Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 120
Offentligt
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og
lov om ferie
(Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom, m.v.)
§1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2015, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Der er dog for sygemeldte med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b fastsat regler om
opfølgningen i § 10 a.«
2.
Efter § 10 indsættes:
Ȥ
10 a.
Kommunen skal i sager om sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom med ret til
sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b følge op i sygedagpengesagen efter reglerne i kapitel 6.
Opfølgningen tilrettelægges i lighed med øvrige sygedagpengesager under hensyntagen til den
enkelte sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredsforhold, herunder til om den sygemeldte er
omfattet af ordningen med opfølgning uden kontakt (standby) efter § 13 b, stk. 5.
Stk. 2.
Opfølgning tilrettelægges dog således, at kommunen i disse sager hverken skal indhente
1) et oplysningsskema efter § 11, hvis den enkelte sag er tilstrækkeligt belyst i forhold til
kommunens visitation og opfølgning, eller
2) en lægeattest efter § 11 a med lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at
arbejde og eventuelle skånebehov, hvis sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst, eller hvis der
alene er behov for lægelige oplysninger om, hvorvidt der er tale om en livstruende, alvorlig
sygdom.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen, herunder om
udsendelse af oplysningsskema og tilvejebringelse af lægeattest, i sager om sygemeldte med
livstruende, alvorlig sygdom.«
3.
I
§ 13 b, stk. 4, nr. 1,
indsættes efter »delvis«: »eller forventes enten at være fuldt raskmeldt og på
vej tilbage i job eller at gå på barsel inden for 4 uger«.
4.
I
§ 24 a, stk. 1,
indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », jf. dog stk. 6«.