk sygdom efter vold, trusler om vold samt udadreagerende adfærd

Arbejdsskadestyrelsen har til belysningen af temaet om vold, trusler om vold og anden

udadreagerende adfærd manuelt opgjort disse sagers behandling i Erhvervssygdomsudvalget.

Udvalget har over en femårsperiode fra 2010 til 2014 taget stilling til næsten 550 sager om psykisk

sygdom efter vold, trusler om vold og anden udadreagerende adfærd. Af de 543 forelagte sager er

mere end 72,6 procent indstillet til anerkendelse, 20,6 procent er indstillet til afvisning og 6,8

procent er udsat til behandling senere, når supplerende oplysninger er indhentet, jf. tabel 1 nedenfor.

Til sammenligning har sekretariatet i tabel 3 opgjort alle indstillingerne for de forelagte sager om

psykisk sygdom i samme periode.

Tabel 1. Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i

Erhvervssygdomsudvalget fra 1. januar 2010 til 31. december 2014

Kendelse

Ingen

Afvist

Anerkendt

Slutdiagnose

kendelse

Posttraumatisk belastningsreaktion

128

Depression

232

Uspecificeret belastningsreaktion

Andre psykiske sygdomme

112

394

Alle

204

289

543

I perioden fra 2010 til 2014 har der været en stigning i antallet af sager om vold, trusler og anden

udadreagerende adfærd, som har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget. Samlet udgør disse sager en

meget stor andel (mellem halvdelen og 4/5) af sager om psykisk sygdom, der behandles i

Erhvervssygdomsudvalget, se tabel 2 og 3 nedenfor.

Tabel 2. Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i

Erhvervssygdomsudvalget (kendelser fordelt på årgang)

Kendelse

Alle i procent i forhold til

Ingen

Afvist

Anerkendt

Alle

totale antal forelagte sager

kendelse*

Årgang

om psykisk sygdom

109

65,6 %

2010

72,3 %

2011

65,6 %

2012

119

67,2 %

2013

135

58,2 %

2014

112

394

543

65,0 %

Alle

* Ingen kendelse betyder, at Arbejdsskadestyrelsen endnu ikke har truffet afgørelse i sagen efter forelæggelsen.

Afgørelsen om anerkendelse eller afvisning tæller derfor ikke med i det samlede antal sager.

Tabel 3 er en manuel opgørelse af udvalgets indstilling efter behandlingen af sagen per møde, opgjort per år.

Ved opgørelsen er der ikke taget højde for, hvorvidt en sag, der er blevet trukket eller udsat på ét møde, er

blevet behandlet på ny i samme eller efterfølgende år.

Tallene i tabel 2 og 3 er derfor ikke direkte sammenlignelige for 2014, idet indstillingen først fremgår af en

sag, når Arbejdsskadestyrelsen efter mødet har truffet afgørelse i sagen, hvorimod tallene i tabel 3 er

udarbejdet i forlængelse af mødet og ikke har afventet Arbejdsskadestyrelsens efterfølgende behandling af

indstillingen.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3. Opgørelse af alle sager om psykisk sygdom forelagt for Erhvervssygdomsudvalget,

indstilling fordelt på årgang fra 2010 til 2014

Indstilling

Årgang

2010

2011

2012

2013

2014

Alle

Afvist

Antal

189

21,1

26,9

19,1

19,2

25,9

22,6

Anerkendt

Antal

116

114

155

563

69,9

65,4

71,0

64,4

66,8

67,3

Udsat eller trukket

på mødet

Antal

9,0

7,7

9,9

16,4

7,3

10,1

Forelagte sager om

psykisk sygdom i alt

Antal

166

130

131

177

232

836

Som det fremgår af tabel 4 på næste side, er vold, trusler om vold og anden udadreagerende adfærd

oftest forekommende inden for brancherne Offentlig Forvaltning og forsvar, socialsikring,

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger samt Undervisning, hvor ansatte udsættes for disse

belastninger ved håndteringen af borgere med både fysiske og psykiske problemer. Det er ligeledes

inden for disse brancher, at de fleste anerkendelser er.

Tabel 4. Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i

Erhvervssygdomsudvalget fra 1. januar 2010 til 31. december 2014 (fordelt på

branchegrupper)

Kendelse

Branchegruppe

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri

Fremstillingsvirksomhed

El-, gas- ... rensning af jord og grundvand

Bygge- og anlægsvirksomhed

Engroshandel og detailhandel - Reparation af

motorkøretøjer

Overnatningsfaciliteter &

restaurationsvirksomhed

Transport og godshåndtering - information &

kommunikation

Pengeinstitut- og finansvirksomhed

Fast ejendom, udlejning og forretningsservice

m.v.

Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring

Undervisning

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger

Kultur, forlystelser mm.

Uoplyste

Alle

Afvist

112

Anerkendt

135

157

394

Ingen

kendelse

Alle

186

209

543

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Konkrete sager

–

illustration af praksis fra 2014

Sag nr. 1: Anerkendelse af uspecificeret belastningsreaktion hos socialpædagog efter trusler, vold og

trusler på livet fra en udadreagerende beboer med hjerneskade

Tilskadekomne havde i en årrække arbejdet som socialpædagog på en døgninstitution for voksne

udviklingshæmmede med psykiske problemer i alderen 30-75 år. Særligt én beboer reagerede med voldsom

vrede og aggressivitet, hvor han truede tilskadekomne med vold, eksempelvis ved at slå tilskadekomne med

sikkerhedssko med jernbeslag, hvilket arbejdsgiver kunne bekræfte.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes uspecificerede belastningsreaktion i overvejende

grad var forårsaget af arbejdet som socialpædagog, hvor tilskadekomne gentagne gange havde været udsat

for trusler, vold og trusler på livet fra en særdeles udadreagerende beboer med manglende kognitiv forståelse

og med særdeles truende adfærd over for især hende. Herved blev der også lagt vægt på, at der var

tidsmæssig sammenhæng mellem de arbejdsmæssige belastninger og debut af psykiske symptomer og

udvikling af sygdommen.

Behandlet på møde i januar 2014

Sag nr. 2: Anerkendelse af faglærer/personlig træner med uspecificeret belastningsreaktion efter vold,

trusler om vold

Tilskadekomne arbejdede med kriminelle unge på et behandlingshjem. Han oplevede i arbejdet med de unge

talrige trusler om vold, voldelige episoder i forbindelse med slagsmål, overfald, fastholdelse og

magtanvendelser og havde indgivet cirka 30 skriftlige indberetninger om magtanvendelser, hvor to var af

særlig alvorlig karakter.

Arbejdsgiver bekræftede, at de unge kriminelle kunne være meget konfliktopsøgende og meget udadreagerende,

hvor magtanvendelse var den eneste måde at stoppe en konflikt på. Vidner bekræftede derudover, at

tilskadekomne havde været involveret i et utal af magtanvendelser, hvor han var blevet udsat for vold, trusler om

vold og andre psykisk belastende forhold på sit arbejde.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes uspecificerede belastningsreaktion i overvejende grad

var forårsaget af arbejdet med unge kriminelle i et arbejdsmiljø præget af trusler om vold, voldelige episoder og

anden udadreagerende adfærd fra de unge. Sygdommen var udviklet i tidsmæssig sammenhæng med

arbejdsbelastningen, og der var ikke andre årsager til sygdommens opståen.

Behandlet på møde i marts 2014

Sag nr. 3: Anerkendelse af fængselsfunktionær med uspecificeret belastningsreaktion efter udsættelse

for vold samt trusler om vold

Tilskadekomne arbejdede som fængselsfunktionær, hvor han i perioden op til debut arbejdede i et arresthus, hvor

klientellet blandet andet bestod af mange rockere og andre bandekriminelle samt et ukendt antal kriminelle fra

Østeuropa og Balkan.

Det var bekræftet, at tilskadekomne gennem årene havde deltaget i talrige magtanvendelser og været vidne til

utallige voldsomme episoder. Han var på daglig basis tillige blevet truet verbalt og nonverbalt af meget

aggressive indsatte.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at hans uspecificerede belastningsreaktion i overvejende grad var

forårsaget arbejdet som fængselsbetjent. Her havde han været udsat for trusler fra indsatte, herunder fra rockere

og bandekriminelle, gennem flere år op til symptomdebut, og sygdommen var opstået i tidsmæssig

sammenhæng med arbejdsbelastningen. Endelig kunne der ikke peges på andre årsager til sygdommens opståen.

Behandlet på møde i maj 2014

Sag nr. 4: Afvisning af social- og sundhedsassistent med depression

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Tilskadekomne havde gennem en længere årrække været ansat som social- og sundhedsassistent på et

hospital. Tilskadekomne oplyste at have været udsat for ubehagelige og truende udtalelser fra patienternes side,

kritik fra pårørendes side og i en række tilfælde fysiske og korporlige angreb, men dette kunne ikke bekræftes af

arbejdsgiver. Vidner kunne heller ikke bekræfte, at tilskadekomne havde været udsat for konkrete episoder.

Gennem alle årene på afdelingen havde der kun i mindre omfang været mulighed for at få krisehjælp eller

supervision.

Tilskadekomne havde været udsat for trusler om fyring, hvis ikke hun tog sig sammen i forhold til sit

sygefravær. Tilskadekomne oplevede, at hun ikke blev hørt til omsorgssamtalerne. Tilskadekomne oplevede

manglende forståelse fra arbejdsgiverens side for det store fysiske og psykiske arbejdspres.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes depression ikke udelukkende eller i overvejende grad

var opstået på grund af arbejdet som social- og sundhedsassistent. Udvalget fandt, at omfanget af udsættelse

for vold og trusler ikke ville være tilstrækkeligt til at forårsage sygdommen. Udvalget bemærkede, at

tilskadekomne og arbejdsgiver ikke var enige om arbejdsbeskrivelsen. Udvalget vurderede dog, at selvom

tilskadekomnes forklaring om belastningerne blev lagt til grund, ville de belastninger ikke være tilstrækkelige til

at forårsage sygdommen.

Behandlet på møde i januar 2014

A.2. Psykisk sygdom efter belastninger under udsendelser

Folketinget er i 2014 blevet orienteret kvartalsvis om status på Arbejdsskadestyrelsens behandling af

konkrete sager om veteraner. Per 31. december 2014 var der registreret 360 sager anmeldt før 1. januar 2013,

fordelt på 356 med Forsvaret som arbejdsgiver og fire med andre statslige arbejdsgivere, som skulle vurderes

efter den ændrede praksis for anerkendelse af PTSD og særloven om sent diagnosticeret PTSD.

Status for behandlingen af spørgsmålet om anerkendelse i de 360 sager fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Status pr. 31. december 2014 for sager om psykisk sygdom hos veteraner og andre udsendte

statsansatte anmeldt før 1. januar 2013

Forsvaret

Andre statsansatte

I alt

356

360

Registrerede sager

Anerkendt efter fortegnelsen (PTSD)

Anerkendt uden for fortegnelsen (PTSD)

Anerkendt uden for fortegnelsen (andre

psykiske sygdomme)

153

154

Anerkendt efter særloven

224

227

Anerkendte i alt

129

130

Afviste, henlagte i alt

Under behandling

I 2013 er der registreret 224 nye sager om psykisk sygdom hos tidligere udsendte soldater og andre

statsansatte med Forsvaret som arbejdsgiver og fem sager med anden statslig arbejdsgiver. Frem til og med

31. december 2014 er der truffet afgørelse om anerkendelse i 32 af disse sager, der alle har forsvaret som

arbejdsgiver. Tre af sagerne vedrører andre diagnoser end PTSD og er anerkendt uden for

erhvervssygdomsfortegnelsen. 15 sager er anerkendt efter særloven.

I år 2014 er der registreret 213 nye anmeldelser af psykisk sygdom hos tidligere udsendte soldater og andre

statsansatte med Forsvaret som arbejdsgiver og syv sager med anden statslig arbejdsgiver.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Konkrete sager

–

illustration af praksis (hovedsagelig fra 2014)

Sag nr. 5: Anerkendelse af PTSD efter udsendelse til Irak

Tilskadekomne var under udsendelsen til Irak udsat for et todages angreb på lejren med beskydninger og

raketnedslag. Efterfølgende opholdt tilskadekomne sig i krigszone. Forsvaret kunne bekræfte belastningen.

Tidligere havde tilskadekomne været udsendt til Bosnien, men var ikke i den forbindelse udsat for

exceptionelle belastninger.

Første lægekontakt var 3�½ år efter hjemkomsten fra Irak, hvor lægejournalen beskrev stress og nedsat

nattesøvn. Få måneder senere beskrev en psykolog voldsomme posttraumatiske stress-symptomer. I en

psykiatrisk speciallægeerklæring 5 år efter udsendelsen blev diagnosen PTSD stillet. Det fremgik af

speciallægeerklæringen, at tilskadekomne følte, at han forholdsvis hurtigt restituerede sig fra sin første

udsendelse, men selv 2 år efter udsendelsen til Irak fortsat ikke var restitueret og stadig plaget af psykiske

eftervirkninger.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det var dokumenteret, at tilskadekomne havde været udsat for

relevante belastninger og havde udviklet nogle symptomer på PTSD inden for 6 måneder og fuld PTSD

inden for 4 år, og indstillede sagen til anerkendelse.

Behandlet på møde i oktober 2014

Sag nr. 6: Anerkendelse af depression hos soldat efter exceptionelle belastninger under udsendelse til

Afghanistan

Tilskadekomne var udsendt til Afghanistan og fungerede som kampvognskører, men blev hjemsendt efter 2

uger. Under en patrulje fik han oplysninger om konkret minefare. Kort efter oplevede han en eksplosion

forude, men fik ordre til at fortsætte kørslen, selvom minerne var uafmærkede. Som kampvognskører sad han

50 cm over vejbanen, og han oplevede køreturen meget belastende. Senere var han impliceret i et uheld, hvor

han kørte ud over en skrænt. Han var meget rystet over begivenhederne og blev kort efter repatrieret.

Forsvaret havde bekræftet udsendelsen og de beskrevne belastninger.

I egen læges journal var der notat om psykisk belastning 2 måneder efter hjemkomsten. I det efterfølgende år

var der psykologbehandlinger og senere medicinsk behandling mod depression. En psykiatrisk speciallæge

havde 3 år efter hjemkomsten stillet diagnosen depression og anførte på baggrund af psykolognotater og

journaloplysninger fra læge, at sygdommen havde været til stede siden hjemkomsten.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes depression havde udviklet sig i nær tidsmæssig

sammenhæng med udsættelsen for exceptionelle belastninger som udsendt soldat, og indstillede sagen til

anerkendelse.

Behandlet på møde i december 2013

Sag nr. 7: Anerkendelse af uspecificeret belastningsreaktion hos soldat efter udsendelse til Afghanistan

og Kosovo

Tilskadekomne var under udsendelsen til Afghanistan udsat for en selvmordsbombe, hvor flere blev dræbt og

tilskadekomne ydede førstehjælp. Han oplevede desuden under kørsel i konvoj, at et forankørende køretøj

påkørte en vejsidebombe og flere blev dræbt. Derudover var han udsat for direkte beskydning og deltog i

kamphandlinger. Seks måneder efter hjemkomsten fra Afghanistan blev han udsendt til Kosovo. Denne

udsendelse var udramatisk. Forsvaret bekræftede belastningerne.

Det fremgik af oplysninger fra Veterancentret, at tilskadekomne fik det psykisk dårligt efter hjemkomsten fra

Afghanistan og ikke fik bearbejdet de psykiske følger før udsendelsen til Kosovo. Af helbredsposen fra

forsvaret fremgik, at han i forbindelse med hjemkomsten fra Afghanistan havde oplyst, at han havde følt sig

stresset i perioder. Ved besøg hos egen læge 1�½ år efter hjemkomsten fra Kosovo noterede lægen, at der i

nogen tid havde været psykiske symptomer. Få måneder efter stillede en psykiatrisk speciallæge diagnosen

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

uspecificeret belastningsreaktion. Der var ikke oplysninger om forudbestående sygdom eller private

konkurrerende belastninger.

Udvalget indstillede sagen til anerkendelse ud fra en vurdering af, at tilskadekomne havde været udsat for en

væsentlig belastning og blev udsendt på ny kort efter den belastende udsendelse, samt at dokumentation fra

egen læge sandsynliggjorde, at sygdommen var opstået kort efter hjemkomsten fra den seneste udsendelse.

Behandlet på møde i april 2014

Sag nr. 8: Afvisning af PTSD hos soldat efter udsendelse til Irak

Tilskadekomne var udsat for traumatiske belastninger under sin udstationering til Irak, blandt andet ved

intensive raketangreb i et område med et højt trusselsniveau, hvor han om natten opholdt sig relativt

ubeskyttet i et telt. Desuden havde han i dagtimerne arbejdet ubeskyttet med opsætning af kabler og antenner

på containere. Fire år efter hjemkomsten fra Irak blev han udsendt til Afghanistan, hvor han ikke var udsat

for særlige belastninger. Forsvaret havde bekræftet belastningerne under udsendelsen til Irak.

Det fremgik af den psykiatriske speciallægeerklæring, at tilskadekomne havde psykiske symptomer lige efter

hjemkomsten fra Irak, i form af blandt andet opfarenhed og reaktioner i visse sammenhænge, der mindede

om forhold under udsendelsen. Fuldt udviklet PTSD opstod imidlertid først lidt mere end 4 år efter

hjemkomsten fra Irak og under den senere udsendelse til Afghanistan.

Udvalget vurderede, at selvom tilskadekomne havde været udsat for relevante belastninger i forhold til

udvikling af PTSD, så var sygdommen ikke fuldt udviklet i tidsmæssig sammenhæng med belastningen, men

først mere end 4 år efter, og indstillede sagen til afvisning.

Arbejdsskadestyrelsen traf efterfølgende afgørelse i overensstemmelse med udvalgets indstilling. Styrelsen

traf samtidig afgørelse om, at sagen ikke var omfattet af særloven om sent diagnosticeret PTSD. Det blev

bemærket i afgørelsen, at særloven indebærer en lempelse af dokumentationskravene for

sygdomsudviklingen, men ikke en lempelse af kravene til den tidsmæssige sammenhæng mellem belastning,

symptomdebut og fuldt udviklet PTSD.

Behandlet på møde i september 2014

A.3. Hudkræft

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget drøftede i 2014 kravene til anerkendelse af hudkræft,

herunder hvorvidt forstadier til hudkræft var omfattet af fortegnelsen.

Tabel 6 nedenfor indeholder en opgørelse af Arbejdsskadestyrelsens behandling af sager om hudkræft.

Sagerne er opgjort per anmeldeår. Da sagerne først er påført slutdiagnose efter Arbejdsskadestyrelsens

behandling af spørgsmålet om anerkendelse, er antallet af sager om hudkræft for 2014 højere end opgjort i

tabellen, idet en del af de anmeldte tilfælde om hudkræft endnu ikke er afsluttede.

Som det fremgår af tabellen, har der over årene været en stigning i antallet af anmeldelser af tilfælde af

hudkræft som arbejdsbetingede.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6. Antal sager med slutdiagnosen hudkræft opgjort efter anmeldeår

Anmeldeår

2010

2011

2012

2013

2014

Kendelse

Anerkendt

Afvist

Henlagt

Under behandling

I alt

146

230

A.4. Brystkræft

Brystkræft efter natarbejde er ikke optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme og kan derfor kun

anerkendes efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget. Tabel 7 viser antallet af sager om brystkræft efter

natarbejde, som er afgjort af Arbejdsskadestyrelsen i perioden fra 2007, hvor de første drøftelser om

anerkendelse af brystkræft efter natarbejde fandt sted, til udgangen af 2014.

Tabel 7. Anerkendte og afviste brystkræftsager fra 1. januar 2007 til og med 31. december 2014

(behandlet administrativt eller i Erhvervssygdomsudvalget)

Afgørelse

Administrativ

Erhvervssygdomsudvalget

I alt

Kendelse

416

184

600

Afvist

125

Anerkendt

416

309

725

I alt

Antallet af anerkendelser var i årene efter den første gennemgang af litteraturen på området væsentligt højere

end i 2013, hvor den nye udredning kom. Den nye udredning skærpede den tidligere praksis for anerkendelse

i udvalget, idet der nu stilles krav om endnu flere års udsættelse for nattevagter, ligesom der også bliver set

på, om der er mere end en nattevagt om ugen. Der er siden 2007 anerkendt 125 sager om brystkræft efter

natarbejde.

Konkrete sager

–

illustration af praksis

Sag nr. 9: Anerkendelse af sygeplejerske med brystkræft efter 28 års natarbejde med mindst

en vagt om ugen

Tilskadekomne havde haft natarbejde mindst en gang om ugen i 28 år. Hun fik konstateret brystkræft, mens hun

fortsat havde natarbejde.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes brystkræft i overvejende grad var forårsaget af det

tilbagevendende natarbejde, og indstillede derfor sagen til anerkendelse. Årsagen var, at tilskadekomne havde

haft natarbejde mindst en gang om ugen i mange år op til debut af sygdommen. Der var ikke konkurrerende

faktorer i forhold til udvikling af brystkræft.

Behandlet på møde i november 2014

Sag nr. 10: Afvisning af nattevagt med brystkræft efter 30 års natarbejde, men med debut mere end 7

år efter ophør med nattevagter

Tilskadekomne havde arbejdet med natarbejde med flere nattevagter om ugen i 30 år. Hun fik konstateret

brystkræft 7 år efter, at hun stoppede med det tilbagevendende natarbejde.

Erhvervssygdomsudvalget indstillede sagen til afvisning, da tilskadekomnes brystkræft ikke udelukkende eller i

overvejende grad skønnedes at være forårsaget af det tilbagevendende natarbejde. Selvom tilskadekomne havde

haft natarbejde flere gange om ugen gennem 30 år, havde hun ikke haft natarbejde op til debut af sygdommen.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Udvalget vurderede derfor, at der ikke var tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem natarbejdet og

udviklingen af brystkræft.

Behandlet på møde i oktober 2014

Sag nr. 11: Administrativ afvisning af brystkræft efter natarbejde i 12 år med flere nattevagter om

ugen

Tilskadekomne havde haft natarbejde med flere vagter om ugen i 12 år. Hun havde fået konstateret

brystkræft, mens hun fortsat var i dette arbejde.

Sagen blev afvist administrativt og ikke forelagt Erhvervssygdomsudvalget. Arbejdsskadestyrelsen

skønnede, at der ikke var mulighed for, at sygdommen ville kunne anerkendes efter forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget, fordi natarbejde flere gange om ugen i gennemsnit i 12 år ikke udgjorde en

væsentligt øget risiko for at udvikle brystkræft.

Behandlet administrativt i december 2014

A.5. Sygdomme i bevægeapparatet

Ved reformen blev betingelserne for anerkendelse af sygdomme i bevægeapparatet lempet. Dette gjaldt især

for sygdomme i hånd, arm og skulder. Siden har Erhvervssygdomsudvalget fået udarbejdet flere udredninger

om årsagssammenhænge mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og udvikling af sygdomme i

bevægeapparatet

. Disse udredninger har ikke kunnet medføre optagelse af nye sygdomme, og kun i

begrænset omfang er belastningskravet for allerede optagne sygdomme på fortegnelsen blevet ændret.

Konkret sag

–

illustration af praksis fra 2014

Sag nr. 12: Afvisning af venstresidigt rotator cuff-syndrom hos frisør

Tilskadekomne havde arbejdet næsten 40 år som frisør og havde udført almindelige frisøropgaver som

oprulning af hår, farvning, hårvask og klipning.

Flertallet i udvalget vurderede, at venstresidig rotator cuff-syndrom ikke udelukkende eller i overvejende

grad var opstået som følge af arbejdet som frisør.

I vurderingen indgik, at det pågældende frisørarbejde ikke havde indebåret særlige skulderbelastende

bevægelser i et omfang, der var egnet til at medføre sygdommen. Flertallet i udvalget lagde til grund, at der

var tale om varierende arbejdsstillinger, hvor venstre arm kun var løftet 1/3 af arbejdstiden. Flertallet lagde

også vægt på, at tilskadekomne var højrehåndet, og at der var konstateret forudbestående slidgigt i venstre

skulder.

Et mindretal i udvalget vurderede, at der var tale om en tilstrækkelig arbejdsmæssig belastning, og at

belastningen i overvejende grad havde medført tilskadekomnes venstresidige rotator cuff-syndrom.

Behandlet på mødet i december 2014

Sag nr. 13: Afvisning af slidgigt i begge tommelfingres rodled hos tandlæge

Tilskadekomne havde arbejdet som tandlæge gennem 22 år og havde i forbindelse med udførelsen af

tandbehandlinger i 6-7 timer dagligt holdt et lille spejl statisk i venstre hånd i et fast pincetgreb omkring

skaftet med 1. og 2. finger og med støtte fra 3. finger. Samtidig udførte tandlægen små rotationsbevægelser

under behandlingen af patienterne. Tandlægen havde desuden holdt instrumenter og boremaskine på samme

måde med højre hånd.

Se oversigt over alle udredningsarbejder på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside under Forskning og projekter:

http://www.ask.dk/da/Arbejdsskadestyrelsen/Forskning-og-projekter.aspx

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Erhvervssygdomsudvalget fandt ikke, at der havde været tale om en så ekstraordinær eller kraftfuld

belastning af tommelfingrenes rodled, at de arbejdsmæssige belastninger i overvejende grad var årsag til

sygdommen.

Udvalget bemærkede ved indstillingen, at slidgigt i tommelfingeren ikke er kendt som en sygdom forårsaget

af påvirkninger på arbejdet, og at der ikke findes videnskabelig litteratur, der påviser en sådan sammenhæng.

Derudover er sygdommen i øvrigt hyppigt forekommende i befolkningen.

Behandlet på mødet i september 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Bilag B

B.1. Udvikling i tal 2014

Arbejdsskadereformen fra 2005 havde blandt andet som mål at sikre flere anerkendelser af

erhvervssygdomme. Et væsentligt middel hertil var udarbejdelsen af en ny fortegnelse, der skulle gælde for

sygdomme anmeldt fra og med 2005.

Den nye fortegnelse, der nu har været i kraft i 10 år, baserer sig på et nyt erhvervssygdomsbegreb, hvor

kravet til den medicinske dokumentation er lempet set i forhold til det tidligere erhvervssygdomsbegreb og

den tidligere fortegnelse. Flere nye sygdomme er optaget på den nye fortegnelse, og desuden er kravene til

anerkendelse af især sygdomme i hånd, arm, skulder og nakke samt høresygdomme reduceret meget i

forhold til før 2005.

Stigningen i antallet af anerkendelser, i forhold til årene før reformen, er bevaret. De største stigninger i

antallet af anerkendte sager fra årgang 2002 til årgang 2012 ses for blandt andet hudsygdomme,

høresygdomme, skuldersygdomme og albuesygdomme.

Ikke alle sager anmeldt i 2013 er færdigbehandlet i Arbejdsskadestyrelsen endnu. Analyserne opgjort efter

slutdiagnoser i dette afsnit baserer sig derfor på sager anmeldt i 2012, idet langt de fleste sygdomme anmeldt

dette år er afsluttet. Analyser opgjort på anmeldediagnoserne inddrager også 2013 og 2014.

Tabel 8 viser, at der blev anerkendt godt 1.000 flere erhvervssygdomssager i skadeår 2005 i forhold til 2002.

De største stigninger i antallet af anerkendte sager fra årgang 2002 til årgang 2005 ses for skuldersygdomme,

høresygdomme og albuesygdomme, hvor kravene til anerkendelse er lempet mest med den nye fortegnelse.

Antallet af anerkendte erhvervssygdomme steg med cirka 600 fra 2005 til 2010. Størstedelen af stigningen

skyldtes en stigning i antallet af anerkendte hudsygdomme. Stigningen i antallet af anerkendte

hudsygdomme skyldtes en stigning i antallet af anmeldte hudsygdomme (jævnfør tabel 10).

Særligt vedrørende de psykiske sygdomme kan nævnes, at antallet af anerkendte psykiske sygdomme har

været stigende i perioden 2003 til 2010 og herefter faldende i 2011 og 2012. Afventningen af

udredningsrapporten, der førte til ændringen af fortegnelsen i 2013 for sygdommen posttraumatisk

belastningsreaktion (PTSD) medførte en ophobning af sager i Arbejdsskadestyrelsen, som havde stor

betydning for det faldende antal anerkendelser i 2012. Ophobningen af særligt sager om psykisk sygdom hos

tidligere udsendte soldater anmeldt før 1. januar 2013 betyder, at der i opgørelsen af tabel 8 nedenfor ikke

fremgår mange sager om psykisk sygdom i 2013. Der er fortsat fokus på at få afviklet denne særlige gruppe

sager om psykisk sygdom, hvilket vil give sig udslag i en tilsvarende opgørelse over anerkendelser i de

kommende år.

Fra 2010 til 2011 skete der en yderligere stigning i antallet af anerkendelser på knap 600 sager. Størstedelen

skyldtes en stigning i antallet af hudsygdomme og høresygdomme. Det kan skyldes, at antallet af anmeldte

erhvervssygdomme med diagnosen hudsygdomme og høresygdomme er steget. Der blev anerkendt godt

2.200 flere erhvervssygdomssager i skadeår 2012 i forhold til 2002. Ud af de sager, som er anmeldt i 2012,

er der anerkendt cirka 4.800 sager. I forhold til sager anmeldt i 2012 falder antallet af anerkendelser fra sager

anmeldt i 2013. Det kan skyldes, at ikke alle sagerne fra 2013 er færdigbehandlet endnu.

Der er i tabellen udelukkende medtaget sager anerkendt efter arbejdsskadeloven. Sager anerkendt efter

særloven om erstatning til tidligere soldater og andre udsendte med sent diagnosticeret posttraumatisk

belastningsreaktion indgår ikke.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 8. Antal anerkendte erhvervssygdomme 2002, 2005, 2010, 2011, 2012 og 2013, fordelt på an-

meldeår og slutdiagnose

Slutdiagnoser/antal anerkendelser efter

2002

2005

2010

2011

2012

2013

anmeldeår

Hudsygdomme

Høresygdomme

Vibrationssygdomme

Lunge- og luftvejssygdomme

Kræftsygdomme

Slidgigt i hofte

Rygsygdomme

Skulder-nakkesygdomme

Hånd-underarmssygdomme

Knæsygdomme, herunder slidgigt i knæ

Skuldersygdomme

Albuesygdomme

Nervesygdomme

Psykiske sygdomme

Andre sygdomme og uoplyst

I alt

955

356

173

115

285

215

2.552

974

813

279

127

281

207

226

148

150

145

3.605

1.513

895

299

156

218

224

238

117

215

119

4.218

1.794

1.102

293

165

243

249

238

147

221

117

4.788

1.727

1.093

310

164

234

249

222

137

209

218

4.796

1.441

930

290

184

115

149

161

108

181

3.756

En anmeldediagnose er en foreløbig diagnose, som anføres på arbejdsskadesagen ved oprettelsen. Det er typisk den

diagnose, som står på anmeldeblanketten. Når sagen er oplyst og klar til afgørelse, anføres der en mere præcis

slutdiagnose. Da de enkelte sager kan ændre diagnose undervejs, er det ikke muligt at sammenligne tabel 8 og tabel 9.

Andre sygdomme omfatter: Hepatitis B, akut leverbetændelse, hepatitis C, mavesår, sår på tolvfingertarmen,

mavekatar, brok, andre tarmsygdomme, andre bughindesygdomme, anden og ikke specificeret skrumpelever, andre

leversygdomme, bugspytkirtelbetændelse.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1 viser, hvordan de anerkendte erhvervssygdomme fra årgang 2012 fordeler sig på slutdiagnoser. De to

absolut største diagnoser er hud- og høresygdomme.

Figur 1. Antal anerkendte erhvervssygdomme anmeldt i 2013, fordelt på slutdiagnose

Tabel 9 viser anerkendelsesprocenterne for erhvervssygdommene for årene 2002, 2005, 2010, 2011, 2012 og

2013. Anerkendelsesprocenterne er opgjort på året for anmeldelsen og slutdiagnosen.

Hudsygdommene har den højeste anerkendelsesprocent, mens skulder- og nakkesygdomme samt psykiske

sygdomme er blandt sygdommene med de laveste anerkendelsesprocenter. Inden for de forskellige diagnoser

svinger anerkendelsesprocenten fra år til år. For eksempel var anerkendelsesprocenten for hudsygdomme 85

procent i 2002, og i 2012 faldt den til cirka 66 procent. Udsvinget kan hænge sammen med ændringer i

antallet af anmeldelser. Fra 2004 til 2014 steg antallet af anmeldelser med cirka 1.700, svarende til en

stigning på knap 140 procent.

Anerkendelsesprocenten for høresygdomme steg fra 2002 til 2005, hvilket skyldtes ændringer på

fortegnelsen. Der skete små udsving i anerkendelsesprocenten fra 2005 til 2012 på 50-54 procent.

Anerkendelsesprocenten for psykiske sygdomme varierer i perioden 2002 til 2012 med udsving på 5,3-9,0

procentpoint. Udsvingene kan hænge sammen med, at antallet af anmeldelser varierer i perioden.

Anerkendelsesprocenten er højest for PTSD og lavest for andre psykiske sygdomme (jævnfør tabel 10 om

Anerkendelsesprocenterne vil adskille sig fra anerkendelsesprocenterne i arbejdsskadestatistikken på

www.ask.dk,

idet

de er fordelt på året for anerkendelsen/afvisningen. Som det fremgår af tabel 8, er der stor forskel på

anerkendelsesprocenterne for de forskellige diagnoser. Nogle af diagnoserne indeholder få sager, hvorfor den enkelte

anerkendelse derfor har stor betydning for anerkendelsesprocenten.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

antallet af anmeldte erhvervssygdomme), så sammensætningen af de psykiske sager vil have stor betydning

for anerkendelsesprocenten. Anerkendelsesprocenten for sager anmeldt i 2013 er lav, hvilket hænger

sammen med, at ikke alle sager, der er anmeldt i 2013, er afsluttet endnu. Sagsbehandlingsmæssigt tager det

ofte længere tid at anerkende en erhvervssygdom, end det tager at afvise en sygdom, da flere oplysninger

skal indhentes.

Tabel 9. Anerkendelsesprocenterne for erhvervssygdomme 2002, 2005, 2010, 2011, 2012 og 2013,

fordelt på anmeldeår og slutdiagnose

Slutdiagnoser/antal anerkendelser efter

2002

2005

2010

2011

2012

2013

anmeldeår

71,2

66,3

62,8

Hudsygdomme

85,0

73,7

54,3

51,2

41,6

Høresygdomme

23,0

51,7

57,1

51,1

48,3

39,4

Vibrationssygdomme

58,3

54,8

51,6

47,2

50,6

53,2

Lunge- og luftvejssygdomme

43,7

50,4

33,5

35,1

31,8

33,9

Kræftsygdomme

61,2

58,8

6,7

9,5

2,9

Slidgigt i hofte

0,0

13,7

16,2

8,7

Rygsygdomme

21,3

16,5

7,2

6,4

5,5

1,8

Skulder-nakkesygdomme

4,8

4,2

8,7

8,6

8,1

4,3

Hånd-underarmssygdomme

4,1

9,0

17,1

16,8

16,4

11,8

Knæsygdomme, herunder slidgigt i knæ

12,9

15,6

16,1

16,3

14,1

Skuldersygdomme

6,0

13,8

19,7

19,3

17,1

13,3

Albuesygdomme

7,3

13,4

20,6

26,5

25,9

19,9

Nervesygdomme

17,6

23,0

7,4

6,9

5,2

1,6

Psykiske sygdomme

9,0

6,2

6,4

6,1

9,6

8,9

Andre sygdomme og uoplyst

8,6

6,3

26,6

27,7

20,6

I alt

21,1

22,5

En anmeldediagnose er en foreløbig diagnose, som anføres på arbejdsskadesagen ved oprettelsen. Det er typisk den

diagnose, som står på anmeldeblanketten. Når sagen er oplyst og klar til afgørelse, anføres der en mere præcis

slutdiagnose. Da de enkelte sager kan ændre diagnose undervejs, er det ikke muligt at sammenligne tabel 8 og tabel 9.

Sager anerkendt efter særloven indgår ikke i anerkendelsesprocenten.

Andre sygdomme omfatter: Hepatitis B, akut leverbetændelse, hepatitis C, mavesår, sår på tolvfingertarmen,

mavekatar, brok, andre tarmsygdomme, andre bughindesygdomme, anden og ikke specificeret skrumpelever, andre

leversygdomme, bugspytkirtelbetændelse.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Figur 2 nedenfor viser udviklingen i antallet af anerkendte bevægeapparatssygdomme fra 2002 til 2005,

2010, 2011, 2012 og 2013. Det fremgår af figuren, at der er sket en stigning i antallet af anerkendelser inden

for alle diagnoser, på nær knæsygdomme og rygsygdomme, fra 2005 til 2007.

Figur 2. Antal anerkendte bevægeapparatssygdomme i 2002, 2005, 2010, 2011, 2012 og 2013 fordelt på

anmeldeår og slutdiagnose

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3 viser udviklingen i antallet af anerkendte erhvervssygdomme ud over bevægeapparatssygdomme i

årene 2002, 2005, 2010, 2011,2012 og 2013. Der er generelt sket en stigning i antallet af anerkendelser fra

2002 til 2012, hvilket især gælder for hud- og høresygdomme. Vibrationssygdomme og andre sygdomme er

de eneste diagnoser, hvor der er sket et fald i antallet af anerkendelser fra 2002 til 2012. For de øvrige

diagnoser er der sket en stigning.

Figur 3. Øvrige anerkendte sygdomme i 2002, 2005, 2010, 2011, 2012 og 2013 fordelt på anmeldeår og

slutdiagnose

B.2.1. Anmeldte sygdomme i perioden 2002 til 2013

Antallet af anmeldelser steg fra 2004 til 2014 med cirka 6.650 sager, svarende til en stigning på 47 procent.

Antallet af anmeldte erhvervssygdomme varierer over perioden. Der er sket en stigning fra 2004 til 2007. Fra

2007-2010 falder antallet af anmeldte erhvervssygdomme, og fra 2010 stiger antallet af anmeldte

erhvervssygdomme igen.

Hvis man ser på udviklingen over tid for de enkelte diagnoser, er der stor forskel. Antallet af anmeldte

hudsygdomme steg med 140 procent i perioden 2004 til 2014. I 2004 blev der anmeldt godt 1.260 sager, og i

2014 blev der anmeldt godt 3.000 sager.

For de psykiske sygdomme er der ligeledes sket en stor stigning i antallet af anmeldelser i perioden. I 2004

blev der anmeldt cirka 2.000 sager, og i 2014 steg antallet af anmeldelser til knap 5.300, svarende til en

stigning på cirka 163 procent. Antallet af anmeldelser varierede i perioden. Antallet af anmeldelser steg fra

2004 til 2008 med cirka 74 procent. Fra 2008 til 2010 faldt antallet lidt igen for derefter at stige igen. Den

største stigning i antal anmeldelser var fra 2011 til 2012, hvor antallet af anmeldelser steg fra knap 3.500 til

4.500, svarende til en stigning på 30 procent. De psykiske sygdomme udgjorde i 2004 cirka 14 procent af

anmeldelserne. I 2014 steg andelen til 25 procent.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Antallet af høresygdomme steg med cirka 64 procent i perioden 2004 til 2014. Antallet af skuldersygdomme

steg med 42 procent i perioden, mens antallet af skulder- og nakkesygdomme faldt med cirka 3 procent. For

skulder- og nakkesygdommene skete der en stigning fra 2004 til 2009 på cirka 48 procent

–

herefter faldt

antallet af anmeldelser igen.

Tabel 10. Antal anmeldte erhvervssygdomme fordelt på anmeldeår og anmeldediagnose

Anmeldediagnose/a

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

ntal anmeldelser

per år

1.255 1.357 1.517 2.185 1.923 1.893 2.083 2.673 2.878 2.878 3.001

Hudsygdomme

Høresygdomme

Vibrationssyg-

domme

Andre sygdomme

Lunge-luftvejs-

sygdomme

Kræftsygdomme

Skulder-

nakkesygdomme

Skuldersygdomme

Albuesygdomme

Hånd-underarms-

sygdomme

Rygsygdomme

Hoftesygdomme

Knæsygdomme

Gigtsygdomme

Nervesygdomme

Psykiske

sygdomme

I alt

1.727 1.710 1.818 1.681 1.878 1.831 1.788 2.178 2.450 2.659 2.825

179

173

143

117

121

109

140

141

153

973

575

713

645

141

867

598

674

557

1.558 1.513 2.346 1.786 1.563 1.426 1.137 1.176 1.059

321

438

526

590

520

542

461

572

592

203

574

259

786

318

795

574

826

746

837

732

850

594

600

591

680

669

599

1.354 1.781 1.947 2.001 1.976 1.865 1.765 1.829 2.215 2.207 1.925

1.644 2.016 1.989 1.993 1.855 1.635 1.388 1.456 1.562 1.586 1.447

936 1.166 1.152 1.099 1.043

896

785

816 1.024

960

884

1.460 1.779 1.800 1.809 1.797 1.701 1.680 1.590 1.681 1.562 1.438

298

234

355

459

366

486

446

328

478

128

451

292

501

420

245

460

100

451

204

500

105

456

127

474

422

396

132

514

365

114

472

490

122

519

423

2.015 2.554 3.022 3.457 3.509 3.066 3.081 3.484 4.507 5.064 5.308

14.154 16.894 18.716 19.490 18.985 17.783 16.633 18.189 20.486 21.128 20.808

B.2.1.1. Lægers og tandlægers anmeldepligt

Alle læger og tandlæger har pligt til at anmelde formodede eller konstaterede sygdomme, som kan skyldes

arbejdet. Der er flere formål med at anmelde alle formodede erhvervssygdomme:



den tilskadekomnes ret til erstatning

forebyggelse af nye arbejdsskader

øge kendskabet til, hvilke sygdomme der kan være arbejdsbetingede

Det er ikke et krav for at anmelde, at sygdommen står på fortegnelsen over erhvervssygdomme

–

eller at

betingelserne for at anerkende den enkelte sygdom er opfyldt. Det er heller ikke et krav, at sygdommen er

varig.

En anmeldediagnose er en foreløbig diagnose, som anføres på arbejdsskadesagen ved oprettelsen. Det er typisk den

diagnose, som står på anmeldeblanketten. Når sagen er oplyst og klar til afgørelse, anføres der en mere præcis

slutdiagnose. Da de enkelte sager kan ændre diagnose undervejs, er det ikke muligt at sammenligne tabel 8 og tabel 9.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Sygdommen skal anmeldes, uanset om den tilskadekomne har givet samtykke. Tilskadekomne kan på et

hvilket som helst tidspunkt under sagens behandling bede Arbejdsskadestyrelsen om ikke at behandle sagen

videre.

Det er Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer, om sygdommen er en arbejdsskade, og om tilskadekomne kan få

erstatning.

I de seneste år har der været fokus på en mulig underanmeldelse af erhvervssygdomme. Hvert år bliver op

mod skønsmæssigt 2.000 sager om eventuelle erhvervssygdomme ikke anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen af

landets læger og tandlæger. Det viser en rapport fra maj 2012 fra Arbejdsskadestyrelsens arbejdsgruppe om

anmeldelse af arbejdsskader (erhvervssygdomme). Rapporten kan læses

her.

Som følge af rapporten har

Arbejdsskadestyrelsen gennem årene haft særligt fokus på at gøre lægerne opmærksomme på deres pligt til at

anmelde en sag alene på baggrund af mistanke om en sammenhæng mellem arbejde og sygdom.

I 2013 har Arbejdsskadestyrelsen, som led i en indsats for at skabe opmærksomhed om anmeldelse af

kræftsygdomme, udarbejdet breve med orientering om anmeldereglerne til afdelinger på landets sygehuse,

som behandler patienter med kræftsygdomme. Der er også sendt breve til sygehusenes arbejdsmedicinske

afdelinger.

B.2.2. Anmeldelse af kræftsager

Det fremgår af tabel 10 ovenfor, at antallet af anmeldte kræftsygdomme fra 2009 til 2010 faldt med cirka 19

procent. Fra 2010 til 2013 er antallet af anmeldte kræftsygdomme steget igen, men niveauet i 2013 ligger

fortsat lidt under niveauet for 2009. I 2014 blev igen anmeldt lidt færre kræftsygdomme, idet der blev

anmeldt 674 erhvervssygdomme med anmeldediagnosen kræft.

Faldet i anmeldelser i 2010 kom efter en årrække, hvor antallet af anmeldte kræftsygdomme havde været

stigende. Stigningen i antallet af anmeldte kræftsygdomme kan forklares ved, at Arbejdsskadestyrelsen

havde taget flere initiativer for at få anmeldt kræftsygdomme fra lægerne, herunder iværksat en målrettet

kampagne rettet mod de læger, der behandler kræftpatienter.

Blandt initiativerne kan nævnes, at der i juli 2007 ved lovændring blev etableret en ordning med automatisk

anmeldelse af visse kræftsygdomme til Arbejdsskadestyrelsen fra Sundhedsstyrelsen. Det drejer sig om

næsekræft og mesotheliom (uanset om det er lungehindekræft, bughindekræft, kræft i hjertesækken eller har

anden lokalisation), der ofte er arbejdsbetingede.

Sundhedsstyrelsen har kendskab til alle tilfælde af disse kræftsygdomme, og den automatiske

anmeldeordning sikrer, at Arbejdsskadestyrelsen får kendskab til tilfældene, hvorved den tilskadekomne har

muligheden for at få behandlet sin sag.

Tabel 11 og 12 viser udviklingen i antallet af anmeldelser af sager om mesotheliom og næsekræft, fordelt på,

om anmeldelsen er kommet fra Sundhedsstyrelsen eller læger og andre. Opgørelsen er foretaget ud fra

oprindelig anmelder. Det betyder, at hvis eksempelvis egen læge har anmeldt sagen til

Arbejdsskadestyrelsen, før anmeldelsen modtages fra Sundhedsstyrelsen, vil sagen være registreret som

anmeldt af læger og andre, uanset at Sundhedsstyrelsen også har anmeldt sagen efterfølgende.

Der er en mindre forskydning i antallet af sager om mesotheliom, der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen og

sager, der er registreret hos Sundhedsstyrelsen. Forskydningen skyldes forskellige tidspunkter for

registrering af sagerne. Over tid er antallet af sager i de to systemer det samme.

Det vurderes, at aftalen med Sundhedsstyrelsen og kampagnen rettet mod lægerne kan forklare stigningen i

anmeldelser efter lovændringen. Antallet af anmeldelser fra Sundhedsstyrelsen i 2014 er på 121.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 11. Tabel over sager om næsekræft og mesotheliom

, fordelt på anmeldeår, anmeldt af

Sundhedsstyrelsen

År

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Næsekræft

Mesotheliom

122

102

123

104

120

118 121

I alt

Tabel 12 viser antallet af anmeldelser af næsekræft og lungehindekræft fra 2007 og frem anmeldt af læger og

andre. Antallet af anmeldelser er i forhold til de tidligere år markant lavt for 2014 med 49 sager.

Tabel 12. Antal anmeldte sager om næsekræft og mesotheliom, fordelt på anmeldeår, anmeldt af læger

og andre

År

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Næsekræft

126

102

119

Mesotheliom

174

170

180

131

124

117

I alt

I tabel 13 nedenfor er antallet af anmeldelser opgjort samlet, uanset hvem der har anmeldt sagen.

Tabel 13. Samlet antal anmeldte sager om næsekræft og mesotheliom, fordelt på anmeldeår

År

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

151

127

101

Næsekræft

141

155

127

142

126 124

Mesotheliom

225

292

282

254

228

237

180 170

I alt

Tabel 14 viser antallet af anerkendelser og afvisninger af alle sager om mesotheliom uanset placeringen, som

er modtaget i perioden 2007 og frem, mens tabel 14 viser sager om næsekræft. Der blev anerkendt 82 sager

om mesotheliom i 2014. Af næsekræftsagerne anmeldt i 2013 blev tre afgjort med anerkendelse. På

nuværende tidspunkt er der kun anerkendt tre af sagerne anmeldt i 2014. Arbejdsskadestyrelsen og

Erhvervssygdomsudvalget har fulgt op på området i 2014, jævnfør ovenfor under Tema 2.

Det bemærkes, at der med den automatiske anmeldeordning sker anmeldelse af sygdomme, som ikke er

korrekt indberettet til Sundhedsstyrelsens registre, hvorfor Arbejdsskadestyrelsen efterfølgende ændrer

diagnosen. Ligeledes ønsker nogle tilskadekomne ikke, at Arbejdsskadestyrelsen behandler anmeldelsen. Der

er derfor et stort antal sager, der henlægges eller afvises af Arbejdsskadestyrelsen efter modtagelse af

anmeldelsen fra Sundhedsstyrelsen.

Tabel 14. Antal anerkendte/afviste sager om mesotheliom

, fordelt på anmeldeår og afgørelse

År

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Anerkendt

Afvist

Henlagt

I tabel 11, 12 og 13 omfatter ”mesotheliom” både

kræft, bughindekræft, kræft i hjertesækken og mesotheliom med

anden lokalisation.

Opgørelsen af antal anerkendte/afviste sager om

”mesotheliom”

omfatter både lungehindekræft, bughindekræft, kræft

i hjertesækken og mesotheliom med anden lokalisation.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Andre

I alt

141

155

127

142

126

124

Tabel 15. Antal anerkendte/afviste sager om næsekræft, fordelt på anmeldeår og afgørelse

År

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Anerkendt

Afvist

Henlagt

Andre

151

127

101

I alt

B.2.3. Psykisk sygdom

En stor del af de anmeldte psykiske arbejdsskader behandles som ulykker, hvis skaderne opstår som følge af

enkeltstående, voldsomme og psykisk belastende hændelser. 61 procent af de anmeldte sager om psykisk

chok er anerkendt som ulykker. Disse sager er ikke yderligere behandlet nedenfor.

Tabel 16 viser antallet af anmeldte og anerkendte psykiske erhvervssygdomme i perioden 2004 til 2014.

Antallet af anmeldelser er steget i perioden fra 2004 til 2014 med cirka 165 procent.

Tabel 16. Antal anmeldte/anerkendte psykiske erhvervssygdomme efter arbejdsskadeloven

År

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Antal

2.010 2.534 2.990 3.444 3.521 3.089 3.107 3.496 4.484 5.092

anmeldte

Antal

146

148

196

223

246

212

187

209

anerkendte

2014

5.324

229

Antallet af anerkendte psykiske erhvervssygdomme har været stigende i perioden 2007 til 2010, som det

fremgår af tabel 16. Antallet af anerkendelser ligger i perioden 2010-2014 mellem 180-250. Når der

anerkendes forholdsvis få sager om psykiske erhvervssygdomme, hænger det især sammen med, at der ikke

er forskning, der viser den fornødne dokumentation for en sammenhæng mellem bestemte arbejdsmæssige

påvirkninger og udviklingen af psykiske sygdomme.

Posttraumatisk belastningsreaktion efter exceptionelt truende eller katastrofelignende hændelser blev i 2005

optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, fordi dokumentationen for en årsagssammenhæng her var

tilstrækkelig. I 2013 medførte en ny udredningsrapport om posttraumatisk belastningsreaktion, at forsinket

PTSD efter samme udsættelse også er omfattet af punktet, hvis de første symptomer på PTSD har vist sig

inden for de første 6 måneder efter belastningens ophør og sygdommen fuldt ud er til stede inden for få år.

Ændringen i 2005 medførte generelt en stigning i anerkendelser af sager om posttraumatisk

belastningsreaktion efter for eksempel trusler, vold, grove krænkelser og beskyldninger og andre voldsomme

hændelser på arbejdet. Der anerkendes ligeledes flere andre psykiske sygdomme som følge af samme type

arbejdspåvirkninger efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

I tabel 17 ses udviklingen i antallet af psykiske sygdomme, der er anerkendt i perioden 2005 til 2014, fordelt

på diagnoser.

Det er alene sygdommen posttraumatisk belastningsreaktion, der siden 1. januar 2005 har kunnet anerkendes

administrativt af Arbejdsskadestyrelsen. Med ændringen i 2013 kan forsinket PTSD også anerkendes

administrativt af Arbejdsskadestyrelsen i nogle tilfælde. Anerkendelse af alle andre psykiske sygdomme

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

forudsætter, at sagerne forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. De andre psykiske diagnoser end

posttraumatisk belastningsreaktion i tabel 17 er derfor anerkendt efter forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget.

I 2008 blev det aftalt med Erhvervssygdomsudvalget, at sager om depression efter visse store

stresspåvirkninger på arbejdet skulle forelægges for udvalget, se tabel 19. Depression efter udsættelse for

vold og trusler og lignende kan også forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. Antallet af depressioner

anerkendt som erhvervssygdomme har været stigende.

Tabel 17. Alle anerkendte sager om psykiske sygdomme 2004-2013, fordelt på slutdiagnose

Slutdiagnose/År for

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

anerkendelse

Posttraumatisk

121

116

138

161

147

121

101

115

113

belastningsreaktion

Uspecificeret

belastningsreaktion

Depression

Andre psykiske

sygdomme

146

148

196

223

246

212

187

209

229

I alt

Tabel 18 viser anerkendelsesprocenten for de psykiske erhvervssygdomme, fordelt på posttraumatisk

belastningsreaktion og andre psykiske sygdomme. Anerkendelsesprocenten for posttraumatisk

belastningsreaktion ligger højt, mens anerkendelsesprocenten for andre psykiske diagnoser ligger lavt. Dette

kan blandt andet skyldes, at et af diagnosekravene til posttraumatisk belastningsreaktion er, at der skal have

været tale om traumatiske begivenheder eller situationer, af kortere eller længere varighed, af en exceptionelt

truende eller katastrofeagtig natur.

Derudover kan posttraumatisk belastningsreaktion anerkendes administrativt ud fra en formodning om

årsagssammenhæng, når kravene på fortegnelsen er opfyldt. Bevisbyrden påhviler derimod ved forelæggelse

af sager for Erhvervssygdomsudvalget den tilskadekomne. Det betyder, at det er den tilskadekomne, der skal

dokumentere, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af de arbejdsmæssige

belastninger. Anerkendelsesprocenten faldt i 2012 for både posttraumatisk belastningsreaktion og psykiske

sygdomme med andre diagnoser.

Anerkendelsesprocenten er faldet yderligere for posttraumatisk belastningsreaktion i 2013 i forhold til

tidligere år, jævnfør tabel 18. Dette er sket på trods af, at antallet af anerkendelser er steget fra 2012 til 2013

(jævnfør tabel 17).

Tabel 17 er en opgørelse på baggrund af Arbejdsskadestyrelsens statistikregister, mens tabel 19 er en manuel

opgørelse. Året for anerkendelse i tabel 17 er ikke nødvendigvis lig med året, hvor sagen er behandlet på

Erhvervssygdomsudvalget, da afgørelsen i sagen træffes efterfølgende.

Sager anerkendt efter særloven indgår ikke i tabellen.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 18. Anerkendelsesprocenter for sager om psykiske sygdomme 2005-2014, fordelt på året for

anerkendelse og slutdiagnose

Slutdiagnose/År for

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

anerkendelse

Posttraumatisk

50,8 45,3 45,7 62,4 53,5 53,5 54,3 46,3 48,7 36,7

belastningsreaktion

1,2

0,7

1,2

2,2

2,0

3,3

3,4

2,6

2,3

2,7

Andre psykiske diagnoser

6,3

3,8

4,9

6,9

6,7

7,5

7,3

5,4

4,9

I alt

I tabel 19 nedenfor kan ses, hvor mange sager om depression efter stresspåvirkninger, der er forelagt

Erhvervssygdomsudvalget i perioden 2009-2014.

Tabel 19. Antal sager om depression efter stresspåvirkninger forelagt for Erhvervssygdomsudvalget i

perioden 2009-2014*

År

Forelagte sager

Anerkendt

Afvist

2009

2010

2011

2012

2013

2014

129

I alt

* Sager, som blev udsat eller trukket fra Erhvervssygdomsudvalgets møder, er ikke med i tabellen

Når sagerne er afsluttet, bliver nogle af dem lagt ud på hjemmesiden

her,

hvor de kan læses som konkrete

resuméer.

B.2.4. Bevægeapparatet

–

opfølgning på anerkendelsesprocenten i rengøringssagerne

I forbindelse med reformen fra 2005 nedsatte Arbejdsskadestyrelsen en arbejdsgruppe, der skulle se på

nedslidningsskader inden for rengøringsområdet. Før rengøringsprojektet blev sat i gang, var

anerkendelsesprocenten i rengøringssager på 1,7.

Projektets resultater blev drøftet på et principielt møde i maj 2008, hvor en række konkrete sager blev forelagt,

enten til orientering eller til drøftelse, og et sammenfattende notat blev godkendt af Erhvervssygdomsudvalget.

Samlet var anerkendelsesprocenten for de sager, der indgik i indsatsen, omkring 7.

Arbejdsskadestyrelsen har siden opgjort anerkendelsesprocenten for sygdomme i bevægeapparatet inden for

rengøringsområdet for at sikre opmærksomhed på, om reformens intention om flere anerkendte

erhvervssygdomme, også i bevægeapparatet, fortsat opretholdes, se nedenfor i tabel 20.

Tallene dækker over anmeldelser af sygdomme til Arbejdsskadestyrelsen efter 1. januar 2008, hvor der er

truffet afgørelse til og med 31. december 2013.

Antallet af anerkendelser og anerkendelsesprocenter for de enkelte sygdomme fremgår af tabel 20. I tabel 21

vises antallet af afvisninger. Den samlede anerkendelsesprocent er 12,4. Der er fortsat stor spredning mellem

anerkendelsesprocenten for de enkelte sygdomme. Anerkendelsesprocenten er højest for albuesygdomme med

Anerkendte efter særloven indgår ikke i tabellen.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

19,5 procent. Procenten er dog faldet fra 2011 til 2012 og fra 2012 til 2013. Anerkendelsesprocenten for de

enkelte sygdomme kan variere meget fra år til år, da der er tale om et meget begrænset antal sager.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 20. Anerkendelser i rengøringssager, både i antal og procent, opgjort på slutdiagnoser for sager

anmeldt fra 1. januar 2008 til og med 31. december 2014*

Sygdomme

Karpaltunnel

syndrom

Skulder- og

nakke

sygdomme

Hånd

sygdomme

Skulder

sygdomme

Albue

sygdomme

I alt

Årstal

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

I alt

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

0,00

5,6

17,9

5,0

25,0

19,4

15,1

16,7

0,0

6,7

0,0

15,4

15,0

0,0

6,8

0,0

15,4

11,5

8,7

9,7

18,5

17,6

10,9

0,0

8,5

10,7

15,5

15,6

16,7

122

14,8

12,8

1,6

11,5

26,3

34,2

23,5

19,2

13,6

104

19,1

1,2

7,2

14,7

17,0

15,4

15,5

12,9

228

12,4

Koden rengøringsarbejde sættes på sagen manuelt. Der kan være sager, som beklageligvis ikke har fået tilføjet koden

manuelt ved sagens afslutning.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 21. Antal afvisninger i rengøringssager, opgjort på slutdiagnoser for alle sager anmeldt fra 1.

januar 2008 og afgjort til og med 31. december 2014*

Sygdomme

Karpaltunnel

syndrom

Nakkesygdomme

Skulder- og

nakkesygdomme

Myoser

Håndsygdomme

Andre sygdomme i

bevægeapparatet

Skuldersygdomme

Albuesygdomme

I alt

Årstal

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

100,0

94,4

82,1

95,0

75,0

80,6

158

84,9

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

I alt

100,0

83,3

100,0

93,3

100,0

84,6

85,0

100,0

110

93,2

100,0

144

100,0

90,7

88,5

91,3

90,3

81,5

82,4

163

89,1

100,0

91,5

89,3

84,5

84,4

83,3

85,2

465

87,2

100,0

88,5

73,7

65,8

76,5

80,8

86,4

441

80,9

166

98,8

309

92,8

266

85,3

200

83,0

236

84,6

235

84,5

196

87,1

1.608

87,6

Koden rengøringsarbejde sættes på sagen manuelt. Der kan være sager, som beklageligvis ikke har fået tilføjet koden

manuelt ved sagens afslutning.

Det kan konstateres, at den samlede stigning i antallet af anerkendte rengøringssager generelt er opretholdt,

også efter, at selve projektet er afsluttet. Det er især sager med arbejdsbelastningen tør- og vådmopning, der

anerkendes. Se nærmere om arbejdsbelastninger i rengøringssager i notatet om rengøringsprojektet på

Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har fokus på belastningerne ved rengøringsarbejde og

følger forskningen på området nøje.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Bilag C

C.1. Fakta om Erhvervssygdomsudvalgets arbejde

Erhvervssygdomsudvalget har til opgave løbende at forhandle med Arbejdsskadestyrelsen om, hvilke

sygdomme der kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme og dermed kan anerkendes

administrativt af Arbejdsskadestyrelsen. Udvalget har også mulighed for i konkrete sager at indstille

sygdomme til anerkendelse som erhvervssygdomme, selvom disse ikke er optaget på fortegnelsen over

erhvervssygdomme.

Indtil 2014 har Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets arbejde med at fastholde reformens

intentioner medført, at 16 sygdomme er blevet optaget på fortegnelsen. Desuden er betingelserne for at

anerkende sygdomme ændret for 24 af de sygdomme, der allerede var optaget på fortegnelsen.

I 2014 har drøftelserne ført til udvidelse af fortegnelsen, så nyrekræft kan anerkendes efter udsættelse for

trikloretylen (TRI). Urinblærekræft kan anerkendes efter udsættelse for tetrakloretylen PERC, mens non-

Hodgkins lymfom efter udsættelse for tetrakloretylen ikke længere kan anerkendes efter fortegnelsen. Sager

om non-Hodgkins lymfom efter udsættelse for tetrakloretylen kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget

til drøftelse, hvis der har været tale om en massiv udsættelse over år.

Fortegnelsens punkt om hudkræft er præciseret, således at forstadier til hudkræft (aktinisk keratose) fremgår

som værende omfattet af fortegnelsens punkt K.3.

Endelig har ovenstående ført til præciseringer af kravene til anerkendelse beskrevet i Arbejdsskadestyrelsens

vejledning om anerkendelse af erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005.

Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Sundhedsstyrelsen,

Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Udvalget har tilknyttet en række arbejdsmedicinske og andre

lægefaglige eksperter.

C.2. Kort om udviklingen i praksis

Erhvervssygdomsudvalget har i 2014 afholdt 11 sagsmøder med drøftelse af 335 konkrete sager. Ud over

dette har udvalget afholdt fire principielle møder.

Af disse 335 sager blev 191 indstillet til anerkendelse, svarende til en anerkendelsesprocent på 57,0. 114

sager, eller 34,0 procent, blev indstillet til afvisning, mens 9,0 procent blev udsat med henblik på indhentelse

af yderligere oplysninger.

Fra 2011 har praksis i Erhvervssygdomsudvalget været løbende beskrevet på Arbejdsskadestyrelsens

hjemmeside gennem offentliggørelse af resuméer af de konkrete sager. Siden er også resuméer fra årene før

2011 lagt tilgængelige på nettet, som samlet beskriver Erhvervssygdomsudvalgets praksis inden for seks

kategorier

Brystkræft efter natarbejde

Kræftsygdomme i øvrigt

Depression efter stress

Øvrige psykiske sygdomme

Sygdomme i bevægeapparatet

Øvrige fysiske sygdomme

Der er ikke afsagt domme af principiel betydning for anerkendelse af erhvervssygdomme i 2014.

Ankestyrelsen har heller ikke udsendt principielle afgørelser om anerkendelse af erhvervssygdomme i 2014.

C.3. Oversigt over tabeller i redegørelsen

Bilag A

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1.

Tabel 2.

Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i

Erhvervssygdomsudvalget fra 1. januar 2010 til 31. december 2014

Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i

Erhvervssygdomsudvalget (kendelser fordelt på årgang)

Tabel 3.

Tabel 4.

Tabel 5.

Tabel 6.

Tabel 7.

Sager anmeldt før 1. januar 2013

–

status per 31. december 2014

Antal sager med slutdiagnosen hudkræft opgjort efter anmeldeår

Anerkendte og afviste brystkræftsager fra 1. januar 2007 til og med 31. december 2014

(behandlet administrativt eller i Erhvervssygdomsudvalget)

Opgørelse af sager om psykisk sygdom forelagt for Erhvervssygdomsudvalget,

indstilling fordelt på årgang fra 2010 til 2014

Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i

Erhvervssygdomsudvalget fra 1. januar 2010 til 31. december 2014 (fordelt på

branchegrupper)

Bilag B

Tabel 8.

Tabel 9.

Tabel 10.

Tabel 11.

Tabel 12.

Tabel 13.

Tabel 14.

Tabel 15.

Tabel 16.

Tabel 17.

Tabel 18.

Tabel 19.

Tabel 20.

Tabel 21.

Antal anerkendte erhvervssygdomme 2002, 2005, 2010, 2011, 2012 og 2013, fordelt på an-

meldeår og slutdiagnose

Anerkendelsesprocenterne for erhvervssygdomme 2002, 2005, 2010, 2011, 2012 og 2013,

fordelt på anmeldeår og slutdiagnose

Antal anmeldte erhvervssygdomme fordelt på anmeldeår og anmeldediagnose

Tabel over sager om næse- og lungehindekræft, fordelt på anmeldeår, anmeldt af

Sundhedsstyrelsen

Antal anmeldte sager om næse- og lungehindekræft, fordelt på anmeldeår, anmeldt af læger

og andre

Samlet antal anmeldte sager om næse- og lungehindekræft, fordelt på anmeldeår

Antal anerkendte/afviste sager om lungehindekræft, fordelt på anmeldeår og afgørelse

Antal anerkendte/afviste sager om næsekræft, fordelt på anmeldeår og afgørelse

Antal anmeldte/anerkendte psykiske erhvervssygdomme efter arbejdsskadeloven

Alle anerkendte sager om psykiske sygdomme 2004-2013, fordelt på slutdiagnose

Anerkendelsesprocenter for sager om psykiske sygdomme 2004-2013, fordelt på året for

anerkendelse og slutdiagnose

Antal sager om depression efter stresspåvirkninger forelagt for Erhvervssygdomsudvalget i

perioden 2009-2014

Anerkendelser i rengøringssager, både i antal og procent, opgjort på slutdiagnoser for sager

anmeldt fra 1. januar 2008 til og med 31. december 2014

Antal afvisninger i rengøringssager, opgjort på slutdiagnoser for alle sager anmeldt fra 1.

januar 2008 og afgjort til og med 31. december 2014