Svar:

Regeringen ser med stor alvor på identitetstyveri og identitetsmisbrug, ogjeg har derfor også sympati for de intentioner, som ligger bag spørgsmålet.Som jeg imidlertid har redegjort for mere detaljeret bl.a. i forbindelse medFolketingets førstebehandling af beslutningsforslag B 3 i januar sidste år,vil det, som vi normalt omtaler som identitetstyveri og identitetsmisbrug,allerede i vidt omfang være strafbart.Rigspolitiet har således tidligere oplyst, at identitetstyveri og anden formfor identitetsmisbrug som altovervejende hovedregel sker med henblik påat begå anden kriminalitet, herunder navnlig forskellige former for berigel-seskriminalitet, hacking, databedrageri samt chikane og trusler. Identitets-tyveri eller lignende tjener således typisk som middel til at begå andreformer for kriminalitet.Identitetstyveri og identitetssvindel vil desuden kunne indgå som led i enstrafbar freds- eller ærekrænkelse. Det vil således efter omstændighedernekunne være tilfældet, hvis eksempelvis en person udnytter en anden per-sons identitet og i den forbindelse giver udtryk for ekstreme synspunkterog derved sætter denne anden person i et dårligt lys. Det vil også efter om-stændighederne kunne være tilfældet, hvis den pågældende videregiver op-lysninger om private forhold vedrørende den person, som vedkommendeudgiver sig for at være.Det er på den baggrund fortsat min opfattelse, at en selvstændig kriminali-sering af identitetstyveri ikke vil have nogen reel merværdi i forhold tilindsatsen på området.Jeg henviser for en gennemgang af bl.a. regeringens initiativer på områdettil mine besvarelser af 6. maj 2013 af spørgsmål nr. 220 og 538-540 (Alm.del) fra Folketingets Retsudvalg.

Spørgsmål nr. S 216 fra medlem af Folketinget Michael Aastrup Jen-

sen (V):

Svar: