Kompromisets kunst har vi ingen problemer med i Venstre, for vi synes faktisk, at det var bedre for Danmark, at Venstre og Konservative indgik en finanslovsaftale, hvor vi fik indrømmelser på noget, som regeringen tidligere havde afvist, end hvis vi havde kastet regeringen i armene på Enhedslisten.
Det havde været skidt for Danmark.
Og jo, vi får det ikke præcis, som vi vil have det – sådan er det sjældent, når man laver aftaler.
Grunden til, at jeg spørger om det med regeringsgrundlaget, er selvfølgelig også – ud over at der har været SF'ere, der har ytret ønske om, at der skulle noget nyt på bordet – at ministeren tidligere har sagt, at hun vil udfordre regeringsgrundlaget.
Jamen hvad er det så, ministeren mener er blevet udfordret?
Hvad er det for nogle tiltag, der er sat i søen, som er på kanten af regeringsgrundlaget?
Og nu ikke noget med at sige, at man har droppet øremærket barsel og droppet tilskuddet, hvis fædre holdt barsel, og alle de mellemregninger, der har været, hvor man har sagt et og gjort noget andet.
Men hvor er det, hvis ikke regeringsgrundlaget er udtømt – som der jo så i hvert fald er en bred opfattelse i SF af at det er – at SF har udfordret regeringsgrundlaget, og hvad er det for få punkter, som ministeren mener fortsat skal diskuteres, og som SF vil udfordre regeringsgrundlaget på fremadrettet?
For man kan i hvert fald sige, at det er lykkedes at udfordre den melding, som den tidligere formand for SF kom med i forhold til vækstambitionerne, nemlig at de var mindst 0,8 pct.
i det offentlige forbrug.
Men uden at skulle tage munden for fuld om min indsigt i SF's politik tror jeg, at det har været i modsat retning i forhold til det, som var SF's ønske, nemlig at det offentlige forbrug skulle være endnu større.
Det har man så mindsket.
Så hvor er det konkret, at man kan se, at SF har udfordret regeringsgrundlaget, og hvilke ting er det, som ministeren mener fortsat mangler at blive implementeret i regeringsgrundlaget, man vil udfordre?