Spm. nr. S 570

7) Til social-, børne- og integrationsministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V) (medspørger: Jakob Engel-Schmidt (V) ) :

Er ministeren enig med SF's landsledelsesmedlem Kristen Touborg i, at der er brug for et nyt regeringsgrundlag?

Spm. nr. S 570

7) Til social-, børne- og integrationsministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V) (medspørger: Jakob Engel-Schmidt (V) ) :

Er ministeren enig med SF's landsledelsesmedlem Kristen Touborg i, at der er brug for et nyt regeringsgrundlag?

Værsgo.

Tak for det, og det lyder: Er ministeren enig med SF's landsledelsesmedlem Kristen Touborg i, at der er brug for et nyt regeringsgrundlag?

Ministeren.

Jeg vil meget gerne understrege, at vi i regeringen har et rigtig stærkt regeringsgrundlag, og det er ikke udtømt endnu. Vi har været i gang i 2 år, og der ligger stadig væk vigtige opgaver foran os. Det, der jo stadig væk udestår, og som jeg glæder mig til at vi skal have fat i, er hele beskæftigelsesområdet – bare som et eksempel. Så det, der er vigtigt at bemærke ved den her lejlighed, er, at regeringens politik jo ikke alene begrænser sig til regeringsgrundlaget.

Der kommer hele tiden initiativer, og det står jo ikke i regeringsgrundlaget, at der skal være et varigt løft af ældreplejen med 1 mia. kr. – det var noget af det, vi drøftede i forrige spørgsmål. Men nu er det alligevel lykkedes – heldigvis også med billigelse fra Venstre, som alligevel går på kompromis med en mærkesag om nulvækst – at få sat fokus på ældreplejen med et løft på 1 mia. kr. Så ja, vi har stadig væk et regeringsgrundlag, der er stadig væk områder, der skal gøres mere ved, og vi tager selvfølgelig også hele tiden nye opgaver ind.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Kompromisets kunst har vi ingen problemer med i Venstre, for vi synes faktisk, at det var bedre for Danmark, at Venstre og Konservative indgik en finanslovsaftale, hvor vi fik indrømmelser på noget, som regeringen tidligere havde afvist, end hvis vi havde kastet regeringen i armene på Enhedslisten. Det havde været skidt for Danmark. Og jo, vi får det ikke præcis, som vi vil have det – sådan er det sjældent, når man laver aftaler.

Grunden til, at jeg spørger om det med regeringsgrundlaget, er selvfølgelig også – ud over at der har været SF'ere, der har ytret ønske om, at der skulle noget nyt på bordet – at ministeren tidligere har sagt, at hun vil udfordre regeringsgrundlaget. Jamen hvad er det så, ministeren mener er blevet udfordret? Hvad er det for nogle tiltag, der er sat i søen, som er på kanten af regeringsgrundlaget? Og nu ikke noget med at sige, at man har droppet øremærket barsel og droppet tilskuddet, hvis fædre holdt barsel, og alle de mellemregninger, der har været, hvor man har sagt et og gjort noget andet.

Men hvor er det, hvis ikke regeringsgrundlaget er udtømt – som der jo så i hvert fald er en bred opfattelse i SF af at det er – at SF har udfordret regeringsgrundlaget, og hvad er det for få punkter, som ministeren mener fortsat skal diskuteres, og som SF vil udfordre regeringsgrundlaget på fremadrettet? For man kan i hvert fald sige, at det er lykkedes at udfordre den melding, som den tidligere formand for SF kom med i forhold til vækstambitionerne, nemlig at de var mindst 0,8 pct. i det offentlige forbrug. Men uden at skulle tage munden for fuld om min indsigt i SF's politik tror jeg, at det har været i modsat retning i forhold til det, som var SF's ønske, nemlig at det offentlige forbrug skulle være endnu større. Det har man så mindsket.

Så hvor er det konkret, at man kan se, at SF har udfordret regeringsgrundlaget, og hvilke ting er det, som ministeren mener fortsat mangler at blive implementeret i regeringsgrundlaget, man vil udfordre?

Ministeren.

I forhold til regeringsgrundlaget vil jeg gerne gentage, at vi har et rigtig stærkt regeringsgrundlag. Det har vi arbejdet med i 2 år, og der er sådan set også stadig væk områder i regeringsgrundlaget, som vi skal arbejde med. Jeg nævnte beskæftigelsesområdet, det glæder jeg mig til at vi tager fat på.

Noget af det, der ikke stod i regeringsgrundlaget, var jo bl.a. det om dagpenge. Det, som har været vores holdning og også SF's holdning hele tiden, har været, at den reform af dagpenge, der skete, skete for hurtigt og for brat, og den havde simpelt hen for mange negative konsekvenser for de mennesker, som det gik ud over. Det lykkedes faktisk at få lavet en aftale om det, som – hvad skal jeg sige? – strakte forløbet lidt længere, og det er jeg meget godt tilfreds med.

Et andet eksempel, som regeringen står bag, og heldigvis også i aftale med andre, er jo vores togfond som en del af hele vores interesse i både at gøre noget ved det grønne, gøre noget ved væksten og gøre noget ved den kollektive trafik. Der er det nu lykkedes med penge fra nordsøolien at få skabt en togfond, som nu faktisk gør, at vi kan binde Danmark sammen. Det synes jeg også er et godt eksempel på en meget visionær måde at drive politik på.

Hr. Torsten Schack Pedersen

Et af de steder, hvor der jo allerede har været diskussion om den aftale, vi har lavet om finansloven, har været vedrørende den fremtidige regulering og de tiltag, der gælder vores fødevarebranche, vores fødevareerhverv. Der står der klart i finanslovsaftalen, at den kommende regulering altid skal have et sigte mod, at der bliver en erhvervsøkonomisk gevinst.

Man kan sige, at der udfordrede miljøministeren i hvert fald forståelsen af den finanslovsaftale, for hun sagde: Det var nok skrevet lidt hurtigt. Og vi kunne jo forstå på statsministeren i går, at det, der stod, var gældende.

Derfor vil jeg jo så bare vide, om det forsøg af miljøministeren var et udtryk for, at man fra SF's side forsøgte ikke at udfordre regeringsgrundlaget, men den finanslovsaftale, man selv har indgået, eller om det var en fortalelse fra miljøministerens side.

Ministeren.

Jeg vil stadig væk lige henholde mig til, at de spørgsmål, jeg svarer på her, svarer jeg på som social-, børne- og integrationsminister. Det er i den egenskab, jeg også er kaldt til drøftelse her i salen. Og det, som jeg er optaget af, og som det her spørgsmål også lægger op til, er tilgangen til vores regeringsgrundlag.

Det er jo dejligt, at Venstre også har stor interesse i det. Jeg vil stadig væk vurdere, at det er et stærkt regeringsgrundlag, vi har. Det er lykkedes at få sat fokus på miljø – miljøministeren blev lige nævnt – og også på sundhedsdagsordenen er der sat stort fokus. Det er lykkedes inden for det sociale område, hvor vi nu også har lanceret de sociale 2020-mål – de stod heller ikke i regeringsgrundlaget. Det er sådan set også nogle rigtig gode initiativer. Og så endelig er der det, jeg nævnte, om togfonden.

Så alt i alt har vi skabt et regeringsgrundlag, som både giver en retning, men som også giver muligheder for, at man i forhold til de udfordringer og problematikker, der rejses i samfundet, hele tiden kan være med til at skubbe Danmark fremad. Og det er vores ambition: hele tiden at skubbe Danmark fremad.

Så er det hr. Jakob Engel-Schmidt som medspørger.

Tak for det, formand. Jeg kan godt blive lidt bekymret for ministerens politiske radius. Det er jo ikke første gang, ministeren anfører i et svar til medlemmer af Folketinget, at hun altså udtaler sig som social-, børne- og integrationsminister. Jeg vil bare minde ministeren om, at hun jo er formand for et regeringsbærende parti, en af de afgørende personer, der definerer dette lands politik, og derfor er det jo en smule skuffende, at min kollega, hr. Torsten Schack Pedersen, ikke kan få svar på, hvad det er, regeringsgrundlaget indeholder af essentielle elementer, som vi skal arbejde på i de kommende år, ud over at ministeren har nævnt beskæftigelsesindsatsen en enkelt gang.

Kan vi nu ikke blive gjort lidt klogere på, hvad der skal bære det politiske arbejde det kommende halvandet år, indtil vi når et folketingsvalg? Er det andet end beskæftigelsespolitikken? Jeg er jo en relativt ung mand, der kun netop er blevet 30 år og derfor kan huske, dengang jeg på Handelshøjskolen blev udsat for begrebet en eksplorativ proces, og det er jo en eksplorativ proces, at vi gang på gang er nødt til at spørge ministeren om konkrete politiske initiativer.

Jeg har jo den holdning, at når man er valgt til at være minister og partiformand, skal man da bruge den politiske indflydelse til noget. Hvad vil ministeren bruge indflydelsen til i regeringsgrundlaget? Jeg vil gerne have konkrete svar, tak.

Ministeren.

Jeg henholder mig sådan set bare til, at der er rige muligheder for at komme til at tale med mig som SF's formand, men nu, når jeg står her i vores onsdagsspørgetid, er det, fordi jeg er indkaldt som social-, børne- og integrationsminister, og så tænker jeg, at det sådan set er meget godt, at vi lige kender rammerne for de drøftelser, vi har.

Det, som der bliver spurgt til her, drejer sig om regeringsgrundlaget, og det oprindelige spørgsmål var, om det er opfyldt, eller om vi skal have et nyt. Jeg må stadig væk sige, at vi har et rigtig stærkt regeringsgrundlag, som jeg står fuldt og helt bag, men selvfølgelig skal vi være ambitiøse. Det er vi bl.a. på psykiatridagsordenen. Det er blevet gennemført, at psykiatrien faktisk nu er lige så højt rangeret og får lige så stor opmærksomhed som somatiske sygdomme; det synes jeg er meget væsentligt. Vi har med hensyn til den offentlige trafik fået vedtaget, at der kommer en timeplan på togdriften, så Danmark hænger bedre sammen. Vi har de sociale 2020-mål – ni vigtige mål, som faktisk kan være med til at gøre en afgørende forskel for nogle af de mennesker, der er allermest udsatte her i landet. Det synes jeg er væsentlige elementer, som også godt kunne påkalde sig lidt politisk opmærksomhed.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Jamen nu er det jo ikke min opgave at sørge for, at ministerens resultater får den fornødne politiske opmærksomhed; det er jeg sikker på at ministeren klarer fuldstændig selv – og i øvrigt ganske udmærket. Men det er jo en lille smule tragisk, at ministeren, når jeg spørger ind til, hvad det er, man vil arbejde på i fremtiden, så opremser en lang række resultater, som man allerede har opnået. Skal jeg opfatte svaret sådan, at ministeren er løbet tør for gode ideer og fremtidige initiativer?

Ministeren.

Nej, det synes jeg da bestemt ikke. Det er jo lige præcis en anledning for mig til at stå her onsdag efter onsdag og fortælle om de faktisk rigtig gode resultater, som regeringen har opnået. Det, som vi har sat af sociale 2020-mål, er jo endnu ikke udfoldet. Vi har sat dem her i efteråret, og nu kan man sige, at der skal en proces i gang. Det vigtige for mig er de mennesker, som er allermest udsatte herhjemme – det kan være børn og unge, som har været i en anbringelse, det kan være narkomaner, som er i risiko for at dø i forbindelse med at tage et fix – det er nogle af de initiativer, bl.a. også hele hjemløseområdet, som jeg da heldigvis også har registreret at der er nogle fra Venstre der er ganske optaget af; det er nogle af de allermest udsatte mennesker, vi har. Og jeg glæder mig til, at vi får det omsat til virkelighed, og det er noget af det, vi skal arbejde med politisk, også fremadrettet.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen for at afslutte.

Tak for de forsøg på et svar. Altså, det, jeg synes der står tilbage, er, at der er en diskussion om, hvorvidt regeringen har nok at byde på. I ministerens eget parti mener man, at man nu er i mål, nu skal der nyt til, og ministeren mener, at der stadig væk er nye gode initiativer, der kan lanceres. Men mener ministeren ikke, at det kunne være hjælpsomt, også i forhold til Folketingets arbejde, at regeringen linede op og sagde: Det er fint, nu har vi nået det her; for de kommende 2 år vil vi gøre det her? Det ville jo også være en anledning til, at ministeren så kunne promovere sit eget partis politik og leve op til løftet om at udfordre et regeringsgrundlag, hvis der kom et nyt regeringsgrundlag, hvor de kommende 2 års arbejde blev pakket ud.

Ministeren.

Jo, men jeg vil da gerne kvittere for hr. Torsten Schack Pedersens bekymring for, om regeringen har nok at arbejde med; jeg kan berolige hr. Torsten Schack Pedersen med, at vi har rigtig meget at arbejde med fremadrettet. Bl.a. vil jeg gerne vende tilbage til noget: Vi har i fællesskab lige afsat 1 mia. kr. til ældreområdet. Vi har haft en hjemmehjælpskommission, som har siddet og arbejdet, og vi har i Folketinget været enige om, meget bredt, at vi nu skal have hjemmehjælpskommissionens anbefalinger til at virke ude i virkeligheden. Det er jo noget af det arbejde, som jeg nu skal have fat i på mit eget område, og jeg har i går også inviteret alle parter til en fælles drøftelse af, hvordan vi kommer videre med det. Det vigtige for mig er, at vi får hævet kvaliteten, også inden for hele den offentlige sektor, sådan at vi i forhold til de borgere, vi har, som har allermest brug for hjælp – om det er ældre, det er narkomaner, det er børn og unge i anbringelse, det er kvinder, der er udsat for vold – fastholder den dagsorden, og at vi effektivt går ind og får fundet nogle løsninger.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til social-, børne- og integrationsministeren er af hr. Jakob Engel-Schmidt.