Spm. nr. S 832 (omtrykt)

12) Til erhvervs- og vækstministeren af:

Peter Juel Jensen (V) ) :

Vil ministeren tage initiativ til at undersøge og skabe mulighed for en refinansiering af fiskernes gæld, således at erhvervet fortsat kan bidrage til vækst og udvikling af det bornholmske samfund?

Skriftlig begrundelse

De bornholmske fiskere er udfordret af det stærkt øgede antal sæler i Østersøen. Dette kan aflæses direkte på bundlinjen, og det anslås, at over 40 pct. af de bornholmske fiskere er i alvorlige økonomiske problemer. Der henvises til Bornholms Tidende den 20. januar 2014.

Værsgo.

Tak, formand. De bornholmske fiskere er udfordret af det stærkt øgede antal sæler i Østersøen, og dette kan aflæses direkte på bundlinjen, og det anslås, at over 40 pct. af de bornholmske fiskere er i alvorlige økonomiske problemer. Mit spørgsmål til ministeren er så: Vil ministeren tage initiativ til at undersøge og skabe mulighed for en refinansiering af fiskernes gæld, således at erhvervet fortsat kan bidrage til vækst og udvikling af det bornholmske samfund?

Ministeren.

Jeg er blevet spurgt til, hvad mulighederne er for, at fiskerne på Bornholm kan få refinansieret deres gæld. I forhold til finansiering er det at gå til egen bank for at finde en løsning på de udfordringer, man står over for, jo altid et godt sted at starte, eller også at prøve at få et tilbud fra nogle af konkurrenterne.

Der er ingen tvivl om, at det i de senere år er blevet mere vanskeligt at opnå finansiering fra bankerne, og det gælder særlig, hvis man ikke kan stille tilstrækkeligt med pant, eller hvis pantets værdi er meget usikker. Det er i selv ikke nogen dårlig ting, at bankerne er blevet mere forsigtige sammenlignet med, hvad der skete i årene op til finanskrisens start. Men det er også klart, at tilpasningen til et sådant nyt regime kan være vanskelig for virksomhederne, herunder også for fiskeriet. Jeg vil derfor tage initiativ til et analysearbejde, der skal se nærmere på finansieringssituationen i fiskerierhvervet.

Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at regeringen allerede har taget en række initiativer, der kan lette adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder, herunder også inden for fiskeriet. Det er sket gennem udviklingspakken fra marts 2012, kreditpakken fra november 2012 og senest med aftalen om en vækstplan fra april 2013. Det er så primært gennem den statslige institution, Vækstfonden, at de nye produkter bliver udbudt. Vækstfonden tilbyder bl.a. vækstlån, små vækstkautioner og grønne omstillingslån. Vækstfondens ordninger kan supplere almindelig bankfinansiering i de tilfælde, hvor projektet har en lidt for høj risikoprofil til, at banken vil finansiere hele projektet på egen hånd. Det er sådan, at man i fiskerierhvervet kan søge om vækstlån på lige vilkår med andre virksomheder og brancher. Fiskerierhvervet har desværre ikke gjort synderlig meget brug af de her nye ordninger i Vækstfonden, og efterspørgslen har været meget lav, og det synes jeg egentlig er ærgerligt. Jeg håber, at brancheforeningen vil informere bredere om de muligheder, der er i forbindelse med Vækstfonden.

Så vil jeg jo til sidst også pege på, at vi har fået vedtaget en lov om erhvervsobligationer, som et instrument, som også på sigt kan komme fiskerierhvervet til gode. Lovforslaget om erhvervsobligationer er blevet vedtaget, og det styrker rammerne for lige præcis at udvikle markedet, fordi det giver mulighed for bl.a. pengeinstitutter at udstede værdipapirer med sikkerhed i afgrænsede puljer og erhvervslån, herunder også det, vi kalder securitisering.

Så der er en række muligheder, der allerede findes i dag. Men som sagt vil jeg gerne tage initiativ til at lave en undersøgelse af hele fiskeriets finansieringsforhold.

Jeg bliver nødt til at indskærpe to ting: For det første, at man skal overholde taletiderne, og for det andet, at spørgeren i første omgang ikke gør andet end at oplæse spørgsmålet.

Men værsgo, Peter Juel Jensen.

Tak, formand – det er selvfølgelig taget til efterretning. Jeg takker selvfølgelig for ministerens åbning her, men jeg vil også gøre opmærksom på, at vi taler om et erhverv, som i den grad er under pres. Jeg er enig med ministeren i, at man i første omgang bør gå til egen bank. Hvad ligger sådan en driftskredit på i dag – 8-12 pct.? Lånene til de fiskere, som har lån i Fiskeribanken i dag, ligger vel på omkring 4 pct., så det er altså en væsentlig yderligere udgift at gå til eget institut.

Det, jeg havde håbet på at ministeren ville sige, var, at de fiskere, som har finansiering fra Fiskeribanken, måske kunne få forlænget deres lån. I dag er det således, at hvis man ikke betaler til tiden, kommer terminen oven i næste termin, så jeg havde håbet på, at ministeren havde åbnet op for, at man kunne forlænge lånet, indtil der igen blev mulighed for at tjene penge på det.

Jeg vil gerne lige fortælle ministeren, at afregningsprisen på torsk i dag faktisk er den samme som i 1980'erne, og det vil så sige en tredjedel af prisen i 2007. Hvor mange af os ville arbejde for samme løn, som man fik i 1980? Det er det, vi beder fiskerne om at gøre i øjeblikket. Derudover er det sådan, at hvis man er fisker på Bornholm, er kiloafregningen 2 kr. lavere, fordi der også er noget fragt. Det rammer fiskeriet, det rammer vores lokale slagteri og en masse andre erhverv.

Så mit spørgsmål skal være nu: Hvis ministeren tager initiativ til at sætte det her i gang, hvor lang tid vil der så gå, før de bornholmske fiskere kan få en mulighed for at få noget støtte, hjælp og opbakning fra ministeren?

Ministeren.

Nu var der mange spørgsmål og konstateringer i det her, men jeg vil sige det sådan, at jeg sætter gang i det her arbejde, og vi gør det hurtigst muligt, men jeg kan jo ikke garantere, at hver enkelt fisker efterfølgende får finansiering.

Altså, forretningen skal jo – hvilket jeg også håber at spørgeren er med på – være rentabel, også på sigt. Det gælder jo i forbindelse med den her type af projekter, at man kan komme i uforskyldte vanskeligheder som følge af den finansielle krise, som følge af, at det er naturen, man har med at gøre, og det kan være andre ting, og så kan det blive rettet op, men på sigt skal det jo være et frit erhverv, som også skal kunne bære sig selv.

Så det, jeg kan sørge for, er at tilvejebringe alle de til rådighed stående finansieringskilder sådan, at hvis der er en sund forretning, er der også kredit at få. Det er, hvad jeg kan bidrage med her. Jeg kan ikke med sikkerhed love, at folk får et lån.

Peter Juel Jensen.

Tak. Jeg vil gerne igen rose ministeren, og havde miljøministeren været lige så fremkommelig som erhvervs- og vækstministeren, havde bornholmske fiskere haft helt andre muligheder for at kunne beholde deres arbejdspladser. Jeg tager det også som et lille tegn på, at ministeren tager det her alvorligt og får mulighederne undersøgt.

Men indtil da – indtil vi kan få løst op for det her, indtil ministeren får undersøgt, hvad der er af muligheder, indtil man finder ud af, hvordan man kan være med til at understøtte den sunde del af erhvervet finansielt – vil ministeren da i regeringen, som jo er et kollektiv, tage op, om man skulle overveje at kompensere de bornholmske fiskere midlertidigt, som de gør i Sverige, således at man ikke lukker ned for nogle sunde arbejdspladser, fordi fiskerne på den korte bane har et likviditetsbehov, de ikke kan få opfyldt nogen steder?

Ministeren.

Altså, jeg har ikke indsigt nok i det til at vide, hvor stor problematikken er med de her sæler kontra kompensation og andet, så det vil jeg nødigt byde ind på. Jeg ved, at miljøministeren er optaget af, at der også skal være en fremtid for fiskeriet, herunder også bl.a. for Bornholms vedkommende er optaget af, at vi erhvervsmæssigt kigger på Bornholm med henblik på at udvikle hele fødevareerhvervet derovre. Det er i hvert fald der, regeringen ser muligheden for, at vi kan skabe en fremtidig vækst. Det indbefatter selvfølgelig også fiskeriet. Så der er ikke nogen modstrid mellem tingene her. Men jeg skal ikke gøre mig klog i forhold til kompensationsordninger inden for miljøområdet. Det er ikke mit gebet.

Peter Juel Jensen.

Tak. Jamen jeg syntes, jeg skulle prøve det, når en regering nu er et kollektiv. Det, som den ene minister ved, bør den anden minister jo også måske få mulighed for at få indsigt i. Det kunne jo være rart.

Men altså, jeg er rimelig positiv over for de tilkendegivelser, jeg har fået, og jeg ser frem til, at ministeren går ind og undersøger det her og ser, i hvilken grad man nu kan understøtte fødevareerhvervene på Bornholm.

Men jeg synes også, det er vigtigt, at ministeren tager med herfra, at det ikke kun er fiskeriet og landbruget, der er hæmmet af nogle høje transportpriser til og fra Bornholm. Det er hele erhvervslivet på Bornholm. Så det kan godt være, at regeringen begynder at undersøge, hvilke muligheder der er for at understøtte fødevareerhvervene på øen, men jeg vil gerne foreslå regeringen, at man tager hele det bornholmske erhvervsliv under et, for man er voldsomt plaget af nogle trafiktakster til og fra Bornholm, som der ikke er andre steder i landet. Og dermed bliver det dyrere at producere på Bornholm.

Ministeren.

Jeg skal tage opfordringen med mig, og jeg kan meddele, at jeg en gang for mange år siden, da jeg var menigt medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe, har været involveret i trafikforhandlinger om trafikken frem og tilbage til Bornholm, så jeg har et indgående kendskab til mange bornholmeres ønsker der og kan sagtens forstå, at der er nogle helt specielle behov. Det mener jeg nu nok at være klædt på til.

Men jeg synes, det optimistiske budskab herfra skal være, uagtet at det er en debat om fiskeri og andet, at jeg tror på, at hvis man lægger alle kræfterne sammen, kan man udvikle erhvervslivet på Bornholm. Det har man jo også vist derovre ved forskellige entreprenører, som er gået foran med at skabe nye produkter. Så det tror jeg er vejen frem.

Apropos trafik skulle jeg have haft et møde med Bornholms borgmester her forleden dag, men da var flyet desværre sneet inde, så det tager vi i næste uge.

Det næste spørgsmål er til skatteministeren stillet af hr. Troels Lund Poulsen.