Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 121
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Fremsendelse af Danmarks nationale reformprogram 2015
Til udvalgets underretning fremsendes Danmarks nationale reformprogram 2015,
der er udarbejdet som led i det europæiske semester og Europa 2020-strategien.
Det europæiske semester udgør rammen for de økonomisk-politiske samarbejds-
processer i EU og skal blandt andet ses i sammenhæng med Europa 2020-
strategien, der blev vedtaget på mødet i Det europæiske Råd den 17. juni 2010 til
afløsning for Lissabon-strategien, EU´s tidligere strategi for vækst og beskæftigel-
se.
I henhold til det europæiske semester skal medlemslandene hvert år i april aflevere
et nationalt reformprogram. Det gælder også for det femte europæiske semester i
2015.
Det nationale reformprogram for 2015 redegør for Danmarks opfølgning på EU’s
tre landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2014. Anbefalingerne fokuserede
på behovet for at sikre holdbare og vækstfremmende offentlige finanser, at forbed-
re mulighederne for beskæftigelse og uddannelse for personer på kanten af ar-
bejdsmarkedet samt øge konkurrencen.
Programmet redegør ligeledes for den nationale udmøntning af EU's vækststrategi
(Europa 2020), og fokuserer på de danske EU-mål og tiltag, der bidrager til opfyl-
delsen af fem overordnede mål på EU-niveau for hhv. beskæftigelse, forskning og
udvikling, klima og energi, uddannelse samt social inklusion i 2020.
Interesseorganisationer og repræsentanter for lokale og regionale myndigheder, der
alle indgår i Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien, er blevet hørt og har haft
mulighed for at afgive bemærkninger til udkastet som så vidt muligt er indarbejdet.
Danmarks nationale reformprogram fremsendes til EU-Kommissionen og offent-
liggøres på ØIM’s hjemmeside fredag den 27. marts. Reformprogrammet er klau-
suleret til offentliggørelsestidspunktet.
27-03-2015
Sagsnr. 2015 - 76
Med venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen