Spm. nr. S 975

15) Til miljøministeren af:

Karsten Lauritzen (V) ) :

Finder ministeren, at Naturstyrelsen i den i Jyllands-Postens artikel »Nej til højbed og terrasse« den 12. februar 2014 omtalte sag om en økologisk landmand, der fik afslag på at etablere en terrasse i forlængelse af sit hus med henvisning til reglerne om kystbeskyttelseszoner, har givet borgeren en fair behandling og i videst mulig omfang forsøgt at efterkomme borgerens ønsker og lokale hensyn inden for gældende lovgivning, jf. Jyllands-Postens beskrivelse af sagsforløbet?

Værsgo.

Tak. Det er første gang, jeg har spørgsmål til den nye miljøminister her i spørgetiden, så jeg vil da gerne sige tillykke med udnævnelsen. Og så vil jeg læse det første spørgsmål op, som er:

Finder ministeren, at Naturstyrelsen i den i Jyllands-Postens artikel »Nej til højbed og terrasse« den 12. februar 2014 omtalte sag om en økologisk landmand, der fik afslag på at etablere en terrasse i forlængelse af sit hus med henvisning til reglerne om kystbeskyttelseszoner, har givet borgeren en fair behandling og i videst muligt omfang forsøgt at efterkomme borgerens ønsker og lokale hensyn inden for gældende lovgivning, jf. Jyllands-Postens beskrivelse af sagsforløbet?

Ministeren.

Tak for den pæne velkomst. Jeg skal starte med at sige, at jeg jo ikke kan gå ind i en konkret sag, hvor der verserer en klagesag, og det er tilfældet i den omtalte sag. Men så vil jeg også sige, at jeg jo er rigtig ked af de her sager, hvor det kommer til at fremstå, som om Naturstyrelsen kun er sat i verden for at genere folk mest muligt. Intet kunne ligge mig mere fjernt. Det skal være sådan, at folk får en ordentlig og saglig behandling, og at de også får en god begrundelse for, hvorfor de eventuelt får et afslag på en dispensationsansøgning.

Det bedste råd, jeg kan give, er jo, at man søger om dispensation, inden man går i gang med et projekt, for så er det jo alt andet lige nemmere at få afklaret på forhånd, om man kan få dispensation eller ej, inden man begynder på et eventuelt dyrt projekt. Naturstyrelsen forvalter jo efter loven, og ja, den er restriktiv på det her område. Men så er man jo heller ikke mere firkantet, end at der rent faktisk bliver givet dispensation på tre ud af fire af de dispensationsansøgninger, der kommer årligt. Det synes jeg sådan set er værd at notere sig i forbindelse med de her enkeltsager, der har været fremme.

Derfor mener jeg sådan set, at der generelt er god balance mellem, hvad vi gerne vil beskytte, nemlig vores strande og vores kyster, og så have mulighed for at benytte de ejendomme, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Der er jo altså tale om en forbudszone, men der gives som sagt også dispensationer. Jeg mener, at vi skal være pragmatiske og kigge på de her sager sag for sag. Jeg ønsker som ny minister, at Naturstyrelsen udnytter de dispensationsmuligheder, der ligger i lovgivningen, fuldt ud. Det kan godt nogle gange for den enkelte borger virke enormt restriktivt. Det har jeg forståelse for. Men det er altså også af hensyn til vores kyster, som jo er vores fælles gode, at vi har de her restriktive regler.

Nogle sager kan måske forekomme små og ubetydelige i forhold til at beskytte vores kyster, men når der er mange af dem, ja, så har administrationen samlet set meget stor betydning for den samlede beskyttelse af vores kyster.

Tak. Hr. Karsten Lauritzen.

Tak til ministeren for besvarelsen. Jeg er enig med ministeren i, at det handler om hensynet til at beskytte vores kyster og strande kontra en række andre hensyn. Det kan f.eks. være hensynet til, at der jo er nogle huse, der ligger meget tæt på stranden, og at der også er nogle huse, der kommer tættere og tættere på stranden, i takt med at naturen går sin gang.

Der må man jo så spørge sig selv, om der i den nuværende lovgivning er den nødvendige balance, og jeg må sige, at når jeg læser planloven og også de ændringer, der er blevet lavet i planloven, har jeg svært ved at finde ud af – men det kan selvfølgelig være, at miljøministeren kan det – præcis hvor der står, at man skal være så nidkær i den praksis, som Natur- og Miljøklagenævnet fastlægger, og som Naturstyrelsen administrerer efter.

Jeg er fuldstændig enig med ministeren i, at man skal administrere efter loven og efter praksis, men ministeren har jo en mulighed for dels at se på, om loven kan ændres, dels om praksis kan ændres.

Nogle af de sager, som Jyllands-Posten har beskrevet, er jo altså ganske groteske. Det er sager, hvor folk har fået bøder, fordi de har stillet havesæt op ude på deres terrasser. Det er eksempler, som at en ejerforening på et fællesareal ville indrette en beachvolleybane og en træterrasse med et bænke- og bordsæt, men fordi det lå inden for strandbeskyttelseszonen, altså 300 m, kunne det ikke lade sig gøre at få tilladelse til de her ting, som jo er midlertidige, altså de er ude om sommeren og fjernes om vinteren.

Det giver jo anledning til at spørge ministeren, om det også er ministerens opfattelse, at der er fuldstændig balance i lovgivningen, eller om det kunne være, at man skulle se på enten at ændre lovgivningen – det kan jo være svært – eller hvis man ikke vil det, så ændre noget af den praksis, som har lagt sig fast. Det er jo et arbejde, som ministeren har mulighed for at sætte gang i for at sikre sig, at der er lidt mere rummelighed i administrationen af den lovgivning, vi har.

Det er jo dejligt, hvis der i tre ud af fire tilfælde bliver givet dispensation, men jeg må også sige, at der åbenlyst er nogle tilfælde, hvor jeg har svært ved at forstå at det skulle være lovgivningens intention at der skulle gives afslag, sådan som Jyllands-Posten her beskriver.

Tak til spørgeren. Så er det ministeren.

Jeg kan godt forstå, at man kan undres over de her konkrete tilfælde og de eksempler, som spørgeren nævner, men det er jo sådan, at det er det overordnede hensyn til vore strande og kyster, som er mit ansvar. Det er selvfølgelig også mit ansvar at sørge for, at borgeren får en god behandling, en saglig, ordentlig og fair behandling, og også får nogle afslag, som giver mening i forhold til den måde, loven er skruet sammen på.

Nu spørger hr. Karsten Lauritzen om, hvor det fremgår, at det skal være så restriktivt. Det er sådan, at der skal administreres restriktivt, og det fremgår af lovens forarbejder og af klagenævnets praksis gennem mange år. Så der er altså – og det synes jeg at der er god grund til – en restriktiv praksis, men som jeg også nævnte i min besvarelse, er det jo ikke så nidkært, som hr. Karsten Lauritzen forsøger at få det til at lyde, for tre ud af fire dispensationsansøgninger bliver faktisk imødekommet. Det synes jeg ikke at man kan kalde nidkært, hvis man ser på det samlede billede.

Tak. Så er det hr. Karsten Lauritzen.

Tak for den besvarelse. Jeg må bare sige, at det lader til være ret let for Jyllands-Posten at finde nogle eksempler, hvor jeg tror de fleste – lad os sige ni ud af ti danskere – vil sige, at det da er lidt mærkeligt, at det på ingen måde kan lade sig gøre. Det er jo derfor, jeg gerne vil spørge ministeren, om ministeren på baggrund af Jyllands-Postens artikler har tænkt sig at tage nogle initiativer til at se nærmere på den praksis, som er. Hvis man ser nærmere på praksis, kan man jo også finde ud af, om der er grundlag for at ændre praksis, eller om man skal bibeholde den praksis.

Jeg vil godt spørge miljøministeren, om miljøministeren i lyset af de artikler, Jyllands-Posten har lavet, agter at se nærmere på, hvilken praksis der egentlig er, og måske se på, hvad det så er for en fjerdedel af dispensationsansøgningerne, der bliver givet afslag på, og hvad begrundelsen er for det, og om man kunne være lidt mere rummelig.

Tak. Så er det ministeren.

Ja, det kan jeg sådan set svare delvis imødekommende på. For jeg er jo ny minister på området, og jeg har også brug for at få viden om, hvordan praksis rent faktisk er. Derfor har jeg også bedt om at få undersøgt, hvorvidt man udnytter den mulighed, der er, for dispensation i forhold til lovgivningen fuldt ud i Naturstyrelsen. For jeg mener sådan set også, det vil jeg medgive, at nogle af de her enkeltstående tilfælde, nogle af de her sager, der har været oppe, kan lyde mærkelige. Derfor er jeg selvfølgelig interesseret i at få afklaret, om vi udnytter de muligheder, der er i lovgivningen, fuldt ud i forhold til at give dispensationer. Der skal være mening med tingene, og det skal også være forståeligt for folk, hvorfor man får afslag, hvis det er det, der er tilfældet.

Men jeg vil også tilføje, at der også er et spørgsmål om, at noget kan danne præcedens. Altså, én bænk eller én trappe kan måske virke uskyldig i sig selv, men har man en hel stribe hen langs en kyststrækning, ja, så er det jo et andet billede, og der er altså et overordnet hensyn, som jeg skal tage, og som jeg mener vi skal tage her i Folketinget, for at beskytte vores strande og vores kyster som de naturperler, de er.

Så er det spørgeren.

Jamen tak, og tak for det tilsagn, det vil jeg sørge for at holde ministeren op på ved en senere lejlighed, måske i et andet spørgsmål i Folketingssalen.

Det er jeg jo glad for. Jeg tror, der er rum for at gøre tingene en lillebitte smule bedre, enten ved at ændre lovgivningen eller ved at se på den praksis, der har udviklet sig. Jeg kan bare fortælle miljøministeren en lille historie fra det nordjyske, hvor man i Blokhus – det er også beskrevet i Jyllands-Posten – brugte 5 år på at få erstattet en grim kiosk- og toiletbygning ved stranden med en nyere og mere tidssvarende. Det er jo ret vigtigt, fordi der faktisk kommer ganske mange, flere hundrede tusind, turister ned på stranden og det ligger i forbindelse med en by. Der kan det undre, at det skal tage en offentlig myndighed 5 år at give tilladelse til sådan en ændring af en gammel, forfalden toiletbygning. Så jeg tror, at der, det vil ministeren finde ud af, er grundlag for at gøre det lidt bedre i den her sag, og det vil jeg holde ministeren op på.

Så er det ministeren.

Som sagt har jeg allerede bedt om at få undersøgt, hvorvidt vi udnytter de muligheder, der er i lovgivningen, til fulde i forhold til at kunne imødekomme nogle af de her dispensationsansøgninger. Men det kunne jo også være meget interessant at høre, om det nu er Venstres holdning, at man skal ændre lovgivningen på det her område. For det er jo sådan, at de seneste ændringer af den her lov skete under VK-regeringen. Er det sådan, at Venstre har ændret holdning til, at vi skal have en restriktiv praksis på det her område? For jeg synes som sagt, at vi har et overordnet nationalt ansvar her i Folketinget, og jeg har som minister et ansvar, for at sikre de nationale interesser i forhold til at bevare vores kyster og vores strande som de naturperler, de er – også for at kunne gøre det attraktivt at besøge Danmark som turist, hvilket er noget af det, spørgeren også er inde på. Så der er jo nogle overordnede hensyn, vi skal varetage her også.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er slut.

Det næste spørgsmål er også stillet til miljøministeren, og det er også stillet af hr. Karsten Lauritzen fra Venstre.