PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 120
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og

lov om ferie

(Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom, m.v.)

§1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 8, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Der er dog for sygemeldte med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b fastsat regler om

opfølgningen i § 10 a.«

Efter § 10 indsættes:

»§

10 a.

Kommunen skal i sager om sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom med ret til

sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b følge op i sygedagpengesagen efter reglerne i kapitel 6.

Opfølgningen tilrettelægges i lighed med øvrige sygedagpengesager under hensyntagen til den

enkelte sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredsforhold, herunder til om den sygemeldte er

omfattet af ordningen med opfølgning uden kontakt (standby) efter § 13 b, stk. 5.

Stk. 2.

Opfølgning tilrettelægges dog således, at kommunen i disse sager hverken skal indhente

1) et oplysningsskema efter § 11, hvis den enkelte sag er tilstrækkeligt belyst i forhold til

kommunens visitation og opfølgning, eller

2) en lægeattest efter § 11 a med lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at

arbejde og eventuelle skånebehov, hvis sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst, eller hvis der

alene er behov for lægelige oplysninger om, hvorvidt der er tale om en livstruende, alvorlig

sygdom.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen, herunder om

udsendelse af oplysningsskema og tilvejebringelse af lægeattest, i sager om sygemeldte med

livstruende, alvorlig sygdom.«

§ 13 b, stk. 4, nr. 1,

indsættes efter »delvis«: »eller forventes enten at være fuldt raskmeldt og på

vej tilbage i job eller at gå på barsel inden for 4 uger«.

§ 24 a, stk. 1,

indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », jf. dog stk. 6«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 24 a

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

I perioden 1. juli 2015 – 31. december 2016 kan en person, der er omfattet af stk. 1, i stedet

vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en

livstruende, alvorlig sygdom.«

Efter § 24 a indsættes:

»§

24 b.

I perioden 1. juli 2015 – 31. december 2016 kan en person, der er i jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vælge at

overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en

livstruende, alvorlig sygdom. Det er en betingelse, at personen opfylder beskæftigelseskravet for ret

til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden

skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.

§ 24 c.

Retten til sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere efter § 24 a, stk. 6, indtræder efter

reglerne i § 33. Retten til sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende efter § 24 a, stk. 6,

indtræder fra første fraværsdag.

Stk. 2.

Retten til sygedagpenge fra kommunen efter § 24 b indtræder den dag, hvor en læge

vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at personen

anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter den lægelige vurdering. Indgives anmodningen

senere, indtræder retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen indgives.

Stk. 3.

Udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b ophører efter udløbet af den

kalendermåned, hvor en læge har vurderet at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig

sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er

livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12

b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for personer, der den 1. januar 2017

fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregningen af sygedagpenge for personer, der

får ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b.«

§2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014, som

blandt andet ændret ved § 2 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, og senest ved § 28 i lov nr. 174 af 24.

februar 2015, foretages følgende ændringer:

§ 2, nr. 14,

indsættes som

2. pkt.:

»Dette gælder også personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under

jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter.«

§ 68 a, stk. 9,

indsættes som

3. pkt.:

»Der kan alene gives ressourceforløb frem til det tidspunkt, hvor personen når

folkepensionsalderen.«

§ 68 d, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»En person, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men hvor retten til

sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 3, i lov om sygedagpenge, enten fordi personen ikke

længere har en livstruende, alvorlig sygdom, eller fordi personen fra den 1. januar 2017 ikke kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modtage sygedagpenge efter denne ordning, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af

sygedagpengene.«

§ 68 d, stk. 3,

indsættes efter »Stk. 2 finder ikke anvendelse,«: »når fuld raskmelding forventes

inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og«.

§ 68 d, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Et jobafklaringsforløb ophører på det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.«

§ 68 d

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Et jobafklaringsforløb ophører, når en person med livstruende, alvorlig sygdom overgår til

at modtage sygedagpenge efter § 24 b i lov om sygedagpenge.«

§ 68 f

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Når fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til

jobafklaringsforløb, og der ikke allerede er iværksat en tværfaglig indsats som led i

sygedagpengeforløbet, kan kommunen ud fra en konkret vurdering beslutte, om der skal gives en

beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 eller

virksomhedspraktik efter kapitel 11.«

§3

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v. foretages følgende ændring:

§ 9, stk. 2,

indsættes efter »jobafklaringsforløb,«: »når borgeren forventes fuldt raskmeldt inden

8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og«.

§4

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.1193 af 13. november 2014, som ændret ved

lov nr. 1367 af 16. december 2014, § 3 i lov nr. 1486 af 23. december 2014, § 2 i lov nr. 1487 af 23.

december 2014, lov nr. 1521 af 27. december 2014, § 1 i lov nr. 1522 af 27. december 2014, lov nr.

53 af 27. januar 2015 og § 27 i lov nr. 176 af 24. februar 2015, foretages følgende ændring:

I § 69 j, stk. 5,

indsættes som

3. pkt.:

»Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger før modtageren af ressourceforløbsydelse er

begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende

gælder for eventuel udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et

jobafklaringsforløb.«

§5

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013, som blandt andet ændret ved § 3 i

lov nr. 790 af 28. juni 2013, lov nr. 1368 af 16. december 2014 og senest ved § 29 i lov nr. 174 af

24. februar 2015, foretages følgende ændring:

§ 34 b, stk. 3,

indsættes efter »kontantydelse,«: »ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp,”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 5 træder i kraft den 1. maj 2016.

§7

Stk. 1.

§ 24 b, som affattet ved § 1, nr. 6, finder ligeledes anvendelse for en person i et

jobafklaringsforløb, som forud for lovens ikrafttræden af en læge har fået konstateret en livstruende,

alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at personen på ikrafttrædelsestidspunktet opfylder

beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen, jf. §§ 32, 34 eller 42 i lov om

sygedagpenge, og af en læge vurderes fortsat at have en livstruende, alvorlig sygdom. Personen skal

anmode om sygedagpenge senest den 1. september 2015 for at overgå til at modtage sygedagpenge

med virkning fra den 1. juli 2015. Kommunen skal senest den 1. juli 2015 vejlede personer på

jobafklaringsforløb om muligheden i § 24 b for at overgå til sygedagpenge.

Stk. 2.

Sager, som efter § 68 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal behandles i

rehabiliteringsteam inden 4 uger efter overgang til jobafklaringsforløb, og som den 1. juli 2015

endnu ikke har været behandlet i teamet, er omfattet af lovforslagets § 2, nr. 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Baggrund

1.2. Elementer i lovforslaget

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ret til sygedagpenge for personer, som på første sygefraværsdag er omfattet af

tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge og som har en livstruende, alvorlig sygdom

2.1.1. Gældende regler

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.1.2.1. Sygedagpengelovens grundlæggende betingelser, herunder bl.a. beskæftigelseskravet og

kravet om uarbejdsdygtighed, skal være opfyldt

2.1.2.2. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation

2.1.2.3. Tidspunktet for retten til sygedagpenge

2.1.2.4. Beregning af sygedagpengene

2.1.2.5. Anmeldelse af sygdom

2.1.2.6. Opfølgning m.v.

2.1.2.7. Ophør af retten til sygedagpenge

2.2. Ret til sygedagpenge for personer, som er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og

som får en livstruende, alvorlig sygdom

2.2.1. Gældende regler

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.2.2.1. Sygedagpengelovens grundlæggende betingelser, herunder bl.a. beskæftigelseskravet og

kravet om uarbejdsdygtighed, skal være opfyldt

2.2.2.2. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation

2.2.2.3. Tidspunktet for retten til sygedagpenge

2.2.2.4. Beregning af sygedagpengene

2.2.2.5. Opfølgning m.v.

2.2.2.6. Ophør af retten til sygedagpenge

2.3. Personer som forventes raskmeldte inden 8 uger regnet fra overgang til jobafklaringsforløb,

skal ikke i rehabiliteringsteamet

2.3.1. Gældende regler

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Opfølgningssamtale kan ske telefonisk, digitalt eller skriftligt når borgeren forventes enten at

være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller at gå på barsel indenfor 4 uger

2.4.1. Gældende regler

2.4.2. Den foreslåede ordning

2.5. Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb

2.5.1. Gældende ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5.2. Den foreslåede ordning

2.6 Præciseringer i reglerne om jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, herunder regler

om ressourceforløbsydelse

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Den foreslåede ordning

2.7. Forholdet til frikommuneforsøgene

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti),

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18.

december 2013 forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for

sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.

Som opfølgning på reformen har aftalepartierne besluttet at udvide muligheden for, at personer med

en livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge.

1.1. Baggrund

Med reformen blev den gældende forlængelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, i sygedagpengeloven

ændret, idet forlængelsesmuligheden ikke kun skulle være begrænset til personer med en

livstruende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig

sygdom i tidligere sygdomsfaser, dvs. personer, for hvem man ikke har klarhed over, hvilket forløb

sygdommen vil få.

Aftalepartierne bag sygedagpengereformen har efterfølgende gennemført en ændring i

sygedagpengeloven ved § 4, nr. 1 i lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform

af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed

og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.). Ved ændringen blev indsat § 24 a i

sygedagpengeloven, som sikrer, at personer, der bliver syge igen efter en kortere periode som

raskmeldte, og som har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående

kalendermåneder, og som opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen, får ret til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

1.2. Elementer i lovforslaget

Med dette lovforslag foreslås det at ændre reglerne for personer, som får en livstruende, alvorlig

sygdom, således at:

- en person, som har en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet

overfor kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen, uanset om personen på første

fraværsdag har modtaget sygedagpenge i en periode på mere end 22 uger inden for de 9

forudgående kalendermåneder.

- en person, der er overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som

under jobafklaringsforløbet får en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder

beskæftigelseskravet overfor kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen.

Som det fremgår, er det i begge tilfælde en betingelse, at personen opfylder beskæftigelseskravet for

ret til sygedagpenge fra kommunen. Det er endvidere en betingelse, at en læge har vurderet, at

personen har en livstruende, alvorlig sygdom.

Det foreslås, at reglerne indføres som en midlertidig ordning, der løber fra den 1. juli 2015 til den

31. december 2016. Det gør det muligt i sommeren 2016 at kvalificere et skøn over målgruppens

størrelse, og vil kunne danne grundlag for en drøftelse af, om ordningen skal gøres permanent.

Lovforslaget indeholder herudover forslag til enkelte tilføjelser til og præciseringer af bestemmelser

i lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om en aktiv socialpolitik og lov om ferie. Det

foreslås her, at:

- det tilføjes, at kommunen ud fra en konkret vurdering skal fastlægge, om der skal gives en

beskæftigelsesrettet indsats for personer, som har fået et jobafklaringsforløb, som forventes

fuldt raskmeldt inden 8 uger regnet fra overgangen til jobafklaringsforløbet, og for hvem der

ikke allerede er iværksat en tværfaglig indsats som led i et sygedagpengeforløb.

- det tilføjes, at kommunens opfølgning skal kunne ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når

den sygemeldte forventes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller at gå på

barsel inden for 4 uger.

- det tilføjes, at antallet af dage med ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp skal trækkes

fra antallet af dage med evt. uhævede feriepenge ved en udbetaling af feriepenge efter

ferieårets udløb.

- det præciseres, at hverken ressourceforløb eller jobafklaringsforløb kan gives ud over det

tidspunkt, hvor en person har nået folkepensionsalderen.

- det præciseres, at der alene skal ske fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter, der

vedrører perioder, hvor personen er overgået til et jobafklaringsforløb.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ret til sygedagpenge for personer, som på første sygefraværsdag er omfattet af

tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som har en livstruende, alvorlig

sygdom

2.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når

der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk.

1, i lov om sygedagpenge. Det betyder, at en person, der på første fraværsdag er omfattet af denne

tidsbegrænsning, ikke er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende

opfylder lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.

Ved § 4 i lov nr. 1486 af 23. december 2014 blev § 24 a indsat i sygedagpengeloven. Derved er det

sikret, at personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis

de havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, får ret til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og § 66 i lov om aktiv socialpolitik.

Bestemmelsen omfatter de personer, der på første sygefraværsdag opfylder betingelserne i

sygedagpengeloven for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder et af beskæftigelseskravene i

lovens kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige

erhvervsdrivende.

Der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden i de første 30 fraværsdage,

uanset at den sygemeldte ikke er fri af tidsbegrænsningen på 22 uger i de 9 forudgående

kalendermåneder. Denne ret forudsætter, at beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren samt

lovens øvrige betingelser er opfyldt.

Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at personen skal have en individuelt tilpasset og

helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger, behov og

helbredstilstand. Sigtet med jobafklaringsforløbet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal bringe personen i arbejde eller i gang med en uddannelse. Jobafklaringsforløbet kan bestå af

tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor

efter kapitel 9 b -12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt indsats efter anden lovgivning,

herunder efter sundhedsloven og serviceloven. Hvis personen er i et ansættelsesforhold,

tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med

inddragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbagevenden til jobbet.

Den tværfaglige indsats gives på baggrund af en indstilling fra rehabiliteringsteamet. Til brug for

rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder den koordinerende sagsbehandler og

personen rehabiliteringsplanens forberedende del med oplysninger om beskæftigelsesmål,

personens ressourcer, udfordringer og de lægelige oplysninger. Personen og den koordinerende

sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møde om personens sag. Efterfølgende udarbejder

den koordinerende sagsbehandler og personen rehabiliteringsplanens indsatsdel, som indeholder

personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for hvilke indsatser fra de forskellige

forvaltninger, der skal iværksættes for at bringe den enkelte person i et ressourceforløb tættere på

arbejdsmarkedet.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås - som en midlertidig ordning i perioden fra 1. juli 2015 til 31. december 2016 - at

personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de havde

været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som har en livstruende,

alvorlig sygdom, får ret til at vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen i stedet for et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Forslaget omfatter således udelukkende personer, der er omfattet af § 24 i lov om sygedagpenge.

Det betyder, at personer omfattet af § 25 i lov om sygedagpenge – herunder personer, der har nået

folkepensionsalderen og personer, der modtager førtidspension - ikke er omfattet af forslaget,

ligesom de ikke var omfattet af sygedagpengereformens bestemmelse om ret til et

jobafklaringsforløb.

2.1.2.1. Sygedagpengelovens grundlæggende betingelser, herunder bl.a. beskæftigelseskravet og

kravet om uarbejdsdygtighed, skal være opfyldt

For at den sygemeldte kan overgå til sygedagpenge fra kommunen, skal sygedagpengelovens

grundlæggende regler være opfyldt. Det betyder, at beskæftigelseskravet i §§ 32, 34 eller 42 i lov

om sygedagpenge skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor en læge vurderer, at personen har en

livstruende, alvorlig sygdom.

Beskæftigelseskravet for en lønmodtager kan efter § 32 i lov om sygedagpenge opfyldes ved at

personen:

1) er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer, inden for de seneste 6 afsluttede

kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i

mindst 40 timer i hver måned (løntimer, timer med ferie med løn/feriegodtgørelse, timer med syge-

og barselsdagpenge og timer med a-dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse tæller med ved

opgørelsen af de 240 timer),

2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge

eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders

varighed,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller

5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelseskravet for en selvstændig erhvervsdrivende kan efter § 42 i lov om sygedagpenge

opfyldes ved, at personen inden for de seneste 12 måneder har udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet.

Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige

arbejdstid. Hvis virksomheden har været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med

forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

En selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed

efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke opfylde beskæftigelseskravet i § 42,

stk. 1, i lov om sygedagpenge for at have ret til sygedagpenge.

Endelig vil beskæftigelseskravet være opfyldt i de tilfælde, hvor en person pådrager sig en

arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringslovgivningen.

Ud over betingelsen om, at beskæftigelseskravet skal være opfyldt, er det et helt grundlæggende

krav, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge.

2.1.2.2. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation

Det er et krav, at en læge har vurderet, at sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i sygedagpengeloven ved § 1, nr. 28, i lov nr. 720

af 27. juni 2014, som udmønter sygedagpengereformen. Den dagældende forlængelsesregel i § 27,

stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den

sygemeldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for

udtømt. Bestemmelsen blev udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den

sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen med ændringen er, at

forlængelsesmuligheden ikke kun – som tidligere – skal være begrænset til personer med en

livstruende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig

sygdom i tidligere sygdomsfaser. Det vil sige også personer, for hvem man ikke har klarhed over,

hvilket forløb sygdommen vil få.

Som det fremgår af bemærkningerne i lovforslag (L 194), skal kommunens afgørelse om

forlængelse af sygedagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig sygdom ske på baggrund

af en konkret, individuel lægelig vurdering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom.

Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En

kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksempel på diagnoser og

sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes

sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser.

2.1.2.3. Tidspunktet for retten til sygedagpenge

Det foreslås, at de almindelige regler i § 33 i lov om sygedagpenge om, hvornår en lønmodtager har

ret til sygedagpenge fra kommunen, ligeledes skal finde anvendelse for personer med livstruende,

alvorlig sygdom. Det vil sige:

1) fra lønmodtagerens første fraværsdag,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter

kapitel 10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,

3) fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig

arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen efter § 62, stk.

3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er ophørt, eller

4) fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det

beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås, at for selvstændige erhvervsdrivende skal der være ret til sygedagpenge fra kommunen

fra første fraværsdag.

2.1.2.4. Beregning af sygedagpengene

Det foreslås, at beregningen af sygedagpenge i det nye sygeforløb sker efter de gældende

beregningsregler i kapitel 17-18 i lov om sygedagpenge og kapitel 5-8 i bekendtgørelse om

opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. For lønmodtagere, der har

været raskmeldt og i arbejde (herunder fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats), skal beregningen således som udgangspunkt ske på grundlag af det

ugentlige timetal under sygefraværet og af timefortjenesten i de seneste 3 afsluttede

kalendermåneder. For en person, der er ansat i fleksjob inden 1. januar 2013, beregnes på grundlag

af det timetal, der er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.

For lønmodtagere, der har været ansat i mindre end 8 uger hos den aktuelle arbejdsgiver, oplyser

arbejdsgiver den aftalte løn til brug for kommunens opgørelse af timefortjeneste, jf.

bekendtgørelsens § 6, stk. 5.

For ledige, der har været raskmeldt, udgør sygedagpengene efter § 51 i lov om sygedagpenge som

udgangspunkt samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller

midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis personen ikke havde været syg.

For selvstændige er der ret til sygedagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden,

som udgangspunkt ud fra årsopgørelsen for det seneste regnskabsår. For en person, der opfylder det

særlige beskæftigelseskrav i § 34 i lov om sygedagpenge (om at have pådraget sig en arbejdsskade)

- men hvor personen ikke er fuldt ud beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller normalt er

uden erhvervsmæssig beskæftigelse, bliver den indtægt, sygedagpengene beregnes efter, ifølge § 48

i lov om sygedagpenge fastsat efter et skøn.

Lønmodtagere, der har været raskmeldt og i arbejde (herunder fleksjob efter § 70 c i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats), vil ikke altid have nået at få løn i 3 afsluttede kalendermåneder inden

den nye sygemelding, eller være nyansatte hos en ny arbejdsgiver.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om beregningen

af sygedagpenge for personer, der får ret til at vælge at modtage sygedagpenge i stedet for

ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Hjemlen vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for lønmodtagere, der er

nyansatte, eller som ikke har nået at få løn i 3 afsluttede kalendermåneder inden den nye

sygemelding, beregnes sygedagpengene ud fra oplysninger fra arbejdsgiver om timefortjenesten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.2.5. Anmeldelse af sygdom

Det foreslås, at anmeldelsen af det nye sygefravær skal ske efter de gældende anmeldelsesregler i

kapitel 12 i lov om sygedagpenge. Det skyldes, at der er tale om en ny sygemelding efter en periode

som raskmeldt.

2.1.2.6. Opfølgning m.v.

Det foreslås, at kommunen også i sager om sygemeldte med en livstruende, alvorlig sygdom, som

vælger at modtage sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,

skal tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb med visitation og

samtaler.

Under hensyn til sagernes særlige karakter med livstruende, alvorlig sygdom og med et

længerevarende forudgående forløb med sygedagpengeopfølgning foreslås det, at kommunen i

opfølgningen kan vælge ikke at indhente oplysningsskema fra den sygemeldte, hvis den enkelte sag

er tilstrækkeligt belyst til kommunens opfølgning. Det foreslås endvidere, at kommunen kan vælge

ikke at indhente lægeattesten til brug for den første samtale, hvis sagen er tilstrækkeligt lægeligt

belyst, eller hvis der alene er behov for lægelige oplysninger om, hvorvidt der er tale om en

livstruende, alvorlig sygdom.

Det foreslås, at opfølgningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte sygemeldtes

forudsætninger, behov og helbredsforhold. Det vil derfor også bero på en konkret vurdering i den

enkelte sag, om der skal iværksættes en beskæftigelsesrettet eller tværfaglig indsats. Det

forudsættes, at hovedparten af de sygemeldte af helbredsmæssige grunde ikke vil kunne deltage i en

beskæftigelsesrettet indsats. Der skal dog være fokus på at støtte de sygemeldte, der på trods af

livstruende, alvorlig sygdom fastholder en tilknytning til deres arbejde evt. med ganske få timers

arbejde.

Sygemeldte med sygdom, som er medtaget på nedenstående diagnoseliste, har efter gældende regler

ret til at vælge, om de vil anmode om at blive omfattet af den særlige standby-ordning, hvor

kommunens opfølgning kan ske uden kontakt til den sygemeldte. Opfølgningen sker således uden

samtale og kontakt i øvrigt til den sygemeldte, og der gives heller ikke beskæftigelsesrettede tilbud.

Opfølgningen sker på baggrund af sagens oplysninger, og kommunen indhenter de lægelige

oplysninger i form af journaloplysninger eller en lægeattest uden konsultation.

Ordningen er beregnet til situationer med alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er

hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Følgende sygdomme er

omfattet af diagnoselisten:



Kræft - eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft



Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion



Hjertestop med efterfølgende hjerneskade



Sværere hjertesvigt



Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, f.eks. hjerteindgreb



Hjerneblødning eller blodprop i hjernen



Amyotrofisk lateralsklerose



AIDS i udbrud



Større organtransplantationer



Svære psykoser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning.

Diagnoselisten er ikke udtømmende.

2.1.2.7. Ophør af retten til sygedagpenge

Formålet med den midlertidige ordning er at sikre, at personer som får en livstruende, alvorlig

sygdom får ret til sygedagpenge. Det foreslås, at retten til sygedagpenge ophører efter udløbet af

den indeværende kalendermåned, hvor en læge har vurderet, at personen ikke længere har en

livstruende, alvorlig sygdom. Hvis personen på dette tidspunkt fortsat er uarbejdsdygtig på grund af

sygdom, vil der være ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Personen er dermed i

tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det samme forsørgelsesgrundlag, som en person, der

ikke havde en livstruende, alvorlig sygdom på sin første nye sygedag.

Da § 24 a ikke omfatter personkredsen i lovens § 25 – herunder personer, der har nået

folkepensionsalderen og personer, der modtager førtidspension – betyder det, at disse personer ikke

har ret til sygedagpenge efter § 24 b. Hvis en person, der er berettiget til sygedagpenge efter § 24 b

bliver førtidspensionist eller når folkepensionsalderen, vil personen være omfattet af reglerne i § 25

og således ikke længere være berettiget til sygedagpenge.

Idet der med forslaget er tale om en midlertidig periode for ret til sygedagpenge, som udløber den

31. december 2016, foreslås det, at sygemeldte, der efter forslaget får ret til at modtage

sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, den 1. januar 2017

overgår til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Derved sikres, at formålet med den midlertidige ordning imødekommes, og at personen stilles

ydelsesmæssigt som før den foreslåede midlertidige ordning.

2.2. Ret til sygedagpenge for personer, som er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og

som får en livstruende, alvorlig sygdom

2.2.1. Gældende regler

Sygemeldte, som deltager i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har efter de gældende

regler ikke ret til at kunne overgå til sygedagpenge.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås - som en midlertidig ordning i perioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2016 -

at en person, som er i et jobafklaringsforløb, og som får en livstruende, alvorlig sygdom, får ret til at

vælge at overgå til at modtage sygedagpenge, såfremt personen opfylder beskæftigelseskravet for

ret til sygedagpenge fra kommunen.

2.2.2.1. Sygedagpengelovens grundlæggende betingelser, herunder bl.a. beskæftigelseskravet og

kravet om uarbejdsdygtighed, skal være opfyldt

For at den sygemeldte kan overgå til sygedagpenge fra kommunen, foreslås det, at

sygedagpengelovens grundlæggende regler skal være opfyldt. Det betyder, at beskæftigelseskravet i

§§ 32, 34 eller 42 i lov om sygedagpenge skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor en læge vurderer,

at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.

Beskæftigelseskravet for en lønmodtager kan efter § 32 i lov om sygedagpenge opfyldes ved, at

personen:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer, inden for de seneste 6 afsluttede

kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i

mindst 40 timer i hver måned (løntimer, timer med ferie med løn/feriegodtgørelse, timer med syge-

og barselsdagpenge og timer med a-dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse tæller med ved

opgørelsen af de 240 timer),

2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge

eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders

varighed,

4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller

5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelseskravet for en selvstændig erhvervsdrivende kan efter § 42 i lov om sygedagpenge

opfyldes ved, at personen inden for de seneste 12 måneder har udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet.

Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige

arbejdstid. Hvis virksomheden har været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med

forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

En selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed

efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke opfylde beskæftigelseskravet i § 42,

stk. 1, i lov om sygedagpenge for at have ret til sygedagpenge.

Endelig vil beskæftigelseskravet være opfyldt i de tilfælde, hvor en person pådrager sig en

arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringslovgivningen.

Ud over betingelsen om, at beskæftigelseskravet skal være opfyldt, er det et helt grundlæggende

krav, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge.

2.2.2.2. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation

Det er et krav, at der foreligger lægelig dokumentation for, at sygemeldte har en livstruende,

alvorlig sygdom.

Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i sygedagpengeloven ved § 1, nr. 28, i lov nr. 720

af 27. juni 2014, som udmønter sygedagpengereformen. Den dagældende forlængelsesregel i § 27,

stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den

sygemeldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for

udtømt. Bestemmelsen blev udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den

sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen med ændringen er, at

forlængelsesmuligheden ikke kun – som tidligere – skal være begrænset til personer med en

livstruende sygdom i terminalfasen, men også skal omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig

sygdom i tidligere sygdomsfaser. Det vil sige også personer, for hvem man ikke har klarhed over,

hvilket forløb sygdommen vil få.

Som det fremgår af bemærkningerne i lovforslag (L 194), skal kommunens afgørelse om

forlængelse af sygedagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig sygdom ske på baggrund

af en konkret, individuel lægelig vurdering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom.

Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksempel på diagnoser og

sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes

sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser.

2.2.2.3. Tidspunktet for retten til sygedagpenge

Det foreslås, at der er ret til sygedagpenge fra kommunen fra det tidspunkt, hvor personen af en

praktiserende eller anden behandlende læge vurderes at have en livstruende, alvorlig sygdom. Dette

gælder såvel for lønmodtagere som for selvstændige erhvervsdrivende.

2.2.2.4. Beregning af sygedagpengene

Det foreslås, at for personer, der får ret til at komme tilbage til sygedagpenge fra et

jobafklaringsforløb, skal beregningen af sygedagpenge i det nye sygeforløb som udgangspunkt ske

efter de gældende beregningsregler i lovens kapitel 17-18 og bekendtgørelsens kapitel 5-8, jf.

ovenfor under 2.1.2.4.

Lønmodtagere, der får ret til at komme tilbage til sygedagpenge fra jobafklaringsforløb, vil i nogle

tilfælde have få/færre løntimer end de havde tidligere. Hvis det nuværende timetal lægges til grund

for beregningen af sygedagpenge i det nye sygedagpengeforløb, kan de dermed få udbetalt

sygedagpenge ud fra et lavt/lavere timetal end under deres sidste sygedagpengeforløb. Hvis en

person f.eks. har genoptaget arbejdet delvist med 10 timer pr. uge, og derudover er i

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil personen opfylde beskæftigelseskravet, men har

kun ret til sygedagpenge for 10 timer pr. uge.

En person, der fortsat er ansat i sit fleksjob, men som er i jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse og ikke modtager løn eller sygedagpenge fra sin arbejdsgiver, vil opfylde

beskæftigelseskravet (fordi vedkommende er ansat i fleksjob), men vil ikke have et aktuelt

beregningsgrundlag i forhold til sygedagpenge.

Selvstændige, der er eller har været helt eller delvist i jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, vil som udgangspunkt have haft en lavere indkomst i perioder med

ressourceforløbsydelse. Hvis sygedagpengene beregnes ud fra deres seneste indkomstgrundlag, kan

de derfor få udbetalt sygedagpenge ud fra et lavt/lavere indkomstgrundlag end i deres sidste

sygedagpengeforløb.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om beregningen

af sygedagpenge for personer, der får ret til at komme tilbage til sygedagpenge fra

jobafklaringsforløb.

Hjemlen vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for lønmodtagere, hvor det

ugentlige timetal er lavere end i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen, lægges

timetallet under det sygeforløb, hvor personen sidst fik udbetalt sygedagpenge fra kommunen, til

grund for beregningen af sygedagpenge. Det gælder også for lønmodtagere i fleksjob efter § 70 c i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For lønmodtagere ansat i et fleksjob før 1. januar 2013, beregnes sygedagpenge på grundlag af det

timetal, der er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For personer i fleksjob, som ikke har en aktuel indkomst fra arbejdsgiveren, vil hjemlen desuden

kunne anvendes til at fastsætte regler om, at sygedagpengene beregnes ud fra det samme

beregningsgrundlag som i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen.

Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for selvstændige, hvor

indkomstgrundlaget er lavere end i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen, lægges i

stedet indkomstgrundlaget fra det sygeforløb, hvor personen sidst fik udbetalt sygedagpenge fra

kommunen, til grund for beregningen i det nye sygedagpengeforløb. Det gælder uanset, om den

selvstændige får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.2.2.5. Opfølgning

Det foreslås, at kommunen også i sager om sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom, som

vælger at modtage sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,

skal tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb med visitation og

samtaler.

Under hensyn til sagernes særlige karakter med livstruende, alvorlig sygdom og med et

længerevarende forudgående forløb med sygedagpenge og jobafklaringsforløb foreslås det, at

kommunen i opfølgningen kan vælge ikke at indhente oplysningsskema fra den sygemeldte, hvis

den enkelte sag er tilstrækkeligt belyst til kommunens opfølgning. Det foreslås endvidere, at

kommunen kan vælge ikke at indhente lægeattesten til brug for den første samtale, hvis sagen er

tilstrækkeligt lægeligt belyst, eller hvis der alene er behov for lægelige oplysninger om, hvorvidt der

er tale om en livstruende, alvorlig sygdom.

Der henvises til pkt. 2.1.2.6.

2.2.2.6. Ophør af retten til sygedagpenge

Formålet med den midlertidige ordning er at sikre, at personer, som - mens de er i et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse - får en livstruende, alvorlig sygdom, får ret til

sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse. Det foreslås, at retten til sygedagpenge ophører

efter udløbet af den indeværende kalendermåned, hvor en læge har vurderet, at personen ikke

længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Hvis personen på dette tidspunkt fortsat er

uarbejdsdygtig på grund af sygdom, vil der være ret til igen at få et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse. Personen er dermed i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det samme

forsørgelsesgrundlag, som hvis personen ikke var overgået fra jobafklaringsforløb til sygedagpenge

på grund af livstruende, alvorlig sygdom.

Idet der alene er tale om en midlertidig periode for ret til sygedagpenge, som udløber den 31.

december 2016, foreslås det endvidere, at sygemeldte, der er overgået til at modtage sygedagpenge i

stedet for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, den 1. januar 2017 overgår til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Derved sikres, at formålet med den midlertidige

ordning imødekommes, og personen stilles ydelsesmæssigt som før den midlertidige ordning.

2.3. Personer, som forventes raskmeldte inden 8 uger regnet fra overgang til jobafklaringsforløb,

skal ikke have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet

2.3.1. Gældende regler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter gældende regler skal en person senest 4 uger efter overgang fra sygedagpenge til et

jobafklaringsforløb have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet, medmindre personen har fået en

tværfaglig indsats som led i sygedagpengeforløbet, og overgangen fra sygedagpenge til

jobafklaringsforløb sker ved revurderingstidspunktet. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet

videreføres den tværfaglige indsats som i et jobafklaringsforløb.

2.3.2. Den foreslåede ordning

For en person, der har fået et jobafklaringsforløb, og hvor fuld raskmelding forventes inden 8 uger

regnet fra overgang til jobafklaringsforløb, og der ikke allerede er iværksat en tværfaglig indsats

som led i et sygedagpengeforløb, foreslås det, at kommunen ud fra en konkret vurdering fastlægger,

om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om vejledning og opkvalificering efter

kapitel 10 eller virksomhedspraktik efter kapitel 11. Forslaget indebærer, at en person med et

forventet kortvarigt jobafklaringsforløb ikke skal have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet.

Forslaget skal bidrage til en hensigtsmæssig anvendelse af rehabiliteringsteamet. Kommunen kan

altid vælge at anmode rehabiliteringsteamet om at give indstilling i en sag.

2.4. Opfølgningssamtale kan ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når borgeren forventes enten at

være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller at gå på barsel indenfor 4 uger

2.4.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan kommunens opfølgning ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

3) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunens opfølgning også kan ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når den

sygemeldte forventes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job inden for 4 uger, eller den

sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger. Forslaget indebærer en bedre

ressourceanvendelse for både kommunen og den enkelte sygemeldte.

2.5. Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb

2.5.1. Gældende ret

En lønmodtager kan efter ferieårets udløb få udbetalt uhævede feriepenge, uden at ferien er holdt,

hvis feriepengene enten vedrører den 5. ferieuge, eller feriepengene stammer fra et

ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 1 og 2, i lov om ferie.

Udbetaling sker på baggrund af en ansøgning, som lønmodtageren sender til den, der skal udbetale

feriepengene. Har lønmodtageren i ferieåret modtaget arbejdsløshedsdagpenge, særlig

uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efterløn, fleksydelse,

ledighedsydelse eller kontanthjælp skal antallet af dage med de nævnte ydelser trækkes fra antallet

af dage med uhævede feriepenge, jf. § 34 b, stk. 3, i loven. Har lønmodtageren i ferieåret

eksempelvis fået kontanthjælp i 20 dage og har uhævede feriepenge for 25 dage, kan lønmodtageren

få udbetalt uhævede feriepenge for 5 dage. Lønmodtageren skal søge om udbetaling af de uhævede

feriepenge senest den 30. september efter ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 4, i loven.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ydelserne i § 34 b, stk. 3, i lov om ferie også omfatter ressourceforløbsydelse og

uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som følge af lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love er

ressourceforløbsydelse under ressourceforløb indført. Med lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring

af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af

den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love er

ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb indført. Eftersom der er samme formål og hensyn

(sikring mod dobbeltforsørgelse), som begrunder, at der skal ske fradrag for kontanthjælp, foreslås

det, at § 34 b, stk. 3, i loven også omfatter ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Som følge af lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love er

kontanthjælpssystemet ændret, således at unge under 30 år, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover skal modtage uddannelseshjælp i stedet for

kontanthjælp. § 34 b, stk. 3, i lov om ferie blev ikke udvidet til også at omfatte uddannelseshjælp.

Eftersom der er samme formål og hensyn (sikring mod dobbeltforsørgelse), som begrunder, at der

skal ske fradrag for kontanthjælp, foreslås det, at § 34 b, stk. 3, i loven også omfatter

uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

2.6. Præciseringer i reglerne om ressourceforløb og jobafklaringsforløb, herunder regler om

ressourceforløbsydelse

2.6.1. Gældende ret

I de gældende regler er det for det første ikke præciseret, at ordningen med ressourceforløb og

jobafklaringsforløb længst kan have en varighed frem til det tidspunkt, hvor personen når

folkepensionsalderen.

For det andet fremgår det af de gældende regler, at indtægter medfører fradrag i

ressourceforløbsydelsen. Dette har været fortolket således, at der alene skulle ske fradrag i

ressourceforløbsydelsen for indtægter, der vedrørte perioder, hvor den pågældende var omfattet af

jobafklaringsforløbet, således at sygedagpenge for en periode forud for jobafklaringsforløbet, som

blev udbetalt efter påbegyndelse af et jobafklaringsforløb, ikke medførte fradrag i

ressourceforløbsydelsen.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det præciseres, at et ressourceforløb ikke kan gives ud over det tidspunkt, hvor

personen har nået folkepensionsalderen, og at varigheden af et jobafklaringsforløb ikke kan gå ud

over det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.

Det foreslås endvidere, at det præciseres, at der ikke skal foretages fradrag for indtægter, som

hidrører fra en periode forud for, at personen er påbegyndt et jobafklaringsforløb. Baggrunden for

dette er, at en del kommuner har foretaget fradrag for sygedagpenge, som den pågældende har været

berettiget til f.eks. fra den 1. til den 10. i en måned, hvor den pågældende overgår til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra den 11. i måneden.

Der skal således alene ske fradrag for indtægter, der vedrører perioder, hvor personen er overgået til

et jobafklaringsforløb. Det foreslås endvidere præciseret, at der ikke skal ske fradrag for indtægter i

ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, hvis indtægten hidrører fra en periode efter at

den pågældende f.eks. den 15. i en måned overgår til sygedagpenge på grund af livstruende alvorlig

sygdom. Sygedagpengene medfører således ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen i denne situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.7. Forholdet til frikommuneforsøgene

Med hjemmel i § 80 i lov om sygedagpenge har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om

frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse til forsøg med

visitation og opfølgning på sygedagpengeområdet i Vesthimmerland, Viborg, Odense, Vejle,

Fredensborg, Gladsaxe og Gentofte kommuner. Forsøgsperioden løber til den 31. december 2015.

Der vil blive iværksat en proces, der skal sikre, at frikommuneforsøgene kan videreføres i forhold

til de personer, der med dette lovforslag foreslås at få ret til sygedagpenge.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget indebærer, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom ved en ny sygemelding, får

ret til sygedagpenge i stedet for jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Endvidere

indebærer forslaget, at personer, som er på jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som

får en livstruende, alvorlig sygdom, får ret til at overgå til sygedagpenge. Det skønnes, at ca. 400

berørte personer årligt vil blive omfattet af forslaget.

Forslaget indebærer øgede offentlige udgifter til sygedagpenge, men samtidig mindskede udgifter til

ressourceforløbsydelse. Forslaget indebærer yderligere merudgifter til drift, herunder udgifter til

indhentning af lægeerklæringer.

I nedenstående tabel ses de samlede direkte økonomiske konsekvenser af lovforslaget i 2015-2018.

Da reglerne er foreslået som en midlertidig ordning, der løber frem til 1. januar 2017, er udgifterne i

2017 og 2018 sat til 0.

Den skitserede løsning skønnes at indebære merudgifter på ca. 4,7 mio. kr. i 2015 og 9,3 mio. kr. i

2016,

jf. tabel 1.

Det skønnes, at merudgiften til staten udgør hhv. 1,4 mio. kr. i 2015 og 2,7 mio. kr.

i 2016, mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 3,3 mio. kr. i 2015 og 6,6 mio. kr. i

2016.

De samlede nettoudgifter er sammensat af merudgifter til sygedagpenge samt administration i

forbindelse med revurdering og lægeerklæringer, hvilket delvist modsvares af mindreudgifter til

ydelse under jobafklaringsforløb.

Tabel 1. Offentlige udgifter i forbindelse med lovforslaget før skat og tilbageløb opgjort på

henholdsvis statslige og kommunale udgifter

Mio. kr. 2015-priser

2015

2016

2017

2018

I alt

4,7

9,3

Heraf

-Stat

-Kommuner

1,4

3,3

2,7

6,6

Tabel 2 giver en oversigt over de samlede udgifter til lovforslaget, når der er taget højde for skatter

og tilbageløb. Det skitserede forslag forventes at medføre merudgifter på 2,2 mio. kr. i 2015, heraf

forventede udgifter på 0,15 mio. kr. til drift, i form af merudgifter til administration og indhentning

af lægeerklæringer. Merudgiften skønnes at udgøre 4,5 mio. kr. i 2016, heraf 0,3 mio. kr. til drift.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Offentlige udgifter ifm. lovforslaget efter skat og tilbageløb

Mio. kr. 2015-priser

2015

2016

I alt

2,2

4,5

Merudgifter til ydelse efter skat og tilbageløb via

afgiftssystemet

2,1

4,2

Merudgifter til drift

0,2

0,3

2017

2018

Som udgangspunkt skal de lempelser, aftalepartierne ønsker at gennemføre, finansieres inden for

sygedagpengeområdet.

Der lægges derfor op til at finansiere merudgifterne på 2,2 mio. kr. i 2015 og 4,5 mio. kr. 2016 ved

en omprioritering fra puljen til vidensudvikling i indsatsen for sygemeldte, som blev afsat som led i

sygedagpengereformen.

Forslaget indebærer en udvidelse af loftet for indkomstoverførsler. Dette modsvares gennem den

foreslåede finansiering af en tilsvarende reduktion af driftsloftet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der vil være meget begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Der vil være meget begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 26. marts 2015 til den 13. april 2015 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, AK-Samvirke, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE),

Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Kommunernes Revision,

Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske

Patienter, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, FerieKonto,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og

arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisiorer, Forsikring &

Pension, Fredensborg kommune, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets

Arbejdsgivere, Gentofte Kommune, Gladsaxe kommune, Institut for Menneskerettigheder,

Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,

Kommunernes Revision, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening,

Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen for førtidspensionister,

Lægeforeningen, Odense kommune, Odsherred Kommune, Pension Danmark,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Producentforeningen, Rigsrevisionen, Sundhedskartellet, Vejle kommune, Vesthimmerland

kommune, Viborg kommune og Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Staten:

2015: -4,4 mio. kr.

2016: -8,7 mio. kr.

Kommunerne:

2015: -10,2 mio. kr.

2016: -20,3 mio. kr.

Staten:

Kommunerne:

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Der vil være meget begrænsede

økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Der vil være meget begrænsede

administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

Staten:

2015: 5,7 mio. kr.

2016: 11,4 mio. kr.

Kommunerne:

2015: 13,3 mio. kr.

2016: 26,6 mio. kr.

Staten:

Kommunerne:

2015: 0,2 mio. kr.

2016: 0,3 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 8, stk. 3, i lov om sygedagpenge, skal kommunen i løbende

sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og

gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og

sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal indhente oplysningsskema, visitere, holde

samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. og iværksætte den relevante

indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til arbejde.

Det foreslås, at der for sygemeldte med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b i en ny

bestemmelse i § 10 a fastsættes yderligere regler om opfølgningen for sygemeldte med livstruende,

alvorlig sygdom.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.6. og pkt. 2.2.2.5.

Til nr. 2

Den foreslåede affattelse af

§ 10 a, stk. 1,

medfører, at kommunen i sager om sygemeldte med

livstruende, alvorlig sygdom med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b skal følge op i

sygedagpengesagen efter reglerne i kapitel 6.

Det indebærer bl.a., at kommunen skal holde samtale, fremme gradvis tilbagevenden til arbejde og

ud fra den konkrete sag iværksætte en indsats, som kan understøtte, at den sygemeldte fastholdes på

arbejdsmarkedet og hurtigst muligt vender tilbage i arbejde.

Det foreslås endvidere, at opfølgningen også i disse sager tilrettelægges under hensyntagen til den

enkelte sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredsforhold samt under hensyntagen til, om den

sygemeldte omfattes af ordningen med opfølgning uden kontakt (standby) efter § 13 b, stk. 5.

Det foreslås i

§ 10 a, stk. 2,

at opfølgningen tilrettelægges således, at kommunen i disse sager ikke

nødvendigvis skal indhente oplysningsskema eller indhente lægeattest til brug for den første

opfølgning. Det er den enkelte kommune, der ud fra den enkelte sag vælger, om der skal indhentes

oplysningsskema eller lægeattest. I vurderingen indgår behovet for belysning af sagen.

Den første samtale finder i overensstemmelse med de gældende regler i §§ 13 a og b sted inden

udgangen af 8. fraværsuge regnet fra første fraværsdag i det nye sygedagpengeforløb efter § 24 a,

stk. 6, eller § 24 b.

§ 10 a, stk. 3,

foreslås indført en hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere

regler om opfølgningen, herunder om udsendelse af oplysningsskema og tilvejebringelse af

lægeattest, i sager om sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemlen vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte frister og sagsgange, når der som led i

opfølgningen skal udsendes oplysningsskema og tilvejebringes lægeattest i sager om sygemeldte

med en livstruende, alvorlig sygdom med ret til sygedagpenge efter lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.6. og pkt. 2.2.2.5.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 13 b, stk. 1, nr. 4, i lov om sygedagpenge kan kommunens opfølgning

ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

3) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

Det foreslås, at kommunens opfølgning også kan ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når den

sygemeldte forventes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job inden for 4 uger, eller den

sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger.

Ændringen skal ses i lyset af den tidligere gældende § 13 a i lov om sygedagpenge, som er ophævet

pr. 5. januar 2015 med reform af sygedagpengesystemet, Bestemmelsen gav mulighed for, at

sygemeldte, der inden for 6 uger forventedes fuldt raskmeldte og på vej tilbage i job eller

forventedes at gå på barsel, ikke skulle møde personligt til samtale. Opfølgningen kunne ske

telefonisk, digitalt eller skriftligt. Formålet med bestemmelsen var, at kommunen skulle have

mulighed for at tilrettelægge en fleksibel opfølgning i de tilfælde, hvor den sygemeldte var på vej i

job eller på vej på barsel. Denne mulighed for at tilrettelægge en fleksibel opfølgning blev ved en

fejl ikke medtaget i lovforslaget til udmøntning af reform om sygedagpengesystemet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nærværende lovforslag § 1, nr. 5.

Til nr. 5

Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når

der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk.

1, i lov om sygedagpenge.

En person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis

personen havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har efter § 24

a, stk. 1, ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og § 66 i lov om aktiv socialpolitik.

§ 24 a i lov om sygedagpenge omfatter personer, der på første sygefraværsdag opfylder

betingelserne i sygedagpengeloven for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder et af

beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt

angår selvstændige erhvervsdrivende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at i perioden den 1. juli 2015 til den 31. december 2016, kan en person, der er omfattet

af § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb vælge at modtage

sygedagpenge, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.

Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse tilfælde forudsætter, at der er en konkret,

individuel lægelig dokumentation for, at sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En

kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Der henvises til de almindelige

bemærkninger pkt. 2.1.2.2.

Personen får ret til at vælge mellem at modtage sygedagpenge fra kommunen eller et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det kan være en fordel for en person, der er på

deltid og dermed f.eks. kun ville have ret til sygedagpenge for 25 timer pr. uge, hvorimod

ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb ikke beregnes i forhold til den tidligere

ansættelse.

Til nr. 6

Til § 24 b

I den foreslåede affattelse af

§ 24 b, 1. pkt.,

foreslås det at i perioden den 1. juli 2015 til den 31.

december 2016, skal personer, som er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og som

får en livstruende, alvorligt sygdom, have ret til at vælge at overgå til sygedagpenge.

Retten til sygedagpenge fra kommunen forudsætter, at sygedagpengelovens grundlæggende regler

er opfyldt. Det betyder blandt andet, at personen skal være uarbejdsdygtig, og at

beskæftigelseskravet i §§ 32, 34 eller 42 skal være opfyldt. Der henvises til de almindelige

bemærkninger pkt. 2.1.2.1.

§ 24 b, 2. pkt.,

foreslås det, at det er en betingelse, at beskæftigelseskravet skal være opfyldt på det

tidspunkt, hvor en læge vurderer, at arbejdsdygtigheden skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.

Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse tilfælde forudsætter desuden, at der er en

konkret, individuel lægelig dokumentation for, at sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En

kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Der henvises til de almindelige

bemærkninger pkt. 2.1.2.2.

Det er alene personer, som er i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, som er omfattet af bestemmelsen. En person, som er i et jobafklaringsforløb,

men som ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradragsreglerne, er således også

omfattet af bestemmelsen.

Personer, som har frasagt sig at deltage i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, f.eks.

fordi de ønsker at søge familiesammenføring, vil ikke være omfattet af bestemmelsen. En person,

som bor i et andet land, og ikke er i et ansættelsesforhold i Danmark, og som derfor ikke er

berettiget til et jobafklaringsforløb, vil heller ikke være omfattet af bestemmelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås endvidere, at personer, der opfylder betingelserne i § 24 b, kan vælge, om de vil

fortsætte med at få udbetalt ressourceforløbsydelse under jobafklaring, eller overgå til

sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen vil i få tilfælde kunne være højere end sygedagpengene.

Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis en person før den sygemelding, der gik forud for

jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, var beskæftiget på nedsat tid. En sådan person vil

ved overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse være berettiget til fuld

ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløbet.

Til § 24 c

I den foreslåede affattelse af

§ 24 c, stk. 1, 1. pkt.,

foreslås at for de personer, der på første

sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, bliver der ret til sygedagpenge fra

det tidspunkt, der følger af den gældende regel i § 33 i lov om sygedagpenge. Efter § 33 indtræder

retten



fra lønmodtagerens første fraværsdag,



fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren

efter kapitel 10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,



fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller

midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra

arbejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., er ophørt, eller



fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det

beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås i

§ 24 c, stk. 1, 2. pkt.,

at selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge efter §

24 a, stk. 6, fra første sygefraværsdag. Denne bestemmelse afviger fra bestemmelsen i § 41 i lov om

sygedagpenge om, at selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen fra

første fraværsdag efter to ugers sygdom, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende,

såsom at der f.eks. er tegnet en sygedagpengeforsikring.

Det foreslås i

§ 24 c, stk. 2,

at for personer, der får ret til at komme tilbage til sygedagpenge fra

jobafklaringsforløb efter § 24 b, indtræder retten til sygedagpenge fra den dag, hvor en læge

vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at personen

anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter den lægelige vurdering. Hvis anmodningen bliver

indgivet senere, indtræder retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen indgives.

I den foreslåede affattelse af

§ 24 c, stk. 3,

foreslås det, at når personen efter en lægelig vurdering

ikke længere er livstruende, alvorligt syg, ophører sygedagpengene efter udløbet af den

indeværende kalendermåned. Hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom – som

ikke er livstruende, alvorlig – har personen ret til at få et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse. Hvis personens læge f.eks. den 15. maj vurderer, at sygdommen ikke

længere er livstruende, vil personen have ret til sygedagpenge til og med den 31. maj, og den 1. juni

overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis der er tale om fortsat sygdom og

uarbejdsdygtighed. Personen er dermed i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det samme

forsørgelsesgrundlag, som en person, der ikke blev livstruende, alvorligt syg under sit

jobafklaringsforløb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Idet der alene er tale om en midlertidig periode for ret til sygedagpenge, som udløber den 31.

december 2016, foreslås det endvidere, at sygemeldte, der som følge af § 24 b, i lov om

sygedagpenge modtager sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse under

jobafklaringsforløb, fra 1. januar 2017 overgår til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse. Derved stilles disse personer ydelsesmæssigt, som før den midlertidige

ordning.

Personer omfattet af § 25 i lov om sygedagpenge – herunder personer, der har nået

folkepensionsalderen og personer, der modtager førtidspension – er ikke omfattet af personkredsen.

Det skyldes, at personer omfattet af § 25 i lov om sygedagpenge, ikke ved sygedagpengereformen

fik mulighed for at overgå til et jobafklaringsforløb.

§ 24 c, stk. 4,

foreslås indført en hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om

beregningen af sygedagpenge for personer, der efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b får ret til at modtage

sygedagpenge.

Hjemlen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for lønmodtagere, der er nyansatte, eller

som ikke har nået at få løn i 3 afsluttede kalendermåneder inden den nye sygemelding, beregnes

sygedagpengene ud fra oplysninger fra arbejdsgiver om timefortjenesten.

Hjemlen vil herudover kunne anvendes til at fastsætte regler om timetallet for lønmodtagere, der

f.eks. delvist er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og delvist arbejder. Deres

ugentlige timetal kan være lavere end i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen, og

efter de almindelige beregningsregler vil det medføre, at de får udbetalt sygedagpenge ud fra et

lavere timetal i det nye forløb, hvis der ikke fastsættes andre regler om deres timetal. Det gælder

også for lønmodtagere i fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om, at sygedagpengene for personer i

fleksjob, som stadig er i ansættelse, men som ikke har aktuel indkomst fra arbejdsgiveren, beregnes

ud fra det samme beregningsgrundlag som i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen.

Hjemlen vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for selvstændige, hvor

indkomstgrundlaget er lavere end i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen, lægges i

stedet indkomstgrundlaget fra det sygeforløb, hvor personen sidst fik udbetalt sygedagpenge fra

kommunen, til grund for beregningen i det nye sygedagpengeforløb. Det gælder uanset, om den

selvstændige får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås præciseret, at reglerne om jobafklaringsforløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

også gælder for personer, der som følge af fradragsbestemmelser i § 69 j i lov om aktiv socialpolitik

får foretaget fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb, således at personen

ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse.

Til nr. 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås præciseret, at en person, der er visiteret til ressourceforløb alene er omfattet af forløbet

frem til det tidspunkt, hvor den pågældende når folkepensionsalderen. Der kan udbetales

ressourceforløbsydelse efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik frem til det tidspunkt, hvor den

pågældende ville kunne modtage folkepension, hvis den pågældende havde søgt om dette. Det vil

sige til udgangen af den måned, hvor personen opnår folkepensionsalderen.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 24, stk. 2 og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge har en person, der ikke

kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, ret til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Som følge af nærværende lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det, at en person, som fortsat er

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men hvor retten til sygedagpenge ophører efter § 24 c,

stk. 3, i lov om sygedagpenge, fordi personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, har

ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ved ophør af sygedagpengene, jf. § 12

b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås endvidere, at en person, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har ret

til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, når retten til sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 3, i lov om

sygedagpenge som følge af, at den midlertidige ordning med sygedagpenge ved livstruende,

alvorlig sygdom ophører fra 1. januar 2017.

Til nr. 4

Efter gældende regler i § 68 d, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal en person

senest 4 uger efter overgang fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb have sin sag behandlet i

rehabiliteringsteamet, medmindre personen har fået en tværfaglig indsats som led i

sygedagpengeforløbet, og overgangen fra sygedagpenge til jobafklaringsforløbet sker ved

revurderingstidspunktet. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige

indsats som et jobafklaringsforløb.

For en person, der har fået et jobafklaringsforløb, og hvor fuld raskmelding forventes inden 8 uger

regnet fra første fraværsdag i jobafklaringsforløbet, og der ikke allerede er iværksat en tværfaglig

indsats som led i et sygedagpengeforløb, foreslås det, at kommunen ud fra en konkret vurdering

fastlægger, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om vejledning og

opkvalificering efter kapitel 10 eller virksomhedspraktik efter kapitel 11. Forslaget indebærer, at en

person med et forventet kortvarigt jobafklaringsforløb ikke skal have sin sag behandlet i

rehabiliteringsteamet. Forslaget skal bidrage til en hensigtsmæssig anvendelse af

rehabiliteringsteamet. Kommunen kan altid vælge at anmode rehabiliteringsteamet om at give

indstilling i en sag.

Til nr. 5

Det foreslås præciseret, at en person, der er overgået til jobafklaringsforløb alene er omfattet af

forløbet frem til det tidspunkt, hvor den pågældende når folkepensionsalderen. Der kan udbetales

ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik frem til det tidspunkt, hvor den

pågældende ville kunne modtage folkepension, hvis den pågældende havde søgt om dette. Det vil

sige til udgangen af den måned, hvor personen opnår folkepensionsalderen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 6

Efter gældende regler er det fastsat, at et jobafklaringsforløb højst kan have en varighed på op til 2

år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Som følge af nærværende lovforslags § 1, nr. 6, hvorefter en person med livstruende, alvorlig

sygdom kan vælge at overgå til at modtage sygedagpenge efter § 24 b i lov om sygedagpenge,

foreslås det udtrykkeligt fastslået, at et jobafklaringsforløb ophører, når den sygemeldte overgår til

sygedagpenge.

Til nr. 7

Efter gældende regler i § 68 d, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal alle sager

om jobafklaringsforløb behandles i rehabiliteringsteamet inden for 4 uger efter overgangen fra

sygedagpenge.

I sammenhæng med nærværende lovforslags § 2, nr. 4, som indebærer, at en person med et

forventet kortvarigt jobafklaringsforløb ikke skal have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet,

foreslås det, at kommunen i de sager, hvor fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra første

fraværsdag i jobafklaringsforløbet, og hvor der ikke allerede er iværksat en tværfaglig indsats som

led i sygedagpengeforløbet, ud fra en konkret vurdering kan beslutte, at der skal gives en

beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 eller

virksomhedspraktik efter kapitel 11. Forslaget skal bidrage til, at kommunen fleksibelt kan

tilrettelægge indsatsen ud fra den enkelte persons behov.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nærværende lovforslags § 2, nr. 4.

Til § 4

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, er udgangspunktet, at indtægter

medfører fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Da ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i modsætning til uddannelses- eller

kontanthjælp ikke er det underste økonomiske sikkerhedsnet, betyder det, at indtægter, der er

optjent i en periode forud for overgangen til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ikke

medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen, selv om udbetalingen af indtægten først sker, mens den

pågældende modtager ressourceforløbsydelse.

Det kan f.eks. være, at den pågældende overgår til et jobafklaringsforløb den 11. i en måned. Den

pågældende er herefter berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra denne dato. Hvis det i en

måned er 30 kalenderdage, vil den pågældende være berettiget til at modtage

ressourceforløbsydelse i 20 af de 30 dage. Personen har i de første 10 dage været berettiget til at

modtage sygedagpenge. Da sygedagpengene først udbetales f.eks. den 15. i måneden, dvs. efter at

personen er begyndt at modtage ressourceforløbsydelse, har nogle kommuner foretaget fradrag for

de udbetalte sygedagpenge i ressourceforløbsydelsen. Det har imidlertid ikke været hensigten, at der

skulle foretages fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb for indtægter, der er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

optjent i en periode før overgangen til jobafklaringsforløb, selv om udbetalingen først sker

efterfølgende.

Det foreslås derfor, at det i § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, præciseres, at der ikke skal ske

fradrag for indtægter, der er optjent forud for overgangen til jobafklaringsforløb, og hvor

indtægterne ikke er beregnet til at forbruges på et senere tidspunkt, f.eks. feriegodtgørelse, som er

beregnet til at blive forbrugt i løbet af et ferieår, når ferien holdes.

Samtidig foreslås det, at det kommer til at fremgå af § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at

indtægter, der er optjent efter, at den pågældende er ophørt i et jobafklaringsforløb, ikke skal

medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen. Dette gælder f.eks., hvis den pågældende er berettiget til

ressourceforløbsydelse i de først 10 dage af en måned og derefter overgår til sygedagpenge, eller

f.eks. er blevet visiteret til et fleksjob og modtager ledighedsydelse fra den 11. i måneden. Den

udbetalte ledighedsydelse eller de udbetalte sygedagpenge skal ikke medføre fradrag i

ressourceforløbsydelsen, når disse ydelser udbetales sidst på måneden.

Til § 5

Til nr. 1

En lønmodtager kan efter ferieårets udløb få udbetalt uhævede feriepenge, uden at ferien er afholdt,

hvis feriepengene enten vedrører den 5. ferieuge, eller feriepengene stammer fra et

ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 1 og 2, i lov om ferie.

Udbetaling sker på baggrund af en ansøgning, som lønmodtageren sender til den, der skal udbetale

feriepengene.

Har lønmodtageren i ferieåret modtaget arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse,

midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, kontanthjælp eller

kontantydelse, skal antallet af dage med de nævnte ydelser trækkes fra antallet af dage med

uhævede feriepenge, jf. gældende § 34 b, stk. 3, i lov om ferie.

Det foreslås, at § 34 b, stk. 3, affattes på ny, således at de ydelser, der skal trækkes fra i dagene med

de uhævede feriepenge, også omfatter ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2015.

stk. 2

foreslås, at lovens § 5 først træder i kraft den 1. maj 2016. Derved finder bestemmelsen

anvendelse ved ansøgning om udbetaling af uhævede feriepenge efter § 34 b i lov om ferie fra 1.

maj 2016. Forslaget indebærer, at der ikke foretages fradrag efter ferielovens § 34 b, stk. 3, i

uhævede feriepenge for ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp, der er udbetalt i ferieåret

2014/2015 (fra 1. maj 2014 til 30. april 2015), og hvor der kan søges om udbetaling efter ferieårets

udløb i perioden fra 1. maj til 30. september 2015 efter § 34 b, stk. 1 og 2, jf. stk. 4, i lov om ferie.

Forslaget er begrundet i, at loven træder i kraft midt i den periode, hvor der kan søges om

udbetaling af uhævede feriepenge efter ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 4, i lov om ferie. For at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undgå vilkårlighed for borgerne i forhold til, hvornår der ansøges om udbetaling af uhævede

feriepenge i den fastsatte ansøgningsperiode, foreslås, at ændringen i ferielovens § 34 b, stk. 3, først

træder i kraft den 1. maj 2016 og dermed finder anvendelse fra ansøgningsperiodens start den 1. maj

2016 for udbetaling af uhævede feriepenge for ferieåret 2015/2016.

Til § 7

stk. 1

foreslås det, at en person som er i et jobafklaringsforløb, og som den 1. juli 2015 af en læge

vurderes at have en livstruende, alvorlig sygdom, er omfattet af § 24 b, som affattet ved § 1, nr. 6,

og således kan overgå til sygedagpenge, hvis beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra

kommunen, jf. §§ 32, 34 eller 42 i lov om sygedagpenge, er opfyldt den 1. juli 2015. Der er således

ikke i disse tilfælde en betingelse, at beskæftigelseskravet skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor

det konstateres, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Personen skal anmode om

sygedagpenge senest den 1. september 2015 for at overgå med virkning fra 1. juli 2015.

Kommunen skal senest 1. juli 2015 vejlede personer på jobafklaringsforløb om § 24 b i lov om

sygedagpenge.

stk. 2

foreslås det, at sager, som efter § 68 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal

behandles i rehabiliteringsteamet inden 4 uger efter overgang til jobafklaringsforløb, og som den 1.

juli 2015 endnu ikke har været i teamet, omfattes af lovforslagets § 2, nr. 4. Det betyder, at hvis det

forventes, at personen bliver fuldt raskmeldt inden 8 uger fra overgangen til jobafklaringsforløb,

skal sagen ikke forelægges rehabiliteringsteamet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse

nr. 43 af 23. januar 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 8.

...

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Kommunen skal som led i

opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om

en hel eller delvis sygemelding, indhente

oplysningsskema, visitere, holde samtale og

foretage en samlet vurdering af behov for

indsats m.v. og iværksætte den relevante

indsats, herunder fremme gradvis

tilbagevenden til arbejde, jf. §§ 11-17.

§ 8, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Der er dog for sygemeldte med ret til

sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b

fastsat regler om opfølgningen i § 10 a.«

Efter § 10 indsættes:

»§

10 a.

Kommunen skal i sager om sygemeldte

med livstruende, alvorlig sygdom med ret til

sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b

følge op i sygedagpengesagen efter reglerne i

kapitel 6. Opfølgningen tilrettelægges i lighed

med øvrige sygedagpengesager under

hensyntagen til den enkelte sygemeldtes

forudsætninger, behov og helbredsforhold,

herunder til om den sygemeldte er omfattet af

ordningen med opfølgning uden kontakt

(standby) efter § 13 b, stk. 5.

Stk. 2.

Opfølgning tilrettelægges dog således, at

kommunen i disse sager hverken skal indhente

1) et oplysningsskema efter § 11, hvis den

enkelte sag er tilstrækkeligt belyst i

forhold til kommunens visitation og

opfølgning, eller

2) en lægeattest efter § 11 a med lægens

vurdering af den sygemeldtes

muligheder for at arbejde og eventuelle

skånebehov, hvis sagen er tilstrækkeligt

lægeligt belyst, eller hvis der alene er

behov for lægelige oplysninger om,

hvorvidt der er tale om en livstruende,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alvorlig sygdom.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om opfølgningen, herunder om

udsendelse af oplysningsskema og

tilvejebringelse af lægeattest, i sager om

sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom.«

§ 13 b.

…

Stk. 2.

…

Stk. 4.

Opfølgningen kan dog ske telefonisk,

digitalt eller skriftligt, når

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet

delvis,

2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats eller

3) sygdommen er til hinder for en individuel

samtale.

Stk. 5.

…

§ 24 a.

Personer, der på første fraværsdag ville

have haft ret til sygedagpenge fra kommunen,

men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24,

stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

….

§ 13 b, stk. 4, nr. 1,

indsættes efter »delvis«:

»eller forventes enten at være fuldt raskmeldt

og på vej tilbage i job eller at gå på barsel inden

for 4 uger«.

§ 24 a, stk. 1,

indsættes efter »lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats«: », jf. dog stk. 6«.

§ 24 a

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

I perioden 1. juli 2015 – 31. december

2016 kan en person, der er omfattet af stk. 1, i

stedet vælge at modtage sygedagpenge fra

kommunen, hvis en læge vurderer, at personen

har en livstruende, alvorlig sygdom.«

Efter § 24 a indsættes:

»§

24 b.

I perioden 1. juli 2015 – 31. december

2016 kan en person, der er i jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vælge at

overgå til at modtage sygedagpenge fra

kommunen, hvis en læge vurderer, at personen

har en livstruende, alvorlig sygdom. Det er en

betingelse, at personen opfylder

beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf.

§§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det

vurderes, at uarbejdsdygtigheden skyldes en

livstruende, alvorlig sygdom.

§ 24 c.

Retten til sygedagpenge fra kommunen

til lønmodtagere efter § 24 a, stk. 6, indtræder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter reglerne i § 33. Retten til sygedagpenge til

selvstændige erhvervsdrivende efter § 24 a, stk.

6, indtræder fra første fraværsdag.

Stk. 2.

Retten til sygedagpenge fra kommunen

efter § 24 b indtræder den dag, hvor en læge

vurderer, at personen har en livstruende,

alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at

personen anmoder om sygedagpenge senest 8

uger efter den lægelige vurdering. Indgives

anmodningen senere, indtræder retten til

sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen

indgives.

Stk. 3.

Udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a,

stk. 6, eller § 24 b ophører efter udløbet af den

kalendermåned, hvor en læge har vurderet at

personen ikke længere har en livstruende,

alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved

fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom,

der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,

jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for

personer, der den 1. januar 2017 fortsat er

uarbejdsdygtige på grund af sygdom.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

regler om beregningen af sygedagpenge for

personer, der får ret til sygedagpenge efter § 24

a, stk. 6, og § 24 b.«

§2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 990 af 12. september

2014, som blandt andet ændret ved § 2 i lov nr.

720 af 25. juni 2014, og senest ved § 28 i lov nr.

174 af 24. februar 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 2.

Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov

er:

1) – 13)….

14) personer, der som led i et

jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b

modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel

6 b i lov om aktiv socialpolitik.

§ 68 a.

…

§ 2, nr. 14,

indsættes som

2. pkt.:

»Dette gælder også personer, der ikke får

udbetalt ressourceforløbsydelsen under

jobafklaringsforløb på grund af fradrag for

indtægter.«

§ 68 a, stk. 9,

indsættes som

3. pkt.:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2.

…..

Stk. 9.

For personer over 40 år gælder stk. 1-7

tilsvarende. Hvis personen ønsker det, kan

kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb.

§ 68 d.

En sygedagpengemodtager, som er

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7

i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få

forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om

sygedagpenge, har ret til at få et

jobafklaringsforløb ved ophør af

sygedagpengene. Tilsvarende gælder for en

person, der på første fraværsdag ville have haft

ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis

personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen

i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i

lov om sygedagpenge. Under

jobafklaringsforløbet skal personen have en

individuelt tilpasset, tværfaglig og

helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i

personens forudsætninger og behov, herunder

helbredstilstand, jf. § 68 f.

Stk. 2.

Senest 4 uger efter overgang til et

jobafklaringsforløb skal sagen, jf. dog stk. 3,

behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i

kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 3.

Stk. 2 finder ikke anvendelse, når

personen har fået en tværfaglig og

helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om

sygedagpenge, hvis personen overgår fra

sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved

revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov

om sygedagpenge. Ved overgangen til

jobafklaringsforløbet videreføres den

tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb.

Stk. 4.

….

Stk. 5.

Et jobafklaringsforløb kan højst have en

varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig

på grund af egen sygdom.

»Der kan alene gives ressourceforløb frem til

det tidspunkt, hvor personen når

folkepensionsalderen.«

§ 68 d, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»En person, som fortsat er uarbejdsdygtig på

grund af egen sygdom, men hvor retten til

sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 3, i lov

om sygedagpenge, enten fordi personen ikke

længere har en livstruende, alvorlig sygdom,

eller fordi personen fra den 1. januar 2017 ikke

kan modtage sygedagpenge efter denne ordning,

har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør

af sygedagpengene.«

§ 68 d, stk. 3,

indsættes efter »Stk. 2 finder

ikke anvendelse,«: »når fuld raskmelding

forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for

overgang til jobafklaringsforløb, og«.

§ 68 d, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Et jobafklaringsforløb ophører på det

tidspunkt, hvor personen når

folkepensionsalderen.«

§ 68 d

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Et jobafklaringsforløb ophører, når en

person med livstruende, alvorlig sygdom

overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24

b i lov om sygedagpenge.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 68 f.

Et jobafklaringsforløb skal give personen

en individuelt tilpasset, tværfaglig og

helhedsorienteret indsats, med henblik på at

personen bringes tilbage i beskæftigelse eller i

gang med en uddannelse.

Stk. 2.

Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud

efter kapitel 9 b-12 og en indsats efter anden

lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere

bestå i indsatser, der kan stabilisere og forbedre

personens fysiske, psykiske og sociale tilstand

med henblik på at understøtte, at personen kan

deltage i tilbud efter denne lov og dermed

udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytningen

til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Stk. 3.

Hvis personen er i et ansættelsesforhold,

tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus

på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og

med inddragelse af arbejdsgiveren.

§ 68 f

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Når fuld raskmelding forventes inden 8

uger regnet fra tidspunktet for overgang til

jobafklaringsforløb, og der ikke allerede er

iværksat en tværfaglig indsats som led i

sygedagpengeforløbet, kan kommunen ud fra en

konkret vurdering beslutte, om der skal gives en

beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om

vejledning og opkvalificering efter kapitel 10

eller virksomhedspraktik efter kapitel 11.«

§3

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om

organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. foretages følgende

ændring:

§ 9.

…

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for sager

om jobafklaringsforløb, når borgeren har fået en

tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter §

13 d i lov om sygedagpenge og borgeren

overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb

ved ophør af sygedagpengene efter § 24, stk. 1, i

lov om sygedagpenge.

Stk. 3.

…

§ 9, stk. 2,

indsættes efter

»jobafklaringsforløb,«: »når borgeren forventes

fuldt raskmeldt inden 8 uger regnet fra

tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb,

og«.

§4

I lov om aktiv socialpolitik, jf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovbekendtgørelse nr.1193 af 13. november

2014, som ændret ved lov nr. 1367 af 16.

december 2014, § 3 i lov nr. 1486 af 23.

december 2014, § 2 i lov nr. 1487 af 23.

december 2014, lov nr. 1521 af 27. december

2014, § 1 i lov nr. 1522 af 27. december 2014,

lov nr. 53 af 27. januar 2015 og § 27 i lov nr.

176 af 24. februar 2015, foretages følgende

ændring:

§ 69 j.

Personer, der har ret til et

jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager

ressourceforløbsydelse. Retten til

ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til

egen formue og en eventuel ægtefælles eller

samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b, indtægts- og

formueforhold.

Stk. 2.- 4

….

Stk. 5.

Har modtageren af

ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes

disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12.

Stk. 6.

…

I § 69 j, stk. 5,

indsættes som

3. pkt.:

»Indtægter, der udbetales for en periode, der

ligger før modtageren af ressourceforløbsydelse

er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører

ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Tilsvarende gælder for eventuel udbetaling af

indtægter for en periode, der ligger efter

tidspunktet for ophør i et jobafklaringsforløb.«

§5

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af

22. februar 2013, som blandt andet ændret ved §

3 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, lov nr. 1368 af

16. december 2014 og senest ved § 29 i lov nr.

174 af 24. februar 2015, foretages følgende

ændring:

§ 34 b.

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Har lønmodtageren modtaget

§ 34 b, stk. 3,

indsættes efter

arbejdsløshedsdagpenge, særlig

»kontantydelse,«: »ressourceforløbsydelse,

uddannelsesydelse, midlertidig

uddannelseshjælp,”.

arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efterløn,

fleksydelse, ledighedsydelse eller kontanthjælp i

ferieåret, kan udbetaling af feriepenge efter stk.

1 og 2 kun ske efter direktøren for Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekrutterings forudgående

godkendelse. Antallet af dage med de nævnte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ydelser skal trækkes fra det antal dage, de

uhævede feriepenge svarer til. Hvis der resterer

et antal feriedage, meddeler direktøren for

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i

medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen,

for hvor mange dage der kan udbetal

es til

lønmodtageren.

Stk. 4. ...

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 5 træder i kraft den 1. maj 2016.

§7

Stk. 1.

§ 24 b, som affattet ved § 1, nr. 6, finder

ligeledes anvendelse for en person i et

jobafklaringsforløb, som forud for lovens

ikrafttræden af en læge har fået konstateret en

livstruende, alvorlig sygdom. Det er dog en

betingelse, at personen på

ikrafttrædelsestidspunktet opfylder

beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra

kommunen, jf. §§ 32, 34 eller 42 i lov om

sygedagpenge, og af en læge vurderes fortsat at

have en livstruende, alvorlig sygdom. Personen

skal anmode om sygedagpenge senest den 1.

september 2015 for at overgå til at modtage

sygedagpenge med virkning fra den 1. juli 2015.

Kommunen skal senest den 1. juli 2015 vejlede

personer på jobafklaringsforløb om muligheden

i § 24 b for at overgå til sygedagpenge.

Stk. 2.

Sager, som efter § 68 d, stk. 2, i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, skal behandles i

rehabiliteringsteam inden 4 uger efter overgang

til jobafklaringsforløb, og som den 1. juli 2015

endnu ikke har været behandlet i teamet, er

omfattet af lovforslagets § 2, nr. 4.