Jeg skal sige, at hvis der er misforståelser, er det svært for mig at sige, om de er opstået ude i LAG'en, eller om de er opstået i NaturErhvervsstyrelsen.
Men jeg ved, at vi er enige om rammerne imellem NaturErhvervsstyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Det er sådan den ene del af det.
Så skal man være klar over, at de såkaldte EU-midler, altså V-midlerne, også tildeles.
Jeg ved, at det bliver lidt indforstået for udenforstående at kigge på, men man har kunnet supplere projekter under landdistriktspuljen og under områdefornyelsesindsatsen i mit ministerium.
Så er der Fødevareministeriet, og det er fødevareministeren, der har ansvaret for de supplerende EU-midler, der kan bevilges i de såkaldte V-sager, og fødevareministeren har oplyst, at inden for landdistriktsprogrammet er der fundet et økonomisk råderum, som vil kunne forventes at finansiere de resterende V-sager, der er ansøgt om.
Det er en helt ny oplysning, som man har givet fra Fødevareministeriet til det her spørgsmål i dag.
NaturErhvervsstyrelsen vil derfor genoptage tilsagnsgivningen til de her sager efter årsskiftet, så der er håb om, at nogle af dem, der har budgetteret med V-sager, kan få dem ind.
Men jeg vil bare sige, at det med V-sagerne ikke er mit ansvar.
Det ligger i Fødevareministeriet, og det er en ordning og en aftale, som blev lavet under den tidligere regering med Dansk Folkeparti.