Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 116
Offentligt
20. marts 2015.
Udkast
Forslag
til
Lov om ændring af integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv
socialpolitik og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Et jobrettet integrationsprogram for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte)
§1
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7. oktober 2014, som ændret ved § 66 i lov nr. 1482
af 23. december 2014 og § 2 i lov nr. 1488 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 1,
og
stk. 4, 2. pkt., § 5, stk. 2, § 27, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, § 27 b
og to steder i
§ 32, stk. 2,
indsættes efter »kontanthjælp«: »eller uddannelseshjælp«.
2.
I
§ 15 a, stk. 6, nr. 3,
ændres »som led i et integrationsprogram efter § 16« til: »som led i »Min Plan«
efter § 16, stk. 6«.
3.
I
§ 15 c, stk. 1,
ændres »jf. § 16, stk. 6,« til: »jf. § 16, stk. 7,«.
4.
I
§ 15 c
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Hvis udlændingen visiteres som aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager og
derfor efter 1 år skal have udarbejdet en rehabiliteringsplan, jf. §§ 16 b, stk. 5, og 19 a, stk. 1, kan det aftales,
at opfølgning på rehabiliteringsplanens indsatsdel fremadrettet træder i stedet for opfølgning på
integrationsplanen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
5.
Efter § 15 d indsættes:
»Kapitel 3 b
Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund
§ 15 e.
Samtidig med tilbud om en integrationsplan i medfør af § 15 a, stk. 1, skal udlændingen anmodes
om at underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Erklæringen
udformes af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.«
6.
§ 16, stk. 1,
affattes således:
»Flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse
af ansvaret er fyldt 18 år, skal have tilbudt et integrationsprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige
kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 9.«
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
I
§ 16, stk. 2,
indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) kompetenceafklaring, jf. § 16 a, stk. 5, nr. 2,«.
Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.
8.
I
§ 16
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage
uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, omfatter integrationsprogrammet
1) uddannelsespålæg, jf. § 16 a, stk. 3.
2) kompetenceafklaring, jf. § 16 a, stk. 5, nr. 2,
3) danskuddannelse, jf. § 21, og
4) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.
9.
I
§ 16, stk. 3,
der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.
10.
I
§ 16, stk. 4,
der bliver stk. 5, udgår »Omfanget og indholdet af integrationsprogrammets enkelte
elementer fastlægges i en integrationskontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf.
§ 19.«
11.
§ 16, stk. 5,
der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6.
Omfanget og indholdet af integrationsprogrammets enkelte elementer aftales eller fastlægges
imellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. §§ 19 og 19 a, og skal indgå i udlændingens »Min Plan«
på Jobnet. Reglerne om »Min Plan« for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i kapitel 9 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for udlændinge med
et integrationsprogram, dog således at de tilbud, der indgår i »Min Plan«, er tilbud efter denne lovs § 23.«
12.
§ 16 a
ophæves, og i stedet indsættes:
»Forløbet i integrationsprogrammet
§ 16 a.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at en udlænding, der er omfattet af integrationsprogrammet,
deltager i det individuelle kontaktforløb efter § 20.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal senest 1 uge efter at have overtaget ansvaret for en flygtning eller
familiesammenført udlænding afholde en samtale med udlændingen. Hvis udlændingen ikke har taget ophold
i kommunen på det tidspunkt, hvor kommunen overtager ansvaret, skal samtalen afholdes senest 1 uge efter,
at udlændingen har taget ophold i kommunen.
Stk. 3.
Under samtalen efter stk. 2 skal udlændingen have et uddannelsespålæg, såfremt pågældende er
berettiget til uddannelseshjælp. Reglerne i § 21 b, stk. 3-8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler
fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse, dog således at de tilbud, der indgår i
uddannelsespålægget, er tilbud efter integrationsloven.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal senest 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en flygtning eller
familiesammenført udlænding henvise udlændingen til danskuddannelse, jf. § 21.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal senest tre måneder efter at have overtaget ansvaret for en flygtning eller
familiesammenført udlænding, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp
1) have afholdt mindst 3 samtaler med udlændingen,
2) have foretaget en generel kompetenceafklaring, og i det omfang hvor det vurderes relevant,
a) have tilbudt realkompetencevurdering i uddannelsessystemet under forudsætning af, at de
gældende betingelser herfor er opfyldt, der skal være afsluttet så hurtigt som muligt derefter,
b) have tilbudt en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer i henhold til reglerne i
lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., der skal være afsluttet så
hurtigt som muligt derefter,
3) sørge for, at udlændingen har påbegyndt et tilbud i form af virksomhedspraktik, nytteindsats eller
ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, jf. dog nr. 4,
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4) sørge for, at en udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat kontant- eller
uddannelseshjælpsmodtager, og som ikke kan deltage i et tilbud efter nr. 3, har påbegyndt et særligt
tilrettelagt virksomhedsrettet forløb efter § 23 a, stk. 1, nr. 5, hvorefter udlændingen senest 6 måneder
efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for denne, skal deltage i tilbud efter nr. 3 i det
omfang, personen kan magte det,
5) have indgået aftale med udlændingen om beskæftigelses- og uddannelsesmål og planer for tilbud og
andre aktiviteter, der skal understøtte, at de opstillede mål opfyldes, jf. § 19, stk. 1, og
6) sørge for, at udlændinge, som er kontanthjælpsmodtagere eller åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere har opfyldt kravene om cv, jf. § 26 a.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 5, nr. 5, indgå aftale med flygtningen om beskæftigelses- og
uddannelsesmål og planer for tilbud og andre aktiviteter, som skal indgå i »Min Plan« på Jobnet, jf. § 19, stk.
1, før Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen til kommunen, jf. § 10, og kommunen overtager ansvaret
for den pågældende.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal ved udløbet af de første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for
en flygtning eller familiesammenført udlænding sørge for, at udlændingen visiteres som
1) jobparat eller aktivitetsparat, jf. stk. 9, såfremt udlændingen modtager kontanthjælp, eller
2) uddannelsesparat eller aktivitetsparat, jf. stk. 9, såfremt udlændingen modtager uddannelseshjælp.
Stk. 8.
For en udlænding, som ikke vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber til at opfylde
betingelserne i § 26 a stk. 1, 4. pkt. skal jobcenteret sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til
dette.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af,
hvilke aktiviteter eller tilbud udlændingen skal følge, herunder regler om visitation.
§ 16 b.
Kommunalbestyrelsen skal et år efter at have overtaget ansvaret for en udlænding, som modtager
kontant- eller uddannelseshjælp, tilrettelægge et styrket forløb af op til to års varighed for udlændinge under
integrationsprogrammet.
Stk. 2.
En udlænding, der er visiteret som jobparat kontanthjælpsmodtager, skal under det styrkede forløb
deltage i en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, som skal kombineres med tilbud efter §§ 23 b og 23 c og
danskuddannelse efter § 21. Udlændingen skal fra starten af perioden have en personlig jobformidler, som
hjælper i alle led af jobsøgningen.
Stk. 3.
En udlænding, der er visiteret som uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager, skal under det
styrkede forløb deltage i en kontinuerlig uddannelsesrettet indsats, herunder tilbud efter §§ 23 b og 23 c,
kombineret med danskuddannelse efter § 21. Udlændingen skal fra starten af perioden have en personlig
uddannelsesformidler, som hjælper med alle relevante led af uddannelsespålægget.
Stk. 4.
En udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, skal
ved starten af det styrkede forløb have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., for at sikre, at personen får en tværfaglig
indsats, som kan fremme den videre integration på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, med det mål
at personen opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 5.
En udlænding, der efter stk. 4 skal have behandlet sin sag i rehabiliteringsteamet, skal have
udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30
a, stk. 1- 3, jf. § 19 a, stk. 4. Ved udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del inddrages med
udlændingens samtykke de relevante oplysninger, som allerede måtte fremgå af udlændingens
integrationsplan, jf. § 15 a, herunder resultatet af en gennemført helbredsmæssig vurdering, jf. § 15 d.
Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.
Stk. 6.
Den tværfaglige indsats i stk. 4 består af en beskæftigelsesindsats med tilbud efter § 23, mentor
efter § 23 d samt af danskuddannelse efter § 21 og af en indsats efter anden lovgivning, herunder
sundhedsloven og serviceloven. Indsatsen efter anden lovgivning gives med henblik på at understøtte, at
personen kan deltage i beskæftigelsesrettede tilbud og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme
tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.
§ 16 c.
Tilbud efter § 16 a, stk. 5, nr. 3 og 4, og § 16 b, stk. 2 og 3, gives til en udlænding, der modtager
kontanthjælp, med udgangspunkt i udlændingens beskæftigelsesmål, og til en udlænding, der modtager
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
uddannelseshjælp, med udgangspunkt i udlændingens uddannelsesmål. Tilbuddene gives tillige med
udgangspunkt i udlændingens kompetencer. De virksomhedsrettede tilbud skal tilrettelægges således, at der
maksimalt må være 4 uger imellem hvert tilbud. Danskuddannelse, jf. § 21, herunder forberedelse til
undervisningen i dansk, samt mentorstøtte, jf. § 23 d, skal tilrettelægges således, at det ikke hindrer
udlændingens deltagelse i tilbuddene og i ordinær beskæftigelse.
§ 16 d.
En udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, har
ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er
tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.
Stk. 2.
Kommunen skal tilbyde udlændingen en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når den
pågældende vurderes som aktivitetsparat.
§ 16 e.
En udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, og
som skal have en styrket indsats og sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet, jf. § 16 b, stk. 4, skal have en
koordinerende sagsbehandler.
Stk. 2.
Den koordinerende sagsbehandler udarbejder i samarbejde med udlændingen
rehabiliteringsplanens forberedende del til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen, jf. § 16 b, stk.
5.
Stk. 3.
Den koordinerende sagsbehandler udarbejder i samarbejde med udlændingen
rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. § 19 a. Den koordinerende sagsbehandler skal endvidere varetage den
løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med udlændingen, sørge for, at indsatsen justeres efter
udlændingens aktuelle situation og behov, og bistå udlændingen med at gennemføre rehabiliteringsplanens
indsatsdel, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.«
13.
§ 17
ophæves.
14.
Overskriften
før § 19 og
§§ 19
og
20
ophæves, og i stedet indsættes:
»»Min Plan« i relation til integrationsprogrammet«
§ 19.
Det aftalte om beskæftigelses- og uddannelsesmål og planer for tilbud m.v. efter § 16 a, stk. 5, nr. 5,
skal indgå i »Min Plan« på Jobnet. Aftalen skal indgås på baggrund af en samlet vurdering af den enkelte
udlændings situation og behov, og det skal fremgå, hvorledes forholdet mellem tilbuddene, de øvrige
aktiviteter og danskuddannelse skal være. Er der givet tilbud efter § 16, stk. 9, eller uddannelsespålæg efter §
16 a, stk. 3, skal dette tillige fremgå af »Min Plan«.
Stk. 2.
Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelsen og udlændingen om indholdet af
aftalen, fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet.
Stk. 3.
Aftalen i forbindelse med integrationsprogrammet gælder, indtil udlændingen meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udløbet af integrationsprogrammet, jf. § 16, stk. 7, kan aftalen ikke
omfatte tilbud eller uddannelsespålæg efter § 16, stk. 2-4 eller 9.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om aftalen om beskæftigelses- og
uddannelsesmål og planer for tilbud, herunder om indgåelse, indhold, udformning.
§ 19 a.
En udlænding, der har fået behandlet sin sag i rehabiliteringsteamet, skal have
rehabiliteringsplanens indsatsdel. Reglerne i § 30 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder
tilsvarende anvendelse. Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål samt en
plan for hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder, der skal iværksættes for at bringe
den enkelte udlænding tættere på arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Rehabiliteringsplanens indsatsdel gælder i den periode, som det styrkede forløb under
integrationsprogrammet, jf. § 16 b, varer.
Stk.3.
Rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i »Min Plan«.
Stk.4.
De regler, beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 31 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om rehabiliteringsplanen om procedurer for udarbejdelse af rehabiliteringsplanen, og
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om hvordan planen skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne, og regler fastsat i medfør
heraf finder tilsvarende anvendelse. Desuden kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om at
fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del om lægelige dokumentation, jf. § 30 a,
stk. 3, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Individuelt kontaktforløb under integrationsprogrammet
§ 20.
Kommunalbestyrelsen har pligt til løbende efter behov at følge op på en udlændings
integrationsprogram, herunder de aftalte beskæftigelses- og uddannelsesmål og planer for tilbud og andre
aktiviteter.
Stk. 2.
Opfølgningen efter stk. 1 sker ved et individuelt og fleksibelt kontaktforløb, der tilrettelægges og
gennemføres under hensyn til udlændingens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.
Kontaktforløbet tilrettelægges
1) for en kontanthjælpsmodtager, jf. dog stk. 3, med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår
ordinær beskæftigelse, eller - såfremt dette ikke umiddelbart er realistisk - med henblik på, at
udlændingen forbedrer sine muligheder for senere at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet,
2) for en uddannelseshjælpsmodtager, jf. dog stk. 3, med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt
påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige
vilkår, og - såfremt dette ikke umiddelbart er realistisk - med henblik på, at udlændingen senere bliver
parat til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse, og
3) for en aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, der modtager en tværfaglig indsats
efter indstilling fra rehabiliteringsteamet, jf. § 16 b, stk. 4, med henblik på, at udlændingen støttes i at
gennemføre initiativerne i rehabiliteringsplanens indsatsdel og dermed støttes i at opnå tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Stk. 3.
Indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er aftalt eller fastsat, skal opfølgning finde sted mindst
hver tredje måned. For udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og som ikke
modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, skal opfølgning dog kun foretages hver 12. måned,
medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. For en udlænding, der benytter sig af en ret til fravær i
medfør af barselsloven, skal opfølgning først finde sted 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i
forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning.
Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk,
digitalt eller på anden tilsvarende måde. Ved vurderingen heraf finder § 21 f i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse, medmindre omstændigheder vedrørende udlændingens
deltagelse i danskuddannelse, jf. § 21, tilsiger, at udlændingen møder personligt frem.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan for grupper af udlændinge, hvor helt særlige forhold gør sig gældende,
fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden form for kontakt.
Stk. 5.
Som led i opfølgningen skal det drøftes, om der er sket ændringer i udlændingens situation og
behov, samt i hvilket omfang kommunalbestyrelsen og udlændingen har efterlevet det aftalte. Der skal
herunder ske en drøftelse af, om det aftalte forløb er blevet fulgt, og af udbyttet af det fulgte forløb i forhold
til de opstillede mål. Der skal endvidere på baggrund heraf ske en drøftelse af, om der skal foretages
ændringer i programmets indhold, sammensætning og mål.
Stk. 6.
Det individuelle kontaktforløb, jf. stk. 2, afholdes som jobsamtaler med fokus på konkrete job og
jobsøgning. Under samtalen skal det aftales, hvordan udlændingens jobsøgning og cv kan understøttes. For
udlændinge, der er omfattet af § 16 a, stk. 2, om uddannelsespålæg, skal det sikres, at aftalen fortsat
understøtter det relevante trin i uddannelsespålægget, og det skal aftales, hvordan fremdrift i forhold til
uddannelsesmålet sikres. For en udlænding, der er jobparat eller åbenlyst uddannelsesparat, skal
kommunalbestyrelsen påse, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, jf. § 26 a, fortsat er
fyldestgørende.
Stk. 7.
Opfølgningen i kontaktforløbet skal kunne danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning
om, hvorvidt udlændingen fortsat er berettiget til at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, herunder
om der skal ske nedsættelse i eller ophør af hjælpen, jf. §§ 39, 40, 40 a og 41 i lov om aktiv socialpolitik.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 8.
Tilegner en udlænding sig ikke det danske sprog systematisk og målrettet inden for den fastlagte
tidsramme, jf. § 4, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., skal kommunalbestyrelsen
give udlændingen meddelelse om de mulige konsekvenser heraf.
Stk. 9.
Det skal under kontaktforløbet sikres, at udlændingen er opmærksom på hovedbetingelserne for at
opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og der skal efter behov følges op herpå.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af det individuelle
kontaktforløb.«
15.
§ 20 c
ophæves.
16.
§ 23, stk. 1,
affattes således:
»Til en udlænding, der er omfattet af et integrationsprogram og berettiget til uddannelseshjælp eller
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, kan kommunalbestyrelsen give tilbud om
1) vejledning og opkvalificering, herunder særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb til
virksomhedsrettede tilbud, jf. § 23 a,
2) virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf. § 23 b, eller
3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.«
17.
§ 23, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Til en kontanthjælpsmodtager kan tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, gives med henblik på, at
udlændingen opnår samfundsmæssig forståelse. Til en uddannelseshjælpsmodtager skal tilbud gives med
henblik på, at udlændingen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.«
18.
I
§ 23 a, stk. 1,
ændres »udlændinge« til: »en udlænding«, i
nr. 3
ændres »uddannelsesforløb eller« til:
»uddannelsesforløb,«, og i
nr. 4
ændres »arbejdsmarked.« til: »arbejdsmarked eller«.
19.
I
§ 23 a, stk. 1,
indsættes som
nr. 5:
»5) særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb.«
20.
I
§ 23 a, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »Tilbud«: »efter stk. 1«, og i
§ 23 a, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere skal opkvalificere til at kunne påbegynde og gennemføre en
erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.«
21.
I
§ 23 a, stk. 3,
indsættes som
3-5. pkt.:
»Særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb efter stk. 1, nr. 5, kan have en varighed på op til 3
måneder. Perioden kan forlænges, hvis udlændingen efter en konkret vurdering har behov for en længere
periode. Der kan ikke udføres kommunal serviceproduktion under særligt tilrettelagte virksomhedsrettede
forløb.«
22.
I
§ 23 a, stk. 5,
ændres »et sådant forløb én gang« til: »ét forløb«.
23.
§ 23 a, stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6.
Til en udlænding, der er fyldt 30 år, og en udlænding under 30 år med forsørgelsespligt over for
hjemmeboende børn kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og
opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i
forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med
udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til
arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft. Uddannelsen må ikke have en længere varighed end en
professionsbacheloruddannelse.«
24.
I
§ 23 b, stk. 1,
ændres »udlændinge« til: »en udlænding«, og som
2. pkt.
indsættes:
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
»Tilbud om virksomhedspraktik kan tillige gives i form af nytteindsats, som består af udførelse af
samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.«
25.
I
§ 23 b, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats gives med det formål, at personen skal arbejde for
sin ydelse.«
26.
§ 23 b, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4. Varigheden af tilbud om virksomhedspraktik udgør
1) op til 4 uger for en job- eller uddannelsesparat udlænding, jf. dog nr. 2,
2) op til 13 uger for en job-eller uddannelsesparat udlænding, hvis personen ikke har erhvervserfaring,
har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og
3) op til 13 uger for en aktivitetsparat udlænding.«
27.
I
§ 23 b, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »udlændinge« til: »en udlænding«, og i
§ 23 b, stk. 5, 2. pkt.,
ændres
»en udlænding« til: »udlændingen«.
28.
I
§ 23 b
indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6.
Et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats kan have en varighed på op til 13 uger.
Stk. 7.
En udlænding modtager under tilbuddet den ydelse, som personen er berettiget til i henhold til lov
om aktiv socialpolitik.
Stk. 8.
En udlænding har ret til tilbud om virksomhedspraktik, som pågældende selv har fundet, bortset fra
nytteindsats efter stk. 6, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 9.
29.
I
§ 23 b, stk. 6,
som bliver stk. 9, indsættes efter »virksomhedspraktik«: », herunder nytteindsats«.
30.
I
§ 23 c, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »udlændinge« til: »en udlænding«.
31.
§ 23 c, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
§§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 4, §§ 60 og 61 om merbeskæftigelse m.v., §
62 om forholdet mellem ansatte uden løntilskud og ansatte med løntilskud og personer i virksomhedspraktik
og §§ 63-65 om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der modtager
henholdsvis kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende
anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud. § 52 a om ret til selvfundne tilbud
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der modtager
kontanthjælp. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter
i medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse
for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.«
32.
I
§ 23 d, stk. 1,
ændres »udlændinge« til: »en udlænding«.
33.
I
§ 23 d, stk. 2,
ændres »Udlændinge« til: »En udlænding«, og »hvis de« ændres til: »hvis
pågældende«.
34.
Efter § 23 f indsættes:
Ȥ 23 g.
En udlænding kan indgå som vikar i en jobrotationsordning.
Stk. 2.
Bestemmelserne for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i §§ 97-98 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der
modtagere henholdsvis kontant- eller uddannelseshjælp, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den udlænding, der ansættes som
vikar, modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik og have været omfattet
af integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 23 h.
Der kan ydes tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale i henhold til lov om
erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser med en udlænding, der er omfattet af
integrationsprogrammet, og som ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år.
Stk. 2.
Bestemmelserne for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i §§ 98 c-98 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtagere henholdsvis kontant- eller
uddannelseshjælp.«
35.
§ 26 a, stk. 1-3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»En udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og som
kommunen vurderer, er jobparat eller åbenlyst uddannelsesparat, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i
jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette. Tilmeldingen skal ske i forbindelse med den første
samtale med kommunen, jf. § 16 a, stk. 1. Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag
på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. Kommunen kan beslutte, at udlændingen
undtages fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag på Jobnet, såfremt udlændingens
sproglige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravet. De regler, som
fastsættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for
udlændingens tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.
Stk. 2.
En udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, og som visiteres som jobparat eller
aktivitetsparat, og en udlænding, som har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp, og som kommunen
vurderer, er åbenlyst uddannelsesparat, skal lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde i
Beskæftigelsesministeriets database Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst et
beskæftigelsesmål.
Stk. 3.
En udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, og som visiteres som jobparat, skal
hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge oplysninger som nævnt i stk. 2 i Jobnet. For en
udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, og som visiteres som aktivitetsparat, og for en
udlænding, som har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp, og som kommunen vurderer, er åbenlyst
uddannelsesparat, skal det ske senest efter 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
Stk. 4.
Udlændingen skal løbende opdatere oplysningerne i Jobnet. Foreligger der oplysninger som nævnt i
stk. 2 fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige,
hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.
Stk. 5.
Jobcenteret skal i forbindelse med afholdelse af samtaler i henhold til § 20, stk. 6, sikre, at de
oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
36.
I
§ 27 a, stk. 1,
ændres »ikke har problemer ud over ledighed« til: »er jobparat«.
37.
I
§ 27 b, nr. 3,
og
§ 51 b, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »integrationskontrakt« til: »»Min Plan««.
38.
I
§ 32, stk. 1,
indsættes efter »kontanthjælpen«: »eller uddannelseshjælpen«.
39.
I
§ 45, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »jf. § 16, stk. 6, et grundtilskud« til: » jf. § 16, stk. 7, et månedligt
grundtilskud«.
40.
I
§ 45, stk. 4, 1. pkt.,
og
§ 57, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 16, stk. 6,« til: »§ 16, stk. 7,«.
41.
I
§ 45, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§ 16, stk. 2 og 3,« til: »§ 16, stk. 2-4,«.
42.
§ 45, stk. 7,
affattes således:
»Stk. 7.
Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er eller ved introduktionsperiodens udløb, jf. § 16,
stk. 7, har været ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, for hver udlænding omfattet af
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
integrationsprogrammet, der har fået indholdet af integrationsprogrammet fastlagt i »Min Plan«, jf. § 16, stk.
6, følgende resultattilskud:
1) 96.880 kr. (2015), hvis udlændingen inden for de to første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7,
kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode
på mindst 6 måneder.
2) 96.880 kr. (2015), hvis udlændingen inden for de to første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7,
påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter
uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan
modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.
3) 18.166 kr. (2015), hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, indstiller sig til
prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i
dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i »Min
Plan«.
4) 18.166 kr.(2015), hvis en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 7, tilbydes
danskuddannelse efter § 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter
introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 7, og
b) senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med
udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i »Min Plan«.
43.
I
§ 48, stk. 1,
ændres »§ 45, stk. 3, 6 og 7« til: »§ 45, stk. 3 og 6«, og der indsættes som
3. pkt.:
»De beløb, der er anført i § 45, stk. 7, er fastsat i 2015-niveau og reguleres en gang årligt den 1. januar
med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«
44.
I
§ 50, stk. 6,
ændres »integrationskontrakter efter § 20« til: »»Min Plan« efter § 19«.
§2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014, som ændret
ved lov nr. 720 af 26. juni 2014, § 1 i lov nr. 1486 af 23. december 2014, § 1 i lov nr. 1487 af 23. december
2014 og § 28 i lov nr. 174 af 24. februar 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, nr. 12,
indsættes efter »uddannelsesparate«: », bortset fra uddannelseshjælpsmodtagere, som er
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.
2.
I
§ 2, nr. 13,
indsættes efter »aktivitetsparate«: », bortset fra uddannelseshjælpsmodtagere, som er
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.
3.
I
§ 10 a, stk. 1,
indsættes efter »kontanthjælpsmodtagere«: »og uddannelseshjælpsmodtagere«.
4.
Kapitel 9 a
ophæves.
5.
I
§ 98 b, stk. 1,nr. 1,
indsættes efter »6 måneder,«: »eller«.
6.
I
§ 98 b, stk. 1, nr. 2,
ændres »6 måneder eller« til: »6 måneder.«
7.
§ 98 b, stk. 1, nr. 3,
ophæves.
§3
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »i samme lov,«: »samt funktionen som koordinerende sagsbehandler,
jf. § 16 d i integrationsloven, for personer, som igennem et år har deltaget i et integrationsprogram, og som er
visiteret som aktivitetsparate,«.
2.
I
§ 9, stk. 1, 4. pkt.,
ændres »og i sygedagpengesager, hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12 i
lov om sygedagpenge« til: »i sygedagpengesager, hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om
sygedagpenge, og i sager om personer, som igennem et år har deltaget i et integrationsprogram efter
integrationsloven, og som er visiteret som aktivitetsparate efter § 16 a, stk. 5, nr. 3 eller 4, i
integrationsloven«.
3.
I
§ 11, stk. 1, nr. 3,
ændres »ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet« til: »ressource-,
jobafklarings- eller sygedagpengeforløbet «.
4.
I
§ 11, stk. 3,
udgår », jf. § 9, stk. 1, 4. pkt«.
5.
Efter § 11 indsættes:
Ȥ 11 a.
Rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive indstilling om,
1) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige, for at en
udlænding, som er visiteret som aktivitetsparat efter § 16 a, stk. 5, nr. 3 eller 4, i integrationsloven,
opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og
2) hvordan opfølgningen på indsatsen tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- eller
beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at
indsatsen realiseres.
Stk. 2.
Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis
indstillingen ikke følges, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse.«
6.
I
§ 12
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i
sager om udlændinge, som igennem et år har deltaget i et integrationsprogram efter integrationsloven, og
som er visiteret som aktivitetsparate efter § 16 a, stk. 5, nr. 3 eller 4, i integrationsloven.«
7.
I
§ 15, stk. 1,
udgår efter »rehabiliteringsteamet«: »og«, og »og i sygedagpengesager visiteret til
kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge alene« ændres til: », i sygedagpengesager visiteret til kategori 3
efter § 12 i lov om sygedagpenge og i sager om udlændinge, som igennem et år har deltaget i et
integrationsprogram efter integrationsloven, og som er visiteret som aktivitetsparate efter § 16 a, stk. 5, nr. 3
eller 4, i integrationsloven alene«.
8.
I § 17, stk. 2, indsættes efter »§ 12 i lov om sygedagpenge«: », i sager om udlændinge, som igennem et
år har deltaget i et integrationsprogram efter integrationsloven, og som er visiteret som aktivitetsparate efter
§ 16 a, stk. 5, nr. 3 eller 4, i integrationsloven,«.
§4
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014, som ændret bl.a. ved § 3
i lov nr. 1486 af 23. december 2014, lov nr. 1521 af 27. december 2014 og senest ved lov nr. 1522 af 22.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 2
og
3,
ændres »integrationslovens § 20 c« til: »integrationslovens § 16 a, stk. 8«.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
I
§ 8 a, stk. 2,
indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller integrationslovens § 26 a,
stk. 1«.
3.
I
§ 12, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller integrationsloven«.
4.
§ 12, stk. 2, 3. pkt.,
ophæves.
5.
I
§ 13, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§ 16, stk. 4, 1. pkt.« til: »§ 16, stk. 5«.
6.
I
§ 13, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes efter »læse-, skrive- og regnetest«: », medmindre personen er omfattet af
et integrationsprogram efter integrationsloven«.
7.
I
§ 13, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller efter § 16 a i
integrationsloven«.
8.
§ 13, stk. 6, 2. pkt.,
ophæves.
9.
I
§ 24, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller tilbud i medfør af
integrationsprogrammet efter integrationsloven«.
10.
I
§ 24, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller § 16 a, stk. 2, i
integrationsloven«.
11.
§ 25, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
12.
I
§ 25, stk. 11, 1. pkt.,
indsættes efter »i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller § 16 a, stk. 2, i
integrationsloven«.
13.
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
ophæves.
14.
I
§ 39, nr. 6,
indsættes efter »integrationslovens § 16 a,«: »stk. 3,«.
§5
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 4. april 2014, som
ændret ved § 5 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 15, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »refunderer«: »indenfor det rådighedsbeløb, der er fastsat i henhold
til § 45, stk. 5, i integrationsloven«.
2.
I
§ 15, stk. 1,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Rådighedsbeløbet opgøres som fastsat i § 45, stk. 5, i integrationsloven. Udgifter til arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning er ikke omfattet af rådighedsbeløbet.«
§6
I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. august 2013, som ændret ved § 7 i lov nr. 555
af 2. juni 2014 og lov nr. 1380 af 16. december 2014, foretages følgende ændringer:
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
I
§ 7 a
ændres »integrationskontrakten, som kontanthjælpsmodtagere, der deltager i
integrationsprogrammet, efter § 20, stk. 1-4, i integrationsloven skal have.« til: »aftalen i »Min Plan« efter §
19, som kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, der deltager i integrationsprogrammet efter § 20 i
integrationsloven, skal have.«
2.
I
§ 7 g, stk. 1,
ændres »§§ 19 og 20 i integrationsloven og kapitel 1-3 i bekendtgørelse om udarbejdelse
af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven således, at
integrationskontrakten ikke skal udarbejdes som et særskilt dokument, men« til: »§§ 19-20 i
integrationsloven således, at der ikke skal indgås en særskilt aftale om »Min Plan«, men at den aftalte
indsats«.
3.
I
§ 7 g, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »integrationskontrakten« til: »aftalen om »Min Plan«, og
stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
§7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 26 a, stk. 2 og 3, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 35, for så vidt angår aktivitetsparate udlændinge.
§8
Stk. 1.
For udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for inden lovens ikrafttræden, finder de
hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for 12 kalendermåneder eller mindre før
lovens ikrafttræden, omfattes af nærværende lov, når kommunen har haft ansvaret for dem i 12
kalendermåneder.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1.1.
Baggrund
1.2.
Elementerne i lovforslaget
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Alle skal yde for ydelsen
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Den foreslåede ordning
2.2.
Nytteindsats til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Den foreslåede ordning
2.3.
Regelforenkling af planer
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Den foreslåede ordning
2.4.
Tidlig afklaring og visitation
2.4.1.
Gældende ret
2.4.2.
Den foreslåede ordning
2.5.
Uddannelse til unge under 30 år uden uddannelse.
2.5.1.
Uddannelsespålæg til unge under 30 år uden uddannelse
2.5.1.1.
Gældende ret
2.5.1.2.
Den foreslåede ordning
2.5.2.
Uddannelseshjælp til unge under 30 år uden uddannelse
2.5.2.1.
Gældende ret
2.5.2.2.
Den foreslåede ordning
2.6.
Bedre understøttelse af virksomhedsindsats for udsatte
2.6.1.
Gældende ret
2.6.2
Den foreslåede ordning
2.7.
En ekstra indsats efter 1 år
2.7.1.
Gældende ret
2.7.2.
Den foreslåede ordning
2.8.
Danskuddannelse i integrationsprogrammet
2.8.1.
Gældende ret
2.8.2.
Den foreslåede ordning
2.9.
Målretning af resultattilskuddet i integrationsprogrammet
2.9.1.
Gældende ret
2.9.2.
Den foreslåede ordning
2.10.
Lovforslagets øvrige elementer
2.10.1.
Harmonisering af visse regler for aktive tilbud
2.10.1.1.
Ret til selvfundne tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud
2.10.1.1.1. Gældende ret
2.10.1.1.2. Den foreslåede ordning
2.10.1.2.
Rimelighedskravet ved ansættelse med løntilskud
2.10.1.2.1. Gældende ret
2.10.1.2.2. Den foreslåede ordning
2.10.2.
Udvidelse af personkredsen for danskuddannelse, som omfattes af rådighedsbeløbet i
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.10.2.1.
2.10.2.2.
2.11.
2.11.1.
2.11.2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
integrationsloven
Gældende ret
Den foreslåede ordning
Forholdet til frikommuneforsøget
Gældende regler
Den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer
Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) har den 18. marts 2015 offentliggjort udspillet
»Alle skal bidrag - flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse«. Dette lovforslag udmønter de dele
af integrationsudspillet, der omhandler uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for nytilkomne flygtninge
og familiesammenførte udlændinge.
1.1. Baggrund
Der er ufred i verden, og historisk mange mennesker er på flugt. Det berører også Danmark, hvor vi i den
seneste tid har modtaget flere flygtninge.
Regeringens linje er klar. Flygtninge og familiesammenførte skal ikke gøres til klienter. De skal ikke leve
på kanten af samfundet uden et job. De skal derimod yde deres til det danske samfund.
Sådan er det ikke gået for de flygtninge og indvandrere, der tidligere er kommet til Danmark. Mere end
hver anden ikke-vestlig indvandrer i den erhvervsaktive alder er uden arbejde.
Fortidens fejl skal undgås. Vi skal gøre det bedre. De mennesker, der kommer til Danmark, skal
selvfølgelig arbejde. Flygtninge skal hurtigst muligt ud blandt danske kollegaer og lære sproget.
Det er fundamentalt, at vi i Danmark stiller krav om, at man skal bidrage til samfundet. Alle skal yde det,
de kan. Og at være i beskæftigelse eller uddannelse er en vigtig del af vores fællesskab.
Det fremgår af udspillet:
»Derfor foreslår regeringen markante ændringer af det op til tre år varende integrationsprogram, som
flygtninge bliver mødt med i dag. Vi vil ruste flygtninge og familiesammenførte bedre til det danske
arbejdsmarked. Langt flere skal i gang på en arbejdsplads. For et arbejde er den bedste ramme for at lære om
det danske samfund og for at lære sproget.
De, der kan få et rigtigt arbejde, skal selvfølgelig tage det. Og andre, der modtager kontanthjælp, skal ud
på en arbejdsplads eller i gang med nogle af de opgaver, vi ellers ikke får klaret i samfundet. Det kan være et
nyttejob, hvor man rydder op på strande eller hjælper til i daginstitutioner og på plejehjem. Eller det kan
være en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob, hvor man yder en indsats og opbygger kompetencer til et
job. Man skal ikke kunne gå passiv i mere end fire uger uden at arbejde for ydelsen.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derfor skal vi også være bedre til at se, hvad den enkelte kan. Flygtningene har arbejdet i deres hjemland.
Mange har erfaringer, som de kan og vil bruge. De skal have afklaret, hvad deres uddannelse og
erhvervserfaring svarer til i Danmark, og om der f.eks. er behov for et ekstra kursus, før de kan komme i
arbejde.
Det nye integrationsprogram skal fortsat tage hensyn til de flygtninge og familiesammenførte, der har
særlige udfordringer som følge af barske oplevelser i deres hjemland. De skal have bedre mulighed for en
tværfaglig hjælp.«
1.2. Elementerne i lovforslaget
Elementerne i lovforslaget er følgende:
1) Alle skal yde for ydelsen.
Deltagere i integrationsprogrammet, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp, skal fra første dag
tage et job, hvis der er et at få. Hvis det ikke lykkes, har de senest efter 3 måneder ret og pligt til at
deltage i et virksomhedsrettet tilbud, som kan bestå af løntilskud, virksomhedspraktik eller
nytteindsats. Det eksisterende krav om fuldtidsaktivering i 37 timer om ugen (inkl. forberedelse til
dansk) afskaffes og erstattes af en virksomhedsrettet indsats. Der må højest være 4 ugers pause i den
aktive virksomhedsrettede indsats efter første virksomhedsrettede tilbud.
2) Nytteindsats (nyttejob) til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte.
Som noget nyt skal flygtninge og familiesammenførte også kunne deltage i nytteindsats. Det giver
mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre et reelt stykke arbejde for sin ydelse.
3) Regelforenkling af planer.
Den eksisterende integrationskontrakt skal afskaffes. De nytilkomne i integrationsprogrammet skal i
stedet have »Min Plan« på Jobnet. Dermed får udlændingen den samme genkendelige plan for
uddannelse og beskæftigelse, hvad enten vedkommende er i integrationsprogrammet eller i den
generelle beskæftigelsesindsats. Den frivillige integrationsplan skal i forhold til uddannelse og
beskæftigelse kun indeholde de oplysninger, som allerede er i »Min Plan«. Det vil gøre systemet mere
gennemskueligt for udlændingen, og lettere at håndtere for kommunen.
4) Tidlig afklaring og visitation.
Ledige flygtninge og familiesammenførte, der opfylder betingelserne for kontant- eller
uddannelseshjælp, skal inden for de første 3 måneder igennem en grundig visitation, således at de ved
udløbet af de tre måneder kan visiteres som jobparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate.
Kommunen skal i den forbindelse foretage en generel kompetenceafklaring. Alle deltagere skal, hvor
det vurderes at være relevant, have tilbudt en formel vurdering af medbragte
uddannelseskvalifikationer eller have tilbudt en realkompetencevurdering, forudsat at de opfylder de
gældende adgangskrav til den pågældende vurdering. Den formelle vurdering af
uddannelseskvalifikationer foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af
uddannelseskvalifikationer m.v. Den grundige visitation betyder, at der afholdes mindst tre samtaler i
visitationsperioden, samt at udlændingen visiteres til danskuddannelse, og der igangsættes et
virksomhedsrettet tilbud.
5)
Uddannelse til unge under 30 år uden uddannelse.
Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal have et uddannelsespålæg og
modtage uddannelseshjælp efter reglerne i kontanthjælpssystemet. Det skal bringe de
uddannelsesparate i uddannelse og sikre et målrettet fokus på at få aktivitetsparate tættere på et
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6)
7)
8)
9)
uddannelsesforløb. De aktivitetsparate har som i kontanthjælpssystemet efter 3 måneder mulighed for
at modtage aktivitetstillæg, så deres samlede ydelse svarer til kontanthjælp for personer over 30 år.
Unge med sociale-, faglige- eller helbredsmæssige udfordringer, som vurderes at være åbenlyst
aktivitetsparate ved første samtale, kan modtage aktivitetstillæg allerede fra dette tidspunkt.
Bedre understøttelse af virksomhedsindsats for udsatte.
For aktivitetsparate kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere kan det første tilbud i indsatsen være
et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb (forforløb). Forforløbet skal motivere og hjælpe den
enkelte til at finde og fastholde en efterfølgende plads på en virksomhed. Derudover får kommunen
gode muligheder for at give mentorstøtte til deltagere i programmet, og aktivitetsparate kontant- eller
uddannelseshjælpsmodtagere får ret til en koordinerende sagsbehandler.
En ekstra indsats efter 1 år.
Efter 1 år styrkes indsatsen i integrationsprogrammet. Jobparate kontanthjælpsmodtagere og
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere får en mere håndholdt indsats via en personlig job-
eller uddannelsesformidler, som skal sikre, at den enkelte fortsat er motiveret og har et stærkt fokus på
job eller uddannelse. Aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have deres sag
behandlet i rehabiliteringsteam med henblik på at fastlægge en tværfaglig indsatsplan.
Danskuddannelse i integrationsprogrammet.
Danskuddannelsestilbud skal i videst muligt omfang kombineres med den virksomhedsrettede indsats.
Det kan f.eks. ske ved, at danskundervisningen foregår på virksomheden, eller at kommunen afsætter
bestemte ugedage til danskundervisning. Der ændres ikke i kravene til og omfanget af
danskuddannelsen, og deltagerne i integrationsprogrammet har ligesom i dag pligt til at deltage i
danskuddannelsen og kan sanktioneres, hvis de ikke lever op til denne pligt.
Målretning af resultattilskuddene
Resultattilskuddene målrettes mod en tidlig indsats mod job og ordinær uddannelse. Resultattilskuddet
for ustøttet beskæftigelse og ordinær uddannelse fordobles i de første to år af integrationsprogrammet
og forholdes uændret i det tredje. Forhøjelsen finansieres bl.a. ved at halvere resultattilskuddet for
bestået prøve i dansk.
Lovforslaget indeholder desuden følgende elementer, som ikke er en del af regeringsudspillet, men som
det er fundet hensigtsmæssigt at medtage i sammenhæng med udspillet:
Harmonisering af visse regler for aktive tilbud
De foreslås, at reglerne fra den generelle beskæftigelsesindsats om, at kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere har ret til et tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud, som de selv
har fundet, og reglerne om rimelighedskravet for løntilskud, også skal gælde for tilbud efter
integrationsloven.
Rådighedsloft for udgifter til danskuddannelse
Præcision af danskuddannelsesloven, således at staten inden for introduktionsforløbets
rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse.
Regeringsudspillet indeholder desuden følgende elementer, som ikke indgår i lovforslaget:
Forsøg med branchepakker:
Regeringen ønsker at understøtte, at en ny og målrettet integrationsindsats kommer godt i gang.
Derfor afsættes der en pulje til understøttelse af udbredelse af branchepakker i et antal kommuner i
2015. Branchepakkekonceptet bygger på tidligere succesfulde integrationsprojekter, som flere
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kommuner i landet har ladt sig inspirere af. Branchepakkerne består af forløb, som skal bidrage til at
opkvalificere ledige med sigte mod en specifik branche med relevans for den enkelte. For at
identificere relevante brancher skal der foretages lokale arbejdsmarkedsanalyser. Arbejdsmarkeds-
analyserne skal bidrage til at afdække brancher og jobområder med gode forudsætninger for
beskæftigelse for flygtninge og indvandrere med begrænset erfaring med det danske arbejdsmarked.
Hurtigere kompetencevurdering:
Som led i indførelsen af systematisk tilbud om kompetencevurdering foreslås desuden etableret:
en fast track-vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer i Styrelsen for Videregående
Uddannelser, der har til formål at bistå operatører i asylsystemet og de integrationsansvarlige
sagsbehandlere i kommunerne med en hurtig afklaring og vurdering af de uddannelser,
nytilkomne flygtninge og familiesammenførte indvandrere bringer med
styrket information i form af særlige landefaktaark og hotline-support til
integrationsmedarbejdere
hurtigere realkompetencevurdering af ufaglærte og faglærte flygtninge og familiesammenførte.
Hurtigere vurdering af kompetencer og erfaringer. Kommunen skal allerede i forbindelse den
generelle kompetenceafklaring under den indledende visitation vurdere, om den nytilkomne skal
have tilbudt en realkompetencevurdering i uddannelsessystemet, hvis eller når den pågældende
opfylder de gældende betingelser for at opnå en sådan vurdering.
Ventetid på asylcentre skal bruges bedre:
Regeringen ønsker, at ventetiden i asylcentret inden overgangen til kommunen skal bruges bedre, og
at der skal sættes ind, så snart den nytilkomne har fået meddelt asyl. Regeringen vil derfor sikre en
mere effektiv opsamling og overdragelse af informationer om den enkelte flygtnings baggrund og
situation fra asylsystemet til kommunen. Regeringen vil også tage initiativ til, at flygtninge oplyses
om deres muligheder for en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer i henhold til
reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., så snart de får meddelt
asyl. Endelig iværksættes en dialog mellem Udlændingestyrelsen og KL om, hvordan visitationen af
den enkelte flygtning kan forbedres til gavn for integrationen.
Styrket medborgerskab:
Regeringen vil styrke medborgerskabet hos nytilkomne gennem en mere ambitiøs inddragelse af
civilsamfundet, fordi en vellykket integration hænger tæt sammen med, at nytilkomne får et sollidt
netværk. Nytilkomne flygtninge skal i højere grad trække på hinandens og ældre flygtninges
erfaringer med det danske samfund. Det vil regeringen understøtte ved i 2015 at udbrede metoden
»Mindspring« til en række kommuner. Regeringen vil desuden udvide brugen af netværksfamilier til
alle kommuner, der modtager nye flygtninge i 2015, fordi netværksfamilier kan være en god støtte til
nytilkomne og kan understøtte kontakten mellem nytilkomne og lokalsamfundet. Endelig vil
regeringen styrke kommunernes mulighed for systematisk at inddrage det lokale foreningsliv i
integrationsindsatsen ved en udbredelse af projektet »Lokalsamfundet bygger bro«, som skal styrke
og formalisere samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund om integrationsindsatsen.
Landsdækkende indsats »Alle skal bidrage« - indvandrere på kontanthjælp skal i arbejde.
I dag modtager ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mindre virksomhedsrettet indsats i
beskæftigelsessystemet end personer med dansk oprindelse, selvom erfaringer viser, at den
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
virksomhedsrettede indsats er den bedste vej til fast arbejde. Udlændinge, der efter udløbet af
integrationsprogrammet har modtaget kontanthjælp i mindst 6 måneder, skal derfor deltage i en
virksomhedsrettet indsats. Det kan være nyttejob, virksomhedspraktik eller løntilskud.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Alle skal yde for ydelsen
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i integrationsloven er alle flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som er
berettiget til kontanthjælp, omfattet af et integrationsprogram, hvor de skal deltage i danskuddannelse og i
beskæftigelsesrettede tilbud. Tilbuddene kan være vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller
ansættelse med løntilskud, som gives med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig
beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination.
For udlændinge, der deltager i tilbud, skal integrationsprogrammet have et omfang af gennemsnitligt
mindst 37 timer pr. uge inklusive forberedelse.
Der er ikke særlige regler om, hvornår og hvor ofte tilbuddene skal gives eller om tilbuddenes varighed.
2.1.2. Den foreslåede ordning
For at sikre, at indsatsen for flygtninge og familiesammenførte udlændinge bliver så effektiv som mulig,
foreslås det at foretage ændringer af integrationsprogrammet, som kan vare op til tre år. Nytilkomne
flygtninge og familiesammenførte skal rustes bedre til det danske arbejdsmarked, og langt flere skal i gang
på en arbejdsplads.
Med det mål at alle skal yde en indsats for deres ydelse og have en indsats, der bedst og mest effektivt
bringer dem i job, foreslås det, at nytilkomne flygtning og familiesammenførte udlændinge på kontanthjælp
og uddannelseshjælp senest 3 måneder efter, at kommunen har overtaget ansvaret for personen får ret og
pligt til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik, nytteindsats eller løntilskud.
Der vil stadig være mulighed for at deltage i vejledning og opkvalificering efter § 23 a i integrationsloven,
hvis kommunen vurderer, at det understøtter udlændingen i at komme nærmere arbejdsmarkedet.
Unge udlændinge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som er
berettiget til uddannelseshjælp, får et uddannelsespålæg og en indsats, som er rettet imod, at de skal bringes i
stand til hurtigst muligt at gå i gang med en uddannelse på ordinære vilkår. Der henvises til bemærkningerne
til pkt. 2.5.
Samtidig skal det sikres, at der fortsat tages hensyn til de flygtninge og familiesammenførte, som har mere
komplekse udfordringer. Derfor får aktivitetsparate nytilkomne kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere
efter forslaget mulighed for et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb (forforløb), hvis de ikke er parate
til at deltage i ordinære virksomhedsrettede tilbud, og der gives bedre mulighed for en tværfaglig indsats.
Der henvises til punkt 2.6 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås videre, at det eksisterende krav om, at integrationsprogrammet skal vare mindst 37 timer
ugentligt for personer, der deltager i tilbud, afskaffes og erstattes af en regel om, at der maksimalt må være 4
ugers pause i den aktive virksomhedsrettede indsats efter første virksomhedsrettede tilbud.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at tilbuddenes indhold og varighed skal have et omfang, så der er mulighed for at deltage i
danskuddannelse.
For at sikre at udlændinge hurtigst muligt kommer i job eller uddannelse, foreslås der en fordobling af det
resultattilskud, som kommunerne modtager for at få udlændinge i job eller uddannelse. Der henvises til
bemærkningerne i pkt. 2.9.
2.2. Nytteindsats til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte
2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler indgår nytteindsats ikke som en tilbudsmulighed for udlændinge under
integrationsprogrammet.
Ved nytteindsats forstås udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere, hvor ledige
arbejder for deres ydelse. Redskabet kan gives i den generelle beskæftigelsesindsats især til ledige kontant-
og uddannelseshjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, dvs. som ikke har behov for nærmere
opkvalificering for at kunne få et job.
Indholdet af nytteindsats kan f.eks. være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, samle skrald på
stranden eller vedligeholde børnecykler i en daginstitution. Opgaverne skal ligge ud over det normerede
niveau for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere.
Nytteindsats varer maksimalt 13 uger og behøver ikke nødvendigvis tjene et særligt formål i forhold til
personens fremtidsplaner. Ligesom virksomhedspraktik er nytteindsats omfattet af rimelighedskravet, dvs.
kravet om hvor mange ledige, der må være i tilbud på en arbejdsplads i forhold til antallet af ordinært
ansatte. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan efter ansøgning fra kommunen dispensere fra
rimelighedskravet for personer i nytteindsats.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at nytteindsats tilføjes redskabsviften for udlændinge i integrationsprogrammet, og at den
skal kunne gives efter de samme principper, som gælder i den generelle beskæftigelsesindsats, således at den
enkelte udlænding skal kunne få tilbuddet med det formål, at personen indgår i et arbejdsfællesskab og
udfører en samfundsnyttig opgave for sin ydelse.
2.3. Regelforenkling af planer
2.3.1. Gældende ret
Ifølge gældende regler skal kommunalbestyrelsen og udlændingen i samarbejde indgå og underskrive en
integrationskontrakt senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for personen.
Kontrakten indgås på baggrund af en samlet vurdering af personens situation og behov og beskriver
personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Integrationskontrakten fastlægger tillige omfanget og
indholdet af aktiviteter og af tilbud i medfør af integrationsprogrammet samt forholdet mellem disse.
Herudover skal kommunalbestyrelsen efter gældende regler inden for tre måneder tilbyde udlændingen en
individuel integrationsplan, som både indeholder aktiviteter, der tager sigte på uddannelse og beskæftigelse
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og aktiviteter, der har fokus på udlændingens medborgerskab og deltagelse i samfundslivet.
Integrationsplanen er et frivilligt tilbud til udlændingen. Det indebærer, at integrationsplanen skal udarbejdes
i samarbejde med udlændingen, og at tilvejebringelse af relevante oplysninger sker med udlændingens
samtykke. Integrationsplanen har til formål at understøtte en sammenhængende indsats, hvor den
beskæftigelsesrettede integrationsindsats, som er fastsat i integrationskontrakten, koordineres med de
indsatser, som iværksættes på andre forvaltningsområder i form af f.eks. social støtte, sundhedsrettede tilbud
m.v. Integrationsplanen skal i videst mulige omfang tage højde for hele familiens situation og sikre en tidlig,
helhedsorienteret og koordineret indsats og udvikling. Integrationsplanen er et frivilligt tilbud til
udlændingen.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det indgår i aftale om kommunernes økonomi for 2015 af 3. juni 2014, at regeringen vil gennemføre en
regelforenkling sådan, at kravet om, at der både skal laves en integrationskontrakt og en integrationsplan
ændres, så der kun skal laves én plan.
På baggrund heraf foreslås det, at den eksisterende integrationskontrakt afskaffes, og at det, der aftales om
integrationsprogrammets beskæftigelses- eller uddannelsesmål, aktiviteter, tilbud og uddannelsespålæg m.v.
fremover i stedet skal indgå i udlændingens »Min Plan« på Jobnet, jf. reglerne herom i kapitel 9 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Dermed får udlændingen den samme genkendelige plan for uddannelse og
beskæftigelse, hvad enten vedkommende er i integrationsprogrammet eller i den generelle
beskæftigelsesindsats. Det vil gøre systemet mere gennemskueligt for udlændingen og lettere at håndtere for
kommunen.
Svarende til de gældende regler for opfølgning af integrationskontrakten vil opfølgningen på »Min Plan«
med forslaget som hovedregel skulle ske mindst hver tredje måned, indtil målene i planen er opfyldt. For så
vidt angår udlændinge, der er på barsel, i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse vil opfølgningen på
»Min Plan« ligeledes svarer til de gældende regler.
Samtidig foreslås det, at integrationsplanen videreføres, men at planen for så vidt angår oplysninger om
uddannelse og beskæftigelse kun skal indeholde de oplysninger, som indgår i »Min Plan«, så dobbeltarbejde
undgås. Hermed fastholdes kommunernes pligt til at tilbyde flygtninge og familiesammenførte en
integrationsplan og dermed kommunerens forpligtelser til i indsatsen at have et bredere fokus på
udlændingens integration også i samfundslivet og civilsamfundet. For familiers vedkommende skal der i
videst muligt omfang være fokus på den samlede families forhold og behov, herunder også hos børn, så
senere integrationsproblemer forebygges.
2.4. Tidlig afklaring og visitation
2.4.1. Gældende ret
I integrationsloven skelnes der i de gældende regler mellem udlændinge, der modtager kontanthjælp alene
på grund af ledighed, og udlændinge, der modtager hjælpen ikke alene på grund af ledighed. Sondringen
tydeliggør, at der er forskellige indsatser for de to grupper, og beskæftigelsesministeren fastsætter iflg. § 20 c
nærmere regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud
udlændingen skal følge. Dette er udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I den generelle beskæftigelsesindsats er kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere omfattet af et grundigt
visitationsforløb i det første tre måneder, hvor der skal afholdes mindst 3 samtaler, og hvor ledige under 30
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
år, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og ledige, som er fyldt 30 år, visiteres som
henholdsvis jobparate eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, mens ledige under 30 år uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse visiteres som henholdsvis uddannelsesparate eller aktivitetsparate
uddannelseshjælpsmodtagere. I forbindelse med visitationen fastsættes indholdet i beskæftigelsesindsatsen.
Det er udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en kontanthjælpsmodtager er
jobparat, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i
stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, og at en kontanthjælpsmodtager er aktivitetsparat, hvis
personen ikke vurderes at være i stand til dette inden for de tre måneder.
Det er ligeledes udmøntet, at en uddannelseshjælpsmodtager er uddannelsesparat, hvis personen vurderes -
med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre
denne på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barrierer og dermed ikke at have behov for
støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på ordinære vilkår, er
personen åbenlyst uddannelsesparat. En uddannelseshjælpsmodtager er aktivitetsparat, hvis personen
vurderes at have behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde
en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår.
Det er ligeledes udmøntet, at en udlænding, der modtager kontanthjælp og er omfattet af
integrationsprogrammet, modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, hvis personen vurderes som
jobparat, det vil sige, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den
pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder. Og at udlændingen modtager kontanthjælp
ikke alene på grund af ledighed, hvis personen vurderes som aktivitetsparat, det vil sige, hvis personen
vurderes ikke at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge
sig selv inden for tre måneder.
Aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere har ret til en koordinerende sagsbehandler, der
skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de
kommunale forvaltninger.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ledige flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der opfylder betingelserne for
kontant- eller uddannelseshjælp, inden for de første 3 måneder efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget
ansvaret for dem, skal igennem den samme grundige visitation som henholdsvis jobparate,
uddannelsesparate eller aktivitetsparate, som findes i den generelle beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at aktivitetsparate som i den generelle beskæftigelsesindsats får ret til en koordinerende
sagsbehandler.
Kommunen skal i den forbindelse foretage en generel kompetenceafklaring. Alle deltagere skal, hvor det
vurderes at være relevant, have tilbudt en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer eller en
realkompetencevurdering i uddannelsessystemet, forudsat de opfylder de gældende adgangskrav herfor. Den
grundige visitation betyder, at der afholdes mindst tre samtaler i visitationsperioden, samt at udlændingen
visiteres til danskuddannelse, og der igangsættes et virksomhedsrettet tilbud.
Som led i regeringens integrationsudspil foreslås indført en hurtig og målrettet fast track-vurdering fra
Styrelsen for Videregående Uddannelser af udenlandske uddannelsers niveau i forhold til det danske
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
uddannelsessystem med henblik på at bistå operatører i asylsystemet og de integrationsansvarlige
sagsbehandlere i kommunerne med en øjeblikkelig afklaring.
Den konkrete tilrettelæggelse af sagsgangen foretages af Styrelsen for Videregående Uddannelser. En fast
track-vurdering kan indebære en hurtig vurdering fra Styrelsen for Videregående Uddannelser af, hvilke
uddannelser de pågældende flygtninge og familiesammenførte indvandrere mv. har (maks. 2 til 3 uger), men
kan f.eks. udelade en tidskrævende verificering af eksamensbevisernes ægthed. Fast track-vurderingen kan
følges op af en ordinær individuel vurdering, hvor også ægtheden af eksamensbeviser verificeres, og hvor
der udstedes et vurderingsbrev som en myndighedsafgørelse til flygtningen eller den familiesammenførte.
En fast track-vurdering er et supplerende tilbud. Uddannelsesvurderinger for nytilkomne flygtninge og
familiesammenførte i integrationsprogrammet skal i mange tilfælde bestå af den fulde ordinære
uddannelsesvurdering.
Kommunen gennemfører en generel kompetenceafklaring af alle nytilkomne. På den baggrund kan der
vælges mellem følgende tre spor:
Udlændinge uden uddannelse og uden erhvervserfaring: Kommunen tilrettelægger selv model for den
nytilkomnes videre kompetenceforløb.
Ufaglært eller udlændinge med erhvervserfaring: Formel realkompetencevurdering i
uddannelsessystemet i forhold til en relevant uddannelse som f.eks. arbejdsmarkedsuddannelse eller
erhvervsuddannelse, forudsat at den pågældende opfylder de gældende betingelser for at opnå en
sådan vurdering.
Udlændinge med relevant medbragt uddannelse: Tilbud om formel vurdering af medbragte
uddannelseskvalifikationer i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v. hos Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Den første samtale kan for de udlændinge, der ikke er berettiget til kontant- eller uddannelseshjælp i
integrationsprogrammet, benyttes til at oplyse om muligheden for, at udlændinge med medbragte
uddannelseskvalifikationer kan få en formel vurdering af niveauet for disse kvalifikationer, som
sammenlignes med niveauet af tilsvarende danske uddannelser. Derudover kan den første samtale anvendes
til at oplyse om muligheden for beskæftigelsesrettede tilbud jf. § 23. Derudover skal kommunalbestyrelsen
henvise udlændingen til danskuddannelse.
2.5. Uddannelse til unge under 30 år uden uddannelse.
2.5.1. Uddannelsespålæg til unge under 30 år uden uddannelse
2.5.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i integrationsloven gives der uddannelsespålæg til nytilkomne unge under 25 år,
der modtager kontanthjælp, når kommunalbestyrelsen har vurderet, at en ung udlænding uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjemmeboende børn vil være i stand
til at gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.
Udlændinge, der vurderes i stand til dette, pålægges inden for en nærmere fastsat frist at søge om
optagelse på relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, hvor de kan modtager SU,
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
elevløn e.l. En udlænding er forpligtet til at påbegynde og gennemføre den uddannelse, som personen
optages på. Personen skal på lige fod med andre ansøgere opfylde de gældende adgangskrav m.v. til
uddannelsen for at kunne optages. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er risiko for, at den unge, som
påbegynder en uddannelse, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal jobcenteret
underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge er pålagt at påbegynde en uddannelse, hvilket kan ske
uden samtykke fra den unge.
2.5.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den gældende bestemmelse om uddannelsespålæg ophæves og erstattes af de regler, der
gælder for uddannelsespålæg i den generelle beskæftigelsesindsats, således at disse regler også kommer til at
gælde for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet. Reglerne om uddannelsespålæg i den generelle
beskæftigelsesindsats for uddannelseshjælpsmodtagere fremgår af § 21 b, stk. 3-8, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf. Ifølge disse regler gælder følgende:
Jobcenteret skal ved første samtale pålægge en person under 30 år, som ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt vil kunne
påbegynde og gennemføre på almindelige vilkår. Fristen herfor fastlægges under hensyn til den
enkeltes ressourcer og behov for supplerende støtte. For aktivitetsparate unge med store udfordringer
vil fristen typisk være lang. Jobcenteret iværksætter aktiviteter og tilbud, jf. nedenfor, som gør
personen i stand til at komme med forslag til uddannelser, som personen vil kunne gennemføre.
Jobcenteret skal dernæst pålægge personen at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, og
personen er forpligtet til at påbegynde og gennemføre den uddannelse, personen optages på. Det er en
betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn
el.lign., f.eks. i form af praktikløn eller skoleydelse.
Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen er pålagt at begynde og
gennemføre en uddannelse, herunder de aktiviteter og indsatser, pågældende har fået af jobcenteret,
evt. test og prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at pågældende kan få
særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette
jobcenteret, når personen optages, samt hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for
frafald. Underretningerne kan ske uden samtykke fra personen. Jobcenteret fortsætter indsatsen helt
frem til uddannelsens start.
Særligt om tilbud til unge, der får uddannelsespålæg.
Ligesom for unge under den generelle beskæftigelsesindsats skal målet for unge udlændinge, som har fået
et uddannelsespålæg, være ordinær uddannelse. De skal derfor stå til rådighed for en indsats, der er rettet
mod uddannelse. Kravet om deltagelse i virksomhedsrettede tilbud betyder for disse unge, at der skal findes
et virksomhedsrettet tilbud, som hjælper den enkelte med at blive afklaret omkring sine ønsker til
uddannelse, og som understøtter uddannelsesvalget. Det virksomhedsrettede tilbud skal således give den
unge erfaringer og en arbejdsidentitet inden for det arbejdsområde, som uddannelsen er rettet imod. For en
ung, der f.eks. har et ønske om at arbejde med børn, kunne et passende tilbud være virksomhedspraktik i en
børnehave.
Alle modtagere af uddannelseshjælp skal ligesom i den generelle beskæftigelsesindsats som udgangspunkt
mødes som uddannelsesparate med mindre det ved den første samtale viser sig helt åbenbart, at personen
skal visiteres som aktivitetsparat.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Aktivitetsparate unge udlændinge har større udfordringer end uddannelsesparate, som der skal tages hånd
om, inden de bliver i stand til at gå i gang med en uddannelse på ordinære vilkår. Derfor vil forløbet for disse
kunne være af længere varighed, men det skal dog gennemføres på så kort tid, som det vil være muligt under
hensyntagen til den unges muligheder og behov.
Kommunen skal desuden efter behov give mentorstøtte til ikke mindst de særligt udsatte unge under hele
forløbet.
Der vil som i den generelle beskæftigelsesindsats være mulighed for ved den første samtale at visitere de
unge som åbenlyst uddannelsesparate, hvis de ikke har barrierer i forhold til at påbegynde en uddannelse og
heller ikke har brug for en uddannelsesafklarende indsats. Disse unge skal så vidt muligt arbejde for deres
uddannelseshjælp, indtil de kommer i gang med deres uddannelse, hvorfor de skal stå til rådighed for
arbejdsmarkedet, tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret og udarbejde cv og nytteindsats eller
virksomhedspraktik, indtil de påbegynder deres uddannelse.
Beskæftigelsesministeren har fastsat nærmere regler om uddannelsespålægget i § 45 i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er heri bl.a. fastsat regler om, hvilke oplysninger uddannelsespålægget
skal indeholde, digitalisering og procedurer for pålægget og for afgivne tilbud.
2.5.2. Uddannelseshjælp til unge under 30 år uden uddannelse
2.5.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i kontanthjælpslovgivningen, der blev indført ved udmøntningen af »Aftale om
en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job« - april 2013, modtager unge under 30 år
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp. Formålet med uddannelseshjælpen er -
sammen med den aktive indsats, herunder reglerne om uddannelsespålæg - at understøtte, at flest mulige af
de unge får en uddannelse. Grundydelsen for uddannelseshjælp er fastsat på niveau med SU-satserne, så de
unge får samme ydelse med uddannelseshjælp, som når de starter på en uddannelse.
Alle unge uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år visiteres enten som uddannelsesparate eller
aktivitetsparate. En ung, der er visiteret som aktivitetsparat efter tre måneder, får ret til at modtage et
aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen, når personen deltager i aktiviteter i form af tilbud, eller når den unge
har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud. Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den unges samlede
ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg svarer til den dagældende kontanthjælpssats. Hvis
kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den unge står til rådighed for en aktiv indsats,
skal kommunen udbetale aktivitetstillæg. Den unge har tidligst ret til aktivitetstillæg efter tre måneder med
uddannelseshjælp. Dog får den unge, der i helt særlige tilfælde bliver visiteret aktivitetsparat ved den første
samtale efter senest en uge, fordi personen har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige
eller sociale barrierer, ret til aktivitetstillæg allerede fra dette tidspunkt.
De øvrige unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp med
en ungesats, mens personer, der er fyldt 30 år, modtager kontanthjælp med voksensats.
Alle unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år visiteres enten som jobparate eller aktivitetsparate. Her
gælder også, at de aktivitetsparate kan få aktivitetstillæg til kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i
tre måneder. Også her er satsen for aktivitetstillæg fastsat, så den unges samlede ydelse i form af
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kontanthjælp og aktivitetstillæg svarer til den dagældende kontanthjælpssats. Den unge har ret til
aktivitetstillægget, når den unge deltager i et aktiv tilbud, eller når den unge har tilkendegivet, at
vedkommende ønsker tilbud. Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den unge står
til rådighed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg. Den unge har dog tidligst ret til
aktivitetstillæg efter tre måneder med kontanthjælp. Helt svarende til det, der gælder for
uddannelseshjælpsmodtagere, får den unge, der i helt særlige tilfælde bliver visiteret aktivitetsparat ved den
første samtale efter senest en uge, fordi personen har særligt komplekse udfordringer i form af
helbredsmæssige eller sociale barrierer, ret til aktivitetstillæg allerede fra dette tidspunkt.
Alle nytilkomne udlændinge, der i dag skal påbegynde et integrationsprogram efter integrationsloven, når
de ankommer til Danmark, modtager efter de gældende regler kontanthjælp under forløbet uanset deres
alder, og uanset om de har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Svarende til de øvrige kontanthjælpsmodtagere visiteres denne gruppe som enten jobparate eller
aktivitetsparate. Da de er omfattet af de gældende regler om kontanthjælp, får de aktivitetsparate, der ikke er
fyldt 30 år, ret til aktivitetstillæg til kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i tre måneder. Som
ovenfor nævnt er satsen for aktivitetstillæg fastsat, så den unges samlede ydelse i form af kontanthjælp og
aktivitetstillæg svarer til den dagældende kontanthjælpssats.
2.5.2.2 Den foreslåede ordning
Med nærværende lovforslag foreslås, at der sker en fuld harmonisering med ydelserne i
kontanthjælpssystemet for personer, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Forslaget om fuld harmonisering med ydelserne i kontanthjælpssystemet indebærer, at unge under 30 år
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet efter
integrationsloven, fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Satserne for grundydelsen for uddannelseshjælp, som disse unge udlændinge vil få fremover, er fastsat på
niveau med SU-satserne og afhænger af, om personen har forsørgelsespligt overfor eget barn/børn under 18
år, om et evt. eget barn forsørges i hjemmet, og om personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter
børnetilskudsloven, om personen er under 25 år eller er fyldt 25 år, og om personen er udeboende eller bor
hos en eller begge forældre.
Herudover er der særlig satser for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, og for
personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk
sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,
uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.
Efter forslagets indhold skal de unge under 30 år, der er omfattet af integrationsprogrammet efter
integrationsloven og ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse, således visiteres som
uddannelsesparate eller aktivitetsparate helt svarende til de gældende regler for
uddannelseshjælpsmodtagere.
Som det allerede gælder for uddannelseshjælpsmodtagere i dag, vil en aktivitetsparat ung
uddannelseshjælpsmodtager, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven og ikke har
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
erhvervskompetencegivende uddannelse, kunne få aktivitetstillæg efter tre måneder med uddannelseshjælp. I
helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller
sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest
en uge, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Den unge har ret til aktivitetstillægget, når den
unge deltager i et aktiv tilbud, eller når den unge har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud. Hvis
kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den unge står til rådighed for en aktiv indsats,
skal kommunen udbetale aktivitetstillæg.
Forslaget indebærer også, at de gældende regler om barselstillæg til uddannelseshjælp vil gælde for de
unge under 30 år, der er omfattet af integrationsprogrammet og ikke har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, og som er visiteret som uddannelsesparate. Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der
svarer til et aktivitetstillæg, til personer, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption.
2.6. Bedre understøttelse af virksomhedsindsats for udsatte
2.6.1. Gældende ret
De gældende bestemmelser i integrationsloven indeholder ikke eksplicit regler om forberedende
virksomhedsrettet forløb, som skal gøre udlændinge, der er langt fra arbejdsmarkedet, i stand til at deltage i
egentligt virksomhedsforløb. Der er mulighed for at give udlændinge under integrationsprogrammet tilbud
om vejledning og opkvalificering, som har til formål at afdække og udvikle udlændingens faglige, sociale
eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Tilbuddet kan bestå af korte
vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder
højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning, ordinære
uddannelsesforløb eller særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af
uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked.
Der er mulighed for praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, som sammenlagt kan
have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned.
2.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunen skal kunne give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af et særligt
tilrettelagt virksomhedsrettet forløb - dvs. et forforløb til et virksomhedsrettet tilbud - som første ret og pligt-
tilbud til aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Tilbuddet har blandt andet til formål at understøtte, at udlændinge, der ikke er i stand til at deltage i de
almindelige beskæftigelsesrettede tilbud, bliver i stand til at deltage i egentlige virksomhedsforløb.
Forløbet består fx af følgende elementer:
Introduktion, hvor der arbejdes med udlændingens forudsætninger og motivation og med at få
identificeret relevante arbejdsopgaver.
Individuel matchning og etablering af kontakt mellem virksomheden og udlændingen, hvor der
udarbejdes en særskilt jobaftale med den relevante arbejdsplads. Dette indebærer blandt andet en
beskrivelse af arbejdsopgaver og at finde en kontaktperson på arbejdspladsen.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fastholdelse af udlændingen i tilbuddet. Forløbet starter, inden personen deltager i et
virksomhedsrettet tilbud, men kan fortsætte, mens personen deltager i det virksomhedsrettede tilbud
for at sikre fastholdelse.
Tilbuddets vil ikke kunne indeholde kommunal serviceproduktion og må dermed ikke forveksles med
tilbud om særligt tilrettelagte projekter efter lovens § 23 a, stk. 1, nr. 2.
Det foreslås, at de særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb kan indgå som et ret og pligt-tilbud i op
til 13 uger for aktivitetsparate i forbindelse med det første tilbud. En eventuel forlængelse af tilbuddet vil
ikke kunne erstatte udlændingens ret og pligt til virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik,
ansættelse med løntilskud eller nytteindsats.
2.7. En ekstra indsats efter 1 år
2.7.1. Gældende regler
Der er ikke i de gældende regler bestemmelser om, at indsatsen for en udlænding med et
integrationsprogram skal styrkes et år efter, at kommunen har overtaget ansvaret for personen.
2.7.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at indsatsen efter det første år med integrationsprogrammet styrkes i form af en mere
håndholdt indsats for udlændinge, som modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere vil med forslaget få en personlig jobformidler, og uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere vil med forslaget få en personlig uddannelsesformidler, som skal sikre, at den
enkelte fortsat er motiveret og har et stærkt fokus på job eller uddannelse.
For aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere foreslås, at de ved starten af det op til
toårige styrkede forløb skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet efter kapitel 2 i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., således at kommunen ud fra
rehabiliteringsteamets indstilling kan fastlægge en tværfaglig indsats, som kan fremme den videre integration
på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Målet er, at den enkelte udlænding i videst mulige omfang
opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ved sagens forelæggelse for rehabiliteringsteamet skal det fremgå af sagen, at der er tale om en sag om en
udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat, således at rehabiliteringsteamet ved, at der alene skal afgives
indstilling om den tværfaglige indsats og om tilrettelæggelsen af opfølgningen.
Det foreslås, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal udarbejdes for en udlænding, der skal have
sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a, stk. 1 -
3 og § 31. Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af
sagen. Den forberedende del skal indeholde personens uddannelses- og beskæftigelsesmål, en beskrivelse af
den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer,
herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder, og den praktiserende læges vurdering
af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde. Det foreslås dog, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at sagen skal kunne forelægges for rehabiliteringsteamet
med de allerede indhentede lægelige oplysninger, hvis sagen dermed vurderes at være tilstrækkeligt belyst.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at der som i øvrige sager, der behandles i rehabiliteringsteamet, efter § 31 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal kunne fastsættes nærmere regler om indhold og udformning af
rehabiliteringsplanens forberedende del. Den forberedende del skal alene være beskrivende og indeholde
oplysninger om personens erfaringer og ressourcer i forhold til arbejde og uddannelse, ressourcer i forhold til
familie og netværk mv., beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer og ønsker i forhold til at komme i
job og uddannelse, helbredssituation og vurdering af helbredets betydning for job og uddannelse samt
forsørgelseshistorik. Herudover skal den forberedende del indeholde oplysninger om kommunens hidtidige
beskæftigelsesmæssige og andre relevante indsatser for udlændingen. Desuden skal den forberedende del
indeholde relevante lægelige oplysninger. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte
regler om, at den lægelige dokumentation kan ske ud fra allerede foreliggende lægelig dokumentation. De
gældende regler om udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del findes i bekendtgørelse af nr.
1557 af 23. december 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb,
fleksjob, førtidspension m.v.
Det foreslås videre, at den tværfaglige indsats i det op til toårige styrkede forløb består i
beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23 i form af i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller
ansættelse med løntilskud. Herudover kan indsatsen bestå i mentor efter § 23 d. Endvidere består den
tværfaglige indsats af tilbud efter anden lovgivning, herunder serviceloven og sundhedsloven. Indsatsen efter
anden lovgivning skal kunne stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med
henblik på at understøtte, at personen kan deltage i beskæftigelsesrettede tilbud og dermed udvikle
arbejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet. Indsatsen gives endvidere
under hensyntagen til, at personen skal kunne deltage i danskuddannelse.
Det foreslås, at en udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat kontant- eller
uddannelseshjælpsmodtager, og som skal have en styrket indsats og have sin sag behandlet i
rehabiliteringsteamet, skal have en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal i
samarbejde med udlændingen udarbejde såvel rehabiliteringsplanens forberedende del som
rehabiliteringsplanens indsatsdel.
2.8. Danskuddannelse i integrationsprogrammet
2.8.1. Gældende ret.
Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en
udlænding, som er omfattet af integrationsprogrammet, henvise den pågældende til danskuddannelse efter
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at
tilbyde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være
tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.
2.8.2. Den foreslåede ordning
Kommunalbestyrelsen skal henvise udlændingen til danskuddannelse, jf. § 21 senest en måned efter at
have overtaget ansvaret for en flygtning eller en familiesammenført udlænding. Henvisningen til
danskuddannelse vil med forslaget ske i forbindelse med kontaktforløbet. Danskuddannelsestilbud skal i
videst mulig omfang kombineres med den virksomhedsrettede indsats. Det kan f.eks. ske ved, at dansk-
undervisningen foregår på virksomheden, eller at kommunen afsætter bestemte ugedage til
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
danskundervisning. Der ændres ikke på kravet om, at personen skal henvises til danskuddannelse efter
danskuddannelsesloven inden for 1 måned. Der ændres heller ikke i kravene til og omfanget af
danskundervisningen, og deltagerne i integrationsprogrammet vil ligesom i dag have pligt til at deltage i
danskuddannelsen og kan sanktioneres, hvis de ikke lever op til denne pligt.
2.9. Målretning af resultattilskuddene i integrationsprogrammet
2.9.1. Gældende ret
Kommunerne har i dag mulighed for at opnå et resultattilskud for hver af de nytilkomne flygtninge eller
familiesammenførte udlændinge, som deltager i et integrationsprogram, og som har en integrationskontrakt.
Kommunerne kan hjemtage alle tre resultattilskud – beskæftigelse, uddannelse og danskprøve for den samme
udlænding, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Der ydes resultattilskud når en person:
Består danskprøven på den danskuddannelse/niveau, som udlændingen er indplaceret på af
sprogudbyderne. Udlændingen skal indstille sig til prøve senest et år efter, at uddannelsesretten, som led
i integrationsprogrammet er ophørt og bestå prøven senest ved første prøvetermin herefter.
Danskuddannelse kan som led i integrationsprogrammet have en varighed på op til fem år.
opnår 6 måneders ustøttet beskæftigelse af en varighed på gennemsnitligt. mindst 20 timer ugentligt.
Jobbet skal være påbegyndt inden den treårige introduktionsperiodes ophør.
Påbegynder en ordinær studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter
uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst seks måneder samt under studieforløbet
kan modtage SU, elevløn el. lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag. Uddannelsen skal
være påbegyndt inden den treårige introduktionsperiodes ophør.
Kommunen kan hjemtage et resultattilskud på 48.440 kr. (2015-niveau), når en flygtning eller en
familiesammenført kommer i ordinær beskæftigelse og uddannelse, og 36.331 kr. (2015-niveau) ved bestået
prøve i dansk.
2.9.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der gennemføres en målretning af resultattilskuddene, som skal øge kommunernes fokus
på, at udlændinge under integrationsprogrammet kommer i job eller ordinær uddannelse.
Der foreslås, at resultattilskuddene for ustøttet beskæftigelse og ordinær uddannelse forhøjes med 100 pct.
i de første to år og fastholdes uændret i det tredje år. For så vidt angår resultattilskuddet for bestået prøve i
dansk vil der ske en halvering af dette. Kriterierne for at opnå tilskuddene bevares uændrede.
Nedsættelsen af tilskuddet til danskuddannelse skal ses i sammenhæng med omlægningen af den aktive
indsats i integrationsprogrammet. Omlægningen vil styrke kommunernes fokus på at tilbyde de ledige en
virksomhedsrettet indsats. Kommunerne vil derfor opleve et behov for at tilpasse danskundervisningen efter
det virksomhedsrettede tilbud.
2.10. Lovforslagets øvrige elementer
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lovforslaget indeholder desuden nogle elementer, som ikke er en del af regeringsudspillet, men som det er
fundet hensigtsmæssigt at medtage i sammenhæng med udspillet:
2.10.1. Harmonisering af visse regler for aktive tilbud
2.10.1.1. Ret til selvfundne tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud
2.10.1.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler har man som kontanthjælpsmodtager under integrationsprogrammet ikke krav på
en bestemt type virksomhedsrettet tilbud eller et tilbud på en bestemt arbejdsplads. At en udlænding selv
finder en virksomhed, som er interesseret i at få personen i virksomhedspraktik eller i ansættelse med
løntilskud, og som kan opfylde de formelle betingelser herfor, indebærer ikke, at udlændingen automatisk får
ret til tilbuddet. Det skal vurderes af jobcenteret, om det er det rette tilbud, og jobcenteret kan i stedet vælge
at give udlændingen et andet tilbud.
I den generelle beskæftigelsesindsats er der i modsætning hertil regler om, at ledige kontanthjælps-
modtagere har ret til tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, som de selv finder, hvis de
formelle betingelserne i øvrigt er opfyldte. Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan
overskride varigheden af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter de gældende regler.
De formelle betingelser, der skal være opfyldt, er bl.a., at tilbuddet ikke kan finde sted i den virksomhed,
hvor personen senest har været ansat, at rimelighedskravet (og for løntilskudsjob også
merbeskæftigelseskravet) er opfyldt, og at der foreligger skriftlige tilkendegivelser om dette fra
arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.
2.10.1.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet omfattes af den samme ret.
Kommunen skal dermed for en udlænding, der selv har fundet et tilbud om virksomhedspraktik eller
ansættelse med løntilskud, hvor de formelle betingelser er opfyldte, ikke foretage en vurdering af den lediges
ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår
varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Kommunen skal give tilbuddet og kan ikke give den
ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud.
2.10.1.2. Rimelighedskravet ved ansættelse med løntilskud
2.10.1.2.1. Gældende ret
Det fremgår af reglerne for løntilskudsansættelser i den generelle beskæftigelsesindsats, at der i såvel
offentlige som private virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud
og antallet af ansatte med løntilskud samt personer i virksomhedspraktik. I bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats er dette udmøntet, således at der i virksomheder med 0 til 50 ansatte må være 1 person
i virksomhedspraktik eller løntilskud for hver 5 ordinært ansatte, og i virksomheder med over 50 ansatte må
der derudover være 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Denne regel - som også hedder rimelighedskravet - gælder ikke for løntilskudsansættelser efter
integrationsloven. Det betyder, der efter integrationsloven er mulighed for at ansætte flere personer med
løntilskud i forhold til antallet af ordinære ansatte, end der er efter den generelle beskæftigelsesindsats.
2.10.1.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at rimelighedskravet harmoniseres imellem de to lovgivninger, således at det også kommer til
at gælde for personer i løntilskud efter integrationsloven.
2.10.2. Udvidelse af personkredsen for danskuddannelse, som omfattes af rådighedsbeløbet i
integrationsloven
2.10.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler i danskuddannelsesloven refunderer staten 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter
til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er omfattet af
integrationsloven eller er henvist til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør
af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er i danskuddannelsesloven ikke fastsat et rådighedsbeløb for udgifter til danskuddannelse eller
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist
til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Der er dog indsat en tekstanmærkning (nr. 150) på finansloven for 2015, som hjemler, at udgifter til
danskuddannelse for de nævnte persongrupper også omfattes af rådighedsbeløbet i integrationslovens § 45,
stk. 5.
2.10.2.2. Den foreslåede ordning
I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som blev indgået mellem regeringen og Enhedslisten i maj
2013, blev det aftalt, at rådighedsbeløbet også skal omfatte udgifter til danskuddannelse for personer, som
ikke har nået at færdiggøre deres danskuddannelse under henholdsvis integrationsprogrammet og
introduktionsforløbet inden for de givne frister i integrationsloven. Det foreslås, at danskuddannelseslovens
refusionsbestemmelse præciseres i overensstemmelse med ovennævnte tekstanmærkning på finansloven for
2015, således at udgifter til alle målgrupper i danskuddannelsesloven omfattes af rådighedsbeløbet i § 45,
stk. 5, i integrationsloven, dog således, at udgifter til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til personer,
der er omfattet af danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, og § 2 a, stk. 1, ikke omfattes af rådighedsbeløbet.
2.11. Forholdet til frikommuneforsøget
2.11.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 7 a i lov om frikommuner har kommunalbestyrelserne i frikommunerne
mulighed for selv at tilrettelægge hyppighed, form og indhold for opfølgning på integrationskontrakten for
udlændinge, som modtager kontanthjælp, og hvor opfølgningen finder sted efter § 20, stk. 1-4, i
integrationsloven. Kommunalbestyrelsen har fortsat pligt til at følge op på integrationskontrakten. For
udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og som ikke modtager kontanthjælp,
kan reglerne i § 20, stk. 1, 2. pkt., ikke fraviges.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Frikommunerne har således mulighed for at fravige mindstekravene for opfølgning, og opfølgningen kan
tilrettelægges fleksibelt efter den enkeltes persons behov.
§ 7 a i lov om frikommuner ændrer ikke i kravene til indholdet af integrationskontrakten i
integrationslovens § 19, hvorefter kontrakten skal beskrive udlændinges beskæftigelses- og/eller
uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål
opfyldes.
Efter de gældende regler i § 7 g i lov om frikommuner kan kommunalbestyrelsen i en frikommune
beslutte, at integrationskontrakten ikke skal udarbejdes som et særskilt dokument, men i stedet kan
indeholdes i én fælles plan. Forsøget går således alene ud på at ændre formkravet til integrationskontrakten
fra at skulle være en særskilt indgået kontrakt til i stedet at kunne indeholdes i én fælles plan. Alle øvrige
bestemmelser om integrationskontraktens indhold, formål, opfølgning og øvrige formkrav m.v. skal fortsat
opfyldes efter gældende regler.
Ud over integrationskontrakten kan den fælles plan også indeholde
en jobplan
en uddannelsesplan inden for rammerne af vejledningsloven og
en opfølgningsplan efter sygedagpengeloven, hvis dette er muligt som følge af en forsøgsbestemmelse
herom i medfør af § 80 i sygedagpengeloven, f.eks. som led i frikommuneforsøg.
Som følge af § 4 i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet kan
en integrationskontrakt altid kombineres med en jobplan ved udarbejdelse af én fælles plan.
Kombineres integrationskontrakten og/eller jobplanen med en uddannelsesplan i én fælles plan, skal
uddannelsesplanen udarbejdes inden for rammerne af vejledningsloven.
For så vidt angår en eventuel kombination med en opfølgningsplan efter sygedagpengeloven, bemærkes
det, at frikommunerne har mulighed for at lave forsøg med udarbejdelse af en opfølgningsplan i
sygedagpengesager, jf. §§ 13 og 18 i den gældende bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses-
og sygedagpengeområdet. Den fælles plan skal i alle tilfælde administreres og finansieres fuldt ud af
frikommunen.
Det er endvidere en forudsætning for iværksættelse af et frikommuneforsøg med én fælles plan, at der som
udgangspunkt ikke behandles følsomme personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, uden personens
samtykke. Det er ligeledes en forudsætning, at frikommunen selv finansierer og udvikler en it-løsning, og at
it-løsningen bl.a. tager højde for, at der fortsat skal indberettes data om den aktive indsats i henhold til
bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen, herunder
oplysninger om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, selv om kommunen er undtaget fra kravet
om planer.
2.11.2. Den foreslåede ordning
Som følge af forslagets § 1, nr. 14, som erstatter integrationskontrakten med »Min Plan«, foreslås det at
ændre §§ 7 a og 7 g i lov om frikommuner i overensstemmelse hermed. Der er alene tale om konsekvens-
ændringer, der ikke har til hensigt at ændre de muligheder og pligter, som frikommunerne har i dag.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510788_0033.png
Det betyder i forhold til § 7 a i lov om frikommuner, at en frikommune kan tilrettelægge hyppigheden,
formen og indholdet af opfølgningen på »Min Plan« for kontant- og uddannelseshjælpsmodtager, som
deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven.
I forhold til § 7 g i lov om frikommuner betyder forslaget, at en frikommune kan beslutte at fravige §§ 19-
20 i integrationsloven således, at integrationsprogrammet for en flygtning eller en familiesammenført
udlænding i stedet kan indeholdes i én fælles plan.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Udspillet »Et jobrettet integrationsprogram for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte« indeholder
en række initiativer, der har økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Dette lovforslag
indeholder de dele af udspillet, der omhandler uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen over for målgruppen
for udspillet.
I nedestående tabel ses de samlede direkte økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i
2015-2018 og fuldt indfaset. Lovforslaget er fuldt indfaset i 2019. Aktivitetsniveauerne bag
konsekvensberegningerne baserer sig på Justitsministeriets prognose over antal opholdstilladelser til
flygtninge og familiesammenførte fra oktober 2014.
Tabel 1. Direkte økonomiske konsekvenser i alt
Mio. kr. 2015-priser*
I alt
Heraf
- Stat
- Kommuner
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
2015
28,6
32,0
-3,4
2016
-5,4
27,8
-33,2
2017
0,6
-14,9
15,5
2018
-1,6
1,9
-3,5
Fuldt
indfaset
-0,1
3,4
-3,5
3.1 Alle skal yde for ydelsen og nytteindsats
Det eksisterende krav om fuldtidsaktivering i 37 timer om ugen afskaffes og erstattes af en kontinuerlig
virksomhedsrettet indsats. Det mere virksomhedsrettede fokus betyder, at alle senest efter tre måneder har ret
og pligt til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Der må højest være 4 ugers pause i den aktive
virksomhedsrettede indsats efter første virksomhedsrettede tilbud.
Samlet set skønnes forslaget at medføre flere i virksomhedspraktik, hvilket ikke er forbundet med
merudgifter, idet udlændingen fortsat modtager samme offentlige forsørgelse under virksomhedspraktikken
som før. Forslaget skønnes ikke at ændre på brugen af løntilskud og danskuddannelse.
Det skønnes, at lovforslaget medfører, at færre får tilbud om vejledning og opkvalificering. Dette
medfører sparede udgifter til vejledning og opkvalificering på 50,0 mio. kr. i 2015, 185,2 mio. kr. i 2016,
173,3 mio. kr. i 2017, 140,1 mio. kr. i 2018 og 127,2 mio. kr. fuldt indfaset. Staten refunderer 50 pct. af
kommunernes udgifter til aktive tilbud under integrationsprogrammet.
Det gøres muligt at give nytteindsats til nye flygtninge og familiesammenførte. Dette er ikke forbundet
med merudgifter i forhold til i dag, idet udlændingen fortsat modtager samme offentlige forsørgelse.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510788_0034.png
Herudover vil der være kommunale udgifter forbundet med tilvejebringe de ekstra virksomhedspladser på
skønsmæssigt 0,9 mio. kr. i 2015, 6,9 mio. kr. i 2016, 7,0 mio. kr. i 2017, 5,1 mio. kr. i 2018 og 3,6 mio. kr.
fuldt indfaset.
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af alle skal yde for ydelsen
Mio. kr. 2015-priser*
Stat
Vejledning og opkvalificering
Kommuner
Vejledning og opkvalificering
Ekstra virksomhedspladser
I alt
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
2015
-25,0
-25,0
-24,1
-25,0
0,9
-49,1
2016
-92,6
-92,6
-85,7
-92,6
6,9
-178,3
2017
-86,6
-86,6
-79,6
-86,6
7,0
-166,3
2018
-70,0
-70,0
-64,9
-70,0
5,1
-135,0
Fuldt
indfaset
-63,6
-63,6
-60,0
-63,6
3,6
-123,6
3.2. Regelforenkling af planer
Den eksisterende integrationskontrakt afskaffes. Deltagere i integrationsprogrammet skal i stedet have
»Min Plan« på Jobnet, som skal udstikke et samlet mål for beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for
udlændingen. Samtidig skal den frivillige integrationsplan for så vidt angår oplysninger om uddannelse og
beskæftigelse kun indeholde de oplysninger, som indgår i »Min Plan«. Det skønnes, at mindrearbejdet som
ophævelsen af integrationskontrakten medfører, svarer til det merarbejde, der er forbundet med at opdatere
»Min side«. Der skønnes statslige udgifter på 0,3 mio. kr. pr. år vedr. it-udvikling.
Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af regelforenkling af planer
Mio. kr. 2015-priser*
Stat
»Min Plan«
I alt
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
2015
0,3
0,3
0,3
2016
0,3
0,3
0,3
2017
0,3
0,3
0,3
2018
0,3
0,3
0,3
Fuldt
indfaset
0,3
0,3
0,3
3.3. Tidlig afklaring og visitation
Kommunen skal senest 1 uge efter at have overtaget ansvaret for en udlænding afholde en samtale med
udlændingen. Den fremrykkede visitation skønnes at medføre kommunale merudgifter til samtaler i
størrelsesordenen 0,3 mio. kr. i 2015 og 0,2 mio. kr. i 2016 og frem.
Ydelsesmodtagere skal inden for de første 3 måneder igennem en grundig visitation som jobparate,
uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Kommunen skal i den forbindelse foretage en generel
kompetenceafklaring. Alle deltagere skal, hvor det vurderes at være relevant, have tilbudt en formel
vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer eller tilbydes en realkompetencevurdering i
uddannelsessystemet, forudsat at de opfylder de gældende betingelser for at opnå en sådan vurdering.
Vurdering af uddannelser sker i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v. ved Styrelsen for Videregående Uddannelser. Den grundige visitation
betyder, at der afholdes mindst tre samtaler i visitationsperioden, samt at udlændingen visiteres til
danskuddannelse, og der igangsættes et virksomhedsrettet tilbud. Kompetenceafklaringen skønnes at
medføre kommunale merudgifter på ca. 12,8 mio. kr. i 2015 og 8,9 mio. kr. i 2016 og frem, og statslige
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510788_0035.png
merudgifter til vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. til Uddannelses- og
Forskningsministeriet på 1,5 mio. kr. i 2015 kr. og 6 mio. kr. pr. år i 2016 og 2017, samt 3 mio. kr. fra 2018
og frem. De statslige udgifter til uddannelsesvurderinger inkluderer udgifter til formelle
uddannelsesvurderinger påbegyndt eller foretaget for flygtninge, der har fået meddelt asyl, men befinder sig i
overgangsfasen mellem asylcenter og kommune. Ressourceforbruget vil afhænge af den fremtidige tilgang af
flygtninge og familiesammenførte samt anvendelsesgraden af formel uddannelsesvurdering.
Tabel 4. Økonomiske konsekvenser af fremrykket visitation og tidlig afklaring
Mio. kr. 2015-priser*
Stat
Kompetenceafklaring
Kommuner
Visitationssamtaler
Kompetenceafklaring
I alt
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
2015
1,5
1,5
13,1
0,3
12,8
14,6
2016
6,0
6,0
9,1
0,2
8,9
15,1
2017
6,0
6,0
9,1
0,2
8,9
15,1
2018
3,0
3,0
9,1
0,2
8,9
12,1
Fuldt
indfaset
3,0
3,0
9,1
0,2
8,9
12,1
3.4. Uddannelse til unge under 30 år uden uddannelse
Unge under 30 år under integrationsprogrammet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal
have et uddannelsespålæg og modtage uddannelseshjælp efter reglerne i kontanthjælpssystemet. De
aktivitetsparate har som i kontanthjælpssystemet mulighed for at modtage aktivitetstillæg, så deres samlede
ydelse svarer til kontanthjælp for personer over 30 år.
Forslaget skønnes at medføre sparede udgifter til kontanthjælp og merudgifter til uddannelseshjælp. De
sparede udgifter til kontanthjælp skønnes at udgøre 58,7 mio. kr. i 2015, 73,7 mio. kr. i 2016, 70,4 mio. kr. i
2017 og 59,4 mio. kr. i 2018 og frem. Merudgifterne til uddannelseshjælp skønnes at udgøre 49,8 mio. kr. i
2015, 62,5 mio. kr. i 2016, 59,6 mio. kr. i 2017 og 50,3 mio. kr. i 2018 og frem.
Efter skat og tilbageløb svarer dette til sparede udgifter til kontanthjælp på 27,6 mio. kr. i 2015, 34,6 mio.
kr. i 2016, 33,1 mio. kr. i 2017 og 27,9 mio. kr. i 2018 og frem og merudgifter til uddannelseshjælp på 23,4
mio. kr. i 2015, 29,4 mio. kr. i 2016, 28,0 mio. kr. i 2017 og 23,7 mio. kr. i 2018 og frem, jf. tabel 11.
Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til kontanthjælp og uddannelseshjælp under
integrationsprogrammet.
For udlændinge i integrationsprogrammet med under et års anciennitet pr. 1. juli 2015 skal der ske en
visitation efter de nye regler, når udlændingene har opnået et års anciennitet i programmet. Kommunerne
skønnes således at have udgifter til genvisitering på skønsmæssigt 0,4 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i 2016.
Tabel 5. Økonomiske konsekvenser af uddannelse til unge
Mio. kr. 2015-priser*
Stat
Kontanthjælp
2015
-4,5
-29,4
2016
-5,6
-36,9
2017
-5,4
-35,2
2018
-4,6
-29,7
Fuldt
indfaset
-4,6
-29,7
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510788_0036.png
Uddannelseshjælp
Kommuner
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Visitering
I alt
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
24,9
-4,1
-29,4
24,9
0,4
-8,5
31,3
-4,6
-36,9
31,3
1,0
-10,2
29,8
-5,4
-35,2
29,8
0,0
-10,8
25,2
-4,6
-29,7
25,2
0,0
-9,1
25,2
-4,6
-29,7
25,2
0,0
-9,1
3.5. Bedre understøttelse af virksomhedsindsatsen for udsatte
For aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kan det første tilbud i indsatsen være et
forberedende virksomhedsrettet forløb til en virksomhedsplads. Der skønnes udgifter til forberedende forløb
på 43,7 mio. kr. i 2015, 111,0 mio. kr. i 2016, 120,7 mio. kr. i 2017, 96,1 mio. kr. i 2018 og 85,1 mio. kr.
fuldt indfaset. Staten refunderer kommunernes udgifter til tilbud om forberedende virksomhedsrettede forløb
med 50 pct.
Det skønnes, at ud af de samlede udgifter til forberedende forløb vil 33,1 mio. kr. i 2015, 56,0 mio. kr. i
2016 og 45,9 mio. kr. i 2017 og frem vedrøre forberedende virksomhedsrettede forløb inden for de første 3
måneder, og dermed vil staten refundere 50 pct. af disse udgifter.
I beregningen vedr. de forberedende virksomhedsrettede forløb indgår beregningsteknisk udgifterne til
hjælpemidler mv. under virksomhedspraktik, som de er med de eksisterende regler. Disse skal derfor trækkes
fra i beregningen vedr. forberedende virksomhedsrettede forløb. Der vil være mindreudgifter til hjælpemidler
mv. under virksomhedspraktik på 1,1 mio. kr. i 2015, 4,1 mio. kr. i 2016, 4,4 mio. kr. i 2017, 4,0 mio. kr. i
2018 og 3,2 mio. kr. fuldt indfaset. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til aktive tilbud under
integrationsprogrammet.
Derudover skønnes det, at som følge af den virksomhedsrettede indsats øges brugen af mentorer til
deltagere i integrationsprogrammet. Der skønnes merudgifter til mentorstøtte på 22,4 mio. kr. i 2015, 36,2
mio. kr. i 2016, 35,5 mio. kr. i 2017, 28,9 mio. kr. i 2018 og 29,2 mio. kr. fuldt indfaset. Staten refunderer 50
pct. af kommunernes udgifter til mentorer.
Der indføres en ret til koordinerende sagsbehandler for alle aktivitetsparate uddannelses- og
kontanthjælpsmodtagere i integrationsprogrammet. Forslaget skønnes at være udgiftsneutralt, da forslaget
samlet set ikke skønnes at medføre øget sagsbehandlingstid.
Tabel 6. Økonomiske konsekvenser af bedre understøttelse af virksomhedsindsatsen for udsatte
Fuldt
Mio. kr. 2015-priser*
2015
2016
2017
2018
indfaset
Stat
32,5
71,6
75,9
60,5
55,6
Forberedende virksomhedsrettede forløb
21,9
55,5
60,4
48,1
42,6
Virksomhedspraktik
Mentor
Kommuner
Forberedende virksomhedsrettede forløb
-0,6
11,2
32,5
21,9
-2,1
18,1
71,6
55,5
-2,2
17,8
75,9
60,4
-2,0
14,5
60,5
48,1
-1,6
14,6
55,6
42,6
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510788_0037.png
Virksomhedspraktik
Mentor
I alt
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
-0,6
11,2
65,0
-2,1
18,1
143,1
-2,2
17,8
151,8
-2,0
14,5
121,0
-1,6
14,6
111,1
3.6. En ekstra indsats efter 1 år
Efter 1 år får job- og uddannelsesparate udlændinge ret og pligt til en personlig job- eller
uddannelsesformidler. Forslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter på 0,6 mio. kr. i 2015, 2,7 mio.
kr. i 2016, 2,9 mio. kr. i 2017 og 1,5 mio. kr. i 2018 og frem.
Aktivitetsparate udlændinge skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteam. Det skønnes, at
udgifterne til rehabiliteringsteamet vil udgøre 5,8 mio. kr. i 2015, 21,9 mio. kr. i 2016 og 7,6 mio. kr. i 2017
og frem.
Tabel 7. Økonomiske konsekvenser af en ekstra indsats efter 1 år
Mio. kr. 2015-priser*
Kommuner
Job- og uddannelsesformidler
Rehabiliteringsteams
I alt
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
2015
6,4
0,6
5,8
6,4
2016
24,6
2,7
21,9
24,6
2017
10,5
2,9
7,6
10,5
2018
9,1
1,5
7,6
9,1
Fuldt
indfaset
9,1
1,5
7,6
9,1
3.7. Målretning af resultattilskuddene
Resultattilskuddene målrettes mod en tidlig indsats mod job og ordinær uddannelse. Resultattilskuddet for
ustøttet beskæftigelse og ordinær uddannelse fordobles i de første to år af integrationsprogrammet.
Resultattilskuddet for bestået danskprøve halveres. De ændrede regler skønnes at medføre øgede udgifter for
staten til resultattilskud til kommunerne på 27,2 mio. kr. i 2015 og 48,2 mio. kr. i 2016, en mindreudgift på
5,0 mio. kr. i 2017 og en merudgift på 12,7 mio. kr. i 2018 og frem. De statslige udgifter til
resultattilskuddene modregnes efter vanlig praksis i bloktilskuddet til kommunerne.
Tabel 8. Økonomiske konsekvenser af målretning af resultattilskuddet
Mio. kr. 2015-priser*
Stat
Resultattilskud
Kommuner
Resultattilskud (Budgetgaranti)
I alt
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
2015
27,2
27,2
-27,2
-27,2
0,0
2016
48,2
48,2
-48,2
-48,2
0,0
2017
-5,0
-5,0
5,0
5,0
0,0
2018
12,7
12,7
-12,7
-12,7
0,0
Fuldt
indfaset
12,7
12,7
-12,7
-12,7
0,0
3.8 Harmonisering af visse regler for aktive tilbud
Bestemmelserne i den generelle indsats, der vedrører ret til selvfundet tilbud om virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud og rimelighedskravet, indføres også for kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet
af integrationsprogrammet. Forslaget skønnes ikke at medføre merudgifter.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510788_0038.png
Tabel 9. Økonomiske konsekvenser af ændringer af rimelighedskravet og selvfundet tilbud
Fuldt
Mio. kr. 2015-priser*
2015
2016
2017
2018
indfaset
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Kommuner
Selvfundet tilbud og rimelighedskrav
I alt
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
3.9 Rådighedsloft for udgifter til danskuddannelse
Rådighedsbeløbet for introduktionsforløbet udvides til at indeholde udgifter afholdt efter
danskuddannelsesloven. De økonomiske konsekvenser af forslaget om udvidelse af personkredsen, som
omfattes af rådighedsbeløbet i integrationsloven, indgik allerede under lovforslag nr. L 70 af 13. november
2013 om forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og flere andre love (lov nr. 1610 af 26. december 2013) under punktet justering af
rådighedsbeløbene og styrket opfølgning. Danskuddannelsesudgifterne under danskuddannelsesloven indgik
således i de samlede konsekvensberegninger i dette forslag.
På finansloven for 2015 er indsat en tekstanmærkning (nr. 150), som præciserer den foreslåede udvidelse
af rådighedsbeløbet i 2015, og at der er behov for en lovændring, som formaliserer denne udvidelse
fremadrettet.
Tabel 10. Økonomiske konsekvenser af udvidelsen af rådighedsbeløbet
Mio. kr. 2015-
2015
2016
2017
priser
Stat
0,0
0,0
0,0
Kommuner
I alt
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2018
0,0
0,0
0,0
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
3.10. Samlede økonomiske konsekvenser
De samlede direkte økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af dette lovforslag
fremgår af tabel 11. De samlede direkte økonomiske og administrative konsekvenser udgør 28,6 mio. kr. i
2015, -5,4 mio. kr. i 2016, 0,6 mio. kr. i 2017, -1,6 mio. kr. i 2018 og -0,1 mio. kr. fuldt indfaset. De
økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Forslaget vedr. uddannelseshjælp har afledte konsekvenser i form af mindre skat og tilbageløb af afgifter.
De samlede udgifter efter skat og tilbageløb skønnes at være 33,3 mio. kr. i 2015, 0,6 mio. kr. i 2016, 6,3
mio. kr. i 2017, 3,3 mio. kr. i 2018 og 4,8 mio. kr. fuldt indfaset.
Tabel 11. Samlede økonomiske konsekvenser af ændringer vedr. uddannelses- og
beskæftigelsesindsatsen
Mio. kr. 2015-priser*
Samlede direkte konsekvenser
Efter skat og tilbageløb
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
2015
28,6
33,3
2016
-5,4
0,6
2017
0,6
6,3
2018
-1,6
3,3
Fuldt
indfaset
-0,1
4,8
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510788_0039.png
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har i perioden fra 20. marts 2015 til 10. april 2015 været sendt i høring hos følgende
myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Beskæftigelsesrådet, Børne- og
Kulturchefforeningen, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Danske Regioner, Dansk
Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut
mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dansk Vejlederforening,
FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen Nydansker, Foreningen
af Socialchefer i Danmark, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frivilligrådet, Gentofte
Kommune, Gladsaxe Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL,
Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, NETOP - Netværk for
oplysning, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Praktiserende
Lægers Organisation, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt
Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet, UNHCR, Vejle Kommune, Vesthimmerland
Kommune og Viborg Kommune.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Stat:
2015: 54,9 mio. kr.
2016: 131,5 mio. kr.
2017: 129,0 mio. kr.
2018: 101,7 mio. kr.
Kommuner
2015: 82,1 mio. kr.
2016: 179,7 mio. kr.
2017: 124,0 mio. kr.
2018: 114,4 mio. kr.
Negative konsekvenser /
merudgifter
Stat:
2015: 86,7 mio. kr.
2016: 159,1 mio. kr.
2017: 113,9 mio. kr.
2018: 103,4 mio. kr.
Kommuner
2015: 58,0 mio. kr.
2016: 104,9 mio. kr.
2017: 112,9 mio. kr.
2018: 87,7 mio. kr.
Stat:
2015: 0,3 mio. kr.
2016: 0,3 mio. kr.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510788_0040.png
2017: 0,3 mio. kr.
2018: 0,3 mio. kr.
Kommuner
2015: 20,8 mio. kr.
2016: 41,6 mio. kr.
2017: 26,6 mio. kr.
2018: 23,3 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§§ 4, 5, 27 og 32)
Forslaget er en redaktionel ændring som følge af forslaget om, at udlændinge under 30 år, som ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
Til nr. 2 (§ 15 a)
Efter den gældende bestemmelse i § 15 a, stk. 6, nr. 3, skal integrationsplanen bl.a. angive mål og
indsatser til at nå målene i forhold til danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som led i et
integrationsprogram efter § 16.
Efter den foreslåede § 15 a, stk. 6, nr. 3, skal integrationsplanen i forhold til danskuddannelse og
beskæftigelse fremover angive de mål og indsatser, som vil fremgå af personens »Min Plan«.
Integrationsplanen skal således ikke opstille nye mål og indsatser for uddannelse og beskæftigelse, men
alene gengive oplysningerne i »Min Plan«, som en del af den samlede integrationsplan. Integrationsplanen
kan på den måde understøtte, at uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen koordineres og afstemmes med
udlændingens og dennes eventuelle families øvrige forhold og behov og den øvrige indsats, som er iværksat
for familien.
Der henvises til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 15, stk. 1)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, som indsætter et nyt stykke i §
16.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 4 (§ 15 c, stk. 5)
Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 15 a, stk. 1, skal alle nytilkomne flygtninge og
familiesammenførte have tilbudt en integrationsplan snarest muligt og inden for tre måneder efter
kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for den pågældende i medfør af integrationslovens
§ 4. Integrationsplanen skal bestå af en udredningsdel og en indsatsdel.
Udredningsdelen skal indeholde en beskrivelse af udlændingens og dennes familiemedlemmers
forudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integration, herunder om den enkeltes
uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger, sociale og helbredsmæssige ressourcer og
udfordringer, jf. § 15 a, stk. 4, samt resultatet af en evt. helbredsmæssig vurdering gennemført i medfør af
integrationslovens § 15 d, jf. § 15 a, stk. 5. Indsatsdelen skal angive mål og delmål for det enkelte
familiemedlems integration og en plan for, hvilke indsatser der skal sikre, at målene nås, herunder om sociale
og sundhedsmæssige tiltag, skole- og uddannelsestilbud til mindreårige familiemedlemmer, tilbud om
danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som led i et integrationsprogram efter § 16 og aktiviteter til
at styrke et aktivt medborgerskab, jf. § 15 a, stk. 6.
Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 15 c, stk. 1, skal der inden for
introduktionsperioden løbende efter behov følges op på integrationsplanen. Opfølgning skal omfatte en
gennemgang af integrationsplanen sammen med udlændingen med henblik på en vurdering af, om der er
behov for at justere de fastsatte mål og indsatser. Samtidig vurderes behovet for fornyet opfølgning, og
tidspunktet for næste opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen, jf. § 15 c, stk. 4.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 16 b skal kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i
integrationsprogrammet, som efter 1 års deltagelse i programmet vurderes som aktivitetsparate, fremadrettet
deltage i et styrket forløb under integrationsprogrammet, som skal understøtte deres vej i uddannelse og
beskæftigelse. Under det styrkede forløb skal de pågældende have deres sag behandlet i
rehabiliteringsteamet efter kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
således at der fastlægges en tværfaglig indsats for den videre integration på arbejdsmarkedet eller i
uddannelsessystemet. Det indebærer, at der tillige skal udarbejdes en rehabiliteringsplan for udlændingen
bestående af en forberedende del og en indsatsdel efter disse regler. Efter den foreslåede bestemmelse i § 16
b, stk. 5, skal der således udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del for en udlænding, der skal have
sin sag behandlet af rehabiliteringsteamet, og efter den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 1, skal en
udlænding, som har fået behandlet sin sag i rehabiliteringstemaet, have udarbejdet rehabiliteringsplanens
indsatsdel.
Som en konsekvens af, at der for disse udlændinge iværksættes et styrket forløb under
integrationsprogrammet, foreslås det, at det skal kunne aftales, at opfølgningen på integrationsplanen
fremadrettet helt eller delvist erstattes af opfølgning på rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 15 c, stk. 5, kan det, hvis udlændingen visiteres som aktivitetsparat
kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager og derfor efter 1 år skal have udarbejdet en rehabiliteringsplan, jf.
§§ 16 b, stk. 5, og 19 a, stk. 1, således aftales, at opfølgning på rehabiliteringsplanen fremadrettet træder i
stedet for opfølgning på integrationsplanen.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I det omfang udlændingen ønsker, at der fortsat skal følges op på integrationsplanen f.eks. i forhold til at
få støtte til et aktivt medborgerskab, eller fordi der er hensyn at tage til øvrige familiemedlemmer, vil
kommunen således fortsat være forpligtet til at følge op herpå.
Til nr. 5 (§ 15 e)
Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 19, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i samarbejde
med udlændingen inden 1 måned efter at have overtaget integrationsansvaret for en udlænding omfattet af et
integrationsprogram indgå en integrationskontrakt. Integrationskontrakten skal underskrives af udlændingen
og kommunalbestyrelsen. Udlændingen skal samtidig underskrive en erklæring om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund.
Som en konsekvens af forslaget om at afskaffe integrationskontrakten foreslås det derfor, at kravet om at
udlændingen skal underskrive erklæringen om integration og aktivt medborgerskab samtidig med
integrationskontrakten ændres til, at kommunalbestyrelsen skal anmode udlændingen om at underskrive
erklæringen samtidig med tilbuddet om en integrationsplan i medfør af § 15 a, stk. 1. Der henvises til den
foreslåede bestemmelse i § 15 e.
Udlændingens underskrivelse af erklæringen har betydning for muligheden for senere at blive meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6, er det således normalt en
betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen forinden har underskrevet
erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Det har derimod ikke retlig
betydning, om udlændingen underskriver erklæringen i forbindelse med indgåelse af integrationskontrakten
eller først på et senere tidspunkt.
Til nr. 6-11 (§ 16)
Flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsen overtagelse af
ansvaret er fyldt 18 år, skal efter de gældende regler have tilbud et integrationsprogram af
kommunalbestyrelsen. Reglerne fremgår af § 16.
Efter gældende regler i stk. 2 omfatter integrationsprogrammet for kontanthjælpsmodtagere
danskuddannelse og tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud. Det
samme gælder for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der ikke modtager kontanthjælp, dog
således at beskæftigelsesrettede tilbud alene gives, hvis pågældende ønsker det.
Det foreslås, at målgruppen for bestemmelsen udvides med uddannelseshjælpsmodtagere, og at indholdet
af integrationsprogrammet for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere udvides med
kompetenceafklaring og - for så vidt angår uddannelseshjælpsmodtagere - uddannelsespålæg.
Efter de gældende regler i § 16, stk. 4, 2. pkt., fastlægges omfanget og indholdet af
integrationsprogrammets enkelte elementer i en integrationskontrakt, jf. § 19. Da integrationskontrakten
foreslås afskaffet, jf. forslaget til ændringen af § 19, foreslås det, at de enkelte elementer, som
integrationsprogrammet skal bestå af, skal indgå i »Min Plan« på Jobnet, jf. kapitel 9 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 12 (§§ 16 a-16 e)
Den gældende § 16 a i integrationsloven omhandler uddannelsespålæg til unge under
integrationsprogrammet, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Efter disse regler gives
der kun uddannelsespålæg, når kommunalbestyrelsen har vurderet, at en ung udlænding under 25 år uden en
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn vil være i stand
til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.
Udlændinge, der vurderes i stand til dette, pålægges inden for en nærmere fastsat frist at søge om
optagelse på relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, hvor udlændingen kan
modtager SU, elevløn e.l. Udlændingen er forpligtet til at påbegynde og gennemføre den uddannelse, som
personen optages på. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en
uddannelse, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal jobcenteret underrette
uddannelsesinstitutionen om, at den unge er pålagt at påbegynde en uddannelse, hvilket kan ske uden
samtykke fra den unge.
Det foreslås, at denne bestemmelse om uddannelsespålæg ophæves og erstattes af de regler, der gælder for
uddannelsespålæg i den ordinære beskæftigelsesindsats, således at disse regler også kommer til at gælde for
udlændinge omfattet af integrationsprogrammet. Der henvises til bemærkninger til forslaget til § 16 a, stk. 2.
Forløbet i integrationsprogrammet er i de gældende regler fastsat forskellige steder i integrationsloven.
Ifølge den gældende § 16, stk. 5, skal integrationsprogrammet påbegyndes senest 1 måned efter, at
kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for personen. Ifølge § 19, stk. 1, skal der inden for samme
periode være udarbejdet en integrationskontrakt, og udlændingen skal have underskrevet en erklæring om
aktivt medborgerskab, og ifølge § 21 skal kommunalbestyrelsen også inden for perioden have henvist
udlændingen til danskuddannelse. Ifølge § 20, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen løbende efter behov følge
op på integrationskontrakten, hvilket som hovedregel skal ske mindst hver tredje måned.
Det foreslås, at der i
§§ 16 a og 16 b
indføres bestemmelser, som fastlægger forløbet i
integrationsprogrammet.
Til § 16 a
Det foreslås i
stk. 1,
at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at udlændinge, der er omfattet af
integrationsprogrammet, skal deltage i et individuelt kontaktforløb. De foreslåede regler om kontaktforløbet
fremgår af forslaget til nyaffattelsen af § 20.
Det foreslås i
stk. 2,
at kommunalbestyrelsen inden for den første uge efter, at kommunen har overtaget
ansvaret for en udlænding, skal afholde den første samtale med udlændingen. Hvis udlændingen på dette
tidspunkt ikke har taget ophold i kommunen, foreslås samtalen afholdt senest 1 uge efter, at udlændingen har
taget ophold i kommunen.
Udlændinge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som søger
uddannelseshjælp, skal iflg. forslaget til
stk. 3
have et uddannelsespålæg efter de regler, der gælder for
uddannelseshjælpsmodtagere i den ordinære beskæftigelsesindsats.
Reglerne om uddannelsespålæg fremgår af § 21 b, stk. 3-8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
regler fastsat i medfør heraf. Ifølge disse regler gælder følgende:
Jobcenteret skal ved første samtale pålægge personen at komme med relevante forslag til en eller flere
studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt vil kunne
påbegynde og gennemføre på almindelige vilkår. Fristen herfor fastlægges under hensyn til den enkeltes
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ressourcer og behov for supplerende støtte. For aktivitetsparate unge med store udfordringer vil fristen typisk
være lang. Jobcenteret iværksætter aktiviteter og tilbud, som gør personen i stand til at komme med forslag
til uddannelser. Ang. aktiviteter og tilbud i forbindelse med et uddannelsespålæg henvises til pkt. 2.5.1.2. i de
almindelige bemærkninger.
Jobcenteret skal dernæst pålægge personen at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, og personen
er forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen, som personen optages på. Det er en betingelse, at
personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign., f.eks. i form af
praktikløn eller skoleydelse.
Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen er pålagt at begynde og gennemføre
en uddannelse, herunder de aktiviteter og indsatser pågældende har fået af jobcenteret, evt. test og
prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at pågældende kan få særlige vanskeligheder
ved at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages,
samt hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald. Underretningerne kan ske uden
samtykke fra personen. Jobcenteret fortsætter indsatsen helt frem til uddannelsens start.
Beskæftigelsesministeren har fastsat nærmere regler om uddannelsespålægget i § 45 i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er heri bl.a. fastsat regler om, hvilke oplysninger uddannelsespålægget
skal indeholde, digitalisering og procedurer for pålægget og for afgivne tilbud.
Ifølge forslaget til
stk. 4,
skal kommunalbestyrelsen inden for den første måned henvise udlændingen til
danskuddannelse efter danskuddannelsesloven, svarende til de gældende regler herom.
Forslaget til
stk. 5,
fastsætter regler om, hvad kommunalbestyrelsen skal sørge for senest tre måneder efter
at have overtaget ansvaret for de flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som modtager kontant- eller
uddannelseshjælp:
Ifølge forslaget til
stk. 5, nr. 1,
skal der inden for disse første tre måneder afholdes yderligere mindst to
samtaler med udlændingen. Og ifølge forslaget til
stk. 5, nr. 2
skal der gennemføres en generel
kompetenceafklaring. I forbindelse med kompetencevurderingen skal der efter behov tilbydes udlændingen
en formel vurdering af uddannelseskvalifikationer med henblik på at vurdere uddannelsens niveau i det
danske uddannelsessystem, eller en realkompetencevurdering i uddannelsessystemet, forudsat at personen
opfylder betingelserne for denne vurdering. Tilbud om formel vurdering af uddannelseskvalifikationer sker i
henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Styrelsen for
Videregående Uddannelsers vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer kan ikke påklages til højere
administrativ myndighed, jf. § 7, stk. 2, i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Realkompetencevurderingen eller vurderingen af uddannelseskvalifikationerne forudsættes at ske så
hurtigt som muligt.
Ifølge forslaget til
stk. 5, nr. 3 og 4
skal udlændingen tillige inden for de første 3 måneder have tilbud i
form af virksomhedspraktik, nytteindsat eller arbejde med løntilskud. En aktivitetsparat udlænding, som ikke
er i stand til at deltage i dette, skal de første 3 måneder deltage i et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet
forløb, som skal gøre personen i stand til efterfølgende at deltage i et virksomhedsrettet tilbud.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge forslaget til
stk. 5, nr. 5
skal der være indgået aftale med udlændingen om beskæftigelses- og
uddannelsesmål og planer for tilbud og andre aktiviteter, der understøtter opfyldelsen af målene.
Ifølge forslaget til
stk. 5, nr. 6
skal der senest efter 3 uger være udarbejdet cv efter reglerne herfor, jf.
forslaget til nyaffattelse af § 26 a, stk. 2 og 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Det foreslås i
stk. 6,
at kommunalbestyrelsen har mulighed for at indgå aftale med en flygtning om
beskæftigelses- og uddannelsesmål og planer for tilbud og andre aktiviteter, som skal indgå i »Min Plan« på
Jobnet, før det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen til kommunen og hvor
kommunen har overtaget ansvaret for den pågældende. Dette svarer til den hidtidige bestemmelse i § 19, stk.
2, hvorefter der er mulighed for at indgå integrationskontrakten før det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen
i den kommune, hvortil flygtningen er visiteret, har overtaget ansvaret. At aftalen om "Min Plan" indgås
inden tidspunktet for kommunens overtagelse af ansvaret, har ikke betydning for længden af
integrationsprogrammet.
Det foreslås i
stk. 7,
at udlændinge, som modtager kontanthjælp, ved udgangen af de første tre måneder
skal visiteres som henholdsvis jobparate eller aktivitetsparate, og at udlændinge, der modtager
uddannelseshjælp, visiteres som henholdsvis uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Det foreslås, at
bestemmelserne om, hvornår man er henholdsvis jobparat, uddannelsesparat og aktivitetsparat, følger de
gældende bestemmelser herom i den ordinære beskæftigelsesindsats.
Ifølge de gældende bestemmelser herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er en
kontanthjælpsmodtager jobparat, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde,
som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, og aktivitetsparat, hvis personen
ikke vurderes i stand hertil. En uddannelseshjælpsmodtager er uddannelsesparat, hvis personen vurderes -
med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre
den på ordinære vilkår. En uddannelseshjælpsmodtager er aktivitetsparat, hvis personen vurderes at have
behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og
gennemføre den på ordinære vilkår. Vurderes en uddannelseshjælpsmodtager ikke at have nogen barrierer,
og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse på ordinære vilkår, er
personen åbenlyst uddannelsesparat.
Det foreslås i
stk. 8,
at kommunalbestyrelsen for de personer, som på baggrund af kommunens vurdering
af deres sprogkundskaber efter forslaget til nyaffattelse af § 26 a, stk. 1, er undtaget fra kravet om hver
syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag på Jobnet, skal sørge for, at personen hurtigst muligt blive i
stand til dette.
Det foreslås i
stk. 9,
at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage
vurderingen af hvilke aktiviteter eller tilbud, udlændingen skal følge. Denne bestemmelse fremgår i de
gældende regler af § 20 c, men det foreslås at den flyttes til den foreslåede § 16 a, stk. 7, da
visitationsbestemmelserne fremgår af § 16 a. Bestemmelsen forudsættes anvendt til at fastsætte
visitationsregler svarende til de gældende i § 2 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bestemmelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler for kompetencevurderingen, herunder
for tidspunkter for, hvornår den generelle kompetencevurdering, realkompetencevurderingen og vurderingen
af medbragte uddannelseskvalifikationer skal være foretaget.
Til § 16 b
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge forslaget til
§ 16 b
skal kommunalbestyrelsen et år efter at have overtaget ansvaret for en udlænding
sørge for at, udlændingen deltager i et op til toårigt styrket forløb under integrationsprogrammet, hvor
jobparate og uddannelsesparate udlændinge skal deltage i en kontinuerlig styrket virksomhedsrettet indsats,
hvor de jobparate får en personlig jobformidler, og de uddannelsesparate får en personlig
uddannelsesformidler, som skal hjælp med alle relevante led af henholdsvis jobsøgningen og
uddannelsespålægget.
Det foreslås derfor i
stk. 4,
at en aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager skal have sin
sag behandlet i rehabiliteringsteamet efter kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., således at der i det op til toårige styrkede forløb gives en tværfaglig indsats,
som kan fremme den videre integration på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Målet er, at den
enkelte udlænding i videst mulige omfang opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved sagens forelæggelse
for rehabiliteringsteamet skal det fremgå af sagen, at der er tale om en sag om en udlænding, der er visiteret
som aktivitetsparat, således at rehabiliteringsteamet ved, at der alene skal afgives indstilling om den
tværfaglige indsats og om tilrettelæggelsen af opfølgningen.
I
stk. 5,
foreslås, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal udarbejdes for en udlænding, der skal
have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a,
stk. 1-3, og § 31. Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for rehabiliteringsteamets
behandling af sagen. Den forberedende del skal indeholde personens uddannelses- og beskæftigelsesmål, en
beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og
udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder, og den praktiserende
læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, medmindre sagen
allerede er lægeligt belyst. Hvis der allerede er udarbejdet en integrationsplan i medfør af § 15 a, kan der
med udlændingens samtykke tages udgangspunkt i de relevante oplysninger om den pågældende, som
fremgår heraf. Det kan være oplysninger om uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold, men også
oplysninger om sociale og sundhedsmæssige forhold, som er relevante for udlændingens muligheder for at
tage en uddannelse eller komme i beskæftigelse. Det bemærkes, at integrationsplanens oplysninger om
familiemedlemmer ikke kan videregives uden de pågældendes samtykke. For så vidt angår helbredsmæssige
oplysninger kan der med udlændingens samtykke tages udgangspunkt i en foreliggende helbredsmæssig
vurdering gennemført i medfør af § 15 d. Sagen kan forelægges for rehabiliteringsteamet med de allerede
indhentede lægelige oplysninger, hvis sagen dermed vurderes at være tilstrækkeligt belyst.
Det foreslås, at der som i øvrige sager, der behandles i rehabiliteringsteamet, kan fastsættes nærmere
regler om indhold og udformning af rehabiliteringsplanens forberedende del. Den forberedende del skal
alene være beskrivende og indeholde oplysninger om personens erfaringer og ressourcer i forhold til arbejde
og uddannelse, ressourcer i forhold til familie og netværk mv., beskæftigelsesmæssige og sociale
udfordringer og ønsker i forhold til at komme i job og uddannelse, helbredssituation og vurdering af
helbredets betydning for job og uddannelse samt forsørgelseshistorik. Herudover skal den forberedende del
indeholde oplysninger om kommunens hidtidige beskæftigelsesmæssige og andre relevante indsatser for
udlændingen. Desuden skal den forberedende del indeholde relevante lægelige oplysninger. Der kan
fastsættes regler om, at den lægelige dokumentation kan ske ud fra allerede foreliggende lægelig
dokumentation. De gældende regler om udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del findes i
bekendtgørelse af nr. 1557 af 23. december 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling
om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås i
§ 16 b, stk. 6,
at den tværfaglige indsats i det toårige styrkede forløb består i
beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23 i form af i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller
ansættelse med løntilskud. Herudover kan indsatsen bestå i mentor efter § 23 d. Endvidere består den
tværfaglige indsats af tilbud efter anden lovgivning, herunder serviceloven og sundhedsloven. Indsatsen efter
anden lovgivning skal kunne stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med
henblik på at understøtte, at personen kan deltage i beskæftigelsesrettede tilbud og dermed udvikle
arbejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet. Endelig består den
tværfaglige indsats af danskuddannelse efter § 21.
Til § 16 c
Ifølge forslaget til § 16 c gives tilbud til udlændinge under integrationsprogrammet med udgangspunkt i
udlændingens kompetencer samt beskæftigelsesmål eller uddannelsesmål, afhængigt af om udlændingen er
kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager. Ved afgivelse af tilbuddene skal der tages hensyn til, at
udlændingen skal kunne deltage i danskuddannelse og i evt. ordinær beskæftigelse og efter behov modtage
mentorstøtte.
Til § 16 d
Ifølge forslaget til § 16 d, stk. 1 og 2, har aktivitetsparate udlændinge ret til en koordinerende
sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret
på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Udlændingen skal tilbydes den
koordinerende sagsbehandler umiddelbart, når personen vurderes at være aktivitetsparat. Udlændingen kan
således undlade at tage imod tilbud om en koordinerende sagsbehandler. Reglerne svarer til reglerne for
koordinerende sagsbehandlere for aktivitetsparate i den ordinære beskæftigelsesindsats.
Til § 16 e
Det foreslås i
stk. 1,
at en udlænding, der er visiteret som aktivitetspart kontant- eller
uddannelseshjælpsmodtager, og som skal have en styrket indsats og have sin sag behandlet i
rehabiliteringsteamet, skal have en koordinerende sagsbehandler.
Det foreslås endvidere i
stk.
2, at den koordinerende sagsbehandler skal udarbejde rehabiliteringsplanens
forberedende del i samarbejde med udlændingen. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes til
brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.
Endvidere foreslås det i
stk. 3,
at den koordinerende sagsbehandler i samarbejde med udlændingen
udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel, som beskriver den tværfaglige indsats. Den koordinerende
sagsbehandler skal endvidere varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med
udlændingen, sørge for, at indsatsen justeres efter udlændingens aktuelle situation og behov, og bistå
udlændingen med at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel, herunder realisere uddannelses- og
beskæftigelsesmål.
Til nr. 13 (§ 17)
Ifølge de gældende regler skal integrationsprogrammet for udlændinge, der modtager tilbud efter
integrationsloven, have et omfang, der gennemsnitligt svarer til mindst 37 timer pr. uge evt. inklusive
forberedelsestid.
Det foreslås, at denne bestemmelse ophæves, idet udlændingene fremover med forslaget til indholdet af et
nyt integrationsprogram skal have en kontinuerlig indsats, der igangsættes så tidligt som muligt, og som
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
starter allerede med en første samtale en uge efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf.
forslaget til § 16 a.
Til nr. 14 (§§ 19, 19 a og 20)
Ifølge gældende regler i § 19, stk. 1, i integrationsloven skal kommunalbestyrelsen og udlændingen i
samarbejde indgå og underskrive en integrationskontrakt senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har
overtaget ansvaret for personen. Udlændingen skal samtidig underskrive en erklæring om integration og
aktivt medborgerskab, som udformes af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Hvis
der foreligger særlige forhold, skal integrationskontrakten og erklæringen om aktivt medborgerskab ikke
underskrives.
For flygtninge kan integrationskontrakten iflg. den gældende stk. 2 indgås allerede fra det tidspunkt, hvor
personen er visiteret til kommunen, selvom kommunen endnu ikke har overtaget ansvaret for personen,
sådan at integrationsprogrammet kan påbegyndes, så snart kommunen overtager ansvaret.
Kontrakten indgås iflg. stk. 3 på baggrund af en samlet vurdering af personens situation og behov -
herunder individuelle færdigheder og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov - med henblik på, at
personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Hvis ordinær beskæftigelse ikke er realistisk,
tilrettelægges kontrakten med henblik på, at personen forbedrer mulighederne for senere
arbejdsmarkedstilknytning.
Kontrakten beskriver iflg. stk. 4 personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægger indholdet
af aktiviteter og tilbud samt uddannelsespålæg og af forholdet mellem dette og danskuddannelse.
Kontrakten indeholder ifølge stk. 5 ligeledes en beskrivelse af de sanktioner, der gives, hvis udlændingen
uden rimelig grund afviser arbejde eller afviser aktiviteterne i kontrakten.
Ifølge stk. 6 fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om kontraktens indgåelse, indhold,
udformning og om opfølgning. Dette er sket i bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om
integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Ifølge stk. 7 fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet af kontrakten, hvis der ikke kan opnås enighed
med udlændingen om indholdet.
Ifølge stk. 8 gælder kontrakten, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, dog
omfatter kontrakten ikke tilbud eller pålæg efter udløbet af introduktionsperioden. Hvis personen fortsat
modtager hjælp til forsørgelse efter udløbet af kontrakten, omfattes personen af § 31 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det fremgår bl.a. af denne bestemmelse, at integrationskontrakten skal suppleres med
tilbud og sanktioner, m.v., som personen pålægges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at integrationskontrakten afskaffes, og at det, der aftales om integrationsprogrammets
beskæftigelses- eller uddannelsesmål, aktiviteter, tilbud og uddannelsespålæg, fremover i stedet skal indgå i
udlændingens »Min Plan« på Jobnet, jf. reglerne herom i kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kan der ikke opnås enighed om en aftale, skal kommunalbestyrelsen som i dag kunne fastsætte indholdet.
»Min Plan« skal lige som integrationskontrakten gælde, indtil personen meddeles tidsubegrænset
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opholdstilladelse. Efter udløbet af introduktionsperioden kan udlændingens »Min Plan« ikke omfatte tilbud
eller uddannelsespålæg efter integrationsloven.
Da »Min Plan« i forvejen beskriver de sanktioner, der gælder, såfremt udlændingen ikke overholder det
aftalte, videreføres bestemmelsen i den gældende stk. 5 om sanktioner ikke i forslaget.
Beskæftigelsesministeren skal efter forslaget på samme måde, som tilfældet er i den gældende § 19, stk. 6,
kunne fastsætte nærmere regler om aftalen om beskæftigelses- og uddannelsesmål og planer for tilbud,
herunder om indgåelse, indhold, udformning og om opfølgning, jf. § 20.
Til § 19 a
Det foreslås, at en udlænding, der har fået behandlet sin sag i rehabiliteringsteamet, skal have
rehabiliteringsplanens indsatsdel efter reglerne i § 30 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål samt en plan for, hvilke
indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at bringe den enkelte
udlænding tættere på arbejdsmarkedet.
I
stk. 2
foreslås det, at rehabiliteringsplanens indsatsdel gælder under hele perioden med det styrkede
forløb under integrationsprogrammet, dvs. i op til 2 år.
I
stk. 3
foreslås det, at rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i »Min Plan« på Jobnet.
Det foreslås i
stk. 4,
at reglerne i § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om rehabiliteringsplanen,
om procedurer for udarbejdelse af planen, og om hvordan planen skal bidrage til at udvikle og afklare
personens arbejdsevne, finder tilsvarende anvendelse. Desuden foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del om
lægelige dokumentation, jf. § 30 a, stk. 3, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder om
anvendelse af de lægelige oplysninger, der er tilvejebragt fra en gennemført helbredsmæssig vurdering, jf.
integrationslovens § 15 d. Der er fastsat nærmere regler om rehabiliteringsplanen i bekendtgørelse af nr.
1557 af 23. december 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb,
fleksjob, førtidspension m.v.
Til § 20
Kommunalbestyrelsen skal ifølge de gældende regler i § 20, stk. 1, løbende efter behov og mindst hver 3.
måned følge op på integrationskontrakten, dog mindst hver 12. måned for udlændinge i ordinær
beskæftigelse eller uddannelse, som ikke modtager kontanthjælp. For udlændinge med fravær i medfør af
barselsloven skal opfølgning finde sted mindst 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i forbindelse med
den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning.
Efter opfyldelse af målene i kontrakten skal opfølgning alene ske, hvis der opstår behov for det.
Opfølgningen sker efter de gældende regler ved individuel samtale, men kan ske telefonisk, digitalt eller
på anden tilsvarende måde, hvis det er hensigtsmæssigt, hvilket vurderes efter reglerne om mindre intensiv
indsat i § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Omstændigheder ved udlændingens deltagelse i
danskuddannelse kan betyde, at personen skal møde personligt frem.
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter de gældende regler i stk. 2 kan kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for en
samtale kan være anden form for kontakt, hvis særlige forhold gør sig gældende.
Efter de gældende regler i stk. 3 skal der under opfølgningen drøftes ændringer i udlændingens situation
og behov, hvorvidt det aftalte er efterlevet samt udbyttet heraf, og hvorvidt der er behov for ændringer.
For kontanthjælpsmodtagere skal samtalerne efter stk. 4 holdes som cv- eller jobsamtaler, og det aftales,
hvordan jobsøgningen kan understøttes. For udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal
kommunalbestyrelsen påse, at oplysningerne i Jobnet fortsat er fyldestgørende.
Opfølgningen i kontaktforløbet skal iflg. de gældende regler i stk. 5 kunne danne grundlag for
kommunalbestyrelsens beslutning om den fortsatte berettigelse til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ved
manglende tilegnelse af det danske sprog skal kommunalbestyrelsen give meddelelse om mulig
konsekvenser.
Under kontaktforløbet skal det efter de gældende regler i stk. 6 sikres, at udlændingen er opmærksom på
hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og der skal efter behov følges op herpå.
Da integrationskontrakten ifølge forslaget til § 19 afskaffes, og det aftalte integrationsprogram fremover
vil fremgå af »Min Plan« på Jobnet, foreslås det, at de gældende bestemmelser om opfølgning på
integrationskontrakten i § 20 erstattes af nye bestemmelser om opfølgning på integrationsprogrammet i et
individuelt kontaktforløb, hvor der skal være kontakt med samme hyppighed som efter de gældende regler.
Det foreslås i stk. 2, at kontaktforløbet for kontanthjælpsmodtagere gives med henblik på, at personen
hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller, hvis dette ikke er muligt, med henblik på forbedring af
mulighederne for senere at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette svarer til indholdet af den gældende §
19, stk. 3. Det foreslås endvidere, at kontaktforløbet for uddannelseshjælpsmodtagere gives med henblik på,
at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en uddannelse på almindelige vilkår, eller, hvis dette
ikke er muligt, at personen senere bliver parat til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.
Det foreslås i stk. 6, at det for udlændinge, der er omfattet af et uddannelsespålæg, under de individuelle
samtaler under kontaktforløbet skal sikres, at aftalen understøtter de relevante trin i uddannelsespålægget, og
hvordan der sikres fremdrift i forhold til uddannelsesmålet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 10, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser om det individuelle kontaktforløb.
Til nr. 15 (§ 20 c)
Ifølge gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvordan jobcenteret skal foretage
vurderingen af hvilke aktiviteter eller tilbud, udlændingen skal følge.
Det foreslås, at denne bestemmelse i § 20 c flyttes til stk. 6 i den foreslåede nye § 16 a, da § 16 a
omhandler reglerne for visitation og tilbud. Forslaget har alene redaktionel betydning. Der henvises til
bemærkningerne til § 16 a.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 16 (§ 23, stk. 1)
Efter gældende regler kan kommunen give udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet for
flygtninge og familiesammenførte og berettiget til kontanthjælp, tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.
Tilbud skal så vidt muligt målrettes beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft,
og gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger, med henblik på at udlændingen hurtigst muligt
opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud om vejledning og opkvalificering og om
virksomhedspraktik kan også gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.
De enkelte tilbud kan gives hver for sig eller i kombination, og kommunen kan helt eller delvis undlade at
give en udlænding tilbud, når ganske særlige grunde taler derfor.
Kommunen kan endvidere yde støtte til en mentorfunktion for at fremme, at udlændinge kan opnå eller
fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ansættelse uden løntilskud.
Der er ikke som i den generelle indsats en regel om, at tilbud kan gives, så længe personen er berettiget til
kontanthjælp.
Kommunen kan efter de gældende regler give tilbud til udlændinge under integrationsprogrammet, der
ikke er berettiget til kontanthjælp, hvis de pågældende anmoder herom, medmindre tilbuddet ikke kan
antages at ville forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder.
Beskæftigelsesministeren har på bekendtgørelsesniveau fastsat nærmere regler om tilbuddenes indhold og
om, at de regler, der i øvrigt som led i den generelle beskæftigelsesindsats er fastsat om erstatning ved en
tilskadekomst eller ved skade, som en person, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering og
virksomhedspraktik, forvolder, også finder anvendelse for udlændinge.
Det foreslås som noget nyt, at tilbud om vejledning og opkvalificering også kan gives som et særligt
tilrettelagt virksomhedsrettet forløb (forforløb) til virksomhedsrettede tilbud. Der henvises til
bemærkningerne til ændringen af § 23 a.
Det foreslås endvidere, at tilbud om virksomhedspraktik også kan gives som nytteindsats efter de regler,
som gælder i den generelle indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til
bemærkningerne til ændringen af § 23 b.
Til nr. 17 (§ 23, stk. 3)
Efter de gældende regler skal tilbud så vidt muligt målrettes beskæftigelse inden for områder med behov
for arbejdskraft og gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger med henblik på, at udlændingen
hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan også gives med
henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.
Det foreslås, at tilbud til de udlændinge, som med lovforslaget bliver uddannelseshjælpsmodtagere, skal
gives med henblik på, at personen påbegynder og gennemfører en egnet studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår inden for så kort tid som muligt.
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For så vidt angår det nærmere formål og indhold af tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere henvises til pkt.
2.5.1.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 18-23 (§ 23 a)
Efter gældende regler kan kommunen give udlændinge, der er omfattet af et integrationsprogram og
modtager kontanthjælp, tilbud om vejledning og opkvalificering.
Tilbuddet skal afdække og udvikle udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik
på opkvalificering til arbejdsmarkedet og kan bestå af korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt
tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet
samt fagspecifik danskundervisning, ordinære uddannelsesforløb eller særlige opkvalificerende forløb med
henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked.
Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan sammenlagt have en varighed på højst 3
måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned.
Produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller
uddannelsesforløb må ikke være konkurrenceforvridende. De retningslinjer herfor, som
beskæftigelsesministeren fastsætter i forbindelse med den generelle beskæftigelsesindsats efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.
Særlige opkvalificerende forløb kan have en varighed på op til 3 måneder, og en udlænding kan kun
gennemføre et sådant forløb én gang som led i integrationsprogrammet.
Kommunen kan efter en konkret vurdering give tilbud i form af studie- og erhvervskompetencegivende
uddannelse til udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge under 25 år med forsørgelsespligt over for
hjemmeboende børn, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse. Ved afgørelsen skal
kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens
uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft.
De regler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt, som beskæftigelsesministeren fastsætter i
forbindelse med den generelle beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder
tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at bestemmelserne om tilbud om vejledning og opkvalificering for henholdsvis udlændinge
og personer, der er omfattet af den generelle beskæftigelsesindsats, harmoniseres.
Tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere skal efter forslaget gives med det formål, at udlændingen hurtigst
muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på
almindelige vilkår. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 4 vedrørende nye
bestemmelser om ret til uddannelseshjælp for personer, der er omfattet af integrationsprogrammet.
Det indebærer, at tilbuddet til uddannelses- og aktivitetsparate udlændinge under 30 år uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse også skal opkvalificere til at kunne påbegynde og gennemføre en
erhvervskompetencegivende uddannelse. Endvidere vil tilbud i form af studie- og erhvervskompetence-
givende uddannelse kunne gives til udlændinge, der er fyldt 30 år, og udlændinge under 30 år med
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn. Der må efter forslaget ikke være tale om en uddannelse med
længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.
Det foreslås videre, at kommunen kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af et særligt
tilrettelagt virksomhedsrettet forløb (forforløb) til et virksomhedsrettet tilbud til udlændinge, der omfattet af
et integrationsprogram og modtager kontanthjælp. Tilbuddet skal motivere og hjælpe den enkelte med at
finde en plads på en virksomhed og kan bestå af følgende elementer:
Introduktion, hvor de opgaver og arbejdsfunktioner, der er relevante i forhold til udlændingens job-
eller uddannelsesmål, identificeres og hvor udlændingen introduceres til forskellige jobs, der matcher
vedkommendes ønsker og kompetencer.
Individuel matchning og etablering af kontakt til virksomhed, hvor relevante jobområder og et konkret
job eller virksomhedsplads identificeres. Endvidere udarbejdes jobaftale ,og introduktionsforløbet
tilrettelægges.
Fastholdelse i starten af forløbet, hvor udlændingen deltager i introduktionsforløb - eventuel med
mentor eller anden støtte.
Forforløbet afsluttes med identifikation af støttebehov i den efterfølgende periode og eventuelt af en
jobaftale.
Tilbud om særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb vil som udgangspunkt kunne have en varighed
på op til 3 måneder. Kommunen kan beslutte at forlænge perioden, hvis udlændingen efter en konkret
vurdering har behov for en længere periode.
Til nr. 24-29 (§ 23 b)
Efter gældende regler kan kommunalbestyrelsen give udlændinge tilbud om virksomhedspraktik på en
offentlig eller privat virksomhed.
Tilbuddet kan gives til udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som
på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på
normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. Tilbuddet gives med henblik på at afdække og optræne
udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt på at afklare udlændingens
beskæftigelsesmål.
Tilbuddet kan for udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, vare op til 4 uger. For
udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, og ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed
eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, samt for udlændinge, der har
problemer ud over ledighed, kan tilbuddet vare op til 13 uger. Perioden kan efter en konkret vurdering
forlænges op til 26 uger. Hvis en udlænding herefter ud fra en konkret og individuel vurdering har særligt
behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.
Udlændinge i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i
henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst. De er dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og
lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet
af ordinært ansatte og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(rimelighedskravet) og om konkurrenceforvridning, samt de regler, beskæftigelsesministeren fastsætter
herom, finder også anvendelse over for udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik.
Kontanthjælpsmodtagere kan i den generelle beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats få tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats, som består af udførelse af
arbejde på kommunale arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den
enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke
arbejde for sin ydelse. Nytteindsats skal primært gives til personer, der er i stand til at arbejde, og som enten
afventer at påbegynde en uddannelse eller et job. Formålet er, at personen skal arbejde for sin ydelse. Et
tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats kan som i den generelle beskæftigelsesindsats efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats have en varighed på op til 13 uger.
Kontanthjælpsmodtagere har i den generelle beskæftigelsesindsats ret til tilbud om virksomhedspraktik,
såfremt betingelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf er opfyldt, og
personen selv har fundet tilbuddet. Retten omfatter ikke tilbud i form af nytteindsats.
Det foreslås, at udlændinge, som er omfattet af integrationsprogrammet og modtager kontanthjælp eller
uddannelseshjælp, kan få tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats efter de regler, som gælder i
den generelle beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 4 vedrørende nye bestemmelser om ret til
uddannelseshjælp for personer, der er omfattet af integrationsprogrammet.
Det foreslås videre, at udlændinge, der modtager kontanthjælp, har ret til tilbud om virksomhedspraktik,
såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt, og personen selv har fundet tilbuddet. Retten omfatter ikke tilbud i
form af nytteindsats.
Reglerne om visitation af kontanthjælpsmodtagere blev i forbindelse med kontanthjælpsreformen ændret,
således at kontanthjælpsmodtagere skal visiteres enten som jobparate eller aktivitetsparate.
Uddannelseshjælpsmodtagere skal visiteres enten som uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Med forslaget
harmoniseres reglerne for udlændinge under integrationsprogrammet med reglerne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 30 (§ 23 c, stk. 1)
Der er tale om en rettelse til en sprogligt mere hensigtsmæssig formulering. Forslaget har ikke
indholdsmæssig betydning.
Til nr. 31 (§ 23 c, stk. 3)
Efter gældende regler kan udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, og som modtager
kontanthjælp, få tilbud om ansættelse med løntilskud.
Tilbuddet gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer,
og en række af de bestemmelser, der gælder for den generelle indsats efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse. Det drejer sig om bestemmelserne om løn- og
arbejdsvilkår, om merbeskæftigelse mv. samt løntilskud til arbejdsgiveren.
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bestemmelser i den generelle indsats om krav til forudgående ledighed for at kunne få ansættelse med
løntilskud, om ret til selvfundet tilbud samt om rimelighedskravet finder ikke anvendelse for udlændinge, der
er omfattet af integrationsprogrammet, og som modtager kontanthjælp. Desuden er den maksimale varighed
af tilbuddet efter integrationsloven 1 år.
Reglerne om rimelighedskravet er i den generelle indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på
bekendtgørelsesniveau udmøntet således, at antallet af ansatte med løntilskud og antallet af personer i
virksomhedspraktik, herunder i nytteindsats, maksimalt må udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis
virksomheden har 0‑50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte. Der
skal forud for etableringen foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en
medarbejderrepræsentant om, hvorvidt kravet er opfyldt.
Det foreslås, at bestemmelserne i den generelle indsats, der vedrører ret til selvfundet tilbud om ansættelse
med løntilskud og forholdet mellem ansatte med og uden løntilskud og personer i virksomhedspraktik
(rimelighedskravet), også finder anvendelse for kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af
integrationsprogrammet.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 4, vedrørende ret til
uddannelseshjælp for personer, der er omfattet af integrationsprogrammet.
Det foreslås, at der i såvel private som offentlige virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem
antallet af ansatte med og uden løntilskud samt personer i virksomhedspraktik efter de regler, der gælder i
den generelle indsats.
Det foreslås videre, at udlændinge, der modtager kontanthjælp, får ret til tilbud om ansættelse med
løntilskud, hvis de selv har fundet tilbuddet, såfremt betingelserne i loven og regler fastsat i medfør loven er
opfyldt.
Til nr. 32 og 33 (§ 23 d)
Der er tale om en ændring til en sprogligt mere hensigtsmæssig formulering. Forslaget har ikke
indholdsmæssig betydning.
Til nr. 34 (§§ 23 g og 23 h)
Efter gældende regler kan udlændinge, der modtager kontanthjælp og er omfattet af
integrationsprogrammet, indgå som vikar i jobrotation. Bestemmelsen fremgår af § 98 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til § 23 g
Det foreslås, at bestemmelserne om indsatsen over for udlændinge samles i integrationsloven.
Bestemmelsen om jobrotation ophæves derfor i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § xx nr. xx, i denne
lov, og indsættes i integrationsloven.
Det foreslås videre, at målgruppen udvides til også at omfatte uddannelseshjælpsmodtagere. Der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 4 vedrørende ret til uddannelseshjælp for personer, der er omfattet af
integrationsprogrammet.
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udlændinge, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik og er
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, vil således efter forslaget kunne ansættes som
vikar i jobrotation efter de regler, der gælder for henholdsvis kontanthjælpsmodtagere og
uddannelseshjælpsmodtagere.
Til § 23 h
Efter gældende regler kan der ikke ydes tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med
udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet.
Det foreslås, at der kan ydes tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne
udlændinge (voksenlærlinge), der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Med forslaget harmoniseres reglerne om tilskud til voksenlærlinge for udlændinge, der er omfattet af
integrationsprogrammet, og kontanthjælpsmodtagere omfattet af den generelle indsats efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Tilskud ydes efter de regler, der gælder for henholdsvis kontanthjælpsmodtagere,
uddannelseshjælpsmodtagere og beskæftigede.
Efter forslaget vil der således kunne ydes tilskud, hvis uddannelsesaftalen indgås med en udlænding, der
modtager kontanthjælp og er omfattet af integrationsprogrammet, som ved uddannelsens påbegyndelse er
fyldt 25 år og
1) har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 2 måneder, hvis personen ikke har en
erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan
sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt
uddannelsen i de sidste 5 år, eller
2) har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, hvis personen har en
uddannelse som nævnt i nr. 1.
Uddannelseshjælpsmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet, skal have været ledige i en
sammenhængende periode på mere end 12 måneder.
Udlændingen kan i forhold til kravet om forudgående ledighed medregne perioder i
integrationsprogrammet med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller som ledig selvforsørgende. Endvidere kan
perioder med andre ydelser medregnes efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For ovennævnte gruppe udgør tilskuddet 40 kr. pr. time.
I henhold til forslaget vil uddannelsesaftale kunne indgås med beskæftigede og ledige, som ikke opfylder
ledighedskravet, hvis udlændingen ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og ikke har en
erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan
sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Det er endvidere en betingelse, at uddannelsesaftalen
er indgået inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.
Tilskuddet udgør for denne gruppe 30 kr. pr. time.
Til nr. 35 (§ 26 a)
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende regler skal en udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp alene på grund af
ledighed, ved første henvendelse om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Kommunen har
pligt til at sikre, at det sker.
Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at
pågældende er arbejdssøgende.
De regler, som beskæftigelsesministeren i den generelle indsats fastsætter om tilmelding, jobsøgning og
joblog m.v. og om afmelding som arbejdssøgende, finder også anvendelse for udlændingens tilmelding og
afmelding som arbejdssøgende. Det betyder blandt andet, at kontanthjælpsmodtagere løbende skal
dokumentere alle deres jobsøgningsaktiviteter i deres joblog på »Min side« på Jobnet.
Efter gældende regler skal udlændingen hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som
arbejdssøgende lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige
forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde på Jobnet. Udlændingen skal endvidere
angive mindst et beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan fastsætte en frist inden for de 3 uger for, hvornår
oplysningerne skal være lagt i Jobnet. Er der på Jobnet cv-oplysninger fra en tidligere tilmelding som
arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt
som arbejdssøgende.
Jobcenteret skal senest 3 uger efter udlændingens tilmelding som arbejdssøgende afholde en cv-samtale
med udlændingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har lagt i Jobnet, er fyldestgørende.
Under samtalen skal det aftales, hvordan jobcenteret skal bistå udlændingen med at finde et arbejde, og
udlændingen kan pålægges at søge relevante ledige job.
Efter gældende regler i den generelle beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
skal jobparate kontanthjælpsmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst
uddannelsesparate, give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer
og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. Personen skal endvidere angive
mindst ét beskæftigelsesmål.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst
uddannelsesparate, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge cv-oplysningerne i Jobnet.
Det er endvidere ved lov nr. 895 af 4. juli 2013 om implementering af kontanthjælpsreformen bestemt, at
kravet om afgivelse af oplysninger til brug for cv og indlægning i Jobnet også omfatter aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere. Ikrafttrædelsestidspunktet herfor er endnu ikke fastsat.
Det er ved bekendtgørelse fastsat, at jobparate kontanthjælpsmodtagere samt
uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og som er tilmeldt som
arbejdssøgende, skal gøre cv’et tilgængeligt for søgning i Jobnet og løbende ajourføre
beskæftigelsesrelevante oplysninger i Jobnet.
Det foreslås, at bestemmelsen justeres i overensstemmelse med ændringerne af visitationsbestemmelserne
i den generelle indsats i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Kontanthjælpsmodtagere er efter
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
implementeringen af reformen jobparate eller aktivitetsparate og uddannelseshjælpsmodtagere
uddannelsesparate eller aktivitetsparate.
Det foreslås videre, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Tilmeldingen skal ske i
forbindelse med den første samtale med kommunen og kommunen har pligt til at sikre dette. Udlændingen
skal mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er
arbejdssøgende. Kommunen kan dog på baggrund af en vurdering af udlændingens sproglige forudsætninger
træffe afgørelse om, at udlændingen ikke skal tjekke sine jobforslag på Jobnet hver syvende dag og dermed
bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, hvis udlændingens sproglige forudsætninger ikke er
tilstrækkelige til at personen kan opfylde kravet.
Det vil ved bekendtgørelse blive fastsat, at jobparate kontanthjælpsmodtagere samt uddannelses-
hjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og som er tilmeldt som arbejdssøgende, alene
skal gøre cv’et tilgængeligt for søgning i Jobnet og løbende ajourføre beskæftigelsesrelevante oplysninger i
Jobnet, såfremt udlændingen mindst hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag på Jobnet.
Det foreslås, at udlændinge, som har ansøgt om eller modtager kontanthjælp samt udlændinge, som har
ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp, og som er åbenlyst uddannelsesparate skal give fyldestgørende
oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for
jobcenterets bistand til at finde arbejde. Personen skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål.
Det foreslås, at jobparate kontanthjælpsmodtagere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding skal
indlægge de ovenfor nævnte oplysninger i Jobnet. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal efter forslaget senest 3 uger fra den første henvendelse
til kommunen om hjælp indlægge disse oplysninger i Jobnet og skal løbende ajourføre oplysningerne.
Kommunen skal, såfremt den på baggrund af udlændingens sproglige og andre forudsætninger beslutter, at
udlændingen mindst hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte sin
jobsøgning, ved medbetjening eller lignende bistå udlændingen med at lægge cv-oplysninger på Jobnet.
Det foreslås videre, at jobcenteret i forbindelse med afholdelse af individuelle samtaler i kontaktforløbet
skal sikre, at de oplysninger, som udlændingen har lagt i Jobnet, er fyldestgørende.
Til nr. 36 (§ 27 a)
Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen igangsætte et systematisk henvisningsforløb, hvis en
udlænding, der modtager kontanthjælp, og som ikke har problemer ud over ledighed, henvises til et job af
over 5 dages varighed og ikke får jobbet.
Det foreslås, at bestemmelsen justeres i overensstemmelse med ændringerne i den generelle indsats i
forbindelse med kontanthjælpsreformen, således at målgruppen er jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Til nr. 37 (§ 27 b, nr. 3, § 45, stk. 7, og § 51 b, stk. 2, 1. pkt.)
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at integrationskontrakten ifølge forslaget afskaffes og
indholdet heraf skal indgå i personens »Min Plan« på Jobnet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 8.
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 38 (§ 32)
Efter gældende regler kan den kommune, hvortil en udlænding flytter, og som ikke har godkendt at
overtage ansvaret for integrationsprogrammet, bestemme, at kontanthjælpen nedsættes eller ophører. Flytter
udlændingen tilbage til den kommune, som den pågældende er fraflyttet, udbetaler denne kommune efter
ansøgning fuld kontanthjælp fra udgangen af den første hele måned efter tilbageflytningen, såfremt de øvrige
betingelser herfor efter reglerne i dette kapitel er opfyldt.
Det foreslås, at bestemmelsen justeres i overensstemmelse med ændringerne i den generelle indsats i
forbindelse med kontanthjælpsreformen, således at den også omfatter uddannelseshjælpsmodtagere.
Til nr. 39
(§ 45, stk. 3, 1. pkt.)
Der er alene tale om en præcisering af, at det anførte grundtilskud ydes månedligt. Forslaget har ikke
indholdsmæssig betydning.
Til nr. 40-41 (§ 45, stk. 4, 1. pkt., og § 57, stk. 2, 1. pkt.)
Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af de foreslåede ændringer til § 16.
Til nr. 42 (§ 45, stk. 7)
Efter gældende regler har kommunerne mulighed for at opnå et resultattilskud for hver af de nytilkomne
flygtninge eller familiesammenførte udlændinge, som deltager i et integrationsprogram, og som har en
integrationskontrakt. Kommunerne kan hjemtage alle tre resultattilskud – beskæftigelse, uddannelse og
danskprøve for den samme udlænding, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det foreslås, at der gennemføres
en målretning af resultattilskuddet, hvorefter resultattilskuddet for job og ordinær uddannelse forhøjes med
100 pct. i de to første år og fastholdes uændret i det tredje år, og at resultattilskuddet for danskuddannelse
halveres. Kriterierne for at opnå tilskuddene bevares uændrede.
Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.8.
Til nr. 43 (§ 48, stk. 1)
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af ændringen af § 45, stk. 7. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Til nr. 44 (§ 50, stk. 6)
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at integrationskontrakten ifølge forslaget afskaffes og
indholdet heraf skal indgå i personens »Min Plan« på Jobnet. Der henvises til bemærkningernes pkt. 2.3.
Til § 2
Til nr. 1 og 2 (§ 2, nr. 12 og 13)
Efter gældende regler er alle personer, der modtager uddannelseshjælp, målgruppe i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og får dermed en indsats efter reglerne i denne lov.
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Da uddannelseshjælpsmodtagere med dette lovforslag forslås indført som målgruppe i integrationsloven,
foreslås det præciseret, at uddannelseshjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet i
integrationsloven ikke er målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 3 (§ 10 a)
Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af de foreslåede ændringer til § 16, jf. forslagets § 1, nr.
3-9.
Til nr. 4 (kapitel 9 a)
Efter gældende regler skal integrationskontrakten for udlændinge som skal have en indsats efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, suppleres med oplysninger om med tilbud og sanktioner, m.v., som personen
pålægges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Da reglerne om integrationskontrakten med dette lovforslag foreslås ophævet og afløst af personens »Min
Plan« på Jobnet, bliver kapitel 9 a overflødigt, hvorfor det foreslås ophævet.
Til nr. 5-7 (§ 98 b)
Efter gældende regler i § 98 b, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat kan udlændinge, der
modtager kontanthjælp og er omfattet af integrationsprogrammet, indgå som vikar i en jobrotationsordning.
Det foreslås, at bestemmelserne om jobrotation for udlændinge under integrationsprogrammet flyttes til
integrationsloven, og at den tilsvarende bestemmelse ophæves i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der
henvises til forslaget til ny § 23 g i integrationsloven.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 6, stk. 5, 1. pkt.)
Efter gældende regler kan kommunalbestyrelsen beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler
efter § 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i samme
lov, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler fra en
anden enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
Det foreslås, at den koordinerende sagsbehandler, som med lovforslaget foreslås indført for udlændinge,
som igennem et år har deltaget i et integrationsprogram, og som er visiteret som aktivitetsparate, ligeledes
kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Forslaget indebærer ikke, at en
koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan træffe afgørelser efter
beskæftigelseslovgivningen.
Det indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan være gennemgående og
koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk
forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks. være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage
opfølgning og understøtte, at personen følger rehabiliteringsplanens indsatsdel og når målet i planen.
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får adgang til alle nødvendige oplysninger. Der vil i
denne forbindelse kunne være tale om, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får
terminaladgang til oplysningerne.
Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at have det
nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning
(sikkerhedsbekendtgørelsen), herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller samt
uddannelse og vejledning af medarbejderne.
Til nr. 2 (§ 9, stk. 1)
Efter gældende regler skal kommunens rehabiliteringsteam afgive indstilling i sager om
jobafklaringsforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i sygedagpengesager, hvor personen er
visiteret til kategori 3 efter lov om sygedagpenge.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet også skal afgive indstilling i sager, der vedrører udlændinge, som
igennem et år har deltaget i et integrationsprogram efter integrationsloven, og som er visiteret som
aktivitetsparate efter § 16 a, stk. 5, nr. 3 eller 4, i integrationsloven. Forslaget indebærer, at
rehabiliteringsteamet i disse sager på tilsvarende vis skal afgive indstilling om den tværfaglige indsats og om
tilrettelæggelsen af opfølgningen.
Til nr. 3 og 4 (§ 11)
Efter gældende regler skal rehabiliteringsteamet drøfte og afgive indstilling om, hvordan opfølgningen på
ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så udlændingen støttes i at fastholde uddannelses-
og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at
indsatsen realiseres.
Det foreslås som en teknisk ændring, at rehabiliteringsteamet, som afgiver indstilling om den tværfaglige
indsats i sygedagpengesager, ligeledes skal afgive indstilling om, hvordan opfølgningen på den tværfaglige
indsats under sygedagpengeforløbet tilrettelægges.
Til nr. 5 (§ 11 a)
Efter gældende regler skal rehabiliteringsteamet drøfte og afgive indstilling om, hvorvidt personen skal
gives ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats
eller førtidspension. I sager om det første jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager skal
rehabiliteringsteamet dog ikke drøfte og afgive indstilling om, hvilken beskæftigelsesordning personen skal
være omfattet af.
Rehabiliteringsteamet skal endvidere efter gældende regler drøfte og afgive indstilling om, hvilke
beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der under ressource-, jobafklarings-, og
sygedagpengeforløbet er nødvendige for, at den enkelte person opnår tilknytning til arbejdsmarkedet,
hvordan disse indsatser koordineres, samt hvordan opfølgningen tilrettelægges, så personen støttes i at
fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for
mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende lovgivning træffer kommunen afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets
indstilling. Hvis indstillingen ikke følges, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet igen, inden der
træffes afgørelse.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet i integrationssager på tilsvarende vis som i sager om
jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager skal drøfte og afgive indstilling om hvilke
beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige, for at en person, som er
visiteret som aktivitetsparate efter § 16 d i integrationsloven, opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og
hvordan disse indsatser koordineres, samt om hvordan opfølgningen på indsatsen tilrettelægges, så personen
støttes i at fastholde uddannelses- eller beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er
brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres. Rehabiliteringsteamet skal således heller ikke i
integrationssager afgive indstilling om, hvilken beskæftigelsesordning personen skal være omfattet af.
Det foreslås, endvidere, at kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets
indstilling. Hvis indstillingen ikke følges, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der
træffes afgørelse.
Til nr. 6 (§ 12)
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om indhold af og procedurer for
rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende og førtidspension.
Herudover kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for
rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for
rehabiliteringsteamets indstilling i sager om personer, som igennem et år har deltaget i et
integrationsprogram efter integrationsloven, og som er visiteret som aktivitetsparate efter § 16 d i
integrationsloven.
Til nr. 7 (§ 15)
Efter gældende regler kan kommunen i behandlingen af sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet,
og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og i
sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge alene kan benytte sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og kan alene kan rekvirere
lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.
Det foreslås, at kommunen i sagsbehandlingen i sager om personer, som igennem et år har deltaget i et
integrationsprogram, og som er visiteret som aktivitetsparate efter § 16 d i integrationsloven, ligeledes alene
benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og alene
rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.
Til nr. 8 (§ 17)
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen,
fastsættelse af pris for den kliniske funktions ydelser og krav til lægeattesters udformning og indhold.
Herudover kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om krav til
organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter
til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklarings-
forløb, ressourceforløb og fleksjob samt i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om
sygedagpenge og i sager, hvor regionens kliniske funktion skal vurdere, om der kan anbefales anden
behandling, jf. § 15, stk. 2.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren ligeledes i sager om personer, som igennem et år har deltaget i et
integrationsprogram, og som er visiteret som aktivitetsparate efter § 16 a, stk. 5, nr. 3 eller 4, i integrations-
loven efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og
indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen.
Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse også i forhold til integrationssager kan fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen,
fastsættelse af pris for den kliniske funktions ydelser og krav til lægeattesters udformning og indhold.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 8, stk. 2 og 3)
Efter gældende ret skal kommunen, når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med
ledighed, og når en person er aktivitetsparat, behandle sagen efter regler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.
Det foreslås det, at de gældende regler i integrationslovens § 20 c flyttes til integrationslovens § 16 a, stk.
8. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i integrationsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 2 (§ 8 a, stk. 2)
Efter gældende ret skal en jobparat udlænding i integrationsprogrammet efter integrationsloven ved første
henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Efter gældende ret
modtager udlændinge i integrationsprogrammet kontanthjælp, uanset alder og uanset om de har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Det foreslås, at der skal være fuld harmonisering med kontanthjælpssystemet, således at unge under 30 år
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet efter
integrationsloven, fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Som konsekvens heraf foreslås det, at der i § 8 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik indsættes en
henvisning til integrationsloven, således at en åbenlyst uddannelsesparat udlænding, der er omfattet af
integrationsprogrammet, senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som
arbejdssøgende i jobcenteret.
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 3 og 4 (§ 12)
Efter gældende ret kan kommunen fortsat udbetale uddannelseshjælp til en person, der er påbegyndt en
uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsat fra det tidspunkt
hvor personen er påbegyndt uddannelsen, og indtil der kan udbetales uddannelsesstøtte efter SU-loven. Det
samme gælder for personer, der modtager kontanthjælp og har fået et uddannelsespålæg efter
integrationsloven.
Efter gældende ret modtager udlændinge i integrationsprogrammet efter integrationsloven kontanthjælp,
såfremt de opfylder betingelserne herfor.
Det foreslås, at der skal være fuld harmonisering med kontanthjælpssystemet, således at unge under 30 år
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet efter
integrationsloven, fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i § 12, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik indsættes en
henvisning til uddannelsespålæg efter integrationsloven, således at en udlænding i integrationsprogrammet
kan få uddannelseshjælp fra det tidspunkt, hvor udlændingen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et
uddannelsespålæg efter integrationsloven, og indtil der udbetales uddannelsesstøtte efter SU-loven.
Som konsekvens af dette forslag foreslås bestemmelsen om, at det tilsvarende gælder for personer, der
modtager kontanthjælp og har fået uddannelsespålæg efter integrationsloven, ophævet, idet der ikke længere
vil være personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der vil kunne modtage
kontanthjælp.
Til nr. 5 (§ 13, stk. 5, 1. pkt.)
Den gældende regel i § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik om, at det er en betingelse for at få
hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, tager imod et rimeligt tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter
integrationsloven, medmindre ansøgeren ikke er forpligtet til at tage imod tilbud i medfør af § 21 f i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven, ændres ikke.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, bliver integrationslovens § 16, stk. 4, til § 16, stk. 5. Som en konsekvens
heraf forslås det, at henvisningen i § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik justeres i
overensstemmelse hermed.
Til nr. 6 (§ 13, stk. 5, 2. pkt.)
Efter gældende ret er personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven undtaget
fra den almindelige betingelse i § 13, stk. 5, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter ansøgere om
kontanthjælp, der ikke har en ungdomsuddannelse skal deltage i en læse-, skrive- og regnetest for at kunne
modtage kontanthjælp. Personer omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven skal deltage i
danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. integrationslovens §§
16 og 21.
Det forslås, at der skal være fuld harmonisering med kontanthjælpssystemet, således at unge under 30 år
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet efter
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
integrationsloven, fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Som en konsekvens heraf foreslås det endvidere, at der i § 13, stk. 5, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik
indsættes en undtagelse for personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven,
således at disse personer ikke skal deltage i en læse-, skrive- og regnetest som en betingelse for at modtage
uddannelseshjælp.
Til nr. 7 og 8 (§ 13, stk. 6)
Efter den gældende § 13, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at modtage
uddannelseshjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende aktiviteter, der er en del af
uddannelsespålægget efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende gælder for personer,
der modtager kontanthjælp og har fået et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a.
Det forslås, at der skal være fuld harmonisering med kontanthjælpssystemet, således at unge under 30 år
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet efter
integrationsloven, fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i § 13, stk. 6, 1. pkt., indsættes en henvisning til
integrationslovens § 16 a, således at det er en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personer, der har fået
et uddannelsespålæg efter integrationsloven, medvirker ved de beskæftigelsesfremmende aktiviteter, der er
en del af uddannelsespålægget.
Dette medfører, at bestemmelsen i § 13, stk. 6, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik om, at tilsvarende
gælder for personer, der modtager kontanthjælp og har fået uddannelsespålæg efter integrationsloven,
foreslås ophævet, idet der ikke længere vil være personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende
uddannelse, der vil kunne modtage kontanthjælp.
Til nr. 9 (§ 24, stk. 1, 1. pkt.)
Efter den gældende § 24, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, yder kommunen et aktivitetstillæg til
uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. En person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at
pågældende ønsker tilbud. Aktivitetstillægget kan som udgangspunkt tidligst ydes, når personen har
modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder.
Det forslås, at der skal være fuld harmonisering med kontanthjælpssystemet, således at unge under 30 år
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet efter
integrationsloven, fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i § 24, stk. 1, 1. pkt., indsættes en henvisning til tilbud i
medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, således at aktivitetsparate
uddannelseshjælpsmodtagere, der deltager i eller har tilkendegivet ønske om tilbud i medfør af
integrationsprogrammet efter integrationsloven, får ret til aktivitetstillæg.
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis en aktivitetsparat ung under 30 år efter en periode med aktiv indsats skønnes i stedet at være
uddannelsesparat - dvs. med den rette indsats at kunne påbegynde uddannelse inden for ca. 1 år og
gennemføre denne på ordinære vilkår, da skal pågældende som udgangspunkt revisiteres til
uddannelsesparat. Konsekvensen vil i givet fald være, at pågældende ikke længere kan modtager
aktivitetstillægget, og fremover vil uddannelseshjælpen være på niveau med den SU, som den unge vil kunne
modtage i SU-systemet.
Til nr. 10 (§ 24, stk. 5, 1. pkt.)
Som gældende hovedregel i § 24, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan der tidligst ydes aktivitetstillæg til
en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager efter 3 måneder, jf. bemærkningerne ovenfor til § 4, nr. 9.
Efter den gældende regel i § 24, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, har en uddannelseshjælpsmodtager i
helt særlige tilfælde, hvor personen har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller
sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest
en uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.
Det er kun i helt særlige tilfælde, at jobcentret ved første samtale inden for en uge, kan visitere en unge
som aktivitetsparat. Umiddelbart aktivitetsparate er unge, der uden tvivl er aktivitetsparate, fordi de har
særligt komplekse problemstillinger af social eller helbredsmæssig karakter, der gør, at de ikke forventes at
kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse inden for ca. et år.
Netop, fordi der er tale om unge, der uden tvivl er aktivitetsparate, er forventningen, at de unge ikke skal
revisiteres til uddannelsesparate inden for de næste tre måneder. Er der foretaget en fejl ved visitationen,
eller sker der så væsentlige uforudsete ændringer i den unges forhold, der gør, at den unge af jobcentret
alligevel vurderes at være uddannelsesparat inden for 3-måneders visitationsperioden, har jobcentret
mulighed for at foretage en revisitation af den unge fra aktivitetsparat til uddannelsesparat.
Med nærværende lovforslag foreslås det, at der skal være fuld harmonisering med ydelserne i
kontanthjælpssystemet, således at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der
deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven, fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom
de øvrige unge under 30 år her i landet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i § 24, stk. 5, 1. pkt., indsættes en henvisning til§ 16 a, stk. 2,
i integrationsloven, således at aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere med særligt komplekse
udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, som kommunen har visiteret aktivitetsparate
ved den første samtale senest en uge efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen, får ret til
aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.
Til nr. 11 (§ 25, stk. 1, 2. pkt.)
Efter de gældende regler, der blev indført ved udmøntningen af Kontanthjælpsreformen, modtager unge
under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp. Formålet med
uddannelseshjælpen er - sammen med den aktive indsats, herunder uddannelsespålæg
- at understøtte, at flest mulige af de unge får en uddannelse. Grundydelsen for uddannelseshjælp er
fastsat på niveau med SU-satserne, så de unge får samme ydelse på uddannelseshjælp, som når de starter på
en uddannelse.
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Alle unge uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år visiteres enten som uddannelsesparate eller
aktivitetsparate. De aktivitetsparate får ret til aktivitetstillæg til uddannelseshjælp, når de har modtaget
uddannelseshjælp i tre måneder. Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den unges samlede ydelse i form af
uddannelseshjælp og aktivitetstillæg svarer til den dagældende kontanthjælpssats.
De øvrige unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp med
en ungesats, mens personer, der er fyldt 30 år, modtager kontanthjælp med voksensats.
Alle unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år visiteres enten som jobparate eller aktivitetsparate. De
aktivitetsparate får ret til aktivitetstillæg til kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i tre måneder.
Også her er satsen for aktivitetstillæg fastsat, så den unges samlede ydelse i form af kontanthjælp og
aktivitetstillæg svarer til den dagældende kontanthjælpssats.
Alle personer, der i dag skal påbegynde et integrationsprogram, når de ankommer til Danmark, modtager
efter de gældende regler kontanthjælp under forløbet, uanset deres alder og uanset om de har en
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Svarende til de øvrige kontanthjælpsmodtagere visiteres denne gruppe som enten jobparate eller
aktivitetsparate. Da de er omfattet af de gældende regler om kontanthjælp, får de aktivitetsparate, der ikke er
fyldt 30 år, ret til aktivitetstillæg til kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i tre måneder. Som
ovenfor nævnt er satsen for aktivitetstillæg fastsat, så den unges samlede ydelse i form af kontanthjælp og
aktivitetstillæg svarer til den dagældende kontanthjælpssats.
Det gælder for både unge uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, at de har ret til
aktivitetstillægget, når de deltager i et aktivt tilbud, eller når de har tilkendegivet, at de ønsker tilbud. Hvis
kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den unge står til rådighed for en aktiv indsats,
skal kommunen udbetale aktivitetstillæg. Den unge har dog tidligst ret til aktivitetstillæg efter tre måneder
med kontanthjælp. I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af
helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den
første samtale efter senest en uge, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.
Det foreslås, at der sker en fuld harmonisering med kontanthjælpssystemet for personer, som er omfattet
af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Som konsekvens heraf foreslås § 25, stk. 1, 2. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik ophævet.
Forslaget om fuld harmonisering med kontanthjælpssystemet indebærer, at unge under 30 år uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven,
fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Grundydelsen for uddannelseshjælp er fastsat på niveau med SU-satserne, så de unge får samme ydelse på
uddannelseshjælp, som når de starter på en uddannelse. Satserne for uddannelseshjælp afhænger af personens
forsørgelsespligt overfor eget barn/børn under 18 år, om barnet forsørges i hjemmet, om personen har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, om personen er under 25 år eller er fyldt 25 år,
og om personen er udeboende eller bor hos en eller begge forældre.
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Herudover er der særlig satser for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, og for
personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk
sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,
uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.
Efter forslagets indhold skal de unge under 30 år, der er omfattet af integrationsprogrammet efter
integrationsloven og ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse, således visiteres som
uddannelsesparate eller aktivitetsparate helt svarende til det gældende regler for
uddannelseshjælpsmodtagere.
En aktivitetsparat ung uddannelseshjælpsmodtager får ret til aktivitetstillæg efter tre måneder med
uddannelseshjælp. I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af
helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den
første samtale efter senest en uge, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.
Den unge har ret til aktivitetstillægget, når den unge deltager i et aktiv tilbud, eller når den unge har
tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud. Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for,
at den unge står til rådighed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er en betingelse for modtagelse af uddannelseshjælp, at den
unge skal stå til rådighed for tilbud m.v., og at den unge således ikke kan afvise tilbud ved at frasige sig
aktivitetstillægget. Såfremt den unge uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud, ikke møder til
samtale, afslår arbejde m.v. må evt. sanktioner vurderes efter reglerne i §§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget indebærer også, at de gældende regler om barselstillæg til uddannelseshjælp, jf. § 24, stk. 2, i lov
om aktiv social politik, vil gælde for de unge under 30 år, der er omfattet af integrationsprogrammet og ikke
har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som er visiteret som uddannelsesparate. Kommunen yder
et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, til personer, der er visiteret som
uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, jf. § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter forslagets indhold skal den øvrige persongruppe, der er omfattet af integrationsprogrammet efter
integrationsloven, herunder de unge under 30 år, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse,
fortsætte med at modtage kontanthjælp efter de gældende regler. Det vil sige, at de fortsat skal visiteres som
jobparate eller aktivitetsparate. De aktivitetsparate unge under 30 år kan fortsat modtage aktivitetstillæg og
de jobparate unge under 30 år barselstillæg efter de gældende regler.
Til nr. 12 og 13 (§ 25, stk. 11)
Efter de gældende regler kan en aktivitetsparat ung kontanthjælpsmodtager få ret til aktivitetstillæg efter
tre måneder med kontanthjælp.
Den unge har ret til aktivitetstillægget, når den unge deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet, at
vedkommende ønsker tilbud. Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den unge står
til rådighed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg. Den unge har dog som hovedregel
tidligst ret til aktivitetstillæg efter tre måneder med kontanthjælp.
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller
sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest
en uge, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.
Det foreslås, at de unge under 30 år, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven og
har erhvervskompetencegivende uddannelse, fortsat skal visiteres som jobparate eller aktivitetsparate efter de
gældende regler for kontanthjælpsmodtagere.
Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, om nyaffattelse af integrationslovens § 16 a, stk. 2, om
kommunens pligt til at afholde en samtale med udlændingen senest efter en uge enten efter, at kommunen
har overtaget ansvaret for udlændingen eller hvis udlændingen ikke har taget ophold i kommunen på dette
tidspunkt, når udlændingen har taget ophold i kommunen, foreslås ændringer, der sikrer, at i de særlige
tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer,
og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved denne første samtale efter senest en uge, vil
personen fortsat have ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt svarende de gældende regler.
Til nr. 14 (§ 39)
Efter gældende regler nedsættes hjælpen efter § 39, nr. 6, og § 40 i lov om aktiv socialpolitik, hvis en
person uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et
uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.
I forslaget til § 1, nr. 10, foreslås det, at den gældende regel i integrationslovens § 16 a flyttes til
integrationslovens § 16 a, stk. 3. Som en konsekvens heraf foreslås henvisningen i § 39, nr. 6, i lov om aktiv
socialpolitik ændret, således at der henvises til integrationslovens § 16 a, stk. 3.
Til § 5
Til nr. 1 og 2 (§ 15)
Efter gældende § 15 i danskuddannelsesloven refunderer staten 50 pct. at kommunalbestyrelsens udgifter
til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er omfattet af
integrationsloven eller henvist til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der gælder efter gældende regler i danskuddannelsesloven ikke et
rådighedsloft for disse udgifter. På finansloven for 2015 er dog indsat en tekstanmærkning (nr. 150), som
hjemler, at udgifter til danskundervisning for de nævnte persongrupper – i overensstemmelse med dette
forslag til ændring – også omfattes af rådighedsbeløbet i integrationslovens § 45, stk. 5.
Det foreslås, at § 15 i danskuddannelsesloven præciseres, således at staten indenfor rådighedsbeløbet i §
45, stk. 5, i integrationsloven refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse eller
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist
til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Rådighedsbeløbet opgøres efter reglerne i integrationslovens § 45, stk. 5.
Forslaget medfører, at rådighedsbeløbet under introduktionsforløbet, jf. § 45, stk. 5, i integrationsloven
udvides til også at omfatte personer, som er henvist efter danskuddannelsesloven.
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der vil således være et fælles loft over de udgifter til danskuddannelse, som kommunerne kan få refusion
for, uanset om personen er henvist til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven eller som led i
introduktionsforløb efter integrationsloven.
Ændringen har virkning for alle, der på ikrafttrædelsestidspunktet er henvist til danskuddannelse efter
danskuddannelsesloven eller som led i introduktionsforløbet efter integrationsloven, og for alle, der
efterfølgende henvises til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven eller som led i introduktionsforløbet
efter integrationsloven.
Efter gældende regler i danskuddannelsesloven og integrationsloven er udgifter til arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning til personer, der er omfattet af danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, og § 2 a, stk. 1, ikke
omfattet af et rådighedsloft. Med forslaget videreføres dette.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 7 a)
Efter den gældende § 7 a i lov om frikommuner, kan en frikommune tilrettelægge hyppigheden, formen og
indholdet af opfølgningen på integrationskontrakten, som kontanthjælpsmodtagere, der deltager i
integrationsprogrammet efter § 20, stk. 1-4, i integrationsloven, skal have.
Som en konsekvens af, at reglerne om integrationskontrakten ophæves, og at indsatsen for flygtninge og
familiesammenførte udlændinge, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp, i stedet skal fremgå af
aftalen i »Min Plan«, foreslås det at ændre § 7 a i lov om frikommuner i overensstemmelse hermed. Det
betyder, at en frikommune kan tilrettelægge hyppigheden, formen og indholdet af opfølgningen på »Min
Plan« for kontant- og uddannelseshjælpsmodtager, som deltager i integrationsprogrammet efter
integrationsloven. Forslaget har ikke til hensigt at ændre de muligheder, som frikommunerne har i dag efter §
7 a i lov om frikommuner.
Til nr. 2 og 3 (§ 7 g)
Efter den gældende § 7 g i lov om frikommuner kan en frikommune beslutte at fravige §§ 19 og 20 i
integrationsloven og kapitel 1-3 i bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om
integrationsprogrammet efter integrationsloven således, at integrationskontrakten ikke skal udarbejdes som et
særskilt dokument, men i stedet kan indeholdes i én fælles plan. Det indhold, der efter de fravegne
bestemmelser skal indgå i integrationskontrakten, skal også indgå i den fælles plan. De øvrige bestemmelser
om formkrav til integrationskontrakten samt om kontraktens formål og opfølgning m.v. finder fortsat
anvendelse.
Som en konsekvens af, at reglerne om integrationskontrakten ophæves, og at indsatsen for flygtninge og
familiesammenførte udlændinge, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp, i stedet skal fremgå af
aftalen i »Min Plan«, foreslås det at ændre § 7 g i lov om frikommuner i overensstemmelse hermed. Det
betyder, at en frikommune kan beslutte at fravige §§ 19- 20 i integrationsloven således, at
integrationsprogrammet for en flygtning eller en familiesammenført udlænding i stedet kan indeholdes i én
fælles plan.
Forslaget har ikke til hensigt at ændre de muligheder, som frikommunerne har i dag efter § 7 g i lov om
frikommuner.
Til § 7
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet
for reglerne om cv på Jobnet til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Dette svarer til, at
beskæftigelsesministeren også fastsætter tidspunktet for cv på Jobnet for aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere i den generelle beskæftigelsesindsats. Tidspunktet herfor er endnu ikke fastsat.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at de gældende regler fortsat skal gælde for de udlændinge, som kommunen har
overtaget ansvaret for inden lovens ikrafttræden.
Ydelsesmæssigt vil denne persongruppe fortsætte med at modtage kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv
socialpolitik, uanset om de er fyldt 30 år eller ej, og uanset om de har en kompetencegivende uddannelse
eller ikke.
For de udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for 12 kalendermåneder eller mindre før lovens
ikrafttræden, foreslås det i
stk. 2,
at de omfattes af de nye regler, når kommunen har haft ansvaret for dem i
12 kalendermåneder.
Det indebærer, at disse udlændinge herefter skal overgå til det nye program for så vidt angår indsatsen.
For de unge under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, indebærer det, at de skal overgå
til at modtage uddannelseshjælp. Det betyder en ydelsesreduktion for den del af de unge, der overgår fra
kontanthjælp som jobparat til uddannelseshjælp som uddannelsesparat, idet grundsatsen for
uddannelseshjælp ligger på et lidt lavere niveau end kontanthjælp. Baggrunden for den højere ydelse til de
unge kontanthjælpsmodtagere er, at der i satsen er indregnet en form for bonus udløst af, at den unge netop
har taget en uddannelse, som samfundet forventer.
De aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere får udover grundsatsen også et aktivitetstillæg og
modtager derved samlet en ydelse, der modsvarer det tidligere gældende kontanthjælpsniveau, svarende til
reglerne for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
De ændrede regler for resultattilskud for ustøttet beskæftigelse, ordinær uddannelse samt bestået prøve i
dansk gælder for alle udlændinge, som er omfattet af et integrationsprogram samt forlængelsesreglerne i
danskuddannelsesloven
.
71