Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
Aktstk. 34
Offentligt
1432246_0001.png
Finansudvalget 2014-15
Aktstk. 34, endeligt svar på § 29
spørgsmål 4
Offentligt
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 4. december 2014 stillet mig spørgsmål nr. 4 til
akstykke 31, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål § 29 nr. 4:
Vil ministeren oplyse, på hvilket grundlag den overførte risiko -værdien til
OPP-projektet ansættes til 12 pct.?
Ministeren
9. december
J nr. 2014-2954
Svar:
Risikotillægget på referenceprojektets anlægssum afspejler forskell e i risici
mellem referenceprojektet og OPP.
I OPP-løsningen bærer OPP-leverandøren risikoen forbundet med at opføre,
eje og forestå bygningsdriften, herunder særligt omkostningsoverskridelser i
anlægs- og driftsfasen, forsinkelser i opførelse af anlæg sa mt mangler i design
og anlæg, der medfører, at de funktionsbaserede krav ikke kan opfyldes. I
referenceprojektet, der er forudsat opført som en totalentreprise, bærer staten
disse bygherrerisici.
Der er tale om risici, der er vanskelige at kvantificere, men det er vurderet, at
de ikke udgør mindre end 12 pct.
Udover Bygningsstyrelsens egne erfaringer er baggrunden for risikotillæggets
størrelse en række danske og udenlandske studier, der viser budgetoverskr i-
delser på typisk 10 – 20 pct. i forbindelse med projekter opført i mere traditio-
nelle entrepriseformer:
The Allen Report (2007) fra Australien viser en gennemsnitlig budge t-
overskridelse på offentlige projekter på 15,0 pct. Til sammenligning
overskrider OPP-leverandører deres estimater med 1,2 pct. i gennem-
snit.
Et andet studie fra Australien af Colin Duffield (2008) vise r budget-
overskridelser på 18,0 pct. for traditionelle projekter og 4,3 pct. for
OPP-projekter.
Et forstudie vedrørende budgetoverskridelser på byggeprojekter af
Byggeriets Evaluerings Center (2006) konstaterede budgetoverskridel-
ser fra 10,0 pct. til 120,5 pct. for de ni danske projekter, som var inde-
holdt i forstudiet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere har Bygningsstyrelsens finansielle rådgiver i forbindelse med uda r-
bejdelse af den totaløkonomiske vurdering drøftet praksis herfor med sine
internationale kontorer, som har oplyst, at der i forbindelse med totaløkonom i-
ske vurderinger typisk enten arbejdes med risikotillæg i størrelsesordenen 8 –
20 pct. eller med en højere tilbagediskonteringsrente, der søger at afspejle
projektets risici.
At der ved OPP Kalvebod Brygge anvendes et risikotillæg på 12 pct. og ikke et
risikotillæg på fx 5 pct., som tilfældet er for OPP-projektet vedrørende Retten i
Svendborg, skyldes, at OPP Kalvebod Brygge er et større og mere komplekst
projekt og derfor behæftet med større usikkerheder. Dertil kommer, at OPP-
leverandøren ved OPP Kalvebod Brygge tillige i vid udstrækning bærer de
risici, der er forbundet med eventuelle fordyrelser af projektet som følge af
udarbejdelsen og godkendelsen af en byggeretsgivende lokalplan.
Såfremt risikotillægget øges til 15 pct., bliver nutidsværdien af OPP-projektet
DKK 24,1 mio. lavere end referenceprojektet, mens et risikotillæg på 10 pct.
resulterer i en nutidsværdi for OPP-projektet, der ligger DKK 34,6 mio. højere
end referenceprojektet.
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2