Tak til ministeren for besvarelsen.
Jeg er enig med ministeren i, at det handler om hensynet til at beskytte vores kyster og strande kontra en række andre hensyn.
Det kan f.eks.
være hensynet til, at der jo er nogle huse, der ligger meget tæt på stranden, og at der også er nogle huse, der kommer tættere og tættere på stranden, i takt med at naturen går sin gang.
Der må man jo så spørge sig selv, om der i den nuværende lovgivning er den nødvendige balance, og jeg må sige, at når jeg læser planloven og også de ændringer, der er blevet lavet i planloven, har jeg svært ved at finde ud af – men det kan selvfølgelig være, at miljøministeren kan det – præcis hvor der står, at man skal være så nidkær i den praksis, som Natur- og Miljøklagenævnet fastlægger, og som Naturstyrelsen administrerer efter.
Jeg er fuldstændig enig med ministeren i, at man skal administrere efter loven og efter praksis, men ministeren har jo en mulighed for dels at se på, om loven kan ændres, dels om praksis kan ændres.
Nogle af de sager, som Jyllands-Posten har beskrevet, er jo altså ganske groteske.
Det er sager, hvor folk har fået bøder, fordi de har stillet havesæt op ude på deres terrasser.
Det er eksempler, som at en ejerforening på et fællesareal ville indrette en beachvolleybane og en træterrasse med et bænke- og bordsæt, men fordi det lå inden for strandbeskyttelseszonen, altså 300 m, kunne det ikke lade sig gøre at få tilladelse til de her ting, som jo er midlertidige, altså de er ude om sommeren og fjernes om vinteren.
Det giver jo anledning til at spørge ministeren, om det også er ministerens opfattelse, at der er fuldstændig balance i lovgivningen, eller om det kunne være, at man skulle se på enten at ændre lovgivningen – det kan jo være svært – eller hvis man ikke vil det, så ændre noget af den praksis, som har lagt sig fast.
Det er jo et arbejde, som ministeren har mulighed for at sætte gang i for at sikre sig, at der er lidt mere rummelighed i administrationen af den lovgivning, vi har.
Det er jo dejligt, hvis der i tre ud af fire tilfælde bliver givet dispensation, men jeg må også sige, at der åbenlyst er nogle tilfælde, hvor jeg har svært ved at forstå at det skulle være lovgivningens intention at der skulle gives afslag, sådan som Jyllands-Posten her beskriver.