Spm. nr. S 383

5) Til social-, børne- og integrationsministeren af:

Jakob Engel-Schmidt (V) ) :

Har ministeren forståelse for, hvis borgere og frivillige organisationer finder det mærkeligt, at ministeren forud for ansøgningsfristens udløb lover det fulde beløb fra en pulje til et bestemt projekt, projektet »Stemmer på kanten«, der end ikke har søgt om støtte?

Værsgo at komme nærmere.

Tak for det.

Har social-, børne- og integrationsministeren forståelse for, hvis borgere og andre frivillige organisationer finder det mærkeligt, at ministeren forud for en ansøgningsfrists udløb lover det fulde beløb fra en given pulje til et bestemt projekt, der endnu ikke har ansøgt den her pulje?

Ministeren.

Jeg har stor forståelse for, hvis der er organisationer eller andre, som havde tænkt sig at søge om støtte fra puljen til fremme for socialt udsatte borgeres valgdeltagelse, som er blevet forvirret over tilkendegivelsen fra mig om støtte til projektet »Stemmer på kanten«. Som jeg har sagt, beroede min tilkendegivelse på en fejl. Det kan jeg kun beklage, og det har jeg gjort offentligt op til flere gange.

Jeg sagde, som jeg gjorde, til Lisbeth Zornig Andersen, fordi jeg fik blandet puljen og kampagnen sammen på en sådan måde, at jeg havde fået forståelsen af, at der var 1 mio. kr. til »Stemmer på kanten«, og det var ikke tilfældet. Det er min fejl.

Min tilkendegivelse over for Lisbeth Zornig Andersen og den generelle interesse fra andre organisationers side i at ville gøre en ekstra indsats for at fremme socialt udsatte borgeres valgdeltagelse var medvirkende til, at jeg den 5. september 2013 hævede det beløb, som organisationerne kunne få del i, fra 1 mio. kr. til 2 mio. kr. Som det også har været fremme, henvendte enkelte organisationer sig til ministeriet efterfølgende med behov for en afklaring af, hvorvidt der fortsat var midler for andre organisationer at søge, og det var der, og den besked også blevet videregivet i forbindelse med henvendelserne.

Jeg medgiver gerne også i dag, at det bestemt ikke har været nogen køn proces, og når det er sagt, er midlerne heldigvis gået til at støtte initiativer, som skaber debat mellem dem, som faktisk udgør gruppen af de mest socialt udsatte borgere, og de lokalpolitikere, som de næste 4 år skal være med til at forbedre forholdene for hjemløse, for mennesker med stof- eller alkoholmisbrug, mennesker med alvorlige sindslidelser og mennesker med andre svære sociale problemer. Det er jeg rigtig glad for.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Jeg vil gerne kvittere for, at ministeren jo nærmest lægger sig fladt ned og beklager processen. Men jeg er lidt interesseret i, hvad ministeren egentlig tænkte der den 29. august. Der findes jo et fantastisk videoklip, som er blevet vist både på DR 2 og af Politiken den 6. november, hvor man kan se ministeren glad og sommerlig gå over til Lisbeth Zornig Andersen, give hende en krammer og sige: Pengene er dine.

Her tænker jeg: Er ministeren på det her tidspunkt bevidst om, at Lisbeth Zornig Andersen altså ikke har søgt de her offentlige penge, før hun uddeler dem, eller er det sådan et monumentalt mentalt koks, ministeren er ude for, da de her penge bliver uddelt – altså sådan lidt i et spur of the moment, vil nogle måske sige?

Ministeren.

Jeg kan svare ganske kort på det, som jeg også har gjort tidligere: Ja, det er rigtigt, jeg lægger mig fuldstændig fladt ned. Det er ikke nogen skøn proces, og som jeg nævnte indledningsvis, fik jeg blandet kampagne og den her pulje sammen. Det er min fejl, det er en misforståelse fra min side, og det var også det, der lå til grund for, at jeg agerede, som jeg gjorde. Det har jeg beklaget, og jeg vil gerne gøre det igen, og jeg vil også gerne gøre det, når hr. Jakob Engel-Schmidt stiller næste spørgsmål.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Det vil jeg igen gerne kvittere for. Dog vil jeg spørge, hvornår ministeren blev opmærksom på, at man egentlig har lovet penge uden ansøgning, og før fristen blev overskredet. Retter ministeren henvendelse til Lisbeth Zornig Andersens »Stemmer på kanten« og gør opmærksom på, at der er sket en fejltagelse, eller hvordan er processen?

Ministeren.

Jeg kan gøre opmærksom på i forhold til processen, at Lisbeth Zornig Andersen efterfølgende har ansøgt på fuldstændig lige vilkår, og hendes ansøgning er blevet vurderet på de samme vilkår, som de øvrige ansøgninger er blevet vurderet. Jeg vil stadig væk gerne fastholde, at vi forhåbentlig er enige om, at det her er gået til en god mulighed for de mennesker, som er de allermest udsatte, og hvor vi jo desværre kunne se ved sidste valg, at kun en tredjedel af disse udsatte faktisk afgav deres stemme. Så min ambition har været, at flest muligt skal afgive deres stemme, og det er også det, jeg håber vil ske med de her kampagner.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Tak for det. Jeg synes, at »Stemmer på kanten« både er et vigtigt og et sympatisk projekt. Deri tror jeg at ministeren og jeg er enige. Al offentlig politik handler jo om at prioritere statens midler og skatteborgernes penge. Jeg opfatter det måske som lidt uheldigt, at man bruger 1 mio. kr. på at tage socialt udsatte i hånden fra kanten, følge dem ind i stemmeboksen, lade dem stemme, og derefter tage dem i hånden og følge dem tilbage på kanten i stedet for bruge pengene på at bekæmpe de sociale afhængighedsproblemer og andre problemer, som disse mennesker rent faktisk har. Hvis ministeren kan følge mig i, at vores budget er begrænset, vil ministeren så prioritere stemmedeltagelse højere end at bekæmpe sociale problemer?

Ministeren.

Jamen for mig er det her ikke et spørgsmål om enten-eller. Det er vigtigt for mig, at mennesker, som er på kanten, de mest socialt udsatte, også bruger deres stemme i de demokratiske processer. Jeg synes også, at det er et samfundsansvar, at de er med. Det er jo ikke kun i den her situation, kan man sige, op til et valg, at de gerne reelt skal opleve sig inddraget, det skal de også, når vi snakker politikudvikling på socialområdet. Jeg mener rent faktisk, at det er vigtigt at afgive sin stemme til valg, hvor man som f.eks. nu til kommunal- og regionsrådsvalget jo lige præcis skal stemme om, hvem det er, der skal sidde og have ansvaret for og indflydelsen på de vilkår, der skal være gældende for de mennesker, som er mest udsatte. Derfor er det et rigtig vigtigt valg. Og ja, det synes jeg er en samfundsopgave, og jeg håber også, at inddragelsen vil betyde, at de her mennesker får større indflydelse på deres eget liv.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er også til social-, børne- og integrationsministeren fra hr. Jakob Engel-Schmidt.