Spm. nr. US 22

Jeg har 10 sekunder, siger uret, det var jo ikke meget, 8 sekunder, 7 sekunder; er det nedtællingen til, hvornår jeg skal starte? (Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Det var nok fra min taletid ). Nå, ja, det er godt; ja, der forpassede jeg simpelt hen en chance for at erobre 6 sekunders statsministertaletid, men det var egentlig heller ikke nødvendigt, for jeg synes egentlig, statsministeren sådan set så glimrende roste sig af den økonomiske politik, som statsministeren har overtaget fra den regering, jeg selv stod i spidsen for.

Når statsministeren nu siger, at regeringens politik bygger på balance, så er det jo én måde at udtrykke det på; en mere korrekt måde var måske at sige – og det er jo med direkte henvisning til regeringens eget regeringsgrundlag – at regeringens politik bygger videre på VK-regeringens økonomiske politik. For jeg deler sådan set statsministerens analyse af, hvor Danmark befinder sig i øjeblikket, og det skyldes jo bl.a., at vi lavede en dagpengereform og en efterlønsreform, for blot at nævne to reformtiltag, som skulle viskes ud, når der kom en ny regering.

Hvor var det dog dejligt, at man brød sine løfter og holdt fast i det, som jo er grundstenen i den økonomiske politik i Danmark, og hvor er det dejligt, at vi, siden vi fik regeringen, har haft en opposition, som hver gang der er blevet kaldt, konstruktivt er mødt op og har gjort de regeringsudspil, der blev lagt på bordet, større og dybere, så de har haft mere effekt. Derfor fik vi en skattereform, der var større end det, regeringen lagde op til, derfor fik vi en vækstpakke, der var større end det, regeringen lagde op til, derfor fik vi en førtidspensions- og fleksjobaftale, og derfor fik vi en SU-reform, der var større end det, regeringen havde lagt op til. Nu har vi minsandten også fået en finanslovsaftale, som er bedre end den, regeringen lagde op til, fordi den rummer for 2,2 mia. kr. i skatte- og afgiftslettelser i 2014, som ellers ikke ville have været der.

Så jeg er sådan set meget tilfreds med, at vi har magtet at have et samarbejde på trods, et samarbejde, der har hvilet på, at regeringen har overtaget en økonomisk politik, som de gik til valg på at vende ryggen og lægge afstand til, og at regeringen så også siden har været parat til at komme os i møde.

Derfor er det, vi sidder og aftaler, jo heller ikke tilfældigt, og derfor er mit spørgsmål relativt simpelt. For jeg ville egentlig bare bede statsministeren om at bekræfte, at når vi i den aftale, vi indgik i Finansministeriet i sidste uge, har skrevet følgende, så beror det ikke på nogen tilfældighed, men så er det jo, fordi vi mener det, og jeg læser nu op:

»I forlængelse af Natur- og Landbrugskommissionen er aftaleparterne enige om at arbejde aktivt for en mere målrettet miljøregulering af landbruget således, at indsatsen sker dér, hvor virkningen og omkostningseffektiviteten er størst. En ny regulering vil samlet skulle give erhvervsøkonomiske gevinster, være baseret på et solidt fagligt grundlag og fastholde et højt niveau for miljøbeskyttelse.«

Der brugte hr. Lars Løkke Rasmussen mere end de 8 sekunder, han fik af statsministeren.

Statsministeren.

Tak for det. Der er jo ikke nogen tvivl om, at der er forskelle i dansk politik, og det er også derfor, vi er meget glade for – det håber jeg også jeg fik givet udtryk for – at vi har fået en finanslov, hvor vi har fremrykket nogle af de ting, som regeringen jo tidligere har foreslået og har fået Venstre med på. Det har vi fået gjort til virkelighed tidligere, og vi har stadig en stor del af det finanslovsforslag, som regeringen oprindelig foreslog. Så det er vi meget, meget tilfredse med, og jeg synes, det er fint, at så mange partier har kunnet samles om det. Jeg vil også sige, at der jo ikke er noget i det, der står i vores finanslovsaftale, som er hverken tilfældigt eller ikke ment, og derfor er den sætning, som hr. Lars Løkke Rasmussen læser op, jo også ment. Vi ved, at vi har et landbrug, som er presset; vi ved også, at vi skal have nogle ændringer i forhold til landbruget, og der synes jeg, det da er væsentligt at kigge på, hvilket pres landbruget er under, det erhvervsmæssige pres, man er under. Så selvfølgelig er den sætning både ment og ikke tilfældig.

Hr. Lars Løkke Rasmussen.

Det vil jeg gerne kvittere for, for jeg blev nemlig sådan lidt forvirret, da jeg læste Politiken i går, hvor miljøministeren blev foreholdt den her aftaletekst og gjorde sig nogle betragtninger om, at man skulle ikke lægge for meget i ordene, og det var nok i lyset af, at det hele var gået lidt stærkt. Så det er jeg meget, meget tilfreds med, for i vores parti har vi det i hvert fald sådan, at vi handler hurtigt og effektivt, og det var også derfor, at vi på allerede det tredje møde med regeringen var i stand til at få hakket den gordiske knude over, hvad regeringen ikke formåede på 33 møder med sit parlamentariske grundlag. Så jeg er meget, meget tilfreds med, at statsministeren her har bekræftet, at det, vi går på jagt efter, når vi skal udmønte Natur- og Landbrugskommissionens arbejde og omsætte det i en ny regulering, er erhvervsøkonomiske gevinster.

Lad mig så lige vende mig et andet sted hen. I går hørte jeg statsministeren sige i en kommentar til den nye tænketank, der er nedsat af CO-Industri og Dansk Industri – et glimrende initiativ – at 2014 bliver et vigtigt europapolitisk år. Statsministeren sagde, at det bl.a. er, fordi vi sandsynligvis skal til folkeafstemning om en patentdomstol. Og der vil jeg egentlig bare gerne for god ordens skyld høre: Skal vi til afstemning, eller skal vi bare sandsynligvis til afstemning?

Statsministeren.

Jamen altså det er jo noget, Folketinget afgør, om vi skal til afstemning om patentdomstolen. For som også hr. Lars Løkke Rasmussen er fuldstændig klar over, vil det være sådan, at det er et stykke lovgivning, som kræver et fem sjettedels flertal her i Folketingssalen. Det kan vi jo først finde ud af, om vi har, når vi har været igennem lovbehandlingen. Jeg håber stadig på, at vi kan få fem sjettedels flertal for det i Folketinget. Hvis vi ikke kan det, skal lovgivning om en patentdomstol til afstemning. Så enkelt er det altså, det er jo noget, Folketinget afgør.

Hr. Lars Løkke Rasmussen.

Når jeg spørger, er det, fordi statsministeren var ret præcis, da hun under åbningsdebatten sagde, at der skulle være afstemning, og at det skulle være den 25. maj. Det måtte jeg tage som et udtryk for, at statsministeren havde opgivet at få et fem sjettedeles flertal. Men hvis statsministeren ikke har det, er det jo sådan set positivt, for jeg har også iagttaget en anden ting under weekendens avislæsning. Det er, at regeringen synes at sende nogle helt nye signaler om velfærdsturisme.

Nu er det jo lang tid siden, at vi har haft lejlighed til at diskutere europapolitisk aftale med regeringen. Vi har ikke været indkaldt til møde i forligskredsen siden den 11. oktober. Det er næsten 2 måneder siden, men der er meget, der har været sat på pause i dansk politik, og underligt er det jo, for da jeg selv mødte ind i Statsministeriet den 23. april – det er lang tid siden – havde statsministeren en bestemt forventning. Mit forslag var, at vi skulle forhandle det her centralt hos statsministeren. Statsministeren sagde: Nej, det har jeg en minister til, men vi mødes her inden sommer og gør aftalen færdig. Jeg troede så, det var sommeren 2013 – det var det så ikke. Der har ikke været noget møde i 2 måneder. Sidst, der var møde og også forud for det møde, rejste jeg selv tanken om, hvorvidt det ikke er værd at tage det her tema med velfærdsturisme alvorligt, og om ikke det kunne bruges som en murbrækker til at prøve at afsøge muligheden for at få et fem sjettedeles flertal. Siden har der ikke været nogen møder.

Regeringen hældte det ned ad brættet, og nu kan jeg så se, at europaministeren til min glædelige overraskelse i en avis her i weekenden taler om, at vores velfærdsmodel er udfordret, og at han tilsyneladende er parat til at kæmpe for at bevare de danske optjeningsprincipper. Har regeringen indtaget en ny position her?

Statsministeren.

Nu har jeg hørt hr. Lars Løkke Rasmussen sige, at alt har været på pause de sidste 2 måneder. Det kan godt være, at det har været sådan for hr. Lars Løkke Rasmussen. Sådan har det ikke været for regeringen. Vi har skam forhandlet på alle mulige områder, så det er i hvert fald ikke sådan, at vi har været på pause i de sidste 2 måneder.

Der er jo mange spørgsmål, og jeg skal forsøge at dække dem alle sammen. I forhold til det her med patentet tror jeg egentlig hele tiden, at jeg har sagt, at hvis man ikke kan opnå fem sjettedeles flertal, så må man jo sende patentdomstolen til en folkeafstemning. Jeg håber jo stadig, at Dansk Folkeparti vil overveje, om det at stemme for patentdomstolen ikke er i danske virksomheders og dermed danske arbejdspladsers interesse. Jeg undrer mig stadig såre over, at man ikke er optaget af, hvad virksomhederne siger; at man, når virksomheder så tydeligt siger, at de ønsker et patent, så ikke er optaget af at sikre, at de kan få lettere adgang til et patent, og at vi har en fælles patentdomstol. Det kan jo være, at hr. Lars Løkke Rasmussen har bedre kanaler til Dansk Folkeparti og måske kunne overbevise dem om, at det var en rigtig god idé at stille sig på danske virksomheders side, danske arbejdspladsers side og kæmpe for det her patent. For det er jo sådan, at hvis vi kan få fem sjettedeles flertal her i Folketinget, så behøver vi egentlig ikke belemre danskerne med den her afstemning.

Nu står formanden op. Jeg ville gerne sige mere, men det får jeg måske mulighed for senere.

Ja, der er en runde til.

Vi går i gang med anden stribe. Værsgo til hr. Lars Løkke Rasmussen.