Spm. nr. US 71

Det er rigtigt, at regeringen har et forslag om at sætte skatterne op – i øvrigt med en skæv social profil ved at sætte bundskatterne op. Det er regeringens forslag. Spørgsmålet er, om det er et klogt forslag i forhold til de udfordringer, Danmark har.

Statsministeren snakker meget om et stemningsskifte. Jeg håber ved gud, at det snart kommer, og nu taler jeg om det i forhold til økonomien, for der er brug for et stemningsskifte. Der er det jo bare lidt bekymrende, at regeringen zigzagger. Vi har lavet skatteaftale med regeringen, hvor vi har sat skatterne ned. Vi lavede faktisk en aftale så sent som her i efteråret i finansloven, hvor vi fremrykker nogle af skattelettelserne til folk med små indkomster.

Det er knap blevet forår, før regeringen opererer med tanken om at sætte skatterne op igen. Det skal åbenbart ske i en eller anden isoleret øvelse hos skatteministeren, og efter påske, må man forstå, har regeringen så en tanke om at vi skal have nogle vækstforhandlinger, som jeg troede gik ud på, at skatter og afgifter skulle sættes ned. Men det bliver man selvfølgelig også usikker på, for jeg noterer mig jo, at økonomiministeren, som vel har et ord at skulle have sagt, siger, at det ikke bliver jul to gange om året. Det er da muligt, men desværre er det jo fandens fødselsdag to gange om året. Det er sådan set det, der bekymrer mig.

Jeg forsøger egentlig bare at komme ind til den politiske kerne. Jeg er helt med på, at vi selvfølgelig også skal give svar, og det er vi også parate til. Men det, der er det store principielle spørgsmål, når vi nu står med en energiregning, som er blevet dyrere end forudset, er: Hvad tager vi så på os her på Christiansborg? Er det at gøre regningen mindre? Eller er det bare at dele den anderledes ud? Der må jeg forstå, at regeringens tilgang indtil videre i hvert fald bare er at dele regningen anderledes ud.

Der må jeg så tilkendegive, at det ikke er sådan, vi ser verden. Vi ser behovet for, nu hvor regeringen selv har åbnet energiaftalen ved at diskutere nogle væsentlige elementer i den, at få en bredere diskussion, hvor vi også ser på virkemidler, tidsplan og målsætning med den ambition at bringe den samlede energiregning ned på et niveau, der gør, at dansk erhvervsliv kan være internationalt konkurrencedygtigt.

Tak. Statsministeren, værsgo.

Jeg er utrolig glad for, at hr. Lars Løkke Rasmussen her i Folketingets spørgetime har sagt, at man er helt med på, at man også skal give nogle svar. Det er det første skridt, der er taget, til at vi rent faktisk får nogle svar fra Venstre. For selv om hr. Lars Løkke Rasmussen nu har haft temmelig meget taletid her i Folketinget og også i spørgetimen, er der jo ikke kommet nogen svar.

Lad os bare tage det enkle, som hr. Lars Løkke Rasmussen har valgt at fokusere på i dag, nemlig forsyningssikkerhedsafgiften. Alle er enige om, at den vil vi sådan set gerne afskaffe. Vi har alle sammen hørt historier om, hvor besværligt det vil være, og derfor vil vi gerne afskaffe forsyningssikkerhedsafgiften. Det, der så er tilbage, er, at hvis man ruller sådan en afgift tilbage, skal man jo finde ud af, hvordan man så finansierer det, hvordan man så får de penge ind, for ellers er der jo et hul i vores fælles kasse.

Regeringen har så lagt et bud frem, der viser, hvordan man kan gøre det. Og det, vi har lagt frem, giver faktisk i gennemsnit familierne en lille besparelse, fordi det, vi ser, er, at afskaffelsen af forsyningssikkerhedsafgiften, som dækker rumvarme, naturgas, brænde, fjernvarme osv., faktisk giver familierne en lille besparelse. Så skal vi finde pengene på en anden måde, men samlet set vil danskerne i gennemsnit – og det er selvfølgelig en gennemsnitsbetragtning – ikke komme til at betale mere i skat, men faktisk en smule mindre, nemlig 220 kr. om året.

Det ville klæde hr. Lars Løkke Rasmussen at forholde sig til det, og det ville også klæde hr. Lars Løkke Rasmussen, når han nu er så optaget af, at vi skal fjerne forsyningssikkerhedsafgiften, bare at komme med ét svar i dag på, hvordan det skal lade sig gøre. Hvordan skal det her finansieres? Regeringen har lagt et bud frem. Hvad er Venstres svar?

Tak. Hr. Lars Løkke Rasmussen.

Det er lidt at lege med ordene at sige, at der nu kommer en besparelse på en afgift, der ikke er blevet opkrævet endnu. Det er sådan set det, der bekymrer os. Det, der bekymrer os, er den energiaftale, vi har lavet – den tager jeg det fulde medansvar for, selvfølgelig gør jeg det. Vi kæmpede for at gøre regningen mindre. Det lykkedes i nogen udstrækning. Så begav regeringen sig ud i et enormt solcelleeventyr, hvor man på grund af dårlig administration bonede skatteyderne for et milliardbeløb, men vi påtager os det grundlæggende ansvar for energiaftalen. Til det hører jo også at se nøgternt på, om de forudsætninger, vi indgik aftalen under, står til troende.

Der må vi bare konstatere, at der er nogle ting, der har ændret sig. EU's CO 2 -kvotesystem er brudt sammen, der er kommet et amerikansk skifergaseventyr, prisen på de fossile brændstoffer er ikke så høj, som vi troede den var. Det betyder, at når vi har lavet et system, hvor vi lægger afgifter på, når energipriserne falder, og når man ikke gør det i udlandet, så stilles vores virksomheder relativt dårligere. Det er derfor, vil jeg sige til statsministeren, at vores tilgang er den politiske. Det samme gælder i øvrigt børnechecken, hvis jeg må trække en parallel. Det må jo starte med, hvordan vi politisk ser på det.

Synes statsministeren ikke, at der er et problem, ved at den energiregning, vi i fællesskab har skrevet ud, viser sig at være langt større end først antaget?

Tak. Statsministeren.

Nu kan jeg høre, at hr. Lars Løkke Rasmussen roder PSO-afgiften og forsyningssikkerhedsafgiften lidt sammen, og fred være med det. Han begyndte at tale om CO 2 -kvotesystem, når vi egentlig startede med at tale om forsyningssikkerhedsafgiften. Det enkle svar i den her forbindelse er: Jo, det er et politisk spørgsmål. Det vil sige, at når man har en politisk holdning til, at vi ikke skal have en forsyningssikkerhedsafgift, er det enkle spørgsmål, som så melder sig, hvordan det skal finansieres.

Nu har hr. Lars Løkke Rasmussen talt i tre omgange, og vi har stadig ikke fået skyggen af et svar. Det, vi har fået at vide, er, at det ikke må være dyrere at være dansker. Vi har søreme også lavet en model, hvor det ikke bliver dyrere være dansker, men hvor man faktisk i gennemsnit har 220 kr. mere til sig selv, til familierne. Så jeg vil stadig sige til hr. Lars Løkke Rasmussen, at han skal lade være med at tale om CO 2 -kvotesystem, han skal lade være med at tale om alt muligt. Han skal bare forklare mig og danskerne i dag, hvordan vi skal få finansieret forsyningssikkerhedsafgiften.

Det her var egentlig ikke noget, jeg havde tænkt vi skulle diskutere i dag, for jeg mener egentlig, det er noget, der skal løses stille og roligt. Vi har lagt en god løsning frem, men Venstre har så besluttet, at de synes, det er en dårlig løsning, og derfor er mit bud til Venstre: Lad os høre, hvad Venstres svar er. I dag har vi ikke fået noget svar.

Tak. Hr. Lars Løkke Rasmussen.

Det er en interessant tilgang for en statsminister, som er med i en forligskreds, og som jeg derfor tror er beroende på vores aktive deltagelse, at vi skal lade være med at diskutere det ene og det andet. Nej, tingene hænger da sammen. Vi står med en samlet udfordring, som er udløst af den energiaftale, vi i fællesskab har lavet. Så tager regeringen et hjørne ud, hvilket åbenbart ikke er udtryk for, at man åbner noget, fordi det er på regeringens initiativ. Sådan fungerer det ikke, vil jeg sige til statsministeren. Vi bliver nødt til at diskutere det her i en sammenhæng, og derfor kan jeg lige så godt først som sidst tilkendegive, at vi selvfølgelig møder op på torsdag, hvor vi er indkaldt, men det vil være sådan, at vi vil insistere på, at vi diskuterer energi og energirelaterede afgifter i en sammenhæng. Man vil ikke se os sidde og lave en løsning vedrørende forsyningssikkerhedsafgiften, som er fri af en diskussion om PSO'en, som er fri af en diskussion om vækstpakke, for vi bidrager ikke til den form for zigzagkurs, hvor man den ene dag sætter skatterne ned og så den næste dag sætter dem op igen. Sådan vil det være; det vil være vores tilgang.

Når det nu handler om politik, for vi kommer ikke længere med det her, kunne jeg da godt tænke mig lige at få en kommentar til den artikel, der er i Jyllands-Posten i dag, om, at regeringen har undladt at intervenere ved EU-retten i sager vedrørende børnechecken – apropos det der med, at det hele starter med politik. Jeg forstår, at vi nu politisk over tid er blevet enige om, at det er et problem for Danmark, at vi ikke kan stå vagt om et optjeningsprincip.

Ja, statsministeren, værsgo.

Jeg synes jo egentlig, det er lidt besynderligt, at Venstre og Konservative i regering opfinder en forsyningssikkerhedsafgift. Den gennemfører vi så, og vi har en bred aftale om, at vi skal have en forsyningssikkerhedsafgift. Så kommer der rigtig meget debat om det, og jeg tror, at alle partier sådan set igennem længere tid har diskuteret: Kunne vi ikke finde på noget bedre end den forsyningssikkerhedsafgift? Jeg kan så også forstå, at Venstres klima- og energiordfører har kvitteret positivt for, at regeringen nu gerne vil kigge på at afskaffe forsyningssikkerhedsafgiften.

Det, jeg undrer mig over lige nu, er, at Venstre igennem alt det her nægter at diskutere, hvordan det skal finansieres. Men det er jo nok det, man må tage ud af alle de ting, som Venstre gør i øjeblikket, nemlig at man er rigtig gode til at fjerne en skat eller fjerne en afgift, men knap så gode til det, når det handler om, hvordan tingene skal finansieres.

Det enkle spørgsmål, der står tilbage efter den her debat i dag, er: Hvad har Venstre egentlig tænkt sig gøre? Hvordan vil man finansiere en forsyningsafgift, som man ønsker at afskaffe? Regeringen har givet et svar.

Tak til statsministeren, tak til hr. Lars Løkke Rasmussen.

Den næste partileder er hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.