Spm. nr. US 89

Det er da klart, at forældrene har enormt travlt. Når de skal betale halvdelen af deres løn i skat, 25 pct. i moms og verdens højeste energiafgifter, skal de jo knokle løs for at få det til at hænge sammen, og derfor kunne man jo starte med at give dem en skattelettelse, sådan som Liberal Alliance har foreslået. Det drejer sig om 20.000 kr. pr. person, som er i arbejde, 40.000 kr. for en børnefamilie. Så har man muligheden for at tilvælge sig noget hjælp, arbejde lidt mindre, hvis det er det, man gerne vil, eller tage en uges ekstra ferie. Det er egentlig ikke det, jeg vil diskutere, det er bare for at vise, at der er alternative løsninger til de socialistiske løsninger, og der er også alternative løsninger til det, som jeg hørte var statsministerens løsning, nemlig at indsætte nogle flere offentlige busser. Det skal nok hjælpe!

Nej, jeg vil gerne tale velfærdsforbehold. Jeg stillede i vores debat i går i tv hr. Lars Løkke Rasmussen spørgsmålet, om han ville være med til at love danskerne en afstemning i forhold til et velfærdsforbehold, når det nu på et eller andet tidspunkt strander og det viser sig, at regeringen ikke kan få løst det problem omkring børnecheck og de andre ydelser, som vi har talt om. Jeg synes, danskerne burde have et krav på at få lov til at give deres mening til kende, sådan at vi spørger dem ved en folkeafstemning, om de er med på, at vi får et velfærdsforbehold oven i de forbehold, vi har i forvejen, så vi med det i ryggen kan få EU til at fokusere på det, der er godt, nemlig frihandel, og så vi ikke lader EU udvikle sig til en formynderstat.

Vil statsministeren være med på at love danskerne en folkeafstemning om et velfærdsforbehold?

Statsministeren.

Jeg vil gerne understrege, at jeg bestemt ikke mener, at EU skal være én stor velfærdsstat. EU skal ikke være en social union, hvor vi udligner på tværs af grænserne i forhold til velfærd. Det skal være sådan i Europa, at vi hver især kan bestemme indretningen af og størrelsen på vores velfærdssamfund. Sådan er det heldigvis i dag, og sådan skal det også være fremadrettet. Det er min og regeringens grundholdning i forhold til EU.

Det er også derfor, at vi, når der har været nogle ydelser, som kan se ud, som om de er presset, vil stå på mål for de ydelser. Det vil sige, at vi vil kæmpe for, at man selvfølgelig kan have det velfærdssamfund, som danskerne gerne vil have, med de ydelser, vi har. Og det skal ikke være sådan i Europa, at man rejser derhen, hvor ydelserne er bedst og så får adgang til dem, nej, man skal tværtimod rejse for at få et arbejde. Men det skal også være sådan, at man, når man rejser for at få et arbejde, bliver ligebehandlet med de mennesker, som man arbejder ved siden af. Det vil sige, at man, hvis man har det samme arbejde og betaler skat i Danmark, selvfølgelig også har ret til nogle ydelser. Jeg mener, at vi sagtens kan beholde det velfærdssamfund, vi har i Danmark, og det skal vi også tilstræbe at gøre, og derfor er det hverken min eller regeringens holdning, at vi skal have et velfærdsforbehold.

Hr. Anders Samuelsen.

Jeg tror, at langt de fleste danskere egentlig er godt tilfreds med de gode elementer, som EU bibringer os, nemlig at vi kan handle, vi kan konkurrere på et åbent, frit marked. Det, der går galt for EU i øjeblikket, er, at EU er ved at udvikle sig til en formynderstat, hvor en regering, den danske, kæmper en kamp for at prøve at beskytte de ydelser, som vi har herhjemme, men jo hele tiden render panden mod en mur, for der er ikke kommet nogen løsning på det her, selv om vi har diskuteret det i flere måneder.

Hvis vi skal have en form for opbakning tilbage til det grundlæggende fundament i det europæiske samarbejde, nemlig fred og frihandel, skal vi have løst det her problem. Det var egentlig det, vi også gjorde, dengang danskerne sidst stemte nej, nemlig at vi fik lavet nogle forbehold, så vi fik danskernes opbakning til at gå videre i det europæiske samarbejde. Det er sådan set bare den tankegang, jeg gerne vil have regeringen til at gå ind i. Der er jo intet, der tyder på, at regeringen kan løse den her problemstilling. Der er heller ikke noget, der tyder på, at den forrige regering kunne løse problemstillingen. Så det, der er tilbage, er, at man får et mandat fra befolkningen, som man kan rejse til Bruxelles med, hvor man kan sige: Vores befolkning siger stop her, og derfor vil vi gerne have et forbehold, ligesom vi har på de andre områder.

Hvorfor kan regeringen, hvorfor kan statsministeren ikke gå ind på den tankegang og have den tillid til befolkningen, altså at vi godt tør spørge dem?

Statsministeren.

Der er noget befriende ved Liberal Alliance, for de giver bare udtryk deres holdninger, og så kan man diskutere dem. Liberal Alliance siger, de ønsker frihandel uden al mulig regulering, som skal forstyrre markedet. Jeg er uenig. Jeg synes ikke bare, vi skal have frihandel, hvor markedet bestemmer det hele. Jeg synes ikke, vi skal have et Europa, hvor vi konkurrerer på, hvor vi kan have de dårligste lønninger eller de dårligste krav til arbejdsmiljø eller de dårligste krav til vores miljø eller den dårligste forbrugerbeskyttelse. Jeg synes tværtimod, at vi skal sige ja til det indre marked, men også at vi skal sikre, at de her ting er i orden. For det skal jo ikke være sådan, at lønmodtagere i Europa konkurrerer på det dårligste beskyttelsesniveau, og derfor er der rigtig mange af de regler, som vi har lavet i fællesskab i EU, som er rigtig gode for europæiske lønmodtagere, europæiske forbrugere og for alle andre, som går op i miljø og færre kemikalier og en mere sund måde at leve på.

Så jeg går ikke bare ind for det her frie marked, som Liberal Alliance taler om, nej, jeg går tværtimod ind for, at vi i Europa også skal insistere på, at markedet foregår på menneskenes præmisser, og at vi fastholder, at vi også over grænserne regulerer nogle af de her forhold, så vi ikke skal konkurrere hinanden ned i et hul i forhold til arbejdsmiljø, miljø, løn og andre ting, som betyder noget for almindelige mennesker.

Hr. Anders Samuelsen for sidste minut.

[Lydudfald] ... men jeg troede, det var en statsminister, og det der fuldstændig ublu forsøg på at manipulere med, hvad et andet parti står for, synes jeg faktisk er uklædeligt. Jeg prøver at få en diskussion op at stå om, hvorfor vi ikke kan vise danskerne den tillid at spørge dem, om de ikke er med på, at der skal være en grænse for, hvor langt formynderstaten skal gå. Det, der er faktum på nuværende tidspunkt, er, at den er gået for langt i det europæiske samarbejde, og derfor har vi lavere vækst, end man har andre steder i verden. Det er jo et tegn på, at der er kommet for meget sand ind i hjulene. Det er ikke det samme, som at vi ikke skal have et ordentligt arbejdsmiljø osv., at vi ikke skal have nogle fælles regler, men det er et spørgsmål om at sige, at der her er nogle områder, hvor det er gået for vidt.

Det næste bliver jo, at regeringen også er på vej til at lukke os ind i bankunionen, som så skal koste danskerne 8 mia. kr. yderligere. Kan vi få en folkeafstemning om det? Kan danskerne få lov til at sige nej til det? Når nu statsministeren åbenbart ikke vil være med til at spørge danskerne om de ydelser, som statsministeren jo er enig med mig i ikke skal gå over gevind, og som ikke skal være et tag selv-bord, og når statsministeren nu i flere måneder har forsøgt at finde en løsning og ikke har kunnet finde den, hvorfor så ikke bruge et mandat fra befolkningen til at løse den opgave, som vi jo er enige om skal løses?

Statsministeren.

Nu må Liberal Alliance jo bestemme sig. Man starter med at sige, at man vil have et Europa, som handler om frihandel og fred, og at alt det andet skal man bare lade være. Jeg synes, det er en fair nok holdning. Jeg har hørt den massevis af gange i Europa. Det er jo klart og tydeligt det, som højrefløjen i Europa har ment igennem alle årene, og det er også det, som Dansk Folkeparti flirter med, nemlig at vi bare skal have et Europa, som handler om frihandel. Det er ikke vores holdning. Vores holdning er, at Europa skal være mere end bare frihandel, og at vi ikke skal acceptere, at vi skal udkonkurrere hinanden på løn, arbejdsvilkår, miljø og forbrugerbeskyttelse for bare at nævne nogle ting. Det kræver fælles regler, og det kræver også, at vi har en domstol, som kan regulere de fælles regler. Det er min og regeringens holdning til den sag.

Må jeg så ikke bare lige rette en enkelt ting. Det er jo ikke sådan, at det her er noget, EU bare har bestemt. Vi har jo selv igennem alle årene været med til at træffe de her beslutninger. Det er ikke nogen, der sidder nede i Europa, som bare bestemmer det for os. Vi er jo selv en del af de afgørelser, og det er bl.a. også det, europaparlamentsvalget på søndag handler om. Det handler om at komme ned og øve indflydelse og være med til at bestemme over ting, som dybest set påvirker os selv.

Tak til hr. Anders Samuelsen.

Så er det hr. Lars Barfoed som konservativ leder.