Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Stine Brix (EL) har den 8. september 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1826 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 1826:
Mener ministeren, at en læge, som er frataget retten til at fungere selvstændigt som
speciallæge, fortsat kan være censor ved universitetets lægeeksamen i samme spe-
ciale, og vil ministeren tage initiativer for at forhindre dette?
Svar:
Jeg kan godt forstå, at man med udgangspunkt i den artikel, som der henvises til i
begrundelsen for spørgsmålet, kan undre sig over en sådan sag. Det er for mig afgø-
rende, at de studerende og omverdenen kan have tillid til de enkelte beskikkede
censorers opgavevaretagelse. Derved sikres censorkorpsenes legitimitet.
Det følger af eksamensbekendtgørelsens regler, at det er Styrelsen for Videregåen-
de Uddannelser, som beskikker landsdækkende korps af censorer ved universitets-
uddannelserne efter indstilling fra censorformandskabet. Det enkelte censorfor-
mandskab vælges af og blandt censorerne. Det er efter reglerne censorformandska-
bet eller et universitet, der har til opgave at indstille en censor til afbeskikkelse,
hvis censorens virke ikke er tilfredsstillende.
Jeg har bedt Styrelsen for Videregående Uddannelser om at følge op på sagen sna-
rest muligt, og jeg vil derefter vende tilbage til spørgeren og Uddannelses- og
Forskningsudvalget med en nærmere orientering.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
14/015756-03
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/1