Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 15
Offentligt
1415029_0001.png
Til
medlemmerne af Folketingets beskæftigelsesudvalg
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
[email protected]
www.handicap.dk
Taastrup, den 26. september 2014
Sag 2-2014-00519 – Dok. 172180/jtn_dh
Vedr. reform af refusionssystemet
Kære arbejdsmarkedsordførere
DH vil med denne henvendelse henlede ordførernes opmærksomhed på den foreslåede
refusionsmodels utilsigtede konsekvenser for borgere, som ikke forventes at kunne komme i
ordinær beskæftigelse inden for et år. Mennesker med handicap er overrepræsenteret i
denne gruppe. Langt de fleste har et ønske om at arbejde, men har behov for længerevarende
indsatser som fx revalidering og ressourceforløb for at kunne komme i arbejde. Det er
indsatser, som er politisk ønskede og har stor effekt i forhold til at opnå stabil
arbejdsmarkedstilknytning. Det vil derfor være dybt uhensigtsmæssigt, hvis der gives et
stærkt disincitament til at anvende disse redskaber i kommunerne.
Den foreslåede refusionsmodel medfører ens, faldende refusionsprocenter over et år for alle
ydelser i beskæftigelsesindsatsen. DH er enige i intentionen bag refusionsreformen om at
sikre et større fokus på at hjælpe borgerne til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor
bør refusionssystemet også indrettes, så kommunerne reelt får mulighed for at give den
indsats, som den enkelte borger har behov for uden at skæve til økonomien. Det gælder i
særlig grad for mennesker med handicap, som vil være i målgruppen for ordninger som
førtidspension, revalidering, og fleksjob, der risikerer at blive påvirket negativt af et nyt
refusionssystem.
DH håber, at ordførerne vil tage følgende med i de videre forhandlinger om en ny
refusionsmodel:
Der er en reel risiko for kassetænkning i det foreslåede refusionssystem, som
risikerer at ramme visitationen til sygedagpenge, ledighedsydelse og andre ydelser,
som medfører større økonomiske omkostninger for kommunern, hvis ikke refusionen
udformes anderledes eller kommunerne kommpenseres økonomisk gennem enten
beskæftigelsestilskuddet eller udligningssystemet.
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Lungeforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund •
Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse •
Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nytilkendelser af førtidspension bør ikke indgå i refusionsreformen, da det er en
permanent ydelse til mennesker med meget nedsat arbejdsevne, som kun i få tilfælde
kan opnå en forholdsvis lav arbejdsmarkedstilknytning, fx i et skånejob.
Revalidering er et effektfuldt redskab til at hjælpe personer med begrænset
arbejdsevne tilbage i arbejde, som bør fremmes i refusionsreformen frem for at
straffe kommunerne økonomisk for at satse på den mere langsigtede og varige
løsning i forhold til beskæftigelse, som revalidering udgør.
Kassetækning i det nye refusionssystem
Den model for et nyt refusionssystem, der er lagt frem af Økonomi – og
indenrigsministeriet, forhindrer desværre ikke den kassetænkning. Kommunerne vil stadig
have incitament til at placere borgere på lavere ydelser som kontanthjælp frem for fx at
tilkende fleksjob eller revalidering på grund af større omkostninger. Der er derfor en risiko
for, at flere af de ordninger, som er med til at sikre personer med funktionsnedsættelser
bedre muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet samt et rimeligt
forsørgelsesgrundlag vil blive nedprioriteret i den kommunale beskæftigelsesindsats, da de
har et højere ydelsesniveau sammenlignet med øvrige ydelser, som hovedsageligt er på
kontanthjælpsniveau. Det drejer sig specifikt om førtidspension, revalidering, sygedagpenge
og ledighedsydelse.
Lav refusion på førtidspension rammer skævt
DH er især uforstående over, hvorfor nytilkendelser af førtidspension skal være underlagt de
nye refusionsregler. Formålet med reformen er at skærpe kommunernes fokus på at vælge
den indsats og ydelse, som har størst chance for at bringe borgeren i beskæftigelse.
Førtidspension er ikke et sådant værktøj, men en varig forsørgelse, når det er fastslået, at en
person ikke kan blive selvforsørgende. Førtidspension er i forvejen på vej ud af den
kommunale værktøjskasse, hvilket et fald på mere end 50 pct. i 2013 vidner om. Personer
med alvorlige, varige handicap og deraf følgende yderst begrænset arbejdsevne oplever
store problemer med at blive visiteret til førtidspension. Med den nye refusionsreform vil
kommunerne økonomisk have et incitament til at visitere til en lavere ydelse, fx
kontanthjælp, frem for førtidspension. Dette vil være dybt uhensigtsmæssigt og urimeligt
over for personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, hvor kommunerne ikke evner
eller har evnet at iværksætte den rette indsats til rette tid. DH vil appellere til, at refusionen
til førtidspension minimum gøres mere lempelig for forsat at sikre borgere med en meget
nedsat arbejdsevne muligheden for et rimeligt forsørgelsesgrundlag indtil folkepensionen,
når helbred eller handicap forhindrer reel deltagelse på arbejdsmarkedet.
Refusionsaftrapningen
Beskæftigelseseffekten af revalidering er veldokumenteret, men alligvel er antallet af
revalidender faldet fra omkring 21.000 til 13.000 alene fra 2009 til 2013.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415029_0003.png
Den gradvise nedtrapning af refusionssatserne over et år tager ikke højde for længden af de
forskellige forløb, hvor fx revalidering eller ressourceforløb kan have en varighed på op til
fem år, ledighedsydelse er tidsubegrænset, mens førtidspension er en permanent ydelse.
Det kan særlig undre, at revalidering nu risikerer at blive anvendt endnu mindre af
kommunerne på trods af en dokumenteret højere beskæftigelseseffekt i forhold til andre
indsatser under beskæftigelsesloven. Det rammer især mennesker med handicap, der
gennem et revalideringsforløb gives en mere holdbar og langsigtet måde at generhverve en
forbedret arbejdsevne inden for et nyt erhverv, hvor betydningen af funktionsnedsættelsen
kan reduceres væsentligt og restarbejdsevnen dermed forbedres. Uddannelsesrevalidering er
i den forbindelse særligt virksomt, fordi det giver mulighed for at gennemføre uddannelse
og omskoling på andre vilkår og med bedre støtte og kompensationsmuligheder, end i det
ordinære uddannelsessystem. I forvejen oplever personer med handicap problemer med at
blive visiteret til uddannelsesrevalidering, fordi loven i praksis fortolkes, sådan at
revalidenden skal kunne vende tilbage til ordinær beskæftigelse, hvilket ofte ikke er muligt
for personer med handicap, hvis arbejdsevne heller ikke er tilstrækkelig begrænset til et
fleksjob. De risikerer derfor at falde mellem to stole uden udsigt til at blive en del af
arbejdsmarkedet. Refusionsreglerne bør indrettes, så kommunerne også får mulighed for at
iværksætte indsatser med henblik på at øge beskæftigelsesmulighederne på længere sigt,
herunder især revalidering, så personer med begrænset arbejdsevne også får mulighed for at
komme tættere på arbejdsmarkedet.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Næstformand