Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
Aktstk. 31
Offentligt
Finansudvalget 2014-15
Aktstk. 31, endeligt svar på § 29
spørgsmål 11
Offentligt
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 18. december 2014 stillet mig spørgsmål nr. 11 til
akstykke 31, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Frank Aaen (EL).
Ministeren
12. januar 2015
J nr. 2014-2954
Spørgsmål § 29 nr. 11:
Ministeren bedes i forlængelse af sit svar på spørgsmål nr. 7 oversende en
supplerende tabel, hvori det fremgår hvad udgiften på de enkelte år er for t o-
talentreprisen ekskl. effektiviseringstillægget.
Svar:
Som anført i mit svar på spørgsmål nr. 3 tager drift- og vedligeholdelsesom-
kostningerne i den teoretisk beregnede totalentrepriseløsning udgangspunkt i
OPP-projektets årlige estimater tillagt 7,5 pct. Dette tillæg skyldes en foru d-
sætning om, at referenceprojektet ikke afspejler de optimeringsincitamenter,
som OPP-tilbuddet indebærer. I OPP-løsningen er det den samme kontrakt-
part, som står for såvel anlæg som drift, og der sker derfor en sammentænk-
ning og optimering i forhold til referenceprojektet, hvor der ikke er den samme
kontraktpart.
Med denne bemærkning indeholder nedenstående skema følgende oplysni n-
ger:
OPP-ydelsen inklusiv værdien af statens forpligtelse ved kontraktperiodens
ophør.
Den teoretisk beregnede totalentreprise inklusiv risiko- og effektiviseringstil-
læg.
Den teoretisk beregnede totalentreprise eksklusiv risiko- og effektiviserings-
tillæg.
Den teoretisk beregnede totalentreprise eksklusiv risikotillægget.
Den teoretisk beregnede totalentreprise eksklusiv effektiviseringstillægget.
Skemaet indeholder både de nominelle omkostninger og nutidsværdierne.
Derudover vil jeg præcisere, at kolonnerne "totalentreprise ekskl. risikotillæg" i
mit svar på spørgsmål nr. 7 til indeværende aktstykke indeholdt omkostninge r-
ne fratrukket begge tillæg (risikotillæg og effektiviseringstillæg).