V 12 Om reducering af CO2-udslippet.

Samling: 2013-14
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
17-01-2014
Forslag til vedtagelse:
Folketinget bakker op om regeringens mål om, at Danmarks udledninger af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990. Folketinget noterer sig derfor med tilfredshed, at regeringen planlægger at fremsætte forslag til en klimalov i 2014. Klimaloven skal sikre monitorering, evaluering af klimaindsatsen og større offentlighed om klimabeslutninger. Folketinget konstaterer, at finansloven for 2014 indeholder tiltag, der reducerer udledningen af drivhusgasser med mindst 50.000 ton CO2-ækvivalenter i 2020, og opfordrer regeringen til løbende at fremsætte forslag, der yderligere kan reducere udledningen af drivhusgasser med henblik på at nå målet om en 40 procents reduktion i 2020. Folketinget lægger vægt på, at klimaindsatsen skal skabe jobs og ikke koste jobs. Det skal ske ved at gøre brug af moderne teknologier, sikre synergieffekter i alle sektorer og ved at sikre, at det danske erhvervsliv forbliver konkurrencedygtigt.
Afstemning:
Vedtaget 59 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, KF, UFG) 44 stemmer imod forslaget (V, DF, LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Fremsat under: