Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
Aktstk. 107
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
10. april 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (Aktstykke nr. 107 - § 7.
Finansministeriet) af 23. marts 2015 stillet efter ønske fra Jonas
Dahl (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren sende en oversigt over det statslige underforbrug i 2014 fordelt
på ministerområder med specifikation af de væsentligste poster og forklaring
herpå. Herudover bedes ministeren oplyse, om det samlede underforbrug var
planlagt ved vedtagelsen af finansloven for 2014, og hvad jobeffekten af dette har
været.
Svar
Det orienterede aktstykke nr. 107 af 19. marts 2015 om den efterfølgende udgifts-
kontrol omhandler de loftbelagte udgifter i staten. For udgifter under delloftet for
driftsudgifter er der realiseret udgifter for 178,8 mia. kr. i 2014. De budgetterede
udgifter på finansloven for 2014 udgjorde 185,8 mia. kr.,
jf. bilag 1.
For udgifter
under delloftet for indkomstoverførsler er der realiseret udgifter for 247,8 mia. kr.
i 2014. De budgetterede udgifter på finansloven for 2014 udgjorde 250,4 mia. kr.,
jf. bilag 1.
Det bemærkes, at der for de statslige udgifter uden for loft er realiseret udgifter
for 257,1 mia. kr. i 2014. De budgetterede udgifter på finansloven for 2014 ud-
gjorde 258,3 mia. kr.
Mindreudgifterne under delloftet for drift kan primært henføres til EU-bidraget
samt Transportministeriets og Forsvarsministeriets områder.
Mindreudgifter ang. Danmarks bidrag til EU’s indtægter kan henføres til en re-
duktion i det danske EU-bidrag som følge af tilbagebetalinger fra EU,
jf. bilag 1 til
aktstykke nr. 107 af 19. marts 2015.
Mindreudgifterne på Transportministeriets område kan bl.a. henføres til en lang-
sommere udbredelse af rejsekortet end forudsat på FL14 (idet rabatten på kollek-
tiv trafik uden for myldretiden er knyttet til rejsekortet). Dertil kommer en om-
disponering af midler fra 2014 til 2017 som led i den politiske aftale om køb af
dobbeltdækkervogne. På Forsvarsministeriets område skyldes mindreudgifterne
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk