Tak for det.
Som sædvanlig har jeg glædet mig til spørgetimen, for det er jo en anledning til at stille nogle af de mange spørgsmål, man selvfølgelig altid som politiker har, til landets statsminister – sådan er det.
Og det er jo tredje spørgetime, vi har, så det er også sådan lidt alle gode gange tre, altså at det er der, man regner med at det peaker, og hvor det virkelig begynder at bryde ud i noget, der vil noget.
Så svarene vil jo komme som perler på en snor i dag, går jeg ud fra – i modsætning til tidligere.
Noget af det, som jeg i hvert fald har spekuleret på her op til spørgetimen, er selvfølgelig i relation til finansloven, for det er rigtigt, som statsministeren indledte med at sige, at vi alle sammen er meget interesseret i, hvordan det er med den her finanslov for 2014.
Vi har været vidne til et fuldstændig kaotisk forløb, hvor regeringen jo slet ikke har forhandlet bredt i Folketinget; man påstår, at man er en regering, der ikke er bundet op på blokpolitik osv., og alligevel har man jo i ugevis alene villet tale med Enhedslisten om finansloven.
Jeg kan minde statsministeren om, hvis ikke hun ved det fra sin finansminister, at Dansk Folkeparti har haft lov til at være i Finansministeriet den 9.
oktober – jeg tror, det var i en halv time til tre kvarter – og den 30.
oktober, hvor vi så igen fik lov til at komme forbi til en kop kaffe.
Begge gange sagde jeg, at vi var meget indstillet på at forhandle videre, og så har vi ikke hørt et pluk siden.
Vi har ikke fået svar på vores spørgsmål fra Finansministeriet, og så sidder jeg tilbage og tænker:
Nå, men der kommer vel et eller andet ud af det.
Jeg ser så selvfølgelig i medierne, at forhandlingerne mellem regeringen og Enhedslisten knækker lidt på et spørgsmål om, hvorvidt ældre må få ret til minimum to bade om ugen – altså som et minimumskrav.
Mit spørgsmål til statsministeren er derfor:
Hvorfor er det for regeringen så magtpåliggende at bremse lige præcis det krav, der er stillet i finanslovsforhandlingerne?
Hvad er det, der gør, at regeringen lige præcis dér sætter foden ned og siger, at der ikke kan komme en finanslovsaftale, som der ellers var lagt op til – finansministeren havde sat fristen til i søndags – fordi regeringen ikke vil være med til et krav til kommunerne om, at de ældre, der ikke selv kan komme i bad, skal tilbydes et bad to gange om ugen?
Hvorfor?
vil jeg spørge statsministeren.