Spm. nr. S 365

15) Til beskæftigelsesministeren af:

Bent Bøgsted (DF) ) :

Mener ministeren, at kommunerne bruger ressourceforløbet, der er aftalt i reformen af førtidspension og fleksjob, på den måde, det var tiltænkt?

Spørgeren.

Tak, formand. Mener ministeren, at kommunerne bruger ressourceforløbet, der er aftalt i reformen af førtidspension og fleksjob, på den måde, det var tiltænkt?

Ministeren.

Lad mig starte med at knytte et par ord til den reform, der er blevet lavet. Og tak til spørgeren for at bringe diskussionen op i Folketingssalen. Hele ideen med reformen er jo, at vi i stedet for at tildele helt unge mennesker førtidspension i de tilfælde, hvor man med den rigtige indsats kan give den unge et bedre fundament at stå på og måske ad åre en uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet, skal investere den tid og de kræfter, der skal til, for at nogle af vores psykisk sårbare unge kan få lov til at gå i gang med uddannelse og få et liv med arbejde og selvforsørgelse.

Forudsætningen for, at det kan lykkes, er selvfølgelig, at kommunerne tilvejebringer det nødvendige antal ressourceforløb, at pengene bliver brugt på området, at alle tager ansvar, for at reformen kommer til at virke.

Når spørgeren stiller spørgsmålet, som spørgeren gør, vil mit korte svar være, at vi endnu bestemt ikke er i mål, når man ser på antallet af ressourceforløb. Det er en stor reform, det kræver megen implementering, det er en helt anden måde at tænke og arbejde på, så det er alt for tidligt at fælde dom i sagen, men det siger sig selv, at forudsætningen for, at den her reform kommer til at virke godt, er, at vi over hele landet ser, at kommunerne igangsætter det nødvendige antal ressourceforløb, sådan at vi investerer i de unge i stedet for at tildele dem førtidspension.

Spørgeren.

Tak. Som jeg tolker det her, siger ministeren egentlig, at det kun er dem, der er psykisk sårbare, der kan komme ind i ressourceforløbet, for når man ser på det ude i kommunerne, kan der være mange årsager til, at folk har behov for at komme ind i et ressourceforløb. Når man læser teksten, ser man, at folk skal være tilknyttet et rehabiliteringsteam med læger, diverse sagsbehandlere, og hvad der nu er. Det betyder jo også, at man i den forbindelse skal se på – sådan tolker jeg det, det kan godt være, at ministeren siger noget andet – hvis en person skal ind i et ressourceforløb, om der kun er psykiske årsager til det, eller om der kan være andre ting, der gør, at folk har behov for et ressourceforløb. Det kan være, hvis man har en sygdom af en eller anden art, er kommet til skade på en eller anden måde, der gør, at man ikke kan være på arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det rart at vide, om de også har mulighed for at komme ind i et ressourceforløb, og om det er forkert, hvis kommunerne siger, at hvis en person har fået en skade på arbejdsmarkedet, kan vedkommende ikke komme i et ressourceforløb.

Vi forholder os til, at det måske er andre ting, og i den forbindelse er det selvfølgelig også rart at vide, om det kun er nye tilfælde af personer, der har fået en sygdom, der kan komme ind, mens dem, der allerede har et eller andet, ikke kan komme ind i et ressourceforløb. Jeg har ½ minut tilbage, vil jeg sige til ministeren. I den forbindelse er det også rart at vide noget om den ydelse, der skal gives. Der står, at den ikke er ægtefælleafhængig. Det vil sige, at den heller ikke er omfattet af den gensidige forsørgerpligt. Og den er heller ikke formueafhængig.

Der har jeg så også et spørgsmål. Mener ministeren, at det er korrekt, at en person, der har modtaget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, skal modregnes i det beløb, man får i ressourceforløbet?

Ministeren.

Lad mig bare slå helt fast, at det ikke er et kriterie i sig selv, at man skal være psykisk sårbar eller have en alvorlig psykisk lidelse for at komme i et ressourceforløb.

Når jeg nævner det og fremhæver det i mit første svar, er det, fordi vi ved, at der er en overrepræsentation af unge efter de gamle regler om førtidspension. Man kunne meget, meget tydeligt se, at den gruppe af unge, der er meget, meget psykisk sårbar, og som måske også har udfordringer på andre områder, gik hen imod førtidspension, indtil vi ændrede reglerne, og derfor er vores forventning selvfølgelig, at mange af de unge, der skal have et ressourceforløb i fremtiden, vil være psykisk sårbare, men det er ikke et kriterie i sig selv.

Spørgeren.

Nu har ministeren ikke så meget tid. 30 sekunder går hurtigt. Jeg stillede et spørgsmål om, hvorvidt man kan komme ind i et ressourceforløb, hvis man allerede har fået at vide, at man har problemer og skal have en afklaring om, hvad man kan. Eller er det kun nye tilfælde, som kommunen kan sende i et ressourceforløb? Jeg går ud fra, at kommunen også kan tage nogle af de eksisterende tilfælde.

Ministeren.

Det er sådan, at rehabiliteringsteamet i en kommune kan vurdere, at her er der en borger, som møder de og de udfordringer, har den og den funktionsnedsættelse, er ramt af sygdom. Der kan være mange grunde til, at livet spænder ben, og så kan man tildele et ressourceforløb, og det gælder både borgere og mennesker, man har kendt igennem mange år, og det gælder borgere og personer, der så at sige kommer ind i systemet fra den ene dag til den anden.

Spørgeren.

Jamen det lyder jo godt. Så er der lige det her med, om ministeren også – efter at det er blevet indført og kommunerne nu har kørt næsten et år med det – har ført opsyn med, kontrol med, fået indberetninger fra kommunerne om, hvordan de bruger det, og om de bruger det på den rigtige måde. Og så er der lige det her med, om man skal modregne tabt arbejdsfortjeneste i den ydelse, man kan få i et ressourceforløb.

Ministeren.

Når der blev spurgt til, om der bliver ført opsyn med, hvordan kommunerne er gået i gang med at arbejde med ressourceforløb, kan jeg svare: Ja, det er der, forstået på den måde, at jeg holder rigtig meget øje med det, og det gør Arbejdsmarkedsstyrelsen, og det gør KL. Jeg har faktisk netop haft møde både med Kommunernes Landsforening og Dansk Socialrådgiverforening for at diskutere, hvordan vi sikrer en ordentlig implementering af den her reform, for lad mig bare lige understrege, at alternativet, når vi ikke længere i Danmark skal førtidspensionere så mange unge mennesker, jo ikke skal være, at de unge i stedet bliver overladt til passiv kontanthjælp og ingen god indsats. Derfor skal vi have reformen til at virke. Det er et fælles ansvar.

Dermed sluttede spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er stillet til beskæftigelsesministeren af hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.