Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2014-15 (1. samling)
§71 Alm.del Bilag 18
Offentligt
1420554_0001.png
§ 71-tilsynets virksomhed
2013-2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0002.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
1
§ 71-tilsynets virksomhed
2013-2014
Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 9. september 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0003.png
2
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
§ 71-tilsynets virksomhed 2013-2014
Udgiver: Tilsynet i henhold til grundlovens § 71, Folketinget
Udgivelsesår: 2014
Layout og produktionsstyring: Folketinget, Kommunikationsenheden
Tryk: Folketinget, Printcentret
Oplag: 100
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0004.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
3
Beretning om tilsynets virksomhed
i folketingsåret 2013-14
INDHOLD
1. § 71-tilsynets virksomhed generelt
.............................................................................................................. 07
2. Indledning
............................................................................................................................................................. 09
3. Konkrete sager
..................................................................................................................................................... 09
4. Spørgsmål til ministre
....................................................................................................................................... 09
4.1 Anvendelse af private vagtværn.................................................................................................................... 09
4.2 Sammenhæng mellem langvarig fiksering og patientens ophold forud for indlæggelse ............... 10
4.3 Nedlæggelse af sengepladser i børne- og ungepsykiatrien i sommerferieperioden ........................ 10
4.4 Anvendelse af tvangsforanstaltninger over for mindreårige patienter ............................................... 11
4.5 Legemlige lidelser, der kan udløse anvendelse af tvang ......................................................................... 11
5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
.......................................................................................................... 12
5.1 Psykiatrisk Center København ....................................................................................................................... 12
5.2 Psykiatrisk Center Hvidovre............................................................................................................................ 12
5.3 Psykiatrien i Roskilde ....................................................................................................................................... 13
5.4 Regionspsykiatrien Horsens ........................................................................................................................... 14
5.5 Børne- og Ungepsykiatrien i Roskilde ........................................................................................................... 14
5.6 Børne- og Ungepsykiatrien i Hillerød ............................................................................................................ 14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0005.png
4
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
............................................................ 14
6.1 Psykiatrisk Center København ....................................................................................................................... 14
6.2 Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland ...................................................................................................... 15
6.3 Gerontopsykiatrisk afsnit, Haderslev ........................................................................................................... 16
6.4 Ældrepsykiatrisk afsnit, Vordingborg........................................................................................................... 17
7. Møder
..................................................................................................................................................................... 18
7.1 Folketingets Ombudsmand .............................................................................................................................. 18
7.2 Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark .................................................. 18
7.3 Børnerådet ........................................................................................................................................................... 18
8. Rejser og andre arrangementer
....................................................................................................................... 18
8.1 Studierejse til Reykjavik, Island ..................................................................................................................... 18
8.2 Samråd med ministeren for sundhed og forebyggelse ............................................................................. 19
9. Information om tilsynets arbejde
.................................................................................................................. 19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0006.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
5
Forord
Det er Folketingets § 71-tilsyns opgave at føre kontrol med forholdene for de personer, som under et
kaldes administrativt frihedsberøvede. Det drejer sig bl.a. om tvangsindlagte patienter og tvangsanbragte
børn og voksne.
Tilsynets opgave følger af grundloven. Ud over at føre tilsyn med forholdene for administrativt frihedsbe-
røvede personer, fremgår det af også af loven, at disse personer har ret til at henvende sig til udvalget.
Tilsynet behandler således også enkeltsager.
Der er 9 medlemmer af § 71-tilsynet som pr. 7. oktober 2014 består af: Karen J. Klint (S), næstformand,
Orla Hav (S), Marlene Borst Hansen (RV), Özlem Sara Cekic (SF), Stine Brix (EL), Jane Heitmann (V), Karen
Jespersen (V), Liselott Blixt (DF), formand, og Thyra Frank (LA).
Tilsynet har i en årrække udsendt denne beretning, der i korte træk beskriver tilsynets kompetence og
oplyser om tilsynets arbejde i det forgangne folketingsår. Formålet med beretningen er at udbrede
kendskabet til arbejdet i § 71-tilsynet til en bredere kreds af offentlige myndigheder, personale og ikke
mindst de administrativt frihedsberøvede personer.
I beretningen kan du bl.a. læse om de tilsynsbesøg, som § 71-tilsynet har været på, hvilke udtalelser det
har givet anledning til, og hvilke spørgsmål tilsynet har stillet til forskellige ministre.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0007.png
6
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
I år har tilsynet haft særlig fokus på børn og unge og på anvendelsen af tvang og medicinering i psykia-
trien. Tilsynet har også haft fokus på, hvordan man i andre lande arbejder med forebyggelse og nedbrin-
gelse af anvendelsen af tvang i psykiatrien.
God læselyst.
Årets beretning er afgivet den 9. september 2014.
På § 71-tilsynets vegne
Liselott Blixt
formand
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0008.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
7
Beretning afgivet af § 71-tilsynet
den 9. september 2014
1. § 71-TILSYNETS VIRKSOMHED
Det retlige grundlag
§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.
Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:
»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en
dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der
er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller
anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de
pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.«
Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig
tale § 71-tilsynet.
§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.
Opgaver
Med hensyn til sine opgaver adskiller § 71-tilsynet sig fra Folketingets øvrige udvalg. På sine møder
behandler tilsynet en række generelle og konkrete sager. Derimod bliver lov- og beslutningsforslag ikke
henvist til behandling i tilsynet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0009.png
8
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltpersoner, som administrativt er berøvet deres frihed. En
del af disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence, herunder
spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre sager finder tilsynet det mest hensigtsmæs-
sigt at henvise eller videresende til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende
retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet
behandler disse sager, som bl.a. giver anledning til besøg på psykiatriske afdelinger.
§ 71-tilsynet besøger som nævnt bl.a. psykiatriske afdelinger. Besøgene, der kan være enten anmeldte
eller uanmeldte, er et meget væsentligt element i tilsynsvirksomheden. Som led i de almindelige
bestræbelser på at følge med i, hvad der sker i regioner og kommuner på tilsynets områder, kan tilsynet
også besøge væresteder, skoler m.v.
Ud over sine ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder med Ombudsmanden, foreninger m.v., som
bl.a. kan være med til at belyse, hvad der set fra henholdsvis patienternes, de pårørendes og personalets
synsvinkel giver anledning til problemer på tilsynets områder.
§ 71-tilsynet deltager desuden i konferencer m.v., som angår emner inden for tilsynets områder.
De generelle og konkrete sager giver sammen med besøgene, møderne og konferencerne bl.a. anledning
til, at tilsynet retter henvendelse til og stiller spørgsmål til ministre, regioner og kommuner.
Udtalelser
§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der vedrører behandlingen af administrativt frihedsbe-
røvede. F.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med anbefalinger og henstillinger. Typisk sker det enten
i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund af et tilsynsbesøg på en institution,
hvor der er administrativt frihedsberøvede personer.
§ 71-tilsynet kan derimod ikke træffe afgørelser i konkrete sager, behandle en klage eller tage stilling til,
om en beslutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller forkert.
Sammenfatning
§ 71-tilsynet er nedsat i henhold til grundloven for at føre tilsyn med behandlingen af de personer, som
administrativt er berøvet deres frihed.
§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at føre dette tilsyn på en sådan måde, at behandlin-
gen af de administrativt frihedsberøvede personer til stadighed forbedres på såvel det konkrete som det
generelle plan.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0010.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
9
2. INDLEDNING
§ 71-tilsynet har i løbet af folketingsåret 2013-2014 holdt 6 møder. Tilsynet har endvidere været på
tilsynsbesøg på 5 psykiatriske afdelinger, heraf på 2 børne- og ungepsykiatriske afdelinger.
Tilsynet har i indeværende samling haft drøftelser bl.a. om anvendelse af tvang og medicinering i
psykiatrien generelt og særligt over for børn og unge og har inddraget erfaringer fra andre lande.
De generelle og konkrete sager, der løbende har været i tilsynet, har sammen med tilsynsbesøgene og
møderne givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til flere ministre og
regioner og kommuner om forskellige problemstillinger, der kan læses om i det følgende.
3. KONKRETE SAGER
Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget henvendelser fra og om enkeltpersoner, der administrativt
er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser vedrørte spørgsmål, som ligger uden for tilsynets
kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen eller tvangsforanstaltningen.
Andre sager har tilsynet fundet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administra-
tive klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager, der
vedrører forholdene under frihedsberøvelsen. Tilsynet har også i enkelte tilfælde af egen drift valgt at
behandle konkrete sager, som de har fået kendskab til via omtale i pressen eller på de sociale medier.
Således har tilsynet i år bl.a. behandlet sager om forholdene for tvangsadskilte søskende. Tilsynet har
behandlet disse sager fortroligt.
4. SPØRGSMÅL TIL MINISTRE
4.1 Anvendelse af private vagtværn
§ 71-tilsynet har bedt ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold om at oplyse, i hvilket
omfang der anvendes private vagtværn på døgntilbud oprettet under serviceloven, og om der er udarbej-
det generelle retningslinjer for anvendelsen af private vagtværn. § 71-tilsynet har tilsvarende bedt
ministeren for sundhed og forebyggelse om at oplyse, i hvilket omfang der anvendes private vagtværn på
de regionale psykiatriske afdelinger, og om der er udarbejdet generelle regler herfor.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold svarede bl.a.:
»…et par regioner har i særlige tilfælde benyttet sig af private vagtværn. Det skal dog understreges, at de
private vagtværn ikke har varetaget opgaver, der har indebåret kontakt med brugerne af døgntilbuddene.«”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0011.png
10
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
Ministeren for sundhed og forebyggelse svarede bl.a.:
»…regionerne anvender i varierende omfang og til varierende opgaver private vagtværn i psykiatrien.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spm. 1,2,4 og 5.
4.2 Sammenhæng mellem langvarig fiksering og patientens ophold forud for indlæggelse
§ 71-tilsynet har bedt ministeren for sundhed og forebyggelse bekræfte, at der er påvist en sammenhæng
mellem f.eks. langvarige fikseringer, i forhold til om patienten er indlagt fra et socialt døgntilbud eller eget
hjem.
Ministeren for sundhed og forebyggelse svarede bl.a.:
»…patientens ophold forud for indlæggelse er ikke en obligatorisk registrering, hvorfor der ikke samles
validerede oplysninger herom. Af samme årsag er det ikke muligt at gennemføre en registeranalyse af, om
der er sammenhæng mellem patientens opholdssteder før indlæggelse og langvarig fiksering. Det vil
forudsætte mere omfattende undersøgelser ude på de kliniske afdelinger.
Ifølge Danske Regioner blev der i Region Syddanmark foretaget en undersøgelse i 2012, som omhandlede
meget lange bæltefikseringer (fikseringer over 14 dage). Region Syddanmark fandt, at over halvdelen af
patienterne med meget lange fikseringer kom fra et botilbud.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spm. 6.
4.3 Nedlæggelse af sengepladser i børne- og ungepsykiatrien i sommerferieperioden
§ 71-tilsynet har bedt ministeren for sundhed og forebyggelse om at oplyse, hvor mange sengepladser
inden for børne- og ungepsykiatrien fordelt på de enkelte regioner, der lukkes ned i sommerferieperioden
grundet personalets ferieplaner.
Ministeren for sundhed og forebyggelse svarede bl.a.:
»Ifølge Danske Regioner har det gennem flere år været konstateret, at de psykiatriske sengeafsnit ligger
under for et betydeligt mindre pres i ferieperioden. Det er et helt almindeligt mønster, at efterspørgslen er
mindre i skolernes sommerferie.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spm. 8.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0012.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
11
4.4 Anvendelse af tvangsforanstaltninger over for mindreårige patienter
§ 71-tilsynet har bedt ministeren for sundhed og forebyggelse om at oplyse, hvordan de forskellige former
for tvang og magtanvendelse over for mindreårige psykiatriske patienter defineres og registreres, og
hvordan det sikres, at personalet på alle børne- og ungepsykiatriske afdelinger kender reglerne for
anvendelse af tvang over for mindreårige m.v.
Ministeren for sundhed og forebyggelse svarede bl.a.:
»Mindreårige patienters retsstilling fremgår ikke direkte af psykiatriloven, hvorfor Sundhedsstyrelsen har
udstedt en vejledning herom, Vejledning nr. 9427 af 20. januar 2011 om forhåndstilkendegivelser, behand-
lingsplaner, tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter udskrivning m.v. for patienter indlagt på
psykiatriske afdelinger, der er stilet til landets psykiatriske afdelinger.«
»…en præcisering af mindreåriges retsstilling er indeholdt i det lovforslag om ændring af psykiatriloven,
der meget snart sendes i høring.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spm. 9, 10 og 11.
4.5 Legemlige lidelser, der kan udløse anvendelse af tvang
§ 71-tilsynet har bedt ministeren for sundhed og forebyggelse om at oplyse, hvilke legemlige lidelser der
kan udløse anvendelse af tvang efter psykiatriloven, og hvilken lovgivning der gælder for tvangsanven-
delse ved afhentning af patienter.
Ministeren for sundhed og forebyggelse svarede bl.a.:
»I henhold til psykiatrilovens § 13, kan en patient indlagt på en psykiatrisk afdeling blive tvangsbehandlet
for en legemlig lidelse, hvis lidelsen udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare. Er patienten
ikke indlagt på en psykiatrisk afdeling, skal der udfærdiges en erklæring om tvangsindlæggelse fra en
psykiatrisk afdeling og den psykiatriske overlæge på afdelingen skal have truffet afgørelse om, at
betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt. Tvangsbehandling på en somatisk afdeling besluttes
herefter af den psykiatriske og somatiske overlæge i fællesskab. Der er således i begge tilfælde tale om
enhver sygdom, der er så alvorlig, at patientens liv eller helbred bliver udsat for væsentlig fare, og det
omfatter tilstande fra et lårbensbrud til sukkersygekoma, som ubehandlede vil være en væsentlig fare for
patienten.«
»Afhentning af patienter til tvangsbehandling kan ske ved afhentning til tvangsindlæggelse, jf. psykiatri-
lovens kapitel 3 og afhentning til tvungen opfølgning, jf. psykiatrilovens kapitel 4 a. Afhentning af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0013.png
12
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
patienter i disse situationer kan ske af politiet, jf. bekendtgørelse nr. 1340 af 2. december 2010 om
fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser og psykiatrilovens § 13, d, stk. 3.«
5. BESØG PÅ PSYKIATRISKE AFDELINGER M.V.
§ 71-tilsynet tager i løbet af et folketingsår på både uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på forskellige
psykiatriske afdelinger. Efterfølgende skriver tilsynet en faktuel rapport og stiller en række opfølgende
spørgsmål til den pågældende region. Når disse er besvaret, skriver § 71-tilsynet en endelig rapport, hvor
tilsynet giver deres vurdering af konkrete forhold på afdelingen. De endelige tilsynsrapporter er offentligt
tilgængelige.
5.1 Psykiatrisk Center København
Den 22. april 2013 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Psykiatrisk Center København, afdeling A,
afsnit C52.2 og C52.3. Tilsynsbesøget foregik i forrige folketingsår, men den endelige rapport nåede ikke
at blive omtalt i årsberetningen for 2012-13.
I den endelige rapport udtalte tilsynet:
»Tilsynet finder det positivt, at regionen er i gang med at efteruddanne nøglepersoner inden for feltet
dobbeltdiagnose, og at det efter planen skal udbredes til alle afdelinger.
Tilsynet finder det beklageligt, at der i perioder er stor overvægt af retspsykiatriske patienter, herunder
surrogatfængslede patienter, på afsnittene, som venter på overflytning til andre afsnit, hvilket kan
medføre, at der ikke er den nødvendige plads til andre akutte patienter med sværere forløb.
Tilsynet finder det uheldigt, at der er sket en stigning i antallet af voldsepisoder mod personalet med
sygemelding til følge.
Tilsynet finder det positivt, at Region Hovedstaden har afsat penge til egne medicinstudier og er
interesseret i at høre om resultaterne.«”
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 44.
5.2 Psykiatrisk Center Hvidovre
Den 7. oktober 2013 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt besøg på Psykiatrisk Center Hvidovre, afsnit 809
og 811. Herudover så tilsynet også afsnit 804 (ældrepsykiatrisk afsnit).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0014.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
13
I den endelige rapport udtalte tilsynet:
»Tilsynet finder det positivt, at de to afsnit 809 og 811 skal flytte til nyindrettede lokaler, men finder det
uheldigt, at flytningen ikke er gennemført som planlagt i januar 2014. Tilsynet ønsker underretning, når
flytningen er gennemført.
Tilsynet finder det positivt, at Psykiatrisk Center Hvidovre har startet et projekt med Hvidovre Kommune
med henblik på at smidiggøre samarbejdet om at sikre gode overgange for patienterne.
Tilsynet finder det positivt, at ledelsen har fokus på de problemer, der opstår, når almindelige patienter og
retspsykiatriske patienter opholder sig på samme afsnit, og at ledelsen vil søge at skabe bedre forhold for
de to grupper af patienter.
Tilsynet finder det beklageligt, at der på afsnittene er store misbrugsproblemer, og at personalet gav
udtryk for ikke at være tilstrækkeligt rustede til at håndtere dobbeltdiagnoser.
Tilsynet finder det beklageligt, at der sker hyppigere tvangsfikseringer i forbindelse med vagtskifte.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 89.
5.3 Psykiatrien i Roskilde
Den 9. december 2013 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg hos Psykiatrien i Roskilde, afsnit Ø4 og Ø5.
I den endelige rapport udtalte tilsynet:
»Tilsynet finder det positivt, at der er fokus på sammenhængen mellem fysisk aktivitet og minimering af
tvang, og at de fysiske rammer giver gode muligheder for fysisk aktivitet.
Tilsynet finder det uheldigt, at rekrutteringsvanskeligheder har medført, at aktivitetstilbud er blevet
reduceret.
Tilsynet finder det uheldigt, at der ikke er et flugtsikret hegn omkring haven.
Tilsynet finder det positivt, at samarbejdet med pårørende prioriteres højt.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 88.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0015.png
14
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
5.4 Regionspsykiatrien Horsens
Den 24. januar 2014 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt besøg på intensivt sengeafsnit O2 i Horsens.
På tidspunktet for beretningens afgivelse var den endelige rapport ikke færdiggjort. Rapporten vil blive
omtalt i næste årsberetning.
5.5 Børne- og Ungepsykiatrien i Roskilde
Den 14. marts 2014 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg på afsnit U3 og U1, Børne- og
Ungepsykiatrien i Roskilde.
På tidspunktet for beretningens afgivelse var den endelige rapport ikke færdiggjort. Rapporten vil blive
omtalt i næste årsberetning.
5.6 Børne- og Ungepsykiatrien i Hillerød
Den 25. april 2014 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg på afsnit B303, Børne- og Ungepsykia-
trien, afdeling Hillerød.
På tidspunktet for beretningens afgivelse var den endelige rapport ikke færdiggjort. Rapporten vil blive
omtalt i næste årsberetning.
6. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE BESØG PÅ PSYKIATRISKE AFDELINGER M.V.
Det er § 71-tilsynets praksis, at der cirka et års tid efter et tilsynsbesøg som udgangspunkt følges op på
den rapport, som besøget mundede ud, i over for den ansvarlige region.
§ 71-tilsynet har i indeværende samling spurgt til en opfølgende status på de kritikpunkter, som fremgik
af den endelige rapport for følgende afdelinger:
6.1 Psykiatrisk Center København
Den 29. maj 2012 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Psykiatrisk Center København, afsnit 6402,
afsnit for spiseforstyrrelser. På baggrund af § 71-tilsynets rapport fra tilsynsbesøget har tilsynet skrevet
et opfølgende brev til region Hovedstaden for at spørge til status på forskellige områder.
Af Region Hovedstadens svar fremgår bl.a.:
Udviklingen i anvendelsen af tvangsforanstaltninger
»Indlæggelse på afsnit for spiseforstyrrelse er lagt an på frivillighed og accept af behandlingsforløb.
Forud for indlæggelse går et ofte langvarigt samtaleforløb, hvor man sikrer sig, at patienten er dér i sit liv,
hvor indlæggelse er det rigtige. Afsnit for spiseforstyrrelser anvender således kun sjældent tvang, hvilket
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0016.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
15
fortsat er tilfældet over den aktuelle periode. Siden besøget fra § 71-tilsynet har således kun én patient
været udsat for tvang i form af frihedsberøvelse samt fiksering ved fødeindtag med sondeernæring
(tvangsbehandling).«
Status med hensyn til færdigbehandlede patienter og samarbejdet med kommunerne
»Afsnit for spiseforstyrrelser har generelt et godt samarbejde med de fleste kommuner på Sjælland,
hvorfra der henvises patienter til behandling. Som det er § 71- tilsynet bekendt, har samarbejdet med
Københavns Kommune tidligere været mere udfordrende, men oplevelsen gennem det sidste år har været,
at der er sket en bedring i samarbejdet med større forståelse for kompleksiteten i patienternes sygdom
og forskellige behov for støtte.«
Status for etablering af nye sengepladser
»Der er etableret 10 nye sengepladser for højt specialiseret behandling af patienter med spiseforstyrrel-
ser på Psykiatrisk Center Ballerup, således at det samlede antal sengepladser nu er på 23. Antallet af
sengepladser vurderes på nuværende tidspunkt at være tilstrækkeligt.«
Ændringer af fysiske rammer
»Afsnittet har gode fysiske rammer med enestuer med eget bad og toilet for alle patienter samt adgang
til have og aktivitetsrum. Som § 71-tilsynet også bemærkede, kunne man godt ønske sig, at patientstu-
erne var større. Regionens behandling af patienter med spiseforstyrrelser skal inden for en kortere
årrække centraliseres på Psykiatrisk Center Ballerup, hvortil også afsnit for spiseforstyrrelser på
Psykiatrisk Center København flyttes.«
6.2 Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland
Den 24. august 2012 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt besøg på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland,
afsnit P1 og P3. På baggrund af § 71-tilsynets rapport fra tilsynsbesøget har tilsynet skrevet et opføl-
gende brev til Region Sjælland for at spørge til status på forskellige områder.
Af Region Sjællands svar fremgår bl.a.:
Udviklingen i anvendelsen af tvangsforanstaltninger
»Baseret på vurderinger på baggrund af oplysninger om antallet af bæltefikseringer i 1. halvår af 2013
sammenholdt med antal bæltefikseringer i de foregående år, synes der at kunne blive tale om et mindre
fald i antallet af bæltefikseringer i 2013, og dermed også i det samlede antal tvangsforanstaltninger.«
»En patient har i 2013 fået ophævet brugen af oppegående tvangsfiksering, hvorfor antallet af personer
med oppegående fikseringer er faldet fra 5 til 4.«
»Mulighederne for anvendelse af oppegående fiksering vurderes at være medvirkende til, at antallet af
liggende bæltefikseringer kan holdes på et lavere niveau.«
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0017.png
16
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
Inddragelse af faglig ekspertise fra udlandet el.lign.
»Retspsykiatrisk afdeling tilstræber generelt, at der ved behandling af afdelingens patienter, herunder
patienter på Sikringsafdelingen, indhentes de nødvendige oplysninger og faglige input fra såvel ind- som
udland med henblik på at sikre den bedst mulige behandling af patienten.«
Restriktioner i patienternes indkøb af fødevarer fra den lokale købmand
»Sikringsafdelingens kostpolitik gælder fortsat for alle afdelingens patienter, og med udgangspunkt i
kostpolitikken vurderes det i hvert enkelt tilfælde, om der – så vidt muligt sammen med patienten – skal
aftales begrænsninger i indkøbene af meget sukker- og fedtholdige varer. Udgangspunktet for alle
patienter er således, at der kan indkøbes ønskede varer, men for enkelte patienter aftales der efter
konkret vurdering eventuelt begrænsninger.«
Initiativer for at nedbringe patienternes vægt
»Aktuelt deltager i alt otte patienter i fælles idrætsaktiviteter. Det er det højeste antal, man har set på
Sikringsafdelingen siden indførelsen af motion som led i behandlingen af patienterne.«
»Retspsykiatrisk afdeling ser frem til at få endnu bedre rammer på det nye Psykiatrisygehus i Slagelse
med bedre muligheder for idræt og andre fysiske aktiviteter, også om vinteren.«
Ventetider for patienter til at komme på Sikringsafdelingen
»Der er aktuelt fem patienter på venteliste til indlæggelse i Sikringsafdelingen. Ved sammenligning af
data om ventetider gennem de sidste par år viser det sig, at den aktuelle situation må betegnes som
atypisk. Det er således mere kendetegnende for perioden, at der er mellem 0 og 2 ventende patienter til
Sikringsafdelingen.«
6.3 Gerontopsykiatrisk afsnit, Haderslev
Den 14. september 2012 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Psykiatrisk Afdeling Haderslev,
Gerontopsykiatrisk afsnit P3G. På baggrund af § 71-tilsynets rapport fra tilsynsbesøget har tilsynet
skrevet et opfølgende brev til region Syddanmark for at spørge til status på forskellige områder.
Af Region Syddanmarks svar fremgår bl.a.:
Udviklingen i anvendelsen af tvangsforanstaltninger
»Anvendelsen af beroligende medicin under tvang, antallet af bæltefikseringer, fastholden samt
anvendelsen af remme er faldet fra 2009 til 2011. Fra 2011 til 2012 ses der en lille stigning, men når 2012
sammenlignes med 2009 er antallet af fikseringer og/eller fysisk magt mere end halveret.«
»Med hensyn til frihedsberøvelser er antallet stort set uændret i perioden 2009 – 2012.«
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0018.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
17
Patientens mulighed for indflydelse på valg af patientrådgiver
»Afdelingen har en liste med alle navne på de forskellige patientrådgivere og kommer patienten i en
tvangssituation kontakter afdelingen én af disse patientrådgivere. Patienten har mulighed for at ønske
sig en patientrådgiver fra listen, hvilket dog aldrig er sket endnu.«
Samarbejdsaftale med somatikken i forhold til genoptræning af patienter
»Der er ikke indgået en konkret aftale med det somatiske sygehus omkring genoptræning af patienterne,
men der er blevet ansat en ergoterapeut pr. 1.12. 2013 på 37 timer i afsnittet. Ergoterapeuten kan ved
behov varetage forskellige genoptræningsopgaver.«
Strukturerede aktivitetstilbud til patienter
»Afsnittet har fået besat alle vakante stillinger samt ansat en ergoterapeut og en sygeplejerske i fleksjob,
som primært skal varetage opgaver i forbindelse med strukturerede aktivitetstilbud til patienterne.«
6.4 Ældrepsykiatrisk afsnit, Vordingborg
§ 71-tilsynet aflagde den 1. oktober 2012 et anmeldt besøg hos ældrepsykiatrisk afsnit G1 og G2 i
Vordingborg. På baggrund af § 71-tilsynets rapport fra tilsynsbesøget har tilsynet skrevet et opfølgende
brev til Region Sjælland for at spørge til status på forskellige områder.
Af Region Sjællands svar fremgår bl.a.:
Udviklingen i anvendelsen af tvangsforanstaltninger
»Der kan fra 2012 til 2013 spores en tendens til et faldende omfang i anvendelsen af tvangsforanstalt-
ninger, særligt med hensyn til anvendelsen af bælter og remme. Der synes desuden fra 2011 til 2013 at
være sket en positiv udvikling i registreringspraksis, dvs. med færre tvivlstilfælde vedrørende de enkelte
registreringer.«
Øget brug af bæltefiksering i weekender og helligdage
»Det oplyses fra afdelingsledelsen, at der i 2013 ikke har været overvægt af bæltefikseringer på
afsnittene G1 og G2 i weekender og på helligdage.«
Patientens mulighed for indflydelse på valg af patientrådgiver
»Afdeling for Specialfunktioner har ændret praksis vedr. patientens mulighed for at få indflydelse på valg
af patientrådgiver. Dermed sikres patienternes muligheder for indflydelse på valg af patientrådgiver.«
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0019.png
18
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
7. MØDER
7.1 Folketingets Ombudsmand
Tilsynet har holdt møde med Folketingets Ombudsmand den 11. december 2013 ved kontorchef Morten
Engberg (Tilsynsafdelingen) og kontorchef Bente Mundt (Børneafdelingen).
På mødet orienterede Ombudsmanden bl.a. om årets tilsyn og planer for 2014 på det psykiatriske område
og nævnte en række generelle problemstillinger, som man er stødt på i årets løb.
7.2 Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark
Tilsynet har holdt møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (LPD) den
11. december 2013 ved formand Ole Kølle, næstformand Jan Labusz og kasserer Mogens Michaelsen. På
mødet blev drøftet forskellige konkrete sager og nogle mere generelle problemstillinger.
7.3 Børnerådet
Tilsynet har den 15. januar 2014 holdt møde med Børnerådet ved formand Per Larsen og et par medarbej-
dere fra rådets sekretariat. Desuden deltog 7 børn i alderen 14-17 år, som har deltaget i Børnerådets
undersøgelse af, hvordan børn og unge oplever deres situation før, under og efter en indlæggelse på en
børne- og ungepsykiatrisk afdeling.
8. REJSER OG ANDRE ARRANGEMENTER
8.1 Studierejse til Reykjavik, Island
§ 71-tilsynet var på studietur i Reykjavik den 7.-10. maj 2014.
Formålet med besøget var at høre om erfaringer fra Island, hvor man har minimeret brugen af tvang i
psykiatrien. Formålet var også at høre om de islandske erfaringer inden for børne- og ungepsykiatrien og
at tale med brugergrupper og med politikere og embedsmænd, som er ansvarlige for lovgivningen om
tvang inden for psykiatrien i Island.
I 1935 blev bæltefiksering og anden mekanisk tvang afskaffet ved lov i Island. Den eneste form for lovlig
fysisk tvang er fastholdelse, som kun må ske i op til 30 minutter. I stedet lægges vægt på ikkeeskale-
rende kommunikation og beroligelse af patienten. I Island anvendes der mere medicin i psykiatrien end i
de fleste lande i Europa.
Studieturen gav rejsedeltagerne indsigt i, hvordan der arbejdes inden for psykiatrien – og plejehjemssek-
toren – i Island, når muligheden for at anvende mekanisk tvang såsom bæltefiksering ikke er til stede.
Studieturen gav et mere nuanceret billede af fordele og ulemper ved forskellige behandlingsmetoder.
Udbyttet af studieturen var stort, og den var nyttig og betimelig set i forhold til den aktuelle diskussion i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0020.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
19
Danmark om anvendelse af bæltefiksering og set i forhold til regeringens handleplan for psykiatrien, der
blev offentliggjort den 16. maj 2014.
8.2 Samråd med ministeren for sundhed og forebyggelse
§ 71-tilsynet havde den 11. juni 2014 ministeren for sundhed og forebyggelse i samråd til en drøftelse af
anvendelsen af tvang i psykiatrien, herunder stigningen i anvendelsen af tvang over for børn og unge og
stigningen i anvendelsen af tvang, herunder langvarige bæltefikseringer af voksne patienter.
Se ministerens talepapir fra samrådet på § 71-tilsynet alm. del – bilag 86.
9. INFORMATION OM TILSYNETS ARBEJDE
Der findes en folder, som orienterer om tilsynets kompetence og arbejde. Målet er, at folderen skal
medvirke til en positiv udvikling, således at administrativt frihedsberøvede personer, hvor de end befinder
sig, bliver tilbudt rimelige forhold.
Folderen blev oprindelig udsendt til ca. 300 forskellige myndigheder, organisationer, foreninger m.v.
Efterfølgende er folderen udsendt enten efter anmodning eller i forbindelse med besvarelse af henvendel-
ser. Folderen kan fås ved henvendelse til § 71-tilsynets sekretariat.
Orientering om tilsynets arbejde herunder de offentlige dokumenter kan endvidere findes på Folketingets
hjemmeside Folketingets 71-tilsyn .
(http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/71tilsynet.aspx)
Karen J. Klint (S) næstformand, Orla Hav (S), Marlene Borst Hansen (RV), Özlem Sara Cekic (SF), Stine Brix
(EL), Jane Heitmann (V) Karen Jespersen (V), Liselott Blixt (DF) formand og Thyra Frank (LA)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0021.png
20
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 013 -2 014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420554_0022.png
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 37 55 00
www.ft.dk