Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2014-15 (1. samling)
§71 Alm.del Bilag 44
Offentligt
Jeg takker for invitationen til at komme og drøfte servicelovens regler om brug af
stofsele.
Indledningsvist er det vigtigt at være opmærksomme på, at der er forskel på de
forhold og de regler, der gælder på psykiatriområdet, og så de rammer og regler, som
gælder på det sociale område. Fikseringsbegrebet anvendes alene efter psykiatriloven,
mens stofseler, der anvendes efter serviceloven er beskyttelsesmidler, der har et andet
formål end fiksering. Det er vigtigt, at vi fra starten er enige om præmissen for det, vi
drøfter her.
Brug af stofseler efter den sociale lovgivning sker ud fra en
omsorgspligt
og ud fra et
beskyttelseshensyn
overfor den enkelte borger. Det handler ikke om at pacificere
borgeren men om, at det i nogle situationer kan være nødvendigt fx at spænde en
borger fast til en kørestol for at undgå, at borgeren glider ud af stolen og risikerer
skade på sig selv. Her går beskyttelseshensynet og omsorgspligten forud for den
enkeltes selvbestemmelsesret.
Brug af stofsele er betinget af, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at der
foreligger
nærliggende risiko
for, at personen udsætter sig selv for at lide
væsentlig
personskade,
og forholdene i det enkelte tilfælde gør det
absolut påkrævet.
Brug af
stofseler kan alene bruges for at hindre fald.
Stofseler kan altså
ikke
anvendes med det formål fx at begrænse mobiliteten hos en
dement beboer, når den pågældende er utryg eller udviser aggressiv adfærd, eller
måske blot er ”nattevandrer”. Med mindre der foreligger fx et ben- eller hoftebrud og
manglende forståelse for egen situation, kan stofseler ikke bruges til at spænde en
borger fast til fx en seng eller en kørestol for at forhindre vedkommende i at gå.
§ 71 tilsynet har forud for mødet fremsendt 3 spørgsmål, som jeg vil adressere i det
følgende.
Det første spørgsmål § 71-tilsynet har stillet er: ”I hvilket omfang foregår der
administrativ frihedsberøvelse af personer i henhold til Serviceloven? Hvor mange
magtanvendelser finder der sted i henhold til denne lov?”
Hvis borgeren ikke samtykker i en foranstaltning efter servicelovens §§ 125-129 er der
tale om magtanvendelse, der har karakter af administrativ frihedsberøvelse.
Der udarbejdes ikke nationale statistikker om kommunernes anvendelse af
magtanvendelse.
Dernæst har § 71-tilsynet spurgt til, om: ”Giver sagen fra Aalborg anledning til
ændringer i bekendtgørelsen, så det præciseres, at der SKAL være fast vagt til stede
ved brug af stofbælte?”