Spm. nr. S 781

12) Til fødevareministeren af:

Erling Bonnesen (V) (medspørger: Anni Matthiesen (V) ) :

Er ministeren enig med statsministeren i, at landbruget er et presset erhverv, og at reguleringen samlet skal give erhvervsøkonomiske gevinster, og hvordan vil ministeren i bekræftende fald i praksis gennemføre det?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Er ministeren enig med statsministeren i, at landbruget er et presset erhverv, og at reguleringen samlet skal give erhvervsøkonomiske gevinster, og hvordan vil ministeren i bekræftende fald i praksis gennemføre det?

Fødevareministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan starte med at sige, at jeg altid er enig med statsministeren, også i det her tilfælde.

Landbruget er under pres. Vi taler om en sektor, der har en gæld på ca. 360 mia. kr., så det er klart, at det er en presset situation. For at nuancere debatten kan jeg dog sige, at der faktisk er rigtig mange bedrifter, hvor man heldigvis har sorte tal på bundlinjen, og landbruget som helhed bevæger sig da også i den rigtige retning. Hr. Erling Bonnesen kender sikkert tallene, men alligevel: I 2012 havde man et rekordoverskud på 10 mia. kr. – et overskud, som forventes at stige til omkring 13 mia. kr. i 2013 og 14 mia. kr. i 2014.

Med hensyn til regulering fremgår det af aftalen om finansloven for 2014, og her citerer jeg:

»I forlængelse af Natur- og Landbrugskommissionen er aftaleparterne enige om at arbejde aktivt for en mere målrettet miljøregulering af landbruget således, at indsatsen sker dér, hvor virkningen og omkostningseffektiviteten er størst. En ny regulering vil samlet skulle give erhvervsøkonomiske gevinster, være baseret på et solidt fagligt grundlag og fastholde et højt niveau for miljøbeskyttelse.«

Fremtidens regulering skal altså tage udgangspunkt i, hvor meget landmanden påvirker natur og miljø, og vi skal ikke regulere over en kam.

Omvendt er det selvfølgelig også klart, at vi jo stadig væk har vores miljømål, ligesom også den tidligere regering havde det, og dem skal vi naturligvis leve op til. Tak.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Det synes jeg var godt, og det er vældig fint, at vi får slået fast, hvad perspektiverne er og sat rammerne som grundlag for de videre drøftelser om det.

Hvad angår lige præcis de erhvervsøkonomiske gevinster, så er det jo helt nødvendigt at få frem, og derfor var det også godt, at statsministeren fik det bekræftet her i salen kort før jul. For vi ved alle sammen, som ministeren også er inde på i sit svar, at det går op og ned, men især er der meget, der desværre er gået den forkerte vej de senere år.

Så for at kunne give erhvervet nogle rammer, så man kan investere i en fremtidig øget råvareproduktion, så fødevarevirksomhederne kan få noget at arbejde med og få sendt noget ud i landet, er det jo helt essentielt, at de ting, vi foretager os, de beslutninger, vi træffer herinde i Folketinget nu, kommer til at give erhvervsøkonomiske gevinster.

Der skal kort og godt ligesom være et plus på bundlinjen, selvfølgelig under hensyntagen til at der skal være rent vand i hanerne, altså at vi skal passe på miljøet, og de gode ting, vi gør, når det gælder påpasseligheden, om man så må sige, i forhold til omgivelserne, er vi ikke uenige om. Derfor er det også godt, at vi med afklaringen af de her spørgsmål får et fokus på det, og at vi sådan lige kunne bekræfte hinanden i det. For det vil være rart at få på plads, at de beslutninger, vi tager her, skal betyde et plus på bundlinjen, når der måles på erhvervsøkonomiske gevinster. Kunne vi få det slået helt fast? Det synes jeg kunne være rigtig godt.

Ministeren.

Jeg er ikke sikker på, om jeg helt forstår hr. Erling Bonnesens opfølgende spørgsmål. Hvis jeg blev bedt om at gentage, hvad jeg lige har sagt, kan jeg godt gøre det. Var det dét, hr. Erling Bonnesen mente?

Det er klart, at hvis vi laver målrettet miljøregulering til sammenligning med ikkemålrettet miljøregulering, er der selvfølgelig en grund til, at vi laver den målrettede miljøregulering, nemlig at den er bedre end den ikkemålrettede miljøregulering.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak. Nu levner tiden ikke plads til en masse debat om det lige nu, men det er jo så værd lige at tjekke de lovforslag, som vi har i gang nu, og jeg vil ikke rulle hele debatten om dem op under det her spørgsmål, men vi havde et lovforslag på dagsordenen i går, som jo også, om jeg så må sige, har belastende økonomiske virkninger på bundlinjen, altså L 88, som jo pålægger erhvervet en række omkostninger, og det er det, som jeg siger vi lige skal have in mente, når vi får en opfølgning på det. Nu er vi ikke færdige med behandlingen af lovforslaget her i salen, så jeg vil da håbe, at vi lige kan få en ekstra vending på det.

Ministeren har jo også selv været ude med en melding i forbindelse med sine tiltrædelsesinterviews om, at når man pålægger erhvervet nogle omkostninger og byrder, skal der nogle lettelser til et andet sted, og det var så det, jeg prøvede at bringe ind i debatten nu. Men forhåbentlig kan vi få det fulgt op efterfølgende, så der også kan komme nogle lettelser, som kan imødegå de belastninger, der ligger i det lovforslag.

Ministeren.

Al respekt for det, men nu blander hr. Erling Bonnesen jo tingene sammen. Det spørgsmål, som bliver stillet, og som jeg svarede på, handler om målrettet miljøregulering. Det svarede jeg på. Nu går spørgeren så ind og taler om målsætninger. Selvfølgelig er det da sådan, at vi her i landet godt kan have mere ambitiøse målsætninger, end man har i andre lande; man kan også godt i morgen have en mere ambitiøs målsætning, end vi har i dag, og det har hr. Erling Bonnesens eget parti vel også en gang imellem. Så det er, med al respekt, to helt forskellige ting.

Så er det fru Anni Matthiesen som medspørger.

Tak. Jeg ville egentlig gerne, hvis det var muligt her i dag, sådan få lidt styr på, om man ikke også nogle gange tænker på tværs i regeringen. Altså, jeg tænker lidt på, om man ikke nogle gange er nødt til at kigge på, om det ene lovforslag, hvori man på den ene side måske sætter nogle miljømål, kan risikere på den anden side at påvirke landmandens bundlinje negativt.

Der tænker jeg på, at man jo så samtidig siger, at det er vigtigt, at vi skaber vækst, også inden for fødevarebranchen. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens holdning til, om man ikke nogle gange kan være nødt til at kigge på det på tværs og sige: Det duer ikke, at vi skruer op for miljømålene uden også at skele til, hvordan det så påvirker landmandens egen bundlinje.

Ministeren.

Fru Anni Matthiesen spørger, om vi tænker på tværs. Ja, det kan jeg forsikre om at vi gør. Som det vil være fru Anni Matthiesen bekendt, har vi lige fremlagt en vækstplan for fødevarer. Det var tre ministre, herunder mig selv, der fremlagde den. Det var erhvervs- og vækstministeren, miljøministeren og mig selv som fødevareminister. Og det er et meget, meget godt eksempel på, at vi ikke bare taler sammen, men vi arbejder også meget tæt sammen, fordi vi naturligvis anerkender, at tingene er komplekse og viklet ind i hinanden.

Miljølovgivningen har effekter på konkurrencedygtighed, men jo ikke kun negative, som det ligesom ligger implicit i spørgerens måde at fremstille tingene på. Der er også mange eksempler på, at lovgivning, som umiddelbart kan betragtes som restriktiv, faktisk fører til bedre konkurrenceevne. Et rigtig godt eksempel på det er fødevaresikkerhedsspørgsmålet, hvor vi jo har ret restriktive regler og krav i Danmark, som isoleret betragtet kan siges at være dårlige for erhvervet, for det koster jo penge at gennemføre det, men som samlet set selvfølgelig er en fordel, fordi det er det, der gør, at vi har åbnet markeder i f.eks. Asien, hvor vi ellers ikke kunne have solgt vores produkter.

Fru Anni Matthiesen.

Det er jeg egentlig også enig med ministeren i, nemlig at der selvfølgelig også på den måde kan være positive ting og fordele ved miljølove, som også positivt gør, at bundlinjen hos landmanden måske bliver bedre. Men man kan sige, at i den situation, som mange landmænd er i lige her og nu, hvor de er presset økonomisk, og hvor rigtig mange har gæld, har ministeren da ikke også måske en lidt øget forpligtelse til at skele til, om så de lovforslag, man fremsætter i Folketingssalen, ikke trækker tæppet væk under rigtig mange landmænd – for mange landmænd kan måske risikere ikke at kunne levere f.eks. slagtesvin til slagterierne efterfølgende?

Ministeren.

Fru Anni Matthiesen spørger, om vi har en øget forpligtelse. Det kan jo nemt blive noget ordkløveri, for jeg mener, at vi altid har en forpligtelse. Men det er selvfølgelig klart, at der i en situation, hvor erhvervet og branchen er presset, er god basis for at beskæftige sig med måske nogle ting, som tidligere har været hellige køer bl.a. for spørgerens parti. Det er jo faktisk præcis det, vi gør med vækstplanen for fødevareerhvervet. Det er en vækstplan, som meget prominente repræsentanter fra erhvervet selv – Søren Gade, Peder Tuborgh og andre – har sagt kan skabe rigtig mange jobs, helt op til 25.000 nye jobs i sektoren. Så joh, det tager vi bestemt seriøst, og joh, det er præcis det, der er baggrunden for, at vi har fremlagt den her meget ambitiøse plan.

Så er det hr. Erling Bonnesen til afslutning.

Det er jo interessant, at også statsministeren var inde på at se på det samlet. Det var også det, der var mit udgang, så det vil jeg vende tilbage til det under afslutningen. Statsministeren brugte netop udtrykket, at det er et samlet landbrugserhverv, der er presset, og så er det klart, at man også er nødt til at se på det samlet i forbindelse med lovgivningen. Men når man så diskuterer miljølovgivningen, er det klart, at man selvfølgelig skal se på det, og når man diskuterer andre ting, skal man selvfølgelig konkret se på dem. Man kan jo ikke diskutere det hele på en gang.

Man er nødt til at have det perspektiv, som bringes i fokus her til sidst, at det så skal ende med på bundlinjen samlet at give erhvervsøkonomiske gevinster. Det er sådan set det, der er det centrale i det. Det er derfor, jeg også bragte det i spil, at vi har et lovforslag, der isoleret set giver nogle belastninger. Hvad er det så ministeren i anden sammenhæng kunne have af overvejelser om at komme med af lettelser, sådan at vi netop får det her med, at det samlet er i balance, som ministeren selv har udtrykt det, og sådan at det jo passer med det, statsministeren har sagt, altså at det giver erhvervsøkonomiske gevinster?

Så det er sådan set ikke at blande det sammen. Det er at se det samlet.

Fødevareministeren.

Jeg er meget enig i, at vi skal se det samlet. En ting, som jeg med al respekt måske mener spørgeren glemmer, er, at når De hele tiden nævner erhvervsøkonomiske gevinster, glemmer De den anden halvdel af den sætning i finanslovsaftalen, som Deres eget parti altså også støttede, og som går sådan: ...og fastholde et højt niveau for miljøbeskyttelse. Det er jo altså også vigtigt. Tingene skal gå på to ben. Det håber jeg vi er enige om.

Så spørger De om, hvad vi ellers kunne tænke os. Jamen nu håber jeg da, at De vil være med til det her. Okay, man må ikke sige De. Jeg håber, at hr. Erling Bonnesens parti vil være med til rent faktisk at gennemføre mange af de initiativer, vi har heri. Og alt efter hvor mange af de initiativer, der bliver gennemført, må vi jo se på bagefter, hvor mange ekstra initiativer der er behov for.

Spørgsmålet er sluttet.

Der er endnu et spørgsmål til fødevareministeren fra hr. Erling Bonnesen.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)