Folketingets Lovsekretariat
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 23. september 2014
Fax. 33 93 25 18
www.sm.dk
Under henvisning til Folketingets brev af 16. september 2014 følger
hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds
endelige svar på spørgsmål nr. S 1857, stillet af Stine Brix (EL).
Ansvarlig: beb
Sagsnr. 2014-8106
Spørgsmål nr. S 1857:
”Mener ministeren, at Ankestyrelsens afvisning af at behandle klager indgi-
vet af pårørende til borgere uden værgemål, som grundet omfattende handi-
cap ikke selv kan klage eller underskrive et informeret samtykke, stemmer
overens med Socialministeriets tidligere udmelding om, at pårørende har en
central rolle i forhold til denne ekstremt svage borgergruppes retssikkerhed,
jf. svaret på spørgsmål nr. 671 fra folketingsåret 2011-12?”
Svar:
Pårørende har som udgangspunkt et stort kendskab til det familiemedlem,
som ikke er i stand til at handle på egne vegne, herunder kendskab til fami-
liemedlemmets ønsker og holdninger. Jeg mener derfor, at det på mange
måder er både naturligt og værdifuldt, at de pårørende inddrages i og træffer
beslutninger om dagligdags spørgsmål.
I svaret på spørgsmål 671 fra folketingsåret 2011-12 er der derfor også hen-
vist til, at servicelovens § 82, stk. 2, pålægger kommunalbestyrelsen en sær-
ligt pligt over for personer, der ikke kan varetager egne interesser, idet
kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan
inddrages i varetagelsen af interesserne for personer med betydelig nedsat
funktionsevne. Bestemmelsen har til formål at sikre det bedst mulige grund-
lag for den hjælp, der skal ydes, ved at inddrage bl.a. pårørende i beslut-
ningsprocessen.
Der er dog visse situationer, hvor det er nødvendigt, at den pårørende har
lovmæssig beføjelse til at handle på sit familiemedlems vegne, og det er
f.eks. tilfældet i forhold til at klage over kommunalbestyrelsens afgørelser.