Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
Aktstk. 31
Offentligt
Finansudvalget 2014-15
Aktstk. 31, endeligt svar på § 29
spørgsmål 2
Offentligt
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 27. november 2014 stillet mig spørgsmål nr. 2 til
akstykke 31, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål § 29 nr. 2:
Vil ministeren redegøre for størrelsen af udgiften til referenceprojektet, såfremt
der ikke indregnes et risikotillæg på 5 pct. ift. OPP -projektet og en fordyrelse
af drift og vedligehold på 7,5 pct. opgjort i henholdsvis total nominelt beløb og i
nutidsværdi med og uden skattebetaling?
Ministeren
2. december 2014
J nr. 2014-2832
Svar:
Risikotillægget på 5 pct. er tillagt referenceprojektet for at tage højde for, at
Bygningsstyrelsen selv ville skulle påtage sig risici forbundet med bl.a.
projektering og anlæg, mens optimeringstillægget på 7,5 pct.er tillagt
referenceprojektet grundet fraværet af optimeringsincitamenter i forhold til
drifts- og vedligeholdsudgifterne i dette projekt.
Hvis ikke disse risici indregnes, er den nominelle udgift til referenceprojektet
kr. 166.592.000, svarende til en nutidsværdi på kr. 150.437.000.
Det bemærkes, at der i den totaløkonomiske vurdering ikke indgår
skattebetalinger i referenceprojektet, da der ikke er projektspecifikke
skattebetalinger i denne model. Dette skyldes, at referenceprojektet er
forudsat opført i en traditionel totalentreprise, og der således ikke oprettes
noget projektselskab i denne løsningsmodel.
I OPP-løsningen stiftes et OPP-selskab til lejligheden, og dettes
skattebetalinger er således direkte knyttet til det konkrete projekt, hvorfor disse
trækkes fra i vurderingen.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen