Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2014-15 (1. samling)
§71 Alm.del
Offentligt
1484291_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71
Dato: 9. januar 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPLWK
Sags nr.: 1407412
Dok nr.: 1611722
Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71 har den 16. december 2014 stillet følgende spørgs-
mål nr. 9 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9:
”Hvordan vil ministeren sikre, at der i forbindelse med implementeringen af gennembruds-
projektet er den fornødne ledelsesmæssige opbakning på afdelingerne?”
Svar:
Der blev med satspuljeaftalen for 2011-2014 afsat midler til et nyt projekt om nedbringelse af
varighed og omfang af tvang i psykiatrien efter gennembrudsmetoden, der samtidig skal
sikre, at kvaliteten af den tvang, der anvendes, er så høj som muligt ud fra et organisatorisk,
fagligt og patientoplevet perspektiv.
Projektet, der har særligt fokus på aktiviteter, herunder motion, som et redskab til at forebyg-
ge og nedbringe tvang, er organiseret i regionale læringsnetværk, der fysisk mødes flere
gange i projektperioden. Hvert regionalt netværk indgår desuden i et nationalt netværk om-
kring projektet.
Et vigtigt formål med projektet er at understøtte fastholdelse og spredning af projektresulta-
terne. En særlig implementeringsgruppe i hver region har hovedansvaret for at sikre projek-
tets regionale forankring.
Der er ingen tvivl om, at et stærkt og ledelsesmæssigt fokus og en bevidst prioritering hos
såvel sygehusledelse som afdelingsledelse øger muligheden for at nedbringe anvendelsen
af tvang. Opmærksomhed fra ledelsen er tillige en forudsætning for at sikre organisatoriske
forhold, herunder ændring af kultur til fastholdelse af gode resultater.
Netop ledelsesfokus indgår som et særligt princip i de partnerskabsaftaler om nedbringelse
af tvang, som ministeriet i efteråret indgik med regionerne. Det er min klare opfattelse, at
regionerne er meget opmærksomme på, at målet om at nedbringe brugen af tvang – via
gennembrudsprojektet eller andre metoder - kun kan opnås hvis ledelsen sikrer den fornød-
ne opbakning.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Lise Wied Kirkegaard