Spm. nr. US 97

Tak til statsministeren for de indledende betragtninger her i forbindelse med debatten. Det er jo ikke altid, det lykkes statsministeren at få os til at diskutere det, som statsministeren lægger op til at vi skal diskutere, men jeg vil dog godt komme med en refleksion over det. Nu har vi jo ikke haft lejlighed til at studere aftalerne med kommunerne og regionerne, men jeg vil bare sige til statsministeren, at vi i Det Konservative Folkeparti er bekymrede over, at man i regionerne ser ud til at skulle have nogle meget stramme budgetter i de kommende år, for så vidt angår sundhed. Vi ser et stigende pres på vores hospitalsvæsen, og vi ser et stigende behov for, at man allokerer ressourcer til ældre og til sundhed. Og nu fornemmer jeg allerede på statsministeren, at hun, jeg vil ikke sige går i chok, men altså bliver sådan lidt overrasket over at høre en konservativ, som kunne drømme om at foreslå, at man skulle bruge flere penge nogen steder, men det er jo, fordi statsministeren ikke har læst Det Konservative Folkepartis forslag til en 2020-plan – hvilket jeg jo også godt kan forstå, for der er jo også meget, en statsminister skal læse. For der opererer vi med nulvækst samlet set, men vi afsætter også – og hold nu godt fast, vil jeg sige til statsministeren – godt 11 mia. kr. ekstra til sundhed og ældre, for det bliver der behov for at allokere flere ressourcer til i de kommende år. Jeg nævner det bare som et synspunkt, der handler om, at vi skal passe på, for her er der faktisk et behov for, at vi gør mere, end vi gør i dag. Og derfor er der også behov for, at vi tager den lange kikkert frem, når vi kigger ud i fremtiden, og vi siger: Hvis vi fra år til år bare kører med nogle meget skrabede budgetter uden at se på, hvad der bliver behov for på længere sigt på det område, så får vi ikke et tilstrækkelig godt hospitalsvæsen. Og jeg forstår godt de medarbejdere, der nu begynder at udtrykke bekymring for, om der er tilstrækkelige ressourcer til en ordentlig behandling på vores hospitaler.

Statsministeren.

Det er lidt pudsigt at høre De Konservative, som jo går ind for nulvækst, kritisere regeringen for besparelser i sundhedsvæsenet, også al den stund at jeg simpelt hen ikke kan genkende billedet af, at sundhedsområdet er ramt af besparelser; jeg vil faktisk sige tværtimod. For i modsætning til andre partier – De Konservative, Venstre og andre – ønsker vi jo ikke nulvækst i den offentlige sektor. Og når man ikke ønsker nulvækst, har man faktisk nogle muligheder, og lad mig give nogle eksempler.

Vi har i år kunnet løfte den regionale økonomi med 500 mio. kr. – det er altså i 2014, vi har kunnet gøre det. Med finansloven for 2014 investerede vi efterfølgende 600 mio. kr. i bedre psykiatri og kræftbehandling over en 4-årsperiode. For få uger siden lancerede regeringen et psykiatriudspil, som jo betyder, at vi lægger op til at kunne investere 1,6 mia. kr. i psykiatrien over de næste 4 år; det er faktisk et historisk løft af psykiatrien, vi har foretaget, for det at få løftet psykiatrien er noget, der ligger os meget på sinde. Og vi har også netop indgået en ny aftale med regionerne, som betyder, at vi yderligere løfter sundhedsområdet med 500 mio. kr. i 2015.

Så jeg må sige, at jeg slet ikke kan genkende billedet af, at vi skulle spare i forhold til sundhed. Nej, dem, der kommer til at spare, bliver jo dem, der ønsker nulvækst; det bliver jo Konservative og Venstre. Og nu skal det ikke gå ud over hr. Lars Barfoed, men vi trænger jo stadig til at få en plan fra det store oppositionsparti, Venstre, for, hvordan de egentlig vil udmønte deres nulvækst, også i sundheden.

Hr. Lars Barfoed.

Jeg siger bare, at vi Konservative har fremlagt en plan, der, selv om den totalt set betyder nulvækst i den offentlige sektor, så også betyder, at vi allokerer ekstra ressourcer til sundhedsvæsenet. Og jeg beskyldte sådan set ikke statsministeren for at spare. Jeg fremkom bare med det synspunkt, at jeg tror, der bliver behov for yderligere midler til vores hospitalsvæsen og til de ældre i de kommende år, og det er vi nødt til at finde en løsning på. Men nu gav jeg så statsministeren det, at jeg gik lidt ind i en drøftelse af det emne, som statsministeren rejste.

Det emne, som jeg egentlig gerne ville rejse, er lidt i forlængelse af det, som fru Johanne Schmidt-Nielsen også rejste. Nu hører jeg jo ikke til revolutionens fortropper, som Enhedslisten gør, men jeg er også bekymret for situationen på Bornholm. Nu skal vi jo i næste uge alle sammen til folkemøde på Bornholm – eller måske ikke os alle sammen, men mange af os. Jeg er jo enig med statsministeren i, at vi ikke skal blande os i konkrete virksomheders dispositioner, men jeg synes jo, at der, når vi nu diskuterer vækstpakke, så også er behov for, at vi skal se på væksten i de områder af Danmark, hvor der er lav vækst, og allokere nogle særlige ressourcer til det – og jeg håber da, at regeringen snart vil gøre alvor af det med at forhandle vækst med os – for der skal være vækst i hele Danmark, også på Bornholm. Vi skal jo senere i dag have en forespørgselsdebat om transportomkostningerne til øer, hvor det er problematisk at komme til og fra, både for virksomheder og for personer, og derfor vil jeg spørge statsministeren: Vil regeringen gå med til, at vi undersøger mulighederne for billigere transport til vores øer?

Må jeg lige bede om absolut ro i salen fra alle andre end dem, der diskuterer, også i de sidste 3 minutter.

Statsministeren.

Hr. Lars Barfoed klandrer regeringen for, at vi ikke er kommet videre med vækstpakken. Jeg skal lige minde om, at vi i dag har indgået en aftale med regionerne og kommunerne. Vi har sådan set haft nok at se til i forhold til at lave aftaler, og så er der også foregået andre ting i andre partier, som har gjort det lidt vanskeligt at komme videre med vækstpakken. Men vi skal selvfølgelig videre, og jeg vil opfordre hr. Lars Barfoed, som jeg kan høre har lyst til det, til at gå ind i forhandlingslokalet og komme med sine ideer dér. Regeringen har lagt tæt ved 90 initiativer frem, som vi mener kan gøre en forskel, også for virksomheder, som ligger i den yderste del af Danmark, ligesom vi også med det, vi gjorde sidste år, da vi lagde vores vækstplan frem og fik den vedtaget, gør en kæmpe forskel i forhold til fødevarevirksomheder.

Det, vi ser i forhold til Bornholm nu, er ulykkeligt, for det betyder, at mange mennesker mister deres arbejdsplads, og der vil i forbindelse med en sådan virksomhed som Danish Crown også være erhverv, som, hvis den ikke eksisterer, vil have svært ved det. Så det er meget alvorligt. Men det er ikke op til os lige nu at blande os i den konflikt. Det, der er op til os, er at skabe gode rammebetingelser for bl.a. fødevarevirksomheder i Danmark, og det var lige præcis det, vi gjorde sidste år med vores vækstplan. Og det er også det, vi lægger op til med disse måneders forhandlinger.

Hr. Lars Barfoed for den afsluttende bemærkning.

Ja, det, der er op til os, er også at gøre, hvad vi politisk kan, for at skabe ordentlige vilkår for de mennesker, der bor på Bornholm og på andre øer og andre steder i landet, hvor der er lav vækst. Helt konkret skal vi jo senere have en forespørgselsdebat med ministeren for by, boliger og landdistrikter, som indtil nu ikke er kommet med et eneste lovforslag, der omhandler det at skabe mere vækst i landdistrikterne. Ministeren er kommet med forslag om lejelovgivning og alt muligt andet, men vi har ikke hørt om et eneste initiativ fra regeringen i form af et lovforslag, der skal skabe vækst i vores landdistrikter. Ikke mindst på Bornholm, men også på andre øer er det jo et problem, at transportomkostningerne er så høje, og så spørger jeg bare: Kunne vi ikke være enige om principielt at søge at nedbringe transportomkostningerne for de folk, der bor på øerne, og for de virksomheder, der er på øerne, sådan at det svarer til, jeg havde nær sagt det at skulle køre det samme på landevejen, så vi i højere grad ligestiller borgerne og virksomhederne på øerne med borgerne og virksomhederne andre steder i landet? Det ville hjælpe gevaldigt, også når man bliver ramt af øget arbejdsløshed, som man måske bliver det nu på Bornholm, hvor situationen er streng nok i forvejen.

Statsministeren.

Jeg må sige, at jeg ikke kan genkende det billede, som hr. Lars Barfoed skaber af, at vi ikke skulle have gjort noget for almindelige produktionsvirksomheder, som også ligger i de yderste dele af vores land. Når vi tænker på spildevandslovgivningen, når vi tænker på det, der er gjort i forhold til energiafgifter, så er det jo målrettet helt almindelige produktionsvirksomheder, som også kommer en fødevarevirksomhed på Bornholm til gavn. Det stod Det Konservative Folkeparti selv bag sidste år, da vi vedtog den aftale, der ligger nu, nye vækstplaner, alt sammen for at sikre, at vi i Danmark også fremadrettet har fødevarevirksomhed, at vi har produktionsvirksomhed i det hele taget og gode arbejdspladser inden for de her brancher. Regeringen har handlet både sidste år og i år for at sikre, at det fortsat også vil være virkeligheden i Danmark.

Tak til hr. Lars Barfoed, og tak til statsministeren. Spørgetimen er slut.

Jeg kan ærlig talt ikke forstå, at kollegaerne ikke vil acceptere, at når vi har den her overgang fra spørgetime til afstemning, så sætter man sig stille ned på pladsen i stedet for at forstyrre resten af debatten heroppe. Det vil jeg bede om at vi undgår i næste sæson.