Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 134
Offentligt
Hvordan virker ressourceforløb?
Jobcenter Aarhus
Beskæftigelsesudvalgets høring -
Førtidspensions- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb
15. april 2015
Nanna Dahl
Ressourceforløbsenheden
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 134: Oplægsholdernes præsentationer fra høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb, afholdt den 15. april 2015
Program
•Hvad
er et ressourceforløb
•Organisering
i Aarhus
•Hvad
er tilgangen?
•Case
-Metode
-Progression
-Omstændigheder
– Hvad er i spil?
•Opsummering
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 134: Oplægsholdernes præsentationer fra høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb, afholdt den 15. april 2015
Hvad er et ressourceforløb?
•En
individuel og helhedsorienteret indsats der skal hjælpe sårbare og
udsatte personer videre i livet og ind på arbejdsmarkedet.
•Den
enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for,
hvilke aktiviteter der sættes i gang.
•Ressourceforløbene
vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale
tilbud og sundhedsmæssige tilbud, der bliver kombineret og
koordineret på tværs.
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 134: Oplægsholdernes præsentationer fra høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb, afholdt den 15. april 2015
•
Koordinerende sagsbehandler der skal sikre at alle delplaner
hænger sammen og understøtter hinanden.
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 134: Oplægsholdernes præsentationer fra høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb, afholdt den 15. april 2015
Organisering i Aarhus
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 134: Oplægsholdernes præsentationer fra høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb, afholdt den 15. april 2015
Hvad er vores tilgang til ressourceforløb
•Der
er 7 milliarder mennesker i verden; alle er forskellige.
-Vi mener at hvert enkelt mennesker opfatter og oplever helt individuelt.
-Borgeren er ekspert i eget liv.
-Alle besidder værdier og ressourcer som kan udvikles til at give det enkelte
menneske meningsfyldt indhold i det liv de lever og til det samfund der omgiver
dem
-Hvad er det som giver mening for lige præcis den enkelte borger
•ALLE
er potentielle samarbejdspartnere.
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 134: Oplægsholdernes præsentationer fra høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb, afholdt den 15. april 2015
Case – Morten
ved påbegyndelse af ressourceforløb
•Morten
28 år blev bevilget ressourceforløb i op til 5 års varighed.
-Tidligere forsørget af sygedagpenge/kontanthjælp; siden 2007.
•Morten
er diagnosticeret ADHD og har et misbrug af hash.
•Morten
har et begrænset netværk
•Morten
er bevilget bostøtte fra Voksenhandicap 1�½ time hver 14 dag.
•Morten
har i perioder evnet at etablere energi nok til at deltage i
arbejdsmarkedrettede aktiviteter i afgrænsede perioder.
•Morten
har været afprøvet i interne og eksterne forløb; med og uden bostøtte og
med og uden medicinsk behandling.
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 134: Oplægsholdernes præsentationer fra høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb, afholdt den 15. april 2015
Case – Morten
ved påbegyndelse af ressourceforløb
•Morten
har haft størst arbejdsevne i forløb, hvor der var en støtteperson tilknyttet ,
som havde meget intensiv kontakt med Morten.
Støttepersonen var bærende i forhold til at opretholde Mortens struktur i hverdagen
og som problemknuser i Morten liv.
Når en så intensiv indsats ikke længere var tilgængelig, brød Mortens struktur
sammen og dermed også det arbejdsmarkedrettede fokus og indsatsen.
Morten har, i ca. 2 måneder sammenlagt, formået at opretholde stabilitet i en 15
timers arbejdsuge.
Psykiater, sociallæge og psykolog har vurderet, at der ikke er uudnyttede
behandlingsmuligheder og at tilstanden er stationær.
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 134: Oplægsholdernes præsentationer fra høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb, afholdt den 15. april 2015
Case – Indsats i ressourceforløb
•Bostøtte
– 1�½ timer ugentligt.
•Træning
med mentor
•Samtale
med koordinerende sagsbehandler hver 14. dag.
•Ny
psykologisk vurdering på baggrund af psykologisk samtaleforløb
•Samtale
med misbrugsbehandler
Forløb i misbrugsbehandlingen
•Foreningsengagement.
•Samtaler
med virksomhedskonsulent (Fleksjobområdet) – Generel orientering om
”små” fleksjob og indkomstmulighederne.
•Arbejdsevneafklaring
med håb om fleksjob.
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 134: Oplægsholdernes præsentationer fra høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb, afholdt den 15. april 2015
Koordinering:
Koordinerende sagsbehandlers rolle
er at samle samarbejdsparter, skabe
sammenhæng i indsatserne og
fastholde sammenhæng i indsats og
forløb.
Samarbejde
Borgerens udvikling:
Stor koordineringsopgave:
Tanke om fælles opgave skal
formidles og iværksættes
Netværksdannelse:
Hvem er involveret og hvem skal
inddrages?
Første møde:
Utilfreds med afgørelsen om ressourceforløb
(ønske: pension) Intet håb om forbedring. Kan
ikke se mulighed for udvikling af ressourcer.
Positiv og meget overrasket over at blive mødt
på sin interesse (MMA)
Stort koordinerings ansvar:
Afklaring ifht. om indsatser svarer
overens med behov – stort behov
for kontakt med samarbejdsparter
pga. borgers udtryk for utilfredshed
med andres indsatser.
Splitting:
Beklager sig til andre end selve
personen.
Har fået glæde og indhold i hverdagen. Gode
dage tydeliggør, hvor indholdsløse de andre
dage er. Lever for dagene i klubben.
Indsatsmæssigt bidrager sagsbehandler,
bostøtte og mentor. Borgeren har intet fokus
på egen indsats.
Ønske om at få mere indhold i
hverdagen/deltage mere i det som føles godt –
Egen refleksion ifht betydning af hashmisbrug–
handler ved at tage imod misbrugsbehandling
og er vedholdende. Stiller store krav til andre.
Føler ensomhed, manglende evne til selv at
yde.
Konfronterende møder med fokus på egen
indsats fører til øget frustration. Støtte ophører
delvist (mentor+ hjælp til betaling af
kontingent) – tager selv ansvar og mestrer
opgaven. (arbejder sig til kontingent og er
blevet en del af klubben
)
Stort koordineringsbehov:
Fælles supervision iværksættes
mhp. at styrke ”fælles opgave”.
Fokus på kerneopgaver og splitting.
Splitting:
Beklager sig over at andre ikke yder nok, ikke
er gode nok, men ikke til selve personen.
Supervision med involverede
samarbejdsparter: koordinerende
sagsbehandler, bostøtte, misbrugsbehandler
og mentor
Fælles front.
Lavt koordineringsbehov:
Fælles front.
Fælles strategi for samarbejdet.
Fastholder kerneområder og retter
fokus på egen indsats.
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 134: Oplægsholdernes præsentationer fra høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb, afholdt den 15. april 2015
Opsummering
•Vi
skal huske hvad ressourceforløbet er!
•Borgerens
mål er styrende for indsatsen!
•En
helt konkret, individuel og koordineret indsats!
•Fokus
på Det Hele Liv!
•Hele
verden er potentiel samarbejdspartner!
-Intet
skal i udgangspunktet afvises som mulighed.
•Alle
har værdi og ønsker at være en del af et fællesskab!
•Loven
er vores ven!
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 134: Oplægsholdernes præsentationer fra høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb, afholdt den 15. april 2015
Hvordan virker ressourceforløb?
Jobcenter Aarhus
Slut