Spm. nr. S 893

3) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Anni Matthiesen (V) ) :

Vil ministeren forklare, hvordan ministeren definerer et landdistrikt?

Værsgo.

Tak. Et lille, kort spørgsmål: Vil ministeren forklare, hvordan ministeren definerer et landdistrikt?

Ministeren.

Tak. Jeg har jo måttet svare på det her spørgsmål fra Venstre ganske mange gange, så det undrer mig, at fru Anni Matthiesen ikke har hæftet sig ved de svar, jeg har givet før. Men svaret har i virkeligheden ikke ændret sig nævneværdigt.

Jeg kan oplyse fru Anni Matthiesen om, at den tidligere borgerlige regering brugte seks forskellige definitioner af landdistrikter. Det kan defineres på mange forskellige måder og bliver defineret på forskellige måder afhængigt af den konkrete kontekst. Det er også tilfældet i dag, og det har været tilfældet under tidligere regeringer, især den borgerlige regering, der jo opfandt – stort set – seks forskellige definitioner. Jeg har listen med, og jeg læser dem gerne op for fru Anni Matthiesen.

Regeringen har med andre ord ikke én definition af landdistrikter, som kan gøres gældende i alle sammenhænge. Det tror jeg heller ikke ville være hensigtsmæssigt. Men i forbindelse med den regional- og landdistriktspolitiske redegørelse i 2013, som fru Anni Matthiesen også var med til at debattere her i Folketingssalen, præsenterede vi en ny basisdefinition og en afgrænsning af landets landdistrikts- og byområder baseret på sognegrænser. Definitionen bygger på to indikatorer: 1) byer med mindst 3.000 indbyggere og 2) afstand til større byer. Heri ligger for mig at se den grundlæggende kerne i landdistriktsbegrebet, nemlig den, at hvis et område er tyndtbefolket og ligger langt væk fra de større bycentres virksomheder, uddannelsestilbud osv., så er det et landdistrikt.

I forbindelse med landdistriktsredegørelsen 2013 har den nye definition givet mulighed for en langt mere præcis afgrænsning af forskellige områdetyper og en langt mere præcis beskrivelse af situationen i bl.a. landdistriktsområder. Den nye definition har vi allerede brugt og fundet anvendelse for i mange forskellige sammenhænge. Det er f.eks. tilfældet med udpegning af områder, der i forbindelse med strukturprogrammet i 2014-2020 vil være omfattet af den såkaldte yderområdeforpligtelse.

Fru Anni Matthiesen.

Tak. Jeg kan i hvert fald forklare ministeren, at jeg derude i landdistrikterne møder mange, der spørger, hvornår det er, vi snakker om det ene, og hvornår det er, vi snakker om det andet, når vi taler landdistrikter. Også i forbindelse med landdistriktsprogrammet, som jo er udsendt i høring lige nu, har der været nogle LAG-koordinatorer, som har spurgt mig, hvordan jeg forstår det. Det er egentlig i den forbindelse, jeg godt kunne tænke mig også at høre ministeren, om det ikke måske kunne være en idé på en eller anden måde at få lavet en mere ensartet betegnelse. For når vi siger landdistrikter og LAG-midler den ene dag og strukturmidler den anden dag osv. – og hvis vi definerer tingene forskelligt; jeg tror, at ministeren sagde i forhold til konteksten – så kan jeg godt forstå, at man nogle gange kan være i tvivl om, hvad det egentlig er, vi definerer som et landdistrikt. Jeg vil egentlig gerne spørge ind til, hvordan ministeren mener at det bør defineres, også når det gælder landdistriktsprogrammet.

Ministeren.

Jeg tror, at det er rigtigt, at i de forskellige sammenhænge er det nødvendigt at vide, hvad vi taler om, og jeg kan godt forstå, forvirringen breder sig efter de mange definitioner, som den borgerlige regering lavede. Altså, der var strukturfondsprogrammet, som Økonomi- og Erhvervsministeriet lavede; der var det program i forbindelse med Landsplanredegørelsen, som den daværende miljøminister lavede, og så lavede man en ny definition af 29 kommuner i forbindelse med de udvidede muligheder i forhold til planlovsændringer. Så definerede Fødevareministeriet under hr. Hans Christian Schmidt nogle helt særlige yderområder, og man definerede fire typer: by-, mellem-, land- og yderkommuner, og de tre af dem betragtede man som landdistrikter, hvilket nok ikke er helt på sin plads. Tidligere indførte Indenrigsministeriet så midler fra indsatspuljen, der kunne gives til 39 kommuner, og så lavede Skatteministeriet i 2004-2006 et særligt fradrag, som hr. Kristian Jensen førte videre i 2007, baseret på en afgrænsning i forhold til strukturfondsprogrammet. Så jeg kan godt forstå forvirringen, men det er Venstre selv, der har skabt forvirringen, vil jeg gerne have lov at sige.

Fru Anni Matthiesen.

Selv om jeg stadig hører lidt til de nye i klassen, må jeg sige, at jeg jo har hørt remsen før.

Nu prøver jeg egentlig at kigge fremad. Nu er det sådan, at landdistriktsministeren har haft vagten i i hvert fald 2½ år på det her område, og jeg spørger egentlig bare stille og roligt ind til, om det er noget, som ministeren her i dag har nogle planer om at definere mere ensartet, så man derude i virkeligheden blandt LAG-koordinatorer og ildsjæle kan få en definition af, hvad vi forstår ved landdistrikter. Det er egentlig bare det, jeg gerne vil have et svar på.

Ministeren behøver ikke at remse op, hvad tidligere regeringer har gjort, og hvad de har sagt. Jeg har egentlig bare brug for at vide, hvad ministeren mener i dag.

Ministeren.

Jeg tror, at fru Anni Matthiesens partifælle hr. Bertel Haarder går meget op i, at man ikke kan forstå sin nutid, hvis ikke man kender sin fortid, og for at forstå, hvorfor der er den forvirring, må vi sige, at Venstre jo selv i meget, meget høj grad har bidraget til meget, meget stor forvirring med seks forskellige områdeudpegelser efter landdistriktsmodellen. Det var pointen med det her. Det er bare for at sige, at det ikke engang er lykkedes Venstre at tørre af på mig, at der ikke var en ensartet definition.

Jeg er i øvrigt enig i, at vi skal være fuldstændig sikre på, når vi taler om de forskellige områder, hvad vi taler om. Det andet er, at jeg gerne vil sige til fru Anni Matthiesen, at der faktisk lå et forsøg i forhold til vores sidste redegørelse, som vi debatterede herinde. Jeg forstod, at Folketingets partier også tog det lidt til sig i redegørelsesdebatten, nemlig at vi talte om andelen af borgere i byer med mindst 3.000 indbyggere og afstandskriteriet, som vi har brugt. Det er egentlig det, vi har brugt i forhold til andre ting og taget i brug i strukturfondsprogrammet for 2014-2020. Det er også det, der vil blive lagt til grund i den kommende LAG-udpegning. Vi har dog endnu ikke lagt os fast på, hvor mange der skal være med. Vi vil faktisk også gerne høre Folketingets partier i den forbindelse.

Sidste runde til fru Anni Matthiesen.

Jeg kan så fortælle ministeren, at det, der står i landdistriktsprogrammet for 2014, er, at landdistrikter reelt er de steder, hvor der er færre end 45.000 indbyggere. Jeg vil egentlig gerne have ministeren til at bekræfte, at det, vi går ud fra, når vi taler om landdistrikter, er, at det er alle de steder, hvor der er færre end 45.000 indbyggere.

Ministeren.

Det synes jeg ikke man kan uddrage. Jeg synes, man kan uddrage, at der ligger landdistrikter uden for byer med 45.000 indbyggere. Derudover bruger vi de kriterier, at der skal være mere end ½ times transport til de større byer. Det er det, vi har lagt til grund. Og så er det andelen af borgere i byer med mindst 3.000 indbyggere uden for byer med 45.000 indbyggere. Men jeg vil da gerne gå tættere på det med fru Anni Matthiesen, når vi engang får tid, for at definere begrebet, så også fru Anni Matthiesen er helt med på, hvad vi mener.

Jeg vil bare sige, at det selvfølgelig er en øvelse, vi skal tage med. Jeg vil også gerne sige i dag, at vi selvfølgelig også indbyder til en diskussion om LAG-programmet, som jeg regner med vi kommer til at diskutere lidt senere, med Folketingets partier, så vi kan høre og lytte til, hvad alle mener om den kommende programperiode, hvor vi jo har et forlig sammen med Venstre og Konservative.

Tak. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er også til ministeren for by, bolig og landdistrikter af fru Anni Matthiesen.