BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 143: Orientering om Kammeradvokatens supplerende undersøgelse af Arbejdsskadestyrelsens praksis på erhvervsevnetabsområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 143
Offentligt

Kammeradvokaten

23.

APRIL 2015

J.nr.

7508260 HNT/FLO

Supplerende undersøgelse af

Arbejdsskadestyrelsens praksis på

erhvervsevnetabsområdet

Arbejdsskadestyrelsen har ved et kommissorium af 19. marts 2015 anmodet mig som advo-

kat for styrelsen om på ny at gennemgå et antal konkrete afgørelser om erhvervsevnetabet i

arbejdsskadesager. Afgørelserne er udvalgt blandt de sagstyper, hvor der i vores undersø-

gelse af20. juni 2014 blev påvist problemfelter.

Resume

Vores undersøgelse omfatter. 50 afgørelser, som Arbejdsskadestyrelsen maskinelt og tilfæl-

digt har udvalgt blandt sager, der er afgjort efter den

marts 2015.

Arbejdsskadestyrelsen skal i hver sag tilvejebringe tilstrækkelige oplysninger, så afgørelsen

kan hvile på alle relevante (og tilgængelige) oplysninger. Hver afgørelse beror på en indivi-

duel og konkret bedømmelse af de foreliggende oplysninger, og der

indgår betydelige

skønsmæssige elementer i et kompliceret samspil af en række forskellige kriterier.

Temaet for vores undersøgelse er i lighed med 2014-undersøgelsen, om Arbejdsskadestyrel-

sen ville have udsigt til at få medhold i en frifindelsespåstand, hvis afgørelsen blev indbragt

for domstolene.

I lighed med 20 14-undersøgelsen har vi i forhold til retssagernes forventede udfald opdelt

de undersøgte afgørelser i fire kategorier. Resultatet er som følger:

Kategori

Arbejdsskadestyrelsen medhold

Usikkert

Hjemvisning

Modpart medhold

2014-undersøgelsen

49%

19%

26%

20 15-undersøgelsep

90%

Kammeradvokaten

Vester Farimagsgade 23

DK-1606 København V

Telefon +45 33 15 20

Fax +45 33 15 61 15

www.kammeradvokaten.dk

9807712v2

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 143: Orientering om Kammeradvokatens supplerende undersøgelse af Arbejdsskadestyrelsens praksis på erhvervsevnetabsområdet, fra beskæftigelsesministeren

Kammeradvokaten

23.

APRIL

2015

Til kategorierne "usikkert", "hjemvisning" og "sagsøgeren medhold" knytter sig i sagens

natur det forbehold, at vi ikke på forhånd kan vide, hvilken påstand, hvilke beviser og hvil-

ke anbringender sagsøgeren vil anføre under retssagen, eller hvorledes bevisførelsen vil

falde ud. Jeg kan derfor ikke udelukke, at en domstolsprøvelse med fuld bevisførelse i nogle

af retssagerne ville kunne føre til enten frifindelse eller hjem visning.

Sammenfattende illustrerer de undersøgte afgørelser om erhvervsevnetabet, at

~rbejdsska

destyrelsens initiativer siden 20 14-undersøgelsen har haft særdeles god effekt og har med-

ført et markant både relativt og absolut kvalitetsløft

·af

afgørelserne.

Generelt har vi konstateret, at de undersøgte afgørelser inddrager de foreliggende oplysnin-

ger og hviler på saglige og relevante overvejelser. Størstedelen af

begrundelserne opfylder

ikke blot en mindstestandard for gyldighed, men fremstår som grundige og letforståelige

redegØrelser for afgørelsens resultat.

De konstaterede fejl er så få og forskellige, at vi ikke kan pege på betydende metodiske fejl.

Vi har ikke fundet tilfælde; hvor der ville være grundlag for at tjlsidesætte fastsættelse af

den tilskadekomnes årsløn, og vi har kun i et meget begrænset omfang fundet grundlag for

at anfægte fastsættelsen af erhvervsevnetabet Andelen af utilstrækkelige begrundelser er

meget lav, og antallet af meningsforstyrrende fejl er reduceret til et absolut minimum.

Det er en markant fremgang i betragtning af, at de fejl, der i 2014-undersøgelsen påvirkede

afgørelsernes rigtighed, koncentrerede sig især om dels konkrete fejl i

fastsættels~n

af den

tilskadekomnes årsløn og i konsekvens heraf dennes erhvervsevnetabsprocent, dels konkre-

te begrundelsesmangler.

Kommissoriet

Arbejdsskadestyrelsen har anført følgende i kommissoriet

fr~

marts 2015 for vores undersø-

gelse:

Baggrunden for Kammeradvokatens nye gennemgang

Kammeradvokaten afgav den 20.juni 2014 en rapport om gennemgangen af98 sager

fra Arbejdsskadestyrelsen med

03 afgørelser vedrørende tab af erhvervsevne og års-

løn.

Kammeradvokatens

rapport fremgår blandt andet, at der i de undersøgte sager

blev konstateret fejl med hensyn til fastsættelse af årsløn og vurdering af tab af er-

hvervsevne i en række afgørelser.

Side 2/21

Kamnieradvokaten

...

23. APRIL 2015

Kammeradvokaten konkluderede overordnet, at Arbejdsskadestyrelsen under en rets-

sag ville få medhold i 50 afgørelser, i 27 afgørelser ville sagsøgeren (tilskadekomne

eller forsikringsselskabet/Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) få medhold, 20

afgørelser ville blive hjemvist (primært på grund afformalitetsmangler

.og

udfaldet i

de sidste 6 afgørelser er usikkert.

Som opfølgning på Kammeradvokatens rapport er der iværksat en række initiativer,

der alle har til formål

højne kvaliteten af afgørelserne, herunder særligt afgøre!-

serne om tab af erhvervsevne og årsløn.

.Disse

initiativer fremgår af bilaget til kom-

missoriet. Initiativerne er iværksat og gennemført.

Det er herunder besluttet, at Kammeradvokaten på ny skal gennemgå et antal afgø-

relser i arbejdsskadesager med henblik på at vurdere, hvorvidt initiativerne har haft

effekt.

Rammer for. {(ammeradvokatens nye gennemgang

Arbejdsskadestyrelsen anmoder Kammeradvokaten om at gennemgå i alt 50 nye af-

gørelser om tab af erhvervsevne, der er truffet efter den l. marts 2015.

Afgørelserne udvælges blandt de sagstyper, hvor der

·i

Kammeradvokatens rapport af

20. juni 2014 er påvist fejl ved fastsættelsen af årsløn og vurderingen af tab af er-

hvervsevne. Kammeradvokaten skal således forholde sig specifikt til de problemfelter;

hvor der i rapporten er konstateret fejl eller uhensigtsmæssig sagsbehandling.

Det drejer sig om:

Selve afgørelsen om vurdering af tab af erhvervsevne, herunder fastsættelse af

årsløn,

•

Begrundelsen for vurderingen af tabet af erhvervsevne og

•

Meningsforstyrrende fejl i afgørelserne om tab af erhvervsevne

Kammeradvokatens opgave bliver overordnet i den nye gennemgang at vurdere, om

kvaliteten af afgørelserne samlet set er forbedret, og dermed om de Initiativer, der er

sat i værk, har haft effekt.

Den praktiske gennemførelse

For at få det mest aktuelle billede af styrelsens sagsbehandling, udvælger Arbejds-

skadestyrelsen maskinelt 50 tilfældigt udvalgte afgørelser truffet efter l. marts 2015

til gennemgang hos Kammeradvokaten.

Kammeradvokaten afleverer efter gennemgangen og senest medio maj 2015 en rap-

port til ArbejdsskadesfYre/sen for kvalitetsudviklingen i de gennemgåede afgørelser

Side 3/21

Kammeradvokaten

23. APRIL 2015

og for effekten af de initiativer, der er sat i værk som opfølgning på Kammeradvoka-

tens rapport af20. juni 2014.

Vores undersøgelse har i li.ghed med 20 14-undersøgelsen ikke karakter af en uvildig advo-

katundersøgelse. Vi ville som Arbejdsskadestyrelsens faste advokat heller ikke kunne påta-

ge os at udføre en sådan. Undersøgelsen adskiller sig fra en traditionel advokatundersøgelse

ved, at vi ikke har deltaget i arbejdet med at definere undersøgelsens temaer og omfang

eller har bidraget til fastlæggelse af kriterier for udvælgelse af de sager, der er undersøgt.

Denne undersøgelse udgør som ved 20 14-undersøgelsen vores konkrete vurdering af de

sager, som vi har fået forelagt, i forhold til temaet for undersøgelsen, nemlig om Arbejds-

skadestyrelsen ville have udsigt til at få medhold i en frifindelsespåstand, hvis sagerne blev

indbragt for domstolene.

D~nne

Grundlaget for undersøgelsen

undersøgelse er en fortsættelse af 20 14-undersøgelsen, da formålet som anført i

kommissoriet specifik! er at vurdere, om der er sket kvalitetsforbedringer inden for hen-

holdsvis selve afgørelsen om vurdering af tab af erhvervsevne, herunder fastsættelse af års-

løn, begrundelsen for vurderingen af tabet af erhvervsevne og forekomsten

.af

meningsfor-

styrrende fejl i afgørelserne.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af i alt 50 afgørelser, der er fordelt på 50 forskel-

lige sager.

Arbejdsskadestyrelsen har i lighed med 20 14-undersøgelsen til brug for undersøgelsen ud-

valgt 50 sager, hvor der er truffet afgørelse den l. marts 2015 eller senere, idet alle de kvali-

tetsforbedrende initiativer, som Arbejdsskadestyrelsen har iværksat siden sommeren 2014,

var gennemført pr. denne dato.

De undersøgte afgørelser vedrører 'alle tidmåling af erhvervsevnetab og herunder fastsættel-

se af årsløn. Både endelige og midlertidige afgørelser

.er

indgået i undersøgelsen. Enkelte af

de undersøgte afgørelser har omfattet samtidig fastsættelse af erhvervsevnetab for mere end

en arbejdsskade og dækker således to sagsnumre hos Arbejdsskadestyrelsen. I disse tilfælde

har vi

'orienteret

begge sager og vurderet det

samled~

resultat, men afgørelserne tæller i

undersøgelsen hver som en samlet afgørelse.

2014-undersøgelsen va'r opdelt i forskellige sagstyper. Arbejdsskadestyrelsen ønskede på

daværende tidspunkt separate vurderinger af midlertidige afgørelser om udmåling af er-

hvervsevnetab på mindst 15 %, afgørelser om afslag på erhvervsevnetab med straksrevision

og afgørelser om afslag på erhvervsevnetab grundet lønnedgang på mindre end 15 %. Der

Side 4/21

Kammeradvokaten

23. APRIL 2015

blev i vores 20 14-undersøgelse ikke påvist problemer, som var særlige for nogle af de tre

sagstyper, og opdelingen er derfor ikke gentaget i 2015-undersøgelsen.

Sagernes

behandling

4.1

Generelt

Arbejdsskadestyrelsen behandler årligt ca. 40.000 nye arbejdsskadesager (55-60.0QO sager

inkl. sager om revision og genoptagelse).

Arbejdsskadestyrelsen tager i første omgang stilling til, om der-er grundlag for at anerkende

en anmeldt ulykke eller erhvervssygdom som en arbejdsskade. Er det tilfældet, træffer Ar-

bejdsskadestyrelsen som udgangspunkt en samlet afgørelse om anerkendelse af arbejdsska-

den og om erstatning og godtgørelse. Der kan forekomme flere midlertidige afgørelser

·om

erstatning for erhvervsevnetab, fordi erstatningen skal afspejle den tilskadekomnes aktuelle

tab af erhvervsevne, og det kan ændre sig, indtil der er grundlag for at træffe en endelig

afgø~else

om erstatning for tab af erhvervsevne.

Til brug for sagsbehandlingen.har Arbejdsskadestyrelsen udgivet en række vejledninger, der

er tilgængelige på wW-w.ask.dk. Som de i denne sammenhæng væsentligste kan peges på

vejledning om fastsættelse af årsløn og vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne.

Sagsoplysning

Efter den forvaltningsretlige officialmaksime påhviler det offentlige myndigheder at foreta-

ge en tilstrækkelig oplysning af sager, hvori der skal træffes afgørelse, således at

~fgørelsen

kan hvile på alle relevante (og tilgængelige) oplysninger.

Arbejd- skadestyrelsen vil i sager om erhvervsevnetab indhente en lang række oplysninger

fra den tilskadekomne (eller dennes fagforening eller advokat)., arbejdsgiveren, SKAT,

kommune~,

læger/hospitaler og andre. Oplysningerne omfatter lønforhold før og efter ska-

d~n,

lægelige_

oplysninger om skadens art, omfang og virkninger samt udsigterne til hel eller

delvis helbredelse, og kommunale akter om revaliderings- og beskæftigelsestiltag mv.

Hvis afgørelsen bliver indbragt for domstolene vil der erfaringsmæssigt være supplerende -

under tiden ganske omfattende- bevisførelse. Formålet er at få undersøgt, om afgørelses-

grundlaget var tilstrækkeligt, om der er grundlag for at tilsidesætte de vurderinger, der ind-

går i-,afgørelsen, eller om yderligere oplysninger og vurderinger vil kunne stille

sa~en

an-

derledes.

Det må dog tages i betragtning, at Arbejdsskadestyrelsen i kraft af officialmaksimen skal

sikre, at afgørelsesgrundlaget er tilstrækkeligt. Det kan derfor forekomme, at Arbejdsskade-

styrelsen har pligt til at efterprøve, om den tilskadekomnes oplysninger er tilstrækkelige

eller retvisende, jf. U 2002.1840H, hvor det blev lagt til grund, at den daværende Sikrings-

4.~

Side 5121

Kammeradvokaten

23. APRIL 2015

styrelse af egen drift burde have indhentet nærmere oplysninger i forhold til en mangelfuld

skadesanmeldelse ..

4.3

Skønsmæssige afgørelser

Arbejdsskadestyrelsens bedømmelse af erhvervsevnetabet beror i større eller mindre grad

på bevisvurderinger af til dels skØnsmæssig karakter. Det gælder både ved de midlertidige

og ved de endelige afgørelser. Det skønsmæssige element i bevisvurderingerne er mere

fremtrædende i de midlertidige afgørelser end ved de endelige afgørelser, netop fordi lovens

forudsætning er, at den tilskadekomnes erhvervsmæssige situation er uafklaret.

Arbejdsskadestyrelsen skal udøve skønnet konkret på grundlag af de foreliggende oplysnin-

ger. Forudsat at alt relevant faktum inddrages og tildeles en realistisk vægt ved skønsudø-

velsen, er det vanskeligt at tale om et "rigtigt" eller "forkert" skøn. Det har også den konse-

kvens, at domstolene er tilbageholdende med at prøve skønsmæssige afgørelser.

Det vil normalt

medvirk~

til at sikre ligebehandlingen, hvis forvaltningen opstiller regler for

skønsudøvelsen, herunder fastlægger kredsen af lovlige og saglige kriterier, der kan indgå i

skønsudøvelsen. Det vil særligt være tilfældet i situationer, hvor den bestemmelse, der på-

lægger forvaltningen at udøve et skøn, ingen eller kun meget sparsomme anvisninger giver

om, hvilke faktorer der skal indgå i skønnet.

Det vil normalt medføre ugyldighed, hvis disse regler afskærer den konkrete bedømmelse,

og hvis der i den konkrete sag faktisk ikke er foretaget en konkre.t bedømmelse. Der findes

som modstykke hertil eksempler i

·retspraksis,

hvor en regel, som begrænser skønsudøvel-

sen, ikke har medført ugyldighed, fordi den konkrete afgørelse alligevel er truffet efter en

konkret vurdering.

Arbejdsskadestyrelsens vejledninger om sagernes behandling gennemgår de relevante regler

i arbejdsskadesikringsloven. De beskriver tillige, hvordan reglerne forventes anvendt i prak-

sis, herunder med eksempler på konkrete afgørelser eller beregninger. Vejledningerne vil

ofte indgå i retssagerne til at belyse, om den .anfægtede afgørelse er rigtig eller forkert.

4.4

Administrativ rekurs

Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen af den tilskadekomne eller

dennes e.fterladte, forsikringsselskabet (sager om ulykker), Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-

domssikring (sager om erhvervssygdomme) og arbejdsgiveren (navnlig afgørelser om aner-

kendelse af arbejdsskader, selv om arbejdsgiveren ikke er part i sagen). Ankestyrelsen har

fuld prøvelsesret

Ankestyrelsens afgørelsesgrundlag er som udgangspunkt det samme som ved førsteinstans-

behandlingen i Arbejdsskadestyrelsen. Der foreligger dog i mange tilfælde nye

oplysni~ger.

Det afhænger af de oplysningers karakter, om Ankestyrelsen hjemviser sagen til ny behand-

Side 6/21

Kammeradvokaten

23. APRIL 2015

Jing i Arbejdsskadestyrelsen for at sikre to-instansbehandlingen eller selv færdigbehandler

sagen.

Afgør~lserne,

som er indgået i undersøgelsen, er som anført truffet den l. marts 2015 eller

senere. Tre af de undersøgte 50 afgørelser er påklaget til Ankestyrelsen, men der foreligger

endnu ingen afgørelser i klagesagen. Der kan komme flere klager, fordi klagefristen for

nogle af afgørelsernes vedkommende endnu ikke udløbet.

4.5

Domstolsprøvelse

Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens afgørelser kan af både den tilskadekomne og af

forsikringsselskabet (i sager om anerkendelse af arbejdsskaden tillige

arbejdsgiveren)

ind-

bringes for domstolene.

Domstolsprøvelsen tager udgangspunkt i den trufne afgørelse, herunder afgørelsesgrundla-

get og begrundelsen, og har til formål at få bedømt, om der efter den bevisførelse, der kan

foregå ved domstolene, er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen.

Domstolene får normalt præsenteret et noget mere detaljeret afgørelsesgrundlag, end hvad

der var nødvendigt for at træffe afgørelse administrativt. Bevisførelsen vil erfaringsmæssigt

omfatte mundtlige parts- og vidneforklaringer, yderligere dokumenter fra arbejdsgiveren,

kommunen, SKAT og

læge~/hospitaler

samt en eller flere udtalelser fra Retslægerådet.

Formålet med denne bevisførelse er at få undersøgt, om afgørelsesgrundlaget var tilstrække-

ligt, om der er grundlag for at tilsidesætte de vurderinger, der indgår i afgørelsen, eller om

yderligere oplysninger og vurderinger vil stille sagen anderledes. Det er derfor helt legitimt,

at begge parter i retssagen fremlægger yderligere beviser.

Fremkomsten af nye oplysninger under en retssag er ikke i sig selv udtryk for, at den admi-

nistrative sagsoplysning har været utilstrækkelig, men illustrerer tværtimod, at den part, der

er utilfreds med en forvaltningsafgørelse, ved domstolene har mulighed for at tilvejebringe

et ændret faktuelt grundlag.

Dette kan være tilfældet i sager, hvor forvaltningsmyndigheden har gjort brug af oplysnin-;-

ger fra sagens parter eller andre, fordi intet i sagen gav anledning til at betvivle disses rig-

tighed, men hvor en nøjere bevisførelse for retten fører til en ændret vurdering af oplysnin-

gerne .

Det forekommer, at der ved domstolsprøvelse af sager, hvo! forvaltningen ellers har oplyst

sagen tilstrækkeligt, alligevel fremkommer nye oplysninger eller nye fagkyndige vurderin-

ger, der kan begrunde en ændret samlet bedømmelse af sagens omstændigheder.

Side 7/21

Kammeradvokaten

23. APRIL 2015

Domstolene kan give sagsøgeren medhold og dømme i overensstemmelse med dennes på-

stand(e) eller frifinde myndigheden. Det afhænger af, om der efter prøvelsen af afgørelsen

er grundlag eller ej for at tilsidesætte afgørelsen, eksempelvis hvis sagsøgeren kan påvise, at

sagen skal have et andet materielt udfald end bestemt af myndigheden (for eksempel at års-

lønnen forud for en arbejdsskade skal fastsættes højere eller lavere).

Domstolene kan efter parternes' påstande også vælge at hjemvise afgørelsen

.til

fornyet ad-

ministrativ behandling. Det kan f.eks. ske, hvis forvaltningens afgørelse hviler på et urigtigt

eller

utils~rækkeligt

grundlag, uden at retten kan (eller vil) fastslå, hvilken betydning dette

har for det materielle udfald.

Beskrivelse af sager om erhvervsevnetab

5.1

Endelige afgørelser

Arbejdsskadestyrelsen skal i medfør af arbejdsskadesikringslovens

16, stk. l, træffe afgø-

rels~,

om den tilskadekomne er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, når der efter

sygebehandling, optræning eller· revalidering er gr.undlag for at skønne over den tilskade-

komnes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder.

Der ydes efter arbejdsskadesikringslovens

17, stk. l, kun erstatning, hvis tabet af er-

hvervsevne er 15 % eller derover.

Erhvervsevnetabet fastsættes efter arbejdsskadesikringslovens

17, stk. 2. Ved bedømmel-

sen tages hensyn til den tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant

arbejde,

som med rimelighed kan forlanges aJ den pågældende efter dennes evner, uddan-

nelse, alder og muligheder fo.r erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Der skal foretages en vurdering af, hvad den tilskadekomne burde kunne tjene på afgørel-

sestidspunktet, både hvis skaden ikke var sket, og. den skete skade taget i

'betragtning.

Er-

hvervsevnetabet fremkommer herefter ved en sammenligning af disse to tal.

5.2

Midlertidige afgørelser

Arbejdsskadestyrelsen kan i medfør af arbejdsskadesikringslovens

17, stk. 3, træffe en

midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab, hvis den tilskadekomnes er-

hvervsmæssige situation ikke er afklaret.

Højesteret fastslog i en dom af Il. marts 2003 (U 2003.1176H), at erhvervsevnetabet ved en

midlertidig afgørelse fastsættes ud fra arbejdsskadesikringslovens almindelige

·rege,l

erhvervsevnetab (nu lovens

17) alene med den forskel, at tidsperspektivet skal begrænses

til den periode, hvori den usikkerhed, som begrunder den midlertidige afgørelse, gør sig

gældende, og således uden hensyntagen til den forventede erhvervsevne efter afklaring af

den foreliggende usikkerhed.

Side 8/21

Kammeradvokaten

3. APRIL 2015

Denne dom betyder, at der ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet i den midlertidige afgø-

relse skal tages hensyn til omstændighederne i arbejdsskadesikringslovens

17, stk. 1-2,

herunder arbejdsskadens følger og betydning for den tilskadekomnes funktionsevne samt

den tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rime-

lighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og mulighe-

der for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Midlertidige afgørelser træffes med revisionsbestemmelser, således at hver afgørelse angi-

ver, hvornår spørgsmålet om erhvervsevnetab vil blive behandlet på ny med

~enblik

på at

træffe ny m!dlertidig eller endelig afgørelse. Forudsætningsvis skal en }.nidlertidig afgørelse

revideres, når de forhold, der dånner grundlag for afgørelsen, ændrer sig. Loven indeholder

derfor ingen bestemmelset om længste eller korteste tidsrum fra en midlertidig afgørelse til

revision.

Det betyder blandt andet, at der kan træffes flere midlertidige afgørelser om tab af erhvervs-

evne, inden den endelige afgørelse træffes. Ved de enkelte midlertidige afgørelser om tab af

erhvervsevne kan størrelsen af tabet af erhvervsevne lØbende sættes både op og ned, idet

størrelsenaftabet skal afspejle det aktuelle tab.

5.3

Årslønnen

Årslønnen fastsættes efter arbejdsskadesikringslovens

24, stk. l, og udgør den tilskade-

komnes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Den fastsættes med

udgangspunkt i oplysningerne i elndkomstregisteret og andre oplysninger fra SKAT.

Årslønnen omfatter l) løn fra arbejdsgiveren inkl.

arbejdsma~kedsbidrag,

2) løn fra eventuel

bibeskæftigelse inkl. arbejdsmarkedsbidrag, 3) indtjening fra

·eventuel

selvstændig virk-

somhed, 4) efter omstændighederne indtægter, der erstatter løn f.eks. arbejdsløshedsdag-

penge og sygedagpenge, 5) feriepenge for optjeningsåret, 6) pensionsbidrag fra både ar-

bejdsgiver og arbejdstager, 7) atp-bidrag, 8) værdien af kost og logi hos arbejdsgiveren og

9) værdien af andre naturalydelser f.eks. værdien af fri bil og telefon.

Årslønnen kan efter

24, stk. 2, fastsættes efter et skøn i følgende

'særlige

tilfælde:

særlige

i~dtægtsforhold

eller ansættelsesforhold gør si,g gældende,

tilskadekomne har på grund af en erhvervssygdom ikke været beskæftiget til samme

løn i hele det foregående år,

tilskadekomne har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen

for sygdommens anmeldelse, eller

årslønnen fastsat efter stk. l, 2. pkt., giver ikke et retviseride billede af tilskadekom-

nes indtjening på skadetidspunktet

Side 9/21

Kammeradvokaten

23. APRIL 2015

Efter § 24, stk. 5, kan årslønnen ikke sættes højere end 498.000 kr. (efter regulering pr.

januar 2015).

Arbejdsskadestyrelsen har udarbejdet en vejledning om

f~stsættelsen

af årsløn. Vejlednin-

gen er som opfølgning på 2014-undersøgelsen

,revideret

på en række punkter.

5.4

Ikkefuld erstatning

Arbejdsskadesikringsloven følger ikke det almindelige erstatningsretlige princip, hvorefter

den tilskadekomne skal stilles i økonomisk sam111e situation·som før skaden.

Det hedder i § 17, stk. 6, at den løbende ydelse

v~d

fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør

årligt 83 % af den tilskadekomnes årsløn, jf. § 24, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en

forholdsmæssig del heraf. Det

·fremgår

endvidere af§ 27, at den løbende ydelse normalt

omsættes til et kapitalbeløb for så vidt angår erhvervsevnetab på 50 % eller

derun~er.

Arbejdsskadestyrelsens initiativer til forbedring af afgørelsernes kvalitet.

Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at man siden 2014-undersøgelse primært har iværksat

følgende 11 initiativer med henblik på at forbedre afgørelsernes kyalitet og rigtighed:

Etablering af en tasliforce .med øget specialisering vedrørende fastsættelse af årsløn

og vurderingen af tab af erhvervsevne

Arbejdsskadestyrelsen specialiserede i sommeren 2014 sagsbehandlingen i sager om er-

hvervsevnetab, hvor der beregnes en årsløn og/eller foretages en vurdering af den tilskade-

komnes indtjeningsevne og træffes afgørelse.

Medarbejderne i den specialiserede enhed- taskforcen -har alle fået særlig grundig under-

visning i de konkrete vurderinger, der skal foretages ved vurderingen af erhvervsevnetabet i

sagerne.

(2)_

Kvalitetskontrol af ajgørelser om årsløn

/Arbejdsskadestyrelsen

har oplyst, at ved afgørelser, som indeholder en beregnii1g af årsløn,

bliver sagen vurderet af to sagsbehandlere for at sikre kvaliteten i beregningen.

Det er en sagsbehandler i taskforcen, som vurderer sagen og laver et udkast til en afgørelse

om erhvervsevnetab, herunder også om årslønnen. Beregninger og afgørelsens materielle

indhold gennemgås herefter af teamet af 2. gangsberegnere. T askforcen foretager endvidere

2. gangsberegning på de afgørelser, hvor sagsbehandleren blandtandet efter en beregning af

indtjeningen før skaden og indtjeningen efter skaden vurderer, at tabet af erhvervsevne er

mindre end 15 procent. 2. gangsberegneren drøfter de eventuelle bemærkninger til bereg-

ninger og vurderinger i sagen med sagsbehandleren, iriden afgørelsen træffes.

(l)

Side 10/21

Kammeradvokaten

23. APRIL 2015

(3)

Kompetenceløft af sagsbehandlere vedrørende årsfønsberegning

Arbejdsskadestyrelsen har udviklet et særligt værktøj som kan bruges til fastsættelsen af.

årslønnen. Der har i flere omgange været afholdt undervisning i årslønsberegning. Under-

visningen har været tilrettelagt som workshops med udgangspunkt

konkrete sager, hvor de

enkelte elementer i sagerne af betydning for afgørelserne er drøftet indgående.

Undervisningen har primært handlet om

hvilke løndele/elementer af indtjeningen, der skal

indgå i fast'srettelsen af årslønnen, hvordan værktøjet i praksis skal anvendes, og senest

hvordan det ud fra oplysningerne i elndkomstregistret er muligt at beregne pensionen for

den tilskadekomne. Også andre emner som tilkendelsestidspunkt, periodisering og metode-

valg for fastsættelsen af årslønnen er blevet indgående gennemgået.

(4)

Revisorbistand til beregning af årsløn

Arbejdsskadestyrelsen har i sensommeren 2014 etableret revisorbistand, som kan bistå

sagsbehandlerne med beregning af årsløn og læsning af lønsedler. Behovet for revisorbi-

stand er dog blevet mindre udtalt nu end i sensommeren 2014, hvor årslønnen blev fastsat

med udgangspunkt i lønsedlerne. Det skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen nu som hovedregel

anvender oplysninger om indkomst fra elndkomstregistret.

(5)

Øget adgang til elndkom;tregistret

Arbejdsskadestyrelsen har ultimo 2014 fået etableret en elektronisk adgang til den tilskade-

komnes indkomstforhold i elndkomstregistret, så alle medarbejdere i taskforcen har adgang

til at bruge disse oplysninger til fastsættelsen af årslønnen

vurderingen af indtjeningsev-

nen både før og efter arbejdsskaden.

Disse tekniske løsninger i elndkomstregistret understøtter sagsbehandlingen i forhold til at

fastætte årsløm1en på baggrund af oplysninger om tilskadekomnes indtægt 12 måneder for-

ud for skaden/anmeldelsen.

Arbejdsskadestyrelsen har oplyst; at disse enklere og mere tilgængelige oplysninger om

indtjeningen 12 måneder før skaden/anmeldelsen har skabt et bedre grundlag for at vurdere

indtjeningen forud for skaden og har reduceret risikoen

.for

fejlberegninger ved fastsættelsen

af årslønnen betragteligt, uden at det er gået ud

~ver

den materielle vurdering af indtjenin-

gen før skaden.

Vejledning om årsløn

Arbejdsskadestyrelsen udsendte umiddelbart efter 20 14-undersøgelsen en revideret udgave

afvejledningen om årsløn, hvor undersøgelsens forslag til præciseringer var indarbejdet.

Arbejdsskadestyrelsen hat oplyst, at arbejdet med udvikling af metoder til fastsættelse af

årslønnen, vurderinger af indtjeningsevnen før skaden og i øvrigt afklaring af praksis har

betydet, at styrelsen i foråret 2015 udsender en ny udgave afvejledningen om årsløn. Vej-

Side 11/21

Kammeradvokaten

23. APRIL 2015

ledningen er gennemskrevet og bygget op, så den er i overensstemmelse med den anvendte

metode for beregning af årsløn med udgangspunkt i elndkomstregistret og øvrige skatteop-

lysninger. Vejledningen beskriver endvidere metoden, når årslønnen i de

·relevante

situatio-

ner fastsættes ud fra et skøn. Vejledningen er aktuelt i høring og vil blive udsendt, når even-

tuelle høringsbemærkninger er indarbejdet.

Arbejdsskadestyrelsen har forelagt den ændrede fremgangsmåde for fastsættelse af årsløn-

nen ud fra en øget anvendelse af oplysningerne i elndkomstregistret for os, og vi har ikke

haft bemærkninger til dette.

(7)

Intern kvalitetsmåling af årsfønsberegninger

Arbejdsskadestyrelsen har flere gange udtaget enkelte sager til intem kvalitetsmåling for at

sikre, at iværksatte initiativer har haft den tilstrækkelige effekt. Dette har ført til eksempel-

vis udvikling af paradigmer til brug for afgørelserne med det formål at sikre, at sagsbehand-

leren har berørt alle relevante emner i sin vurdering af tabet af erhvervsevne.

(8)

Nyet statistiske værktøjer til brug i sagsbehandlingen

,Arbejdsskadestyrelsen

har udviklet en styringsrelevant statistik til brug for regelmæssig

opfølgning på afvikling af de sager, styrelsen er blevet bedt om at genoptage som følge af

20 14-undersøgelsen. Arbejdsskadestyrelsen kan med dette værktøj følge udviklingen i an-

tallet af indkomne sager og afviklingen af disse, herunder udfaldet af genvurderingen af

sagens materielle indhold.

Arbejdsskadestyrelsen har endvidere udviklet et værktøj, der giver taskforcen mulighed for

at arbejde målrettet med Ankestyrelsens afgørelser på konkret sags- og individniveau. Ar-

bejdsskadestyrelsen har med dette værktøj tillige mulighed for at følge udviklingen i ten-

denser i Ankestyrelsen og indrette praksis i overensstemmelse hermed.

Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at de to statistiske værktøjer understøtter fra hvert sit væ-

sentlige udgangspunkt styrelsens sagsbehandling.

(9)

UnderVisning af sagsbehandlere i at skrive gode begrundelser

Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at alle sagsb-

ehandlere er blevet undervist i "den gode

begrundelse" for at løfte kvaliteten i styrelsens begrundelser. Undervisningen har bl.a. haft

fokus på "hvad er den gode begrundelse" og på de juridiske krav til begrundelsen.

·har

også undervist medarbejderne i kravene til den gode begrundelse og har desuden

deltaget i workshops med medarbejderne, hvor vi har redegjort for de konkrete krav til en

korrekt begrundet afgørelse, herunder de formelle og materielle krav til en god begrundelse.

Side 12/21

Kammeradvokaten

23. APRIL 2015

Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at der løbende er fulgt op på, at medarbejderne anvender

indholdet fra undervisningen i de gode begrundelser, og det vil indgå i styrelsens interne

kvalitetsmålinger af afgØrelser også på andre områder end erhvervsevnetab og årsløn.

.Øget

inddragelse af lægekonsulenter

Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, lægekonsulenterne inddrages i relevant omfang i vurde-

ringen for derved at sikre bedre begrundelser for vurderingen af tilskadekomnes funktions-

begrænsninger og deres betydning for mulighederne for at varetage et arbejde.

·(Il)

Nyt internt informationssystem (hest practice for.gode begrundelser)

Arbejdsskadestyrelsen har etableret et nyt internt informationssystem, hvor der er givet ek-

sempler på gode begrundelser, der på en let tilgængelig måde forklarer, hvordan styrelsen er

kommet frem til resultatet af afgørelsen. Disse eksempler er tilgængelige for alle med-

arbejdere. Medarbejderne kan med inspiration fra disse afgørelser skrive den konkrete gode

begrundelse i den sag, som pågældende aktuelt er ved at afgøre.

Det er efter kommissoriet ikke vores opgave at vurdere virkningen af de enkelte

1,1

initiati-

ver, men derimod at bedømme den samlede effekt, af Arbejdsskadestyrelsens tiltag siden

20 14-undersøgelsen. Vi vil dog gerne bemærke, at de 11 initiativer både hver for sig og

samlet set fremstår relevante i forhold til de udfordringer, som undersøgelsen påviste.

Undersøgelsens resultater

Vi har i lighed med 2014.-undersøgelsen gennemført 2015-undersøgelsen og besvaret de

spørgsmål, som kommissoriet omfatter, på baggrund af de journaliserede sagsakter, som vi

har haft adgang til via "Se sag" på www.ask.dk.

Vi har foretaget bedømmelsen af, hvorvidt styrelsen ville have udsigt til at

få

medhold i en

frifindelsespåstand i de enkelte sager, ud fra vores

·erfaring

med at føre_sager om arbejds-

skader ved domstolene og under anvendelse af de Sflmme bevisstandarder rriv., der som

gennemgået i 20 14-undersøgelsen gælder ved domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser,

men naturligvis uden at råde over de yderligere oplysninger mv., der ville kunne fremkom-

me under en retssag. Vi har ikke sondret mellem, om søgsmålet måtte blive iværksat af den

tilskadekomne eller af forsikringsselskabet.

Der er også i 2015-undersøgelsen en vis usikkerhed forbundet med vores vurdering. Vi ved

eksempelvis ikke på forhånd, hvilken påstand, hvilke beviser og hvilke anbringender sagsø-

geren vil

a~føre

under en eventuel retssag. Arbejdsskades.tyi:elsen må endvidere vurdere

undervejs i retssagen, om der er behov for at fremlægge yderligere sagsakter og/eller frem-

skaffe nye beviser. Vi kan derfor heller ikke udelukke, at en domstolsprøvelse med fuld

bevisførelse i nogle af retssagerne ville føre til enten frifindelse eller hjem visning.

Side

13/21

Kammeradvokaten

23./ APRIL 2015

Resultaterne i de to undersøgelser er sammenlignelige. Vi har i 20 IS-undersøgelsen anvendt

samme tærskler som i 20I4-undersøgelsen for, hvomår Arbejdsskadestyrelsen kan forvente

medhold i en eventuel retssag, og vi har i forhold til retssagernes forventede udfald opdelt

de undersøgte afgørelser

de samme fire kategorier som i 20 I4-undersøgelsen.

Resultatet af 20 IS-undersøgelsen er som følger:

Arbejdsskadestyrelsen medhold: Denne kategori omfatter de sager, hvor Arbejdsskadesty-

relsens frifindelsespåstand må forventes taget til følge.

Denne kategori omfatter 45 af de undersøgte afgørelser, svarende til 90% (20I4: 49 %).

Usikkert: Denne kategori omfatter de sager, hvor udfaldet f.eks. på grund af usikkerhed om

bevisførelsen under en retssag, ikke kan vurderes med tilstrækkelig sikkerhed.

Denne kategori omfatter en af de undersøgte afgørelser, svarende til 2% (20I4: 6 %).

Hjemvisning: Denne kategori omfatter afgørelser, der navnlig på grund af formelle mangler

rriå forventes ophævet og hjemvist til fornyet administrativ behandling.

Denne kategori omfatter tre af de undersøgte afgørelser, svarende til6% (20I4: 19 %).

Sagsøgeren medhold: Denne kategori omfatter de sager, hvor den tilskadekomne eller for-

sikringsselskabet må forventes at ville kunne føre det fornødne bevis og få medhold i et

andet materielt udfald, end

Arbej~sskadestyrelsen

er nået frem til.

Denne kategori omfatter en af de undersøgte afgørelser, svarende til2% (20I4: 26 %).

Vi har i alle 50 afgørelser fundet sagerne tilstrækkeligt oplyst til, at Arbejdsskadestyrelsen

kunne træffe afgørelse. Vi har ikke fundet væsentlige eksempler på, at Arbejdsskadestyrel-

sen skulle have undladt at inddrage oplysninger fra sagens parter i sagsbehandlingen.

Vi har konstateret, at hjemvisningen i som minimum to af de tre afgørelser skyldes en be-

grundelsesmangel. Arbejdsskadestyrelsens fremsendte supplerende oplysninger om er-

hvervsevnetabet er væsentlige for afgørelsernes materielle indhold, men fremgår

i~?<-e

.af

begrundelserne. Vi skønner, at Arbejdsskadestyrelsen ville kunne træffe de samme afgørel-

ser med det samme materielle indhold, med mere fyldestgørende begrundelser.

Side 14/21

Kammeradvokaten

23. APRIL 2015

De fem afgørelser, hvor vi har bemærkninger, indeholder forskellige og ikke betydende

metodiske fejl. De kan beskrives som følger:

Sag nr. l - kategorien "usikkert": En 53-årig kvinde blev under sit arbejde i den sociale

sektor udsat for belastende oplevelser, herunder vold og trusler. Der foreligger endvidere

oplysninger om ledelsesmæssige problemer. Hun udviklede en belastningsreaktion med

senere sygemelding og efterfølgende afskedigelse. Hun blev forsøgt arbejdsprøvet i kom-

munalt re.gi uden godt resultat på grund af de psykiske gener. Den kommunale sag er sat i

bero, så kvinden kan få ro til behandling, og hun skal muligvis arbejdsprøves igen.

K vinden fik sin belastningsreaktion anerkendt som erhvervssygdom. Hun blev tilkendt et

varigt men på l O %, som hun har påklaget, og et midlertidigt erhvervsevnetab på 50 %,

svarende til en indtjeningsevne på ca. 215.000 kr. årligt.

Afgørelsen om årsløn er fastsat korrekt, men er behæftet med nogle mindre

v,æ~entlige

be-

grundelsesmangler, som kan vanskeliggøre forståelsen uden dog at gøre afgørelsen forvalt-

ningsretligt ugyldig.

Det er usikkert, om kvinden på grund af sin aktuelle helbredstilstand vil kunne oppebære

~en

forventede indtjening. Den midlertidige afgørelse om erhvervsevnetabet bygger imid-

lertid på saglige og relevante overvejelser. Arbejdsskadestyrelsen har endvidere fremsendt

supplerende oplysninger, der bestyrker afgørelsen. Der er tale om en skønsmæssig vurde-

ring, som domstolene traditionelt er tilbageholdende med at tilsidesætte.

Vi vurderer det som usikkert, om der foreligger et sådant fejlskøn,

en domstol ville til-

sidesætte afgørelsen.

Sag nr. 2 -kategorien "hjemvisning": En 45-årig kvinde med· uddannelse som butiksassi-

stent, som de seneste 13 år har været i arbejde som ufaglært tjener med perioder på

·dagpen-

ge. Under sit arbejde som tjener faldt kvinden bagover og slog hoved, skulder og arm, sær-

ligt højre albue og underarm. Hun blev sygemeldt med løn og fik derefter sygedagpenge.

Hun forsøgte to gange at

genopt~ge

arbejdet med svær smerteforværring i den dominante

arm og manglende funktion til følge. Hun udviklede et kronisk smertesyndrom. Hun havde

forudbestående gener fra venstre skulder/arm, gener fra ryg samt epilepsi ..

K vinden fik skaden som følge af faldet anerkendt som en arbejdsskade. Hun blev tilkendt et

varigt men på 25

og midlertidigt erhvervsevnetab på 25

svarende til en indtjeningsev-

'på

ca. 200.000 kr. årligt.

Det er efter begrundelsen i· den midlertidige afgørelse vanskeligt at se, hvordan kvinden

skulle være i stand til at oppebære den forudsatte indtjening. Arbejdsskadestyrelsen har

Side 15/21

Kammeradvokaten

23. APRIL 2015

supplerende anført, at kvinden ifølge de lægelige akter nærmest ikke har hvilesmerter, og at

hun kan klare af- og

.påklædning

på sig selv og sit barn, vaske tøj, hænge tøj op, lægge tøj

sammen. Hun har ikke muskelsvind i armen, og det tyder på, at hun faktisk bruger armen,

og at hun ikke har en såkaldt "nul-arm". Hu_ bør derfor kunne anvende armen som støtte-

funktion i arbejdsmæssig henseende og bør kunne varetage et job, hvor højre arm kun skal

bruges i begrænset omfang, eventuelt på lettere neØsat tid.

Vi vurderer, at Arbejdsskadestyrelsens supplerende oplysninger er væsentlige og underbyg-

ger, at den midlertidige afgørelse om erhvervsevnetabet formentlig er fastsat korrekt, men

de fremgår ikke

åf

begrundelsen, og afgørelsen må derfor forventes hjem vist.

Sag nr. 3 -

.kategorien

"hjemvisning": En 57 -årig mand,' der oprindeligt var uddannet som

smed, men som arbejdede som selvlært elektriker. Han faldt og pådrog sig en skade i form

af fraktur i skulder, ruptur af bageste korsbånd

·i

højre knæ og sår på knæet. Han var syge-

meldt i en periode. Han blev herefter arbejdsprøvet hos sin hidtidige arbejdsgiver, men det

endte med en sygemelding af årsager uden relation til arbejdsskaden. Han blev senere af-

skediget og overgik til et ressourceforløb. Han havde en forudbestående forvridningsskade i

nakken med efterfølgende spændingshovedpine samt ryggener og blodpropper i benene.

Han var tillige kr·aftigt overvægtig og fik efter arbejdsskaden søvnapnø.

Manden fik anerkendt skaden som følge af faldet som arbejdsskade. Han blev tilkendt et

varigt men på 12% og et midlertidigt erhvervsevnetab på 50%, svarende til en indtjenings-

evne på ca. 250.000 kr. årligt. Der blev ikke foretaget fradrag for konkurrerende lidelser.

Det er i forhold til begrundelsen i afgørelsen ikke realistisk, at manden med sine funktions-

begrænsninger vil kunne opnå den forudsatte indtjening. Arbejdsskaden udelukker beskæf-

tigelse som både og elektriker og smed, og han er derfor henvist til at finde beskæftigelse

som ufaglært. Arbejdsskadestyrelsen har supplerende anført, at mandens søvnapnø er be-

skrevet som svær, at han kan sove ca. 12 timer i døgnet og falder i søvn umotiveret, bl.a.

under samtaler, at han har fået kørselsforbud, og at han

;har

tiltagende hukommelses- og

koncentrationsbesvær væsentligst på grund af søvnapnøen.

Vi vurderer, at Arbejdsskadestyrelsens supplerende bemærkninger er væsentlige for afgø-

relsen. Mandens erhvervsevnetab på 50

som følge af arbejdsskaden er formentlig korrekt

og ligger i hvert fald inden for

.en

rimelig skønsmargen. Det samlede erhvervsevne.tab er

imidlertid noget højere end 50

som følge af søvnapnøen, men der er ikke anført noget om

fradrag, og det er en væsentlig begrundelsesmangeL Arbejdsskadestyrelsen kan under rets-

sagen påberåbe sig arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, til støtte for et fradrag; og det vil

ifølge den foreliggende retspraksis kunne føre til hjemvisning.

Side 16/21

Kammeradvokaten

23. APRIL 2015

Sag nr. 4 -

kategori~m

"hjemvisning": En 44-årig kvinde med akademisk uddannelse og

ansættelse som projektleder var udsat for trafikulykke og pådrog sig piskesmældslæsion.

Hun blev sygemeldt og genoptog arbejdet delvist, men blev afskediget l

år senere. Et

afklaringsforløb viste en forværring af den helbredsmæssige tilstand ved fremmøde over l

time. Under en rundbordssamtale et halvt år efter afskedigelsen tilkendegav kvinden, at hun

ikke var interesseret i praktik, da hun havde brug for fred og hvile helbredsmæssigt. Hun

fandt, at praktik ville kunne hindre helbredelse. Senere blev der iværksat et 3-måneders

praktikforløb, som viste en 3 x 3 timers arbejdsevne ugentligt.

Kvinden fik anerkendt skaden so

følge af trafikulykken som en arbejdsskade. Hun blev

tilkendt et varigt men på 12 % og et midlertidigt erhvervsevnetab på 65 %, svarende til en

indtjeningsevne på ca. 210.000 kr. årligt, som forsikringsselskabet har påklaget til.

Den midlertidige afgørelse bygger på saglige kriterier. Det følger imidlertid af begrundel-

sen, at kvinden

med

arbejdsskaden skal oppebære en væsentligt højere "timeløn", end hun

gjorde

uden

skaden, og det tyder på, at erhvervsevnetabet konkret er fastsat for lavt. Ar-

bejdsskadestyrelsen har suppleren<;le anført, at oplysningerne i sagen samlet set tyder på, at

tilskadekomne bør kunne arbejde som minimum 15 timer om ugen, og at praktikforløbet

således ikke giver et retvisende billede.

Vi vurderer, at der i afgørelsen også indgår væsentlige overvejelser, som ikke fremgår af

begrundelsen, nemlig at Arbejdsskadestyrelsen bestrider resultatet af praktikforløbet Det er

en væsentlig begrundelsesmangeL Ganske vist tyder de supplerende oplysninger på, at afgø-

relsen er materielt korrekt, men begrundelsesmanglen må forventes at ville føre til en hjem-

visning af sagen.

Sag nr. 5 -kategorien "sagsøgeren medhold": En 34-årig kvinde, der under sit arbejde i et

belastet miljø oplevede episoder og påvirkninger, der medførte udvikling af PTSD og de-

pression. Hun blev sygemeldt og. senere afskediget på grund af helbredsbetinget utjenstdyg-

tighed. Hun kan- ikke tåle at møde op

kommunen for at tale om sin erhvervsmæssige

på

fremtid og kan ikke overskue selv simple opgaver som at købe ind. Der er lægeligt beskre-

---:

vet fare for, at symptomerne udvikler sig til en varig personlighedsændring.

Kvinden fik anerkendt PTSD som erhvervssygdom. Hun blev tilkendt varigt men på 15

og midlertidigt erhvervsevnetab på 50

svarende til en indtjeningsevne pa ca. 200.000 kr.

årligt, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har påklaget.

_Yi vurderer, at kvinden ville·

:fa

medhold i, at der er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen,

fordi hun med sit aktuelt

meg~t

lave funktionsniveau næppe i noget erhverv vil kunne op-

pebære en indtjening svarende til det forudsatte beløb. Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at

sagen på baggrund af ovenstående vil blive genoptaget.

Side 17/21

Kammeradvokaten

23.

APRIL

2015

Vurdering af de i kommissoriet rejste spørgsmål

8.1

Selve afgørelsen om tab

erhvervsevne,

herunder fastsættelse af årsløn

Som det fremgår af overistående gennemgang af undersøgelsens resultater, har vi kun i me-

get begrænset omfang funder grundlag for at anfægte Arbejdsskadestyrelsens fastsættelse af

erhvervsevnetabet Generelt finder vi, at afgørelserne hviler på saglige og relevante overve-

jelser, som inddrager de i sagen foreliggende oplysninger.

De få tilfælde, hvor vi er uenige i. Arbejdsskadestyrelsens vurdering, er alle karakteriseret

ved at omhandle skønsmæssig fastsættelse af erhvervsevnetabet Vi har således i intet til-

fælde fundet anledning til at anfægte beregnede erhvervsevnetabsprocenter.

Vi har ikke fundet tilfælde, hvor der ville være grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadesty-

relsens fastsættelse af årsløn. I enkelte sager mener vi at kunne påvise meget små unøjag-

tigheder i årslønsfastsættelsen, som dog alle er af så beskeden størrelse, at de ingen pråktisk

betydning har for tilskadekomnes erstatning. Vi har ikke fundet fejl i årslønsopgørelsen,

som har betydning for, om tilskadekomnes erhvervsevnetab komrper over eller under 15

som er lovens minimum for, at erstatning ydes.

Sammenholdt med

·resultatet

af 20 14-undersøgelsen er det bemærkelsesværdigt, at vi i intet

tilfælde har fundet betydende metodiske fejl i fastsættelse af tilskadekomnes årsløn. Som

det fremgår af 20 14-undersøgelsen, fandt vi dengang i samlet 16 af 98 sager, at års lønnen

var fastsat under inddragelse af forkerte lønperioder, således at det samlt<de resultat blev

misvisende. Vi har i 20 IS-undersøgelse ikke fundet et eneste tilfælde af inddragelse af irre-

Ievante lønperioder.

8.2

Begrundelsenfor vurderingen af tabet af erhvervsevne

Vi har i tre tilfælde har fundet afgørelserne behæftede med så væsentlige begrundelses-

mangler, at sagerne i tilfælde af domstolsprøvelse må forventes hjemvist til Arbejdsskade-

styrelsen. Fejlene i disse tre hegnindeiser er karakteriseret ved, at de alle vedrører manglen-

de omtale af forhold, som understøtter afgørelsens resultat.

Der er således ikke tale om, at begrundelserne er misvisende eller lægger vægt på irrelevan-

te forhold, men de giver ikke det fulde (nødvendige)-billede af, hvorledes Arbejdsskadesty-

relsen når frem til det konkrete resultat.

Andelen af utilstrækkelige begrundelser udgør således 6

af de undersøgte afgørelser.

Dette er en betydelig fremgang i forhold til 20 14-undersøgelsen, hvor vi konstaterede

mangler vedrørende begrundelserne, der i visse tilfælde var så graverende, at det henstod i

det uvisse, hvorledes Arbejdsskadestyrelsen var nået frem til

d~t

pågældende resultat.

Side 18/21

Kammeradvokaten

23.

APRIL 2015

Det lave antal utilstrækkelige begrundelser er med til at beskrive, at kvaliteten af begrundel-

serne generelt er løftet væsentligt siden 2014-undersøgelsen. Ud over at det statistisk kan

konstateres, at 94

af afgørelserne opfylder det forvaltningsretlige begrundelseskrav, har

vores gennemgang vist, at langt størstedelen af begrundelserne ikke blot opfylder en mini-

mumsstandard for afgørelsens gyldighed, men fremstår som grundige og letforståelige re-

degørelser for, hvorledes Arbejdsskadestyrelsen er nået frem til afgørelsens resultat.

Begrundelsernes generelt høje kvalitet understøtter i sagens natur afgørelsernes materielle

rigtighed, men selv i tilfælde, hvor en adressat for afgørelsen måtte være uenig i udfaldet,

giver en god begrundelse parterne et mere kvalificeret grundlag for at vurdere, om afgørel-

sen bør påklages eller indbringes for retten, når der ikke kan herske tvivl om, hvorledes

resultatet er fremkommet.

I et antal af afgørelserne er begrundelserne af så·god kvalitet, at vi har meddelt Arbejdsska-

destyrelsen, at de pågældende sager kan danne grundlag for fremadrettet "best practice".

I et mindre

ant~l

afgørelser rummer begrundelsen formuleringer, som er sprogligt vanske-

ligt forståelige eller forekommer overflødige i sammenhængen. Endvidere ses i en del afgø-

relser, at eksempelvis oplysninger om retsgrundlaget for erhvervsevnetab og fastsættelse af

årsløn gentages. Der er ikke.tale om begrundelsesmangler, som kan medføre afgørelsernes

ugyldighed, men de pågældende forhold kan skade læsevenligheden.

Begrundelserne for fastsættelse af årsløn indgår ikke som selvstændigt element i vort kom-

missorium, men grundet den nære sammenhæng mellem årslønnen og fastsættelse af er-

hvervsevnetabet har vi fundet det relevant ved bedømmelsen af den samlede begrundelse

også at skele til begrundelsen for årslønsfastsættelsen. Ligeledes på dette punkt er begrun-

delserne generelt af så høj kvalitet, at de ikke nødvendigvis ukomplicerede beregninger, der

ligger til grund for års lønnen; fremstilles på.en overskuelig og forståelig måde.

I et mindre antal sager har vi fundet beregningen af årslønnen materielt korrekt, men opstil-

let på en unødigt kompliceret måde. Der er dog ingen begrundelser, som efterlader tvivl om,

hvorvidt den korrekte metode er anvendt ved fastsættelse af årslønnen.

8.3

Meningsforstyrrendefejl

Meningsforstyrrende fejl er typisk sproglige fejl, herunder skrivefejl, som ikke i sig selv kan

medføre en afgørelses ugyldighed, med mindre de indebærer en materielt væsentlig begrun-

delsesmangel, men som kan gøre det vanskeligt for læseren at forstå afgørelsens resultat

·eller

begrundelse. Vi henregner ikke de ovenfor omtalte, sjældent forekommende vanskeli..:

ge (knudrede) formuleringer til meningsforstyrrende fejl.

Side 19/21

Kammeradvokaten

23; APRIL

201~

Vi har ved 2015-undersøgelsen alene fuhdet meningsforstyrrende fejl i en·af de 50 afgørel-

ser. Dette er en markant forbedring i forhold til 2014-undersøgelsen, hvor der forekom så-

danne fejl i 38 af98 undersøgte sager.

Vurdering af effekten a'f Arbejdsskadestyrelsens initiativer

Resultatet af 20

15-undersøg~ls~n

er sammenlignet med t:esultatet

.af

20 14-undersøgelsen

udtryk for en meget betydelig kvalitetsforbedring, og der er for os at se ikke tvivl om, at det

skyldes de tiltag, som Arbejdsskadestyrelsen iværksatte efter 20 14-:undersøgelsen.

En sammenligning af resultaterne i 2014 og 2015 viser følgende:

Kategori

Arbejdsskadestyrelsen medhold

Usikkert

Hjemvi-

sning

Modpart medhold

2014-undersøgelsen

49%

19%

26%

2015-undersøgelsen

90%

Arbejdsskadestyrelsen er som offentlig forvaltningsmyndighed forpligtet til at træffe rigtige

afgørelser. Det kunne give

.anledning

til at overveje, om kategorien "Arbejdsskadestyrelsen

medhold" i princippet burde omfatte l 00 %af sagerne.

Afgørelser om erhvervsevnetab, særligt når der er tale om midlertidige afgørelser, hvor den

tilskadekomnes erhvervsmæssige situation er uafklaret, indeholder imidlertid et væsentligt

element af skøn. Det vil uanset en tilstrækkelig sagsoplysning aldrig kunne undgås at skøn-

ne forkert i enkelte sager. Hertil kommer, at Arbejdsskadestyrelsen som administrativ før.!.

steinstans·behandler omkring 40.000 nye

arbejdsskades~ger

(55-60.000 sager inkl. sager om

revision og genoptagelse) årligt. Dette kombineret med afgrænsede ressourcer og lovens

krav om, at sagerne frerrimes med en vis hast, gør det umuligt for Arbejdsskadestyrelsen at

tilstræbe en egentlig nulfejlskultur. Dette må også ses i sammenhæng med den ret enkle

rekursadgang til Ankestyrelsen og selvfølgelig muligheden for domstolsprøvelse.

Det kan således konstateres, at der ikke

'blot

er tale om en

relativ

kvålitetsforbedring, men at

den

absolutte

k~alitet,

Arbejdsskadestyrelsen nu præsterer, tillige er meget høj.

Arbejdet med bed.re begrundelser har, ud over at være lykkedes isoleret set, bidraget til aJ-

gørelsernes øgede materielle rigtighed, da arbejdet med at skrive en grundig og sammen-

hængende begrundelse i sagens natur fører den enkelte sagsbehandler gennem de oplysnin-

ger og den vurdering; som skallede frem til det rette resultat.

Side 20/21

Kammeradvokaten

23.

APRIL

2015

Sammenfattende vurderer vi, at

Arbejdssk~destyrelsens

initiativer sioen 2014-undersøgelsen

har haft særdeles god effekt og har medføn et markant både relativt og absolut kvalitetsløft

af styrelsens afgørelser.

I 40 af de 50 sager har den tilskadekomne haft repræsentation, herunder har den tilskade-

komne i 38 sager været repræsenteret af fagforening og/eller advokat.

København, den23. april2015

Kammeradvokaten

v/Henrik Nedergaard Thomsen

-Advokat

Side

21/21