Spm. nr. US 30

Jamen det er jo rart at kunne lade julefreden sænke sig, og vi kan alle sammen være fornøjede.

Jeg er da også fornøjet over, at de beslutninger, vi traf før valget, og som statsministeren gik til valg på at lave om, står der endnu og er fundamentet for, at dansk økonomi er i relativt god form. Jeg er glad for, at statsministeren også erkender og anerkender det her i dag. Ja, de reformer har bidraget. Statsministeren har heller ingen grund til at betvivle de tal, jeg har lagt frem, altså små 58 mia. kr. arvet i effekt, beslutninger arvet fra den tidligere regering – mestendels noget, statsministeren helst ville have været foruden og rullet tilbage – og oven på det er der så bygget for 15 mia. kr. fælles beslutninger.

Det er fornøjeligt, og jeg vil gerne give det tilsagn her i dag, at vi sådan set ønsker at bidrage. Hver gang regeringen støber en lille sten, der kan lægges oven på dette fundament, som regeringen heldigvis ikke fik revet ned, vil vi gerne være med til at lægge den, og vi vil gerne være med til at gøre den større. Derfor skulle vi måske vende os lidt mod fremtiden, for der skal vel ske noget mere.

Det lykkedes jo at lave en finanslovsaftale, hvor vi gav skattelettelser. Vi har givet skattelettelser til danskerne og erhvervslivet. Vi så dem gerne mere ambitiøse, vi vil gerne tage flere skridt i den rigtige retning.

Derfor vil jeg egentlig bare, inden vi nu indleder det næste politiske år – 2014 – spørge statsministeren til statsministerens vurdering af det danske skattetryk. Det kan jo egentlig gøres så simpelt, at jeg bare spørger: Synes statsministeren, at det danske skattetryk er for højt? Og vil statsministeren i givet fald sammen med Venstre sænke skattetrykket yderligere?

Statsministeren.

Hr. Lars Løkke Rasmussen må tilgive mig, at jeg lige går tilbage til den forrige diskussion, for han brugte jo ret lang tid på det i sine spørgsmål.

Jeg forstår udmærket, at hr. Lars Løkke Rasmussen har lyst til at tage æren for regeringens politik – det har jeg ingen problemer med at forstå – men jeg synes også, det ville klæde hr. Lars Løkke Rasmussen, at erkende, at det Danmark, vi overtog, var et Danmark, der var i krise. Vi var ikke mindst i krise, fordi økonomien havde været overophedet. Jeg ved godt, man har forsøgt at lægge ansvaret over på Socialdemokraterne – det er jo det nemmeste – men det er vel egentlig dybest set den på daværende tidspunkt siddende regering, som hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister for, som har bidraget til den overophedning. Det andet, vi overtog, var et Danmark, hvor budgetterne år for år ikke blev overholdt.

Så jeg håber jo, at hr. Lars Løkke Rasmussen også i dag vil erkende, at det var rigtig skidt for Danmark, at man ikke magtede at sikre, at man undgik en overophedning, og at man ikke magtede at sikre, at budgetterne ikke blev holdt år og for år, og at det faktisk var en stor del af årsagen til, at krisen ramte så utrolig hårdt i forhold til Danmark. Det ville også klæde hr. Lars Løkke Rasmussen, når han nu er så optaget af at fremhæve alle de gode ting i hans regeringstid, om han også lige fik den sidste del af det med.

I forhold til skattepolitikken vil jeg sige, at jeg jo også er tilfreds. Jeg kunne nu ikke nå at opregne alle de reformer, vi har gennemført, men vi har jo gennemført en stor og omfattende skattereform, hvor vi sænker skatten for danskerne. Det er rigtig godt, særlig fordi det i modsætning til den skattereform, man lavede med hr. Lars Løkke Rasmussen ved roret, jo er en skattereform, som sikrer, at helt almindelige lønmodtagere får en fordel af det her, og en skattereform, som sikrer, at deltagelsen på arbejdsmarkedet rent faktisk stiger. Så det er en socialt afbalanceret skattereform i modsætning til den, som blev gennemført med hr. Lars Løkke Rasmussen ved roret, og det glæder jeg mig selvfølgelig over.

Jeg synes, vi er kommet langt med hensyn til skattepolitikken. Vi ved også fra vores diskussioner om det, at det ikke er så nemt, for man skal jo finde pengene et sted. Og regeringen har den ambition, at vi på den ene side gerne vil reformere, og vi har sådan set også haft et ønske om at sænke skatterne, men vi vil på den anden side også have råd til at udvikle vores velfærdssamfund. Det har Venstre så droppet indtil nu; det med at udvikle vores velfærdssamfund er ikke så vigtigt. Men regeringen har jo den ambition, at vi gerne vil reformere og har gjort det på skatteområdet, men at vi også godt vil afsætte nogle penge til, at vi år for år kan levere det, som danskerne forventer i forhold til udviklingen af vores velfærdssamfund.

Hr. Lars Løkke Rasmussen.

Jeg vedkender mig det fulde ansvar for den form, Danmark var i, da vi overlod Danmark til statsministeren – både med hensyn til de beslutninger, der blev truffet, og de beslutninger, der ikke blev truffet. Jeg tror også, at jeg i valgkampen sagde: Jeg stikker ikke noget under stolen. Vi talte helt åbent om, hvad det var for en situation, Danmark var i. Det var faktisk derfor, at et ansvarligt flertal i Folketingssalen, som statsministerens parti ikke var en del af, før valget traf nogle beslutninger, som nu fortsat udgør hovedhjørnestenen i regeringens økonomiske politik, og som kun står der, fordi statsministeren har svigtet de valgløfter, statsministeren gik til valg på.

Det er jeg rigtig glad for at statsministeren har gjort for Danmarks skyld, og så fortaber jeg mig egentlig ikke i fortiden. Altså, for det var også skidt for Danmark, at statsministeren midt i overenskomstforhandlingerne i 2008 stillede sig i spidsen for et ekstraordinært lønkrav og for en politisering af overenskomstforhandlingerne. Det var skidt for den almindelige økonomiske debat, at hver gang man forsøgte at vise mådehold, blev man mødt af slagord, der handlede om velfærdsmassakre. Det var skidt, at man skabte den her mærkelige disharmoni mellem velfærd og skattelettelser, hinandens modsætninger, som regeringen jo efterfølgende selv har været med til at gøre til skamme. For vi har jo givet skattelettelser. Man ville sætte selskabsskatten op, men den blev sat ned. Man ville sætte topskatten op og lave en millionærskat, men nu har vi givet topskattelettelser.

Det går rigtig, rigtig godt. Jeg prøver bare på at finde ud af, om det også kommer til at gå godt i 2014, for vi vil gerne mere med den her regering. Og derfor vil jeg bare stilfærdigt høre, om statsministeren er tilfreds med det, vi har lavet på skatteområdet, når det f.eks. er sådan, at der fortsat er en kvart million danskere, som ikke har et tilstrækkelig økonomisk incitament til at arbejde. Er statsministeren enig i, at vi skal søge at drive skatterne yderligere ned?

Statsministeren.

Nå, så kom vi tilbage til de 2.000 kr. – igen! (munterhed) – om fortiden. Det ville klæde hr. Lars Løkke Rasmussen – ligesom det faktisk klæder ham i dag at stå her i salen og sige, at regeringens økonomiske politik virker, at det går bedre i Danmark, og det klæder ham, fordi det er rigtigt – men det ville også klæde hr. Lars Løkke Rasmussen at sige ordene i dag: at man egentlig er lidt ærgerlig over, at den politik, man førte, førte til overophedning, at man ikke magtede at overholde budgetterne år for år, og at det også havde indflydelse på, hvor hårdt krisen ramte Danmark.

Hvis der er én ting, vi har lært af den krise, er det da forhåbentlig, at vi skal holde bedre styr på tingene – derfor de mange bankpakker både i Danmark og i europæisk sammenhæng; derfor en fast forankring i, at budgetter altså er noget, vi overholder; derfor et fokus på, at vi også skal gennemføre forandringer for at kunne bevare det velfærdssamfund, vi gerne vil have; og derfor også en ansvarlig økonomisk politik, som sikrer, at vi år for år har muligheder for at investere i vores fælles velfærd, så vi kan tage os af de ældre, de syge og børnene, der skal have den uddannelse, som er så vigtig.

Det er jo den balance, der er det nye i dansk politik: at vi på den ene side holder styr på økonomien, reformerer, balancerer tingene, og på den anden side også prioriterer de mennesker, der har allermest behov for det. Det er den nye balance i dansk økonomi, og det ville egentlig klæde Venstre – når man er i det her humør i dag med at erkende, at det egentlig går meget godt – også lige at få det sidste med, i forhold til at overophedning og budgetoverskridelser var en rigtig dårlig ting for dansk økonomi.

Hr. Lars Løkke Rasmussen, sidste omgang.

Men det er jo interessant at stå og blive belært om, hvad der ville klæde mig. Altså, jeg blander mig jo ikke i, hvad der vil klæde statsministeren, eller hvad statsministeren klæder sig i, eller hvad tasker, stiletter eller andet koster – det blander jeg mig ikke i. (Munterhed i salen) .

Men jeg blander mig i, hvad man iklæder sin politik. Og der må man bare konstatere, at hovedfundamentet i den økonomiske politik, som vi har udviklet sammen med regeringen, er et fundament, som statsministeren gik til valg på at sprænge til atomer. Fred være med det; det er godt for Danmark. Vi leder landet herfra – det gør statsministeren. Jeg forsøger at give hende en hjælpende hånd; jeg er jo bare en oppositionspolitiker. Men vi driver Danmark herfra, og sammen kan vi så glæde os over, at oven på den hjørnesten, som statsministeren ville trille væk, er der lagt sten på sten, som gør, at vi er i en relativt god situation.

Men er den god nok? Det er jo det, jeg spørger til. Hvad er statsministerens ambitionsniveau, f.eks. omkring skatterne? Når f.eks. en gennemsnitlig familie i Danmark med to børn betaler 38,5 pct. af deres lønindkomst i skatter og sociale bidrag, mens en tilsvarende familie på den anden side af Øresundsbroen slipper med 30,5 pct., har vi så gjort det godt nok? Har vi sat ambitiøse nok mål?

Derfor vil jeg egentlig bare slutte af med at spørge og håbe, at jeg denne gang får et svar, om statsministeren er tilfreds med det, vi allerede har aftalt, eller om statsministeren har en yderligere ambition om, at vi i 2014 skal se på, hvordan vi kan drive f.eks. skatterne på de små indkomster længere ned. Det ville være rart at gå på ferie med, for så kunne man lade op og være klar i arbejdstøjet i det nye kalenderår til påny at hjælpe den her regering med at træffe beslutninger, der peger i den rigtige retning.

Statsministeren.

Det er ikke helt rigtigt, at Venstre ikke har interesseret sig for mine tasker eller stiletter. Det har Venstre interesseret sig overordentlig meget for. Det er jo også dokumentere. I sidste valgkamp forsøgte man faktisk at gøre en særlig ting ud af det, men så trak man lidt i land, for det var åbenbart lidt for pinligt. Men Venstre er måske dem, der over årene har interesseret sig allermest for det. Så sådan er det.

Hvis vi så lige går tilbage til det her skattespørgsmål, er det jo interessant at diskutere skat med Venstre, også fordi der er så utrolig meget, der blæser i vinden, for vi kender jo reelt ikke Venstres skattepolitik. Hvad er det egentlig Venstre vil? Man har jo bare inden for det sidste halve og hele år været hele vejen rundt, når der bliver diskuteret skattepolitik. Venstre har villet give skattelettelser til bankerne og olieselskaberne; man har villet sænke arveafgiften til glæde for de allerrigeste familier i Danmark; man har også villet give skattelettelser i bunden. Så man har sådan set været hele vejen rundt.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig – det kan så være mit lille juleønske eller nytårsønske – at Venstre i det nye år vil lægge sin skattepolitik frem. Hvor ville det dog være rart at se Venstres skattepolitik. Jeg kan huske – jeg har også været i opposition en gang – at vi blev afkrævet svar på det ene og på det andet. Jeg vil egentlig godt stille bare det lillebitte krav til Venstre, at vi fik lov til at se Venstres skattepolitik. Det vil i hvert fald gøre det nemmere at finde ud af, hvordan Venstre vil finansiere det. Det ville måske også give anledning til at kunne drøfte, også her i Folketingssalen, hvem Venstre er enig med. Er man enig med Dansk Folkeparti, som jo ikke engang ville være med til den sidste skatteaftale? Er man enig med De Konservative eller måske med Liberal Alliance? Hvem er det, Venstre er enig med, når det gælder den skattepolitik, som ingen af os kender? Kom, Venstre! Et nytårsforsæt kunne være: Fremlæg en skattepolitik.

Tak til hr. Lars Løkke Rasmussen.

Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis leder.