Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
Aktstk. 31
Offentligt
Finansudvalget 2014-15
Aktstk. 31, endeligt svar på § 29
spørgsmål 3
Offentligt
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 27. november 2014 stillet mig spørgsmål nr. 3 til
akstykke 31, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål § 29 nr. 3:
Vil ministeren redegøre for, hvordan udgifterne til henholdsvis OPP -og refe-
renceprojektet omregnes fra total nominelt til nutidsværdi, herunder specifikt
redegøre for hvordan OPP-projektets nominelle udgift reduceres kraftigt i nu-
tidsværdi i forhold til referenceprojektets?
Ministeren
2. december 2014
J nr. 2014-2832
Svar:
Nutidsværdien af de nominelle udgifter er beregnet ved en tilbagediskontering
af de årlige udgifter med nulkuponrentestrukturen for statsobligationer pr. 1.
april 2014 svarende til en gennemsnitlig diskonteringsrente på 1,8 pct.
Anlægssummen for referenceprojektet er fordelt jævnt over byggeperi oden,
som er forudsat igangsat i 2014 og afsluttet 2016, mens drift- og vedligehol-
delsesomkostningerne tager udgangspunkt i OPP-projektets årlige estimater
tillagt 7,5 pct. Dette tillæg skyldes en forudsætning om, at referenceprojektet
ikke afspejler de optimeringsincitamenter, som OPP-tilbuddet indebærer i og
med, at det i OPP-løsningen er det den samme kontraktpart, som står for an-
læg og drift, og der sker derfor en sammentænkning og optimering i forhold til
referenceprojektet.
For så vidt angår OPP-projektet, tilbagediskonteres de årlige enhedsbetalinger
i hele kontraktperioden.
At den nominelle udgift for OPP-projektet reduceres relativt mere i nutidsværdi
sammenlignet med referenceprojektet, skyldes effekten af tilbagediskonteri n-
gen samt de forskelle i forfald af betalinger, der er i de to projekttyper.
I referenceprojektet forfalder der således relativt store betalinger for anlægs-
summen i de første år (byggeperioden 2014-2016), hvilket har en begrænset
tilbagediskonteringseffekt på nutidsværdien. For så vidt angår OPP-projektet,
er der ingen udgifter for staten i anlægsfasen, da der udover enhedsbetalin-
gerne i driftsperioden kun betales en exitværdi ved kontraktperiodens ophør.
Da denne forfalder i 2036, resulterer dette i en relativ lav tilbagediskonteret
nutidsværdi.